Anvendelsen af langvarige varetægtsfængslinger i 2023
Denne statistik viser anvendelsen og udviklingen i langvarige varetægtsfængslinger for politikredsene i Danmark, Nati-
onal enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og Færøernes Politi samt langvarige tilbageholdelser for Grønlands Politi. Be-
grebet langvarig varetægtsfængsling eller tilbageholdelse dækker i denne statistik over en varetægtsfængsling eller til-
bageholdelse, der har en varighed på mere end 3 måneder.
Antal, varighed og udvikling – politikredsene i Danmark og NSK
Der blev foretaget ca. 3.300 varetægtsfængslinger i 2023. Der er tale om et fald på ca. 9,5 procent i forhold til
2022 (ca. 3.600 varetægtsfængslinger), og antallet er det laveste i de seneste 5 år.
Antallet af langvarige varetægtsfængslinger i 2023 var ca. 1.800 og udgjorde ca. 55 procent af det samlede
antal varetægtsfængslinger. Antallet af langvarige varetægtsfængslinger i 2023 var på niveau med antallet i
2021 og 2022. Andelen af de langvarige varetægtsfængslinger er steget over en 5-årig periode.
Den gennemsnitlige varighed af en langvarig varetægtsfængsling i 2023 var på ca. 8,7 måneder, hvilket er på
niveau med 2022 (8,6 måneder), men stigende i forhold til årene 2019-2021, hvor den gennemsnitlige varighed
var på ca. 8 måneder.
I 125 tilfælde ud af de ca. 3.300 varetægtsfængslinger i 2023 var den varetægtsfængslede person under 18 år,
svarende til ca. 3,8 procent. Det svarer til antallet i 2022 (127 tilfælde), men er lavere end årene 2021 (165
tilfælde) og 2020 (173 tilfælde).
Ud af de 125 varetægtsfængslingsfængslinger af personer under 18 år var 67 langvarige, svarende til ca. 54
procent. Andelen af langvarige varetægtsfængslinger af personer under 18 år er på niveau med 2021, men
viser en stigende tendens set over en 5-årig periode. Den gennemsnitlige varighed var ca. 6,7 måneder, hvilket
er 1 måned kortere end i 2022 (ca. 7,7 måneder), men ligger inden for spændet de seneste 5 år.
Der er sket domfældelse i ca. 92 procent af de afgjorte sager, hvor der har været anvendt langvarig varetægts-
fængsling i 2023, hvilket svarer til tidligere års niveau set over en 5-årig periode. Langt størstedelen af disse
sager (ca. 82 procent) er afgjort med en ubetinget fængselsstraf.
Varetægtsfængslinger i 2023 var generelt hyppigst forekommende i sager vedrørende narkotikakriminalitet og
vold. Andelen af de langvarige varetægtsfængslinger er procentvist hyppigst forekommende i sager vedrø-
rende drab og røveri.
1