REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 110
Offentligt

Justitsministeriets

FORSKNINGSENHED

Effektevaluering af

Håndholdt Inklusion

Et kvasi-eksperiment vedrørende effekten af et samarbejde mellem

kriminalforsorgen, Horsens Kommune og Holbæk Kommune

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Resumé

Denne rapport vedrører en effektevaluering af satspuljeprojektet Håndholdt Inklusion, der

var et pilotprojekt i kriminalforsorgen, Holbæk Kommune og Horsens Kommune. Projektet

indeholdt et tættere myndighedssamarbejde, der skulle sikre, at udsatte borgere, som blev

indsat i en af kriminalforsorgens institutioner, fik en sammenhængende, tværfaglig indsats

før og under indsættelse og ved løsladelse. Evalueringen er foretaget i forlængelse af

Justitsministeriets arbejde med Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM).

Effekten af Håndholdt Inklusion undersøges ved at sammenligne borgere,

der har fået tilbudt

at deltage i indsatsen

(eksperimentalgruppen), med en kontrolgruppe bestående af

sammenlignelige borgere, der ikke har haft mulighed for at indgå i indsatsen, fordi de blev

indsat i en af kriminalforsorgens institutioner fra andre kommuner end Holbæk og Horsens.

Effektmålingen fokuserer på de borgere, der har fået tilbudt at deltage i indsatsen, da

resultaterne derved vil vise den forventede effekt ved en generel implementering af indsatsen,

som vil omfatte hele målgruppen, idet det må forventes, at der altid vil være borgere i

målgruppen, som ikke er motiverede for at deltage. Der foretages tilsvarende analyser for

borgere,

der reelt har deltaget i indsatsen

– her afgrænset ved, at indsatsen har været af

minimum 30 dages varighed. En eventuel effekt for den samlede målgruppe, dvs. de borgere,

der har fået tilbudt deltagelse i Håndholdt Inklusion (eksperimentalgruppen), må forventes at

bero på de borgere, der reelt har deltaget i indsatsen.

Effekten måles ud fra borgernes risiko for recidiv til ny kriminalitet, recidiv til ny ubetinget

frihedsstraf samt ud fra mål om beskæftigelse eller uddannelse. Kontrolgruppen udvælges

hovedsageligt blandt borgere indsat fra en række kommuner, der på baggrund af en række

analyser vurderes at være sammenlignelige med henholdsvis Horsens Kommune og Holbæk

Kommune, og som ikke havde iværksat Håndholdt Inklusion i den undersøgte periode. Der

anvendes

propensity score matching

til at udvælge en kontrolgruppe af borgere, der på

indsættelsestidspunktet er sammenlignelige med borgerne i eksperimentalgruppen.

Analyserne viser, at der hverken kan konstateres en effekt af Håndholdt Inklusion for de

borgere, der fik tilbudt deltagelse i indsatsen, eller som reelt indgik i indsatsen, i forhold til

deres recidiv til ny kriminalitet, recidiv til ny ubetinget frihedsstraf samt i forhold til

beskæftigelse eller uddannelse mv., idet der ikke er statistisk signifikante forskelle mellem

eksperimental- og kontrolgruppen vedrørende disse forhold. Tilsvarende konklusion nås også

ved en række robusthedstjeks, der er gennemført for at sikre, at resultaterne ikke er afhængige

af, hvordan kontrolgruppen er udvalgt eller skyldes visse datamangler.

At det ikke er muligt at konstatere en effekt, kan muligvis skyldes, at Håndholdt Inklusion

ikke adskiller sig tilstrækkeligt fra den sagsbehandling, som borgere løsladt til andre

kommuner indgår i. Det er desuden muligt, at en effekt først vil kunne konstateres på længere

sigt, end hvad der undersøges i denne rapport, ligesom det er muligt, at effekten ikke kan

konstateres med den anvendte metode, hvis der eksisterer uobserverede, relevante forskelle

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Justitsministeriets

FORSKNINGSENHED

Effektevaluering af Håndholdt Inklusion: Et kvasi-

eksperiment vedrørende effekten af et samarbejde

mellem kriminalforsorgen, Horsens Kommune og

Holbæk Kommune

mellem eksperimental- og kontrolgruppe. Et centralt forbehold ved undersøgelsens resultater

er, at der af forskellige årsager frasorteres en del borgere fra analyserne, således at

resultaterne bygger på ca. 70 pct. af den samlede målgruppe. Det kan ikke antages, at der er

tale om et tilfældigt bortfald, og analysen kan ikke belyse, hvilken effekt Håndholdt Inklusion

har haft for de ca. 30 pct. af målgruppen, der ikke indgår i analyserne.

At denne evaluering ikke kan konstatere en effekt af Håndholdt Inklusion i forhold til de

nævnte effektmål, er ikke ensbetydende med, at principperne og sagsgangene i indsatsen ikke

har haft indvirkning på andre områder. Indsatsen kunne tænkes f.eks. at betyde, at den

indsatte oplevede forløbet under og efter indsættelse som mere sammenhængende, eller at

der i højere grad sker tilrettelæggelse af indsatser vedrørende bolig eller misbrugsbehandling.

Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at målgruppen for Håndholdt Inklusion er udsatte

borgere med komplekse, psykosociale problemstillinger, hvilket er en målgruppe, for hvem

det kan være vanskeligt at opnå ændringer med hensyn til de fleste af de opstillede effektmål.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Indhold

Indledning

Data og Metode

2.1

2.2

2.3

Effektmåling og effektmål

Eksperimentalgruppen

Kontrolgruppen

2.3.1 Udvælgelse af kontrolkommuner

2.3.2 Metode til udvælgelse af kontrolgruppe

2.3.3 Udvælgelse af kontrolgruppe

Håndholdt Inklusion

3.1

3.2

Indsatsens formål og målgruppe

Indsatsens indhold og faser

3.2.1 Tidlig indsats ved indkaldelse til afsoning og ved

varetægtsfængsling

3.2.2 Indsættelse og afsoning

3.2.3 Løsladelse og tiden derefter

3.3

Sammenligning med ordinær praksis

Analyse og resultater

4.1

Robusthedstjeks

Diskussion

Litteratur

Bilag 1: Definition af effektmål

Bilag 2: Sammenlignelige kommuner

Bilag 3: Definition af kontrolvariable

Bilag 4: Supplerende analyse, resultater af matchning

Bilag 5: Robusthedstjeks

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Indledning

Denne rapport omhandler en effektevaluering af indsatsen Håndholdt Inklusion. I årene 2016-

2019 blev denne indsats finansieret via Satspuljen og gennemført som et pilotprojekt i et

samarbejde mellem kriminalforsorgen samt Holbæk Kommune og Horsens Kommune. Efter

projektperiodens ophør valgte Horsens Kommune at fortsætte indsatsen i en periode herefter,

mens Holbæk Kommune afsluttede indsatsen.

Indsatsen er målrettet udsatte borgere, herunder borgere med

”komplekse, psykosociale

problemstillinger, som f.eks. misbrug, manglende bolig, manglende beskæftigelse og/eller

uddannelse, gæld, problemer i forhold til psykisk helbred m.m.”

(Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering, 2016), der er indsat i et fængsel eller arresthus, og som

løslades. Indsatsen har til formål at bidrage til en bedre overgang for denne gruppe fra fængsel

til frihed med henblik på at forbedre indsatte i kriminalforsorgens beskæftigelses- og

uddannelsessituation efter løsladelse og at mindske risikoen for recidiv til ny kriminalitet

(Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, 2016). Indsatsen består blandt andet i

ansættelse af sagsbehandlere (omtalt inklusionskonsulenter eller løsladelseskoordinatorer),

der alene arbejder med at hjælpe borgere, som indsættes fra eller løslades til kommunen, se

kapitel 3 for en nærmere beskrivelse af indsatsen. Det er tidligere dokumenteret, at en stor

andel blandt indsatte mangler beskæftigelse og/eller bolig, når de løslades, ligesom de relativt

ofte også har andre typer af vanskeligheder vedrørende eksempelvis misbrug, helbred,

manglende uddannelse mv. (se f.eks. Clausen, 2013, Benjaminsen, 2024). Håndteringen af

disse typer af vanskeligheder og udfordringer indebærer, at der kan være behov for et tæt

samarbejde mellem flere forskellige myndigheder for at koordinere indsatsen. Håndholdt

Inklusion skal netop bidrage til at sikre kontinuiteten i og koordinationen af løsningen af

sådanne flerartede problemer.

Der er ikke hidtil fundet entydig forskningsmæssig evidens for, at indsatser baseret på

forbedret myndighedssamarbejde eller samling/koordinering af ydelser og indsatser over for

indsatte og løsladte borgere har positive kriminalpræventive eller beskæftigelsesfremmende

effekter, jf. kapitel 5. Flere af aspekterne i Håndholdt Inklusion er dog i overensstemmelse

med en række forebyggelses- og behandlingsprincipper inden for det kriminalpræventive

arbejde (Jørgensen et al., 2012). Dette gælder eksempelvis samarbejde på tværs af

myndigheder, sikring af overgange (blandt andet fra fængsel til frihed), efterværn og

struktureret opfølgning.

I denne rapport undersøges, om indsatsen Håndholdt Inklusion kan siges at have haft en effekt

i forhold til, om en større andel af borgere, der har fået tilbudt indsatsen, er i beskæftigelse

og uddannelse mv., og om en mindre andel begår ny kriminalitet.

Rapporten udgør 2. delrapport fra Justitsministeriet vedrørende Den Socialøkonomiske

Investeringsmodel (SØM) i relation til de økonomiske konsekvenser af indsatser over for

indsatte i kriminalforsorgens institutioner. Den 1. delrapport belyste de positive økonomiske

konsekvenser af at sikre, at løsladte borgere undgår på ny at blive dømt for kriminalitet, samt

af at de kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Rapporten belyste desuden, med

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

udgangspunkt i erfaringer fra Sverige og Finland, hvilke positive økonomiske konsekvenser

virksomme indsatser over for indsatte kan have for det danske samfund (Okholm et al., 2021).

Et formål med nærværende effektundersøgelse har været at opnå tilsvarende erfaringer fra

Danmark, der kunne anvendes til beregning af økonomiske konsekvenser. Justitsministeriets

Forskningsenhed har i dialog med Direktoratet for Kriminalforsorgen identificeret indsatser

over for indsatte og løsladte borgere, som det var muligt at foretage effektevalueringer af, og

har på den baggrund valgt at evaluere Håndholdt Inklusion. Indeværende rapports resultater

giver dog ikke anledning til, at der kan foretages beregninger af de økonomiske konsekvenser

af indsatsen Håndholdt Inklusion.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

2.1

Data og Metode

Effektmåling og effektmål

Effekten af Håndholdt Inklusion undersøges for borgere,

der henholdsvis har fået tilbudt

deltagelse og reelt har deltaget

i Håndholdt Inklusion, ved at sammenligne, hvordan sådanne

borgere klarer sig efter løsladelse fra kriminalforsorgens institutioner sammenlignet med

andre løsladte borgere, der ud fra relevante karakteristika ligner deltagerne i Håndholdt

Inklusion (kontrolgruppen). De relevante karakteristika angår forhold, der kan være af

betydning for recidivrisikoen og for sandsynligheden for at komme i uddannelse eller få

beskæftigelse. Kontrolgruppen anvendes til at sandsynliggøre, hvordan borgere,

der

henholdsvis har fået tilbudt deltagelse og reelt har deltaget

i Håndholdt Inklusion, ville have

klaret sig, hvis de ikke havde indgået i indsatsen. Derved vil en eventuel forskel i, hvordan

grupperne klarer sig efter løsladelse, kunne anses som en effekt af indsatsen.

Effekten af Håndholdt Inklusion måles med udgangspunkt i indsatsens formål, som blandt

andet omfatter, at flere løsladte borgere skal i beskæftigelse og uddannelse, og at recidivet til

ny kriminalitet skal reduceres (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, 2016).

Definitionerne tager udgangspunkt i de succeskriterier, der defineres i Den

Samfundsøkonomiske Investeringsmodel (SØM), så eventuelle påviste effekter ville kunne

benyttes til at beregne økonomiske konsekvenser af indsatsen.

Undersøgelsens tre primære effektmål bygger på andelen, der:

•

inden for et år fra løsladelse begår ny kriminalitet, som medfører en fældende,

strafferetlig afgørelse senest to år efter løsladelse.

•

inden for et år fra løsladelse begår ny kriminalitet, som medfører en ubetinget

frihedsstraf senest to år efter løsladelse.

er i beskæftigelse eller uddannelse mere end halvdelen af kalenderåret efter

løsladelse.

Der er foretaget visse justeringer af definitionen af effektmålene i forhold til succeskriterierne i SØM,

herunder en kortere observationsperiode. Derudover er effektmålet vedrørende beskæftigelse og

uddannelse justeret, så det udover oplysninger om SU inddrager oplysninger fra det komprimerede

elevregister til at definere, om en borger er i uddannelse, da ikke alle uddannelser giver mulighed for at

modtage SU.

Recidivet måles i perioder, hvor borgeren er løsladt. I tilfælde hvor en borger indsættes i en af

kriminalforsorgens institutioner, forlænges observationsperioden med varigheden af indsættelsen. Dette

er i visse tilfælde relevant for recidivmålingen, eksempelvis hvis borgeren varetægtsfængsles for en

lovovertrædelse, som borgeren ikke modtager en fældende strafferetlig afgørelse for. Yderligere

indsættelser i den forlængede observationsperiode fører til tilsvarende forlængelser.

Måleperioden er defineret på samme måde som beskrevet i fodnote 2.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Derudover anvendes et sekundært effektmål, som vedrører, om borgerne er kommet tættere

på arbejdsmarkedet. Dette sekundære effektmål er tilføjet, idet definitionen af indsatsens

målgruppe gør, at det ikke kan forventes, at en stor del af deltagerne opnår at være i

beskæftigelse eller uddannelse i mere end halvdelen af kalenderåret efter løsladelse, og da

det at bringe borgerne tættere på arbejdsmarkedet også indgår som et succeskriterium for

Håndholdt Inklusion. Det sekundære mål er defineret ved andelen af borgere, der:

•

to måneder efter løsladelse er i beskæftigelse, under uddannelse eller ledige, men

står til rådighed for arbejdsmarkedet.

En eventuel effekt vedrørende dette mål vil dog ikke kunne anvendes til beregning af

økonomiske konsekvenser i SØM.

Se bilag 1 for yderligere beskrivelse af effektmålene.

2.2

Eksperimentalgruppen

Justitsministeriet har modtaget oplysninger om borgere, der har indgået i Håndholdt

Inklusion i projektperioden i 2016-2019 i henholdsvis Horsens Kommune og Holbæk

Kommune. Oplysningerne indeholder borgernes CPR-numre samt kommunens oplysninger

om, hvornår de enkelte forløb i Håndholdt Inklusion er påbegyndt og afsluttet. Disse

oplysninger er koblet med oplysninger fra Direktoratet for Kriminalforsorgen om afsoninger

med henblik på at afklare, hvilken indsættelse det enkelte forløb i Håndholdt Inklusion

knytter sig til. I tilfælde af usikkerhed om oplysningerne er de valideret ved opslag i Det

Centrale Kriminalregister.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at 322 borgere var i målgruppen for indsatsen

i projektperioden i 2016-2019. De to kommuner har fremsendt oplysninger om i alt 302

borgere.

Dette vil sige, at undersøgelsens datamateriale ikke er komplet, men dog omfatter

langt størstedelen af de borgere, der har været i målgruppen for indsatsen. Direktoratet for

Kriminalforsorgen har desuden oplyst, at ca. 71 pct. af de 322 borgere samtykkede til

deltagelse i indsatsen, mens de resterende borgere ikke ønskede at deltage i indsatsen. Det

betyder, at eksperimentalgruppen også omfatter borgere, som kommunen ved den

pågældende indsættelse har vurderet er i målgruppen for Håndholdt Inklusion, men som ikke

har ønsket at deltage og derfor ikke har modtaget indsatsen. Denne konstruktion af

eksperimentalgruppen gør det muligt at foretage såkaldte Intention-To-Treat-analyser. Denne

form for analyse anses for hensigtsmæssig på baggrund af viden om, at borgere, der vælger

at deltage i indsatser eller programmer, typisk adskiller sig på flere parametre fra borgere,

som vælger ikke at deltage i et tilbudt program. Dette gælder ikke alene et forhold som

motivation for deltagelse, men også andre forhold der er af betydning for risikoen for at begå

ny kriminalitet. Ved at basere effektmålingen på hele målgruppen, dvs. de borgere, som det

Idet Direktoratet for Kriminalforsorgen ikke fortsat opbevarer personhenførbare oplysninger om

deltagerne, er det ikke muligt at foretage en nærmere sammenligning af de to datakilder.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

var intentionen at inkludere i indsatsen, i stedet for alene dem, der reelt indgik, fås et mål for

indsatsens forventede samlede effekt ved en generel implementering, idet det må forventes,

at der altid vil være borgere i målgruppen, som ikke er motiverede for at deltage. Med henblik

på at belyse, om der kan måles en betydning af Håndholdt Inklusion specifikt for den gruppe

af borgere, der har samtykket og reelt deltaget i indsatsen, foretages der også analyser for

borgere, for hvem indsatsen har haft en varighed på mindst 30 dage. En eventuel effekt for

den samlede målgruppe, dvs. de borgere, der har fået tilbudt deltagelse i Håndholdt Inklusion

(eksperimentalgruppen), må forventes at bero på de borgere, der reelt har deltaget i indsatsen.

Kommunernes oplysninger om perioden for deltagelse i Håndholdt Inklusion omfatter i visse

tilfælde flere indsættelser. I disse tilfælde er hver enkelt indsættelse inkluderet i

datamaterialet som separate indsættelser, der er omfattet af Håndholdt Inklusion.

Visse forløb i Håndholdt Inklusion er frasorteret. Dette gælder: 1) forløb, som det ikke er

muligt at knytte entydigt til en afsoning ud fra de foreliggende oplysninger, 2) forløb, hvor

borgeren fortsat er indsat ved årsskiftet 2021/2022, 3) forløb, der vedrører afsluttede

varetægtsfængslinger, hvor der ved årsskiftet 2021/2022 endnu ikke er afsagt endelig dom,

og 4) forløb, som vedrører afsoninger, hvor den endelige dom ikke er en ubetinget

frihedsstraf, eller hvor den endelige dom omfatter ubetinget udvisning, idet disse indsættelser

ikke er i målgruppen for Håndholdt Inklusion. På baggrund af denne frasorteringsproces er

datamaterialet indsnævret til oplysninger om 309 indsættelser, der er omfattet af Håndholdt

Inklusion, som vedrører i alt 268 borgere.

Oplysningerne om indsættelser, der er omfattet af Håndholdt Inklusion, er kombineret med

en lang række andre registeroplysninger via Danmarks Statistiks Forskningsservice. I den

forbindelse forekommer yderligere et bortfald, således at følgende udgår af

eksperimentalgruppen:

•

For seks forløb i Håndholdt Inklusion er det ikke muligt at genfinde den

pågældende indsættelse i Danmarks Statistiks registre.

For 34 indsættelser vedrørende forløb i Håndholdt Inklusion er det ikke muligt at

finde oplysninger om en ubetinget frihedsstraf i Danmarks Statistiks registre.

For otte indsættelser vedrørende forløb i Håndholdt Inklusion omfatter den

ubetingede frihedsstraf et indrejseforbud.

Dermed består eksperimentalgruppen af i alt 261 indsættelser vedrørende 233 borgere.

Eksperimentalgruppen omfatter således omtrent 70 pct. af de 322 borgere, som

Kriminalforsorgen har oplyst var i målgruppen for indsatsen. Dette bortfald kan ikke i alle

tilfælde antages at være tilfældigt, og der er risiko for, at det påvirker analyserne, idet

recidivet og beskæftigelsen mv. for de borgere, der ikke indgår i analyserne, kan adskille sig

fra det tilsvarende for de borgere, der indgår i analyserne. Det gælder i særdeleshed for det

bortfald, der skyldes, at borgeren fortsat er indsat eller ikke har modtaget endelig dom ved

Derudover udgår en lille del af eksperimentalgruppen af analyserne, da det ikke er muligt at foretage

propensity score matchning for disse indsættelser, jf. afsnit 2.3.2 og 2.3.3.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

årsskiftet 2021/2022, da der kan være tale om frasortering af indsættelser vedrørende

henholdsvis relativt langvarige straffe og komplicerede sager. Undersøgelsens resultater er

således alene dækkende for den del af eksperimentalgruppen, der indgår i analyserne.

2.3

2.3.1

Kontrolgruppen

Udvælgelse af kontrolkommuner

Kontrolgruppen udvælges i udgangspunktet blandt borgere, der før indsættelse boede i

kommuner, som på væsentlige karakteristika minder om henholdsvis Holbæk Kommune og

Horsens Kommune, hvor Håndholdt Inklusion har været implementeret. Årsagen til denne

udvælgelse er, at der kan være karakteristika ved eksempelvis det sociale miljø i en

kommune, som har indflydelse på risikoen for, at den enkelte løsladte borger begår ny

kriminalitet, eller sandsynligheden for, at den løsladte borger kommer i beskæftigelse eller

uddannelse mv. For 52 forløb i Håndholdt Inklusion i eksperimentalgruppen gælder det dog,

at borgeren på indsættelsestidspunktet ikke havde folkeregisteradresse i den

eksperimentalkommune, hvor de var tilknyttet Håndholdt Inklusion.

For disse forløb

udvælges kontrolgruppen blandt borgere indsat fra hele landet med undtagelse af de to

eksperimentalkommuner.

Første skridt

i udvælgelsen af kontrolkommuner indebærer identifikation af de kommuner,

der i perioden 2012-2015 – forud for opstarten af Håndholdt Inklusion i Horsens Kommune

og Holbæk Kommune – havde tilsvarende andele af løsladte borgere, som efter løsladelse

opnåede succes i henhold til et af undersøgelsens primære effektmål, jf. afsnit 2.1.

kommune inkluderes i denne del af udvælgelsen, hvis den i sammenligning med enten

Horsens Kommune eller Holbæk Kommune lever op til følgende tre kriterier, jf.

definitionerne i afsnit 2.1:

•

andelen af løsladte borgere i perioden 2012-2015, der recidiverede til en ny

fældende afgørelse,

lå inden for +/- tre procentpoint af tilsvarende andel i

eksperimentalkommunen

andelen af løsladte borgere i perioden 2012-2015, der recidiverede til en ny

ubetinget frihedsstraf,

lå inden for +/- tre procentpoint af tilsvarende andel i

eksperimentalkommunen,

•

Det bemærkes, at det ikke alene er en borgers folkeregisteradresse, der afgør, hvilken kommune der

er forpligtiget til at behandle borgerens sag, idet det kan være nødvendigt at foretage en konkret,

individuel vurdering, hvor der også lægges vægt på, hvor den indsatte ”faktisk har opholdt sig eller ønsker

at opholde sig” (Kriminalforsorgen, 2019).

Der fokuseres på de primære effektmål, da evalueringen er tilrettelagt med henblik på at afgøre, om

Håndholdt Inklusion har haft en betydning i forhold til SØM-målene, jf. kapitel 1. For at være i stand til at

måle en eventuel effekt af en indsats (her Håndholdt Inklusion) er det væsentligt, at eksperimental- og

kontrolgrupper (her borgere løsladt til forskellige kommuner) er sammenlignelige mht. effektmålene,

inden

indsatsen igangsættes.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

•

andelen af løsladte borgere i perioden 2012-2015, der er i

beskæftigelse eller

uddannelse

i mindst 7 ud af 12 måneder i kalenderåret efter løsladelse, lå inden for

+/- to procentpoint af tilsvarende andel i eksperimentalkommunen.

Andet skridt

i udvælgelsen af kontrolkommuner foretages blandt de tilbageværende

kommuner, hvor det undersøges, i hvor høj grad de minder om henholdsvis Horsens

Kommune og Holbæk Kommune. Dette er gjort ved at beregne et

dissimilarity matrix,

som

er et statistisk redskab, der ud fra en række karakteristika ved kommunerne udtrykker graden

af lighed og forskel mellem de enkelte kommuner. De anvendte karakteristika ved

kommunerne omfatter blandt andet andelen af befolkningen i alderen 15 år til 39 år, andelen

med bestemte uddannelsesniveauer, andelen af relativt fattige, andelen på kontanthjælp og

andelen i beskæftigelse. Se evt. bilag 2 for en fuldstændig liste. Det er tidligere dokumenteret,

at en del af disse karakteristika har en sammenhæng til kriminalitetsniveauet i kommuner

generelt (Justitsministeriets Forskningskontor, 2013). Alle karakteristika angår 2015, som er

året inden Håndholdt Inklusion blev implementeret. For hver af eksperimentalkommunerne,

Horsens og Holbæk, vælges de to kontrolkommuner, som ud fra matrixen har de største

ligheder med eksperimentalkommunerne.

På denne vis vælges for Horsens Kommune kontrolkommunerne Randers Kommune og

Aabenraa Kommune. For Holbæk Kommune vælges kontrolkommunerne Vordingborg

Kommune og Skive Kommune.

2.3.2

Metode til udvælgelse af kontrolgruppe

Eksperimentalgruppen sammenlignes med en kontrolgruppe bestående af borgere, der

ligeledes har været indsat i kriminalforsorgens institutioner, og som er blevet løsladt i

perioden 2016-2021, og hvor indsættelsen vedrører en idømt ubetinget frihedsstraf, der ikke

indebærer indrejseforbud. Borgere i kontrolgruppen kan ligesom borgere i

eksperimentalgruppen både have været varetægtsfængslet og afsonet. Det er forudsat, at

borgere i kontrolgruppen ikke havde folkeregisteradresse i en af eksperimentalkommunerne

forud for indsættelse. Denne bruttokontrolgruppe dækker i udgangspunktet 31.374

indsættelser. 1.046 af indsættelserne finder sted fra Horsens Kommunes kontrolkommuner,

mens 597 indsættelser finder sted fra Holbæk Kommunes kontrolkommuner.

Håndholdt Inklusion vedrører, jf. kapitel 1 samt afsnit 3.1 nedenfor, en særlig målgruppe af

indsatte borgere, og eksperimentalgruppen er derfor ikke tilfældigt udvalgt blandt andre

borgere indsat i kriminalforsorgens institutioner. På baggrund af afgrænsningen af

målgruppen må det forventes, at deltagerne i Håndholdt Inklusion er særligt udsatte med

hensyn til en række forhold. Dermed kan deltagerne i Håndholdt Inklusion ikke umiddelbart

sammenlignes med alle borgere indsat i kriminalforsorgens institutioner fra de relevante

kontrolkommuner. Eventuelle forskelle mellem eksperimentalgruppen og alle borgere indsat

i kriminalforsorgens institutioner fra kontrolkommunerne med hensyn til recidiv samt

beskæftigelse og uddannelse efter løsladelse vil således ikke alene kunne tilskrives en

eventuel effekt af Håndholdt Inklusion.

For at imødegå denne selektion udvælges en andel af borgere i bruttokontrolgruppen, der

ligner borgerne i eksperimentalgruppen med hensyn til en række relevante, observerbare

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

karakteristika. Dette gælder karakteristika, der kan påvirke sandsynligheden for, at en borger

udvælges til at deltage i indsatsen, herunder særligt forhold, der indgår i beskrivelsen af

målgruppen, og som samtidig kan påvirke risikoen for recidiv eller muligheden for at komme

i beskæftigelse eller uddannelse. Karakteristikaene vedrører borgerens demografiske

oplysninger, den konkrete indsættelse, tidligere kriminalitet, kriminalforsorgens vurdering af

borgerens recidivrisiko, uddannelse, beskæftigelse, indtægt, indikatorer for social udsathed i

barndom og voksenliv samt somatiske og psykiatriske sundhedsindikatorer.

Se bilag 3 for

yderligere beskrivelse af disse forhold.

Det bemærkes, at der

kan

være andre, relevante forhold, som der ikke findes (tilgængelige)

data for, og som derfor ikke kan inkluderes i undersøgelsen, herunder f.eks. borgerens kontakt

til antisociale miljøer, udiagnosticerede lidelser eller uformelle arbejdsmarkedsmæssige

kvalifikationer.

For at danne en kontrolgruppe, der ligner eksperimentalgruppen på relevante, observerbare

karakteristika, anvendes

propensity score matching

(PSM) (Caliendo and Kopeinig, 2008).

Med PSM beregnes for hver indsættelse, der indgår i eksperimental- eller i

bruttokontrolgruppen, en

propensity score,

hvilket er en sandsynlighed for at indgå i

eksperimentalgruppen frem for bruttokontrolgruppen. Denne sandsynlighed er beregnet på

baggrund af forskellene mellem eksperimentalgruppen og bruttokontrolgruppen med hensyn

til de førnævnte relevante, observerbare karakteristika.

Der er anvendt

nearest neighbour matching,

hvilket vil sige, at hver borgers indsættelse, der

indgår i eksperimentalgruppen, matches med den eller de borgeres indsættelser i

bruttokontrolgruppen, der har den nærmeste

propensity score.

Flere borgeres indsættelser i

eksperimentalgruppen kan godt matches med den samme borgers indsættelse fra

bruttokontrolgruppen.

Dette forhold forbedrer mulighederne for, at alle indsættelser i

eksperimentalgruppen matches med vellignende indsættelser fra kontrolgruppen, idet

udvalget af kontrolindsættelser er det samme, uanset om der er tale om en indsættelse, som

matches først eller sidst. Dette forhold mindsker dog muligheden for at påvise statistisk

signifikans.

En indsættelse af en borger fra eksperimentalgruppen kan matches med op til tre andre

indsættelser fra borgere i bruttokontrolgruppen. Denne mulighed forøger størrelsen på

kontrolgruppen og dermed muligheden for at opnå statistisk signifikante resultater, idet dette

ikke kun afhænger af størrelsen på en evt. forskel, men også af antallet af observationer. I

For den del af eksperimentalgruppen, hvor borgeren forud for indsættelse ikke havde

folkeregisteradresse i en af eksperimentalkommunerne, og hvor kontrolindsættelser udvælges fra hele

landet bortset fra eksperimentalkommunerne, jf. afsnit 2.3.1, inddrages også oplysninger vedrørende

borgernes indsættelseskommune i perioden 2012-2015.

Omtrent tre fjerdedele af indsættelser i kontrolgruppen er alene matchet til én indsættelse i

eksperimentalgruppen. Ganske få indsættelser i kontrolgruppen er matchet med mere end tre

indsættelser i kontrolgruppen.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

forskningslitteraturen påpeges en risiko for, at matchning af eksperimentalgruppen med flere

individer fra kontrolgruppen kan lede til forøgelse af forskellene mellem grupperne, idet

matchning ikke udelukkende foretages med de mest vellignende observationer (Caliendo and

Kopeinig, 2008). For at håndtere denne risiko er det forudsat, at en indsættelse af en borger,

der indgår i eksperimentalgruppen, kun kan matches med indsættelser af borgere i

bruttokontrolgruppen fra kontrolkommunerne, der har en

propensity score,

som højst afviger

med et enkelt procentpoint. For de borgere i eksperimentalgruppen, der ikke har

folkeregisteradresse i Holbæk Kommune eller Horsens Kommune før indsættelse, er den

maksimale afvigelse fastsat til 0,1 procentpoint, idet bruttokontrolgruppen er væsentligt

større i dette match. Forudsætningen om en maksimal afvigelse i

propensity score

betyder

dog også, at ikke alle indsættelser fra eksperimentalgruppen matches med tre indsættelser fra

bruttokontrolgruppen. Nogle indsættelser matches alene med en eller to indsættelser. Ti

indsættelser i eksperimentalgruppen kan ikke matches med nogen kontrolindsættelser og

udgår derfor af analyserne.

Dermed består den eksperimentalgruppe, der indgår i

hovedanalysen, af 251 indsættelser vedrørende 225 borgere.

2.3.3

Udvælgelse af kontrolgruppe

Tabel 1 viser baggrundskarakteristika forud for indsættelse i kriminalforsorgens institutioner

for borgere i eksperimental- og kontrolgruppen før og efter matchningen til brug for

undersøgelsens hovedanalyse. Tabellen viser overordnet set, at der forud for afgrænsningen

af kontrolkommuner og matchning er betydelige forskelle mellem borgerne i

eksperimentalgruppen og bruttokontrolgruppen med hensyn til en række karakteristika, men

at disse forskelle reduceres markant, efter at borgerne i eksperimentalgruppen matches med

sammenlignelige borgere indsat i kriminalforsorgens institutioner, jf. ovenstående

fremgangsmåde.

Indsættelser, der i denne sammenhæng udgår af analyserne, er blandt andet karakteriserede ved at

vedrøre ubetingede frihedsstraffe med en lang, idømt straflængde. Dette kan også ses af tabel 1, hvor

denne værdi falder fra 570,8 dage i gennemsnit før matchning til 544,8 dage i gennemsnit efter

matchning. Det bemærkes, at størstedelen af de indsættelser, der vedrører ubetingede frihedsstraffe med

en lang, idømt straflængde, godt kan matches.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Tabel 1

Karakteristika ved eksperimental- og kontrolgruppen før og efter matchning, hovedanalyse

Før match

Eksp.-

gruppe

(n=261)

Alder v. løsladelse, gnst.

Andel kvinder

Andel gift eller i registreret partnerskab

Herkomst: Andel med dansk oprindelse

Herkomst: Andel indvandrere

Herkomst: Andel efterkommere

Andel m. børn

Løsladelsesår: Andel i 2016

Løsladelsesår: Andel i 2017

Løsladelsesår: Andel i 2018

Løsladelsesår: Andel i 2019

Løsladelsesår: Andel i 2020

Løsladelsesår: Andel i 2021

Andel alene i varetægt

Samlet idømt straflængde på indsættelse, gnst.

Antal fældende strafferetlige afg., fem år inden, gnst.

Antal ubetingede frihedsstraffe, fem år inden, gnst.

Personindkomst i alt i kr. i kalenderår før indsættelse, gnst.

Andel med gymnasial eller kompetencegivende uddannelse

Andel der nogensinde har boet på herberg

Andel der har været anbragt i barndom

Andel der har modtaget forebyggende foranstaltninger i barndom

Besk.-status forud for indsættelse: I beskæftigelse eller uddannelse

Besk.-status forud for indsættelse: Ledig og til rådighed for arbejdsmarkedet

Besk.-status forud for indsættelse: Ledig og ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Besk.-status forud for indsættelse: Andel der modtog pension

Besk.-status forud for indsættelse: Andel uden oplysninger

Recidivrisiko: Andel lav eller mellem

Recidivrisiko: Andel høj

Recidivrisiko: Andel meget høj

Recidivrisiko: Andel uden score

Andel, der har været i kontakt med psykiatrien via hospital eller sygesikring

Andel, der har været i kontakt med et hospital i kalenderår før indsættelse

Andel diagnosticeret med mindst to alvorlige sygdomme

Andel m. hospitalskontakt v. forgiftning eller forandret sindstilstand ifbm. narkotika

Andel m. hospitalskontakt v. forgiftning eller forandret sindstilstand ifbm. alkohol

Note om signifikans: *=p<0,05; **=p<0,01; ***=p<0,001.

31,5

8,4 %

5,4 %

86,2 %

9,2 %

4,6 %

41,0 %

8,0 %

23,0 %

29,9 %

19,5 %

13,0 %

6,5 %

10,0 %

570,8

5,4

1,4

122.427

21,5 %

17,6 %

37,2 %

36,0 %

20,7 %

7,3 %

41,4 %

2,7 %

28,0 %

11,1 %

21,1 %

20,3 %

47,5 %

53,6 %

59,8 %

10,7 %

18,8 %

14,6 %

Kontrolgr

uppe

(n=31.374)

34,4***

5,3 %*

8,0 %

71,1 %***

14,9 %**

14,0 %***

43,4 %

18,2 %***

17,9 %*

17,5 %***

17,1 %

15,5 %

13,8 %**

11,3 %

279,8***

5,3

1,3

146.076*

23,4 %

17,5 %

31,9 %

31,7 %

20,9 %

6,0 %

36,6 %

11,1 %***

25,3 %

6,4 %**

10,1 %***

6,1 %***

77,4 %***

50,4 %

51,3 %**

10,8 %

14,0 %*

15,5 %

Efter match

Eksp.-

gruppe

(n=251)

31,4

8,4 %

5,6 %

86,1 %

9,2 %

4,8 %

40,6 %

8,4 %

21,9 %

30,3 %

19,1 %

13,5 %

6,8 %

10,4 %

544,8

5,3

1,4

122.484

20,3 %

17,5 %

37,5 %

35,5 %

21,5 %

6,8 %

41,0 %

2,8 %

27,9 %

11,2 %

21,1 %

19,5 %

48,2 %

53,4 %

59,4 %

10,0 %

18,3 %

13,9 %

Kontrolgr

uppe

(n=521)

31,4

7,2 %

5,0 %

86,0 %

9,2 %

4,8 %

41,2 %

7,6 %

24,2 %

29,3 %

22,0 %

11,6 %

5,3 %

13,7 %

553,3

5,7

1,7

117.677

19,5 %

16,5 %

36,5 %

30,7 %

17,1 %

5,4 %

46,0 %

3,5 %

28,0 %

11,4 %

21,7 %

19,5 %

47,5 %

56,2 %

59,1 %

10,3 %

19,5 %

12,9 %

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Før matchning er der statistisk signifikante forskelle mellem eksperimentalgruppen og

kontrolgruppen med hensyn til en lang række forhold: alder, køn, herkomst, løsladelsesår,

idømt straflængde, personindkomst, beskæftigelsesstatus før indsættelse, kriminalforsorgens

vurdering af borgerens recidivrisiko, hospitalskontakt det seneste kalenderår samt andel, der

har været i kontakt med et hospital i forbindelse med forgiftning eller forandret sindstilstand

som følge af indtag narkotika.

Med hensyn til de øvrige variable er forskellene ikke

statistisk signifikante, men i flere tilfælde er forskellene fortsat ikke helt ubetydelige.

Statistiske tests viser, at de anvendte variable før matching forklarer 10,3 procent af

variationen i, om borgere indgår i eksperimental- eller kontrolgruppen.

Efter matchning med indsættelser fra de respektive kontrolkommuner er der ingen statistisk

signifikante forskelle mellem eksperimental- og kontrolgruppen, og de anvendte variable

forklarer nu kun 1,6 pct. af variationen i, om borgere indgår i eksperimental- eller

kontrolgruppen.

Samlet set betragtes matchningen som en succes, idet forskellene mellem kontrol- og

eksperimentalgruppen er kraftigt reducerede.

Sammenligningen af eksperimental- og kontrolgruppen

før match

vedrører henholdsvis borgerne i

eksperimentalgruppen før bortfaldet fra matchning samt bruttokontrolgruppen bestående af 31.374

indsættelser af borgere fra hele landet.

Dette fremgår af analyser af den standardiserede bias, som er et mål for størrelsen på forskellen mellem

grupperne set i relation til, hvor meget dette forhold varierer internt i kontrol- og eksperimentalgrupperne.

De tilbageværende forskelles standardiserede bias er stærkt reduceret, men i visse tilfælde dog lidt

større end ønskværdigt. Disse mindre forskelle giver samlet set det indtryk, at kontrolgruppen muligvis

er lidt mere belastet end eksperimentalgruppen, og at der derfor kan forventes en lidt større risiko for

recidiv og mindre sandsynlighed for at komme i beskæftigelse og uddannelse mv. efter løsladelse for

kontrolgruppen end eksperimentalgruppen. Kontrolgruppens aktuelle indsættelse har lidt oftere omfattet

varetægtsfængsling, kontrolgruppen har modtaget lidt flere fældende strafferetlige afgørelser (herunder

også ubetingede frihedsstraffe) i de 5 år før indsættelse, kontrolgruppens beskæftigelsessituation forud

for indsættelse var lidt ringere, og kontrolgruppen har lidt oftere haft kontakt til psykiatrien, hvilket alle er

forhold, der kunne udgøre risikofaktorer for et større recidiv og en mindre grad af beskæftigelse efter

uddannelse.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Håndholdt Inklusion

Som nævnt indledningsvist startede Håndholdt Inklusion som et pilotprojekt i 2016 i regi af

kriminalforsorgen og to udvalgte kommuner – Holbæk Kommune og Horsens Kommune.

Efter projektperiodens afslutning i 2019 valgte alene den ene kommune, Horsens Kommune,

at fortsætte med indsatsen i en periode derefter.

3.1

Indsatsens formål og målgruppe

Formålet med Håndholdt Inklusion er at forbedre indsatte i kriminalforsorgens institutioners

beskæftigelses- og uddannelsessituation efter løsladelse samt at mindske risikoen for recidiv.

Målgruppen for indsatsen er udsatte borgere

–

her defineret som borgere, der er kendetegnet

ved at have komplekse psykosociale problemer udover ledighed, som f.eks. misbrug,

manglende bolig, manglende beskæftigelse og/eller uddannelse, gæld, problemer i forhold til

psykisk helbred mv. – der indsættes i en af kriminalforsorgens institutioner.

3.2

Indsatsens indhold og faser

Håndholdt Inklusion skal sikre, at borgerne i målgruppen får en sammenhængende tværfaglig

indsats under indsættelse og ved løsladelse, som koordineres på baggrund af én samlet plan,

der går på tværs af forskellige offentlige myndigheder.

Håndholdt Inklusion indebærer:

•

ansættelse af sagsbehandlere i Kriminalforsorgen i Frihed samt i kommunerne, der

alene arbejder med løsladelse af borgere

•

uddannelsesaktiviteter for medarbejderne, eksempelvis temadage og certificeringer

til en række arbejdsmetoder

uddannelses- og erhvervsvejledning fra Ungdommens Uddannelsesvejledning

til

indhentning af viden om borgeres uddannelsesstatus, planlægning af uddannelse for

de indsatte mv.

at kommunen opretholder en sag på borgeren uanset afsoningslængde

at borgeren altid har ret til råd og vejledning

at borgeren har én gennemgående kommunal myndighedsperson

at jobcentret opretholder borgerens sag som aktiv, hvis borgeren skal afsone mindre

end seks måneder

at borgerens kommunale sagsbehandler i samarbejde med kriminalforsorgen senest

en måned inden løsladelsen sikrer, at ydelsesforhold og bolig er afklaret

•

I dag kaldet Uddannelses- og Erhvervsvejledning i Kommunerne.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Deltagelse i indsatsen er frivillig, hvilket borgeren oplyses om fra start. Vælger borgeren at

deltage, anmodes borgeren i forbindelse med det første møde med den kommunale

projektmedarbejder om at give samtykke til deltagelse.

Selve indsatsen kan inddeles i tre faser. De tre faser er: 1) tidlig indsats ved indkaldelse til

afsoning og varetægtsfængsling, 2) indsættelse og afsoning, 3) løsladelse og tiden derefter.

Nogle borgere har indgået i Håndholdt Inklusion i alle tre faser, mens andre eksempelvis kan

have påbegyndt indsatsen under afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner. Atter andre

har ophørt med at deltage i indsatsen undervejs, eksempelvis ved ønske om løsladelse til en

anden kommune efter endt afsoning. Nedenfor beskrives projektets indhold i de enkelte faser.

3.2.1

Tidlig indsats ved indkaldelse til afsoning og ved varetægtsfængsling

I Håndholdt Inklusion er det en prioritet, at samarbejdet mellem borger, kommune og

kriminalforsorg påbegyndes så tidligt som muligt. Hvis borgeren indkaldes til afsoning, så

kan samarbejdet påbegyndes, mens borgeren fortsat er i frihed. Hvis borgeren

varetægtsfængsles, så kan Håndholdt Inklusion påbegyndes under denne indsættelse.

I begge tilfælde kan opstarten ske i forlængelse af, at kriminalforsorgen – som ved ordinær

praksis – orienterer kommunen om, at en borger i kommunen indkaldes til afsoning eller

varetægtsfængsles (Kriminalforsorgen, 2022, Kriminalforsorgen, 2019). Med henblik på at

sikre at der opnås tidlig kontakt til de relevante borgere, foretager de kommunale

projektmedarbejdere desuden opsøgende arbejde i fængsler og arresthuse for at skabe

opmærksomhed blandt relevante medarbejdere i kriminalforsorgen, der kan bidrage til at

etablere tidlig kontakt, ligesom de kommunale projektmedarbejdere også selv kan opnå

kontakt til varetægtsfængslede borgere på et tidligt tidspunkt (Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering, 2016).

For de borgere, der indkaldes til afsoning, består den tidlige kontakt i Håndholdt Inklusion i,

at kommunen tager kontakt til den pågældende borger med henblik på at forberede

indsættelsen ved blandt andet at afklare forhold vedrørende borgerens boligsituation, familie,

forsørgelse mv. Kontakten kan også anvendes til at drøfte, hvilke muligheder borgeren har

under afsoning med hensyn til eksempelvis uddannelse og beskæftigelse.

For de varetægtsfængslede borgere kan den tidlige kontakt bidrage til at bringe orden i

praktiske forhold forbundet med indsættelsen, samt være en mulighed for at drøfte den

uvished, som er knyttet til borgerens aktuelle livssituation. Den tidlige kontakt kan også

anvendes til, at der påbegyndes drøftelser om borgerens tid efter varetægt, herunder om

behovet for uddannelse og hjælp til beskæftigelse, og at arbejdet med en handleplan for

borgerens indsættelse kan igangsættes med inddragelse af kommunen. I kraft af at borgeren

fra start har én kontaktperson i kommunen, kan der også arbejdes på at opbygge en relation,

hvilket særligt kan være relevant for borgere, som tidligere har haft et ustabilt fremmøde og

ringe kontakt til kommunen.

3.2.2

Indsættelse og afsoning

Nogle borgere har, jf. ovenstående afsnit, påbegyndt deltagelse i Håndholdt Inklusion i

forbindelse med indkaldelse til afsoning eller under varetægtsfængsling. Andre borgere har

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

imidlertid først påbegyndt deres deltagelse under afsoningen, idet projektmedarbejderne i

Håndholdt Inklusion igennem opsøgende arbejde i fængsler og arresthuse har opnået kontakt

til relevante afsonere, der ikke blev inkluderet i projektet ved varetægtsfængsling eller

indkaldelse til afsoning. Dette kan eksempelvis være tilfældet for borgere, der påbegyndte

deres afsoning, inden projektet blev igangsat, samt borgere, der under deres indsættelse

beslutter, at de efter løsladelse ønsker at flytte til enten Horsens Kommune eller Holbæk

Kommune.

Det første koordinerende møde i denne fase i Håndholdt Inklusion afholdes kort efter

indsættelse til afsoning med deltagelse af borgeren, kommunen og kriminalforsorgen eller

ved etablering af kontakt til allerede indsatte borgere. Mødet har blandt andet til formål at

sikre, at kriminalforsorgen er bekendt med aftaler indgået i den tidlige indsats, og at der kan

udarbejdes en fælles handleplan for borgeren for afsoning, løsladelse og tiden derefter. Der

er fokus på, at borgeren selv tager ejerskab og formulerer ønsker til planen. Handleplanen

kan f.eks. omfatte et uddannelsesforløb, beskæftigelse under indsættelsen eller forskellige

typer af behandling. Den tidlige indsats i Håndholdt Inklusion og myndighedernes viden om

hidtidige indsatser gør det muligt at forberede mødet, og flere relevante aktører kan være

inddraget allerede her. Den fælles handleplan skal sikre, at afsoningstiden kan anvendes bedst

muligt til at forbedre borgerens job- og uddannelsesmuligheder, eksempelvis ved relevant

beskæftigelse, forberedende eller almen uddannelse, misbrugsbehandling, udredning og evt.

behandling af psykiatriske forhold samt programvirksomhed.

Under afsoningen er der også mulighed for, at borgeren, kriminalforsorgen og den

kommunale projektmedarbejder kan afholde møder løbende, hvis der er behov for det,

eksempelvis i forhold til at motivere borgeren til i større grad at deltage i uddannelse,

beskæftigelse eller behandling under afsoning.

3.2.3

Løsladelse og tiden derefter

I Håndholdt Inklusion fastholder de kommunale medarbejdere, som har fulgt borgeren siden

indkaldelse til afsoning eller varetægtsfængsling, kontakten med borgeren ved løsladelse,

indtil borgerens sag er blevet overdraget til andre afdelinger i kommunen, f.eks. jobcenter.

Kommunerne har også afholdt tværfaglige samarbejdsmøder, hvor det har været muligt at

drøfte den enkelte borgers problemer på tværs af afdelinger og medarbejdergrupper.

Projektets uddannelsesvejledere kan også have kontakt med borgeren i en periode efter

løsladelse for at støtte borgeren i et eventuelt uddannelsesforløb.

3.3

Sammenligning med ordinær praksis

Forudsætningen for at kunne måle en effekt af Håndholdt Inklusion er, at indsatsen adskiller

sig fra kriminalforsorgens og kommunernes ordinære praksis angående samarbejde,

koordinering og gennemførelse af en indsats rettet mod en indsat borger.

Håndholdt Inklusion kan betragtes som en intensivering og udvidelse af det ordinære

samarbejde mellem kriminalforsorgen og landets øvrige kommuner. Dette ordinære

samarbejde er formaliseret i samarbejdsaftaler mellem kriminalforsorgen og alle landets

kommuner. Samarbejdsaftalerne vedrører opgaver i de forskellige faser, som en borger

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

gennemgår i forbindelse med et indsættelsesforløb (Kriminalforsorgen, 2019). Samarbejdets

indhold beskrives også i ”Køreplan for god løsladelse” (Servicestyrelsen)

, hvori der blandt

andet beskrives opgaver og tidsfrister for kommuner og kriminalforsorg. God Løsladelse

indebærer blandt andet afholdelse af et løsladelsesmøde og afklaring af forhold, såsom

borgerens forsørgelsesgrundlag og boligsituation. Formålet med God Løsladelse er at

forebygge recidiv og at sikre borgernes rettigheder til ydelser og støtte mv. Målgruppen er

alle indsatte over 18 år, der afsoner en straf på mindst fire måneder, dog i nogle tilfælde også

indsatte med kortere straffe. Arbejdet i God Løsladelse indebærer blandt andet, ”At

forpligtede myndigheder/instanser forud for løsladelsen har indledt et tværsektorielt (og

tværfagligt) samarbejde, som er udmøntet i en koordineret handleplan, der beskriver og

angiver aftaler om den løsladte borgers tilbagevenden (rehabilitering/reintegration) til

samfundet”

(Servicestyrelsen).

I en analyse fra 2016 af myndighedssamarbejdet mellem kriminalforsorgen og kommunerne

blev det påpeget, at der fandtes en række udfordringer i samarbejdet, herunder blandt andet

relateret til kriminalforsorgens underretning af kommuner ved indsættelse og løsladelse

(Petersen, 2016). Kriminalforsorgen bør orientere den relevante kommune forud for

indsættelse af en borger i fængsel eller ved varetægtsfængsling i forhold til eksempelvis stop

af ydelser mv., men i analysen påpeges, at flere kommuner oplever, at dette ikke altid sker

eller ikke sker i rette tid. Ligeledes angiver kommunerne i analysen, at der ikke i alle tilfælde

indkaldes til løsladelsesmøde (Petersen, 2016). Håndholdt Inklusion indebærer som nævnt

opsøgende arbejde i fængsler og arresthuse, der skal sikre, at kommunen har kendskab til

borgere, der er indsat, så det er muligt at iværksætte de rette tiltag, selv hvis kommunen ikke

er blevet orienteret af kriminalforsorgen om en relevant borger. Desuden indeholder

Håndholdt Inklusion som nævnt, at kontakten mellem borgeren og den kommunale

medarbejder, som har fulgt borgeren siden indkaldelse til afsoning eller varetægtsfængsling,

fastholdes ved løsladelse, indtil borgerens sag er blevet overdraget til andre afdelinger i

kommunen.

I ovennævnte analyse påpeges også, at kommunerne ønsker at blive inddraget mere og

tidligere i handleplansarbejdet, så der i fællesskab kan udarbejdes en plan for tiden efter

løsladelse (Petersen, 2016). I Håndholdt Inklusion afholder kriminalforsorgen et

indsættelsesmøde med kommunen og borgeren, hvor handleplanen kan drøftes. Dette svarer

ikke til normal praksis, hvor udarbejdelsen af handleplanen sker på baggrund af drøftelser

mellem kriminalforsorgen og borgeren og på baggrund af indhentede oplysninger fra

kommunen, der dermed inddrages i et mere begrænset omfang (Kriminalforsorgen, 2019).

I en brugerundersøgelse blandt indsatte i kriminalforsorgen i 2015 påpeges desuden, at en del

af de indsatte, der står over for snarlig løsladelse, og prøveløsladte borgere ikke oplever

sammenhæng i deres indsættelsesforløb (Lindstad, 2016). Dette gælder blandt andet i forhold

samarbejde mellem kriminalforsorgen og kommunen om borgerens løsladelse. I analysen

Det bemærkes, at Servicestyrelsen fra og med 2012 skiftede navn til Socialstyrelsen.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

bemærkes, at det er muligt, at der har fundet samarbejde sted, som den indsatte imidlertid

ikke var bekendt med. Det er tænkeligt, at indholdet og processen vedrørende samarbejde

mellem borger, kommune og kriminalforsorg i Håndholdt Inklusion både medfører en større

grad af sammenhæng og samtidig sikrer, at borgeren også oplever det som sådan.

Praksis i de enkelte kommuner i den periode, som denne evaluering omfatter, kan variere

ganske betydeligt. I effektmålingen sammenlignes deltagere i Håndholdt Inklusion med en

kontrolgruppe af sammenlignelige borgere, der hovedsageligt er indsat fra kommuner, som

vurderes at være sammenlignelige med Horsens Kommune og Holbæk Kommune, men som

har haft en anden praksis i arbejdet med løsladte borgere, jf. afsnit 2.3.1. De fire

kontrolkommuner er Aabenraa, Randers, Skive og Vordingborg, og i det følgende beskrives,

hvordan disse kommuners praksis adskiller sig fra praksis i Håndholdt Inklusion.

Justitsministeriet har været i dialog med de fire kontrolkommuner for at indhente oplysninger

om kommunernes praksis i forhold til indsatte og løsladte borgere i perioden 2016-2020. Alle

fire kontrolkommuner har i perioden haft samarbejdsaftaler med kriminalforsorgen, der

omfatter metoden God Løsladelse. Som beskrevet ovenfor indeholder Håndholdt Inklusion

mange af de samme elementer, som indgår i samarbejdsmetoden God Løsladelse, men

Håndholdt Inklusion kan betragtes som en intensivering af den ordinære praksis i de fire

kontrolkommuner, idet der tilføres midler til ansættelse af projektmedarbejdere, som alene

har til opgave at forestå arbejdet med de pågældende borgere.

Selv om kontrolkommunernes praksis på nogle punkter overlapper med praksis i Håndholdt

Inklusion, er der forskel. Justitsministeriet har bedt de fire kontrolkommuner oplyse, om de i

perioden 2016-2020 anvendte en række konkrete metoder eller retningslinjer fra Håndholdt

Inklusion, eller om deres praksis adskilte sig fra disse. Det fremgår af besvarelserne, at alle

kontrolkommuner i et vist omfang har haft en anden praksis end den, der blev anvendt i

kommunerne med Håndholdt Inklusion. Dette gælder særligt, om borgerens sag i kommunen

opretholdes under afsoning uanset afsoningslængde. Her har samtlige kontrolkommuner

svaret, at sagen udelukkende holdes åben for borgere med afsoninger, der er relativt korte.

På samme måde har samtlige kontrolkommuner angivet, at de typisk holder færre møder med

en borger under indsættelse, end hvad der er praksis i Håndholdt Inklusion. I

kontrolkommunerne finder møderne typisk udelukkende sted i forbindelse med løsladelse.

Hvad angår, om borgeren havde én gennemgåede kontaktperson under indsættelse og

umiddelbart efter løsladelse, svarer flere af kontrolkommunerne, at dette enten bestræbes,

eller at kontakten er delt ud på få personer. Her ligger kontrolkommunernes praksis tættere

på praksis i Håndholdt Inklusion, hvor der dog konsistent sikres, at der altid kun er én

gennemgående kontaktperson. Tilsvarende fremstår praksis mere konsistent i Håndholdt

Inklusion end i kontrolkommunerne i forhold til, om ydelsesforhold og bolig til borgeren er

på plads i god tid inden løsladelse.

Samlet set adskiller Håndholdt Inklusion sig fra den ordinære praksis i de fire

kontrolkommuner ved flere forhold, herunder det opsøgende arbejde for at sikre en tidlig

indsats, afholdelse af indsættelsesmøder med deltagelse af kommunen, fælles udarbejdelse af

handleplan for borgeren, opretholdelse af borgerens sag under indsættelse uafhængigt at

indsættelseslængden og øget mulighed for løbende mødeafholdelse og koordinering mellem

relevante myndigheder.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Analyse og resultater

Hovedanalysen af effekten af Håndholdt Inklusion bygger som nævnt på oplysninger om 225

af de i alt 322 borgere, der ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgen har fået tilbudt at indgå

i indsatsen. Visse af disse borgere har indgået i indsatsen flere gange, hvorfor analysen

vedrører 251 indsættelser. Ud fra oplysningerne fra Direktoratet fra Kriminalforsorgen har

en andel af de inkluderede borgere ikke samtykket til deltagelse i indsatsen. Dette betyder, at

hovedanalysen belyser, hvilken effekt der vil kunne forventes, hvis indsatsen implementeres

over for målgruppen i hele landet, jf. afsnit 2.2.

Tabel 2 viser andelene af eksperimental- og kontrolgruppen i hovedanalysen, der recidiverer

eller er i beskæftigelse eller uddannelse mv. i henhold til de fire effektmål. Efter matchning

kan det forudsættes, at eksperimental- og kontrolgruppen ligner hinanden vedrørende alle de

målte karakteristika med undtagelse af, at eksperimentalgruppen har indgået i Håndholdt

Inklusion, og at kontrolgruppen har været underlagt normal praksis. Det betyder også, at

statistisk signifikante forskelle vil kunne anses som en effekt af Håndholdt Inklusion.

Tabellen viser, at der ikke er statistisk signifikante forskelle mellem eksperimental- og

kontrolgruppen med hensyn til de fire effektmål. Eksperimentalgruppens recidiv – både til

nye fældende strafferetlige afgørelser og til nye ubetingede frihedsstraffe – er lidt større end

for kontrolgruppen, men forskellene er ikke statistisk signifikante og kan derfor bero på

tilfældigheder. Med hensyn til de to mål vedrørende beskæftigelse er forskellene ganske små

og med al sandsynlighed udtryk for tilfældighed. Det kan således ikke på baggrund af

hovedanalysen konkluderes, at Håndholdt Inklusion har haft en effekt på deltagernes recidiv

eller beskæftigelse og uddannelse mv. efter løsladelse.

Tabel 2

Andel af eksperimental- og kontrolgruppe, der recidiver eller kommer i beskæftigelse, uddannelse mv. efter løsladelse,

hovedanalyse

Eksperimentalgruppe

(n=251)

Recidiv til ny, fældende strafferetlige afgørelse

Recidiv til ny, ubetinget frihedsstraf

Er i beskæftigelse eller uddannelse i mere end

halvdelen af kalenderåret efter løsladelse

Er i beskæftigelse, under uddannelse eller ledig

men står til rådighed for arbejdsmarkedet to

måneder efter løsladelse

27,5 %

51,4 %

23,1 %

13,9 %

Kontrolgruppe

(n=521)

46,3 %

21,8 %

13,7 %

27,0 %

Note om signifikans: *=p<0,05; **=p<0,01; ***=p<0,001. Signifikans er beregnet på baggrund af vægtede regressioner, der

tager højde for, at samme individ kan indgå flere gange i enten eksperimental- eller kontrolgruppe.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

For at belyse, om der kan beregnes en effekt af Håndholdt Inklusion specifikt for den gruppe

af borgere, der har samtykket og reelt deltaget i indsatsen, foretages der også supplerende

analyser for borgere, for hvem indsatsen har haft en varighed på mindst 30 dage. Det skal

understreges, at der til brug for analyserne ikke foreligger oplysninger om, hvorvidt denne

gruppe af borgere har samtykket til deltagelse, men at dette alene sandsynliggøres på

baggrund af varigheden af borgerens forløb i Håndholdt Inklusion, idet borgere, der ikke har

samtykket til deltagelse, må antages at have korte forløb. Borgere med mere end én

indsættelse omfattet af Håndholdt Inklusion ekskluderes også fra denne analyse, da det ikke

er muligt at afgøre, hvor stor en del af forløbet der vedrører de enkelte indsættelser.

Eksperimentalgruppen til denne analyse omfatter på den baggrund 189 indsættelser.

Også til denne analyse foretages der

propensity score matchning.

Resultaterne heraf fremgår

af Bilag 4. Bilagstabel 3 i bilag 4 viser, at 173 løsladelser, der er omfattet af Håndholdt

Inklusion matches til 391 løsladelser fra kontrolkommunerne. 16 løsladelser udgår af

eksperimentalgruppen, idet de ikke kan matches. Efter matchning er der ingen statistisk

signifikante forskelle mellem eksperimental- og kontrolgruppen De anvendte variable

forklarer før match 12,1 pct. af variationen og efter match 2,0 pct.

Tabel 3 viser, at der heller ikke i den supplerende analyse er statistisk signifikante forskelle

mellem eksperimental- og kontrolgruppen med hensyn til de fire effektmål. Der ses således

ingen indikation på, at indsatsen har haft en effekt specifikt for den gruppe af borgere, der

har samtykket og reelt deltaget i indsatsen.

Tabel 3

Andel af eksperimental- og kontrolgruppe, der recidiver eller kommer i beskæftigelse, uddannelse mv. efter løsladelse,

supplerende analyse – eksperimentalgruppe med mindst 30 dage i Håndholdt Inklusion

Eksperimentalgruppe

(n=173)

Recidiv til ny, fældende strafferetlige afgørelse

Recidiv til ny, ubetinget frihedsstraf

Er i beskæftigelse eller uddannelse i mere end

halvdelen af kalenderåret efter løsladelse

Er i beskæftigelse, under uddannelse eller ledig

men står til rådighed for arbejdsmarkedet to

måneder efter løsladelse

30,1 %

50, 3%

20,2 %

15,6 %

Kontrolgruppe

(n=391)

47,7 %

23,4 %

14,6 %

29,6 %

Note om signifikans: *=p<0,05; **=p<0,01; ***=p<0,001. Signifikans er beregnet på baggrund af vægtede regressioner, der

tager højde for, at samme individ kan indgå flere gange i enten eksperimental- eller kontrolgruppe.

Tilsvarende resultater opnås, hvis analysen alene foretages for borgere, der henholdsvis har

haft indsatser af mindst 90 og 180 dages varighed. Der er desuden foretaget analyser af, om

Håndholdt Inklusion har haft en effekt over for indsatte borgere, der afsoner henholdsvis

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

korte eller lange ubetingede frihedsstraffe. Analyserne giver ingen sikre indikationer af, at

dette skulle være tilfældet.

4.1

Robusthedstjeks

Resultaterne af den ovenstående analyse er behæftet med usikkerhed, der blandt andet

skyldes, at undersøgelsen kunne have været designet og udarbejdet på andre måder.

Afgrænsningen og udvalget af eksperimental- og kontrolgruppe, herunder kontrolkommuner,

kunne således være foretaget på andre måder. For at sikre at undersøgelsens resultater ikke

blot skyldes sådanne forhold, foretages der en række robusthedstjeks. Dette indebærer, at

undersøgelsens matchning og resultater genberegnes med en række andre forudsætninger.

Tabel 4 viser en oversigt over de robusthedstjeks, der er foretaget for at sikre, at

undersøgelsens resultater ikke er udtryk for valg i undersøgelsesdesignet. Tabellen viser,

hvilken ændring der er foretaget i designet i de enkelte tjeks, årsagerne til disse ændringer,

hvorvidt det er muligt at foretage en matchning, der gør kontrol- og eksperimentalgrupper

sammenlignelige, samt hvorvidt undersøgelsens resultater er statistisk signifikante efter

denne ændring. Mere detaljerede oversigter over resultaterne af de enkelte robusthedstjeks

kan findes i Bilag 5.

Tabellen viser overordnet set, at der ikke er nogen af de enkelte robusthedstjeks, som giver

anledning til andre konklusioner end dem, der blev draget i ovenstående analyse. I alle

tilfælde er der ikke tegn på væsentlige forskelle mellem grupperne med hensyn til de

undersøgte effektmål.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Tabel 4

Oversigt over robusthedstjeks

Ændring

Eksklusion af løsladte borgere

fra eksperimental- og

kontrolgruppen, der ikke har

fuld observationsperiode for

recidiv. Eksperimentalgruppen

omfatter på den baggrund 244

indsættelser.

Årsag

Borgere løsladt i 2021 har ikke

fuld observationsperiode

vedrørende recidiv. Dette kan

også gælde personer med

indsættelse i

observationsperioden.

Recidivet kan således være

underestimeret for disse

personer.

Matchning

231 indsættelser i Håndholdt

Inklusion matches til 476

indsættelser fra

kontrolkommunerne. 13

indsættelser udgår af

eksperimentalgruppen. De

anvendte variable forklarer før

match 10,1 pct. af variationen

og efter match 1,4 pct. Ingen

statistisk signifikante forskelle

efter match.

Resultat

Ingen

statistisk

signifikante

forskelle.

Matchning af

eksperimentalgruppe med

løsladte borgere fra kommuner

udvalgt alene via

dissimilarity

matrix,

jf. afsnit 3.3: Kolding,

Esbjerg og Vejle for Horsens

Kommune; Næstved, Køge og

Halsnæs for Holbæk

Kommune

Det er muligt, at udvælgelse af

kontrolkommuner på baggrund

af sammenlignelighed i

resultater for løsladte borgere i

perioden 2012-2015 har ledt til

valg af kontrolkommuner, der

på andre punkter ikke er

tilstrækkeligt sammenlignelige.

244 indsættelser i Håndholdt

Inklusion matches til 555

indsættelser fra

kontrolkommunerne. 17

indsættelser udgår af

eksperimentalgruppen. De

anvendte variable forklarer før

match 10,3 pct. af variationen

og efter match 1,4 pct. Ingen

statistisk signifikante forskelle

efter match.

Ingen

statistisk

signifikante

forskelle.

Matchning af

eksperimentalgruppe med

løsladte borgere fra alle andre

kommuner end Horsens

Kommune og Holbæk

Kommune

Det er muligt, at udvælgelse af

kontrolkommuner – enten via

resultater for løsladte borgere i

2012-2015 eller

dissimilarity

matrix

– medfører, at

resultaterne bliver meget

påvirkede af forhold i enkelte

kommuner, samt at det giver

et for ringe udvalg af individer

til at danne en kontrolgruppe

261 indsættelser i Håndholdt

Inklusion matches til 733

indsættelser fra de øvrige

kommuner. De anvendte

variable forklarer før match

16,6 pct. af variationen og

efter match 0,6 pct. Ingen

statistisk signifikante forskelle

efter match.

Ingen

statistisk

signifikante

forskelle.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Diskussion

Undersøgelsen viser samlet set ingen statistisk signifikante resultater, og det kan således ikke

på denne baggrund konkluderes, at Håndholdt Inklusion har haft en effekt på borgernes

recidiv eller beskæftigelse og uddannelse mv. efter løsladelse.

Det er muligt, at der ikke kan konstateres en effekt, fordi Håndholdt Inklusion ikke adskiller

sig tilstrækkeligt fra den sagsbehandling, som borgere løsladt til andre kommuner indgår i.

Flere af kontrolkommunerne har tilkendegivet, at deres sagsbehandling i perioden 2016-2020

omfattede nogle af de sagsgange, som er fremhævet som centrale for Håndholdt Inklusion.

Hvis de mest effektive bestanddele i indsatsen angår netop disse sagsgange, så kan dette være

en bidragende årsag til, at det ikke er muligt at måle en effekt. I den sammenhæng er det en

mulighed, at de øvrige kommuners arbejde med indsatser som God Løsladelse har bidraget

til at opnå tilsvarende kvalitet i sagsbehandlingen. Det er også muligt, at erfaringerne med

Håndholdt Inklusion fra Horsens Kommune og Holbæk Kommune kan have spredt sig til

andre kommuner, der som følge heraf har taget centrale principper og sagsgange til sig i

arbejdet med indsatte og løsladte borgere. Hvis sidstnævnte er tilfældet, så er det muligt, at

Håndholdt Inklusion vil kunne anses for et succesfuldt metodeudviklende pilotprojekt, men

dette vil samtidig gøre det svært at måle en eventuel effekt af projektet. Desuden er det

muligt, at Håndholdt Inklusion har en effekt på andre forhold end de effektmål, der indgår i

denne undersøgelse, eller at eventuelle effekter af Håndholdt Inklusion først kan konstateres

på længere sigt, end hvad der vil kunne undersøges med de anvendte observationsperioder,

hvis indsatsen fungerer som første led i en forandringsproces for de indsatte borgere. Det er

også muligt, at der eksisterer en effekt af indsatsen, men at denne ikke kan konstateres med

den anvendte metode. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis eksperimentalgruppen er

mere udsat end kontrolgruppen med hensyn til en række uobserverede forhold, der ikke

indgår i

propensity score matchningen,

og som kan have betydning for recidiv og

beskæftigelse, herunder eventuelle forhold der indgår i definitionen af målgruppen for

indsatsen. Endeligt er det et centralt forbehold ved undersøgelsen, at resultaterne alene

bygger på ca. 70 pct. af den samlede målgruppe.

Det

kan ikke antages, at der er tale om et

tilfældigt bortfald, og analysen kan ikke belyse, hvilken effekt Håndholdt Inklusion har haft

for de ca. 30 pct. af målgruppen, der ikke indgår i analyserne.

Udover disse forhold er det vigtigt at være opmærksom på, at der generelt set ikke er entydigt

forskningsmæssigt belæg for eksistensen af positive kriminalpræventive eller

beskæftigelsesfremmende effekter af indsatser baseret på forbedret myndighedssamarbejde

eller samling og koordinering af ydelser og indsatser over for indsatte og løsladte borgere.

En forskningsoversigt udgivet af Justitsministeriet gennemgår studier af forskellige indsatser,

der indebærer forbedret samarbejde mellem myndigheder. Forskningsoversigten inkluderer

to amerikanske metaanalyser af myndighedssamarbejde i overgangsfasen mellem fængsel og

frihed. Begge metaanalyser evaluerer tiltag, som inkluderer sagsbehandling ved

løsladelsestidspunktet og boligstøtte samt forskellige andre delementer. Den ene metaanalyse

finder ingen statistisk signifikant effekt af indsatserne på risikoen for recidiv, mens den anden

finder, at deltagere i programmerne havde en mindre risiko for recidiv. Effekten er dog lille

(Jørgensen et al., 2015). To nyere, amerikanske forskningsoversigter angående stærke studier

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

af ’wrap around-services’, dvs. samling og koordinering af forskellige ydelser og indsatser

over for indsatte og løsladte borgere, finder ikke statistisk signifikante recidivforebyggende

effekter af sådanne indsatser, mens resultaterne vedrørende en effekt i forhold til

beskæftigelse er blandede (Doleac, 2018, Berghuis, 2018). Det bemærkes dog, at resultater

fra amerikanske studier ikke altid vil kunne overføres til danske forhold, da der er stor forskel

på de strafferetlige systemer og samfundsforhold i øvrigt.

At denne evaluering ikke kan konstatere en effekt af Håndholdt Inklusion i forhold til de

nævnte effektmål, er ikke ensbetydende med, at indsatsen ikke har været hensigtsmæssig.

Principperne og sagsgangene i indsatsen kan have forbedret sagsbehandlingen, eksempelvis

ved at samarbejdet mellem myndigheder bliver mere intenst og systematiseret, således at de

indsatte oplever større sammenhæng i forløbet under og efter indsættelse, eller at der i højere

grad sker tilrettelæggelse af indsatser vedrørende bolig eller misbrugsbehandling.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Litteratur

BENJAMINSEN, L. 2024. Hjemløshed i Danmark

2024: National kortlægning.

København: VIVE.

BERGHUIS, M. 2018. Reentry programs for adult

male offender recidivism and

reintegration: A systematic review and

meta-analysis.

International journal of

offender therapy and comparative

criminology,

62, 4655-4676.

CALIENDO, M. & KOPEINIG, S. 2008. Some

practical guidance for the

implementation of propensity score

matching.

Journal of Economic

Surveys,

22, 31-72.

CLAUSEN, S. 2013.

Klientundersøgelsen 2011,

Direktoratet for Kriminalforsorgen

København.

DOLEAC, J. L. 2018. Strategies to productively

reincorporate the formerly-incarcerated

into communities: a review of the

literature.

Available at SSRN 3198112.

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR

2013. Kriminalitetsniveauet i kommuner

og politikredse 2011. København:

Justitsministeriet.

JØRGENSEN, T. T., KYVSGAARD, B.,

PEDERSEN, A.-J. B. & PEDERSEN, M.

L. 2012. Risikofaktorer,

effektevalueringer og

behandlingsprincipper: En

forskningsoversigt. København:

Justitsministeriets Forskningskontor.

JØRGENSEN, T. T., KYVSGAARD, B.,

PEDERSEN, A.-J. B. & PEDERSEN, M.

L. 2015. Præventive effekter af straf og

andre tiltag over for lovovertrædere. En

forskningsoversigt. København:

Justitsministeriets Forskningskontor.

KRIMINALFORSORGEN 2019. Afsonere. Guide

til Myndighedssamarbejde.

KRIMINALFORSORGEN. 2022.

Samarbejde med

kommunerne

[Online]. Available:

https://www.kriminalforsorgen.dk/straf/f

aengsel/ud-af-kriminalitet/loesladelse/

[Accessed 14. oktober 2022].

LINDSTAD, J. 2016. Sammenhæng i klientforløb?

Kriminalforsorgens brugerundersøgelse

2015. København: Kriminalforsorgen.

OKHOLM, M. M., PEDERSEN, M. L. & RIBE, M.

Ø. 2021. Økonomiske konsekvenser af

indsatser over for indsatte. Den

Socialøkonomiske Investeringsmodel.

København: Justitsministeriet.

PETERSEN, P. G. 2016. Kriminalforsorgens

samarbejde med kommunerne. Analyse

af myndighedssamarbejdet mellem

Kriminalforsorgen og kommunerne.

Direktoratet for Kriminalforsorgen.

SERVICESTYRELSEN Køreplan for god

løsladelse. En samarbejdsmetode for

Kriminalforsorgen og kommunerne.

STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG

REKRUTTERING. 2016.

Pilotprojekt

Håndholdt Inklusion - FL § 11.31.03.50.

[Online]. Available:

https://star.dk/puljer/2016/pilotprojekt-

haandholdt-inklusion/

[Accessed 11.

oktober 2022].

UDESEN, C. H., SKAARUP, C., PETERSEN, M.

N. S. & ERSBØLL, A. K. 2020. Social

ulighed i sundhed og sygdom.

Udviklingen i Danmark i perioden 2010–

2017. København: Sundhedsstyrelsen.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Bilag 1: Definition af effektmål

Bilagstabel 1

Definition af effektmål

Variabel

Kilde

Beskrivelse

Hvorvidt borgeren inden for observationsperioden har begået ny

kriminalitet, som borgeren modtager en fældende, strafferetlig

afgørelse for op til et år efter observationsperiodens afslutning.

Udfaldsrum

Recidiv til

kriminalitet

KRAF,

KRKO,

KRSI

Recidivet måles i perioder, hvor borgeren er løsladt. I tilfælde hvor en

borger indsættes i en af kriminalforsorgens institutioner, forlænges

observationsperioderne med varigheden af indsættelsen. Yderligere

indsættelser i den forlængede observationsperiode fører til

tilsvarende forlængelser.

Hvorvidt borgeren inden for observationsperioden har begået ny

kriminalitet, som borgeren modtager en ubetinget frihedsstraf for op

til et år efter observationsperiodens afslutning.

KRAF,

KRKO,

KRSI

Recidivet måles i perioder, hvor borgeren er løsladt. I tilfælde hvor en

borger indsættes i en af kriminalforsorgens institutioner, forlænges

observationsperioderne med varigheden af indsættelsen. Yderligere

indsættelser i den forlængede observationsperiode fører til

tilsvarende forlængelser.

Hvorvidt borgeren er i arbejde eller uddannelse i mindst syv måneder

0 Intet recidiv

1 Recidiv til ny fældende,

strafferetlig afgørelse

Recidiv til

ubetinget

frihedsstraf

0 Intet recidiv

1 Recidiv til ny ubetinget

frihedsstraf

Beskæftig

else eller

uddannels

kalenderår

et efter

løsladelse

DREAM,

KOTRE

i kalenderåret efter løsladelse.

0 Er i beskæftigelse eller

Beskæftigelse er defineret på baggrund af, at borgeren har en

branchekode i DREAM-registeret. Uddannelse er defineret på

baggrund af, at borgeren jf. DREAM-registeret har modtaget SU, eller

at borgeren er indskrevet som elev på en uddannelse, jf. KOTRE-

registeret. Der er taget højde for, at borgere kan være indskrevet på

en uddannelse og være i arbejde samtidig, idet sådanne perioder

ikke tæller dobbelt.

uddannelse i mindre end

syv mdr.

1 Er i beskæftigelse eller

uddannelse i mindst syv

mdr.

Beskæftig

else,

uddannels

e eller

ledig til

rådighed

måneder

efter

løsladelse

DREAM,

KOTRE

Hvorvidt borgeren to måneder efter løsladelse er 1) i arbejde, jf.

branchekode i DREAM, 2) i uddannelse, jf. SU i DREAM eller

elevstatus i KOTRE, eller 3) modtager overførselsindkomster, der

indikerer, at borgeren står til rådighed for arbejdsmarkedet.

0 Er ikke i beskæftigelse,

under uddannelse eller

ledig, men står til

rådighed for

arbejdsmarkedet

1 Er i beskæftigelse,

under uddannelse eller

ledig, men står til

rådighed for

arbejdsmarkedet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Bilag 2: Sammenlignelige kommuner

Følgende variable indgår i udregningen af de parvise sammenligninger af kommunerne i

den anvendte

dissimilarity matrix:

•

Andelen af befolkningen i alderen 15 til 39 år i kommunen

•

Andelen af huse ud af det samlede antal boliger i kommunen

•

Andelen af borgere i kommunen der er enlige mødre

•

Andelen af relativt fattige borgere i kommunen

Andelen af borgere i kommunen hvis højest fuldførte uddannelsesniveau er

grundskole

Andelen af borgere i kommunen hvis højest fuldførte uddannelsesniveau er en

gymnasial uddannelse

Andelen af borgere i kommunen hvis højest fuldførte uddannelsesniveau er en

erhvervsuddannelse eller en kort videregående uddannelse

Andelen af beskæftigede borgere i kommunen

Andelen af borgere i kommunen som modtager kontanthjælp

Andelen af børn i kommunen som er anbragt uden for hjemmet

Andelen af beskæftigede borgere i kommunen, som er ansat i industrisektoren

Andelen af beskæftigede borgere i kommunen, som er ansat i sektoren for

landbrug, skovbrug eller fiskeri

Alle oplysningerne er hentet fra Danmarks Statistiks offentligt tilgængelige Statistikbank.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Bilag 3: Definition af kontrolvariable

Bilagstabel 2

Definition af kontrolvariable

Variabel

Alder v.

løsladelse, gnst.

Andel kvinder

Kilde

BEF

Beskrivelse

Alder i år på løsladelsestidspunktet

Udfaldsrum

Fra 15 år

BEF

Hvorvidt borgeren er kvinde eller mand

0 Mand

1 Kvinde

Andel gift eller i

reg. partnerskab

BEF

Hvorvidt borgeren er gift eller i registreret

partnerskab på tidspunktet for indsættelse

0 Ugift, skilt, separeret eller

enke

1 Gift eller reg. partnerskab

0 Ikke dansk opr.

1 Dansk opr.

Indvandrer:

0 Ikke indvandrer

1 Indvandrer

Efterkommer:

0 Ikke efterkommer

1 Efterkommer

0 Ingen børn

1 Et eller flere børn

Herkomst: Andel

med dansk

oprindelse

Herkomst: Andel

indvandrere

BEF

Borgerens herkomst på baggrund af oplysninger om

egne og forældres statsborgerskab og fødselsland, jf.

Danmarks Statistiks definition

Borgerens herkomst på baggrund af oplysninger om

egne og forældres statsborgerskab og fødselsland, jf.

Danmarks Statistiks definition

BEF

Herkomst: Andel

efterkommere

BEF

Borgerens herkomst på baggrund af oplysninger om

egne og forældres statsborgerskab og fødselsland, jf.

Danmarks Statistiks definition

Andel m. børn

FTBARN

Hvorvidt borgeren har biologiske eller adopterede

børn, jf. fertilitetsdatabasen. Omfatter ikke evt.

stedbørn og lignende.

Løsladelsesår:

2016

Løsladelsesår:

2017

Løsladelsesår:

2018

Løsladelsesår:

2019

Løsladelsesår:

2020

KRIN

Det kalenderår, hvor indsættelsen blev afsluttet.

0 Ikke 2016

1 2016

KRIN

Det kalenderår, hvor indsættelsen blev afsluttet.

0 Ikke 2017

1 2017

KRIN

Det kalenderår, hvor indsættelsen blev afsluttet.

0 Ikke 2018

1 2018

KRIN

Det kalenderår, hvor indsættelsen blev afsluttet.

0 Ikke 2019

1 2019

KRIN

Det kalenderår, hvor indsættelsen blev afsluttet.

0 Ikke 2020

1 2020

Medmindre andet er anført, angives i kolonnen navnet på det anvendte register hos Danmarks Statistik.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Løsladelsesår:

2021

Andel alene i

varetægt

KRIN

Det kalenderår, hvor indsættelsen blev afsluttet.

0 Ikke 2021

1 2021

KRIN

Andel af indsættelser, hvor det på alle tidspunkter

enten fremgår at der er tale om en anholdelse eller

varetægtsfængsling, men hvor det på intet tidspunkt

fremgår, at der er tale om afsoning.

0 Ikke alene varetægt

1 Alene varetægt

Samlet idømt

straflængde på

indsættelse, gnst.

KRIN, KRAF

Samlet varighed af den eller de idømte, ubetingede

frihedsstraffe, der ligger til grund for indsættelsen.

Hvis indsættelsen omfatter flere ubetingede

frihedsstraffe indgår disse alle i den samlede,

ubetingede straflængde. Indsættelsen vil i realiteten

ofte være kortere end den idømte straflængde som

følge af prøveløsladelse.

Fra 7 dage

Antal fældende

strafferetlige afg.,

fem år inden,

gnst.

KRAF

Antal fældende, strafferetlige afgørelser for

kriminalitet begået i fem år inden indsættelse.

Defineret ud fra at gerningsdatoen for mindst et

forhold, som indgår i en fældende strafferetlige

afgørelse, ligger i perioden. Hvis gerningsdatoen ikke

foreligger anvendes afgørelsesdato. Omfatter ikke

afgørelser, der er noteret som liggende til grund for

den konkrete indsættelse.

Antal ubetingede frihedsstraffe for kriminalitet begået

i fem år inden indsættelse. Defineret ud fra at

gerningsdatoen for mindst et forhold, som indgår i en

ubetinget frihedsstraf, ligger i perioden. Hvis

gerningsdatoen ikke foreligger anvendes

afgørelsesdato. Omfatter ikke afgørelser, der er

noteret som liggende til grund for den konkrete

indsættelse.

Fra 0 afgørelser

Antal ubetingede

frihedsstraffe, fem

år inden, gnst.

KRAF

Fra 0 afgørelser

Personindkomst i

alt i kr. i

kalenderår før

indsættelse, gnst.

Andel med

gymnasiel eller

kompetencegiven

de uddannelse

Andel der

nogensinde har

boet på herberg

IND

Personindkomst i kalenderåret før indsættelsen blev

påbegyndt, jf. variablen PERINDKIALT_13.

Fra 0 kr.

UDDF

Hvorvidt borgeren på indsættelsestidspunktet havde

en gymnasial eller kompetencegivende uddannelse

0 Ingen uddannelse eller

alene folkeskole

1 Gymnasial eller

kompetencegivende udd.

HERB_FOR-

SORG_MV_

Hvorvidt borgeren på mindst et tidspunkt forud for sin

indsættelse har boet på et herberg eller

forsorgshjem, der er drevet efter Servicelovens §

110.

0 Har aldrig boet på

herberg eller forsorgshjem

1 Har på et tidspunkt boet

på herberg eller

forsorgshjem

0 Har aldrig været anbragt

1 Har været anbragt forud

for indsættelse

Andel der har

været anbragt i

barndom

BUA

Hvorvidt der er registreret hændelser i

anbringelsessager vedrørende borgeren forud for

indsættelse. Anbringelse kan i visse tilfælde skyldes

kriminalitet (ungdomssanktion, afsoning,

varetægtssurrogat, UKN-anbringelse).

Andel der har

modtaget

forebyggende

foranstaltninger i

barndom

BUFO

Hvorvidt borgeren nogensinde har modtaget

forebyggende foranstaltninger overfor børn og unge

forud for sin indsættelse. Forebyggende

foranstaltninger kan både være individ- og

familierettede og indgår begge.

0 Har aldrig modtaget

forebyg. foranstaltning

1 Har modtaget

forebyggende

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

foranstaltning forud for

indsættelse

Besk.-status forud

for indsættelse: I

beskæftigelse

eller uddannelse

DREAM,

KOTRE

Borgerens beskæftigelsesstatus før indsættelse.

0 Øvrige

beskæftigelsessituationer

1 I beskæftigelse eller

uddannelse

Borgere kodes som beskæftigede på baggrund af

branchekode i DREAM, eller i uddannelse på

baggrund af SU i DREAM eller elevstatus i

KOTRE.

Borgere kodes som ledige til rådighed for

arbejdsmarkedet, ledige ikke til rådighed for

arbejdsmarkedet og pensionerede mv. på baggrund

af ydelser i DREAM. Hvis der ikke er udbetalinger af

ydelser i DREAM i ugen op til indsættelse tjekkes

det, om der er det tre måneder før indsættelse, og

disse oplysninger anvendes i stedet.

Besk.-status forud

for indsættelse:

Ledig og til

rådighed for

arbejdsmarkedet

Besk.-status forud

for indsættelse:

Ledig og ikke til

rådighed for

arbejdsmarkedet

Besk.-status forud

for indsættelse:

Andel der modtog

pension

Besk.-status forud

for indsættelse:

Andel uden

oplysninger

DREAM,

KOTRE

------------------------------------||---------------------------------

0 Øvrige

beskæftigelsessituationer

1 Ledig, til rådighed for

arbejdsmarkedet

DREAM,

KOTRE

------------------------------------||---------------------------------

0 Øvrige

beskæftigelsessituationer

1 Ledig, ikke til rådighed

for arbejdsmarkedet

DREAM,

KOTRE

------------------------------------||---------------------------------

0 Øvrige

beskæftigelsessituationer

1 Pensioneret mv.

DREAM,

KOTRE

------------------------------------||---------------------------------

0 Øvrige

beskæftigelsessituationer

1 Ingen oplysninger om

beskæftigelse eller ydelser

i Danmark

Recidivrisiko:

Andel lav eller

mellem

RNR

(indhentet fra

Direktoratet

for

Kriminalforso

rgen)

Kategorisering af Kriminalforsorgens vurdering af den

indsattes risiko for recidiv på baggrund af

vurderingsværktøjet LS/RNR. Ved LS/RNR-

vurderingen gennemgås en lang række forhold, der

kan have betydning for den indsattes risiko for

recidiv, og der udarbejdes en samlet score. Scoren

udarbejdes for afsonere i fængsel, der har forventet

mindst 28 dage tilbage af deres indsættelse. Indsatte

med korte domme, samt indsatte der udstår straf ved

varetægt, afsoner i arrest eller overføres til fængsel

med kort varighed af afsoning tilbage. LS/RNR-

vurderingen danner grundlag for afsonings- og

handleplanen.

0 Øvrige RNR-scores samt

ingen RNR-score

1 RNR-score op til 19

Recidivrisiko:

Andel høj

RNR

(indhentet fra

Direktoratet

for

Kriminalforso

rgen)

------------------------------------||---------------------------------

0 Øvrige RNR-scores samt

ingen RNR-score

1 RNR-score fra 20 til 29

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Recidivrisiko:

Andel meget høj

RNR

(indhentet fra

Direktoratet

for

Kriminalforso

rgen)

------------------------------------||---------------------------------

0 Øvrige RNR-scores samt

ingen RNR-score

1 RNR-score fra 30 til 43

Recidivrisiko:

Andel uden score

RNR

(indhentet fra

Direktoratet

for

Kriminalforso

rgen)

SSSY,

PSYK_ADM,

LPR3

•

------------------------------------||---------------------------------

0 RNR-oplysninger

forefindes

1 Ingen tilgængelige

oplysninger

Andel, der har

været i kontakt

med psykiatrien

via hospital eller

sygesikring

Andel af borgere, der på et tidspunkt forud for

indsættelse har haft kontakt med psykiatrien:

Via sygesikringen, hvor borgeren skal have været i

kontakt med psykiatri, børnepsykiatri eller

distriktspsykiatri

Via en psykiatrisk afdeling, jf. kontakter i registeret

PSYK_ADM frem til marts 2019

Via en psykiatrisk afdeling, jf. kontakter i registeret

LPR3, hvor den kontaktansvarlige afdelings

hovedspeciale er psykiatri eller børne- og

ungdomspsykiatri

0 Har aldrig været i

kontakt med psykiatri

1 Har været i kontakt med

psykiatri forud for

indsættelse

•

Andel, der har

været i kontakt

med et hospital i

kalenderår før

indsættelse

Andel

diagnosticeret

med mindst to

alvorlige

sygdomme

LPR_ADM,

PSYK_ADM,

LPR3

Andel af borgere, der i kalenderåret forud for

indsættelse har været i kontakt med et hospital.

0 Ingen hospitalskontakt

1 Mindst én

hospitalskontakt

LPR_ADM,

PSYK_ADM,

LPR3

Andel af borgere, der forud for indsættelse har været

i kontakt med hospital, og i den forbindelse har haft

mindst to forskellige aktionsdiagnoser blandt de

diagnoser, der indgår i definitionen af multisygdom, jf.

rapporten

"Social ulighed i sundhed og sygdom.

Udviklingen i Danmark i perioden 2010 – 2017"

(Udesen et al., 2020). Bemærk at definitionen i

nærværende undersøgelse adskiller sig fra den

refererede undersøgelse ved ikke at inkludere

oplysninger fra Lægemiddelstatistikregisteret.

0 Har ingen eller én af de

pågældende diagnoser

1 Har mindst to af de

pågældende diagnoser

Andel m.

hospitalskontakt

v. forgiftning eller

forandret

sindstilstand ifbm.

narkotika

Andel m.

hospitalskontakt

v. forgiftning eller

forandret

sindstilstand ifbm.

alkohol

LPR_ADM,

PSYK_ADM,

LPR3

Andel af borgere, der på et tidspunkt forud for

indsættelse, har haft en hospitalskontakt, hvor

aktionsdiagnosen angiver, at borgeren har haft en

forgiftning eller været mentalt eller adfærdsmæssigt

påvirket af narkotika

0 Har ingen kontakter

vedrørende de

pågældende diagnoser

1 Har mindst én kontakt

vedrørende de

pågældende diagnoser

0 Har ingen kontakter

vedrørende de

pågældende diagnoser

1 Har mindst én kontakt

vedrørende de

pågældende diagnoser

LPR_ADM,

PSYK_ADM,

LPR3

Andel af borgere, der på et tidspunkt forud for

indsættelse, har haft en hospitalskontakt, hvor

aktionsdiagnosen angiver, at borgeren har haft en

forgiftning eller været mentalt eller adfærdsmæssigt

påvirket af alkohol

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Bilag 4: Supplerende analyse,

resultater af matchning

Supplerende analyse: Eksklusion af løsladte borgere fra eksperimentalgruppe, der ifølge

kommunens oplysninger har deltaget i Håndholdt Inklusion i højst 30 dage. Borgere med

mere end én indsættelse omfattet af Håndholdt Inklusion ekskluderes også, da det ikke er

muligt at afgøre, hvor stor en del af forløbet der vedrører de enkelte indsættelser.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Bilagstabel 3

Karakteristika ved eksperimental- og kontrolgruppen før og efter matchning, supplerende analyse – eksperimentalgruppe

med mindst 30 dage i Håndholdt Inklusion

Før match

Eksp.-

gruppe

(n=189)

Alder v. løsladelse, gnst.

Andel kvinder

Andel gift eller i registreret partnerskab

Herkomst: Andel med dansk oprindelse

Herkomst: Andel indvandrere

Herkomst: Andel efterkommere

Andel m. børn

Løsladelsesår: Andel i 2016

Løsladelsesår: Andel i 2017

Løsladelsesår: Andel i 2018

Løsladelsesår: Andel i 2019

Løsladelsesår: Andel i 2020

Løsladelsesår: Andel i 2021

Andel alene i varetægt

Samlet idømt straflængde på indsættelse, gnst.

Antal fældende strafferetlige afg., fem år inden, gnst.

Antal ubetingede frihedsstraffe, fem år inden, gnst.

Personindkomst i alt i kr. i kalenderår før indsættelse, gnst.

Andel med gymnasial eller kompetencegivende uddannelse

Andel der nogensinde har boet på herberg

Andel der har været anbragt i barndom

Andel der har modtaget forebyggende foranstaltninger i barndom

Besk.-status forud for indsættelse: I beskæftigelse eller uddannelse

Besk.-status forud for indsættelse: Ledig og til rådighed for arbejdsmarkedet

Besk.-status forud for indsættelse: Ledig og ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Besk.-status forud for indsættelse: Andel der modtog pension

Besk.-status forud for indsættelse: Andel uden oplysninger

Recidivrisiko: Andel lav eller mellem

Recidivrisiko: Andel høj

Recidivrisiko: Andel meget høj

Recidivrisiko: Andel uden score

Andel, der har været i kontakt med psykiatrien via hospital eller sygesikring

Andel, der har været i kontakt med et hospital i kalenderår før indsættelse

Andel diagnosticeret med mindst to alvorlige sygdomme

Andel m. hospitalskontakt v. forgiftning eller forandret sindstilstand ifbm. narkotika

Andel m. hospitalskontakt v. forgiftning eller forandret sindstilstand ifbm. alkohol

Note om signifikans: *=p<0,05; **=p<0,01; ***=p<0,001.

31,0

7,9 %

5,3 %

87,8 %

6,9 %

5,3 %

41,3 %

8,5 %

23,8 %

30,7 %

19,0 %

11,1 %

6,9 %

9,5 %

642,4

5,0

1,2

124.131

23,3 %

13,8 %

37,0 %

40,2 %

21,2 %

7,9 %

39,7 %

0,5 %

30,7 %

11,6 %

23,8 %

17,5 %

47,1 %

52,9 %

60,3 %

9,5 %

20,1 %

13,8 %

Kontrolgr

uppe

(n=31.374)

34,4***

5,3 %

8,0 %

71,1 %***

14,9 %**

14,0 %**

43,4 %

18,2 %**

17,9 %*

17,5 %***

17,1 %

15,6 %

13,8 %**

11,3 %

279,7***

5,3

1,3

146.056

23,4 %

17,5 %

31,9 %

31,7 %*

20,9 %

6,0 %

36,6 %

11,1 %***

25,3 %

6,3 %**

10,1 %***

6,1 %***

77,4 %***

50,4 %

51,3 %*

10,8 %

14,0 %*

15,5 %

Efter match

Eksp.-

gruppe

(n=173)

31,1

7,5 %

5,8 %

88,4 %

6,9 %

4,6 %

41,0 %

9,2 %

23,7 %

28,9 %

19,7 %

12,1 %

6,4 %

10,4 %

576,7

5,0

1,3

123.553

22,5 %

13,3 %

36,4 %

39,9 %

22,0 %

6,9 %

41,0 %

0,6 %

29,5 %

11,0 %

23,1 %

17,3 %

48,6 %

53,2 %

58,4 %

8,1 %

18,5 %

13,3 %

Kontrolgr

uppe

(n=391)

31,2

7,3 %

4,6 %

88,9 %

6,0 %

5,1 %

33,4 %

10,0 %

26,6 %

30,3 %

18,1 %

10,8 %

4,2 %

9,3 %

491,4

5,2

1,3

119.206

24,4 %

14,5 %

36,3 %

37,5 %

21,2 %

7,4 %

40,6 %

0,8 %

30,1 %

11,8 %

28,0 %

19,1 %

41,1 %

54,5 %

57,4 %

9,2 %

21,2 %

14,1 %

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Bilag 5: Robusthedstjeks

Robusthedstjek 1: Eksklusion af løsladte borgere fra eksperimental- og kontrolgruppen, der

ikke har fuld observationsperiode for recidiv.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Bilagstabel 4

Karakteristika ved eksperimental- og kontrolgruppen før og efter matchning – alene løsladte borgere med fuld

observationsperiode

Før match

Eksp.-

gruppe

(n=244)

Alder v. løsladelse, gnst.

Andel kvinder

Andel gift eller i registreret partnerskab

Herkomst: Andel med dansk oprindelse

Herkomst: Andel indvandrere

Herkomst: Andel efterkommere

Andel m. børn

Løsladelsesår: Andel i 2016

Løsladelsesår: Andel i 2017

Løsladelsesår: Andel i 2018

Løsladelsesår: Andel i 2019

Løsladelsesår: Andel i 2020

Andel alene i varetægt

Samlet idømt straflængde på indsættelse, gnst.

Antal fældende strafferetlige afg., fem år inden, gnst.

Antal ubetingede frihedsstraffe, fem år inden, gnst.

Personindkomst i alt i kr. i kalenderår før indsættelse, gnst.

Andel med gymnasial eller kompetencegivende uddannelse

Andel der nogensinde har boet på herberg

Andel der har været anbragt i barndom

Andel der har modtaget forebyggende foranstaltninger i barndom

Besk.-status forud for indsættelse: I beskæftigelse eller uddannelse

Besk.-status forud for indsættelse: Ledig og til rådighed for arbejdsmarkedet

Besk.-status forud for indsættelse: Ledig og ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Besk.-status forud for indsættelse: Andel der modtog pension

Besk.-status forud for indsættelse: Andel uden oplysninger

Recidivrisiko: Andel lav eller mellem

Recidivrisiko: Andel høj

Recidivrisiko: Andel meget høj

Recidivrisiko: Andel uden score

Andel, der har været i kontakt med psykiatrien via hospital eller sygesikring

Andel, der har været i kontakt med et hospital i kalenderår før indsættelse

Andel diagnosticeret med mindst to alvorlige sygdomme

Andel m. hospitalskontakt v. forgiftning eller forandret sindstilstand ifbm. narkotika

Andel m. hospitalskontakt v. forgiftning eller forandret sindstilstand ifbm. alkohol

Note om signifikans: *=p<0,05; **=p<0,01; ***=p<0,001.

31,3

9,0 %

5,7 %

87,3 %

9,4 %

3,3 %

41,0 %

8,6 %

24,6 %

32,0 %

20,9 %

13,9 %

10,7 %

488,9

5,4

1,4

121.422

20,5 %

18,0 %

36,9 %

36,5 %

20,9 %

7,4 %

41,4 %

2,9 %

27,5 %

11,9 %

22,5 %

21,7 %

43,9 %

53,7 %

59,8 %

10,7 %

18,4 %

14,8 %

Kontrolgr

uppe

(n=26.576)

34,4***

5,3 %*

8,2 %***

70,8 %***

15,4 %***

13,8 %***

44,0 %***

21,4 %***

21,2 %***

20,6 %***

20,1 %***

16,7 %***

11,4 %***

274,5***

5,4

1,3

145.648*

23,5 %***

17,1 %***

31,6 %***

30,9 %***

22,1 %***

6,5 %***

38,6 %***

11,7 %***

21,1 %***

7,4 %***

11,5 %***

6,8 %***

74,4 %***

49,6 %***

56,4 %***

10,5 %***

13,7 %***

15,3 %***

Efter match

Eksp.-

gruppe

(n=231)

31,5

9,1 %

6,1 %

87,4 %

9,1 %

3,5 %

42,0 %

9,1 %

23,8 %

31,6 %

20,8 %

14,7 %

11,3 %

464,7

5,3

1,4

122.789

19,9 %

18,6 %

37,7 %

35,9 %

21,6 %

6,5 %

40,7 %

3,0 %

28,1 %

10,8 %

22,5 %

20,8 %

45,9 %

54,1 %

58,9 %

10,8 %

18,6 %

14,3 %

Kontrolgr

uppe

(n=476)

31,2

8,3 %

6,4 %

88,6 %

7,5 %

3,9 %

38,7 %

8,9 %

24,5 %

28,9 %

23,6 %

14,1 %

12,1 %

509,3

5,5

1,5

111.662

19,9 %

18,2 %

37,1 %

35,8 %

19,6 %

6,1 %

43,1 %

3,5 %

27,7 %

12,3 %

23,6 %

19,2 %

44,9 %

59,5 %

57,3 %

11,4 %

18,0 %

14,9 %

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Bilagstabel 5

Andel af eksperimental- og kontrolgruppe, der recidiver – alene løsladte borgere med fuld observationsperiode

Eksperimentalgruppe

(n=231)

Recidiv til ny, fældende strafferetlige afgørelse

Recidiv til ny, ubetinget frihedsstraf

Er i beskæftigelse eller uddannelse i mere end

halvdelen af kalenderåret efter løsladelse

Er i beskæftigelse, under uddannelse eller ledig

men står til rådighed for arbejdsmarkedet to

måneder efter løsladelse

28,6 %

51,9 %

23,8 %

13,9 %

Kontrolgruppe

(n=476)

49,0 %

19,4 %

12,1 %

29,7 %

Note om signifikans: *=p<0,05; **=p<0,01; ***=p<0,001. Signifikans er beregnet på baggrund af vægtede regressioner, der

tager højde for, at samme individ kan indgå flere gange i enten eksperimental- eller kontrolgruppe.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Robusthedstjek 2: Matchning af eksperimentalgruppe med løsladte borgere fra kommuner

udvalgt alene via dissimilarity matrix, jf. afsnit 3.3: Kolding, Esbjerg og Vejle for Horsens

Kommune; Næstved, Køge og Halsnæs for Holbæk Kommune

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Bilagstabel 6

Karakteristika ved eksperimental- og kontrolgruppen før og efter matchning – kontrolgruppe valgt fra kommuner udvalgt via

dissimilarity matrix

Før match

Eksp.-

gruppe

(n=261)

Alder v. løsladelse, gnst.

Andel kvinder

Andel gift eller i registreret partnerskab

Herkomst: Andel med dansk oprindelse

Herkomst: Andel indvandrere

Herkomst: Andel efterkommere

Andel m. børn

Løsladelsesår: Andel i 2016

Løsladelsesår: Andel i 2017

Løsladelsesår: Andel i 2018

Løsladelsesår: Andel i 2019

Løsladelsesår: Andel i 2020

Løsladelsesår: Andel i 2021

Andel alene i varetægt

Samlet idømt straflængde på indsættelse, gnst.

Antal fældende strafferetlige afg., fem år inden, gnst.

Antal ubetingede frihedsstraffe, fem år inden, gnst.

Personindkomst i alt i kr. i kalenderår før indsættelse, gnst.

Andel med gymnasial eller kompetencegivende uddannelse

Andel der nogensinde har boet på herberg

Andel der har været anbragt i barndom

Andel der har modtaget forebyggende foranstaltninger i barndom

Besk.-status forud for indsættelse: I beskæftigelse eller uddannelse

Besk.-status forud for indsættelse: Ledig og til rådighed for arbejdsmarkedet

Besk.-status forud for indsættelse: Ledig og ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Besk.-status forud for indsættelse: Andel der modtog pension

Besk.-status forud for indsættelse: Andel uden oplysninger

Recidivrisiko: Andel lav eller mellem

Recidivrisiko: Andel høj

Recidivrisiko: Andel meget høj

Recidivrisiko: Andel uden score

Andel, der har været i kontakt med psykiatrien via hospital eller sygesikring

Andel, der har været i kontakt med et hospital i kalenderår før indsættelse

Andel diagnosticeret med mindst to alvorlige sygdomme

Andel m. hospitalskontakt v. forgiftning eller forandret sindstilstand ifbm. narkotika

Andel m. hospitalskontakt v. forgiftning eller forandret sindstilstand ifbm. alkohol

Note om signifikans: *=p<0,05; **=p<0,01; ***=p<0,001.

31,5

8,4 %

5,4 %

86,2 %

9,2 %

4,6 %

41,0 %

8,0 %

23,0 %

29,9 %

19,5 %

13,0 %

6,5 %

10,0 %

570,8

5,4

1,4

122.427

21,5 %

17,6 %

37,2 %

36,0 %

20,7 %

7,3 %

41,4 %

2,7 %

28,0 %

11,1 %

21,1 %

20,3 %

47,5 %

53,6 %

59,8 %

10,7 %

18,8 %

14,6 %

Kontrolgr

uppe

(n=31.374)

34,4***

5,3 %*

8,0 %

71,1 %***

14,9 %**

14,0 %***

43,4 %

18,2 %***

17,9 %*

17,5 %***

17,1 %

15,6 %

13,8 %**

11,3 %

279,7***

5,3

1,3

146.056*

23,4 %

17,5 %

31,9 %

31,7 %

20,9 %

6,0 %

36,6 %

11,1 %***

25,3 %

6,3 %**

10,1 %***

6,1 %***

77,4 %***

50,4 %

51,3 %**

10,8 %

14,0 %*

15,5 %

Efter match

Eksp.-

gruppe

(n=244)

31,5

8,6 %

5,7 %

85,7 %

9,4 %

4,9 %

41,0 %

8,2 %

22,1 %

29,5 %

20,1 %

13,5 %

6,6 %

10,2 %

522,8

5,4

1,4

123.179

20,5 %

18,4 %

37,7 %

36,5 %

21,3 %

6,6 %

42,2 %

2,9 %

27,0 %

11,1 %

21,3 %

18,9 %

48,8 %

54,9 %

59,8 %

10,2 %

18,0 %

14,8 %

Kontrolgr

uppe

(n=555)

31,9

6,5 %

5,1 %

86,6 %

8,6 %

4,8 %

43,2 %

5,9 %

24,0 %

27,2 %

19,9 %

14,8 %

8,2 %

11,0 %

593,1

5,8

1,6

123.052

19,9 %

20,2 %

39,5 %

33,5 %

20,6 %

5,9 %

40,2 %

2,7 %

30,7 %

10,6 %

22,3 %

17,6 %

49,6 %

52,6 %

56,2 %

10,0 %

16,9 %

17,6 %

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Bilagstabel 7

Andel af eksperimental- og kontrolgruppe, der recidiver – kontrolgruppe valgt fra kommuner udvalgt via

dissimilarity matrix

Eksperimentalgruppe

(n=244)

Recidiv til ny, fældende strafferetlige afgørelse

Recidiv til ny, ubetinget frihedsstraf

Er i beskæftigelse eller uddannelse i mere end

halvdelen af kalenderåret efter løsladelse

Er i beskæftigelse, under uddannelse eller ledig

men står til rådighed for arbejdsmarkedet to

måneder efter løsladelse

26,6 %

51,2 %

23,8 %

13,9 %

Kontrolgruppe

(n=555)

47,5 %

19,0 %

15,1 %

26,6 %

Note om signifikans: *=p<0,05; **=p<0,01; ***=p<0,001. Signifikans er beregnet på baggrund af vægtede regressioner, der

tager højde for, at samme individ kan indgå flere gange i enten eksperimental- eller kontrolgruppe.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Robusthedstjek 3: Matchning af eksperimentalgruppe med løsladte borgere fra alle andre

kommuner end Horsens Kommune og Holbæk Kommune

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Bilagstabel 8

Karakteristika ved eksperimental- og kontrolgruppen før og efter matchning – kontrolgruppe valgt fra alle andre kommuner

end Horsens Kommune og Holbæk Kommune

Før match

Eksp.-

gruppe

(n=261)

Alder v. løsladelse, gnst.

Andel kvinder

Andel gift eller i registreret partnerskab

Herkomst: Andel med dansk oprindelse

Herkomst: Andel indvandrere

Herkomst: Andel efterkommere

Andel m. børn

Løsladelsesår: Andel i 2016

Løsladelsesår: Andel i 2017

Løsladelsesår: Andel i 2018

Løsladelsesår: Andel i 2019

Løsladelsesår: Andel i 2020

Løsladelsesår: Andel i 2021

Andel alene i varetægt

Samlet idømt straflængde på indsættelse, gnst.

Antal fældende strafferetlige afg., fem år inden, gnst.

Antal ubetingede frihedsstraffe, fem år inden, gnst.

Personindkomst i alt i kr. i kalenderår før indsættelse, gnst.

Andel med gymnasial eller kompetencegivende uddannelse

Andel der nogensinde har boet på herberg

Andel der har været anbragt i barndom

Andel der har modtaget forebyggende foranstaltninger i barndom

Besk.-status forud for indsættelse: I beskæftigelse eller uddannelse

Besk.-status forud for indsættelse: Ledig og til rådighed for arbejdsmarkedet

Besk.-status forud for indsættelse: Ledig og ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Besk.-status forud for indsættelse: Andel der modtog pension

Besk.-status forud for indsættelse: Andel uden oplysninger

Recidivrisiko: Andel lav eller mellem

Recidivrisiko: Andel høj

Recidivrisiko: Andel meget høj

Recidivrisiko: Andel uden score

Andel, der har været i kontakt med psykiatrien via hospital eller sygesikring

Andel, der har været i kontakt med et hospital i kalenderår før indsættelse

Andel diagnosticeret med mindst to alvorlige sygdomme

Andel m. hospitalskontakt v. forgiftning eller forandret sindstilstand ifbm. narkotika

Andel m. hospitalskontakt v. forgiftning eller forandret sindstilstand ifbm. alkohol

Indsættelseskommunes gnst. andel recidivister til ny fæld. afg., 2012-2015

Indsættelseskommunes gnst. andel recidivister til ny ubet. fængsel., 2012-2015

Indsættelseskommunes gnst. andel i besk. eller udd., 2012-2015

Note om signifikans: *=p<0,05; **=p<0,01; ***=p<0,001.

31,5

8,4 %

5,4 %

86,2 %

9,2 %

4,6 %

41,0 %

8,0 %

23,0 %

29,9 %

19,5 %

13,0 %

6,5 %

10,0 %

570,8

5,4

1,4

122.427

21,5 %

17,6 %

37,2 %

36,0 %

20,7 %

7,3 %

41,4 %

2,7 %

28,0 %

11,1 %

21,1 %

20,3 %

47,5 %

53,6 %

59,8 %

10,7 %

18,8 %

14,6 %

41,2 %

15,6 %

15,2 %

Kontrolgr

uppe

(n=31.374)

34,4***

5,3 %*

8,0 %

71,1 %***

14,9 %**

14,0 %***

43,4 %

18,2 %***

17,9 %*

17,5 %***

17,1 %

15,5 %

13,8 %**

11,3 %

279,8***

5,3

1,3

146.076*

23,4 %

17,5 %

31,9 %

31,7 %

20,9 %

6,0 %

36,6 %

11,1 %***

25,3 %

6,4 %**

10,1 %***

6,1 %***

77,4 %***

50,4 %

51,3 %**

10,8 %

14,0 %*

15,5 %

45,4 %***

23,5 %***

22,3 %***

Efter match

Eksp.-

gruppe

(n=261)

31,5

8,4 %

5,4 %

86,2 %

9,2 %

4,6 %

41,0 %

8,0 %

23,0 %

29,9 %

19,5 %

13,0 %

6,5 %

10,0 %

570,8

5,4

1,4

122.427

21,5 %

17,6 %

37,2 %

36,0 %

20,7 %

7,3 %

41,4 %

2,7 %

28,0 %

11,1 %

21,1 %

20,3 %

47,5 %

53,6 %

59,8 %

10,7 %

18,8 %

14,6 %

41,2 %

15,6 %

15,2 %

Kontrolgr

uppe

(n=733)

31,3

7,3 %

5,1 %

86,1 %

10,2 %

3,7 %

40,4 %

7,7 %

21,3 %

30,7 %

20,2 %

14,6 %

5,5 %

10,8 %

594,1

5,3

1,4

125.246

20,4 %

17,6 %

38,3 %

35,9 %

21,6 %

6,7 %

41,3 %

3,6 %

26,8 %

10,7 %

22,5 %

17,9 %

48,9 %

53,9 %

61,9 %

10,9 %

19,7 %

13,8 %

41,2 %

15,6 %

14,9 %

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Bilagstabel 9

Andel af eksperimental- og kontrolgruppe, der recidiver – kontrolgruppe valgt fra alle andre kommuner end Horsens

Kommune og Holbæk Kommune

Eksperimentalgruppe

(n=261)

Recidiv til ny, fældende strafferetlige afgørelse

Recidiv til ny, ubetinget frihedsstraf

Er i beskæftigelse eller uddannelse i mere end

halvdelen af kalenderåret efter løsladelse

Er i beskæftigelse, under uddannelse eller ledig

men står til rådighed for arbejdsmarkedet to

måneder efter løsladelse

27,6 %

51,3 %

23,0 %

14,2 %

Kontrolgruppe

(n=733)

49,7 %

20,3 %

14,2 %

28,5 %

Note om signifikans: *=p<0,05; **=p<0,01; ***=p<0,001. Signifikans er beregnet på baggrund af vægtede regressioner, der

tager højde for, at samme individ kan indgå flere gange i enten eksperimental- eller kontrolgruppe.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 110: Rapport om effekten af Håndholdt Inklusion, fra justitsministeren

Forfattere

Malthe Øland Ribe

Mikkel Møller Okholm

Dato

Oktober 2024

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon

72 26 84 00

[email protected]

ISBN

978-87-94425-36-0