REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Terminaladgang til skatteoplysninger, udgifter til advokatbistand og rentetilskrivning på statens krav mod skadevolder), fra justitsministeren

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 101
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om erstatning fra staten

til ofre for forbrydelser

(Terminaladgang til skatteoplysninger, udgifter til advokatbistand og

rentetilskrivning på statens krav mod skadevolder)

§1

I lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1209 af 18. november 2014, som ændret bl.a. ved lov nr. 486 af 30. april

2019 og senest lov nr. 665 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 14 a

affattes således:

»§ 14 a.

Nævnet har til brug for behandlingen af ansøgninger i medfør af

denne lov terminaladgang til de nødvendige skatteoplysninger, herunder

oplysninger i indkomstregisteret, hos Skatteforvaltningen.«

§ 15, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Er ansøgeren mindreårig eller under værgemål, kan nævnet bestemme, at

ansøgerens forældre eller værger helt eller delvist skal have dækket udgifter,

som de har afholdt i anledning af sagen.«

§ 17

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Statens krav mod skadevolder forrentes tidligst, når kravet er

overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.«

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 101: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Terminaladgang til skatteoplysninger, udgifter til advokatbistand og rentetilskrivning på statens krav mod skadevolder), fra justitsministeren

§2

Stk. 1. Loven træder i kraft den [1. maj 2025].

Stk. 2. § 1, nr. 3, har virkning i forhold til statens ubetalte krav mod

skadevoldere fra før den [1. maj 2025].

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig

anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer,

som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Erstatningsnævnets adgang til nødvendige skatteoplysninger

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Erstatning for udgifter til advokatbistand til forældre eller værger

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Rentetilskrivning på statens krav mod skadevolder efter renteloven

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Rentetilskrivning efter offererstatningsloven

2.3.1.2 Rentetilskrivning efter renteloven

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

3.1. Erstatningsnævnets adgang til nødvendige skatteoplysninger

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Offererstatningsordningen, som varetages af Civilstyrelsen, er en statslig

erstatningsordning (garantiordning) som indebærer, at ofre for forbrydelser

har mulighed for at søge om erstatning eller godtgørelse fra staten ved

Erstatningsnævnet efter lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser

(offererstatningsloven). Hvis Erstatningsnævnet tilkender erstatning eller

godtgørelse, udbetales denne af staten, som derved indtræder i offerets

erstatningskrav mod skadevolder (regres).

Offererstatningsområdet har historisk været præget af ophobning af sager

og for lange sagsbehandlingstider. Justitsministeriet har derfor fokus på alle

tiltag, der kan lette og forenkle Civilstyrelsens sagsbehandling på

offererstatningsområdet med henblik på at nedbringe mængden af

verserende sager og sagsbehandlingstiden.

Lovforslaget har overordnet til formål at indføre tre tiltag på

offererstatningsområdet, som skal medvirke til at lette sagsbehandlingen af

offererstatningssager og regressager.

For det første foreslås det, at Erstatningsnævnet til brug for behandlingen af

ansøgninger i medfør af offererstatningsloven får en videre terminaladgang

til nødvendige skatteoplysninger hos Skatteforvaltningen. En sådan adgang

vil lette sagsgangen hos Erstatningsnævnet og smidiggøre

ansøgningsprocessen for skadelidte.

For det andet foreslås det, at Erstatningsnævnet fremover får mulighed for

at dække udgifter, som forældre eller værger har afholdt i anledning af en

sag på vegne af f.eks. en mindreårig. Dette skal ses i lyset af, at det som

udgangspunkt er forældre eller værger, der antager en advokat på vegne af

den mindreårige, og som derfor hæfter for udgiften hertil.

For det tredje foreslås det, at statens krav mod skadevolder tidligst forrentes,

når

kravet

overdraget

til

inddrivelse

hos

restanceinddrivelsesmyndigheden. Dette skal bidrage til at lette den

administrative byrde og sikre en smidig og effektiv tilrettelæggelse af

sagsgangen i behandlingen af regressager.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Erstatningsnævnets adgang til nødvendige skatteoplysninger

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af offererstatningslovens § 10 a, at justitsministeren kan

fastsætte regler om, at ansøgning om erstatning og godtgørelse skal indgives

ved anvendelse af den digitale løsning, som Civilstyrelsen stiller til rådighed

(digital selvbetjening).

Bestemmelsen i § 10 a er indsat i offererstatningsloven ved § 1, nr. 2, i lov

nr. 486 af 30. april 2019 om ændring af lov om erstatning fra staten til ofre

forbrydelser (Nedbringelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet

m.v.). Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg

A, L 172 som fremsat, side 20, at det forudsættes, at justitsministeren med

hjemmel i bemyndigelsen vil fastsætte nærmere regler om, at indgivelse af

ansøgning om erstatning og godtgørelse skal ske ved anvendelse af den

digitale løsning, som Civilstyrelsen anviser. Det forudsættes endvidere, at

der i medfør af bemyndigelsen eksempelvis vil blive fastsat nærmere regler

om, at ansøgninger, som ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af

Erstatningsnævnet, og regler om, hvornår Erstatningsnævnet kan dispensere

fra kravet om anvendelse af digital selvbetjening.

Med hjemmel i bl.a. offererstatningslovens § 10 a er udstedt bekendtgørelse

nr. 772 af 29. april 2021 om Erstatningsnævnets behandling af ansøgninger

om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser.

Efter bekendtgørelsens § 1 skal ansøgning om erstatning som udgangspunkt

indgives til Erstatningsnævnet ved anvendelse af den digitale løsning, som

Civilstyrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Af

bekendtgørelsens § 5, stk. 2, fremgår det, at politiet snarest sender

Erstatningsnævnet de relevante akter i straffesagen, herunder

politirapporter, lægelige oplysninger, herunder politiattest, og eventuel

udskrift af dombog og retsbog. Endvidere fremgår det af bekendtgørelsens

§ 7, at sekretariatschefen eller den, sekretariatschefen bemyndiger hertil,

afgør, hvilke oplysninger der skal indhentes til brug ved sekretariatets

forberedelse af sagerne.

Det fremgår af offererstatningslovens § 14, stk. 1, at Erstatningsnævnet kan

opfordre ansøgeren til at medvirke til sagens oplysning. Efterkommer

ansøgeren ikke inden en fastsat frist en opfordring fra nævnet om at

medvirke til sagens oplysning, kan sagen afgøres på det i øvrigt foreliggende

grundlag, jf. § 14, stk. 3.

I erstatningssager, det vil sige hvor ansøgeren har søgt om erstatning for tabt

arbejdsfortjeneste, erhvervsevnetabserstatning eller forsørgertabserstatning,

er det nødvendigt med henblik på Erstatningsnævnets vurdering af, hvor

stort et tab ansøgeren har lidt, som følge af den strafbare handling, at nævnet

modtager oplysninger om ansøgerens indkomstforhold. En erstatning for

tabt arbejdsfortjeneste opgøres eksempelvis som forskellen mellem den

indkomst, skadelidte ville have haft, hvis ikke skaden var indtruffet, og den

indkomst, skadelidte faktisk har oppebåret. Til indkomsten hører bl.a.

lønindtægt, indtægt fra egen virksomhed og alle former for offentlige

ydelser, der udbetales med henblik på hel eller delvis forsørgelse. Dertil

kommer diverse pensionsbidrag. Erstatningsnævnet inddrager herudover

oplysninger om ansøgers forskellige ansættelsesforhold inden skaden,

herunder antallet af arbejdstimer.

Efter offererstatningsloven kan Erstatningsnævnet få terminaladgang til de

oplysninger i indkomstregisteret, der er nødvendige til brug for

behandlingen af ansøgninger i medfør af loven, jf. lovens § 14 a.

Indkomstregisteret er et fælles offentligt register med oplysninger om

borgernes indkomstforhold og arbejdsomfang. Registeret administreres af

Skatteforvaltningen.

Bestemmelsen er – ligesom § 10 a – indsat i offererstatningsloven ved lov

nr. 486 af 30. april 2019. Det fremgår af bemærkningerne, jf.

Folketingstidende 2018-19, tillæg A, L 172 som fremsat, side 23, at

Erstatningsnævnet med en sådan terminaladgang til de oplysninger i

indkomstregisteret, der er nødvendige for at kunne udmåle erstatning for

tabt arbejdsfortjeneste eller erhvervsevnetab, umiddelbart vil kunne

tilvejebringe de relevante oplysninger hurtigt uden at skulle henvende sig til

ansøgeren selv. En adgang til indkomstregisteret for nævnet vil effektivisere

sagsgangen i de typer af offererstatningssager, der kræver oplysninger om

indkomstforhold.

Det fremgår også af bemærkningerne til bestemmelsen, at

Erstatningsnævnet med en sådan terminaladgang til indkomstregisteret ikke

vil være berettiget til at få adgang til andre eller flere oplysninger, end hvad

de allerede i dag kan behandle i overensstemmelse med

databeskyttelseslovens og databeskyttelsesforordningens almindelige

videregivelsesregler. Hjemlen skal derfor udmøntes ved en aftale mellem

Skatteforvaltningen og Erstatningsnævnet og ved denne aftale skal det bl.a.

nærmere fastlægges, hvilke oplysninger nævnet skal have adgang til, og

hvilken type adgang der skal være tale om (f.eks. webservice eller online

adgang). Aftalen skal indgås under iagttagelse af reglerne i

databeskyttelsesloven

databeskyttelsesforordningen,

Erstatningsnævnet vil kun være berettiget til at få adgang til oplysninger i

indkomstregisteret i det omfang, det efter en konkret vurdering er

nødvendigt og sagligt.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Erstatningsnævnet kan ikke med den nuværende terminaladgang i

offererstatningslovens § 14 a indhente andre oplysninger end de

oplysninger, der fremgår af indkomstregistret.

Sådanne andre oplysninger kan f.eks. være de personlige skatteoplysninger,

som er en samling af borgerens detaljerede skattemæssige oplysninger, der

bl.a. indeholder oplysninger om borgernes enkelte ansættelsesforhold,

timeantal, indtægter, udbetalte sociale ydelser og perioder herfor. Af de

personlige skatteoplysninger fremgår alle ansættelsesforhold i det

pågældende år med en specifikation af ovennævnte oplysninger.

Erstatningsnævnet kan indhente sådanne personlige skatteoplysninger efter

forudgående samtykke fra ansøgeren. Denne praksis kan forlænge

sagsbehandlingstiden unødigt i visse sager, f.eks. i tilfælde hvor en afgørelse

om tilkendelse af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste alene afventer

indhentelse af personlige skatteoplysninger.

Det kan desuden for ansøgeren, som har været udsat for en

straffelovsovertrædelse, virke uoverskueligt og vanskeligt at skulle indhente

disse oplysninger selv.

Justitsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at Erstatningsnævnet får

mulighed for at indhente alle nødvendige skatteoplysninger, herunder

personlige skatteoplysninger (såkaldte R75’ere), selvom disse oplysninger

ikke fremgår af indkomstregistret.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at de hensyn, der gjorde sig gældende i

forhold til indførelsen af terminaladgangen til oplysninger i

indkomstregisteret, også gør sig gældende for nødvendige

skatteoplysninger. Erstatningsnævnet vil med en terminaladgang til

skatteoplysninger, der er nødvendige for at kunne udmåle f.eks. erstatning

for tabt arbejdsfortjeneste eller erhvervsevnetab, umiddelbart kunne

tilvejebringe de relevante oplysninger hurtigt uden at skulle henvende sig til

ansøgeren selv. Det er i den forbindelse en forudsætning, at ansøgeren har

fremsat krav om erstatning for f.eks. tabt arbejdsfortjeneste og/eller

erhvervsevnetab over for nævnet.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at dette vil smidiggøre

sagsbehandlingen hos Erstatningsnævnet og være til gavn for den enkelte

ansøger, da visse afgørelser vil kunne træffes hurtigere end i dag.

For nærmere om ordningens databeskyttelsesretlige elementer henvises der

til pkt. 3.1.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at offererstatningslovens § 14 a nyaffattes, således at

Erstatningsnævnet til brug for behandlingen af ansøgninger i medfør af

denne lov har terminaladgang til de nødvendige skatteoplysninger, herunder

oplysninger i indkomstregisteret, hos Skatteforvaltningen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Erstatningsnævnet vil kunne

indhente alle nødvendige oplysninger hos Skatteforvaltningen til brug for

behandlingen af offererstatningssager, uanset om ansøgeren har samtykket

til indhentningen af oplysningerne.

Bestemmelsen vil være relevant i situationer, hvor der søges om erstatning

for tabt arbejdsfortjeneste, erhvervsevnetab eller forsørgertab. I de tilfælde

vil ansøgerens – eller for så vidt angår forsørgertabserstatning f.eks.

ægtefællens – skatteoplysninger således være nødvendige for, at

Erstatningsnævnet kan træffe afgørelse i sagen. Eksempelvis vil

bestemmelsen finde anvendelse, når Erstatningsnævnet skal tage stilling til,

om der foreligger den fornødne årsagssammenhæng (kausalitet) mellem den

strafbare handling og ansøgerens indtægtstab. I disse situationer vil det være

afgørende, at Erstatningsnævnet kan tilgå oplysninger om tidligere og

senere ansættelsesforhold, indtægter, timeantal, sygeperioder m.v.

Når en ansøger har søgt om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste,

erhvervsevnetabserstatning

eller

forsørgertabserstatning,

vil

Erstatningsnævnet herved kunne indhente oplysninger om ansøgerens

faktiske indkomst i den relevante periode, der søges om erstatning for.

Erstatningsnævnet vil således fremover i disse sager automatisk kunne

indhente alle nødvendige skatteoplysninger.

Den foreslåede ændring skal udmøntes ved en aftale mellem på den ene side

Skatteforvaltningen og på den anden side Civilstyrelsen som sekretariat for

Erstatningsnævnet. Denne aftale skal indgås under iagttagelse af reglerne i

databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen. Det forudsættes

således, at Erstatningsnævnet kun vil være berettiget til at få adgang til

oplysningerne i det omfang, det efter en konkret vurdering er nødvendigt.

For nærmere om ordningens databeskyttelsesretlige elementer henvises der

til pkt. 3.1.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.2. Erstatning for udgifter til advokatbistand til forældre eller værger

2.2.1. Gældende ret

Efter offererstatningsloven betales udgifterne ved sagens behandling ved

Erstatningsnævnet, herunder udgifter til de undersøgelser, der er omtalt i §

14, stk. 1, af staten, jf. lovens § 15, stk. 1.

Henvisningen til § 14, stk. 1, indebærer bl.a., at udgifter forbundet med

lægeundersøgelser til brug for sagens oplysning betales af staten.

Det følger af offererstatningslovens § 15, stk. 2, at Erstatningsnævnet i

særlige tilfælde kan bestemme, at ansøgeren helt eller delvis skal have

dækket udgifter, som pågældende har afholdt i anledning af sagen.

Det er anført i betænkning nr. 751/1975 om erstatning fra staten til ofre for

forbrydelser, side 39 f., der ligger til grund for offererstatningsloven, at

udvalget forudsætter, at sagsbehandlingen ved Erstatningsnævnet

tilrettelægges således, at ansøgeren i almindelighed ikke behøver

advokatbistand. Hvis erstatningsopgørelsen er særligt kompliceret, eller

hvor der i øvrigt skønnes at være et særligt behov for advokatbistand, kan

Erstatningsnævnet dog yde erstatning for rimelige udgifter til

advokatbistand i forbindelse med sagens behandling for nævnet.

Det følger af bestemmelsens ordlyd, at Erstatningsnævnet alene kan

bestemme, at ansøgeren helt eller delvist skal have dækket udgifter, hvis

ansøgeren selv har haft udgifter til f.eks. advokatbistand. Der kan således

ikke ydes dækning efter bestemmelsen, hvis andre end ansøgeren har afholdt

udgifterne i anledning af sagen.

Bestemmelsen og lovbemærkningerne hertil forholder sig ikke konkret til

situationer, hvor ansøgeren er mindreårig eller under værgemål, og hvor

udgifterne normalt ikke afholdes af den mindreårige eller af en ansøger

under værgemål.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Når et barn eller en person under værgemål er offer for en forbrydelse og i

den forbindelse pådrager sig personskade, kan der være behov for at antage

advokatbistand.

Mindreårige og personer under værgemål kan imidlertid ofte ikke selv

antage en advokat, og det vil derfor være ansøgerens forældre og/eller

værger, som skal antage advokaten, og som hæfter for udgiften hertil.

Hvis f.eks. en mindreårig har fået tilkendt erstatning eller godtgørelse fra

Erstatningsnævnet, vil der typisk være tale om formue og ikke indtægt. Efter

værgemålslovens § 25, stk. 1, og stk. 2, 3. pkt., skal værgen sørge for, at

formuen bevares, og må kun med Familieretshusets godkendelse (med

rekurs til Civilstyrelsen) bruge af formuen. For mindreårige er

Familieretshusets og Civilstyrelsens praksis i den henseende restriktiv, og

det er yderst sjældent, at betaling af udgifter til advokatbistand ikke anses

for omfattet af forældrenes forsørgelsespligt.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at Erstatningsnævnet bør kunne

bestemme at forældre og/eller værger til mindreårige ansøgere eller

ansøgere under værgemål, som har afholdt udgifter til f.eks. advokatbistand

i anledning af sagen på vegne af den mindreårige eller personen under

værgemål, kan få dækning herfor. I praksis vil det indebære, at udbetalingen

vil kunne ske direkte til ansøgerens forældre og/eller værger.

Det er således Justitsministeriets opfattelse, at Erstatningsnævnet – med

henblik på at kunne tage højde for, at f.eks. mindreårige ansøgere i

almindelighed ikke selv afholder udgifter i forbindelse med sagens

behandling – bør have mulighed for at bestemme, at forældre og/eller

værger helt eller delvist skal have dækket udgifter, som de har afholdt i

anledning af sagen, når den person, der søger om erstatning efter

offererstatningsloven, er mindreårig eller under værgemål.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det i § 15, stk. 2, indsættes som 2. pkt., at Erstatningsnævnet,

hvis ansøgeren er mindreårig eller under værgemål, kan bestemme, at

ansøgerens forældre eller værger helt eller delvist skal have dækket udgifter,

som de har afholdt i anledning af sagen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forældre og/eller værger for en

mindreårig ansøger eller en ansøger under værgemål kan få dækket udgifter,

som de har afholdt i anledning af sagen på vegne af den mindreårige eller

personen under værgemål, i samme omfang som andre ansøgere kan i

medfør af bestemmelsens stk. 2, 1. pkt.

Bestemmelsen vil finde anvendelse i situationer, hvor en mindreårig f.eks.

søger om erstatning efter offererstatningsloven, og hvor ansøgerens

forældre og/eller værger har afholdt udgifter i anledning af sagen.

Udgifterne kan bl.a. bestå af advokatudgifter.

Der er ikke med ændringen ud over ovennævnte tilføjelse i øvrigt tilsigtet

ændringer af, hvornår Erstatningsnævnet helt eller delvis kan bestemme at

dække udgifter, som er afholdt i anledning af sagen. Det vil således fortsat

kun være, når der foreligger særlige tilfælde, jf. bestemmelsens gældende

ordlyd, at Erstatningsnævnet kan træffe afgørelse om at dække udgifter, som

er afholdt i anledning af sagen. Som anført ovenfor, jf. pkt. 2.2.1, kan der

efter gældende ret foreligge særlige tilfælde, hvis erstatningsopgørelsen er

særligt kompliceret, eller hvor der i øvrigt skønnes at være et særligt behov

for advokatbistand. Sidstnævnte kan man forestille sig især vil være

gældende for forældre, der har et barn, der har været udsat for en

straffelovsovertrædelse, og hvor forældrene i sagens natur også vil være

ramt af hændelsen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.3. Rentetilskrivning på statens krav mod skadevolder efter renteloven

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Rentetilskrivning efter offererstatningsloven

I offererstatningsloven findes en række bestemmelser om forrentning af de

krav, som behandles efter loven.

Det følger af offererstatningslovens § 6 c, stk. 1, at hvis erstatning og

godtgørelse udbetales senere end 14 dage efter afgørelsestidspunktet,

forrentes beløbet fra udløbet af 14-dagesfristen med en årlig rente svarende

til renten i rentelovens § 5, jf. dog stk. 2 og 3.

Det følger af offererstatningslovens § 6 c, stk. 2, at krav på tort- og

krænkelsesgodtgørelse og godtgørelse til efterladte, der tilkendes af

Erstatningsnævnet, forrentes efter reglerne i § 16 i lov om erstatningsansvar

(erstatningsansvarsloven).

Af erstatningsansvarslovens § 16, stk. 1, fremgår det, at godtgørelse og

erstatning kan kræves betalt 1 måned efter, at skadevolderen har været i

stand til at indhente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af

erstatningens størrelse. Er det, forinden endelig opgørelse kan finde sted,

givet, at skadevolderen i alt fald skal betale en del af det krævede beløb, kan

denne del forlanges udbetalt efter reglerne i 1. pkt. Et sådant udbetalt beløb

samt beløb, der er udbetalt som midlertidig erhvervsevnetabserstatning, kan

ikke senere kræves tilbagebetalt eller modregnet i andre erstatningsposter.

Det fremgår videre af erstatningsansvarslovens § 16, stk. 2, at beløbet

forrentes fra det tidspunkt, hvor det kan kræves betalt efter stk. 1, med en

årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5.

Det er Civilstyrelsen, der på baggrund af en afgørelse om erstatning eller

godtgørelse fra Erstatningsnævnet, udbetaler erstatning eller godtgørelse til

skadelidte. Det beløb, der udbetales til skadelidte, består af selve

erstatningskravet

(hovedstolen)

eventuelle

renter

efter

offererstatningslovens § 6 c, stk. 1 og 2.

Det følger af offererstatningslovens § 17, at staten, i det omfang der ydes

erstatning, indtræder i skadelidtes krav mod skadevolderen. Lovens §§ 6 b

og 6 c finder ligeledes anvendelse ved opgørelse af statens krav mod

skadevolder.

Idet Civilstyrelsen indtræder i skadelidtes krav mod skadevolder, behandler

Civilstyrelsen efter udbetalingen af erstatnings- eller godtgørelseskravet til

skadelidte en sag om regres mod skadevolder (regreskravet). Regreskravet

mod skadevolder består af selve erstatningskravet (hovedstolen) og renter

efter offererstatningslovens § 6 c, stk. 2, jf. erstatningsansvarslovens § 16,

stk. 2. Civilstyrelsen søger regreskravet indfriet ved at udstede et

betalingspåkrav til skadevolder.

2.3.1.2. Rentetilskrivning efter renteloven

Civilstyrelsens regreskrav mod skadevolder er et formueretligt krav, som

staten indtræder i, og det behandles derfor efter formuerettens regler.

Regreskravet er således omfattet af renteloven, som gælder for rente af

pengekrav på formuerettens område, jf. dog §§ 8 og 8 a, jf. rentelovens § 1,

stk. 1.

Efter rentelovens § 3, stk. 1, skal rente betales fra forfaldsdagen, hvis denne

er fastsat i forvejen. I andre tilfælde skal der betales rente, når der er gået 30

dage efter den dag, da fordringshaveren har afsendt eller fremsat anmodning

om betaling. Skyldneren skal ikke betale rente for det tidsrum, der ligger

forud for modtagelsen af anmodningen, jf. rentelovens § 3, stk. 2.

Rente efter rentelovens § 3, stk. 2, vedrører i forhold til regreskrav på

offererstatningsområdet regreskravets hovedstol, det vil sige eksklusiv

eventuelle sagsomkostninger og renter efter offererstatningslovens § 6 c,

stk. 2, jf. erstatningsansvarslovens § 16, stk. 2. Renterne tilskrives i hele

perioden frem til udløbet af den måned, hvor fordringen eventuelt

oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, som herefter tilskriver

inddrivelsesrente efter gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1, så længe

inddrivelsen finder sted.

Skadevolder kan også blive pålagt at betale sagsomkostninger, hvis der ikke

sker betaling eller indgås et frivillig forlig mellem skadevolder og

Civilstyrelsen i forhold til det udstedte betalingspåkrav, og domstolene ved

en efterfølgende retssag herom tilkender Civilstyrelsen sagsomkostninger.

Det bemærkes, at sagsomkostninger tilkendt ved dom eller anden

retsafgørelse i en borgerlig sag, forrentes fra fuldbyrdelsesfristens udløb

med rente som fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, jf. rentelovens § 8 a, stk. 1. I

tilfælde af appel skal rente betales fra udløbet af fuldbyrdelsesfristen for

afgørelsen i den foregående instans, i det omfang afgørelsen om

sagsomkostninger stadfæstes. Dette gælder, selv om appel fandt sted inden

fuldbyrdelsesfristens udløb eller appellen i øvrigt havde opsættende

virkning, jf. rentelovens § 8 a, stk. 2. Fuldbyrdelsesfristen er normalt 14

dage, jf. retsplejelovens § 480, stk. 1 og 5.

Renten efter rentelovens § 5 (rente efter forfaldsdagen) fastsættes til en årlig

rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8 pct. Som

referencesats anses den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har

fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år, jf.

rentelovens § 5, stk. 1. Den aktuelle udlånsrentesats er 3,00. Det bemærkes,

at inddrivelsesrenten efter gældsinddrivelsesloven med virkning fra den 1.

juli 2023 blev nedsat med 4 pct.-point i forhold til det gældende renteniveau

i henhold til rentelovens § 5. Den aktuelle rentesats for inddrivelsesrente er

7,50.

Baggrunden for nedsættelsen af inddrivelsesrenten er en politisk aftale af

20. juni 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet) og

Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative

Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne om at

styrke den offentlige gældsinddrivelse frem mod 2030. Et af punkterne i

aftalen handler om rimelige vilkår for skyldnere, herunder nedsættelse af

inddrivelsesrenten. Det fremgår i den forbindelse af aftalen, at rentebyrden

i praksis medfører, at mange skyldnere har vanskeligt ved at nedbringe deres

gæld til det offentlige og blive gældfri, og at aftalepartierne finder det

væsentligt, at renteniveauet udtrykker en balance, hvor renten ikke i sig selv

gør det umuligt at afvikle gælden, men hvor det heller ikke bliver mere

attraktivt at stifte gæld til det offentlige end at låne på det private marked.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Statens krav oversendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, når det er

konstateret, at skadevolder ikke har betalt. Statens krav udgøres af den

udbetalte erstatning eller godtgørelse (hovedstolen), eventuelle udbetalte

renter og eventuelle sagsomkostninger. Efter forfaldsdatoen oversender

Civilstyrelsen statens krav hurtigst muligt til Statens Administration, som

herefter indberetter kravet til Gældsstyrelsen. Det er med ordningen

forudsat, at statens krav oversendes og indberettes inden for rimelig tid,

således at inddrivelsesprocessen igangsættes hurtigst muligt.

Det er blevet konstateret, at Civilstyrelsen forud for oversendelsen af

fordringerne til Gældsstyrelsen ikke hidtil har tilskrevet renter efter

rentelovens § 3, stk. 2, og § 8 a. Dette er ligeledes tilfældet for politiet og

anklagemyndigheden, der før den 1. januar 2021 varetog behandlingen af

regressager på offererstatningsområdet.

Civilstyrelsen har oplyst, at der ved oversendelse af rentekrav efter

rentelovens § 3, stk. 2, og § 8 a, til Gældsstyrelsen, vil skulle indberettes

særskilte relaterede fordringer for hver måned, hvor der skal tilskrives

renter. Da indberetning til Gældsstyrelsen først har været teknisk muligt fra

slutningen af 2022, indebærer det, at der for hver hovedfordring skal

indberettes et antal fordringer svarende til antallet af måneder, der er

forløbet siden udløbet af de 30 dage fra fremsættelsen af regreskravet over

for skadevolder. Det er Civilstyrelsens vurdering, at det vil koste ikke under

30 mio. kr. at opgøre og indberette rentefordringer efter rentelovens § 3, stk.

2, og § 8 a, i forhold til de krav, der allerede har et grundlag for inddrivelse

hos Gældsstyrelsen. Hertil kommer, at der løbende vil opstå nye fordringer.

At der ikke er tilskrevet rente efter renteloven i den periode, hvor fordringen

har været under opkrævning via Civilstyrelsen og tidligere politiet og

anklagemyndigheden, har ikke haft betydning for rentetilskrivningen efter

reglerne i gældsinddrivelsesloven, som finder sted efter, at fordringen er

overdraget til inddrivelse ved Gældsstyrelsen.

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at det vil være

hensigtsmæssigt at undtage Civilstyrelsens behandling af regressager på

offererstatningsområdet fra rentelovens § 3, stk. 2, og § 8 a, således at

Civilstyrelsen ikke skal tilskrive renter på krav mod en skadevolder. Statens

rentetilskrivning vil således alene omfatte den periode, hvor fordringen er

under inddrivelse ved Gældsstyrelsen.

Justitsministeriet finder i den forbindelse, at den administrative og

økonomiske byrde, som vil være forbundet med opkrævning af rente efter

rentelovens § 3, stk. 2, og § 8 a er uforholdsmæssig stor.

Det bemærkes i øvrigt, at der i regressager ofte gøres krav af en væsentlig

størrelse gældende over for skadevolderen, og at det i sig selv kan være

vanskeligt for skadevolderen at nedbringe denne gæld og dermed at blive

gældfri. Det bemærkes videre, at så snart en fordring er oversendt til

inddrivelse hos inddrivelsesmyndighederne forrentes fordringen efter

gældsinddrivelsesloven.

Endelig bemærkes det, at det efter Justitsministeriets opfattelse vil være

hensigtsmæssigt, at renteniveauet holdes stabilt, således at kravet ikke

tilskrives en forskellig rente afhængig af hvilken myndighed, der søger

kravet indfriet. Ændringen vil således medføre, at kravet kun tilskrives én

type rente (inddrivelsesrente).

Det er Justitsministeriets opfattelse, at ændringen bør gælde alle regressager

– det vil sige både bagudrettet og fremadrettet. Der er i den forbindelse lagt

vægt på, at den foreslåede lovændring ikke har en bebyrdende karakter.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det i offererstatningslovens

§ 17

indsættes som et nyt

stk. 2,

at statens krav mod skadevolder tidligst forrentes, når kravet er overdraget

til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Ændringen vil indebære, at skadevolder ikke skal betale rente af regreskrav

efter rentelovens § 3, stk. 2, samt rente af eventuelle sagsomkostninger efter

rentelovens § 8 a.

Med den foreslåede ordning vil Civilstyrelsen – som tilfældet er i dag –

løbende

oversende

regreskrav

til

inddrivelse

hos

restanceinddrivelsesmyndigheden uden at tilskrive rente efter rentelovens §

3, stk. 2, og § 8 a. Oversendelsen vil ske via Statens Administration, og vil

som udgangspunkt – som i dag – finde sted hurtigst muligt efter

forfaldsdagen.

Med den foreslåede ordning vil den administrative og økonomiske byrde på

offererstatningsområdet således holdes på et minimum med henblik på at

sikre en fortsat smidig og effektiv tilrettelæggelse af sagsgangen i

behandlingen af regressager.

Det bemærkes, at der hermed ikke ændres ved, at regreskrav fortsat vil

skulle tilskrives inddrivelsesrente efter gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1,

når kravet oversendes til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Den foreslåede ordning vil endvidere medføre, at regreskrav, herunder flere

af en betydelig størrelse, ikke vil vokse yderligere forud for oversendelsen

til restanceinddrivelsesmyndigheden, hvilket vil understøtte skadevolderens

mulighed for at blive gældfri.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

3.1. Erstatningsnævnets adgang til nødvendige skatteoplysninger

Det følger af offererstatningslovens § 14 a, at Erstatningsnævnet kan få

terminaladgang til de oplysninger i indkomstregisteret, der er nødvendige til

brug for behandlingen af ansøgninger i medfør af loven.

Med lovforslaget lægges der op til, at offererstatningslovens

§ 14 a

udvides,

således at Erstatningsnævnet til brug for behandlingen af ansøgninger i

medfør af denne lov får terminaladgang til de nødvendige skatteoplysninger,

herunder oplysninger i indkomstregisteret, hos Skatteforvaltningen.

Erstatningsnævnet indhenter i dag sådanne oplysninger via ansøgeren.

Den foreslåede udvidelse af bestemmelsen udgør en udvidelse af en national

særregel for behandling af personoplysninger.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Erstatningsnævnet fremover

vil kunne indhente alle nødvendige oplysninger om indkomstforhold hos

Skatteforvaltningen til brug for behandlingen af offererstatningssager,

uanset om ansøgeren har samtykket til indhentningen af oplysningerne.

Sådanne oplysninger kan f.eks. være de personlige skatteoplysninger, som

er en samling af borgerens detaljerede skattemæssige oplysninger, der bl.a.

indeholder oplysninger om borgernes enkelte ansættelsesforhold, timeantal,

indtægter, udbetalte sociale ydelser og perioder herfor (dvs. almindelige

personoplysninger).

For så vidt angår almindelige personoplysninger følger det af

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, at der er mulighed for

at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse

anvendelsen af dele af artikel 6, stk. 1. Det gælder bl.a. artikel 6, stk. 1, litra

e, hvorefter behandling af almindelige personoplysninger kan ske, hvis det

er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse

eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den

dataansvarlige har fået pålagt.

Det er vurderingen, at Erstatningsnævnets indsamling af almindelige

personoplysninger efter den foreslåede bestemmelse kan ske i medfør af

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandlingen af

personoplysninger efter den foreslåede bestemmelse vil være nødvendig af

hensyn til udførelsen af en opgave, som henhører under offentlig

myndighedsudøvelse.

Skatteforvaltningens videregivelse af oplysninger i indkomstregistreret til

Erstatningsnævnet må desuden anses for at ske i overensstemmelse med

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, idet oplysningerne

videregives som et nødvendigt led i myndighedsudøvelsen.

Justitsministeriet har lagt vægt på, at ansøgerens – eller for så vidt angår

forsørgertabserstatning f.eks. ægtefællens – skatteoplysninger, der ikke

fremgår af indkomstregisteret, vil være nødvendige for, at

Erstatningsnævnet kan træffe afgørelse i sagen. De pågældende oplysninger

vil bl.a. indgå i vurderingen af, hvorvidt der f.eks. foreligger

årsagssammenhæng (kausalitet) mellem den strafbare handling og

ansøgerens indtægtstab.

Erstatningsnævnet vil således kunne tilgå oplysninger om tidligere og

senere ansættelsesforhold, indtægter, timeantal, sygeperioder m.v., hvis der

f.eks. søges om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Den foreslåede ændring vil skulle bidrage til at sikre en mere smidig

sagsbehandling hos Erstatningsnævnet og være til gavn for den enkelte

ansøger, da visse afgørelser vil kunne træffes hurtigere end i dag. Det

skyldes, at Erstatningsnævnet med den foreslåede ændring vil have hjemmel

til at indhente alle nødvendige skatteoplysninger, og ikke kun de, der

fremgår af indkomstregisteret. Hvis der fremover skulle ske ændringer i

Skatteforvaltningens forskellige registre, vil Erstatningsnævnet med den

foreslåede bestemmelse have adgang til alle nødvendige skatteoplysninger

uanset registerbetegnelsen. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 og 2.1.3 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Overordnet vurderes den foreslåede udvidelse af offererstatningslovens § 14

a at stå i et rimeligt forhold til de legitime mål, der forfølges, samt respektere

det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse.

Justitsministeriet skal i forlængelse heraf bemærke, at det forudsættes, at de

grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningen iagttages i

forbindelse med den behandling af personoplysninger, der måtte ske i

medfør af den foreslåede bestemmelse. De oplysninger der indsamles efter

offererstatningslovens § 14 a, må således ikke viderebehandles på en måde,

der er uforenelig med formålet med behandlingen af personoplysninger,

ligesom de pågældende oplysninger, der behandles af Erstatningsnævnet,

skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt

i forhold til formålet med behandlingen af oplysningerne.

Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede adgang for

Erstatningsnævnet til at indsamle skatteoplysninger er undergivet en række

begrænsninger.

Skatteforvaltningens

overholdelse

databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, hvorefter der ikke må

videregives flere oplysninger end nødvendigt, skal bl.a. sikres ved, at der

indgås aftale mellem på den ene side Skatteforvaltningen og på den anden

side Civilstyrelsen som sekretariat for Erstatningsnævnet. Aftalen skal sikre,

at Erstatningsnævnet alene gives adgang til de personoplysninger, som er

nødvendige til brug for Erstatningsnævnets vurdering af ansøgningen.

Erstatningsnævnet vil i forbindelse med indsamlingen af en ansøgers

skatteoplysninger bl.a. skulle iagttage reglerne om oplysningspligt i

databeskyttelsesforordningens artikel 14, som vedrører personoplysninger,

der ikke er indsamlet hos den registrerede.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslagets § 1, nr. 1, om Erstatningsnævnets adgang til nødvendige

skatteoplysninger kan i visse sager reducere sagsbehandlingstiden hos

Erstatningsnævnet. Den reducerede sagsbehandlingstid fremkommer ved, at

nævnet kan indhente de nødvendige oplysninger med det samme. I dag sker

det ved, at nævnet anmoder ansøger eller ansøgerens repræsentant om at

indsende oplysningerne inden for en frist på 4 uger. Ikke sjældent må fristen

udsættes, hvilket forsinker sagens behandling yderligere. Den foreslåede

udvidelse af terminaladgangen forventes ikke at medføre

implementeringskonsekvenser for Civilstyrelsen, idet der allerede er

etableret en terminaladgang til indkomstregistret.

Lovforslagets § 1, nr. 2, om erstatning for udgifter til advokatbistand til

forældre eller værger kan indebære, at det samlede beløb, som udbetales

efter den statslige offererstatning, vil være højere end i dag. Det er dog

forventningen, at merudgiften vil være begrænset, da det er et fåtal af

nævnets sager, som angår ansøgere, der er mindreårige eller under

værgemål. Dertil kommer, at erstatningsposterne i disse sager ofte er mindre

komplicerede som en konsekvens af, at f.eks. mindreårige typisk ikke er på

arbejdsmarkedet. Herved bliver udgiften til advokatudgifter også mindre.

Lovforslagets § 1, nr. 3, om rentetilskrivning på statens krav mod

skadevolder forventes ikke at have økonomiske konsekvenser eller

implementeringskonsekvenser for det offentlige, idet denne del af

lovforslaget skal tilpasse reglerne til Civilstyrelsens gældende praksis.

Ændringen har til formål at sikre, at den administrative og økonomiske

byrde på offererstatningsområdet fortsat holdes på et minimum.

Endelig vurderes lovforslaget at følge de syv principper for

digitaliseringsklar lovgivning, idet det bemærkes, at lovforslaget er

udarbejdet så enkelt og klart som muligt.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets § 1, nr. 1, om Erstatningsnævnets adgang til nødvendige

skatteoplysninger kan i visse sager reducere sagsbehandlingstiden hos

Erstatningsnævnet til gavn for borgerne. Derudover vil forslaget indebære

en administrativ lettelse for ansøgerne, da de ikke selv skal sørge for at

indhente de nødvendige oplysninger i Skatteforvaltningens systemer og

indsende dem til Erstatningsnævnet.

Lovforslagets § 1, nr. 2, om erstatning for udgifter til advokatbistand til

forældre eller værger kan indebære, at det samlede beløb, ansøgerens

forældre og/eller værger modtager fra den statslige offererstatning, vil være

højere end i dag. For skadevolder vil forslaget kunne medføre, at

vedkommende bliver pålagt et højere erstatningskrav i en efterfølgende

regressag.

Lovforslagets § 1, nr. 3, vil medføre, at den administrative og økonomiske

byrde på offererstatningsområdet holdes på et minimum med henblik på at

sikre en fortsat smidig og effektiv tilrettelæggelse af sagsgangen i

behandlingen af regressager. Hvis ændringen ikke foretages vil det medføre,

at Civilstyrelsen fremover skal tilskrive rente efter rentelovens

bestemmelser med potentielt længere sagsbehandlingstid på regressagerne

til følge. Endelig vil ændringen medføre, at regreskrav ikke vil vokse

yderligere forud for oversendelsen til restanceinddrivelsesmyndigheden,

hvilket kan understøtte skadevolderens mulighed for at blive gældfri.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. december 2024 til den 13.

januar 2025 været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankenævnet for

Forsikring, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Business Danmark,

Copenhagen

Business

School

(Juridisk

Institut),

Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den

Danske Dommerforening, Den Sociale Retshjælps Fond, Det Etiske Råd,

Det

Kriminalpræventive

Råd,

Digitaliseringsstyrelsen,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater – FAU,

Forsikring & Pension, FRIDA Forsikring Agentur A/S, HK-Landsklubben

Danmarks Domstole, HK Politiet og Anklagemyndigheden, Hjælp

Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Kommunernes

Landsforening (KL), Københavns Retshjælp, Københavns Universitet (Det

Juridiske

Fakultet),

Landsforeningen

Forsvarsadvokater,

Landsforeningen Krim, Offerrådgivningen i Danmark, Patienterstatningen,

Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Grønlands Selvstyre via

Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Røde

Kors, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk

Institut), Aarhus Retshjælp, Aarhus Universitet (Juridisk Institut) og

samtlige ministerier.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

Lovforslagets § 1, nr. 1, om Lovforslagets § 1, nr. 2, om

konsekvenser for Erstatningsnævnets

adgang

til erstatning

for

udgifter

til

stat, kommuner nødvendige skatteoplysninger kan i advokatbistand til forældre eller

og regioner

visse

sager

reducere værger kan indebære, at det samlede

sagsbehandlingstiden

hos beløb, som udbetales efter den

Erstatningsnævnet. Den reducerede statslige offererstatning, vil være

sagsbehandlingstid fremkommer ved, højere end i dag. Det er dog

at nævnet kan indhente de nødvendige forventningen, at merudgiften vil

oplysninger med det samme. I dag være begrænset, da det er et fåtal af

sker det ved, at nævnet anmoder nævnets sager, som angår ansøgere,

ansøger eller ansøgerens repræsentant der er mindreårige eller under

om at indsende oplysningerne inden værgemål.

Dertil kommer, at

for en frist på 4 uger. Ikke sjældent må erstatningsposterne i disse sager ofte

fristen udsættes, hvilket forsinker er mindre komplicerede som en

sagens behandling yderligere.

konsekvens af, at f.eks. mindreårige

typisk ikke er på arbejdsmarkedet.

Herved

bliver

udgiften

advokatudgifter også mindre.

Implementerings Ingen.

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Økonomiske

Ingen.

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen.

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen.

til

Ingen.

Administrative Lovforslagets § 1, nr. 1, om For skadevolder vil forslaget kunne

konsekvenser for Erstatningsnævnets

adgang

til medføre, at vedkommende bliver

borgerne

nødvendige skatteoplysninger kan i pålagt et højere erstatningskrav i en

visse

sager

reducere efterfølgende regressag.

sagsbehandlingstiden

hos

Erstatningsnævnet til gavn for

borgerne. Derudover vil forslaget

indebære en administrativ lettelse for

ansøgerne, da de ikke selv skal sørge

for at indhente de nødvendige

oplysninger i Skatteforvaltningens

systemer og indsende dem til

Erstatningsnævnet.

Lovforslagets § 1, nr. 2, om erstatning

for udgifter til advokatbistand til

forældre eller værger kan indebære, at

det samlede beløb, som udbetales efter

den statslige offererstatning, vil være

højere end i dag.

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen.

Miljø-

og Ingen.

naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

5 principper for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af offererstatningslovens § 14 a, at Erstatningsnævnet kan få

terminaladgang til de oplysninger i indkomstregisteret, der er nødvendige til

brug for behandlingen af ansøgninger i medfør af denne lov.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at offererstatningslovens

§ 14 a

nyaffattes, hvorefter

Erstatningsnævnet til brug for behandlingen af ansøgninger i medfør af

denne lov har terminaladgang til de nødvendige skatteoplysninger, herunder

oplysninger i indkomstregisteret, hos Skatteforvaltningen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Erstatningsnævnet f.eks. kan få

terminaladgang til personlige skatteoplysninger, herunder (fortsat)

oplysninger i indkomstregistret, såfremt oplysningerne er nødvendige til

brug for behandlingen af ansøgninger om erstatning. Det vil indebære, at

Erstatningsnævnet – uden at skulle indhente forudgående samtykke fra

ansøgeren – kan indhente alle nødvendige oplysninger hos

Skatteforvaltningen til brug for behandlingen af offererstatningssager.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse i situationer, hvor der

søges om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, erhvervsevnetab og/eller

forsørgertab. Ved dette forstås tilfælde, hvor det er nødvendigt for

Erstatningsnævnet at indhente oplysninger om f.eks. ansøgerens

indkomstforhold for at kunne træffe en afgørelse om ansøgerens ret til tabt

arbejdsfortjeneste og/eller erhvervsevnetab. Det vil eksempelvis være

nødvendigt for nævnet at kunne tilgå detaljerede oplysninger om tidligere

og senere ansættelsesforhold, indtægter, timeantal, sygeperioder m.v., hvis

der søges om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Endvidere vil det være

nødvendigt at indhente disse oplysninger for at kunne vurdere, hvorvidt der

f.eks. foreligger årsagssammenhæng (kausalitet) mellem den strafbare

handling og ansøgerens indtægtstab.

Erstatningsnævnet vil kun være berettiget til at få adgang til oplysningerne

i det omfang, det efter en konkret vurdering er nødvendigt.

Der tilsigtes ikke i øvrigt nogen ændring af, hvornår Erstatningsnævnet er

berettiget til at indhente relevante oplysninger fra Skatteforvaltningen. For

nærmere om ordningens databeskyttelsesretlige elementer henvises der til

pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af offererstatningslovens § 15, stk. 1, at udgifterne ved sagens

behandling ved nævnet, herunder udgifter til de undersøgelser, der er omtalt

i § 14, stk. 1, betales af staten. Erstatningsnævnet kan dog i særlige tilfælde

bestemme, at ansøgeren helt eller delvis skal have dækket udgifter, som han

har afholdt i anledning af sagen, jf. bestemmelsens stk. 2.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at det i

§ 15, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.,

at Erstatningsnævnet,

når ansøgeren er mindreårig eller under værgemål, kan bestemme, at

ansøgerens forældre eller værger helt eller delvist skal have dækket udgifter,

som de har afholdt i anledning af sagen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at forældre og/eller værger for en

mindreårig ansøger eller en ansøger under værgemål kan få dækning for

udgifter, som de har afholdt i anledning af sagen på vegne af den

mindreårige eller personen under værgemål. Det vil indebære, at forældre

og/eller værger i disse situationer vil kunne få dækket udgifter, som de har

afholdt i anledning af sagen, i samme omfang som ansøgere, der selv har

afholdt sådanne udgifter.

Bestemmelsen vil finde anvendelse i situationer, hvor en mindreårig f.eks.

søger om erstatning efter offererstatningsloven, og hvor ansøgerens

forældre og/eller værger har afholdt udgifter i anledning af sagen. Det er en

forudsætning, at ansøgerens forældre og/eller værger f.eks. har antaget en

advokat på et tidspunkt, hvor ansøgeren var under 18 år eller under

værgemål, og hvor ansøgeren således ikke selv kunne eller burde antage en

advokat.

Det forudsættes, at udgifterne navnlig vil bestå af udgifter til

advokatbistand, men også andre udgifter vil være omfattet af bestemmelsen.

Der er således ikke med ændringen ud over ovennævnte tilføjelse i øvrigt

tilsigtet ændringer af, hvornår Erstatningsnævnet helt eller delvis kan

bestemme at dække udgifter, som er afholdt i anledning af sagen.

Erstatningsnævnet kan herved alene i særlige tilfælde bestemme, at forældre

og/eller værger helt eller delvis skal have dækket udgifter, som de har

afholdt i anledning af sagen på vegne af den mindreårige eller personen

under værgemål. Som det fremgår af pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger kan der foreligge særlige tilfælde, hvis erstatningsopgørelsen

er særligt kompliceret. Der vil endvidere kunne foreligge særlige tilfælde,

hvor der i øvrigt skønnes at være et særligt behov for advokatbistand.

Sidstnævnte kan man forestille sig især vil være gældende for forældre, der

har et barn, der har været udsat for en straffelovsovertrædelse, og hvor

forældrene i sagens natur også vil være ramt af hændelsen.

Der er i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændring af Erstatningsnævnets praksis

for tilkendelse af erstatning for udgifter til advokatbistand.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af offererstatningslovens § 17, at staten, i det omfang der ydes

erstatning, indtræder i skadelidtes krav mod skadevolderen. Lovens §§ 6 b

og 6 c finder ligeledes anvendelse ved opgørelse af statens krav mod

skadevolder.

Det er Civilstyrelsen, der på baggrund af en afgørelse om erstatning eller

godtgørelse fra Erstatningsnævnet, udbetaler erstatning eller godtgørelse til

skadelidte. Det beløb, der udbetales til skadelidte, består af selve

erstatningskravet (hovedstolen) og renter efter offererstatningslovens § 6 c,

stk. 1 og 2, jf. erstatningsansvarslovens § 16, stk. 2.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at det i lovens

§ 17, stk. 2,

indsættes, at statens krav mod

skadevolder tidligst forrentes, når kravet er overdraget til inddrivelse hos

restanceinddrivelsesmyndigheden.

Ændringen vil indebære, at skadevolder ikke skal betale rente af regreskrav

efter rentelovens § 3, stk. 2, og rente af eventuelle sagsomkostninger efter

rentelovens § 8 a.

Der er ikke tilsigtet nogen ændring af reglerne om rentetilskrivning efter

øvrige regelsæt, herunder gældsinddrivelseslovens regler om

inddrivelsesrente.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den [1. maj 2025]. Det indebærer, at

loven finder anvendelse på afgørelser, der træffes efter den [1. maj 2025],

uanset hvornår ansøgningen er indgivet.

Det foreslås endvidere, at lovens

§ 1, nr. 3,

har virkning i forhold til statens

ubetalte krav mod skadevoldere fra før den [1. maj 2025].

Det foreslåede vil indebære, at § 1, stk. 3, finder anvendelse på statens

ubetalte eksisterende krav, der er opstået før lovens ikrafttræden. Det vil

medføre, at Civilstyrelsen ikke vil kunne opkræve renter efter rentelovens §

3, stk. 2, og § 8 a, for krav mod skadevolder i regressager på

offererstatningsområdet. Det gælder både i forhold til krav, der eksisterede

inden lovens ikrafttræden, og i forhold til fremtidige krav.

I det omfang Civilstyrelsen eller politiet og anklagemyndigheden har

rentekrav liggende, der relaterer sig til en hovedfordring, der er betalt,

bortfalder disse.

Den foreslåede virkningsbestemmelse har ikke en bebyrdende karakter.

Til § 3

Det foreslås i

§ 3,

at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men

at loven ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft

for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Færøerne har pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det

strafferetlige område, som også omfatter offererstatningsloven.

Lovforslaget skal derfor ikke gælde for Færøerne.

For Grønland gælder lov nr. 277 af 26. maj 1976 om erstatning fra staten til

ofre for forbrydelser, som er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning

nr. 472 af 25. september 1984 med senere ændringer. Det foreslås derfor, at

lovforslaget ved kongelig anordning helt eller delvist skal kunne sættes i

kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om erstatning fra staten til ofre

for

forbrydelser,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 1209 af 18.

november 2014, som ændret bl.a.

ved lov nr. 486 af 30. april 2019 og

senest lov nr. 665 af 11. juni 2024,

foretages følgende ændringer:

§ 14 a.

Nævnet kan få

terminaladgang til de oplysninger i

indkomstregisteret,

der

nødvendige

til

brug

for

behandlingen af ansøgninger i

medfør af denne lov.

§ 14 a

affattes således:

»§ 14 a.

Nævnet har til brug for

behandlingen af ansøgninger i

medfør af denne lov terminaladgang

til

nødvendige

skatteoplysninger,

herunder

oplysninger i indkomstregisteret,

hos Skatteforvaltningen.«

§ 15, stk. 2,

indsættes som

pkt.:

»»Er ansøgeren mindreårig eller

under værgemål, kan nævnet

bestemme, at ansøgerens forældre

eller værger helt eller delvist skal

have dækket udgifter, som de har

afholdt i anledning af sagen.«

§ 15.

Stk. 1.---

Stk. 2:

Nævnet kan i særlige

tilfælde bestemme, at ansøgeren

helt eller delvis skal have dækket

udgifter, som han har afholdt i

anledning af sagen.

§ 17

Stk. 1. ---

§ 17

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Statens krav mod

skadevolder forrentes tidligst, når

kravet er overdraget til inddrivelse

hos

restanceinddrivelsesmyndigheden.«