Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Spørgsmål 95
Offentligt
2933524_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for grøn trepart
8. november 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 95
I artiklen ”Heunicke vil styrke indsatsen mod drab på vilde dyr”, Altinget, den 21. februar
2023, fremgår det, at der er udbredt enighed blandt både jægere og grønne organisatio-
ner om behovet for at sætte hårdt ind mod faunakriminalitet. I artiklen citeres ministeren
for at sige, at ”Faunakriminalitet er uacceptabelt, og der er behov for, at vi sætter ind
med en styrket indsats”. I juni 23 oplyser ministeren i pressemeddelelsen ”Miljøminister
sætter ind over for kriminalitet på vilde og fredede dyr”, Miljøministeriet, den 14. juni 2023,
at han ville lave den anbefalede vejledning (anbefaling nr. 18 fra lovgennemgangen af
rammer for faunakriminalitet) samt at ministeren forventer at fremsætte et lovforslag i
2024 som rummer tre elementer, hhv. anbefalingerne nr. 3, nr. 6 og nr. 4/5: Regler om
at grov faunakriminalitet skal være en særligt skærpende omstændighed ved strafudmå-
ling, faste bødestørrelser for faunakriminalitet og øget brug af muligheden for frakendel-
se af jagttegn ved faunakriminalitet. Vil ministeren med udgangspunkt i den udbredte
enighed blandt både jægere og ikke-jægere om behovet for at sætte hårdt ind mod
faunakriminalitet, samt de 18 konkrete anbefalinger til en styrket indsats, gøre rede for
sit ambitionsniveau i forhold til at ville begrænse faunakriminalitet? Mener ministeren, at
alvoren i faunakriminalitet, ønsket om en styrket efterforskning og præventiv effekt, samt
interessenternes høje grad af enighed afspejles med den bebudede indsats?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1