MOF, Alm.del - 2024-25 - Spørgsmål 715: MFU spm. om bekræftelse af, at kommunerne i 2015 fik besked på ikke aktivt at kontrollere, om landmænd overholder reglerne om ikke at sprøjte på 2 og 3 meters bræmmer ved vandløb

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Spørgsmål 715
Offentligt

Svar på 10-dages forespørgsel vedr. udledning af

miljøfarlige stoffer til Aarhus Bugten

Solveig Munk fra Enhedslisten har stillet en 10-forespørgsel vedrørende ud-

ledning af miljøfarlige stoffer til Aarhus Bugten. Teknik og Miljøs svar frem-

går nedenfor.

8. november 2024

Side 1 af 5

Teknik og Miljø

Spørgsmål 1 og 2:

Hvilke udledte stoffer er årsag til iltsvind og den ringe økologiske tilstand i

Århus Bugten? Hvilke af disse stofgrupper overskrider grænseværdier?

Hvilke stoffer er slet ikke reguleret?

Hvad gør Århus Kommune for at overvåge tilstanden i Bugt, i vandløb og i

grundvandet og hvordan kontrolleres og reguleres udledninger?

Svar:

Årsager til iltsvind og manglende god økologisk tilstand

For alle vandområder er det især en for stor tilførsel af kvælstof, som er år-

sag til iltsvind og dermed også til, at der ikke er god økologisk tilstand.

Langt den største næringsstoftilførsel til vandløb, søer og havet kommer via

drænvand fra dyrkede marker.

Aarhus Kommune er omfattet af fire vandområdeplaner, hvoraf de tre dæk-

ker arealer, som afvander direkte eller indirekte til Aarhusbugten. Det sidste

område afvander til Randers Fjord via Gudenåen.

I faktaboksen nedenfor ses de elementer, som indgår i den samlede vurde-

ring af, at vandområdet ”Aarhus Bugt og Begtrup Vig” er i moderat økologisk

tilstand.

By og Natur

Aarhus Kommune

Natur

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Sag: EMN-2024-033063

Sagsbehandler:

Simon Grünfeld

MOF, Alm.del - 2024-25 - Spørgsmål 715: MFU spm. om bekræftelse af, at kommunerne i 2015 fik besked på ikke aktivt at kontrollere, om landmænd overholder reglerne om ikke at sprøjte på 2 og 3 meters bræmmer ved vandløb

Faktaboks – Økologisk tilstand

Ifølge vandområdeplanerne skal alle vandområder (vandløb, søer, kyst-

vande og grundvand) mindst være i god økologisk tilstand.

Til fastsættelse af tilstanden anvendes denne skala:

Den samlede økologiske tilstand for et

vandområde, fastsættes efter det kva-

litetselement (Fytoplankton, Ålegræs

eller Bunddyr), som har den laveste til-

stand.

8. november 2024

Side 2 af 5

Tilstanden for relevante vandområder:

Kvalitetselement

Fyto-

plankton

Moderat

Ålegræs

Bunddyr

Samlet

økologisk

tilstand

Moderat

Ringe

Dårlig

Aarhus Bugt og

Begtrup Vig

Kalø Vig

Norsminde Fjord

Moderat

Ringe

Dårlig

God

Moderat

Ukendt

Tilstandsvurderinger for alle kvalitetselementer er udarbejdet af Miljøstyrel-

sen og baserer sig på data fra det nationale overvågningsprogram

(NOVANA) for perioden 2014 – 2019. Efter 2019 har blandt andet Aarhus

Bugt været ramt af omfattende iltsvind. Ved en tilstandsvurdering i dag ville

der derfor højst sandsynligt ikke længere være god tilstand for bunddyr.

Kvælstof

Landbrugets anvendelse af kvælstofholdig gødning (husdyr- og handelsgød-

ning) reguleres og kontrolleres af staten, ligesom krav om etablering af efter-

afgrøder og andre grønne tiltag, som nedbringer næringstabet fra de dyr-

kede marker. I vandområdeplanerne fastsætter staten, hvor stor kvælstoftil-

førsel der maksimalt må være til hvert vandområde, og dermed også hvad

indsatsbehovet (reduktionskravet) skal være i de enkelte oplande.

Ifølge statens beregningen er der ikke behov for at reducere kvælstoftabet i

oplandet direkte til ”Aarhus Bugt og Begtrup Vig”. Det skyldes, at Aarhus

Bugt er omgivet af vandområder, hvor kvælstoftabet fra oplandet skal redu-

ceres (”Norsminde Fjord”, ”Knebel Vig”, og ”Aarhus Bugt Syd, Samsø og

Nordlige Bælthav”) og at disse indsatser vil forbedre tilstanden i Aarhus

Bugt.

Miljøfarlige stoffer

En række kemiske stoffer er prioriteret af EU, fordi de udgør en udfordring

for vandmiljøet. For dem er der fastsat miljøkvalitetskrav (MKK). Hvis det

målte indhold er lavere end MKK, er der ”god kemisk tilstand”.

Hvis MKK er overskredet for bare ét af stofferne er tilstanden ”ikke god”.

Som supplement til de prioriterede stoffer er der en række ”nationalt speci-

fikke stoffer”, som er relevante på nationalt plan. De indgår sammen med de

biologiske kvalitetselementer (se faktaboks ovenfor) i vurderingen af den

samlede økologiske tilstand.

Hvis MMK overskrides for ét af de nationalt specifikke stoffer vil et område,

som på baggrund af de biologiske kvalitetselementer har god økologisk til-

stand, blive klassificeret som værende i moderat tilstand.

Kemisk tilstand for vores lokale kystvande

Alle vandområder, som Aarhus Kommune afvander til, er i ”ikke god kemisk

tilstand”. Det skyldes overskridelse af grænseværdierne for de prioriterede

stoffer antracen, kviksølv, cadmium og nonylphenoler samt for det nationalt

specifikke stof methylnaphtalen,

Andre kemiske stoffer

Der anvendes en lang række forskellige kemiske stoffer i industri- og land-

brugsproduktion herunder pesticider. Det er staten, der godkender anvendel-

sen af disse stoffer. Aarhus Kommune har ingen oversigt over stoffer, som

ikke reguleres.

Tilstandsovervågning

Aarhus Kommune har ingen tilsynsforpligtelse i forhold til vandkvaliteten i

hverken vandløb, søer, havet eller grundvand. Tilsynsopgaven ligger udeluk-

kende hos staten, og der er ikke allokeret kommunale ressourcer til at sup-

plere statens tilsyn med frivillige kommunale tilsyn.

Aarhus Kommune beregner hvert år udvaskningen af nitrat i de sårbare om-

råder. Nitrat udgør i dag ikke en trussel mod grundvandet, og der er ikke

tegn på at stoffet vil komme til det i den nærmeste fremtid.

Aarhus Kommune ser også på pesticidkoncentrationer i grundvandet. Med

implementering af indsatsplaner vil indholdet af pesticider i grundvandet

fremover blive reduceret, og ikke udgøre en trussel.

Udledninger

Aarhus Kommune er myndighed i forhold til punktkildeudledninger og fører

administrativt tilsyn med udledninger fra minirenseanlæg i det åbne land og

andre udledninger, hvor der er stillet vilkår om udtagning af analyser. Staten

har tilsynet med de centrale renseanlæg.

8. november 2024

Side 3 af 5

Spørgsmål 3:

Hvad ved MTM om forureningen fra CEC stoffer og hvorfra de udledes til

grundvand, vandløb og Århus Bugt? Hvordan kan udledningerne kontrolle-

res og reguleres?

Svar:

CEC-stoffer – Viden, kontrol og regulering

PFAS:

Der findes omkring 10.000 forskellige PFAS-stoffer, som alle formodes at

være mere eller mindre problematiske i miljøet. Heraf er kun to forbudt i EU.

Der arbejdes både nationalt og på EU-niveau på at flere/alle PFAS-stoffer

skal gøres ulovlige.

På Teknik og Miljøs tilsyn med virksomheder er der fokus på brugen og ud-

ledning af PFAS-stoffer. Vi sikrer os, at de to ulovlige stoffer ikke benyttes og

drøfter muligheden for at substituere de lovlige stoffer med mindre skadelige

stoffer. Østjyllands Brandvæsen har f.eks. udfaset det ulovlige PFOS i deres

brandskum, og er gået skridtet videre, så der i dag slet ikke benyttes brand-

skum indeholdende PFAS-stoffer.

Der stilles løbende krav til analyse for PFAS-stoffer i Teknik og Miljøs tilla-

delser til afledning af spildevand, og Teknik og Miljø samarbejder med Aar-

hus Vand om at opspore PFAS, som afledes til kloak. Hvor det er relevant

stilles der krav om, at virksomheder renser deres spildevand, så PFAS-ni-

veauet reduceres inden spildevandet tilgår Aarhus Vands renseanlæg.

Lægemiddelstoffer:

Et studie i oplandet til Egå Renseanlæg (udført af Teknik og Miljø, Aarhus

Vand og Region Midt) har vist, at 13 % af lægemiddelstofferne i spildevandet

stammer fra Aarhus Universitetshospital (AUH) og 87 % fra husspildevand.

Aarhus Vand har på den baggrund besluttet, at der skal etableres et rense-

trin for lægemiddelstoffer på Egå Renseanlæg (ultimo 2025). Et tilsvarende

rensetrin vil være en del af spildevandsrensningen på det nye renseanlæg

Rewater.

Spørgsmål 4:

Hvilken viden har Aarhus Kommune om å- og bæknære randzoner, som ind-

til 2016 var beskyttede og hvad ved kommunen om nitrat- m.v. forurening fra

sådanne randzoner?

8. november 2024

Side 4 af 5

Svar:

Kvælstoftab fra vandløbsnære arealer

Kommunen er myndighed i forhold til overholdelse af 2-meter bræmmer,

hvor der ifølge vandløbsloven ikke må jordbehandles eller sprøjtes. Staten

har dog indskærpet, at kommunerne ikke skal føre aktivt tilsyn med overhol-

delse.

Staten har myndighedsopgaven i forhold til 3-meter bræmmer, hvor overhol-

delse er en forudsætning for at kunne få udbetalt enkeltbetaling efter EU’s

landbrugsstøtteordninger.

Aarhus Kommune har ikke foretaget undersøgelser af det specifikke kvæl-

stoftab fra vandløbsnære arealer. Der er dog generel, faglig konsensus om,

at næringsstoftabet kan være relativt højt fra jorder som dyrkes tæt på vand-

løb. Det gælder især på arealer, som er skrånende mod vandløbet, udsat for

overfladeafstrømning eller intensivt drænet.

Med venlig hilsen

8. november 2024

Side 5 af 5

Nicolaj Bang

Rådmand

Henrik Seiding

Direktør