Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for grøn trepart
25. marts 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 629
Det fremgår af svar på spm. 494 at en forsætlig overtrædelse kan føre til nedsættelse
af landbrugsstøtten. Vil ministeren redegøre for, hvad der skal til, før instrumentet med
nedsættelse af landbrugsstøtten kan tages i anvendelse, herunder om ministerens svar
skal forstås sådan, at det kun er muligt at trække i landbrugsstøtten i forbindelse med
overtrædelser af regler, der er omfattet af konditionalitetskravet, hvis overtrædelsen er
dokumenteret ved stikprøvekontrol foretaget af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø?
Eller er det også muligt at trække i støtten, hvis eksempelvis kommunerne, som er
tilsynsmyndighed, indberetter overtrædelser omfattet af konditionalitetskravet – f.eks. ud
bringning af gødning på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord? Og
hvilke krav vil der være til dokumentation (foto, video eller andet), for at kommunernes
indberetninger kan danne grundlag for nedsættelse af landbrugsstøtten?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1