Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
20. marts 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 594
Vil ministeren kommentere »Danske svin kan udløse næste pandemi – og vi har ingen
beredskabsplan« af Mathilde Walter Clark, bragt i Altinget torsdag den 20. marts 2025,
herunder redegøre for
a) hvordan Fødevarestyrelsen vil håndtere opgaven med bortskaffelse af døde dyr ved
sygdomsudbrud i landbruget?
b) hvem der varetager opgaven med bortskaffelse af døde dyr, efter at DAKA den 30.
oktober 2023 opsagde beredskabsaftalen med Fødevarestyrelsen?
c) hvorfor den veterinære beredskabsplan er blevet fjernet fra Fødevarestyrelsens hjem
meside?
d) hvad den nærmere begrundelse er for, at en borger ved anmodning om aktindsigt i den
gældende beredskabsplan ikke har kunnet opnå aktindsigt inden for offentlighedslovens
gældende frister, men har modtaget en generel formulering om, at »en række juridiske
spørgsmål kræver nærmere undersøgelse« ?
e) hvor mange millioner grise der aktuelt befinder sig i produktionen i Danmark?
f) om ministeren vil oversende den gældende beredskabsplan til udvalget – evt. i fortrolig
form?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Helene Brydensholt (ALT).
På udvalgets vegne
1/1