Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
18. februar 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 476
Vil ministeren redegøre for, om han er enig i kritikken fra organisationerne jf. artiklen ”Or-
ganisationer: Danmarks Fiskeriforening bruger bæredygtighedsmidler på at modarbejde
det”, www.dr.dk, den 13. februar 2025, og om det er ministeriets vurdering at Danmarks
Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) har anvendt midlerne de har fået tildelt
under Den Europæiske Hav- og Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF) til formålene beskre-
vet i Kommissionens henstilling af 3. marts 2014, pkt. 3.1.1. , 3.1.2 samt 3.1.9. om
fremme af bæredygtigt fiskeri, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning
(EU) nr. 1379/2013 (Kommissionens henstilling af 3. marts 2014 om udarbejdelse og
gennemførelse af produktions- og afsætningsplaner i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og
akvakulturprodukter)?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Robsøe (RV).
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1