Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for grøn trepart
23. januar 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 394
Er ministeren bekendt med COWIs analyse ”Ekstremnedbør, en perspektivering af de
store oversvømmelser i Tyskland til danske forhold”, COWI, december 2021, og vil mini
steren lade analysen indgå ved vurderingen af indsatsbehov for spærringen ved Tange?
Der henvises til dette udsnit af analysen s. 28: "De største vandløb i Danmark og Region
Midtjylland fremgår af Tabel 7. Rammes et af disse store vandløb af en nedbørsmæssigt
ekstrem hændelse i hele eller store dele af oplandet, så vil vandføringerne overstige hidtil
kendte eller forudsete niveauer. Det vil således langt overstige de problemer der f.eks.
er observeret omkring Silkeborg ved langvarig høj afstrømning i februar 2020. Dette vil
medføre oversvømmelse af allerede kendte kritiske lave områder, men også risiko for
materiel skade, hvor f.eks. vandløbets frie tværsnit begrænses af underføringer under
vejdæmninger, broer eller på anden vis er reduceret. En særlig risiko kan være forbundet,
hvor et vandløb er kunstigt dæmmet op og begrænset, som f.eks. ved Tangeværket
ved Gudenåen eller Vandkraftssøen ved Storåen nær Holstebro. Sker et pludseligt dæm
ningsbrud her eller andre steder, hvor f.eks. en vejdæmning har begrænset kapacitet i
underføring af vandløbet, kan betydelige mængder af opstemmet vand blive frigivet som
en flodbølge. Et sådant scenarie vil forværre situationen nedstrøms og kan igangsætte en
uforudset kaskade af ødelæggelser."
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Helene Brydensholt (ALT).
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1