Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for grøn trepart
10. januar 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 358
Vil ministeren redegøre for, hvordan det sikres, at Danmark vil leve op til forpligtelserne
i FN’s Biodiversitetskonventions Kunming-Montreal Global Biodiversity Framework Target
18 om at identificere incitamenter, herunder subsidier skadelige for biodiversitet inden
2025 med henblik på at eliminere, udfase eller omdirigere disse med en værdi på USD
500 milliarder om året inden 2030. Vil ministeren derudover redegøre for, hvornår den
danske kortlægning og analyse af statsstøttede subsidier og incitamentstrukturers betyd-
ning for biodiversitet vil være færdig for at sikre, at Danmark lever op til dette mål? Dette
set i lyset af, at den danske NBSAP ’Nationale Handlingsplan for Biodiversitet’ overordnet
undlader at redegøre for, hvordan Danmark konkret vil bidrage til indfrielsen af Target
18 i sin helhed. Der sættes ikke et nationalt mål og tidslinje for, hvordan Danmark vil
leve op til forpligtelserne specificeret i Target 18, og det beskrives ikke, hvordan Danmark
konkret vil leve op til målet. Med de stærkt begrænsede initiativer nævnt i ’Nationale
Handlingsplan for Biodiversitet’, kan det på nuværende tidspunkt derfor samlet set ikke
forventes, at Danmark vil leve op til forpligtelserne i Target 18 inden 2030.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Nikoline Erbs Hillers-
Bendtsen (ALT).
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1