Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
8. oktober 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 34
Efter muslingeskrab i Lammefjorden den 1. september og 22. september 2024 flød begge
dage friskt afrevet ålegræs rundt i fjorden, på trods af at der ikke må skrabes på dybder
mindre end 4 m. Grænsen mellem moderat og god økologisk tilstand for ålegræs i
Lammefjorden er sat til 3,8 m. Fjordens tilstand er moderat, så større mængder ålegræs
på 4 m dybde og derover er usandsynligt. Især efter at alt ålegræs i Lammefjorden
forsvandt i sommeren 2018, og først nu er der igen begyndt at dukke enkelte sparsomme
bevoksninger op. Vil ministeren ud fra kutternes sporingsplot oplyse i detaljer, på hvilke
dybder muslingefiskerne KA56 Fortuna og HO7 Ronja skrabede i Lammefjorden søndag
den 1. september 2024 og søndag den 22. september 2024?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marianne Bigum (SF).
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1