Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for grøn trepart
11. december 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 229
I svaret på MOF alm. del - spørgsmål 1219 (Folketingsåret 2023-24) henviser ministeren
til den engelske udgave af den danske handlingsplan for biodiversitet, ”Denmark's Na-
tional Biodiversity Strategy and Action Plan” Ministry of Green Transition, 2024, (https://
ort.cbd.int/nbsaps/my-country/CFB4C8FC-A569-C501-C40E-C3F3E636AB96/view), som
regeringen har fremsendt til den internationale biodiversitetskonvention op til COP 16,
hvor der på side 3 angives, at “at least 20 per cent of Denmark’s total area must be
pro¬tected”. I den danske udgave oversendt til Folketinget jf. MOF alm. del – bilag 63
(Folketingsåret 2023-24), angives på side 3, at ”Minimum 20 pct. af Danmarks landareal
skal være beskyttet natur”. Da beskyttede områder (herunder Natura 2000-områder) i
høj grad også rummer arealer, der ikke er natur, men f.eks. marker, er der for så vidt
angår et mål om reel natur meget stor forskel på om regeringens Trepartsaftale sætter 20
pct. beskyttede områder, eller 20 pct. reel natur som mål. Og dermed også det danske
ambitionsniveau i forhold til Kunming Montreal aftalens mål 3. Vil ministeren oplyse, hvor
stor en andel af den målsætning på ”mindst 20 pct.” som Danmark nu har orienteret
Biodiversitetskonventionen om, der vil være reel natur, dvs. ikke marker, veje m.v.?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marianne Bigum (SF).
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1