Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Spørgsmål 227
Offentligt
2954250_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for grøn trepart
11. december 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 227
I artiklen ”Heunicke afviser kritik af dansk biodiversitetsplan: "Det er et spørgsmål om,
hvordan man definerer målene", Altinget, den 29. oktober 2024, begrunder ministeren
den manglende behovsanalyse som grundlag for den danske ”Handlingsplan for biodiver-
sitet” der skal bidrage til udmøntning af de 23 Kunming Montreal mål med at ”det er et
spørgsmål om, hvordan man definerer målene. Den diskussion har vi med Folketingets
partier, så vi er i gang med at blive mere konkrete”. Ministeren udsendte den 20. decem-
ber 2022 i forbindelse med indgåelse af Kunming-Montreal aftalen pressemeddelelsen
”Verdens lande enige om 30 procent beskyttet natur globalt”, Miljøministeriet, den 20.
december 2022, hvori ministeren blandt andet udtaler: ”Naturen er i krise og har brug for
akut førstehjælp. Det her [Kunming Montreal aftalens 23 konkrete mål] giver os noget at
arbejde ud fra, og som ny miljøminister får jeg med aftalen nogle redskaber og konkrete
mål, som jeg vil bruge maksimalt. Retningen i aftalen er rigtig, men min analyse er,
at der er brug for markant mere, når det gælder den konkrete opfølgning i de enkelte
lande”. Vil ministeren udgangspunkt i sin udtalelse i Altinget den 29. oktober 2024 og sin
pressemeddelelse fra 20. december 2022 oplyse, hvorfor regeringen i de forgangne knap
2 år ikke for længst har foranlediget en afklaring i samråd med Folketingets partier om
det ministeren kalder ”definitionen af målene”, altså det danske ambitionsniveau for at
medvirke til at nå de 23 mål under Kunming-Montreal aftalen, herunder ikke mindst de
mål, som ikke relaterer til Treparts-aftalen ”Aftale om et Grønt Danmark” af 24. juni 2024?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marianne Bigum (SF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1