Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
8. november 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 100
I Danmark har vi i de senere år set meget grove eksempler på overtrædelser af dyrevel-
færds-, miljø- og naturlovgivningen f.eks. akvakulturkriminalitet, forureningskriminalitet,
natur- og faunakriminalitet, fiskerikriminalitet og dyrevelfærdskriminalitet. Det er kategori-
er af kriminalitet, som typisk virker stærkt krænkende på den brede offentlighed, men kan
være vanskelige at efterforske og derfor kræver opbygning af ekspertise og erfaring hos
politiet. Det har man i Norge løste ved i 1989 at lave en særlig politienhed ”ØkoKrim”,
som har 15 kategorier af kriminalitet i fokus, jf. siden ”Kriminalitetsområder”, Økokrim,
2024, herunder de ovenfor fem omtalte områder, og formålet er at opbygge ekspertise
og erfaring og sikre et stærkt samarbejde med andre myndigheder, jf. siden ” Historie
og samfunnsoppdrag” Økokrim, 2024. Dansk politi har etableret National enhed for Sær-
lig Kriminalitet (NSK), som indenfor en række kategorier af kriminalitet ligeledes har
opbygget tilsvarende erfaringer og ekspertiser, men de fem ovenfor nævnte kategorier er
imidlertid ikke i et tilsvarende fokus hos NSK som hos ØkoKrim i Norge. Er ministeren
enig med spørgeren i, at dansk politi skal gives de bedst mulige rammer for at opbygge
ekspertise og erfaring indenfor de områder af natur-, miljø- og dyrevelfærdskriminalitet,
som vi ser flere og flere eksempler på i Danmark? Og er ministeren i bekræftende fald
enig i, at NSK bør udvide sit fokus på natur-, miljø- og dyrevelfærdskriminalitet fulgt af
flere ressourcer hertil?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF).
På udvalgets vegne
Hans Kristian Skibby
formand
1/1