Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 97
Offentligt
2934622_0001.png
Ændring i drivhusgasudledninger,
såfremt Danmark erstatter en del
af den importerede soja med
danskproducerede proteinafgrøder
Aske Skovmand Bosselmann
Olivia Frandsen
Henrik Thers
Uffe Jørgensen
Mette Hjorth Mikkelsen
Steen Gyldenkærne
2024 / 28
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0002.png
IFRO Udredning 2024 / 28
Ændring i drivhusgasudledninger, såfremt Danmark erstatter en del af den importerede soja med
danskproducerede proteinafgrøder
Forfattere: Aske Skovmand Bosselmann
1
(afsnit 1, 1.1, 1.2, 1.3, 2, 2.1, 3, 3.1, 3.3 og 5.1), Olivia Frandsen
1
(afsnit 1, 1.1, 1.2, 1.3, 2, 2.1, 3, 3.1, 3.3 og 5.1), Henrik Thers
2
(afsnit 2, 2.2, 3, 3.2, 3.3, 5.2 og 5.3), Uffe
Jørgensen
2
(afsnit 2, 2.2, 3, 3.2, 3.3, 5.2 og 5.3), Mette Hjorth Mikkelsen
3
(afsnit 4), Steen Gyldenkærne
3
(afsnit 4)
: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
2
: DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
3
: DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet
1
Faglig kvalitetssikring: Marie Lautrup
1
, Troels Kristensen
2
og Tommy Dalgaard
2
har foretaget faglig
kommentering. Ansvaret for udgivelsens indhold er alene forfatternes.
Udarbejdet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i henhold til aftalen mellem henholdsvis
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og Aarhus Universitet samt Miljøministeriet og Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Udgivet november 2024
Se flere myndighedsaftalte udredninger på
www.ifro.ku.dk/publikationer/ifro_serier/udredninger/
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO)
Københavns Universitet
Rolighedsvej 23
1958 Frederiksberg
www.ifro.ku.dk
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Forord
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har bedt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO)
ved Københavns Universitet (KU) om i samarbejde med ,Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA),
Institut for Agroøkologi, samt Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Institut for Miljøvidenskab, ved
Aarhus Universitet (AU) at vurdere, hvordan henholdsvis det danske og det globale klimaregnskab vil se ud,
såfremt Danmark nationalt producerer en del af det foderprotein, der ellers ville blive importeret i form af
soja. Vurderingen indebærer to scenarier, hvor henholdsvis 15 og 30 procent af sojaimporten erstattes af
hjemmedyrket kløvergræs, lucerne eller hestebønner. Vurderingen foretages under antagelse om, at
sojaimporten ikke er forbundet med afskovning efter den 31. december 2020, som defineret i EUDR.
Vurderingen er delt i to.
I den første vurdering estimerer IFRO klimaaftrykket for Danmarks sojaimport på baggrund af en kortlægning
af sojaimporten i 2023 og en gennemgang af empiriske studier i eller nær produktionsområderne, hvor
systemafgrænsning og antagelser belyses. Vurderingen tager yderligere delvist udgangspunkt i IFRO
Udredning 2020/16,
Ændringer i drivhusgasudledninger fra arealanvendelse som følge af dansk import af
afskovningsfri soja og palmeolie
(Bosselmann og Callesen, 2020), med hensyn til metoden til beregning af
klimaregnskabet for sojaimporten.
I den anden vurdering estimerer DCA klimaeffekten ved en øget dansk produktion af protein fra de tre
proteinafgrøder kløvergræs, lucerne og hestebønner. Herudover beskriver DCE opgørelsen af de nationale
udledninger fra landbruget. Til sidst diskuteres resultaterne kort i forhold til det nationale og globale
klimaaftryk samt af de anvendte metoder, herunder forskelle i opgørelsesmetoder sammenlignet med den
nationale opgørelse. Vurderingen tager delvis udgangspunkt i DCA-leverancen fra juni 2024,
Klima- og
miljøeffekter ved øget dyrkning af bælgsæd/proteinafgrøder
(Thers et al., 2024), som ved hjælp af modellen
CIRKULÆR
estimerede konsekvensen for klimaet og visse miljøparametre ved at øge den danske produktion
af protein på bekostning af korndyrkning og på baggrund af nærmere definerede afgrøde- og
teknologiscenarier. Antagelser og systemafgrænsning fra DCA-leverancen bibeholdes i denne besvarelse.
De to vurderinger af henholdsvis en reduceret import af soja og en øget produktion af hjemmedyrket protein
sammenstilles i forhold til det globale og Danmarks klimaaftryk. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er
muligt at give et endeligt facit for det danske og globale klimaaftryk. Dette skyldes blandt andet forskelle i de
anvendte metoder, herunder forskelle i antagelser om systemafgrænsning og afledte effekter. Disse forhold
diskuteres.
Projektdeltagerne har løbende været i dialog under udarbejdelsen af notatets afsnit.
Notatet har været fremsendt til kommentering hos Landbrugsstyrelsen, der har fremsendt kommentarer i
en særskilt skabelon. Kommentarerne er efterfølgende håndteret af forskergruppen, som dokumenteret i
kommenteringsskabelonen. Fagfællebedømmelse er foretaget af Marie Lautrup (IFRO), Troels Kristensen
(DCA) og Tommy Dalgaard (DCA). Ansvaret for udgivelsens indhold er alene forfatternes.
1
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Sammendrag
Dette notat vurderer klimaaftrykket af Danmarks sojaimport og den potentielle klimaeffekt ved en øget dansk
produktion af protein fra enten kløvergræs, lucerne eller hestebønner til delvis erstatning af importeret soja.
Vurderingen beregner det nationale og globale klimaaftryk og belyser de anvendte metoder.
Metoder
Klimaaftrykket af Danmarks sojaimport er estimeret ved hjælp af livscyklusvurderinger (LCA). To tilgange er
anvendt: 1) en attributional LCA (A-LCA) med økonomisk allokering og beregninger af udledninger fra direkte
arealanvendelsesændringer (dLUC) og 2) en konsekvensbaseret LCA (C-LCA) med systemudvidelse, hvor
sojaolie fortrænger palmeolie, og beregning af udledninger fra indirekte arealanvendelsesændringer (iLUC).
Derudover er modellen
CIRKULÆR
anvendt til at estimere de ændrede drivhusgasudledninger ved dyrkning
af de tre proteinafgrøder, når de enkeltvis erstatter arealer med korn i Danmark.
Resultater
Notatet præsenterer ikke en entydig konklusion om det globale og nationale klimaaftryk ved at erstatte soja
med danskproducerede proteinafgrøder, da klimaaftryk ved ændringer i globale værdikæder afhænger af
valg af metode, antagelser og systemafgrænsninger, hvorom der ikke er konsensus i den videnskabelige
litteratur. Derfor præsenteres resultater fra forskellige tilgange og systemafgrænsninger. Der gives et
overblik over drivhusgasudledningerne under to scenarier, hvor sojaimporten reduceres med henholdsvis 15
og 30 procent, mens produktionen af kløvergræs, lucerne eller hestebønner i Danmark øges tilsvarende. I
beregningerne inkluderes drivhusgasudledninger fra øget produktion af hvede og byg i andre europæiske
lande på grund af dansk arealomlægning. De samlede resultater indikerer udfaldsrummet for klimaeffekten
ved en erstatning af soja med hjemmedyrket foderprotein og belyser de væsentlige potentielle positive eller
negative klimaeffekter i produktionssystemerne.
Hovedpunkter
•
Ved anvendelse af A-LCA og økonomisk allokering samt dLUC estimeres de samlede
drivhusgasudledninger for Danmarks import af 1.463.402 tons sojaskrå i 2023 til 2.210.267 tons CO
2
-
ækvivalenter (CO
2
æ). Ved brug af C-LCA, systemudvidelse og iLUC-emissionsfaktorer estimeres
udledningerne til 789.211 tons CO
2
æ. De største emissionsfaktorer for begge beregninger er
arealanvendelsen (ændring eller forskydning) og den primære produktion. Den væsentlige forskel
skyldes hovedsageligt, at systemudvidelsen under C-LCA antager, at sojaolien, som er et biprodukt
ved produktion af sojaskrå, erstatter eller fortrænger palmeolie. Hermed fortrænges også det store
klimaaftryk fra palmeolieproduktionen, hvilket reducerer de samlede udledninger fra
sojaskråimporten.
Drivhusgasudledningerne fra sojaimporten er i høj grad afhængige af produktionsområdets
karakteristika, herunder arealanvendelsesændringer (LUC), der påvirker kulstoflagrene, især kulstof i
træer og planter. Den højeste emissionsfaktor er 2,426 tons CO
2
æ pr. ton sojaskrå fra sojabønner
produceret i Cerrado-staterne i Brasilien, hvor dLUC fra konvertering af skov- og græssavanne til
landbrug udgør den største enkeltstående emissionsfaktor. Sojabønner fra USA har derimod den
•
2
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0005.png
•
laveste emissionsfaktor på 0,684 tons CO
2
æ pr. ton soja, primært på grund af dyrkning i etablerede
landbrugsområder og en positiv kulstoflagring.
Når korn udskiftes med henholdsvis kløvergræs eller lucerne, estimerer
CIRKULÆR-modellen
en
stigning i de samlede landbrugsemissioner på henholdsvis 1,79 og 1,30 tons CO
2
æ pr. ha omlagt areal
med de største ændrede udledninger fra opbevaring og anvendelse af
”plantegylle”,
som
fremkommer ved afgasning af græsfiberen med produktion af biogas og gylle som konsekvens. En
omstilling til hestebønner resulterer i samlede landbrugsemissioner på -1,2 tons CO
2
æ pr. ha, det vil
sige en reduktion, hvilket i høj grad skyldes færre udledninger fra gødskning. Skiftet fra korn til
kløvergræs og lucerne øger kulstofbindingen i jorden under dyrkningen, da plantegyllen returneres til
markerne, og kløvergræs og lucerne under dyrkningen tilfører mere kulstof til jorden end korn,
henholdsvis 6,2 og 4,6 tons CO
2
æ pr. ha pr. år beregnet som den tilbageværende mængde kulstof i
jorden set i et 20-årigt perspektiv. For hestebønner reduceres kulstofbindingen svarende til 0,5 ton
CO
2
æ pr. ha. Et skifte fra korn til hver af de tre proteinafgrøder resulterer dermed i en reduktion i
udledninger fra landbruget inklusive kulstofbindingen i jorden. Skiftet til proteinafgrøder fører også
til ændringer i udledninger fra energiforbrug uden for landbruget, hovedsageligt til processer relateret
til bioraffinering af kløvergræs og lucerne (1,3 og 1,2 tons CO
2
æ pr. ha), og fra reduceret
gødningsproduktion til fortrinsvis lucerne og hestebønner (-1,9 og -1,1 tons CO
2
æ pr. ha). Biproduktet
fra bioraffinering af kløvergræs og lucerne (pulp) antages at anvendes til biogasproduktion, som
dermed kan fortrænge naturgas og udledninger herfra. Tabel 0.1 giver et overblik over ændringer i
udledningerne.
Tabel 0.1.
Ændringer i drivhusgasudledninger i hvert led af produktionsprocessen for de tre
proteinafgrøder
Fra korn- til protein-
Landbrugs- Kulstof- Energi ikke-
produktion
emissioner, samlet binding
landbrug
Kløvergræs
Lucerne
Hestebønner
1,792
1,303
-1,203
6,196
4,595
-0,545
1,298
1,178
0,055
Produktion
af gødning
0,079
-1,895
-1,137
Lækage
Fortrængt
af
naturgas
biogas
0,562
0,529
0
6,019
5,667
-
Note: Alle emissionsfaktorer og kulstofbinding er i tons CO
2
æ pr. ha og er udtryk for ændringer i
drivhusgasudledninger sammenlignet med nuværende kornproduktion.
•
•
For scenariet med en 15 procent reduktion i sojaimport estimerer metoden A-LCA og dLUC en
udledningsreduktion på 331.540 tons CO
2
æ, mens C-LCA-metoden og iLUC estimerer en reduktion på
118.382 tons CO
2
æ. Øget dansk produktion af kløvergræs, lucerne og hestebønner fører til
reduktioner i de samlede udledninger af drivhusgasser, inklusive landbrug, kulstoflagring,
bioraffinering og gødningsproduktion, på henholdsvis 235.759, 273.290 og 170.402 tons CO
2
æ. Ser
man alene på landbrugsemissioner (energi, stald- og lagertab, gødskning med mere og N
2
O fra
markerne), estimeres klimaaftrykket til øgede udledninger for kløvergræs og lucerne på henholdsvis
139.571 og 88.824 tons CO
2
æ og til en reduceret udledning på 117.812 tons CO
2
æ for hestebønner.
Antager man, at omlægningen af dansk landbrugsjord til proteinafgrøder og den deraf lavere
kornproduktion og -eksport fører til merproduktion af korn i de primære kornproducerende lande i
Europa, resulterer den udenlandske kornproduktion i udledninger på 235.652 tons CO
2
æ for
delscenariet med kløvergræs, 224.138 tons CO
2
æ for delscenariet med lucerne og 212.894 tons CO
2
æ
3
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
•
•
•
for delscenariet med hestebønner. Dette er baseret på scenariet på 15 procent og brug af A-LCA og
dLUC. Anvendes i stedet C-LCA og iLUC, er udledningen fra den udenlandske kornproduktion 83
procent højere for alle delscenarier. Biogasproduktionen baseret på pulpen fra bioraffinering af
lucerne og kløvergræs kan erstatte naturgas og er i en størrelse, som i en forsimplet beregning kan
fortrænge drivhusgasudledninger svarende til 350.253 og 425.021 tons CO
2
æ. Det er her vigtigt at
bemærke, at man ikke direkte kan sammenstille de forskellige klimaaftryk for en reduceret sojaimport
og en øget dansk proteinproduktion på grund af forskelle i metoder.
DCE er ansvarlig for den nationale emissionsopgørelse af drivhusgasser til EU og FN's
rammekonvention om klimaændringer. Opgørelserne er opdelt i sektorer, heriblandt landbrug og
LULUCF. Beregningerne inkluderer emissioner fra landbrugsproduktionen i Danmark, men inkluderer
ikke emissioner fra import eller eksport af produkter som soja og svinekød. I LULUCF-sektoren opgøres
drivhusgasudledninger og kulstofoptag fra arealanvendelse. Ændringer i sojaimport og dermed
afgrødeproduktionen vil påvirke emissionsberegningen for både landbrugs- og LULUCF-sektoren,
hvilket omfatter N
2
O-emissionen fra dyrkning af landbrugsjorden, herunder emission fra
afgrøderester samt kulstoflagring i jorden.
Der er konceptuelle forskelle mellem tilgangene (en modellering af fremtiden i form af
CIRKULÆR
og
en afrapportering af året, der gik, i form af DCE’s nationale opgørelse), som gør, at det ikke er selvsagt,
at den nationale opgørelse vil komme frem til samme ændring i drivhusgasudledningerne som
CIRKULÆR
–
måtte de analyserede scenarier blive indfaset. Det skyldes især to ting. For det første er
CIRKULÆR
lavet for at kunne sammenligne scenarier, hvilket vil sige, at der skal være en
referencesituation. På denne måde kan
CIRKULÆR
komme med et bud på konsekvensen af en
kompliceret systemændring i landbruget.
CIRKULÆR
forudsætter stabile systemer, som hver især er
uændrede over en årrække, og tager derfor udgangspunkt i gennemsnitsbetragtninger. I
virkeligheden er hvert år forskelligt
–
selv i et relativt stabilt system. I den nationale opgørelse vil
beregningerne reflektere årsvariationerne. For det andet er
CIRKULÆR
lavet for at udtale sig om
fremtidige systemændringer. Det vil sige, at den information og de beregninger, som
CIRKULÆR
lægger til grund for et scenarie, beror på et datainput, der på en hensigtsmæssig måde kan beskrive
fremtidens produktionssystem. Den nationale opgørelse kan i højere grad bero på et statistisk udtræk
og
på
den
måde
anvende
den
faktiske
mængde
for
et
specifikt
år.
I denne besvarelse vil de mulige forskelle mellem
CIRKULÆR
og den nationale opgørelse formentlig
især relatere sig til kulstoflagring og lagertab fra den opståede plantebaserede gylle fra delscenarierne
med kløvergræs og lucerne til bioraffinering.
I fremtidige behandlinger af spørgsmål af karakter som i denne besvarelse bør det i højere grad
tilstræbes at sikre konsistent metodebrug i alle dele af beregningerne. Det er ikke muligt for
forfatterne på stående fod at estimere det nødvendige tidsforbrug for en sådan opgave. Det er
forfatternes overbevisning, at de dele af beregningerne, der især bør søges gjort mere konsistente,
omfatter direkte land use change (LUC), indirekte land use change (iLUC), opgørelse af kulstoflagring
samt metoder for allokering/systemudvidelser. Man vil aldrig komme uden om at foretage valg og
antagelser, men man kan godt sikre en højere grad af konsistens inden for beregningerne, end det
har været muligt i denne besvarelse med det forudsatte ressource- og tidsperspektiv.
4
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Indhold
Forord ................................................................................................................................................................ 1
Sammendrag...................................................................................................................................................... 2
Metoder ......................................................................................................................................................... 2
Resultater ...................................................................................................................................................... 2
Hovedpunkter ................................................................................................................................................ 2
Indhold............................................................................................................................................................... 5
1.
Baggrund ................................................................................................................................................... 7
1.1 Danmarks sojaimport .............................................................................................................................. 8
1.2 Klimaaftryk for den danskimporterede soja .......................................................................................... 10
1.3 EU-forordningen mod global skovrydning og skovforringelse .............................................................. 11
2. Metode ........................................................................................................................................................ 11
2.1 Metode for beregning af klimaaftryk for dansk import af sojaskrå ...................................................... 12
2.1.1 Metoder for udregning af sojas klimaaftryk ................................................................................... 13
2.1.2 Anvendelse af nyere studier for klimaaftryk .................................................................................. 13
2.2.3 Anvendelse af
Den Store Klimadatabase
....................................................................................... 16
2.2 Metode for beregning af klimaaftryk for kløvergræs, lucerne og hestebønner ................................... 18
2.2.1 Baggrund for brug af modellen
CIRKULÆR
i besvarelsen ............................................................... 18
2.2.2 Introduktion af
CIRKULÆR-modellen
............................................................................................. 18
2.2.3 Forklaring til modellens forudsætninger ........................................................................................ 19
2.2.4 Brug af
CIRKULÆR’s
resultater i denne besvarelse
........................................................................ 21
3. Analyse og resultater ................................................................................................................................... 23
3.1 Klimaaftryk for danskimporteret soja til foder ...................................................................................... 23
3.2 Klimaaftryk for dansk dyrkede proteinafgrøder til foder ...................................................................... 25
3.3 Samlet oversigt over klimaaftryk for en reduceret import af sojaskrå og en tilsvarende øget dansk
produktion af proteinafgrøder .................................................................................................................... 29
3.3.1 To eksempler på beregning af erstatning af sojaskrå .................................................................... 31
4. Metode for de nationale opgørelser ........................................................................................................... 32
4.1 Konsekvens for landbrugssektoren ved en reduktion i import af soja.................................................. 34
4.2 Konsekvens for LULUCF-sektoren ved en reduktion i import af soja .................................................... 35
5. Diskussion af metoder, antagelser og resultater......................................................................................... 36
5.1 Udregning af klimaaftryk for sojaimport ............................................................................................... 36
5.2
CIRKULÆR’s
resultater
........................................................................................................................... 38
5.3
CIRKULÆR:
forskelle til DCE’s nationale opgørelse
............................................................................... 39
5
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Referencer ....................................................................................................................................................... 41
Bilag A. Brasiliens arealanvendelse og sojaproduktion ................................................................................... 46
Bilag B. USA's arealanvendelse og sojaproduktion ......................................................................................... 48
Bilag C. Argentinas arealanvendelse og sojaproduktion ................................................................................. 49
Bilag D. Emissionsfaktorer fra kilder................................................................................................................ 51
Bilag E. Emissioner forbundet med byg og hvede i udlandet .......................................................................... 52
6
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0009.png
1. Baggrund
Aske Skovmand Bosselmann, Olivia Frandsen
Det danske landbrug er i høj grad tilpasset animalsk produktion, hvilket betyder, at en stor del af den danske
landbrugsjord dyrkes med forskellige foderafgrøder. Foder kan deles op i grovfoder med højt indhold af
kulhydrater og kraftfoder med højt indhold af protein og næring. Det danske forbrug af grovfoder består
hovedsageligt af græs og grøntfoder, som produceres i Danmark, mens det samlede forbrug af kraftfoder
består af flere forskellige produkter, herunder korn, som hovedsageligt dyrkes i Danmark, og pressede kager
fra olieafgrøder (herunder soja), som i vid udstrækning importeres (figur 1.1). Danmarks forbrug af oliekager
i kraftfoderet var i driftsåret 2022-2023 på 2,15 mio. tons. Heraf var 1,3 mio. tons, svarende til 60 procent,
importeret sojaskrå
1
. Resten udgjordes af henholdsvis 31 procent rapskager (to tredjedele importeret), 5
procent importeret solsikkekager og 4 procent andre typer af oliekager. Blandt de mindre proteinkilder er
dansk dyrket bælgsæd, lucernemel, græsmel og græspiller, som tilsammen stod for 207.000 tons af
kraftfoderet i 2022-2023 (Danmarks Statistik, 2024a).
1.000 tons
14.000
12.000
Kød- og benmel og fiskemel i
alt
Lucernemel, græsmel og
græspiller
Foderfedt
Bælgsæd
Andre vegetabilske
foderstoffer i alt
Kornprodukter til foder i alt
Mælk, mælkepulver og valle i
alt
Oliekager, -mel og -skrå, dansk
Oliekager, -mel og -skrå,
importeret
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
2018-2019
2019-2020
2020-2021
2021-2022
2022-2023
Figur 1.1.
Danmarks forbrug og import af kraftfoder
Note: Import er kun vist for korn til foder og oliekager (prikket mønster), da importen fra andre typer af kraftfoder er
ganske lille. Importeret sojaskrå udgør 1,287 mio. tons.
Kilde: Danmarks Statistik (2024a).
1
Sojaskrå og sojakager er to produkter inden for dyrefoderindustrien. Begge produkter indeholder omtrent samme
mængde protein. Forskellen mellem de to ligger i deres olieindhold, som varierer en smule. I eksisterende data og
litteratur foretages der imidlertid sjældent et klart skel mellem kager og skrå. I dette notat vil betegnelsen
”sojaskrå”
blive anvendt som den generelle term.
7
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0010.png
1.1 Danmarks sojaimport
Olivia Frandsen, Aske Skovmand Bosselmann
Soja er et populært foderprotein på grund af et højt proteinindhold og en god aminosyresammensætning
(Frandsen et al., 2023; Parajuli et al., 2022). Omkring 80 procent af verdens soja anvendes til dyrefoder i form
af sojaskrå (Frandsen et al., 2023). Den internationale handel med soja er steget eksponentielt i løbet af de
sidste 30 år, hvilket har ført til en betydelig ekspansion i arealforbruget til dyrkning af soja globalt samt en
intensivering i landbrugspraksis (Dreoni et al., 2022). Som det ses i tabel 1.1, blev det globale sojaareal
udvidet med 9,7 mio. ha fra 2018 til 2022. Den globale produktion i 2022 var på 348,9 mio. tons soja
produceret på cirka 133,8 mio. ha. Brasilien, USA, Argentina, Indien og Kina er de fem største producenter af
sojabønner og står sammenlagt for omkring 90 procent af produktionen.
Tabel 1.1.
De fem største producentlandes samt resten af verdens sojaproduktion fra 2018 til 2022
målt i mio. ha og mio. tons
Mio. ha eller mio.
tons (t)
Brasilien
USA
Argentina
Indien
Kina
Resten af verden
I alt
Kilde: FAOSTAT (2024).
2018
Ha
34,8
35,4
16,3
10,3
8,4
18,8
124,1
t
117,9
120,5
37,8
10,9
16,0
11,8
344,8
2019
Ha
35,9
30,3
16,6
11,1
9,3
6,5
121,4
t
114,3
96,7
55,3
13,3
18,1
12,6
335,9
2020
Ha
37,2
33,4
16,7
12,2
9,9
6,9
127,5
t
121,8
114,7
48,8
11,2
19,6
12,4
355,9
2021
Ha
39,1
34,9
16,5
12,9
8,4
7,2
130,5
t
134,8
121,5
46,2
12,6
16,4
13,0
372,9
2022
Ha
40,9
34,9
15,9
12,1
10,2
7,6
133,8
t
120,7
116,4
43,9
13,0
20,3
10,7
348,9
I Danmark er der en betydelig efterspørgsel efter sojaprodukter til den animalske produktion, herunder fra
svineproduktion, som er den største aftager (Bosselmann og Callesen, 2020); kvæg- og fjerkræproduktion
samt akvakultur. Som illustreret i tabel 1.2 nedenfor importerede Danmark knap 1,5 mio. tons soja i 2023,
hvoraf cirka 94 procent var til foder (Danmarks Statistik, 2024a).
Tabel 1.2.
Danmarks import af sojaoliekager og sojabønner fra 2017 til 2021 målt i tons sojaskrå
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
1.463.923
1.755.763 1.631.686 1.613.585
1.720.973 1.547.861 1.689.955 1.578.333 1.438.376
Note. Det antages, at 79 procent af sojabønnernes vægt omdannes til sojaskrå. Dette betyder, at ud af 100 kg
sojabønner vil der typisk være 79 kg sojaskrå efter olieudvinding.
Kilde: Danmarks Statistik (2024b).
Brasilien, Tyskland, Holland, Argentina og USA er de fem største direkte eksportører af soja til Danmark og
står for 91 procent af Danmarks samlede import i 2023. Fra 2016 til 2022 var Tyskland den største eksportør
til Danmark, men i 2023 overtog Brasilien den rolle og står nu for 44 procent af Danmarks direkte samlede
import. Importen fra europæiske lande forventes at være reeksport. Tyskland og Holland har ikke en stor
produktion af egne sojabønner, men er i top fem over de største eksportører til Danmark med henholdsvis
24 og 11 procent af Danmarks import i 2023. I figur 1.2 nedenfor har vi taget højde for deres reeksport af
sojaskrå til Danmark baseret på deres import af sojabønner og -skrå fra primære producentlande.
8
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0011.png
Resten af verden
122.521
2.125
4.849
9.619
20.313
20.826
36.124
98.670
263.262
885.093
Danmarks import (tons)
Indien
Canada
Paraguay
Rusland
Ukraine
Kina
Argentina
USA
Brasilien
Figur 1.2.
Danmarks import af sojaprodukter til foder i 2023 fordelt mellem de største producenter,
medregnet reeksport fra Tyskland og Holland og målt i tons sojaskrå
Note: Det antages, at 80 procent af sojabønner bliver forarbejdet til sojaskrå. Reeksporten er beregnet for Tyskland og
Holland, som står for henholdsvis 24 procent og 11 procent af Danmarks import. Importen i kolonnen
Resten af verden
antages også at stamme fra de ni produktionslande, da Danmarks direkte import primært kommer fra europæiske lande,
der ikke producerer soja.
Kilde: Danmarks Statistik (2024b); Eurostat (2024).
Sojaproduktionen er forbundet med en række uønskede konsekvenser, herunder rydning af skove og anden
naturlig vegetation, tab af naturlige levesteder og biodiversitet, intensiv landbrugsdrift med vandforurening
som følge, konflikter omkring jordejerskab, krænkelse af oprindelige folks rettigheder samt udledning af
drivhusgasser fra arealomlægning, landbrugsdrift, transport og forarbejdning (Frandsen et al., 2023; Dreoni
et al., 2022). Et omdiskuteret eksempel er sojaproduktionen i Brasilien, som på den ene side har bidraget
positivt til økonomisk vækst i løbet af de seneste 30 år, herunder stigninger i gennemsnitsindkomster og en
reduktion i antallet af mennesker under fattigdomsgrænsen. På den anden side har denne ekspansion
resulteret i omfattende skovrydning og ødelæggelse af naturlig vegetation som følge af udvidelsen af
landbrugsarealer (Dreoni et al., 2022). Ifølge Reis og Moro (2022) er udvidelsen af sojaplantager den
næststørste direkte årsag til skovrydning og omdannelse af naturlige økosystemer i Brasilien, kun overgået
af udvidelsen af græsarealer til kvægbrug. Miljøpåvirkningerne, især skovrydning i Amazonas, er blevet
adresseret gennem forskellige værdikædeinitiativer, der involverer nationale regeringer, internationale
organisationer og virksomheder. To eksempler er certificeringsordninger såsom Round Table for Sustainable
Soy (RTRS) og sojamoratoriet
2
, en frivillig nulafskovningsforpligtelse (Zero-Deforestation Commitment, ZDC).
Moratoriet involverer store multinationale kornvirksomheder, sojaproducenter og miljøorganisationer og
forbyder direkte omdannelse af Amazonas-skove til sojaproduktion (Garrett et al., 2021). Blandt andet på
grund af fokus på Amazonas er udvidelsen af sojaområder i Brasilien det seneste et og et halvt årti flyttet til
Cerrado-regionen, som er en biom, der strækker sig over flere stater i Brasilien og i vid udstrækning består
af skov- og græssavanne, som ikke falder under definitionen af skov i EUDR. Hovedparten af sojaplantagernes
2
https://moratoriadasoja.com.br/home
9
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0012.png
udvidelse fandt sted i Cerrado-regionen i 2020, hvor denne ekspansion var knyttet til skovrydning af 264.000
ha. Pampas-området, som er et græslandsbiom, er ligeledes hårdt ramt med sojaproduktion på 228.000 ha
tidligere naturlige økosystemer i 2020. Til sammenligning var sojaproduktionen i Amazonas-regionen i 2020
forbundet med skovrydning af 76.400 ha (Reis og Moro, 2022). Reis og Moro (2022) fremhæver, at ZDC'er
dækkede kun omkring 50 procent af Brasiliens sojaeksport i 2020, hvilket betyder, at halvdelen af eksporten
ikke er omfattet. Afskovning er derfor stadig udbredt, især i Cerrado- og Pampas-regionerne, mere end et
årti efter ZDC'ernes indførelse. De frivillige tilgange viser klare begrænsninger, og der er et behov for
initiativer i vigtige biomer som Cerrado og Pampas.
1.2 Klimaaftryk for den danskimporterede soja
Olivia Frandsen, Aske Skovmand Bosselmann
Ifølge Parajuli et al. (2022) er de største kilder til drivhusgasudledninger i sojaproduktionen ændringer i
arealanvendelse (LUC) efterfulgt af landbrugsproduktion, herunder gødning, omsætning af kulstof i jorden
og brændstoffer til landbrugsmaskiner. Derudover er der også mindre udledningskilder, som omfatter frø-
og maskinproduktion samt produktion relateret til infrastruktur. Vi har illustreret en generel livscyklus for
sojaproduktionen med de led, vi har beregnet drivhusgasudledningerne for, i cyklussen, se figur 1.3. Dette
giver et indblik i, i hvilke led den største udledning finder sted. Det er vigtigt at pointere, at udledningerne af
drivhusgasser fra sojaproduktionen i høj grad er præget af produktionens placering, da der er stor variation
i udledninger mellem lande og mellem stater inden for lande (Garofalo et al., 2022). Variationen bliver ikke
mindre af, at der ikke er konsensus i litteraturen omkring metoder, herunder systemafgrænsning og
antagelser, til at udregne udledninger fra et produkts livscyklus (Garofalo et al., 2022).
Figur 1.3.
Generel livscyklus for sojaproduktion samt drivhusgasudledninger for hvert led af
cyklussen
Kilde: Egen fremstilling.
10
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0013.png
1.3 EU-forordningen mod global skovrydning og skovforringelse
Aske Skovmand Bosselmann, Olivia Frandsen
I juni 2023 trådte EU's forordning mod skovrydning i kraft (EU Regulation on Deforestation-Free Products -
EUDR). Centralt i forordningen er et krav til virksomheder, der importerer en række varer til EU eller handler
med dem inden for EU, om, at varerne ikke må være forbundet med skovrydning eller skovforringelse efter
den 31. december 2020
3
. Derudover skal virksomhederne sikre, at produktionen er foregået i
overensstemmelse med national lovgivning, herunder at miljølovgivning, menneskerettigheder og
oprindelige folks rettigheder respekteres. For at sikre, at kravene i EUDR overholdes, skal relevante
virksomheder udstede en såkaldt due diligence-rapport, som dokumenterer overholdelse samt risici og
risikoforanstaltninger med hensyn til skovrydning i hele værdikæden. Formålet er således at garantere, at de
produkter, som benyttes i EU, ikke bidrager til verdens skovrydning eller skovforringelse. I dette notat
antages det, at Danmarks importerede sojaprodukter overholder EUDR, det vil sige ikke er produceret i
områder med skovrydning eller -forringelse, som defineret i EUDR (Miljøministeriet, 2023).
2. Metode
Aske Skovmand Bosselmann, Olivia Frandsen, O., Henrik Thers, Uffe Jørgensen
Notatet behandler det globale og det nationale klimaaftryk for to scenarier for en reduceret import af
sojaskrå, henholdsvis 15 og 30 procent, og en tilsvarende øget dansk produktion af grønne proteiner. I det
følgende beskrives de anvendte metoder til at beregne klimaaftrykket for en øget produktion af hver af de
tre udvalgte proteinafgrøder
–
hestebønner, lucerne og kløvergræs
–
samt for Danmarks reducerede import
af sojaskrå til foder. Disse beskrivelser danner grundlag for den efterfølgende præsentation af resultater samt
en diskussion af beregningsgrundlaget og forskellene mellem den nationale opgørelse og de metoder, der er
valgt til denne rapport.
Tabel 2.1 nedenfor beskriver Danmarks import af sojaskrå i 2023 samt de to scenarier for en reduktion på
henholdsvis 15 og 30 procent i sojaimporten med en tilsvarende stigning i produktionen af enten lucerne,
kløvergræs eller hestebønner, som modsvarer den reducerede import baseret på råproteinindholdet i de
forskellige foderproteiner. Det angivne sojaareal på 655.738 ha, som den danske sojaskråimport lægger
beslag på, er baseret på et gennemsnitsudbytte pr. ha fra FAOSTAT (2024) for de pågældende
produktionslande.
3
Varerne er soja, palmeolie, kakao, kaffe, naturgummi, oksekød og tømmer samt visse afledte produkter. Forordningen
gælder for store og mellemstore virksomheder fra den 30. december 2024 og mikro- og små virksomheder fra den 30.
juni 2025.
11
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0014.png
Tabel 2.1.
Scenarier for en henholdsvis 15 og 30 procent reduceret import af sojaskrå og en
tilsvarende øget produktion af tre udvalgte grønne proteiner i Danmark
Materiale,
tons
Import af sojaskrå til DK
2023
Sce. 1: 15 % reduktion soja
Sce. 2: 30 % reduktion soja
1.463.402
-219.510
-439.021
Protein,
tons
684.872
-102.731
-205.462
Sojaareal,
ha
655.738
-98.361
-196.721
77.885
155.771
68.169
136.338
97.932
195.864
Kløvergræsareal,
ha
Lucerne-
areal, ha
Heste-
bønneareal,
ha
Note: Tager udgangspunkt i en antagelse om 46,8 procent råprotein i den importerede sojaskrå ved 12 procent
vandindhold.
Kilde: Egne beregninger for Danmarks import baseret på data fra Danmarks Statistik (2024b). Arealbehovet til
henholdsvis kløvergræs, lucerne og hestebønner, når den enkelte erstatter hele den reducerede sojaimport, er udregnet
baseret på resultater fra
CIRKULÆR,
se tabel 3.4.
2.1 Metode for beregning af klimaaftryk for dansk import af sojaskrå
Olivia Frandsen, Aske Skovmand Bosselmann
Klimaaftrykket for den danske import af sojaskrå estimeres ved hjælp af en kortlægning af Danmarks import
af sojaskrå og sojabønner fra sojaproducerende lande i 2023 og en udregning af et klimaaftryk pr. ton
importeret sojaskrå ved hjælp af emissionsfaktorer fra henholdsvis 1)
Den Store Klimadatabase
(Concito,
2021) og 2) en række nyere kilder, der samlet anvendes til at udregne klimaaftrykket for dyrkning af
sojabønner til import af sojaskrå i Danmark. Disse estimater sammenlignes. Der er væsentlige forskelle på de
to metoder, hvilke beskrives nærmere i dette afsnit samt i den efterfølgende diskussion.
Den danske import af sojaskrå er baseret på handelsdata for 2023 fra Danmarks Statistik (2024b) med
koderne
23040000 Oliekager og andre faste restprodukter fra udvinding af sojaolie, også formalede eller i
form af piller/pellets
samt
12019000 Sojabønner, også knuste (undtagen til udsæd).
Dertil er data fra Eurostat
(2024), også fra 2023, benyttet til at medregne reeksporten fra producentlande via henholdsvis Tyskland og
Holland til Danmark ved samme metode som benyttet i Callesen et al. (2020). Sojaimporten angives i sojaskrå,
hvor volumen af sojabønner omregnes til sojaskrå med en faktor 0,79. Det antages yderligere, at sojaskrå
indeholder 46,8 procent råprotein, hvilket benyttes ved erstatning af foderprotein fra sojaskrå med dansk
produceret protein.
Udledningen af drivhusgasser fra produktionen af sojabønner varierer betydeligt afhængigt af oprindelsen,
hvilket blandt andet skyldes forskelle i arealforbrug og gødskningstryk. Tidligere notater har belyst, hvorledes
soja fra Sydamerika kan være forbundet med konvertering af naturlig vegetation, dog i ukendt udstrækning.
Bosselmann og Callesen (2020) viser de samlede udledninger med og uden antagelse om konvertering af
skov. I dette notat antages det, at den importerede soja lever op til EUDR og dermed ikke direkte er relateret
til konvertering eller forringelse af skov. Sojaproduktionen kan stadig være forbundet med konvertering af
andre typer af naturlig vegetation, herunder skov- og græssavanne, som ved konvertering til landbrug
udleder store mængder af drivhusgasser. Ifølge Castanheira og Freire (2013) foregik 75 procent af
arealkonvertering til landbrug i Brasilien i savanne- og busklandskaber, mens omkring 90 procent af
arealomlæggelserne til landbrug i Argentina foregik i tørre og fugtige savanne- og græslandsområder, som
ikke falder under EUDR’s definition af skov. Vi har derfor for de tre største eksportlande, Brasilien, USA og
12
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Argentina, kortlagt, hvilke regioner den danske import af soja stammer fra. Yderligere detaljer beskrives i
Bilag A. Brasiliens arealanvendelse og sojaproduktion, B og C.
2.1.1 Metoder for udregning af sojas klimaaftryk
I den videnskabelige litteratur benyttes livscyklusvurderinger (LCA) som metode til at vurdere, hvilke(t)
potentielle klima- og miljøpåvirkninger samt ressourceforbrug der er knyttet til et produkt fra produktion til
forbrug. Det er væsentligt at fremhæve, at der i litteraturen findes forskellige typer af LCA, som er baseret
på forskellige metoder og antagelser samt anvender data fra forskellige tidsperioder, hvilket har betydelig
indflydelse på det endelige resultat. Derfor er det ikke muligt at præsentere et enkelt og entydigt facit for
sojas klimaaftryk. Vi vælger at præsentere estimater baseret på to fremgangsmåder. Den første benytter sig
af en attributional LCA (A-LCA) og økonomisk allokering af udledninger til henholdsvis sojaskrå og sojaolie,
inkluderer udledninger fra direkte ændringer i arealanvendelse (dLUC) og anvender så vidt muligt data fra de
nyeste tilgængelige kilder for perioden 2020 til 2023 i de primære eksportlande. Den anden fremgangsmåde
tager udgangspunkt i
Den Store Klimadatabase
(Concito, 2021), som benytter en konsekvensbaseret LCA (C-
LCA) og systemudvidelse, hvor sojaolien (fra produktionen af sojaskrå) erstatter palmeolie og inkluderer
arealudledninger baseret på arealforbrug og generelle landbrugsudledninger (iLUC) samt benytter
standardemissionsfaktorer fra LCA-databaser, eventuelt på landeniveau. Forskellene gennemgås i de
følgende beskrivelser.
Baseret på litteraturens oftest benyttede afgrænsning af sojas livscyklus fra produktionen af sojabønner til
forbruget af sojaskrå inkluderer vi i begge fremgangsmåder følgende processer:
•
•
•
•
Ændringer i arealanvendelse (LUC)
Primær produktion (landbrug)
Transport, lokalt af sojabønner inden for produktionslandet og internationalt til Danmark af sojaskrå
Forarbejdning af sojabønner til sojaskrå
Ændringer i kulstoflagring er inkluderet i dLUC i den første fremgangsmåde, hvor der benyttes A-LCA.
Formålet med at anvende og præsentere resultater fra begge fremgangsmåder er at vise spændet i
klimaaftryk alt efter, hvilke metoder og antagelser man benytter. Der er ikke konsensus om, hvilken
fremgangsmåde der er den ”rigtige”.
2.1.2 Anvendelse af nyere studier for klimaaftryk
De udvalgte nyere kilder anvender en attributional livscyklusvurdering (A-LCA). A-LCA benyttes til at
analysere og kvantificere klimaaftrykket direkte forbundet med et specifikt produkt og dets komplette
livscyklus. Denne metode fokuserer på at identificere og tilskrive de miljøpåvirkninger, der kan relateres
direkte til produktet, ved at vurdere forholdet mellem input (som råmaterialer, energi og andre ressourcer)
og output (som emissioner) gennem hele eller dele af produktets livscyklus. De samlede udledninger fra en
produktion med flere outputs såsom forarbejdning af sojabønner til sojaskrå og sojaolie allokeres til de
forskellige outputs baseret på enten masse eller økonomisk værdi. Valget af allokeringsmetode kan have
betydelig indflydelse på de endelige resultater af en livscyklusvurdering. Vi anvender begge
allokeringsmetoder, men viser kun detaljerede resultater for økonomisk allokering, som er den oftest
benyttede metode. Forskellen i de samlede udledninger er i vores estimater en cirka 13 procent højere
udledning ved brug af masseallokering.
13
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Vi har gennemgået nyere kilder, som dækker perioden fra 2018 til 2024. Det er imidlertid vigtigt at bemærke,
at de anvendte data i disse kilder går længere tilbage til perioden fra 2010 til 2022. Uddybende noter og
referencer til de udvalgte empiriske studier kan ses i bilag D. Kilderne beregner emissioner fra
sojaproduktionen i de største produktionsområder, herunder de nyere produktionsområder i Cerrado-
regionen, de traditionelle sojaproducerende områder i Brasilien samt det øvre Midtvesten i USA, hvor over
80 procent af USA’s samlede produktion af sojabønner finder sted (jævnfør kort i bilag A og B). Det har ikke
været muligt at identificere specifikke kilder vedrørende sojaproduktionsområderne i Argentina. I stedet
anvendes data fra brasilianske kommuner beliggende i Pampas-regionen, som også strækker sig ind i
Argentina. Det antages, at emissionsfaktorerne for disse områder er sammenlignelige.
Direkte ændringer i arealanvendelsen (dLUC)
Der er udvalgt empiriske kilder, hvor direkte Land Use Change (dLUC) er anvendt som metode. Disse kilder
benytter dLUC i lokale eller direkte vurderinger med fokus på de umiddelbare ændringer og konsekvenser
for et specifikt område i forbindelse med en given produktion. dLUC refererer til de direkte ændringer i
arealanvendelse på specifikke steder og anvendes derfor til at beregne emissionerne som følge af ændringer
i arealbrug på kendte lokaliteter, hvor produktionen finder sted. Dette inkluderer for eksempel soja dyrket i
traditionelle landbrugsområder i det sydlige Brasilien samt soja produceret i nyligt konverterede
skovsavanneområder i Cerrado, Brasilien. Ved at fokusere på dLUC udelades de potentielle afledte effekter
på arealanvendelse andre steder (jævnfør boks 2.1). I afsnit 3 sammenlignes resultaterne fra dLUC med
resultaterne fra indirekte Land Use Change (iLUC), som anvendes i
Den Store Klimadatabase
(Concito, 2021).
Opdelingen i gamle og nye sojaproduktionsområder er en del af vores fremgangsmåde, som skal give en mere
præcis vurdering af udledningerne fra importen fra Brasilien. Mængden af soja fra henholdsvis Cerrado og
traditionelle sojaområder varierer nemlig betydeligt. Data for mængden af soja fra Brasilien er fra Trase Earth
(Trase, 2022b), der har kortlagt eksporten af sojaskrå fra brasilianske kommuner, stater og biomer til
henholdsvis Danmark, Tyskland og Holland. Der er taget udgangspunkt i de seneste data, som er fra 2020, og
i eksporten på statsniveau. Stater med kommuner, som ligger indenfor Cerrado-biomet, og som er
traditionelle sojaproducerende områder, såsom Mato Grosso du Sul og Sao Paulo regnes også i vores
opdeling for at tilhøre traditionelle områder. Af Danmarks direkte import fra Brasilien i 2020 er 52 procent
fra stater i Cerrado (Trase, 2022b). Vi tager også højde for Brasiliens eksport til Tyskland (47 procent fra nyere
områder i Cerrado) og til Holland (34 procent), da de to lande har en stor reeksport fra Brasilien til Danmark
(Eurostat, 2024; Danmarks Statistik, 2024b). Andelene er antaget at være de samme for Danmarks samlede
import fra Brasilien (inklusive reeksport) i 2023 som i 2020. Derfor estimerer vi, at 437.259 tons sojaskrå kom
fra Cerrado i 2023 og dermed er forbundet med en højere dLUC-emissionsfaktor, samt at 448.644 tons
sojaskrå kom fra traditionelle områder. Importen fra Argentina antages at stamme fra områder i Pampas,
hvilket var tilfældet i 2020 baseret på data fra Trase (2022b), mens importen fra USA er fra de traditionelle
landbrugsområder i det øvre Midtvesten, hvor mere end 80 procent af landets samlede sojabønneproduktion
finder sted (National Agricultural Statistics Service, 2024). På baggrund af dette er det vurderet, at
udledningerne fra dLUC i dette område kan betragtes som repræsentative for dLUC i forbindelse med
Danmarks sojaimport (se bilag C).
dLUC-emissionsfaktorer for Brasilien og Argentina er baseret på Garofalo et al. (2022), som udregner
emissionsfaktorer fra sojaproduktionen i alle kommuner i Brasilien baseret på IPCC-retningslinjer, som
inkluderer arealkonverteringsrater, ændringer i kulstoflagre og CO
2
-emissioner fra arealanvendelse. Hvor et
areal har flere afgrøder på et år, fordeles emissionerne på afgrøderne. Gennemsnitsemissioner fra
14
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kommuner i de relevante stater i og uden for Cerrado er benyttet. Stater med konvertering af skov (EUDR)
er dermed så vidt muligt undgået. Emissionsfaktorer for Argentina er baseret på kommuner i den brasilianske
del af Pampas, hvor vi antager, at forholdene er sammenlignelige med den argentinske del af Pampas. For
USA benyttes US EPA (2024), som udregner de samlede emissioner og den samlede lagring af kulstof i
traditionelle landbrugsarealer, hvor nettoeffekten fra landbrugsjorder er et mindre optag af kulstof i
jorderne. I alle tilfælde er udledning fra kulstofomsætning inkluderet.
Primær produktion (landbrug)
Udledninger i landbrugsproduktionen tager udgangspunkt i CarbonCloud (2024), som udregner
klimaaftrykket for sojabønner i udvalgte lande. CarbonCloud følger Greenhouse Gas Protocols
Protocol
Product Life Cycle Accounting and Reporting Standard
(2011) og data fra FAOSTAT (2024) med flere for de
pågældende lande. Her indgår også produktionen samt anvendelsen af landbrugskemikalier, herunder
uorganisk gødning. For lande i resten af verden (andre end Brasilien, USA og Argentina) har vi benyttet et
vægtet gennemsnit for de største af de resterende eksportlande af sojaskrå til Danmark.
Transport
Lokal transport i Brasilien og Argentina er baseret på Escobar et al. (2020), som udregner de samlede
udledninger fra transport af sojabønner over en femårig periode for hele Brasilien. Denne er delt med den
samlede volumen af sojabønner i samme periode. I USA er lokal transport baseret på Sustainable Solutions
Corporation (2024), mens Parajuli et al. (2022) anvendes til andre lande. International transport fra
produktionslandene til Danmark er baseret på Mogensen et al. (2018), som har estimeret udledninger fra
skibs- og landtransport for foderstoffer til Danmark fra en række lande.
Forarbejdning
Udledninger fra forarbejdningen af sojabønner til sojaskrå er ligeledes baseret på Escobar et al. (2020) og en
femårig periode for produktion af soja i Brasilien. Sustainable Solutions Corporation (2024) og Parajuli et al.
(2022) er benyttet til henholdsvis USA og andre lande. Ved forarbejdning antager vi, at 79 procent af
sojabønner bliver til sojaskrå, 18 procent til sojaolie, og 3 procent til skaller og tab. Derved vil 79 procent af
den samlede miljøpåvirkning blive allokeret til sojaskrå. Økonomisk allokering fordeler derimod
miljøpåvirkninger mellem produkterne baseret på markedsværdien. Baseret på eksportpriser for sojaolie og
sojaskrå fra USA, Brasilien og Argentina i 2022 (UN Comtrade, u.å.) resulterer den økonomiske
allokeringsregel i, at sojaskrå allokeres omkring 68 procent af de samlede udledninger frem til forarbejdning,
og at sojaolien allokeres de resterende 32 procent. Sojabønneskaller, omkring 3 procent i volumen, har en
meget lille værdi og tages ikke med her.
15
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0018.png
Boks 2.1.
Begrebsafklaring i forhold til ændringer i arealanvendelse (LUC)
Direkte ændringer i arealanvendelse (dLUC) og indirekte ændringer i arealanvendelse (iLUC) er to centrale begreber
i diskussioner om landbrugsproduktionens miljøpåvirkninger, men de refererer til forskellige aspekter af
arealanvendelsesændringer. Beregningen af iLUC findes i flere versioner, og der er ingen konsensus om
anvendelsen af én specifik metode, hvilket resulterer i betydelige variationer i resultaterne.
Direkte ændringer i arealanvendelse (dLUC)
dLUC opstår, når én type arealanvendelse konverteres til en anden arealanvendelse, for eksempel konvertering fra
skovsavanne til landbrug eller fra en type landbrug til en anden type. Ved udregning af drivhusgasudledninger fra
dLUC henvises der til direkte ændringer i jordens anvendelse, som direkte påvirker kulstoflageret, oftest med fokus
på kulstof indeholdt i træer og planter over jorden. Ved arealkonvertering vil de samlede udledninger typisk
fordeles over en 20-årig periode. I dette notat benyttes blandt andet Garofalo et al. (2022) og US EPA (2024), som
dog begge inkluderer omsætning af kulstof i jorden, hvilket normalt ikke hører til LUC. Af denne årsag angives
negative udledninger i USA, hvor de traditionelle landbrugsjorder lagrer kulstof gennem forvaltningen af jord og
afgrøder, men dLUC-emissioner er positive i Brasilien, hvor skov- og græssavanne konverteres til soja.
Indirekte ændringer i arealanvendelse (iLUC)
iLUC beskrives oftest som de udledninger fra ændringer i arealanvendelse, der forekommer som en konsekvens af
en øget efterspørgsel efter landbrugsjord. I
Den Store Klimadatabase
(Concito, 2021) beregnes iLUC baseret på det
samlede globale landbrugsareal, de samlede udledninger fra landbrugsarealet og arealets produktivitet. En
stigende efterspørgsel efter et produkt, for eksempel soja, fører til et øget behov for landbrugsjord, og iLUC-
udledningen afhænger da af produktiviteten på det pågældende areal sammenlignet med den globale
gennemsnitlige produktivitet af landbrugsjord.
2.2.3 Anvendelse af
Den Store Klimadatabase
Livscyklusvurderingerne i Concitos
Den Store Klimadatabase
(2021) er udført i overensstemmelse med en
konsekvensbaseret modelleringsmetode (Schmidt et al., 2024). Denne tilgang har til formål at vurdere
klimapåvirkningen ved en ændring i efterspørgslen efter et givent produkt inklusive de afledte konsekvenser
af ændringen. Metoden søger at inddrage alle emissionsfaktorer, der påvirkes som en konsekvens af disse
ændringer, inklusive faktorer med meget lille vægt såsom produktionen af kommunikationsværktøjer, som
indirekte og i meget lille grad påvirkes af stigende efterspørgsel efter sojabønner i Brasilien. De sædvanlige
emissionsfaktorer, det vil sige landbrugsaktiviteter i landbruget, udgør dog langt størstedelen af de samlede
udledninger, for eksempel 98 procent af udledninger i produktionen af brasilianske sojabønner. Metoden
antager, at biprodukter (i dette tilfælde sojaolie) erstatter og dermed fortrænger andre lignende produkter
(i dette tilfælde andre vegetabilske olier). Raffineret palmeolie er her antaget at være referenceproduktet,
som sojaolien erstatter. Da palmeolie har en høj emissionsfaktor, hovedsageligt forbundet med udledninger
fra tørvejorde i Indonesien, giver dette en relativt stor negativ udledning for produktionen af sojaolie, som
fortrænger palmeolien. Denne negative udledning reducerer dermed de samlede udledninger for sojaskrå
væsentligt. Vi har benyttet os af dataark, der er frit tilgængelige via hjemmesiden for
Den Store
Klimadatabase
(Concito, 2021), til at opgøre detaljerede udledninger fra sojabønneproduktion globalt og fra
de respektive lande samt fra sojabønneforarbejdning, inklusive transport til Danmark.
Vi har udregnet de samlede udledninger forbundet med Danmarks import af sojaskrå baseret på dataarket
for sojaskrå generelt (Ma0363-WW) (Concito, 2021). Foruden emissionsfaktorer for brug af elektricitet, vand
med mere henviser denne blandt andet til dataarket for sojabønner importeret til Danmark (Danmarks
16
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Statistik, 2024b), som igen er baseret på et vægtet gennemsnit for sojabønneproduktion i udvalgte lande.
Herefter har vi samlet udledningerne for de udvalgte processer i livscyklusvurderingen for sojaskrå. Dette
resulterer i én emissionsfaktor for hver proces i livscyklussen til den danske import af sojaskrå. Vi har
gentaget beregningen med udgangspunkt i dataark for sojabønneproduktion i de udvalgte sojaproducerende
lande (FAOSTAT, 2024), og for hvilke der er landespecifikke data, samt tilpasset transportdistancen for derved
at beholde den overordnede fremgangsmåde, men anvende emissionsfaktorer fra produktionslandene for
soja til Danmark.
Ændringer i arealanvendelse (iLUC)
Som tidligere beskrevet anvender Schmidt et al. (2024) iLUC-metoden for at tage højde for det samlede
arealbehov, som stiger ved en stigende efterspørgsel efter soja, uanset hvor denne soja produceres. dLUC
baseres på historiske ændringer i arealanvendelse, som ikke nødvendigvis er relateret til, hvordan den
nuværende og fremtidige efterspørgsel efter soja påvirker konvertering af naturlige økosystemer.
Den Store
Klimadatabase
anvender en enkelt emissionsfaktor på 1,29 tons CO
2
æ pr. ha pr. år som udtryk for iLUC på
baggrund af de samlede udledninger fra det globale marked for land. For en given afgrøde og lokalitet (på
landeniveau) afhænger udledningen fra iLUC af landets primære produktivitet relativt til det globale
gennemsnit og af udbyttet for den pågældende afgrøde. For detaljer se Schmidt et al. (2015) og Schmidt et
al. (2024).
Primærproduktion
Udledninger fra den primære produktion af sojabønner (dataark
Cm152-GLO)
(Concito, 2021) tager
udgangspunkt i sojabønneproduktion i Brasilien (dataark
Ca152-Br),
USA (dataark
Ca152-US),
andre lande i
Sydamerika (for Argentina og Paraguay, dataark
Ca152-WL)
og resten af verden (dataark
Ca152-WE).
For hver
af de lande- og regionsspecifikke emissionsfaktorer for sojabønner udgøres de samlede udledninger
hovedsageligt af udledninger fra iLUC, produktion og anvendelse af gødning samt energiforbrug. Sojabønner
fra Brasilien har for eksempel en samlet udledning på 1,09 tons CO
2
æ pr. ton sojabønner (dataark
Ca152-Br),
hvor iLUC står for 62 procent og gødning og energi for størstedelen af det resterende.
Transport
Data for udledningerne fra transport i
Den Store Klimadatabase
(Concito, 2021) tager udgangspunkt i
emissionsfaktorer fra tre forskellige transporter:
•
Vejtransport med lastbil i Brasilien, som benyttes som standard for lastbiltransportudledninger i
klimadatabasen: Det antages, at en lastbil har en CO
2
æ-udledning på 0,0551 ton pr. ton sojaskrå, når
den kører 1 ton sojaprodukter 259 km (dataark
Ma0259-BR).
Søtransport med skib fra produktionslandet til Europa: Der tages udgangspunkt i emissionsfaktorer
for skibstransport i Indonesien (som anvendes som global emissionsfaktor for skibstransport) med en
CO
2
æ-udledning på 0,148 ton pr. ton sojaskrå ved en distance på 10.800 km (dataark
Ma0271-ID).
Vejtransport med lastbil til forbrugeren i Danmark inden for Europas grænser. Det antages, at en
lastbil har en CO
2
æ-udledning på 0,205 ton pr. ton sojaskrå, når den kører 1 ton sojaprodukter 1.680
km (dataark
Ma0362-DK).
•
•
17
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0020.png
Forarbejdning
Data for udledningerne fra forarbejdning i
Den Store Klimadatabase
(Concito, 2021) tager udgangspunkt i
data for Brasilien og Indonesien, som dog næsten er identiske. Udledninger kommer fra følgende processer:
•
•
•
•
•
Vandforbrug: Opsamling, rensning og fordeling i Brasilien har en udledning på 0,00000163 ton CO
2
æ
pr. ton soja.
Brændstof fra naturgas: Forbrænding i Indonesien har en udledning på 0,00002299 ton CO
2
æ pr. ton
soja.
Elektricitetsforbrug: Dette har i Brasilien en udledning på 0,00117 ton CO
2
æ pr. ton sojaskrå.
Brændstof fra olie: Forbrænding i Brasilien har en udledning på 0,00001785 ton CO
2
æ pr. ton sojaskrå.
Behandling af rå sojabønneolie: Den rå sojabønneolie, som i denne sammenhæng er et biprodukt i
produktionen af sojaskrå, antages at erstatte raffineret palmeolie og PFAD
4
. Da produktionen af
oliepalmefrugt har et stort klimaaftryk, hovedsageligt fra udledning af CO
2
fra tørvejorde, betyder den
fortrængte palmeolie og PFAD, at sojaolien i beregning af klimaaftrykket får en negativ udledning på
1,245 tons CO
2
æ ved produktion af 1 ton sojaskrå. Dette trækker væsentligt ned i den samlede
udledning for sojaskrå.
Den samlede udledning for selve forarbejdningen af sojabønner til 1 ton sojaskrå er meget beskeden,
omkring 0,0012 ton CO
2
æ. Den relativt store negative udledning fra sojaolien, som fortrænger palmeolie og
PFAD, lægges i dataarket for sojaskrå (Ma0363-WW) (Concito, 2021) sammen med udledningen fra den
primære produktion af sojabønner, hvor den samlede udledning for sojaskrå, inklusive primærproduktion,
transport og fortrængt palmeolie og PFAD, er på 0,4632 ton CO
2
æ pr. ton sojaskrå.
2.2 Metode for beregning af klimaaftryk for kløvergræs, lucerne og hestebønner
Henrik Thers, Uffe Jørgensen
2.2.1 Baggrund for brug af modellen
CIRKULÆR
i besvarelsen
I besvarelsen af Thers et al. (2024) brugte DCA modellen
CIRKULÆR
til at estimere ændrede udledninger af
drivhusgasser som konsekvens af at dyrke flere bælgplanter rettet mod proteinproduktion i stedet for korn.
Besvarelsen benyttede scenarier med fem forskellige afgrøder (kløvergræs, lucerne, hestebønner til
modenhed samt ærter til henholdsvis modenhed og til høst af grønne ærter) dyrket konventionelt og
økologisk på udvalgte jordtyper. Thers et al. (2024) er benyttet som grundlag for klimabelastningen for øget
dansk dyrkning af protein i denne besvarelse.
2.2.2 Introduktion af
CIRKULÆR-modellen
Nedenstående afsnit er delvist gengivet fra Thers et al. (2024), hvor yderligere metodebeskrivelse kan findes.
CIRKULÆR-modellen
kan beregne produktion, emissioner samt over-/underskud af kvælstof, fosfor og kalium
(N, P og K) for landbrugssystemer på regionalt og nationalt niveau baseret på en balancetilgang. Modellen
tager højde for strømmene af plantebiomasse, herunder affald og biprodukter, gennem landbrugsproduktion
og forarbejdning. Biomassestrømmene forlader modellen i form af landbrugsprodukter som korn, kød,
4
PFAD står for Palm Fatty Acid Distillate, på dansk palmefedtsyredestillat. Det er en forarbejdningsrest, der opstår ved
raffinering af rå palmeolieprodukter og anvendes typisk som foderstof.
18
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
planteolie og biogas eller som affald og biprodukter, der føres tilbage til jorden. Derudover beregner
CIRKULÆR
kulstof-, kvælstof- og energiindholdet i biomassen, når den bevæger sig gennem lagring og
forarbejdning, samt beregner tab og fordelinger mellem råvarer (for eksempel rapsfrø) og produkter (for
eksempel rapsolie og kager).
Et givet scenarie i
CIRKULÆR
definerer grundlæggende en fordeling af jordtyper, afgrøder og husdyr over et
givet område med yderligere parametre for opbevaring, forarbejdning og efterbehandling af biomasse i
systemet. Forskellige scenarier, der repræsenterer forskellige landbrugssystemer, kan sammenlignes på den
samme jordtype eller på tværs af forskellige jordtyper samt mellem konventionel og økologisk
landbrugspraksis.
CIRKULÆR
er en statisk model, hvilket betyder, at den beregner alle produktions-, lagrings- og
forarbejdningstrin på én gang i et uspecifikt år uden hensyntagen til parametre, der udvikler sig eller ændrer
sig gennem tiden, såsom jordens tilstand, vejret eller klimaet. Vigtigt er det, at CIRKULÆR foretager alle sine
beregninger baseret på typiske standarder for produktivitet, ressourceudnyttelseseffektivitet og
emissionsfaktorer. Størstedelen af disse tal er fundet i det danske normsystem og andre generelle kilder
(Børsting et al., 2021; Landbrugsstyrelsen, 2019; Landbrugsstyrelsen, 2020; NorFor, u.å.; SEGES, u.å.)
suppleret med fagfællebedømt videnskabelig litteratur (for grønne ærter er der dog tale om upublicerede
data, da normerne ikke dækker disse (Peixoto et al., under udarbejdelse), og alle kilderne er vurderet til at
repræsentere de mest aktuelle og pålidelige data, der er til rådighed. Det overordnede formål med
CIRKULÆR-modellen
er således at evaluere forskelle i ressourceforbrug, produktion og miljøpåvirkning
mellem forskellige scenarier i et generisk "gennemsnit"-år.
2.2.3 Forklaring til modellens forudsætninger
Referencescenariet er en tilnærmet efterligning af Danmarks landbrugsproduktion, som den er nu.
Afgrødefordelingen beror på et gennemsnit over årene 2018-2022. Efterafgrødearealet og husdyrholdet
beror på et udtræk fra 2021. Der ændres ikke på husdyrholdet mellem de alternative delscenarier for
kløvergræs, lucerne og hestebønner, hvorfor det menes tilstrækkeligt, at det repræsenteres af et udtræk fra
2021.
Modellens afgrænsning omfatter dyrkningen (herunder energi til vanding og emissioner fra kalkning),
emissioner fra kulstofrige jorde klassificeret med jordbonitet 11 (JB 11), emissioner fra husdyrhold,
emissioner fra anvendte teknologier samt emissioner fra gødningsopbevaring og udbringning. Der
medregnes energiforbrug til de nævnte omfattede kategorier, men kun energiindhold til dyrkning (herunder
også udbringning af kalk og gødning) og husdyrhold (herunder også transport af hjemmedyrket foder)
medregnes til landbrugsemissionerne.
Landbrugsemissioner
I det landbrugsrelaterede forbrug af energi er inkluderet energi til markoperationer, vanding, intern
transport, energi brugt i stalde og indengårdsmekanisering samt tørring af de afgrøder, som fodres op eller
forarbejdes i modellen. I stald- og lagertab indgår enterisk metan, emissioner fra stalde samt emissioner fra
gødningsopbevaring. I emissioner fra gødskning med mere indgår emissioner fra udbringning, den direkte
ammoniakemission fra afgrøder samt lattergas fra omsætningen af afgrøderester. I de viste resultater indgår
ikke en eventuel ændring i produceret energi fra halmvarme; tørring af afgrøder, der ikke anvendes i
modellen; samt emissioner forbundet med importerede produkter. Transport til og fra teknologier såsom
19
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0022.png
biogas og pyrolyse medregnes ikke til landbrugsemissionerne. Lækage af metan fra biogasanlæg medregnes
heller ikke til landbrugsemissioner.
Figur 2.1.
Modelafgrænsning: afgrænsning af aktiviteter, input og output, der bidrager til de
rapporterede ændringer mellem referencescenariet og de alternative delscenarier, hvor
korndyrkning erstattes af øget dyrkning med afgrøder målrettet proteinproduktion
Note: Cirklerne angiver forskellige delberegninger i modellen og de ændrede klima- og miljøpåvirkninger, som de giver
anledning til. I cirklerne er angivet typen af ændringer i bokse. De lilla bokse er landbrugsemissioner, og de blå stiplede
bokse er ikke-landbrugsemissioner (som er listet særskilt i resultaterne). En enkelt kasse er lilla og skraveret og
indeholder både landbrugs- og ikke-landbrugsemissioner, da traktortransport af korn til foder er en landbrugsemission
i
CIRKULÆR,
hvorimod lastbiltransport ikke er det. Trekanterne indeholder ændringer i producerede mængder
produkter. Orange pile angiver biomasseflows, og grå pile angiver konsekvenser for produktion. Det gråskraverede
område gælder for hestebønnedelscenariet, og hele figuren gælder for delscenarierne for de grønne afgrøder
(kløvergræs og lucerne).
Kilde: Egen fremstilling.
Ikke-landbrugsemissioner
Dette inkluderer forbruget af energi til transport af produkter, der forlader landbruget og indkøbes (dog ikke
transport af importeret foder) samt forbruget af energi til forarbejdning og proces, for eksempel
energiforbruget på en oliemølle eller et biogasanlæg. Der regnes med en procent lækage af det samlede
udvundne metan fra biogas. Emissioner fra produktion med mere af gødning dækker over kvælstof-, fosfor-
20
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
og kaliumgødning, hvor værdierne 6.600 CO
2
æ pr. kg N, 3.600 CO
2
æ pr. kg P og 700 gCO
2
æ pr. kg K er anvendt
i tråd med de anvendte værdier i Mogensen et al. (2018).
Høstede afgrøder, som ikke behandles af nogen teknologier, forudsættes af modellen efterladt i marken. Det
vil sige, at der ikke medregnes nogen transport eller forarbejdning af for eksempel det korn, der er i overskud,
når modellen er kørt til ende. For forarbejdede produkter, som ikke anvendes yderligere i modellen, gælder
tilsvarende, at de forbliver på fabrikken, og at der ikke inkluderes yderligere emissioner. Et eksempel kunne
være det hvide protein fra bioraffinering, som forbliver på raffinaderiet. Modellen beregner derudover også
transport og energi til teknologier, lækagetab fra biogas, emissioner fra dyrkning, forarbejdning og transport
af importerede produkter samt produktion af mineralsk gødning. Der medregnes ikke drivhusgasemissioner
fra importerede produkter i denne besvarelses brug af
CIRKULÆR.
Dette er undgået for, at der ikke skal opstå
dobbelttælling af den lavere import af soja. Vi estimerer dog særskilt emissioner forbundet med produktion
af gødning. Figur 2.1 ovenfor viser en oversigt over de inkluderede emissioner, der bidrager til forskellen
mellem referencescenariet og de alternative delscenarier i nærværende besvarelse.
CIRKULÆR
angiver en mængde CO
2
æ for hvert delscenarie (en ha med den
”nye”
afgrøde i stedet for korn),
og dertil beregnes ændringerne i produktionen og importen (trekanterne). Disse ændringer i produktion og
import skal herefter omregnes til CO
2
æ, da dette ikke sker i
CIRKULÆR.
I denne besvarelse er der især fokus
på sojaimport, men for at få retvisende resultater er det tilsvarende vigtigt at omregne den manglende
kornproduktion og den øgede biogasproduktion til CO
2
æ. Ændringen af produktionen af protein til humant
konsum er dog så beskeden, at det må betragtes som rimeligt at se bort fra denne. Det skal også nævnes her,
at bidraget fra
Ændrede foderrationer
(jævnfør figur 2.1) er beskedent (bortset fra den ændrede
proteinimport), men at der er små bidrag herfra i
CIRKULÆR,
når foderrationerne sammensættes på en ny
måde.
Kulstofberegningen er baseret på et 20-årigt perspektiv og forklaret nærmere i Thers et al. (2024). Det skal
nævnes, at det er første gang, DCA, AU, bruger denne specifikke metode til at inkludere kulstoflagring i en
besvarelse. Der er andre måder at beregne kulstoflagring på, og man bør derfor i udgangspunktet benytte
resultaterne uden kulstoflagring og dertil se den beregnede kulstoflagring som et udtryk for, om det
specifikke alternative scenarie vil føre til mindsket eller øget kulstoflagring i forhold til referencescenariet.
2.2.4 Brug af
CIRKULÆR’s
resultater i denne besvarelse
Det er i forbindelse med denne besvarelse besluttet at reducere antallet af scenarier til tre afgrødetyper,
nemlig kløvergræs som repræsentant for kvælstofgødskede grønne afgrøder, lucerne som repræsentant for
ikke-kvælstofgødskede grønne afgrøder og hestebønner som repræsentant for bælgfrugter høstet til
modenhed. Resultaterne for de tre afgrødetyper repræsenteres i denne besvarelse af et gennemsnit af
resultaterne fra tre jordtypekategorier, nemlig uvandet grovsand, vandet sandjord og lerjord (tabel 2.2).
21
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0024.png
Tabel 2.2.
Beskrivelse af de delscenarier, der ligger til grund for nærværende besvarelse, og som
udgør et udvalg af scenarierne fra Thers et al. (2024)
A
1
3
5
B
12
13
14
C
25
26
27
Konventionelle hestebønner til modenhed til foderformål efterfulgt af vintersæd. JB 1+3.
Konventionelle hestebønner til modenhed til foderformål efterfulgt af vintersæd. Vandet JB 1-4.
Konventionelle hestebønner til modenhed til foderformål efterfulgt af vintersæd. JB 7+8+9.
Konventionel lucerne til bioraffinering. Pulpen går til biogas. Brunsaften udbringes uden afgasning. JB 1+3.
Konventionel lucerne til bioraffinering. Pulpen går til biogas. Brunsaften udbringes uden afgasning. Vandet JB 1-
4.
Konventionel lucerne til bioraffinering. Pulpen går til biogas. Brunsaften udbringes uden afgasning. JB 7+8+9.
Konventionelt proteinkløvergræs til bioraffinering. Pulpen går til biogas. Brunsaften udbringes uden afgasning. JB
1+3.
Konventionelt proteinkløvergræs til bioraffinering. Pulpen går til biogas. Brunsaften udbringes uden afgasning.
Vandet JB 1-4.
Konventionelt proteinkløvergræs til bioraffinering. Pulpen går til biogas. Brunsaften udbringes uden afgasning. JB
7+8+9.
Note: Nummereringen af de udvalgte scenarier er bibeholdt fra den originale tabel fra Thers et al. (2024), hvorfor
nummereringen ikke er fortløbende.
Kilde: Egen fremstilling baseret på Thers et al. (2024).
Scenarierne, der ligger til grund for resultaterne, er vist i ovenstående tabel 2.2. Nummereringen af de
udvalgte scenarier er bibeholdt fra den originale tabel, hvorfor nummereringen ikke er fortløbende. I det
følgende er resultaterne fra de tre jordtypekategorier for hver afgrøde omregnet til et gennemsnit, så der for
hvert delscenarie kun er ét resultat (henholdsvis 1, 3 og 5 (herefter delscenarie A); 12, 13 og 14 (herefter
delscenarie B); 25, 26 og 27 (herefter delscenarie C)).
Der er i nærværende besvarelse sket en genberegning af resultaterne ved brug af AR5 (IPCC, 2014b), som
betyder, at metan og lattergas er omregnet til CO
2
æ ved faktorerne 28 og 265, hvor der i Thers et al. (2024)
blev anvendt AR4-faktorerne 25 og 298. Derudover er der ved genberegningen fundet to
uoverensstemmelser, som nu er rettet. Der kan derfor forekomme afvigelser i resultaterne i forhold til Thers
et al. (2024).
I delscenarierne medfører ændringerne en anderledes arealanvendelse, i og med at korn udgår, og en af de
tre proteinafgrøder træder ind på det samme areal (se figur 2.1). Det medfører dels ændrede input og
maskinoperationer, som igen medfører ændrede emissioner af drivhusgasser.
Hertil kommer beskedne bidrag til ændrede emissioner fra ændringer i sammensætningen af foderrationer
til husdyrholdet. For delscenarierne med grønne afgrøder kommer desuden signifikante bidrag fra
bioraffinering samt bioafgasning af den opståede pulp fra bioraffineringsprocessen. Især den relativt store
mængde af kulstof høstet i de grønne afgrøder, som tilbageføres til markerne via plantegylle, bidrager til en
ekstra kulstoflagring i disse scenarier.
Modellens opregnede drivhusgasemissioner inddeles i landbrugsemissioner og ikke-landbrugsemissioner. De
beregnede ikke-landbrugsemissioner kan være udledt i Danmark eller et andet land alt efter, hvor for
eksempel den mineralske gødning er produceret. Drivhusgasemissionerne fra ovenstående udvalgte
delscenarier vil her i besvarelsen blive brugt som sammenligningsgrundlag for sparede emissioner ved
mindre import af soja.
22
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Det skal understreges, at de valgte delscenarier er konkret definerede ved for eksempel, at græspulpen
afgasses før udbringning på marken, hvorimod brunsaften fra bioraffinering ikke afgasses (de er beskrevet
mere detaljeret i Thers et al. (2024)). Hvis pulpen i stedet var brugt til kvægfoder eller komposteret, ville det
give andre resultater. Ligeledes kunne man have valgt et andet udbytteniveau for de grønne afgrøder med
en lavere kvælstofgødskning for kløvergræssets vedkommende. Delscenarierne er defineret på baggrund af
forfatternes bedste bud på, hvordan en udvidet proteinproduktion i Danmark kunne komme til at se ud.
Endelig skal det nævnes, at kulstoflagring kan beregnes på forskellige måder, og at denne besvarelse derfor
indeholder resultater både med og uden kulstoflagring, så man særskilt kan se, hvad denne faktor betyder
for det samlede resultat.
Den fortrængte danske produktion af korn antages marginalt at være halvt vinterhvede og halvt vårbyg. Det
manglende korn antages herefter at blive produceret i andre europæiske lande. Vi antager, at produktionen
flytter til Tyskland, Frankrig og Storbritannien, da de er de største producenter af byg og hvede i Europa
(eksklusive Rusland og Ukraine) og samtidig eksportører af hvede og byg til de samme lande, som Danmark
eksporterer til (FAOSTAT, 2024; Danmarks Statistik, 2024b). Klimaaftrykket herfra udregnes på baggrund af
data fra
Den Store Klimadatabase
(Concito, 2021) og CarbonCloud (2024) samt emissioner fra hvede- og
bygproduktion i relevante lande (FAOSTAT, 2024; Danmarks Statistik, 2024b), så de samlede konsekvenser
af omlægningerne af produktionen kan skitseres.
3. Analyse og resultater
Aske Skovmand Bosselmann, Olivia Frandsen, Henrik Thers, Uffe Jørgensen
Dette afsnit skal præsentere resultater for klimaaftrykket i scenarierne med henholdsvis 15 og 30 procent
reduceret sojaimport til foder og en tilsvarende øget dansk produktion af enten kløvergræs, lucerne eller
hestebønner. Da der er anvendt forskellige metoder til beregning af disse klimaaftryk, er der ikke udført en
endelig beregning af det samlede klimaregnskab. Resultaterne kan derfor kun fungere som brede indikatorer,
der peger i retning af en potentiel positiv eller negativ udvikling i klimaregnskabet. Formålet med disse
indikatorer er at give en overordnet forståelse af, hvordan ændringer i landbrugspraksis og importmønstre
kan påvirke det samlede klimaaftryk.
3.1 Klimaaftryk for danskimporteret soja til foder
Aske Skovmand Bosselmann, Olivia Frandsen
Tabel 3.1 viser udledningen af klimagasser i forbindelse med Danmarks import fra Brasilien, henholdsvis fra
Cerrado og traditionelle områder; Argentina; USA og Canada; samt resten af verden. Emissionsfaktorerne for
livscyklusvurderingen, inklusive dLUC, er baseret på nyere empiriske kilder og benytter økonomisk allokering
af udledninger fra sojabønneproduktionen til henholdsvis sojaskrå og sojaolie. Den største samlede
emissionsfaktor er 2,426 tons CO
2
æ for 1 ton sojaskrå fra sojabønner produceret i Cerrado-staterne, hvor
dLUC fra konvertering af skov- og græssavanne til landbrug udgør den største enkelte emissionsfaktor.
Brasilien uden for Cerrado og Argentina har sammenlignelige emissionsfaktorer, mens sojabønner fra USA er
forbundet med den laveste emissionsfaktor, primært på grund af positiv lagring af kulstof i
landbrugsområderne. De samlede udledninger fra Danmarks sojaimport er ved denne fremgangsmåde på
2.210.267 tons CO
2
æ. Hvis der i stedet for økonomisk allokering benyttes masseallokering af udledninger til
henholdsvis sojaolie og sojaskrå, er den samlede udledning fra importen af sojaskrå til Danmark på 2.506.602
23
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0026.png
tons CO
2
æ, omkring 13 procent højere. Dette skyldes, at sojaolien qua en højere kilopris end sojaskrå
allokeres en større andel af udledningerne fra landbrugsproduktionen og fra forarbejdningen ved brug af
økonomisk allokering end ved masseallokering.
Tabel 3.1.
Klimaaftryk forbundet med sojaskrå i forbindelse med arealomlægning, primær
produktion, forarbejdning og transport målt i CO
2
æ
Enhed
Arealomlægning (dLUC) og C
i jord
Primær produktion
(landbrug)
Lokal transport (lastbil
og/eller tog)
Forarbejdning af bønner til
sojaskrå
Transport til Danmark
I alt
Samlet udledning
Danmarks totale
udledninger
Emissionsfaktor
Emissionsfaktor
Emissionsfaktor
Emissionsfaktor
Emissionsfaktor
Emissionsfaktor
Ton CO
2
æ
Ton CO
2
æ
Brasilien Brasilien
(traditionel) (Cerrado)
0,587
0,298
0,060
0,126
0,288
1,360
448.234
1,539
0,298
0,181
0,120
0,288
2,426
436.859
Argentina/
Paraguay
(Pampas)
0,744
0,281
0,060
0,095
0,257
1,437
108.289
155.603
2.210.267
USA og
Canada
-0,052
0,375
0,008
0,101
0,251
0,684
268.111
183.275
Resten af
verden
0,204
0,419
0,058
0,146
0,173
0,999
201.909
201.800
Danmarks import af sojaskrå Ton
609.786 1.059.802
Note: Emissionsfaktorerne er fra nyere empiriske studier. I de anvendte kilder er kulstofændringer medregnet i dLUC,
bortset fra
Resten af verden,
hvor vi har medregnet kulstofændringerne i dLUC med data fra Mogensen et al. (2018).
Der er anvendt økonomisk allokering for sojabønner til sojaskrå.
Kilde: Egen fremstilling baseret på data fra CarbonCloud (2024), US EPA (2024), Escobar et al. (2020), Garofalo et al.
(2022), Mogensen et al. (2018) og Sustainable Solutions Corporation (2024).
Tabel 3.2. viser de samlede udledninger forbundet med Danmarks import af sojaskrå med udgangspunkt i
fremgangsmåden og data fra
Den Store Klimadatabase.
Emissionsfaktorerne er som tidligere beskrevet
baseret på en række dataark og er her samlet i processerne svarende til livscyklusvurderingen. Vi har anvendt
emissionsfaktorer for iLUC, sojabønneproduktion og transport til Europa specifikt for fire regioner: Brasilien,
Argentina og Paraguay, USA og resten af verden. De andre forhold, herunder lokal transport, forarbejdning
af sojabønner til skrå samt transport i Danmark er tilknyttet ens emissionsfaktorer, uanset hvor sojaskrå er
produceret.
Den totale emissionsfaktor for sojaskrå er højest for Brasilien (0,632) og resten af verden (0,691), hvilket
skyldes høje udledninger fra iLUC, som er baseret på primærproduktiviteten i de pågældende lande
sammenlignet med det globale gennemsnit og på udbyttet af sojabønner. Den højere udledning i den
primære produktion i Brasilien skyldes hovedsageligt mere intensiv brug af gødning. De samlede udledninger
af drivhusgasser estimeres her til 789.211 tons CO
2
æ for den danske import af sojaskrå. Dette er væsentligt
lavere end i tabel 3.1, hvor dLUC er medtaget, og A-LCA med økonomisk allokering er benyttet. Dette skyldes,
at palmeolie, som fortrænges af produktionen af biproduktet sojaolie, har et stort klimaaftryk. Palmeolie er
referencen, da det er den største og hurtigst vækstende vegetabilske olie. Antog man i stedet, at sojaolien
fortrænger rapsolie, ville den negative udledning fra den fortrængte vegetabilske olie være på omtrent
24
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0027.png
halvdelen, og de samlede emissioner fra den danske import af sojaskrå ville stige med omkring en million
tons CO
2
æ. Dette viser, hvor stor en rolle antagelser om afledte effekter og systemafgrænsning har.
Tabel 3.2.
Klimaaftryk forbundet med sojaskrå i forbindelse med arealforskydning, primær
produktion, forarbejdning og transport fordelt på Danmarks tre største sojaeksportører og målt i
CO
2
-æ
Enhed
Arealforskydning (global iLUC)
Primær produktion (landbrug)
Lokal transport (lastbil)
Transport til Europa (skib)
Emissionsfaktor
Emissionsfaktor
Emissionsfaktor
Emissionsfaktor
Brasilien
0,867
0,539
0,264
0,001
0,148
0,055
-1,242
0,632
885.093
559.570
789.211
Argentina,
Paraguay
0,579
0,497
0,264
0,001
0,179
0,055
-1,242
0,334
108.289
36.133
USA
0,489
0,502
0,264
0,001
0,132
0,055
-1,242
0,201
268.111
53.959
Resten af
verden
0,957
0,501
0,264
0,001
0,155
0,055
-1,242
0,691
201.909
139.549
Forarbejdning af bønner til sojaskrå Emissionsfaktor
Transport til/i Danmark (lastbil)
Emissionsfaktor
Fortrængt palmeolie og PFAD fra
Emissionsfaktor
sojaolie
I alt
Emissionsfaktor
Dansk import af sojaskrå
Samlet udledning
Danmarks totale udledninger
Tons
Tons CO
2
æ
Tons CO
2
æ
Note: Det er ikke angivet, om ændringer i kulstoflagrene er medregnet.
Kilde: Egen fremstilling baseret på data fra Concito (2021)
Ud fra vores estimater ligger de samlede udledninger forbundet med den danske import af 1.463.402 tons
sojaskrå i udfaldsrummet 789.211 til 2.210.267 tons CO
2
æ afhængigt af fremgangsmåde og antagelser for
livcyklusvurderingen. Selv det høje estimat på lidt over 2 mio. tons CO
2
æ er væsentligt lavere end de
6.156.400 tons CO
2
æ. for Danmarks import i 2018 estimeret af Callesen og Bosselmann (2020), hvor dLUC
også blev anvendt. Foruden en lavere import i 2023 skyldes den store forskel langt overvejende, at vi her i
besvarelsen har taget udgangspunkt i sojaproducerende kommuner i Brasilien uden afskovning af hensyn til
EUDR-antagelsen. Dermed er udledningerne fra ændringer i arealforbrug lavere. Callesen og Bosselmann
(2020) estimerede også de samlede udledninger, når dLUC blev erstattet af en global iLUC (i samme klasse
som anvendt i
Den Store Klimadatabase)
med en antagelse om afskovningsfri import. Dette resulterede i, at
den samlede udledning faldt til 1.748.652 tons CO
2
æ. Dette er stadig væsentligt højere end estimeret i denne
besvarelse ved brug af C-LCA og iLUC, hvilket skyldes antagelsen om fortrængning af palmeolie.
3.2 Klimaaftryk for dansk dyrkede proteinafgrøder til foder
Henrik Thers, Uffe Jørgensen
I delcenarie A, hvor korn udskiftes med kløvergræs til bioraffinering, estimerer
CIRKULÆR-modellen
for det
første en stigning i udledningen af drivhusgasser (metan, lattergas og CO
2
fra fossilt energiforbrug) i forhold
til referencescenariet og for det andet en stor stigning i kulstofbindingen i jorden (og dermed en stor binding
af CO
2
), svarende til en samlet reduktion i de landbrugsrelaterede drivhusgasemissioner med kulstofbinding.
Omlægning til kløvergræs estimeres således til en reduktion i de samlede landbrugsrelaterede udledninger
på omkring 4.400 kg CO
2
æ pr. ha pr. år (tabel 3.3). Stigningen i de landbrugsrelaterede udledninger (uden
kulstofbinding) er generelt domineret af opbevaring og anvendelse af ”plantegylle” bestående af græs-
og
25
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kløverbiomasse efter proteinraffinering og afgasning med et lille bidrag fra øget brændstof- og øvrig direkte
energiforbrug på landbrugsdriften. Årsagen til dette er, at
CIRKULÆR
antager, at plantegyllen returneres til
markerne og erstatter en tilsvarende mængde mineralsk N-gødskning (efter den relevante
udnyttelsesprocent er taget i betragtning). Dette skaber en helt ny pulje af organisk gødning og dermed
direkte emissioner under opbevaring. Dertil kommer en lille stigning i drivhusgasemissioner i form af
indirekte N
2
O-emissioner forårsaget af lidt højere ammoniakfordampning i forbindelse med udbringning af
plantegyllen sammenlignet med mineralsk N-gødskning. Øgede udledninger på marken modvirkes delvis af
et fald i indirekte lattergasudledninger på grund af reduceret kvælstofoverskud (-udvaskning), det vil sige
lavere N
2
O-udledninger i vandområder forårsaget af lavere N-belastninger fra landbruget. Dette skyldes til
dels en reduktion i kvoten for N-gødning til den følgende afgrøde (på grund af indregning af eftervirkningen
fra kløvergræsset), hvis denne er for eksempel korn, hvilket er antaget hvor muligt, samt at der indregnes en
kvælstoflagring fastsat til 10 procent af kulstoflagringen.
CIRKULÆR
estimerer, at en udskiftning af korn med kløvergræs vil resultere i en betydelig stigning i
kulstofbindingen i jorden beregnet som den tilbageværende andel efter 20 år (jævnfør tabel 3.3), det vil sige
kulstof, der indbygges i organisk stof i jorden i det pågældende år, og som forbliver bundet i jorden i 20 år.
Denne stigning i kulstofbindingen er relateret til den høje produktion af biomasse under jorden i kløvergræs
samt udskiftningen af mineralsk gødning med kulstofholdig plantegødning. Endelig resulterer delscenariet i
et tab af kornproduktion (5.800 kg tørstof pr. ha pr. år) som funktion af en reduktion i det samlede areal, der
dyrkes med korn, samt en reduktion i importen af sojalignende protein i størrelsesordenen 1.300 kg råprotein
pr. ha pr. år og i en øget energiproduktion i form af biogas på omkring 109.000 MJ pr. ha pr. år (tabel 3.4).
Delscenarie B, hvor korn udskiftes med lucerne til bioraffinering af biomasse, ligner meget delscenariet med
kløvergræs. Ligesom for kløvergræs produceres store mængder af plantegylle efter bioraffinering og
afgasning af lucernebiomasse ifølge
CIRKULÆR.
Dette forårsager betydelige nye drivhusgasemissioner på
grund af både lagring og udbringning af plantegyllen. Til gengæld er den beregnede drivhusgasudledning fra
gødningstilførsel i lucerne samlet set lavere end i kløvergræs, da lucerne er 100 procent forsynet med
kvælstof via kvælstoffiksering og derfor ikke tildeles mineralsk N-gødning, hvilket medfører lavere direkte og
indirekte lattergasemissioner. Hertil kommer, at der som for kløvergræs sker en reduktion i kvoten for N-
gødning til den følgende afgrøde (på grund af indregning af eftervirkningen fra lucernen), hvis denne er for
eksempel korn, hvilket er antaget hvor muligt. Ligesom for kløvergræs beregner
CIRKULÆR
en betydelig
stigning i kulstoflagring i jord på grund af udbringning af den nye kulstofholdige plantegylle samt på grund af
den øgede underjordiske biomasseproduktion. Dette resulterer i en estimeret samlet reduktion i
landbrugsrelaterede emissioner ved udskiftning af korn med lucerne på godt 3.000 kg CO
2
æ pr. ha pr. år. For
lucerne beregner modellen en erstatning af importeret soja med bioraffineret lucerneprotein på cirka 1.500
kg råprotein pr. ha pr. år med en minimal ændring på import af rapskage samt en biogasproduktion svarende
til cirka 100.000 MJ pr. udskiftet ha pr. år og en reduceret kornproduktion på 6.300 kg tørstof pr. ha pr. år.
I delscenarie C, hvor korn udskiftes med hestebønner til modenhed, viser
CIRKULÆR-beregningerne
en
reduktion i landbrugsemissionerne uden kulstofbinding på cirka 1.200 kg CO
2
æ pr. ha pr. år. Inklusive
kulstofbinding er reduktionen på cirka 700 kg CO
2
æ pr. ha pr. år. Mekanismerne for disse reduktioner er på
sin vis modsatte delscenarierne med grønne afgrøder, det vil sige, at der er en lavere udledning af
drivhusgasser fra landbrug uden inkludering af kulstoflagring sammenlignet med referencescenariet, som så
modvirkes af lavere kulstofbinding i jorden.
26
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0029.png
Tabel 3.3.
Ændrede drivhusgasemissioner pr. ha alternativ afgrøde i forhold til korn
Landbrugsemissioner
Del-
scenarie
A
B
C
Energi
Kg CO
2
æ
254
211
-11
Stald og
lagertab
Kg CO
2
æ
1.347
1.268
-6
Emissioner fra
gødskning
m.m.
Kg CO
2
æ
856
-312
-984
Indirekte N
2
O
fra NO
3
-
udvaskning
Kg CO
2
æ
-666
137
-202
Samlet
Landbrugs-
emissioner
i alt
Kg CO
2
æ
1.792
1.303
-1.203
Kulstof
lagring
C lagret
i 20 år
Kg CO
2
æ
6.196
4.595
-545
Balance
Landbrugs-
emissioner
med C lagring
Kg CO
2
æ
-4.404
-3.292
-658
Note: Tabellen svarer til tabel 3.5 i Thers et al., (2024), men blot for de tre scenarier, der er relevante for denne
besvarelse. Desuden er AR5 benyttet, det vil sige, at der er omregnet fra metan og lattergas til CO
2
æ ved brug af
faktorerne 28 og 265. A: kløvergræs, B: lucerne, C: hestebønner. Positive værdier angiver mere af emissionen/lagringen
i forhold til referencen (og omvendt for negative værdier). Resultaterne i tabellen fremkommer ved at trække værdierne
fra referencescenariet fra delscenariet. Det vil sige, at hvis delscenariets værdi for en given kategori er større end
værdien i referencescenariet, vil resultatet være en positiv forskel, og hvis omvendt en negativ forskel.
Udskiftning af korn med hestebønner til modenhed skønnes at medføre små ændringer i udledninger af
drivhusgasser fra stalden og i forbindelse med lagring af gylle og energiforbrug til markoperationer. Dette
skyldes hovedsageligt, at hestebønner fodres direkte til dyr og derfor ikke producerer raffinerings- eller
afgasningsrester, samt at mængden af planterester efter hestebønner er sammenlignelig med korn. Det er
også grunden til, at biogasproduktionen i dette delscenarie er beregnet til at være nul. Samtidig forventes
udledninger i forbindelse med gødskning at være betydeligt lavere med hestebønner sammenlignet med
referencescenariet, i størrelsesordenen 1.000 kg CO
2
æ pr. ha pr. år. Dette skyldes, at hestebønner er N-
fikserende afgrøder uden N-gødskning, hvilket reducerer både direkte og indirekte lattergasudledninger. Det
lave gødningsbehov i hestebønner kombineret med eftervirkningseffekten, der tilskriver højere udbytter på
den efterfølgende afgrøde samt en kvotereduktion, er også årsag til en forventet reduktion i N-udvaskning
og ammoniakemissioner.
På den anden side anslås kulstofbindingen i jorden at være cirka 500 kg CO
2
æ pr. ha pr. år lavere end i
referencescenariet, da hestebønner ikke producerer nogen plantegylle, der kan returneres til markerne, samt
at der er færre afgrøderester sammenlignet med korn. Endelig forventes delscenariet med hestebønner at
medføre et fald i kornproduktionen på cirka 4.000 kg tørstof pr. ha pr. år. I modsætning til bioraffineret
protein fra kløvergræs erstatter hestebønner importeret rapskage i stedet for soja i
CIRKULÆR-modellen,
hvorfor det fører til en reduceret import af rapskage (cirka 1.200 kg råprotein pr. ha pr. år), men en lidt større
import af soja (cirka 100 kg råprotein pr. ha pr. år på grund af modellens optimering af foderrationer). Da
ændringer i importen er opgjort i kg råprotein, kan tallene for soja og rapskage lægges sammen for at finde
den samlede ændring i sojaimporten. Der er ikke inkluderet energi til forarbejdning eller tørring af
hestebønner i modellen ud over den, der er afsat til indengårdsmekanisering pr. dyr, som for eksempel
dækker energi til kornvalse og kværn.
27
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0030.png
Tabel 3.4.
Ændret miljøpåvirkning og produktion/import pr. ha alternativ afgrøde i forhold til korn
Del-
scenarie
A
B
C
Miljø
Ammoniak-
Nitrat-
udledning udvaskning
Kg N
Kg N
15
-145
4
30
-7
-44
Ændring i import
Rapskage
Kg RP
-7
-1
-1.155
Soja
Kg RP
-1.312
-1.506
106
Ændring i produktion
Protein til human
Korn
konsum
Kg RP
Kg TS
35
-5.801
33
-6.304
0
-4.168
Biogas
MJ
109.237
102.849
-3
Note: Tabellen er svarende til tabel 3.6 i Thers et al. (2024), men blot for de tre relevante scenarier. A: kløvergræs,
B: lucerne, C: hestebønner. Positive værdier angiver mere af miljøtabet/importen/produktionen i forhold til referencen
(og omvendt for negative værdier). TS = Tørstof. RP = Råprotein. Resultaterne fremkommer ved at trække værdierne
fra referencescenariet fra delscenariet. Det vil sige, at hvis delscenariets værdi for en given kategori er større end
værdien i referencescenariet, så vil resultatet være en positiv forskel og hvis omvendt en negativ forskel.
Ud over de landbrugsrelaterede emissioner er de største bidragydere til den totale mængde ændret CO
2
æ i
produktionskæden energiforbrug uden for landbruget, lækagetab fra biogasanlæg og produktion af
mineralsk N-, P- og K-gødning, hvilket vises i tabel 3.5. Den totale ændring i CO
2
æ for et delscenarie skal ikke
ses som et eksakt tal, men som en indikation af, hvad vej emissionerne vil ændre sig (stige eller falde), samt
en indikation af størrelsesordenen. Det skal understreges, at kulstoflagring og konsekvensen af mindre
produceret korn og mere produceret biogas ikke er indregnet i de viste tal i tabel 3.5.
Kløvergræsdelscenariet giver den største stigning i samlet CO
2
æ, hvilket foruden landbrugsemissionerne især
skyldes emissionen fra produktion af yderligere mineralsk kvælstofgødning. Lækage af metan fra
biogasanlæggene bidrager med et positivt bidrag i de delscenarier, der inkluderer øget biogasproduktion. For
lucerne gælder det meste af ovenstående, men lucernedelscenariet medfører en lavere eller tilnærmelsesvist
uændret gødningsimport (P og K), som giver et betydeligt negativt bidrag fra gødningsproduktion. For
hestebønner til modenhed opnås et samlet negativt bidrag af CO
2
æ (lavere emission end
referencesituationen) på grund af mindre gødningsimport, samt at der i modsætning til delscenarierne for
kløvergræs og lucerne ikke opstår en plantegylle med tilhørende emissioner.
Tabel 3.5.
Ændring i samlet drivhusgasudledning (både landbrugs- og ikke-landbrugsemissioner, dog
uden kulstoflagring) samt bidrag fra de tre mest betydende ikke-landbrugskategorier for
delscenarier pr. ha alternativ afgrøde i forhold til korn
Delscenarie
A Kløvergræs
B Lucerne
C Hestebønner
Total
Kg CO
2
æ
3.774
1.124
-2.289
Energi ikke-landbrug
Kg CO
2
æ
1.298
1.178
55
Lækage af biogas
Kg CO
2
æ
562
529
0
Produktion af gødning
Kg CO
2
æ
79
-1.895
-1.137
Note: Tabellen svarer til tabel 3.7 i Thers et al., (2024), men blot for de tre relevante scenarier. Desuden er AR5 benyttet,
det vil sige, at der er omregnet fra metan og lattergas til CO
2
æ ved brug af faktorerne 28 og 265. Positive værdier angiver
mere af miljøtabet/importen/produktionen i forhold til referencescenariet (og omvendt for negative værdier).
Resultaterne fremkommer ved at trække værdierne fra referencescenariet fra det alternative delscenarie. Det vil sige,
at hvis det alternative scenaries værdi for en given kategori er større end værdien i referencescenariet, så vil resultatet
være en positiv forskel og hvis omvendt en negativ forskel.
28
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
3.3 Samlet oversigt over klimaaftryk for en reduceret import af sojaskrå og en
tilsvarende øget dansk produktion af proteinafgrøder
Aske Skovmand Bosselmann, Henrik Thers, Uffe Jørgensen, Olivia Frandsen
Nedenstående tabel 3.6 giver et overblik over drivhusgasudledningerne med udgangspunkt i de
præsenterede resultater for de to scenarier for en reduceret import af sojaskrå og en tilsvarende øget
produktion af protein fra enten kløvergræs, lucerne eller hestebønner. Herudover tilføjes
drivhusgasudledningen for en merproduktion af hvede og byg i andre lande i Europa svarende til reduktionen
i den danske produktion som resultat af en arealomlægning fra korn til foderprotein (se detaljer i bilag E).
Drivhusgasudledningen for import af sojaskrå angives ved den nuværende import med landbrugsproduktion
og forarbejdning til sojaskrå samt transport til Danmark. Drivhusgasudledningen angives ligeledes ved en
reduceret import af soja på henholdsvis 15 og 30 procent. Udledninger vises ved anvendelse af A-LCA og
dLUC, jævnfør tabel 3.1, og ved anvendelse af C-LCA og iLUC, jævnfør tabel 3.2. For førstnævnte leder en
reduktion i sojaimporten på 15 procent til en reduktion i udledninger på 331.540 tons CO
2
æ, svarende til
forskellen mellem de samlede udledninger for den fulde import i 2023 og for 85 procent af importen i 2023.
Anvendes i stedet C-LCA og iLUC, er reduktionen i udledninger i scenariet på 15 procent på 118.382 tons som
resultat af
en fremtidig reduceret efterspørgsel efter sojaskrå på 219.510 tons
(15 procent af 2023-importen).
Ordlyden i kursiv er væsentlig her, da den afspejler situationen, der betragtes ved LCA-fremgangsmåden. Det
skal her bemærkes, at det kun er udledningen beregnet ved brug af A-LCA og dLUC, som kan sammenlignes
med tidligere beregninger præsenteret i notater fra IFRO (for eksempel Bosselmann og Callesen, 2020) og i
Energistyrelsens globale afregning, hvor sidstnævnte alene fokuserer på udledninger fra ændringer i
arealanvendelsen (Energistyrelsen, 2022).
For den danske produktion af henholdsvis kløvergræs, lucerne og hestebønner beregnes arealbehovet ved
at antage, at reduktionen i råprotein fra sojaskrå kan erstattes af råprotein fra en af de tre øgede danske
proteinafgrøder, jævnfør tabel 3.4. Flere studier har vist, at det er muligt at erstatte soja med lokale
danskproducerede proteinkilder uden negative effekter på tilvækst eller sensorisk kvalitet, og at en
udskiftning på 15-30 procent ikke bør være problematisk (Hansen et al., 2021; Stødkilde-Jørgensen et al.,
2023).
29
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0032.png
Tabel 3.6.
Drivhusgasudledninger for scenarier for reduceret import af sojaskrå på henholdsvis 15
og 30 procent og en tilsvarende øget produktion af dansk foderprotein fra enten kløvergræs, lucerne
eller hestebønner i denne forbindelse
Scenarier for dansk sojaimport og proteinproduktion
Import 2023, tons
Arealforbrug, ha
Sojaskrå Råprotein, tons
Globalt klimaaftryk ved iLUC, tons CO
2
æ
Globalt klimaaftryk ved dLUC, tons CO
2
æ
Arealbehov i Danmark, når soja erstattes, ha
Kløver-
græs
Danmarks landbrugsemissioner, tons CO
2
æ
Kulstoflagring i jorden (optag), tons CO
2
æ
Produktionens klimaaftryk, tons CO
2
æ
Fortrængt korn, globalt klimaaftryk, tons CO
2
æ
Arealbehov, når soja erstattes, ha
Danmarks landbrugsemissioner, tons CO
2
æ
Lucerne Kulstoflagring i jorden (optag), tons CO
2
æ
Produktionens klimaaftryk, tons CO
2
æ
Fortrængt korn, globalt klimaaftryk, tons CO
2
æ
Arealbehov, når soja erstattes, ha
Heste-
bønner
Danmarks landbrugsemissioner, tons CO
2
æ
Kulstoflagring i jorden (udledning), tons CO
2
æ
Produktionens klimaaftryk, tons CO
2
æ
Fortrængt korn, globalt klimaaftryk, tons CO
2
æ
Nuværende
sojaimport og
aftryk
1.463.402
655.738
684.872
789.211
2.210.267
Ændring ved
15 % reduceret
sojaimport
-219.510
-98.361
-102.731
-118.382
-331.540
77.885
139.571
-482.578
-235.759
235.652
68.169
88.824
-313.237
-273.290
224.138
97.932
-117.812
53.373
-170.402
212.894
Ændring ved
30 % reduceret
sojaimport
-439.021
-196.721
-205.462
-236.763
-663.080
155.771
279.141
-965.156
-471.518
471.303
136.338
177.649
-626.474
-546.580
448.276
195.864
-235.625
106.746
-340.804
425.789
Note: Sojaskrås klimaaftryk ved C-LCA/iLUC er baseret på tabel 3.2 og ved A-LCA/dLUC på tabel 3.1. Det antages, at
reduceret import af sojaråprotein erstattes 1:1 med de danske proteiner. Danmarks landbrugsemissioner ved danske
øgede proteinproduktioner er baseret på tabel 3.3, og produktionens samlede klimaaftryk er baseret på tabel 3.5,
inklusive C-lagring og eksklusive biogas. Klimaaftryk for fortrængt korn (hvede og byg) er baseret på A-LCA beskrevet i
bilag E. Kulstofoptag og negative udledninger har negativt fortegn.
Med udgangspunkt i arealbehovet og emissionsfaktorer pr. ha som angivet i tabel 3.3 og 3.5 beregnes i tabel
3.6 ovenfor Danmarks landbrugsemissioner, som her består af energiforbrug i landbruget, stald- og lagertab,
emissioner fra gødskning med mere og indirekte N
2
O fra NO
3
-udvaskning. På samme måde beregnes den
samlede C-lagring i jorden og det samlede klimaaftryk for produktionen af de tre proteinkilder for de to
scenarier for henholdsvis 15 og 30 procent reduceret sojaimport. Produktionens samlede klimaaftryk består
her af landbrugsemissioner, C-lagring, produktion af gødning og energiforbrug til transport med mere. For
hvert scenarie beregnes også drivhusgasudledningen for udenlandsk merproduktion af hvede og byg som
erstatning for kornproduktionen, som proteinafgrøderne erstatter herhjemme (se detaljer i bilag E). Dette er
udtryk for en systemudvidelse til indirekte ændringer i arealanvendelse andre steder. Disse udledninger
medtages ikke i eksempelvis EU’s Product Environmental Footprint (PEF) (EC,
2021) og Greenhouse Gas
Protocol (2011), men udregnes her for at belyse størrelsen af udledningerne ved denne systemudvidelse.
30
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0033.png
Negative tal i tabel 3.6 svarer til nettoreducerede udledninger eller optag af C i jorden sammenlignet med
referencescenariet.
Ændringer i drivhusgasudledninger ved brug af biogas som erstatning for naturgas præsenteres særskilt i
tabel 3.7. Der er tale om en forenklet beregning baseret på en antagelse om, at ekstra dyrkning af grønne
afgrøder til protein er koblet med øget biogasproduktion, jævnfør de konkrete delscenarier i afsnit 3.2.
Produktion af biogas praktiseres af de to kommercielle anlæg i Danmark, men fiberfraktionen fra
forarbejdning af kløvergræs og lucerne til protein kunne også anvendes som foder eller bruges til produktion
af materialer. I begge tilfælde ville det også medføre en fortrængning af en drivhusgasudledende produktion.
Som angivet i tabel 3.7 er der tale om en væsentlig fortrængning af drivhusgasudledninger fra naturgas, når
denne erstattes af den producerede biogas, som i sin afbrænding antages at være CO
2
-neutral. Biogas fra
forarbejdning af kløvergræs fra 77.885 ha, svarende til arealet, der er nødvendigt for at erstatte 15 procent
af sojaimporten med kløverprotein, fortrænger drivhusgasudledninger fra naturgas på 425.021 tons CO
2
æ.
Der tages her højde for metanudledning i forbindelse med lækage af biogas under forarbejdningen.
Tabel 3.7.
Fortrængte emissioner ved erstatning af naturgas med biogas fra produktion af danske
proteiner
Delscenarie for
dansk
proteinproduktion
Kløvergræs
Lucerne
Hestebønner
Biogas pr.
ha
MJ pr. ha
109.237
102.849
-3
Fortrængt
naturgas
Tons CO
2
æ pr.
ha
6,019
5,667
Ignoreres
Lækage af
biogas
Tons CO
2
æ pr.
ha
0,562
0,529
0
Fortrængte
emissioner ved
15 % reduceret
sojaimport
Tons CO
2
æ
425.021
350.253
-
Fortrængte
emissioner ved
30 % reduceret
sojaimport
Tons CO
2
æ
850.041
700.506
-
Note: Beregningen fra MJ biogas til fortrængt naturgas forudsætter, at 1 kg naturgas indeholder 49 MJ, og at det udleder
2,7 kg CO
2
ved forbrænding. Der udledes også drivhusgasser fra indvinding og processering af naturgas samt
processering af biogas (opgradering). Disse emissioner er ikke medtaget i beregningen, bortset fra energiforbrug i
biogasanlægget, der er medtaget i tabel 3.5 som energiforbrug fra ikke-landbrug. Samlede fortrængte emissioner er
baseret på arealer i tabel 3.6.
3.3.1 To eksempler på beregning af erstatning af sojaskrå
Grundet forskelle i metoder, antagelser og systemafgrænsning er det ikke muligt at beregne et samlet facit
for de globale og nationale drivhusgasudledninger ved en ændring fra importeret sojaskrå til
danskproduceret grønt protein. I stedet hjælpes læseren med eksempler på opstilling af udledninger fra de
enkelte komponenter beskrevet i dette notat, når visse metoder og antagelser vælges for en given situation,
hvor der skelnes mellem det globale klimaaftryk og Danmarks klimaaftryk. Danmarks klimaaftryk refererer
her til udledninger for aktiviteter i Danmark, uanset om de tilhører landbruget eller andre sektorer, hvilket
betyder, at energiforbrug til transport er medtaget, og at produktion af gødning ikke er medtaget. Tabel 3.8.
viser forskellige udledninger for to eksempler. Eksempel 1 består af 15 procent reduceret import af sojaskrå
med 1) anvendelse af A-LCA og dLUC til beregning af udledninger herfra, 2) erstatning af soja med kløvergræs
med samlede udledninger fra landbrugsproduktion og forarbejdning af kløvergræs inklusive C-lagring i
jorden, energiforbrug i transport og produktion af gødning, 3) fortrængning af korn til andre europæiske
lande ved A-LCA og dLUC og 4) erstatning af naturgas med biogas. I eksempel 2 erstattes 15 procent af
importeret sojaskrå ligeledes med kløvergræs, men der gøres brug af C-LCA og iLUC for soja alene, og
31
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0034.png
eksemplet forholder sig udelukkende til landbrugsemissioner uden C-lagring. Udledninger under hver af de
to eksempler kan ikke summeres, men giver et indblik i størrelsesforholdene for udledninger under de valgte
antagelser med mere.
Tabel 3.8.
Udledninger fra processer i to beskrevne eksempler, hvor import af sojaskrå erstattes af
kløvergræs, med udvalgte metoder og antagelser
Processer i eksempel 1
15 % reduceret import af sojaskrå, A-LCA og dLUC
Produktion af kløvergræs, samlet klimaaftryk med C-lagring
Fortrængning af kornproduktion til udlandet, A-LCA og dLUC
Fortrængning af naturgas med biogas (forbrænding)
Processer i eksempel 2
15 % reduceret import af sojaskrå, C-LCA og iLUC
Produktion af kløvergræs, kun landbrugsemissioner
-118.382
139.571
139.571
Globalt klimaaftryk Danmarks klimaaftryk
Tons CO
2
æ
Tons CO
2
æ
-331.540
-235.759
-229.606
235.652
-425.021
-425.021
Note: Eksempler er beskrevet i brødtekst. Klimaaftryk refererer til ændringer i forhold til den nuværende situation.
Tabellerne præsenteret i afsnit 3.3 giver som skrevet ikke mulighed for at vise et entydigt facit for det globale
og det nationale klimaaftryk ved erstatning af soja med danskproducerede proteiner. Dette kan uden tvivl
være ganske forvirrende, endda frustrerende, men baggrunden for det er en væsentlig del af konklusionen i
dette notat, nemlig at vurdering af klimaaftryk for ændringer i globale værdikæder i høj grad beror på valg af
metode, antagelser og systemafgrænsning. Der er ikke konsensus i den videnskabelige litteratur angående
disse valg, og derfor har vi vist resultater fra forskellige metoder for en reduceret sojaimport samt resultater
for forskellige afgrænsninger af produktionssystemer. Hvis man ønsker gentagne vurderinger, der kan
sammenlignes, og hvor deres udvikling følges over tid, kan man med fordel udvælge én fremgangsmåde, én
række af antagelser for afledte effekter og valg af enten allokering eller systemudvidelse samt en defineret
systemafgrænsning og fremover anvende disse for alle globale og nationale aktiviteter og deres
drivhusgasudledninger. Dette er for eksempel tilfældet i de harmoniserede retningslinjer fra EU's PEF (EC,
2021) og Greenhouse Gas Protocol (2011), som begge inkluderer brugen af dLUC, men ikke iLUC, da
sidstnævnte er forbundet med for stor usikkerhed (EC, 2021; Mogensen et al., 2020).
4. Metode for de nationale opgørelser
Mette Hjorth Mikkelsen, Steen Gyldenkærne
DCE er ansvarlig for at udarbejde og indrapportere den nationale emissionsopgørelse for drivhusgasser til EU
og til FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) på vegne af Miljøministeriet samt Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet. Indrapporteringen sker en gang årligt i form af et specifikt dataformat kaldet
Common Reporting Format (CRF) samt en dokumentationsrapport,
National Inventory Report
(NIR), med en
beskrivelse af datagrundlaget og de anvendte metoder for beregningen. Den seneste afrapporterede NIR
afleveret i foråret 2024, hvor emissionen er opgjort frem til år 2022, og således er opgørelsen opgjort to år
bagud (Nielsen et al., 2024). Beregningsmetoder og afrapportering skal følge internationalt vedtagne
retningslinjer under UNFCCC, som henviser til
2006 IPCC Guidelines
(IPCC, 2006) og
2014 Wetlands
Supplement
(IPCC, 2014a). Som supplement er der for afrapporteringen fra 2024 IPCC’s
2019 Refinement
(IPCC, 2019), som indeholder en opdatering for nogle af emissionskilderne. IPCC’s retningslinjer omfatter en
32
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0035.png
konkret beskrivelse af de metoder, som skal anvendes til beregningen af emissioner baseret på en række
standardfaktorer. Dog anvendes der i beregningen en række nationale data, fordi det er vurderet, at disse i
højere grad afspejler de faktiske drifts-, jord- og klimaforhold i Danmark end IPCC-standardfaktorer.
Opgørelserne til UNFCCC er opdelt i fem overordnede sektorer: energi (herunder transport), industrielle
processer og produktanvendelse, landbrug, arealanvendelse (LULUCF - Land Use, Land-Use Change and
Forestry) og affald. Adskillelsen mellem sektorerne er ikke nødvendigvis logiske i forhold til den praktiske
drift inden for landbrugsområdet. For eksempel hører emissioner fra landbrugsaktiviteter som kørsel med
landbrugsmaskiner, opvarmning af landbrugsbygninger og energiproduktionen fra biogasanlæg under
energisektoren. Det er også vigtigt at pointere, at den nationale emissionsopgørelse alene tager højde for
forholdene i Danmark, og således tages der i opgørelsen ikke højde for emissionen fra importerede varer
som for eksempel sojaprodukter til foder eller emissioner knyttet til produktionen af handelsgødning.
Ligeledes tages der heller ikke i opgørelsen højde for eksporterede produkter som for eksempel svinekød og
mælkepulver. IPCC’s retningslinjer tilskriver således, at den nationale opgørelse er relateret til de emissioner,
der kan tilskrives den produktion, der sker i Danmark, uafhængigt af den eksport og import af produkter, som
foregår. Det betyder også, at rammesætningen for en beregning baseret på en LCA-tilgang er væsentlig
anderledes end den, som anvendes i den nationale opgørelse.
Tabel 4.1.
Emissionskilder i landbrugssektoren
Navn på udledningskilde
Husdyrs fordøjelse
Håndtering af husdyrgødning (stald + lager)
Handelsgødning
Husdyrgødning udbragt
Slam
Øvrige organiske N-gødninger
Urin og gødning afsat af græssende dyr
Afgrøderester
Mineralisering
Dyrkning af organisk jord
Atmosfærisk deposition af NH
3
og NO
x
Kvælstofudvaskning og afstrømning
Afbrænding af halm og afgrøderester
Kalkning
Urea
Øvrige mineralske kulstofholdige gødninger
Drivhusgas og evt. bemærkning
CH
4
CH
4
, N
2
O
N
2
O
N
2
O
N
2
O
N
2
O, industrislam og N fra bioforgasset biomasse
N
2
O
N
2
O
N
2
O, nettomineralisering af kvælstof fra tab af organisk stof i
landbrugsjord
N
2
O, fra organiske landbrugsjorde opgjort i LULUCF
N
2
O-, NH
3-
og NO
x
-emissioner fra gødningshåndtering i stald/lager
og fra udbragt N
N
2
O
N
2
O, CH
4
CO
2
CO
2
CO
2
Kilde: Egen fremstilling baseret på IPCC-retningslinjer (IPCC, 2006; IPCC, 2019)
Tabel 4.1 ovenfor viser de emissionskilder der er medtaget i landbrugssektoren. Landbrugssektoren omfatter
emissioner fra husdyrproduktionen og fra dyrkning af landbrugsjord. I relation til husdyrproduktion opgøres
emissionen af metan (CH
4
) fra husdyrenes fordøjelsesproces samt CH
4
og lattergas (N
2
O) fra håndtering af
husdyrgødning i stald og lager. Fra dyrkning af landbrugsjorden opgøres direkte N
2
O-emissioner fra udbragt
handels- og husdyrgødning, græssende dyr, afgrøderester samt indirekte N
2
O-emissioner fra udvaskning og
33
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0036.png
atmosfærisk deposition. Dertil kommer CO
2
-emissioner fra kalkning og kulstofholdige handelsgødninger samt
N
2
O- og CH
4
-emissioner fra afbrænding af afgrøderester.
LULUCF-sektoren omfatter både udledninger og optag af drivhusgasser som et samlet nettoregnskab over de
årlige ændringer i kulstofpuljerne, både kulstof i den levende og døde biomasse (se tabel 4.2). Opgørelsen,
baseret på IPCC-retningslinjer, er bygget op omkring kendskab til, hvordan Danmarks areal fordeler sig
imellem seks definerede arealklasser, omdriftsareal, permanente græsarealer, skov, vådområder, befæstede
arealer (by og infrastruktur) og øvrige arealer. Sidstnævnte dækker over klitter, sten med videre, som ikke
antages at have ændringer i kulstofpuljerne. Hvert år laves der et kort, som er en væg-til-væg opgørelse over,
hvordan arealanvendelsen fordeler sig
–
den såkaldte arealmatrice.
Scenarierne med en reduktion i import af soja og en tilsvarende øget produktion af proteinafgrøder i
Danmark vil berøre emissionskilder på tværs af både landbrugs- og LULUCF-sektoren, da de har betydning
for både kvælstof- og kulstoftilførslen til jorden. I de følgende afsnit beskrives det, hvordan en reduktion i
import af soja vil påvirke beregningen for henholdsvis landbrugs- og LULUCF-sektoren.
Tabel 4.2.
Emissionskilder i LULUCF-sektoren
Navn på udledningskilde
Skov
Landbrugsarealer
Vådområder
By- og infrastruktur
Græsarealer
Øvrige arealer
Drivhusgas og evt. bemærkning
CO
2
, C-ændringer i levende og død biomasse og jord, inkl. arealomlægning til
Skov
CO
2
, C-ændringer i biomasse og mineraljord under arealomlægning til
Landbrugsareal
CO
2
, inkl. områder under arealomlægning til
Vådområder
CO
2
, C-ændringer i biomasse og jord under arealomlægning til
By- og
infrastruktur
CO
2
, C-ændringer i biomasse og mineraljord under arealomlægning til
Græsarealer
Omfatter klitter, sten med mere. Her antages ingen ændringer for C.
4.1 Konsekvens for landbrugssektoren ved en reduktion i import af soja
En øget dansk produktion af bælgsæd og proteinafgrøder som følge af en reduktion i import af soja vil betyde
en ændring i sammensætningen af afgrøder, hvilket vil påvirke beregningen af N
2
O-emission fra
afgrøderester, fra anvendelsen af handelsgødning og fra kvælstofudvaskningen til rodzone, vandløb og hav.
N
2
O-emissionen beregnes med en IPCC-standardfaktor på 0,01 kg N
2
O-N pr. kg N i afgrøderesterne. I IPCC-
retningslinjer (IPCC, 2019) er der angivet et beregningsgrundlag for 24 overordnede afgrødekategorier. N-
indholdet i afgrøderesterne beregnes på baggrund af høstudbyttet og IPCC- standardfaktoren for forholdet
mellem det høstede udbytte og N-indholdet af de afgrøderester, der efterlades på jorden efter høst. Desuden
er der i beregningen taget højde for sædskifte, det vil sige, om afgrøden er etårig eller flerårig. I beregningen
anvendes nationale data for høstudbytte, tørstofindhold og høstning af halm/top. Således afhænger N
2
O-
emissionen af N-indholdet, som varierer fra afgrøde til afgrøde og også mellem årene. Hestebønner og soja
vil begge høre under samme kategori,
Beans and pulses,
mens lucerne har sin egen kategori ligesom
græs/kløver. Dog skelnes der i beregningen mellem græs/kløver i omdrift og uden for omdrift, fordi der i
beregningen tages højde for, hvor ofte der sker en ompløjning på arealet. I den seneste nationale opgørelse
er N-indholdet i afgrøderester for
Beans and pulses
opgjort til 44 kg N pr. ha, mens lucerne og kløvergræs i
34
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
omdrift er estimeret til henholdsvis 70 kg N og 75 kg N pr. ha. Afgrøderesterne i kornarealer varierer mellem
55 og79 kg N pr. ha. Dog er N-indholdet i vinterhvede højere, svarende til 110 kg N pr. ha. Konsekvensen af
øget dyrkning af bælgsæd og proteinafgrøder i Danmark i beregningen af N
2
Oemissionen vil således afhænge
af, hvad der tidligere blev dyrket på disse arealer.
Beregning af N
2
O-emissionen fra udbringning af gødning på marken er direkte afhængig af mængden af N,
der udbringes. Såfremt øget dyrkning af bælgsæd og proteinafgrøder vil betyde en reduktion i N-
gødskningen, vil dette medføre et fald i N
2
O-emissionen fra udbragt gødning og omvendt for et øget N-
gødskningsbehov. Ligeledes er beregningen af N
2
O-emissionen fra N-udvaskning også direkte knyttet op mod
mængden af N udbragt på landbrugsjorden. Det skal dog pointeres, at den nationale emissionsopgørelse af
beregningen af N-udvaskningen er baseret på data fra NOVANA - Det Nationale Program for Overvågning af
Vandmiljøet og Naturen.
Såfremt scenariet med reduktion i importen af soja medfører ændringer i malkekvægs fodersammensætning,
kan dette påvirke beregningen af CH
4
-emissionen fra dyrenes fordøjelse. I den nationale opgørelse anvendes
en metandannelsesfaktor, Ym, som beregnes af AU’s Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab. Ym-
faktoren er baseret på det gennemsnitlige foderindtag.
4.2 Konsekvens for LULUCF-sektoren ved en reduktion i import af soja
Den nationale drivhusopgørelse for landbrugsarealer for levende biomasse er baseret på, at mængden af
levende over- og underjordisk biomasse er en konstant, som er uafhængig af afgrødesammensætningen. Den
nuværende konstant er baseret på den maksimale mængde af biomasse stående på en mark for et
gennemsnitskornsædskifte og høstudbytterne for perioden 2000-2009 lige før høst (Nielsen et al, 2024).
Denne tilgang er i overensstemmelse med IPCC’s retningslinjer (IPCC, 2006, 2019). Udskiftning af en
kornafgrøde med en græs-/bælgsædsafgrøde vil med den nuværende metode ikke medføre ændringer i
vurderingen af mængden af levende biomasse. DCE overvejer i øjeblikket, om der skal laves en mere
differentieret tilgang til biomasseopgørelsen med flere afgrøder og årlige opdateringer, men der er ikke taget
beslutning om dette endnu.
For ændringer i jordpuljen anvendes en kombination af faste udledningsestimater for organiske jorder og en
dynamisk modellering med
C-TOOL
for mineraljorder. Erstatning af en kornafgrøde med en
græsafgrøde/bælgsæd på en organisk jord vil fremover ikke medføre ændringer i udledningsestimatet pr. ha,
da disse afgrødetyper har de samme udledningsestimater pr. ha.
Når der skrives “fremover”,
skyldes det, at
der i senest afleverede opgørelse til UNFCCC og EU i 2024 (Nielsen et al., 2024) skelnes mellem udledningerne
fra henholdsvis korn og græs på de organiske jorder. Dette vil blive ændret i den opgørelse, som sker i 2025,
som følge af en omlægning af metoden, som anvendes for organiske jorder.
For mineraljorder, hvor de fleste arealer med kløvergræs og bælgsæd må formodes at blive placeret, vil
effekten ved erstatning af en kornafgrøde med en bælgsæd medføre en mindre kulstoflagring, fordi
bælgsædens bidrag til jordpuljen fra efterladte planterester og rødder er lille i forhold til en kornafgrøde. Ved
en vurdering af kornafgrødens bidrag til C-puljen i jorden tages der hensyn til efterspørgslen efter halm.
Efterspørgslen efter halm forventes at være konstant. Derfor vil en subsidiering af korn med bælgsæd fjerne
al den producerede halm på arealet og kun efterlade stub og rødder som input til C-puljen i modsætning til
et vedvarende kornareal, hvor den producerede halmmængde betragtes som overskudshalm og derfor
returneres til jordens C-pulje.
35
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
En subsidiering af korn med kløvergræs i omdrift vil øge C-inputtet til jorden, fordi en kornafgrøde inklusive
halm har et generelt mindre C-input til jorden end en kløvergræsafgrøde. Kløvergræsafgrøden vil have et
årligt input på 8,7 tons C pr. ha i
C-TOOL-modelleringen
i modsætning til en mindre mængde fra en
kornafgrøde på 4-6 tons C pr. ha afhængig af afgrøde. De 4-7 tons C pr. ha varierer ud fra naturgivne forhold
og kornafgrøde. Af denne mængde vil cirka 1,4 tons C stamme fra halm. Subsidiering af korn med kløvergræs
vil samtidig mindske C-inputtet fra efterafgrøder, fordi dette ikke vil være muligt i det pågældende sædskifte.
C-inputtet fra én efterafgrøde er opgjort til 2,2 tons C pr. ha. Effekten af en substituering fra korn til
kløvergræs vil reducere efterafgrødekravet/efterafgrødearealet. Denne effekt vil variere mellem områder
som følge af, at kravet til efterafgrøder er betinget af N-udvaskningen i det pågældende område.
N
2
O-udledningen vil være påvirket af, hvilke afgrøder der vælges. Hvor kornet erstattes af en
bælgsædsafgrøde, vil der ske en reduktion i den direkte N
2
O udledning som følge af et mindre
handelsgødningsforbrug. Ændringen sker i handelsgødningsforbruget som følge af, at
husdyrgødningsmængden ikke forventes at blive påvirket af en ændring i afgrødesammensætningen. Ved
subsidiering til en kløvergræsafgrøde forventes det, at handelsgødningsforbruget vil stige fra de nuværende
gennemsnitlige gødningsnormer på 140-200 kg N pr. ha til 250-300 kg N pr. ha.
Som følge af de mangeartede forhold, som har indflydelse på drivhusgasudledningen, er der ikke foretaget
konkrete beregninger for de forskellige substitutioner.
5. Diskussion af metoder, antagelser og resultater
5.1 Udregning af klimaaftryk for sojaimport
Aske Skovmand Bosselmann, Olivia Frandsen
På baggrund af data fra nylige studier og databaser, som præsenteret i tabel 3.1, beregnes de samlede
udledninger fra Danmarks import af sojaskrå i 2023 til
2.210.267 tons CO₂æ.
Denne beregning er baseret på
anvendelsen af A-LCA-metoden og inkluderer dLUC samt økonomisk allokering. Ved denne tilgang tildeles
sojaskrå 68 procent af de samlede udledninger fra produktionen af soja baseret på værdien af henholdsvis
sojaolie og sojaskrå. Desuden er det antaget, at importen overholder EUDR og derfor ikke har medført
afskovning siden 2020. Bosselmann og Callesen (2020) estimerede Danmarks samlede importrelaterede
udledninger fra sojaskrå i 2018 til 6.156.400 tons CO₂æ,
når dLUC var inkluderet. Dette var ligeledes på
baggrund af empiriske studier fra tilgængelige kilder i 2020. Flere faktorer er medvirkende til den betydelige
variation i resultaterne. For det første anvender Bosselmann og Callesen (2020) en masseallokering på 78,7
procent til sojaskrå, hvor vi i vores analyse har benyttet en økonomisk allokering på 68 procent. Valget af
allokeringsmetode er velkendt for at have indflydelse på resultatet af LCA-analyser, men som beskrevet i
afsnit 2.1 er forskellene for sojaskrå relativt små.
En anden forskel skyldes et fald i den danske import af sojaskrå. Fra 2018, som er året, Bosselmann og
Callesen (2020) refererer til, til 2023 er importen af sojaskrå faldet med cirka 150.000 tons. Samtidig er der
sket en ændring i oprindelsen af Danmarks sojaimport henimod mindre import fra Sydamerika og en større
import fra USA, hvor produktionen af sojabønner har færre udledninger sammenlignet med Sydamerika.
Dette er grundet, at det meste soja i USA oprinder fra etablerede landbrugsområder, som har lavere
udledninger sammenlignet med sydamerikansk produktion, som er forbundet med konvertering af naturlig
vegetation. Den tredje og største årsag er dog, at vi i dette notat antager, at produktionen af soja overholder
36
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
EUDR og derfor ikke har medført konvertering af skovområder efter 2020. Vi har i dette notat så vidt muligt
ekskluderet områder med skovdække for at sikre, at afskovning ikke har fundet sted i forbindelse med
sojaproduktionen. Det har en væsentlig betydning for de samlede udledninger i en dLUC-betragtning, at
sojaproduktionen ikke har fundet sted i tidligere skovområder. Det medfører, at vores resultater
undervurderer de faktiske udledninger fra sojaproduktionen, selvom denne lever op til EUDR.
Skovkonvertering i dLUC inddrager typisk konvertering de seneste 20 år, hvor udledningen fra rydning og
afbrænding fordeles over en 20-årig periode. Det vil sige, at skovrydning i en årrække før den 31. december
2020, hvilket er i overensstemmelse med EUDR, stadig skal tælles med. Bosselmann og Callesen (2020)
inkluderer udledninger for soja produceret i tidligere skove, hvilket medfører, at udledninger for skovrydning
medtages i dLUC, hvorfor deres emissionsfaktorer for arealanvendelse i Sydamerika er væsentlig højere.
Blandt de primære forskelle på C-LCA-metoden anvendt i
Den Store Klimadatabase
og i A-LCA-metoden
anvendt i de empiriske studier og databaser er, at C-LCA forsøger at inddrage alle typer af udledninger fra en
ændring i efterspørgsel, inklusive udledninger fra produktion af maskiner, bygninger og endda uddannelse af
medarbejdere. Disse udledninger er dog for en afgrødeproduktion så små, at de praktisk taget bliver
ubetydelige i det store regnestykke (Schmidt, 2024). Dermed bliver forskellen på en C-LCA og A-LCA ofte
begrænset til forskellen på iLUC og dLUC, systemudvidelse versus allokering, samt, hvilken data der er brugt
til at estimere blandt andet brug af kvælstofgødning. Til sidstnævnte benytter CarbonCloud (2024) FAOSTAT-
data fra 2022, mens
Den Store Klimadatabase
(Concito,2021) ligeledes bruger FAOSTAT-data, men fra 2020.
Som eksempel er forskellen i udledninger fra produktionen af europæisk hvede og byg, som rapporteret af
henholdsvis CarbonCloud og
Den Store Klimadatabase,
hovedsageligt relateret til forskelle i udledninger fra
arealanvendelse og lattergas.
Anvendelse af økonomisk allokering i A-LCA og systemudvidelse i C-LCA, herunder specifikt antagelsen om,
at sojaolie erstatter og fortrænger palmeolie, er den største enkeltstående årsag til forskellen på de to
udregninger i denne besvarelse. Som tidligere beskrevet ville en antagelse under C-LCA-metoden om, at
sojaolie erstatter rapsolie i stedet for palmeolie, føre til væsentligt højere samlede emissionsfaktorer for
sojaskrå. I tabel3.2 ville den samlede emissionsfaktor for sojaskrå fra Brasilien for eksempel blive fordoblet.
Omvendt, hvis klimaaftrykket for palmeolieproduktion var 20 procent højere end angivet i
Den Store
Klimadatabase,
ville den samlede emissionsfaktor i tabel 3.2 for sojaskrå fra USA blive negativ. Med andre
ord ville forbrug af mere sojaskrå være positivt for klimaet, hvilket umiddelbart virker kontraintuitivt, men er
et resultat af beregningsmetoden under antagelse af systemudvidelse. Dette illustrerer endnu engang, hvilke
roller antagelser og systemafgrænsning har i LCA beregninger.
Et sidste væsentligt diskussionspunkt er, at EUDR først implementeres pr. den 30. december 2024
–
eventuelt
med 12 måneders ekstra indfasning, som diskuteres i skrivende stund
–
og i begyndelsen kun vil gælde for
større virksomheder. Denne gradvise implementering gør det uklart, hvordan mindre virksomheder vil
påvirkes. Det kan potentielt betyde, at der vil være en overgangsperiode, hvor det danske marked stadig vil
modtage soja fra områder med risiko for afskovning, da fuld overholdelse af forordningen endnu ikke vil være
gældende for alle aktører. Derudover er det centralt at bemærke, at der på nuværende tidspunkt mangler
entydige indikatorer, der kan fastslå, om den nuværende sojaimport stammer fra områder påvirket af
skovrydning. Selvom EUDR sigter mod at skabe gennemsigtighed og bæredygtighed i forsyningskæderne, er
det uklart, hvordan håndhævelse og kontrol vil foregå i praksis, samt om de nødvendige sporingsmekanismer
vil være tilstrækkeligt udviklet til at sikre, at alle relevante aktører overholder de nye krav. Heraf kommer
behovet for den nuværende diskussion af en udskydelse. Samlet set kan EUDR være et vigtigt skridt mod
37
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
forsyningskæder afkoblet skovrydning, men der er flere udfordringer forbundet med at sikre en effektiv
implementering og håndhævelse samt med at måle de reelle klimaeffekter af sojaimporten i
overensstemmelse med forordningen.
5.2
CIRKULÆR’s
resultater
Henrik Thers, Uffe Jørgensen
På baggrund af de beregnede delscenarier fører øget dyrkning af proteinafgrøder i Danmark til udledning af
flere drivhusgasser for de to delscenarier med grønne afgrøder og færre drivhusgasser for delscenariet med
hestebønner til modenhed. For alle tre delscenarier er der i tillæg til CO
2
æ beregnet ammoniakfordampning
og nitratoverskud, ændringer i sojaimporten og kornproduktionen/eksporten samt ændringer i
kulstoflagringen. For de grønne afgrøder er der i tilgift en produktion af biogas. Besvarelsen her skal komme
med et bud på ændringen i drivhusgasemissionerne ved at importere mindre soja og som en følge af et skifte
fra korn til proteinafgrøder ved at eksportere mindre korn. Omregningen af den producerede biogas sker ved
en simpel fortrængning af naturgas. Ændringen af kulstof i de mineralske jorde hører til
landbrugsemissionerne og udgør i beregningerne et afgørende element for opgørelserne af
nettodrivhusgasudledningen ved proteinproduktion i dansk landbrug, som opgjort med
CIRKULÆR-modellen.
Kulstoflagring kan regnes på mange måder. Her er det den mængde af det tilførte kulstof, som er tilbage i
jorden efter 20 år, der indregnes. Beregningerne er baseret på
C-TOOL,
og der er differentieret mellem
forskellige kulstoftyper, hvilket for eksempel giver en højere andel af lagret kulstof for input af afgasset
plantegylle end for kulstof i ikke-afgasset plantebiomasse, fordi førstnævnte antages at have en
langsommere nedbrydning i jorden. Til gengæld er en andel af kulstoffet i det afgassede materiale blevet
omsat ved afgasningen. Denne metode er så vidt vides ikke tidligere anvendt i denne form for
systembetragtninger. Det vurderes dog, at metoden giver et mere retvisende resultat, end hvis der ikke
differentieres mellem kulstoftyper, når det gælder beregning af kulstoflagring (Hansen et al., 2020).
Forskellen i kulstoflagringen mellem delscenarierne vurderes at være reel, uanset om der lagres i absolutte
mængder eller ikke, da kulstof, som tilføres jorden, vil blive i jorden et antal af år, og dette er ifølge
C-TOOL
stort set uafhængigt af jordens kulstofindhold i forvejen. I
CIRKULÆR
forudsættes en kobling til N-lagring ved
forholdet 10:1 (C:N), så en tiendedel af den beregnede kulstoflagring svarer til kvælstoflagringen. Men her
skal det nævnes, at N-lagringen kun finder sted, indtil en ny ligevægt for jordens kulstofindhold indtræffer.
Herefter vil et eventuelt øget kulstofinput ikke længere bidrage med en kvælstoflagring i forhold til
basisscenariet på trods af et fortsat kulstofinput. Det betyder, at der ved et ekstra kulstofinput til jorden sker
en ændret kulstoflagring (men måske ikke nettolagring), også efter 20 år, hvorimod N-lagringen ophører, når
en ny ligevægt opnås efter omtrentligt 20 år på trods af en fortsat uændret tilførsel af C (og N) til jorden.
Samtidig øges jordens frugtbarhed og dermed de potentielle udbytter, hvilket ikke er medregnet.
Beregningen af nitratudvaskningen i
CIRKULÆR
beror på en balancetilgang og en afsluttende kobling til
kvælstoflagring/mineralisering på baggrund af den beregnede kulstoflagring og C:N-forholdet 10:1. Det
betyder, at metodevalget for kulstoflagring og den medfølgende indvirkning på resultatet også påvirker
modellens estimering af nitratudvaskningen. Da den valgte metode for beregning af kulstoflagring resulterer
i en forholdsvist høj lagring, så vil effekten på nitratudvaskningen også gå forholdsvist meget i en reducerende
retning sammenlignet med et metodevalg for kulstoflagring, der medfører en lavere kulstof- og dermed
kvælstoflagring. Det er dog vurderingen, at et 20-årigt perspektiv for kulstoflagring vil være mere retvisende
38
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
for kvælstoflagringen og dermed for N-overskuddet i de første 20 år end et for eksempel 100-årigt
tidsperspektiv.
Produktionen af biogas er ligesom de andre ændringer i import/produktion (soja og korn) ikke omregnet til
CO
2
æ i modellen
CIRKULÆR.
Man kan gøre dette ved at lade biogassen substituere fossil naturgas. Da der i
CIRKULÆR
er tale om ikke-opgraderet gas, vil det ikke være rimeligt at sammenligne med naturgas, der er af
almindelig kvalitet og klar til brug i for eksempel kraftværker. Men man kan lave en forsimplet substitution
ved blot at fortrænge den direkte CO
2
, som udledes, når naturgas brændes af, fordi biogassen er CO
2
-neutral
og derfor kan brændes af uden at udlede klimagasser i beregningsteknisk forstand. Hvis 1 kg naturgas sættes
til 49 MJ, samt at 1 kg naturgas udleder 2,7 kg CO
2
æ ved afbrænding, så svarer bidraget fra den fortrængte
naturgas i kløvergræsdelscenariet og lucernedelscenariet til henholdsvis 6.000 og 5.700 kg CO
2
æ pr. ha. Dette
er ganske markante størrelser, som vil påvirke den samlede drivhusgasbalance, hvis de inkluderes.
Den inkluderede kløvergræsafgrøde er højtydende og er valgt, fordi den repræsenterer et realistisk bud på
en fremtidig afgrøde, hvor græsarten er strandsvingel eller rajsvingel, der har højere udbytter end almindelig
rajgræs, som normalt anvendes til fodergræs. I bioraffineringsanlægget forudsættes ekstraktion af 55
procent af proteinindholdet til foderbrug, hvilket er mere, end de kommercielle anlæg opnår i dag, men som
forsøg har vist, at det er muligt at opnå. Yderligere neddeling af græsset før ekstraktion af protein kan øge
udbyttet, men det er en afvejning af omkostninger og gevinster herved. I tilfælde af at den forudsatte
ekstraktionseffektivitet ikke kan opnås, vil der skulle dyrkes flere ha med grønne afgrøder for at dække den
lavere sojaimport. Hvis de kommercielle anlæg for eksempel ender med at anvende den halve
ekstraktionseffektivitet, vil arealbehovet være det dobbelte. Herudover vil der være en række afledte
effekter, hvoraf en øget mængde af plantegylle og derfor mere tab af N ved udbringning er blandt de
væsentligste. Herudover vil der også blive en højere biogasproduktion og et mindre behov for tilførsel af
handelsgødning sammenlignet med de nuværende resultater.
5.3
CIRKULÆR:
forskelle til DCE’s nationale opgørelse
Henrik Thers, H., Uffe Jørgensen, U.
Det er vigtigt at understrege, at
CIRKULÆR
ikke er sat i verden for at lave nationale opgørelser. Der er to
vigtige årsager til, at
CIRKULÆR
adskiller sig fra at lave en national opgørelse. For det første er
CIRKULÆR
lavet til at kunne sammenligne scenarier, hvilket vil sige, at der skal være en referencesituation. På denne
måde kan
CIRKULÆR
komme med et bud på konsekvensen af en kompliceret systemændring i landbruget,
og man kan dykke ned i tallene og få en forklaring på de fremkomne ændringer i for eksempel udledningen
af CO
2
æ.
CIRKULÆR
forudsætter stabile systemer, som hver især er uændrede over en årrække, og der tages
derfor udgangspunkt i gennemsnitsbetragtninger. I virkeligheden er hvert år forskelligt
–
selv i et relativt
stabilt system. I den nationale opgørelse er beregningen for et givent år baseret på arealanvendelsen og
husdyrproduktionen det pågældende år og reflekterer derfor årsvariationerne, hvilket ikke er tilfældet i
CIRKULÆR.
For det andet er
CIRKULÆR
er lavet til at udtale sig om fremtidige systemændringer. Det vil sige,
at den information og de beregninger, som
CIRKULÆR
lægger til grund for et scenarie, beror på et datainput,
der på en hensigtsmæssig måde kan beskrive fremtidens produktionssystem. Som eksempel kan det nævnes,
at handelsgødningsforbruget i
CIRKULÆR
beregnes ud fra afgrødevalg, normgødskning, produktion af
husdyrgødning og andre organiske gødninger samt overførsel af organiske gødninger fra det konventionelle
til det økologiske system. Den nationale opgørelse kan lave et statistisk udtræk og på den måde anvende den
39
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
faktiske mængde for et specifikt år. På tilsvarende vis er beregningerne i
CIRKULÆR
og i den nationale
opgørelse væsensforskellige i mange andre sammenhænge.
Herunder er der forsøgt redegjort for, hvorvidt de ændringer i et landbrugssystem, som medfører en
beregnet ændret udledning af CO
2
æ i CIRKULÆR, også ville blive medtaget i den nationale opgørelse. Det er
gjort fra
CIRKULÆR’s
perspektiv, og DCE beskriver i afsnit 3.4, hvordan den nationale opgørelse beregner
drivhusgasemissioner fra landbruget.
I forhold til kulstoflagring benytter
CIRKULÆR C-TOOL
(Taghizadeh-Toosi et al., 2014), og ifølge denne model
lagres input af kulstof i mineralske jorde lige længe i jorden uafhængigt af mængden af kulstof i forvejen (som
til gengæld er afgørende og tages i betragtning i
C-TOOL,
når balancen mellem kulstof i jord og atmosfære
beregnes). I en livscyklusanalyse ville man derfor kunne anvende metoden fra
CIRKULÆR
principielt for
ethvert antal år. Hvis man også ønsker at forholde sig til balancen af kulstof mellem jorden og atmosfære
(CO
2
), skal det også tages i betragtning, at det kulstof, der tilføres jorden, løbende respireres og kommer op
af jorden igen som CO
2
. I
CIRKULÆR
anvendes en forholdsvist kort tidshorisont på 20 år for beregning af
kulstoflagring, hvilket giver en høj lagring. Til gengæld må det forventes, at den beregnede årlige
kulstoflagring kun kan fortsætte i en relativ kort årrække, som også kunne være i størrelsesordenen 20 år
(kan være 20-100 år). Herefter vil det stadig gavne klimaet at tilføre jorden kulstof, men balancen mellem
kulstof i jorden og i atmosfæren vil ikke ændre sig væsentligt længere, og den nationale opgørelse vil derfor
principielt ikke kunne indregne en kulstoflagring ud over denne tidshorisont. Herudover er beregningen af
kulstofinput fra afgrøderne meget betydende for resultatet.
CIRKULÆR
anvender allometriske koefficienter
listet i tilknytning til
C-TOOL.
De allometriske koefficienter angiver kulstofinput fra for eksempel
afgrøderester og rødder i forhold til de høstede udbytter. Det vil sige, at inputtet af kulstof stiger med
udbyttet. Den nationale opgørelse anvender en kombination af udbytteafhængige allometriske koefficienter
og faste faktorer og er derfor i mindre grad koblet til direkte til udbytteniveauet.
Lattergastab fra stalde fra organiske gødninger beror i
CIRKULÆR
generelt på det danske normsystem, hvor
den nationale opgørelse i højere grad beror på IPCC-værdier. For N
2
O fra lager af organiske gødninger
benytter
CIRKULÆR
samme IPCC-emissionsfaktorer, som den nationale opgørelse gør.
Emissionsfaktoren for ammoniaktab fra mineralsk kvælstofgødning, der leder til indirekte lattergastab, er i
CIRKULÆR
taget direkte fra den nationale opgørelses beregning af gennemsnittet på baggrund af de
anvendte gødningstyper. Ammoniaktab fra udbringning af husdyrgødning beror ligeledes på
gennemsnitsbetragtninger for de forskellige husdyrgødningstyper beregnet af DCE, hvor ammoniaktab fra
stalde i CIRKULÆR beror på det danske normsystem.
Der bruges samme emissionsfaktor for lattergas (1 procent af N) for udbragt gødning, planterester og
ammoniaktab (indirekte lattergastab) og tilnærmelsesvis samme emissionsfaktor for kvælstof udvasket som
nitrat i
CIRKULÆR
og den nationale opgørelse.
CIRKULÆR
bruger en kvælstofbalancetilgang til estimeringen
af nitratudvaskning, hvor den nationale opgørelse bruger NOVANA-data. Mineraliseret/lagret kvælstof fra/i
jordpuljen medtages i både den nationale opgørelse og i
CIRKULÆR
og er koblet til ændringerne i jordens
kulstofpulje, men beregningen af dette sker ikke på samme måde.
Lækage fra biogasanlæg er i
CIRKULÆR
forudsat at være en procent af den samlede gasproduktion, hvor DCE
forudsætter et højere niveau for lækagetab. Dog forholder DCE sig ikke til en fremtidig større produktion af
biogas baseret på grøn biomasse, hvilket er det,
CIRKULÆR
beregner konsekvensen af.
40
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0043.png
Energiforbruget i landbruget opgøres ikke som en landbrugsemission i den nationale opgørelse, men det
medtages i
CIRKULÆR,
for eksempel diesel til markoperationer, stalde og indengårdsmekanisering.
Referencer
Bosselmann, A. S., & Callesen, G. E. (2020). Ændringer i drivhusgasudledninger fra arealanvendelse
som følge af dansk import af afskovningsfri soja og palmeolie. Københavns Universitet, Institut for
Fødevare- og Ressourceøkonomi. IFRO Udredning Nr. 2020/16.
https://curis.ku.dk/ws/portalfiles/portal/243860957/IFRO_Udredning_2020_16.pdf
Børsting, C. F., Hellwing, A. L. F., Sørensen, M. T., Lund, P., van der Heide, M., Møller, S. H., Kai, P.,
Nyord, T., Aaes, O., Clausen, E., Tybirk, P., Holm, M., Hansen, M .N., Jensen, H. B., & Bækgaard, H.,
(2021). Normtal for husdyrgødning. Aarhus Universitet, DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og
Landbrug. DCA Rapport nr. 191.https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport191.pdf
Callesen, G. E., Gylling, M., & Bosselmann, A. S. (2020). Den danske import af soja 2017-2018: Hvor
store arealer beslaglægger den i producentlandene, og hvor stor andel af den importerede soja
anvendes til svine- og mælkeproduktion? Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og
Ressourceøkonomi. IFRO Udredning Nr. 2020/03.
https://curis.ku.dk/ws/portalfiles/portal/236266436/IFRO_Udredning_2020_03.pdf
CarbonCloud. (2024). Soybean meal.
https://apps.carboncloud.com/climatehub/product-
reports/id/117445633181
Castanheira, É. G., & Freire, F. (2013). Greenhouse gas assessment of soybean production:
Implications of land use change and different cultivation systems. Journal of Cleaner Production,
54, 49–60.
https://doi.org/10.1016/j.jclepro.2013.05.026
Concito (2021). Den store Klimadatabase: Version 1.1.
https://denstoreklimadatabase.dk/
Danmarks Statistik. (2024a). FODER1:Foderforbruget efter fodermiddel, oprindelse og enhed.
https://www.statistikbanken.dk/FODER1
Danmarks Statistik. (2024b). KN8Y: Im- og eksport KN (EU Kombineret nomenklatur) efter im- og
eksport, varer, land og enhed.
https://www.statistikbanken.dk/KN8Y
Dreoni, I., Matthews, Z., & Schaafsma, M. (2022). The impacts of soy production on multi -dimensional
well-being and ecosystem services: A systematic review. Journal of Cleaner Production , 335,
130182.
https://doi.org/10.1016/j.jclepro.2021.130182
EC (2021). Commission recommendation (EU) 2021/2279 of 15 December 2021 on the use of the
Environmental Footprint methods to measure and communicate the life cycle environmental
performance of products and organisations. European Commission. Official Journal of the
European Union, European Commission.
https://eur-lex.europa.eu/legal-
content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A32021H2279
Energistyrelsen (2022). Global afrapportering 2022 (GA22): Danmarks import og forbrug af soja.
Baggrundsnotat nr. 9.
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/9._baggrundsnotat_ -
_import_og_forbrug_af_soja.pdf
41
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0044.png
Escobar, N., Tizado, E. J., zu Ermgassen, E. K. H. J., Löfgren, P., Börner, J., & Godar, J. (2020). Spatially-
explicit footprints of agricultural commodities: Mapping carbon emissions embodied in Brazil’s soy
exports. Global Environmental Change, 62, 102067.
https://doi.org/10.1016/j.gloenvcha.2020.102067
Eurostat. (2024). EU trade since 1988 by HS2-4-6 and CN8.
https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/ds-045409__custom_12570095/default/table
FAOSTAT (2024). Crops and livestock products. Food and Agriculture Organization Statistics.
https://www.fao.org/faostat/en/#data/QCL
Frandsen, O., Bosselmann, A. S., Hansen, H. O., & Hasler, B. (2023). Grønne proteinkilder til
foderstoffer. Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. IFRO Udredning
Nr. 2023/07.
https://curis.ku.dk/ws/portalfiles/portal/340104307/IFRO_Udredning_2023_07.pdf
Garofalo, D. F. T., Novaes, R. M. L., Pazianotto, R. A. A., Maciel, V. G., Brandão, M., Shimbo, J. Z., &
Folegatti-Matsuura, M. I. S. (2022). Land-use change CO2 emissions associated with agricultural
products at municipal level in Brazil. Journal of Cleaner Production, 364 , 132549.
https://doi.org/10.1016/j.jclepro.2022.132549
Garrett, R. D., Levy, S. A., Gollnow, F., Hodel, L., & Rueda, X. (2021). Have food supply chain policies
improved forest conservation and rural livelihoods? A systematic review. Environmental Research
Letters, 16(3), 033002.
https://doi.org/10.1088/1748-9326/abe0ed
Greenhouse Gas Protocol (2011). Product Life Cycle Accounting and Reporting Standard. World
Resources Institute & World Business Council for Sustainable Development.
https://ghgprotocol.org/sites/default/files/standards/Product-Life-Cycle-Accounting-Reporting-
Standard_041613.pdf
Hansen, J. H., Hamelin, L., Taghizadeh-Toosi, A., Olesen, J. E., & Wenzel, H. (2020). Agricultural
residues bioenergy potential that sustain soil carbon depends on energy conversion pathways.
Global Change Biology Bioenergy, 12(11), 1002-1013.
https://doi.org/10.1111/gcbb.12733
Hansen N. P., Johansen M., Wiking L., Larsen M., Lund P., Larsen T., & Weisbjerg, M.R. (2021). Fava
beans can substitute soybean meal and rapeseed meal as protein source in diets for lactating dairy
cows. Journal of Dairy Science, 104(5), 5508-5521.
https://doi.org/10.3168/jds.2020-19577
IPCC (2006). 2006 IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories. Intergovernmental Panel
on Climate Change.
https://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2006gl/
IPCC (2014a). 2013 Supplement to the 2006 IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories:
Wetlands. Hiraishi, T., Krug, T., Tanabe, K., Srivastava, N., Baasansuren, J., Fukuda, M. and Troxler,
T.G. (red.). Intergovernmental Panel on Climate Change. IPCC, Switzerland.
https://www.ipcc.ch/site/assets/uploads/2018/03/Wetlands_Supplement_Entire_Report.pdf
IPCC (2014b). Climate Change 2014: Synthesis Report. Contribution of Working Groups I, II and III to
the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change . Core Writing
Team, R.K. Pachauri & L.A. Meyer (red.). Intergovernmental Panel on Climate Change. IPCC,
Geneva, Switzerland.
https://www.ipcc.ch/site/assets/uploads/2018/02/SYR_AR5_FINAL_full.pdf
42
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0045.png
IPCC (2019). 2019 Refinement to 2006 IPCC Guidelines for National Green-house Gas Inventories.
Intergovernmental Panel on Climate Change.
https://www.ipcc-
nggip.iges.or.jp/public/2019rf/index.html
Landbrugsstyrelsen (2019). Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2019
til 31. juli 2020.
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/mof/spm/390/svar/1629898/2143391.pdf
Landbrugsstyrelsen (2020). Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2020
til 31. juli 2021.
https://lbst.dk/Media/638530101417300356/Vejledning_om_goedsknings-
_og_harmoniregler_2020_2021.pdf
Lathuilliere, M. (2022). Argentina: The overlooked hub of South American soy. Trase.
https://trase.earth/insights/argentina-the-overlooked-hub-of-south-american-soy
Miljøministeriet. (2023). EU-forordningen mod global skovrydning og skovforringelse (EUDR).
https://mst.dk/erhverv/skovbrug/eu-forordningen-mod-global-skovrydning-og-skovforringelse-
eudr/
Mogensen, L., Trydeman Knudsen, M., Dorca-Preda, T., Nielsen, N. I., Kristensen, I. S., & Kristensen, T.
(2018). Bæredygtighedsparametre for konventionelle fodermidler til kvæg
–
metode og
tabelværdier. Aarhus Universitet, DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og Landbrug. DCA Rapport
nr. 116.
https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport116.pdf
Mogensen, L., Trydeman Knudsen, M., Hashemi, F., Jensen, A., & Kristensen, T. (2020). Vidensyntese
om livscyklusvurderinger og klimaeffektivitet i landbrugssektoren. Aarhus Universitet, DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og Landbrug. DCA Rapport nr. 200.
https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport200.pdf
National Agricultural Statistics Service. (2024). CroplandCROS.
https://croplandcros.scinet.usda.gov/
Nielsen, O.-K., Plejdrup, M. S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M. H.,
Albrektsen, R., Hjelgaard, K., Fauser, P., Bruun, H. G., Levin, L., Callisen, L. W., Andersen, T. A.,
Johannsen, V.K., Nord-Larsen, T., Vesterdal, L., Stupak, I., Scott-Bentsen, N., Rasmussen, E.,
Petersen, S. B., Baunbæk, L., & Hansen, M. G. (2024). Denmark's National Inventory Report 2024.
Emission Inventories 1990-2022 - Submitted under the United Nations Framework Convention on
Climate Change. Aarhus University, DCE
–
Danish Centre for Environment and Energy. Scientific
Report No. 494.
https://dce2.au.dk/pub/SR494.pdf
NorFor (u.å.).
https://www.norfor.info/
Parajuli, R., Langford, Q., Tong, D., Moberg, E., & Thoma, G. (2022). Measuring and Mitigating GHGs:
Soy. Markets Institute, World Wildlife Fund.
https://files.worldwildlife.org/wwfcmsprod/files/Publication/file/4a8ktqu76j_soy_final.pdf
Peixoto, L., Enggrob, K.L., Martins, J.T., Rasmussen, J., & De Notaris, C. (under udarbejdelse). Grain
legumes combined with cover crops secure positive residual N effects in food production systems.
Reis, T., & Moro, Y. P: (2022). Connecting exports of Brazilian soy to deforestation. Trase.
https://doi.org/10.48650/S8VZ-1033
43
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0046.png
Schmidt, J. H., Weideman, B. P., & Brandao, M. (2015). A framework for modelling indirect land use
changes in Life Cycle Assessment. Journal of Cleaner Production, 99, 230-238.
https://doi.org/10.1016/j.jclepro.2015.03.013
Schmidt, J., Merciai, S., Eliassen, J., Serena, L., Muñoz, I., & Lindberg, J. (2024). The Big Climate
Database: Version 1.2: Methodology report.
https://denstoreklimadatabase.dk/files/media/document/Methodology_report_The_Big_Climate_
Database_20240920_0.pdf
SEGES (u.å.). LandbrugsInfo.
https://www.landbrugsinfo.dk/
Statista. (2024). Major soybean producing U.S. states from 2019 to 2023.
https://www.statista.com/statistics/192076/top-10-soybean-producing-us-states/
Stødkilde-Jørgensen, L., Mogensen, L., Bache, J. K., Ambye-Jensen, M., Vinther, J., & Jensen, S. K.
(2023). Local protein sources for growing-finishing pigs and their effects on pig performance,
sensory quality and climate impact of the produced pork. Livestock Science , 267, 105128.
https://doi.org/10.1016/j.livsci.2022.105128
Sustainable Solutions Corporation. (2024). Life Cycle Assessment of U.S. Soybeans, Soybean Meal, and
Soy Oil.
https://www.nopa.org/wp-content/uploads/2024/02/2024-US-Soy-LCA-Study_PEER-
REVIEW-FINAL.pdf
Taghizadeh-Toosi, A., Christensen, B. T., Hutchings, N.J., Vejlin, J., Kätterer, T., Glendining, M. &
Olesen, J. E. (2014). C-TOOL: A simple model for simulating whole-profile carbon storage in
temperate agricultural soils. Ecological Modelling, 292, 11-25.
https://doi.org/10.1016/j.ecolmodel.2014.08.016
Thers, H., Dalsgaard, T., Jensen, S., Mendanha, T., Rasmussen, J., Uldall-Jessen, L., Odgaard, M., Vélez,
J., Thorsøe, M., Stone, T., Mäenpää, M., Enggrob, K., Martins, J., Peixoto, L. , & Jørgensen, U,
(2024). Klima- og miljøeffekter ved øget dyrkning af bælgsæd/proteinafgrøder. Aarhus Universitet,
DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og Landbrug. Rådgivningsnotat fra DCA
–
Nationalt Center
for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.
https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/383184752/Notat_get_produktion_af_proteinafgr_der_2
606_2024.pdf
Trase. (2022a). Argentina Soy (2019)
–
Trade volume (t) by Province of production. Argentina Soy
(2019)
–
Trade volume (t) by Province of production.
https://trase.earth/explore/supply-
chain/argentina/soy?chartType=sankey&year=2019&indicator=volume&dimension=region_produc
tion_1&dimension=port&dimension=exporter_group&dimension=country_of_destination&hideDo
mestic=false
Trase. (2022b). Brazil Soy flows (2020) -Trade volume.
https://trase.earth/explore/supply-
chain/brazil/soy?chartType=sankey&year=2020&indicator=volume&dimension=region_production
_1&dimension=exporter_group&dimension=importer_group&dimension=country_of_import&hide
Domestic=false
UN Comtrade. (u.å.). UN Comtrade Database. United Nations Comtrade.
https://comtradeplus.un.org/
44
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0047.png
University of Missouri. (2024). Soybean facts and Figures. University of Missouri.
https://extension.missouri.edu/programs/soybean/soybean-facts-and-
figures%20World%20Population
US EPA. (2024). Inventory of U.S. Greenhouse Gas Emissions and Sinks: 1990 -2022. United States
Environmental Protection Agency.
https://www.epa.gov/system/files/documents/2024-04/us-ghg-
inventory-2024-main-text_04-18-2024.pdf
World Population Review. (2024). Soybean Production by State 2023.
https://worldpopulationreview.com/state-rankings/soybean-production-by-state
45
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0048.png
Bilag A. Brasiliens arealanvendelse og sojaproduktion
Produk on ( a )
7.410.616
710.7 6
ocan ns
Ba ia
Mato rosso
oi s
Minas erais
Mato rosso
do ul
o Paulo
Paran
io rande
do ul
Po ered by Bing
Microso , Open treetMap
Figur A1.
Brasiliens sojaproduktionsområder i 2020 fordelt mellem stater og målt i ha
Kilde: Egen fremstilling baseret på data fra Trase (2022b).
Tabel A1.
Danmarks, Tysklands og Hollands sojaimport fra Brasilien i 2020 fordelt mellem
produktionsstater og målt i tons
Danmark
Staters eksport
Mato Grosso
Rio Grande
(Pampa)
Parana
Minas Gerais
Goias (Cerrado)
Andre
Ukendt
I alt
Kilde: Trase (2022b)
do
Sul
Tons
69.932
63.368
42.816
35.712
26.342
11.290
0
249.460
Procent
28
25
17
14
11
5
0
100
Tyskland
Tons
197.809
201.254
156.201
20.552
96.866
364.584
454.850
1.492.116
Procent
13
13
10
1
6
24
30
100
Holland
Tons
1.217.993
542.198
515.113
79.839
182.409
581.721
846.902
3.966.175
Procent
31
14
13
2
5
15
21
100
Brasilien er verdens største sojaproducent og -eksportør. Ifølge Trase (2022b) producerede Brasilien i 2022
næsten 135 mio. tons soja, hvoraf 105 mio. tons blev eksporteret.
46
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Figur A1 ovenfor illustrerer Brasiliens sojaarealer opdelt mellem ni produktionsstater i 2020. Mato Grosso,
Rio Grande do Sul, Paraná og Goiás er de fire stater med den største sojaproduktion (Trase, 2022b). Det er
væsentligt at understrege, at en betydelig del af Brasiliens produktion er uidentificeret, hvilket er markeret
med gråt i figur A1. Desuden skal det bemærkes, at dataene stammer fra 2020 og muligvis har ændret sig
siden, hvilket kan resultere i et mindre præcist billede af den aktuelle situation for Brasiliens sojaproduktion.
Tabel A1 præsenterer de stater, hvorfra Danmark, Tyskland og Holland importerede soja i 2020. Da Tyskland
og Holland står for henholdsvis 24 og 11 procent af Danmarks sojaimport, er det relevant at identificere
oprindelsen af sojaen, som disse to lande importerer. De største eksportstater er i høj grad de samme som
de største produktionsstater, nemlig Mato Grosso, Rio Grande do Sul og Paraná.
47
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0050.png
Bilag B. USA's arealanvendelse og sojaproduktion
USA er verdens næststørste sojaproducent og Danmarks næststørste eksportør heraf. Ifølge Statista (2024)
blev der i 2023 produceret omkring 4,16 mia. bushels sojabønner i USA, hvilket svarer til cirka 113,152 mio.
tons. Produktionen har været jævnt stigende siden 2001, hvor den lå på omkring 2,9 mia. bushels (78,88 mio.
tons). Dog var der et fald på næsten 106 mio. bushels fra 2022 til 2023. De førende sojabønneproducerende
stater er Illinois, Iowa, Minnesota, Indiana og Ohio, som illustreret på figur B1.
ekta r
4. 50.525
1. 02.0 0
Nort Dakota
Minnesota
out Dakota
Nebraska
o a
O io
llinois
ndiana
ansas
Missouri
Po ered by Bing
eoNames, Microso , om om
Figur B1.
De ti største sojaproducerende stater i USA målt i ha areal
Kilde. Egen fremstilling baseret på data fra University of Missouri (2024).
Den største sojaproduktion findes i det øvre Midtvesten, hvor mere end 80 procent af USA's samlede
sojabønneproduktion finder sted (National Agricultural Statistics Service, 2024). Denne region bidrager
generelt væsentligt til den samlede landbrugsproduktion, da den drager fordel af en kombination af gunstige
klimaforhold, frugtbar jord og en veletableret landbrugsinfrastruktur, som understøtter storskaladyrkning af
blandt andet sojabønner (World Population Review, 2024). Storskalaproduktion af sojabønner i USA
begyndte først i det 20. århundrede. På trods af den hurtige vækst i sojaproduktionen kan der argumenteres
for, at der ikke har været betydelige ændringer i arealanvendelsen, hvor naturområder er blevet omdannet
til landbrug. Udvidelsen af sojabønnearealet har primært erstattet andre landbrugssystemer, ofte ved at
implementere rotationssystemer med en 50-50 majs-sojabønne-rotation (Statista, 2024)
48
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0051.png
Bilag C. Argentinas arealanvendelse og sojaproduktion
Argentina er Danmarks tredjestørste eksportør i 2023. Der har været et fald i Danmarks import fra Argentina
fra 504.797 tons i 2020 til 91.412 tons i 2023 målt i sojaskrå. Trods dette fald er Argentina fortsat en førende
producent og eksportør af sojaskrå, primært til EU. Mellem 2015 og 2019 eksporterede Argentina over 200
mio. tons, hvoraf 67 procent var sojaskrå. Argentina spiller også en vigtig rolle i Sydamerikas
landbrugsforsyningskæder med en stor forarbejdningsindustri, der kan knuse 62 mio. tons sojabønner årligt
til sojaskrå, -mel og -olie, som eksporteres til foder, madolie og biodiesel. Dette betyder, at Argentina også
importerer betydelige mængder soja fra andre sydamerikanske lande (Lathuilliere, 2022).
Produk on ( a .)
ujuy
.221. 75
alta
Formosa
C aco
u
Catamarca
an ago
del Estero
Corrientes
M
2
anta Fe
C rdoba
an uis
Entre
os
a Pampa
Buenos ires Province
Po ered by Bing
Microso , Open treetMap
Figur C1.
Argentinas sojaproduktionsområder i 2020 fordelt mellem stater og målt i ha
Kilde: Egen fremstilling baseret på data fra Trase (2022a).
49
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0052.png
Tabel C1.
Danmarks import af soja i 2019 fordelt mellem produktionsprovinser i Argentina
Eksportprovinser i Argentina
Cordoba
Santa Fe
Buenos Aires
Santiago Del Estero
Entre Rios
La Pampa
Chaco
San Luis
Ukendt
i alt
Kilde: Trase (2022a).
Danmarks import, tons
137.409
102.413
63.372
14.860
12.825
5.915
3.684
520
47.908
388.908
Procent
35
26
16
4
3
2
1
0
12
100
Cordoba, Santa Fe og Buenos Aires er de tre provinser, som står for langt største delen af sojadyrkning
(sammenlagt 86 procent af Argentinas sojaproduktion) samt eksporten til Danmark (Trase, 2022a). Det er
vigtigt at fremhæve, at dataene er fra 2019. Dertil har der været en nedgang i Argentinas produktion og
eksport af soja. Derfor forventes det, at tallene er faldet siden. Dog kan figur C1 og tabel C1 stadig give en
indikator for, hvilke områder Danmarks importeret soja kommer fra. Dertil viser tabel C1 også, at 12 procent
af den eksporterede soja fra Argentina er ukendt.
50
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0053.png
Bilag D. Emissionsfaktorer fra kilder
Tabel D1.
Emissionsfaktorer for hvert led i sojaskrås livscyklus samt referencer
CO
2
æ (tons pr. ton
sojaprodukt)
dLUC
Kilde
Primær
produktion
Kilde
Lokal transport
Kilde
Brasilien
(Cerrado)
1,789
Garofalo et al.
(2022)
0,347
CarbonCloud
(2024)
0,210
Brasilien
(traditionel)
0,683
Garofalo et al.
(2022)
0,347
CarbonCloud
(2024)
0,070
Argentina/Para-
guay
0,865
Garofalo et al.
(2022)
0,327
CarbonCloud
(2024)
0,070
Escobar (2020)
USA/Canada
-0,06
US EPA (2024)
0,436
CarbonCloud
(2024)
0,009
Sustainable
Solutions
Corporation
(2024)
0,118
Sustainable
Solutions
Corporation
(2024)
0,251
Mogensen et al.
(2018)
Resten af verden
0,069
CarbonCloud
(2024)
0,487
CarbonCloud
(2024)
0,067
CarbonCloud
(2024)
0,170
Parajuli et al.
(2022)
0,173
Mogensen et al.
(2018)
Escobar (2020) Escobar (2020)
Forarbejdning
0,140
0,147
0,110
Kilde
Transport til
Danmark
Kilde
Escobar (2020) Escobar (2020)
Escobar (2020)
0,288
Mogensen et al.
(2018)
0,288
Mogensen et
al. (2018)
0,257
Mogensen et al.
(2018)
Note: dLUC står for arealændringer. Primærproduktion omfatter alle udledninger fra landbruget. Forarbejdning
refererer til processen, hvor sojabønner omdannes til sojaskrå, hvilket antages at foregå i produktionslandet.
Transporten til Danmark refererer til skibstransporten af sojaskrå.
51
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 97: Orientering om redegørelse om soja, grøn protein og klimaaftryk, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2934622_0054.png
Bilag E. Emissioner forbundet med byg og hvede i udlandet
En dansk produktion af foderproteiner vil kræve et væsentligt landbrugsareal i Danmark, som dermed ikke
kan anvendes til det eksisterende formål. Mens
CIRKULÆR
anvender hvede som marginalafgrøden, som
proteinafgrøderne erstatter, antager vi her, at en udvidelse af proteinafgrøder i større skala vil erstatte
vinterhvede og vårbyg i lige andele. Da Danmark eksporterer en stor del af den nuværende kornproduktion,
vil en arealændring til proteinafgrøder betyde mindre eksport. En afledt effekt heraf er, at den fortrængte
hvede og byg produceres andetsteds. I relation til den øgede proteinafgrødeproduktion i Danmark er dette
en indirekte ændring i arealanvendelse, da det er ændringer, som sker uden for det system (produktionen af
afgrøder i Danmark), som undersøges. Af denne grund medtages emissioner herfra ikke i eksempelvis PEF
(EC, 2021) og Greenhouse Gas Protocol (2011.). Af hensyn til en beskrivelse af et udvidet system, hvor
indirekte ændringer medtages, udregner vi her emissionerne relateret til den fortrængte hvede og byg. Med
udgangspunkt i handelsdata fra Danmarks Statistik (2024b) og produktionsdata fra FAOSTAT (2024) antager
vi her, at produktionen af hvede og byg flytter til Tyskland, Frankrig og Storbritannien. I tabel E1 nedenfor
vises klimaaftrykket for den fortrængte danske produktion af byg og hvede, som rykkes til udlandet, baseret
på emissionsfaktorer fra
Den Store Klimadatabase
(Concito, 2021) og CarbonCloud (2024). Førstnævnte
anvender en C-LCA og iLUC og er udtryk for ændringen i efterspørgsel i de tre lande, mens sidstnævnte
anvender en A-LCA og dLUC og er udtryk for klimaaftrykket for den absolutte merproduktion baseret på
retrospektive emissionsfaktorer. Numerisk er emissionsfaktorerne for C-LCA de højeste, og forskellen består
hovedsageligt i brugen af iLUC fremfor dLUC og forskelle i udledning af lattergas fra landbruget, formentlig
grundet forskellige antagelser om gødskningsniveauet i de to databaser. Ændringer i international transport
med mere er ikke medtaget i udregningerne i tabel E1.
Tabel E1.
Globale klimaaftryk ved kornproduktion flyttet ud af Danmark
Delscenarie for dansk proteinproduktion
Korn arealreduktion i Danmark, ha
Kløvergræs
Kornproduktion flyttet ud af Danmark, tons TS
A-LCA globalt klimaaftryk, tons CO
2
æ
C-LCA globalt klimaaftryk, tons CO
2
æ
Korn arealreduktion i Danmark, ha
Lucerne
Kornproduktion flyttet ud af Danmark, tons TS
A-LCA globalt klimaaftryk, tons CO
2
æ
C-LCA globalt klimaaftryk, tons CO
2
æ
Korn arealreduktion i Danmark, ha
Hestebønner
Kornproduktion flyttet ud af Danmark, tons TS
A-LCA globalt klimaaftryk, tons CO
2
æ
C-LCA globalt klimaaftryk, tons CO
2
æ
Ved 15 % reduceret
sojaimport
77.885
451.813
235.652
430.286
68.169
429.738
224.138
409.262
97.932
408.181
212.894
388.733
Ved 30 % reduceret
sojaimport
155.771
903.626
471.303
860.571
136.338
859.476
448.276
818.524
195.864
816.362
425.789
777.465
Note: Det antages, at de danske proteinafgrøder fortrænger byg og hvede ligeligt, og at produktionen flytter til Tyskland,
Frankrig og Storbritannien i lige andele. Emissionsfaktorer for C-LCA og A-LCA er fra henholdsvis
Den Store
Klimadatabase
(Concito, 2021) og CarbonCloud (2024). Emissionen for A-LCA er anvendt i tabel 3.6. TS = tørstof.
52