MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Orientering om Miljøstyrelsens genbesøg af sagen om Kronospans forurening af det lokale vandmiljø, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 96
Offentligt

NOTAT

BILAG 1

J.nr. 2023 - 71011

Ref. kahkr/mooes

Den 4. november 2024

Orientering til Miljø- og Fødevareudvalget om Miljøstyrelsens

genbesøg af sagen om Kronospans forurening af det lokale

vandmiljø

Miljøstyrelsen har nedenfor udarbejdet en kort beskrivelse af styrelsens genbesøg

af 7. september 2024 i sagen om Kronospans forurening af det lokale vandmiljø og

vurderingen af, om virksomheden kan drages til ansvar for forureningen.

Notatet tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens genbesøg af 7. september 2024 samt

kritikken fra professor Peter Pagh og professor emaritus Ellen Margrethe Basse,

som gav anledning til genbesøget.

Sagens baggrund

Miljøstyrelsen overtog den 1. juli 2017 myndighedskompetencen efter

miljøbeskyttelsesloven for spånpladeproducenten Kronospan ApS fra Syddjurs

Kommune.

Kronospan havde på daværende tidspunkt i en årrække udledt forurenet

overflade- og tagvand til den nærliggende Pindstrup Bæk, der løber i Ryom Å.

Virksomheden og Syddjurs Kommune havde i flere år arbejdet på forskellige

renseløsninger. Miljøstyrelsen vurderede den 5. januar 2018

–

på baggrund af

spildevandsanalyser for 2. halvår 2017 - at den ansøgte renseløsning ikke kunne

rense spildevandet tilstrækkeligt til, at fortsat udledning ville kunne accepteres.

Efter anvisning og håndhævelse fra Miljøstyrelsen blev udledningen bragt til ophør

ved udgangen af 2019, hvor Kronospan etablerede eget renseanlæg, og det

forurenede overflade- og tagvand blev tilsluttet forsyningsselskabets kloaksystem.

Indtil udledningen ophørte i 2019, var den reguleret af en ældre miljøgodkendelse

fra 2000, der kun indeholdt begrænsede grænseværdier for de forurenende stoffer

i udledningen. Syddjurs Kommune gennemførte i 2015 en revurdering af

miljøgodkendelsen med skærpede krav til udledningen, men revurderingen blev

påklaget, således at den aldrig fik retskraft pga. klagens opsættende virkning.

Miljøstyrelsen traf i 2019 afgørelse om fornyet revurdering af miljøgodkendelsen

fra 2000, da EU Kommissionen havde offentliggjort konklusioner for, hvad der

betragtes som bedst tilgængelig teknik (BAT) for industrielle emissioner inden for

branchen (fremstilling af træbaserede plader, WBP). Offentliggjorte BAT

konklusioner udløser en myndighedsforpligtigelse til at revurdere

miljøgodkendelserne for de omfattede virksomheder.

Undersøgelse af, om der kan gøres et ansvar gældende

Miljøstyrelsen

• •

www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Orientering om Miljøstyrelsens genbesøg af sagen om Kronospans forurening af det lokale vandmiljø, fra miljøministeren

På baggrund af de spildevandsanalyser, som Miljøstyrelsen havde modtaget efter

overtagelse af myndighedskompetencen den 1. juli 2017, samt tidligere

undersøgelser af miljøtilstanden i Pindstrup Bæk i 2014, igangsatte Miljøstyrelsen

efter udledningens ophør i 2019 en undersøgelse af, om der kunne gøres et ansvar

gældende overfor Kronospan i forhold til virksomhedens forurening af Pindstrup

Bæk og de nedstrøms beliggende vandområder.

Miljøstyrelsen vurderede i undersøgelsen, om der kunne gøres et ansvar gældende

efter miljøbeskyttelsesloven

og miljøskadeloven

. Undersøgelsen var

tidskrævende og kompleks, da der var begrænset administrationsgrundlag og

nævnspraksis for anvendelse af miljøskadereglerne, og sagen rækker ind i flere

regelsæt.

Miljøstyrelsen konkluderede i sin afsluttende vurdering den 10. august 2023, at

der ikke kunne gøres et ansvar gældende over for virksomheden.

TV2 Østjylland fik den 22. september 2023 aktindsigt i Miljøstyrelsens vurdering

fra 10. august 2023, og forelagde denne for juraprofessorerne Ellen Margrethe

Basse og Peter Pagh. Begge professorer kritiserede vurderingen. TV2 Østjylland

viderebragte kritikpunkterne i en mail den 3. oktober 2023.

Miljøstyrelsen svarede den 5. oktober 2023 til TV2 Østjylland, at styrelsen ville

kikke på de input, der var kommet fra Ellen Margrethe Basse og Peter Pagh for at

vurdere, om det giver anledning til ændringer i styrelsens opfattelse af sagen.

Miljøministeren svarede efterfølgende den 15. januar 2024 til Folketingets Miljø-

og Fødevareudvalg

, at ministeren vil oversende en orientering til udvalget, når

Miljøstyrelsen er færdig med sit genbesøg og vurdering af, om Kronospan kan

stilles til ansvar for virksomhedens forurening af det lokale vandmiljø

Kritikpunkter

Kritik om forkerte paragraffer og muligheden for at pålægge undersøgelser mv.

Ellen Margrethe Basses kritik går blandt andet på, at Miljøstyrelsen anvendte

forkerte paragraffer i miljøbeskyttelsesloven og slet ikke forholdte sig til kapitlet

om miljøansvaret, da styrelsen den 10. august 2023 konkluderede, at

virksomheden ikke kunne pålægges at rydde op eller undersøge på fremmed

grund.

Miljøstyrelsen fastholder at have anvendt de korrekte paragraffer, da der i

vurderingen fra 10. august 2023 netop blev lavet en selvstændig vurdering efter

både miljøbeskyttelseslovens kapitel 9a om miljøskade, som Ellen Margrethe

Basse henviser til, og miljøbeskyttelseslovens kapitel 9 om tilsyn. De selvstændige

vurderinger efter de to kapitler i miljøbeskyttelsesloven er tydeliggjort og udbygget

i styrelsens genbesøg og fornyede vurdering, der blev afsluttet 7. september 2024.

Dagældende lovbekendtgørelse nr. 1121 af 9. marts 2018 af lov om miljøbeskyttelse (på

tidspunktet for undersøgelsen).

Dagældende lovbekendtgørelse nr. 277 af 27. marts 2017 af lov om undersøgelse,

forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (på tidspunktet for undersøgelsen).

Besvarelse af spørgsmål nr. 294, MOF alm. del.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Orientering om Miljøstyrelsens genbesøg af sagen om Kronospans forurening af det lokale vandmiljø, fra miljøministeren

Miljøstyrelsen fastholder ligeledes i genbesøget, at Kronospan ikke kan pålægges

at undersøge eller rydde op i Pindstrup Bæk og Ryom Å efter hverken

miljøskadeloven eller miljøbeskyttelsesloven.

Miljøskadelovens § 25, stk. 1, og miljøbeskyttelsesloven § 73 e, stk. 2 indeholder

rigtig nok hjemmel til at påbyde en virksomhed at foretage undersøgelser på

tredjemandsarealer som f.eks. Pindstrup Bæk og Ryom Å, og miljøskadeloven § 25,

stk. 2, og miljøbeskyttelsesloven § 73 e, stk. 3, giver hjemmel til at meddele den

relevante ejer af arealet et påbud til at tåle et sådant indgreb. Et såkaldt tålepåbud.

Undersøgelsespåbud efter miljøbeskyttelseslovens § 73 e finder anvendelse ved

konkret mistanke om miljøskade, for at kunne afdække, om der er sket en

miljøskade. Det følger dog af den almindelige forvaltningsret, at

undersøgelsespåbud ikke må meddeles, såfremt myndigheden på forhånd er

positivt vidende om, at undersøgelsespåbuddet ikke kan belyse sagen yderligere.

Dette er vurderingen i den konkrete sag. Miljøskadeloven giver kun hjemmel til at

udstede påbud, såfremt der er konstateret en miljøskade eller overhængende fare

herfor.

Miljøstyrelsen konkluderer i både det originale notat fra 10. august 2023 og i

genbesøget fra 7. september 2024, at forureningen af Pindstrup Bæk ikke er

omfattet af miljøskadeloven, da Pindstrup Bæk ikke er målsat i bekendtgørelse om

miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster

. Miljøstyrelsen

konkluderer endvidere, at der i den konkrete sag ikke kan påvises en miljøskade

eller overhængende fare herfor i Ryom Å ud fra de tilgængelige data og

oplysninger. Dermed kan Miljøstyrelsen ikke lovligt give et påbud efter

miljøskadeloven til virksomheden, da det er Miljøstyrelsens konklusion, at denne

ikke finder anvendelse.

Miljøstyrelsen fastholder desuden, at et undersøgelsespåbud efter

miljøbeskyttelseslovens § 73 e ikke vil kunne belyse sagen yderligere i den

konkrete sag, eftersom et pålideligt udgangspunkt til sammenligning af tilstanden

i Ryom Å ikke forefindes. Et nutidsbillede af tilstanden i Ryom Å ville ikke kunne

påvise en målbar forringelse uden en pålidelig vurdering af den forhenværende

tilstand i åen fra før miljøskadeloven trådte i kraft i 2008.

Miljøbeskyttelseslovens kapitel om tilsyn (kapitel 9) giver ikke Miljøstyrelsen som

tilsynsmyndighed hjemmel til at påbyde en virksomhed at foretage undersøgelser

eller genoprette den hidtidige tilstand på tredjemandsarealer, hvor virksomheden

ikke har lovlig adkomst. Det betyder, at Miljøstyrelsen ikke kan pålægge

Kronospan at foretage undersøgelser i f.eks. Pindstrup Bæk, og eventuelt påbyde

virksomheden at genoprette den hidtidige tilstand i bækken.

Kritik af manglende kendskab til vandløbstilstand i miljøskadesager

Peter Pagh spørger ind til, om det manglende kendskab til tilstanden i Ryom Å

betyder, at der aldrig kan føres sager om miljøskader i vandløb, hvor tilstanden er

ukendt, eller der er brugt forskellige målemetoder igennem årene, og hvis ja, om

det så vil være ansvarsfrit at forurene til denne type vandløb.

Bekendtgørelse nr. 819 af 15. juni 2023.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Orientering om Miljøstyrelsens genbesøg af sagen om Kronospans forurening af det lokale vandmiljø, fra miljøministeren

Miljøstyrelsen konkluderer i både det originale notat fra 10. august 2023 og i

genbesøget fra 7. september 2024, at der godt kan føres sager om miljøskader i

vandområder, hvor den økologiske eller kemiske tilstand er ukendt, idet sagerne

kan baseres på overvågningsdata og antagelser/ekstrapolation.

Dette er underbygget i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 af 2008 om miljøskade,

hvor der står følgende (side 82):

”I praksis foretages dog ikke konkret

overvågning af alle vandforekomster, og ikke alle relevante parametre

overvåges i alle overvågningspunkter. Det vil derfor i mange tilfælde være

nødvendigt at kunne opstille begrundede antagelser om vandforekomstens

tilstand før skaden”.

EU Kommissionens meddelelse 2001/C 118/01, punkt 162,

anviser tilsvarende, at hvis der ikke foreligger overvågningsdata til brug for

fastlæggelsen af den hidtidige tilstand for de vandområder, der er påvirket

negativt, kan der foretages ekstrapolering af data fra andre lignende vandområder.

I den konkrete sag, hvor tilstanden i Ryom Å er ukendt, har Miljøstyrelsen

gennemgået de eksisterende overvågningsdata for fisk og smådyr på en

målestation, der er placeret ca. 500 m nedstrøms udløbet fra Pindstrup Bæk i

Ryom Å. Disse data viser dog ingen tendens i nedadgående retning i perioden

siden miljøskadeloven trådte i kraft i 2008, og op til Kronospans udledning

ophørte i 2019.

Miljøstyrelsen har ligeledes undersøgt muligheden for ekstrapolering, men er nået

frem til, at det ikke er muligt i den konkrete sag

–

blandt andet fordi Ryom Å er et

såkaldt blødbundsvandløb, hvor tilstanden ikke umiddelbart kan vurderes ud fra

samme indeks som dem, der anvendes i almindelige vandløb som helhed.

Miljøstyrelsen skal til spørgsmålet om, hvorvidt det så vil være ansvarsfrit at

forurene vandløb, hvor tilstanden er ukendt, påpege, at en virksomhed ifølge

miljøbeskyttelseslovens § 27 og § 33 skal have en udledningstilladelse førend, den

må udlede til overfladevandsområder. Udledningstilladesen skal meddeles, så den

er i overensstemmelse med en række bekendtgørelser og vejledninger. Hvis der

udledes uden tilladelse eller i strid med tilladelsen, kan dette straffes med bøde

efter miljøbeskyttelseslovens § 110. Det er dermed ikke ansvarsfrit at forurene til

nogen typer af vandløb.

Kritik af udledning af overfladevand ved ekstremt regnvejr

Ellen Margrethe Basse mener, at det er tvivlsomt, om Miljøstyrelsens

revurderingsafgørelse fra 2019 for Kronospan er lovlig set ud fra Miljø- og

Fødevareklagenævnets afgørelse om et vejprojekt i Horsens

, hvor man ikke måtte

udlede kobber til en å, fordi åen i forvejen var kobberholdig. Kronospan har i

henhold til revurderingsafgørelsen tilladelse til at udlede overfladevand til

Pindstrup Bæk ved ekstreme regnhændelser, dog højst én gang hver 5 år.

Kritikpunktet omhandler revurderingsafgørelsen fra 2019, og afgørelsens tilladelse

til udledning af overfladevand ved ekstreme regnhændelser i perioden herefter.

Punktet har derfor ikke været en del af Miljøstyrelsens genbesøg af, om der kan

Miljø og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 nr. 22/02461.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Orientering om Miljøstyrelsens genbesøg af sagen om Kronospans forurening af det lokale vandmiljø, fra miljøministeren

gøres et ansvar gældende overfor Kronospan for virksomhedens forurening af det

lokale vandmiljø fra den generelle udledning, der ophørte i 2019.

Miljøstyrelsen kan i forhold til lovligheden af revurderingsafgørelsen fra 2019

oplyse, at styrelsen på daværende tidspunkt ikke havde detaljeret viden om

sammensætningen af overløbsvandet. Styrelsen fastsatte derfor i

revurderingsafgørelsen krav om, at Kronospan i forbindelse med evt. overløb

skulle udtage en vandprøve af det udledte vand og analysere for stofindhold,

mængder mv., så styrelsen kunne få de nødvendige oplysninger til at vurdere, om

vandet fremadrettet vil kunne udledes.

Kronospan har efterfølgende haft 8 overløbshændelser i perioden maj 2021

–

februar 2024. Hændelserne og de tilhørende vandanalyser har givet Miljøstyrelsen

ny viden om overløbsvandets sammensætning.

Miljøstyrelsen har på baggrund af de 8 overløbshændelser indskærpet i november

2023 og april 2024, at Kronospan skal overholde vilkåret i revurderingsafgørelsen

om, at virksomheden højst må udlede overfladevand ved ekstreme regnhændelser

én gang hvert 5 år. Miljøstyrelsen har endvidere politianmeldt forholdet i

september 2024. Ingen af disse håndhævelsesskridt er sket som resultat af

genbesøget, da problemstillingen ikke var en del af genbesøget.

Miljøstyrelsen har desuden på baggrund af sin nyerhvervede viden om

overløbsvandets sammensætning henstillet overfor Kronospan, at der ikke må ske

flere overløb. Styrelsen har samtidig oplyst, at de gennemførte analyser af

overløbene viser, at der skal etableres yderligere rensning, såfremt fortsat

udledning til Pindstrup Bæk skal kunne tillades.

Opsummering

Miljøstyrelsen har genbesøgt sin vurdering af sagen på baggrund af kritikken fra

de to juraprofessorer. Genbesøget har dog ikke ført til et andet resultat.

Miljøstyrelsen vurderer således fortsat, at der ikke kan gøres et ansvar gældende

efter hverken miljøskadeloven eller miljøbeskyttelsesloven overfor Kronospan for

virksomhedens udledning til det lokale vandmiljø, som ophørte i 2019.

Kritikpunkterne har endvidere ikke givet anledning til en ændring af

Miljøstyrelsens praksis, og styrelsen vurderer, at der ikke er kommet nye

oplysninger, som giver anledning til at genoptage sagen.

Miljøstyrelsen skal bemærke, at sagen giver anledning til overvejelser omkring en

manglende hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til at meddele påbud på

tredjemandsgrund i forureningssager, som ikke udgør en miljøskade eller

overhængende fare herfor. Miljøstyrelsen har gjort Departementet opmærksom på

den manglende hjemmel. Departementet har oplyst, at problemstillingen indgår i

kommissoriet for det kommende eksterne udvalg, der skal gennemgå

miljøskadereglerne, inklusiv afgrænsede emner under den øvrige miljølovgivning,

og komme med anbefalinger til ændring af reglerne.