MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 93
Offentligt

UDKAST

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25

MOF Alm.del - Bilag 93

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om udbyttedeling

ved anvendelse af genetiske ressourcer og lov om miljøvurdering af planer

og programmer og af konkrete projekter (VVM)

(Implementering af tillægsaftalen til FN’s havretskonvention om bevarelse

og bæredygtig udnyttelse af havets biodiversitet i områder uden for

national jurisdiktion (BBNJ-aftalen))

§1

I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 19.

februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 463 af 15. maj 2017 og § 4 i lov

nr. 322 af 2. april 2024, foretages følgende ændringer:

§ 1

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Loven skal endvidere medvirke til at sikre bevaring og bæredygtig

udnyttelse af havets biodiversitet i områder uden for staters jurisdiktion.«

§ 2, stk. 2,

indsættes efter »skibe«: »samt militærfly og andre

luftfartøjer«, og efter »skibet« indsættes: »eller luftfartøjet«.

§ 2

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Loven omfatter endvidere aktiviteter under dansk jurisdiktion eller

kontrol, som finder sted i områder uden for staters jurisdiktion, jf. § 33 c.«

§ 5

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

Ved områder uden for staters jurisdiktion forstås i denne lov

havområder uden for staters søterritorier, eksklusive økonomiske zoner og

kontinentalsokkelområder.«

Efter kapitel 10 indsættes:

»Kapitel

10 a

Områder uden for staters jurisdiktion

§ 33 c.

Miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af internationale

aftaler og EU-regler om aktiviteter, der finder sted i områder uden for staters

jurisdiktion.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 93: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer og lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), fra miljøministeren

UDKAST

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om egenkontrol og indberetning,

som den, der er ansvarlig for en aktivitet omfattet af regler fastsat i medfør

af stk. 1, skal foretage, herunder at egenkontrol og indberetning skal ske for

egen regning.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte regler om pligt for den ansvarlige for

en aktivitet, der er reguleret efter stk. 1, til vederlagsfrit at stille transport til

og fra aktiviteten, herunder overførsel af udstyr, og kost og logi og andre

fornødenheder til rådighed for tilsynsmyndigheden.«

§ 58

ændres »9 og 10« til: »9, 10 og 10 a«.

§ 60

indsættes efter »§ 33, stk. 1,«: »§ 33 c, stk. 1,«.

80.

§ 61, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§§ 32, 33 og 33 b« til: »§§32, 33, 33 b og

33 c«.

§ 61

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

I regler, der fastsættes i medfør af § 33 c, kan ministeren fastsætte

regler om, at personer, der har den tilknytning til Danmark, som er nævnt i

straffelovens § 7, stk. 1, kan straffes for overtrædelser, der er begået uden

for et myndighedsområde, uanset at betingelserne i straffelovens § 7, stk. 2,

ikke er opfyldt.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§2

I lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

(VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023, som ændret ved § 36

i lov nr. 612 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

Lovens titel affattes således:

»Lov om miljøvurderinger«

§ 1, stk. 1,

ændres »og projekter« til: », projekter og planlagte

aktiviteter«.

UDKAST

3. 2.

§ 1, stk. 2,

ændres »og projekters« til: », projekters og planlagte

aktiviteters«.

»I

§ 2, stk. 1,

ændres »Loven finder« til: »Inden for dansk land- og

søterritorium, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk

kontinentalsokkelområde finder loven«.

§ 2

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

I områder uden for

staters jurisdiktion finder loven anvendelse

på planlagte aktiviteter, planer og programmer omfattet af §§ 30 a og 30 b.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 5

indsættes efter nr. 1 som et nyt nummer:

2) Områder uden for staters jurisdiktion: Havområder uden for staters

søterritorier, eksklusive økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder,

herunder havbund og undergrund

Nr. 2-8 bliver herefter nr. 3-9.

§ 5, nr. 8,

der bliver nr. 9, indsættes efter »Tilladelse«: », jf. dog § 30

a«.

Efter afsnit III indsættes:

»Afsnit III a

Miljøvurdering af planlagte aktiviteter og planer og programmer uden

for staters jurisdiktion

Kapitel 11 a

§ 30 a.

Med henblik på opfyldelse af internationale og EU-retlige

forpligtelser fastsætter ministeren for grøn trepart regler om miljøvurdering

af planlagte aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol, der skal

gennemføres i områder uden for staters jurisdiktion, til opfyldelse af Aftalen

inden for rammerne af De Forenede Nationers havretskonvention om

bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i

områderuden for staters jurisdiktion. Ministeren kan herunder fastsætte

regler om følgende:

1) Klageberettigede

2) Klagefrist

3) Indgivelse af klage m.v.

4) Opsættende virkning

UDKAST

5) Søgsmål

6) Offentliggørelse af dokumenter

7) Genoptagelse af afgørelser om tilladelser

8) Egenkontrol

Stk. 2.

Miljøministeren er myndighed for behandling af sager og meddelelse

af tilladelse vedrørende planlagte aktiviteter i områder uden for staters

jurisdiktion, der er omfattet af regler udstedt i medfør af § 30 a, stk. 1.

§ 30 b.

Med henblik på opfyldelse af internationale og EU-retlige

forpligtelser fastsætter ministeren for grøn trepart regler om miljøvurdering

planer og programmer vedrørende planlagte aktiviteter under dansk

jurisdiktion eller kontrol, der skal gennemføres i områder uden for staters

jurisdiktion til opfyldelse af Aftalen inden for rammerne af De Forenede

Nationers havretskonvention om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af

havets biologiske mangfoldighed i områder uden for staters jurisdiktion.

§ 30 c.

Ministeren for grøn trepart fastsætter regler om at undtage krigsskibe,

militærfly, marine hjælpefartøjer og andre fartøjer eller luftfartøjer, der ejes

eller opereres af staten og som kun anvendes til ikke-kommerciel offentlig

tjeneste i medfør af §§ 30 a og 30 b. «

§ 39

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om bortfald af

afgørelser om screening eller tilladelse efter regler fastsat af ministeren for

grøn trepart i medfør af § 30 a.

10.

§ 42

indsættes som nyt

stk. 2:

»Stk. 2.

Ministeren for grøn trepart kan endvidere fastsætte regler om

gebyrer til dækning af myndighedens omkostninger ved administration og

tilsyn efter regler fastsat i medfør af § 30 a, hvad angår planlagte aktiviteter.

11.

§ 46, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 17« til: »§§ 17 eller 30 a«.

12.

§ 46, stk.2, 2. pkt.,

ændres »§§ 21 og 25« til: »§§ 21 og 25 eller regler

fastsat i medfør af § 30 a«, og efter »tilladelser« indsættes: »og regler fastsat

i medfør af § 30 a«.

13.

§ 56

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

UDKAST

»Stk.

Personer, der har den i straffelovens § 7, stk. 1, nævnte tilknytning

her til landet, kan straffes for overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 30

a, stk. 1, uanset at betingelsen i straffelovens § 7, stk. 2, ikke er opfyldt.

Stk. 3-5 bliver herefter til stk. 4-6.

§3

I lov nr. 1375 af 23. december 2012 om udbyttedeling ved anvendelse af

genetiske ressourcer foretages følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske

ressourcer«.

§ 1

ændres »deling af udbyttet ved anvendelse af« til: »rimelig og

retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelse m.v. af«, og efter

»ressourcer« indsættes: »og digital sekvensinformation om genetiske

ressourcer«.

§ 2, nr. 1 og 2,

affattes således:

»1) Genetiske ressourcer: Ethvert materiale hidrørende fra planter, dyr,

mikroorganismer eller af anden oprindelse, indeholdende funktionsdygtige

arveenheder af aktuel eller potentiel værdi.

2) Udnyttelse af genetiske ressourcer: Udførelse af forskning i og udvikling

af genetiske ressourcers genetiske eller biokemiske sammensætning,

herunder gennem enhver teknologisk anvendelse, der bruger biologiske

systemer, levende organismer eller derivater heraf til at fremstille eller

modificere produkter eller processer til specifik brug.«

§ 3, stk. 1,

ændres »anvendes« til: »udnyttes«.

§ 6, 1. pkt.,

ændres »anvendelse« til: »udnyttelse«.

§ 7

ændres »og regler, der er udstedt i medfør af loven,« til: », regler

udstedt i medfør af loven, og EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse

m.v. af genetiske ressourcer«.

UDKAST

§ 7

indsættes som

2. pkt.:

»Miljøministeren fører tilsyn med, at regler

udstedt i medfør af § 10, stk. 2, og EU-regler om deling af fordele ved

udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer fra områder uden for nogen staters

jurisdiktion overholdes.«

§ 7

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Ministeren for grøn trepart og miljøministeren kan fastsætte

regler om tilsynsmyndighedens tilsynsforpligtelser og -beføjelser.«

Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a.

Ministeren for grøn trepart og miljøministeren kan fastsætte regler

om, at fysiske og juridiske personer skal meddele tilsynsmyndigheden

oplysninger til brug for tilsynet.«

10.

§ 8, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »lov eller i regler« til: »lov, i regler«, og efter

»loven« indsættes: »eller i EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse

m.v. af genetiske ressourcer«.

11.

§ 10

affattes således:

»§ 10.

Ministeren for grøn trepart fastsætter regler til opfyldelse af

internationale aftaler og EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v.

af genetiske ressourcer.

Stk. 2.

Miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af internationale

aftaler og EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske

ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion, herunder regler om:

1) Meddelelsespligter for den ansvarlige for indsamling eller udnyttelse af

marine genetiske ressourcer og for den ansvarlige for udnyttelse af digital

sekvensinformation om marine genetiske ressourcer.

2) Krav til den ansvarlige for et register eller en database, der indeholder

oplysninger om marine genetiske ressourcer og om digital

sekvensinformation om disse.

3) Krav til den ansvarlige for udnyttelse af marine genetiske ressourcer eller

digital sekvensinformation om disse om deponering i offentligt tilgængelige

registre og databaser.

4) Andre krav til deling af ikke-monetære fordele samt krav til deling af

monetære fordele ved udnyttelse m.v. af marine genetiske ressourcer og

digital sekvensinformation.«

12.

§ 11, stk. 1,

ændres »§§ 3 og 4« til: »§§ 3 eller 4«.

UDKAST

13.

§ 11, stk. 3,

indsættes efter »i reglerne«: »og for overtrædelse af

bestemmelser i EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af

genetiske ressourcer.«

14.

§ 11

indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4.

Miljøministeren og ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler

om, at straffen for overtrædelse af regler udstedt i medfør af loven eller

overtrædelse af EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af

genetiske ressourcer, kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er

begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen

er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller

andre.

Stk. 5.

I regler, der fastsættes i medfør af § 10, stk. 2, kan ministeren

fastsætte regler om, at personer, der har den tilknytning til Danmark, som er

nævnt i straffelovens § 7, stk. 1, kan straffes for overtrædelser, der er begået

uden for et myndighedsområde, uanset at betingelserne i straffelovens § 7,

stk. 2, ikke er opfyldt.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7.

§4

Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

UDKAST

2.1. Tillægsaftalen til FN’s havretskonvention om bevarelse og bæredygtig

udnyttelse af havets biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion

(BBNJ-aftalen)

2.2. Lovforslagets forhold til Grønland og Færøerne

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Udpegning af beskyttede områder uden for staters jurisdiktion

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. BBNJ-aftalen

3.1.3. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

3.1.4. Den foreslåede ordning

3.2. Miljøvurdering af planlagte aktiviteter uden for staters jurisdiktion

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. BBNJ-aftalen

3.2.3. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser

3.2.4. Den foreslåede ordning

3.3. Deling af fordele ved udnyttelse m.v. af marine genetiske ressourcer

indsamlet uden for staters jurisdiktion

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. BBNJ-aftalen

3.3.3. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

3.3.4. Den foreslåede ordning

4. Lovforslagets forhold til FN’s verdensmål

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

UDKAST

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget har som formål at tilvejebringe tilstrækkeligt

hjemmelsgrundlag til, at Danmark kan ratificere og gennemføre

tillægsaftalen af 19. juni 2023 til FN’s havretskonvention om bevarelse og

bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden

for national jurisdiktion (BBNJ-aftalen).

Formålet med BBNJ-aftalen er at sikre bevarelse og bæredygtig udnyttelse

af havets biodiversitet i områder uden for staters jurisdiktion.

Aftalen fastsætter blandt andet en struktur og proces for udpegning af

beskyttede havområder uden for staters jurisdiktion. Beskyttelsestiltag

vedtages af BBNJ-aftalens partskonference, som er det besluttende organ

under BBNJ-aftalen bestående af de kontraherende parter til aftalen.

Herudover fastsætter aftalen detaljerede krav til processen for

miljøvurderinger for aktiviteter uden for staters jurisdiktion. Aftalen

indeholder endvidere bestemmelser, der skal sikre en rimelig og retfærdig

deling af fordele ved udnyttelse m.v. af marine genetiske ressourcer

indsamlet i områder uden for staters jurisdiktion samt digitale

sekvensinformationer fra disse.

Aftalen vurderes at være et vigtigt bidrag til at sikre, at udnyttelsen af havets

biologiske ressourcer foregår inden for fælles juridiske rammer, som tager

hensyn til havmiljøet m.v.

Der er mange usikkerheder i forhold til forståelsen af BBNJ-aftalen. Det vil

være op til BBNJ-aftalens parter at nå frem til en nærmere forståelse af

aftalen og op til de relevante internationale domstole og andre organer at

fortolke aftalens rækkevidde. Det foreslås derfor, at gennemførelsen af

UDKAST

BBNJ-aftalen sker ved at indsætte bemyndigelser i relevante love, der skal

gøre det muligt for miljøministeren og ministeren for grøn trepart ved

bekendtgørelse, at fastsætte de regler, der er nødvendige for at Danmark kan

overholde BBNJ-aftalen. På denne måde tages der højde for, at ministrene

kan justere i den danske implementering efterhånden som udestående

fortolkningsspørgsmål afklares.

Folketingets vedtagelse af lovforslaget indebærer, at der gives samtykke til,

at regeringen kan ratificere BBNJ-aftalen. Ved ratifikationen vil Danmark

afgive en erklæring om, at aftalen indtil videre ikke skal finde anvendelse

for Færøerne og Grønland henset til, at disse dele af rigsfællesskabet ikke

har afsluttet deres overvejelser om, hvorvidt de skal lade sig omfatte af

aftalen. Endvidere vil Danmark ved ratifikationen gøre brug af BBNJ-

aftalens artikel 70 om, at aftalen kun skal finde anvendelse på marine

genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion og digitale

sekvensinformationer om disse, der er henholdsvis indsamlet eller genereret

efter at aftalen er trådt i kraft for Danmark.

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Tillægsaftalen af 19. juni 2023 til FN’s havretskonvention om

bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biodiversitet i områder

uden for national jurisdiktion (BBNJ-aftalen)

BBNJ-aftalen er en tillægsaftale til FN’s havretskonvention. BBNJ-aftalen

blev indgået i FN den 19. juni 2023. Aftalen træder i kraft 120 dage efter, at

aftalen er blevet ratificeret af 60 lande. Internationalt er der en forventning

om, at aftalen vil kunne træde i kraft medio 2025.

Danmark underskrev aftalen den 20. september 2023, men har endnu ikke

ratificeret aftalen. Pt. har 105 lande underskrevet aftalen, heraf har 14 lande

ratificeret den. Det drejer sig om: Bangladesh, Barbados, Belize, Chile,

Cuba, Maldiverne, Mauritius, Mikronesien, Monaco, Palau, Panama,

Seychellerne, Singapore og Timor-Leste.

Begreber anvendt i BBNJ-aftalen skal fortolkes i overensstemmelse med

havretskonventionen. Havretskonventionen kaldes uofficielt for havets

grundlov og fastlægger rettigheder og pligter for staters anvendelse af havet,

herunder i forhold til fiskeri, miljø, færdsel, landegrænser og håndhævelse.

Havretskonventionen blev vedtaget i 1982 og trådte i kraft i 1994. Danmark

UDKAST

blev kontraherende part i 2004 med virkning for alle tre dele af

rigsfællesskabet.

BBNJ-aftalen fastsætter regler for aktiviteter uden for national jurisdiktion,

hvilket i BBNJ-aftalen er et geografisk afgrænset område, der ligger uden

for

staters

søterritorier,

eksklusive

økonomiske

zoner

kontinentalsokkelområder. I lovforslaget vil termen »uden for staters

jurisdiktion« blive anvendt fremfor »uden for national jurisdiktion«.

Det overordnede formål med aftalen er at sikre bevarelse og bæredygtig

udnyttelse af havets biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion.

Kun kapitlerne om marine genetiske ressourcer, udpegning af beskyttede

områder og miljøvurdering kræver ændring af gældende ret for, at Danmark

kan ratificere aftalen. Dette behandles i dybden under lovforslagets

hovedpunkter. I det følgende gives et kort overblik over aftalens kapitler.

Kapitel I indeholder bestemmelser om definitioner, formål og

anvendelsesområde, undtagelser, forholdet til andre organisationer og

aftaler.

Kapitel II regulerer aktiviteter relateret til marine genetiske ressourcer, der

indsamles uden for staters jurisdiktion. Marine genetiske ressourcer er

ethvert materiale fra marine planter, marine dyr, marine mikroorganismer

eller anden marin oprindelse, der indeholder funktionsdygtige arveenheder

af aktuel eller potentiel værdi. Kapitel II regulerer også digital

sekvensinformation om marine genetiske ressourcer fra områder uden for

staters jurisdiktion samt adgang til traditionel viden i tilknytning til marine

genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion.

Kapitel III fastsætter en struktur og proces bl.a. for udpegning af beskyttede

havområder uden for staters jurisdiktion. Når partskonferencen har truffet

afgørelse om etablering af f.eks. et beskyttet område, skal de kontraherende

parter sikre, at aktiviteter under deres jurisdiktion eller kontrol, gennemføres

i overensstemmelse hermed.

Kapitel IV indeholder bestemmelser om miljøvurderinger og strategiske

miljøvurderinger. De kontraherende parter skal sikre, at de potentielle

effekter for havmiljøet af planlagte aktiviteter under deres jurisdiktion eller

UDKAST

kontrol, der finder sted i områder uden for staters jurisdiktion, vurderes som

beskrevet i kapitel IV, inden de godkendes.

Kapitel V indeholder bestemmelser om kapacitetsopbygning og overførsel

af havteknologi.

Kapitel VI indeholder bestemmelser om institutionelle forhold, herunder om

etableringen af en partskonference, et videnskabeligt og teknisk organ, et

sekretariat og en clearing house-mekanisme. Clearing house-mekanismen

er, jf. artikel 51, en åben (digital) platform, som skal gøre det muligt for

parterne at få adgang til, levere og formidle oplysninger om aktiviteter, som

finder sted i henhold til bestemmelserne i aftalen.

Kapitel VII indeholder bestemmelser om finansiering. Partskonferencen og

dens subsidiære organer skal finansieres ved hjælp af pålignede bidrag fra

de kontraherende parter, jf. artikel 52, stk. 2. Miljø- og

Ligestillingsministeriet skønner, at det beløb, som Danmark vil skulle betale

i form af pålignet bidrag, vil komme til at udgøre ca. 0,9 mio. kr. pr. år.

Beløbet afhænger dog af det budget, som partskonferencen vedtager i

henhold til artikel 47, stk. 6, litra e.

I artikel 52, stk. 3, etableres en mekanisme, som har til formål at

tilvejebringe finansielle ressourcer, der kan bistå udviklingslande med at

gennemføre aftalen. Mekanismen skal omfatte en frivillig trustfond, en

særlig fond og Den Globale Miljøfacilitets trustfond, jf. artikel 52, stk. 4.

Den særlige fond skal finansieres gennem bidrag fra kontraherende parter

fra udviklede lande, der skal yde årlige bidrag, som skal udgøre 50 % af

partens vurderede bidrag til det budget, som partskonferencen vedtager.

Med et pålignet bidrag på 0,9 mio. kr. vil det danske bidrag til den særlige

fond blive på 0,45 mio. kr. På sigt skal den særlige fond finansieres gennem

betalinger i relation til de monetære fordele, som er opstået ved udnyttelsen

af marine genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion og

digital sekvensinformation om disse.

Kapitel VIII indeholder bestemmelser om implementering, tilsyn og

overholdelse.

Kapitel IX-XII indeholder bestemmelser om tvistbilæggelse, retten til at

stemme, ikrafttrædelse m.m.

UDKAST

2.2. Lovforslagets forhold til Grønland og Færøerne

Hverken Færøerne eller Grønland har myndighed til at fastsætte regler om

aktiviteter for områder uden for staters jurisdiktion. Dog skal skibe optaget

i færøsk register sejle under færøsk flag og følge færøske regler under al

sejlads, herunder uden for staters jurisdiktion. Hvis der ikke laves en

territoriel erklæring ved ratifikationen af BBNJ-aftalen, som undtager

Færøerne, ville Færøerne blive forpligtede til at sikre, at skibe, der sejler

under færøsk flag, overholder BBNJ-aftalen.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Udpegning af beskyttede områder uden for staters jurisdiktion

3.1.1. Gældende ret

Lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 19.

februar 2024 (herefter havmiljøloven) skal medvirke til at værne natur og

miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt

for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Der

tilsigtes endvidere med loven at forebygge og begrænse forurening og anden

påvirkning af natur og miljø, herunder særligt havmiljøet, fra aktiviteter, der

kan bringe menneskets sundhed i fare, skade natur- og kulturværdier på og

i havet, herunder havbunden, være til gene for den retmæssige udnyttelse af

havet eller forringe rekreative værdier eller aktiviteter, jf. lovens § 1, stk. 1

og 2.

Loven finder anvendelse på danske skibe, luftfartøjer og platforme, der bl.a.

befinder sig i områder uden for staters jurisdiktion, jf. lovens § 2, stk. 1.

Havmiljøloven finder dog ikke anvendelse på orlogsskibe og andre skibe,

der ejes eller benyttes af en stat, så længe skibet udelukkende benyttes i

ikke-kommerciel statstjeneste, jf. lovens § 2, stk. 2.

Lovens § 5 definerer forskellige havområder, blandt andet søterritoriet og

den eksklusive økonomiske zone.

Loven regulerer forskellige former for forurening af havet fra skibe m.v. og

gennemfører bl.a. regler, der er fastsat i MARPOL-konventionen om

forebyggelse af forurening fra skibe, der er vedtaget i IMO (FN’s

søfartsorganisation), regler der er fastsat i Londonprotokollen om dumpning

af stoffer og materialer i havet samt andre internationale aftaler, der

UDKAST

regulerer forurening fra skibe m.v. Disse aftaler regulerer også områder

uden for staters jurisdiktion.

I henhold til havmiljølovens § 55, stk. 1, kan miljøministeren henholdsvis

forsvarsministeren fastsætte regler om gebyrer til dækning af

myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse

med loven.

Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om pligt for ejeren eller den

ansvarlige for driften af en platform og et tilsluttet rørledningssystem

beliggende inden for sikkerhedszonen, som anvendes i forbindelse med

efterforskning, produktion eller transport af kulbrinter på dansk

søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde, til vederlagsfrit at stille

transport til og fra et anlæg, herunder overførsel af udstyr, og kost og logi

og andre fornødenheder til rådighed for tilsynsmyndigheden i forbindelse

med tilsynsvirksomhed på anlægget efter loven eller regler udstedt i medfør

af loven, jf. § 55, stk. 3.

Det fremgår af lovens § 60, at forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for

overtrædelser m.v. som omhandlet i visse af lovens bestemmelser.

I henhold til lovens § 61, kan der i regler, som udstedes i henhold til visse

af lovens bestemmelser fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere

fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er

begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen

er 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller 2) opnået eller

tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder

ved besparelser.

Det fremgår af lovens § 62, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

I henhold til straffelovens § 6, nr. 3, hører handlinger, der foretages på dansk

fartøj, som befinder sig uden for et myndighedsområde under dansk

straffemyndighed.

Fartøj skal forstås som skibe og luftfartøjer. Straffelovens § 6, nr. 3, finder

anvendelse på handlinger, der foretages fra dansk fartøj og er rettet mod

interesser uden for fartøjet, jf. f.eks. Vestre Landsrets dom af 26. februar

1957 i sag nr. 1204/1956 (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1957, side

610/2), om anbringelse af bundgarnspæle foretaget fra dansk skib uden for

UDKAST

dansk farvand. Det formelle registreringsforhold er afgørende for, om et

fartøj anses som »dansk«. Hvis et fartøj ikke registreres, lægges i stedet vægt

på, om ejeren eller brugeren har dansk tilknytning. Dette gælder f.eks. i

forhold til skibe, der ikke er registreringspligtige, fordi de er mindre end

grænseværdien på 20 bruttotonnage.

I henhold til straffelovens § 7, stk. 2, hører handlinger, som foretages uden

for et myndighedsområde, under dansk straffemyndighed, hvis

handlingerne foretages af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har

dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold

her i landet og handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf

end fængsel i 4 måneder.

Det fremgår af straffelovens bemærkninger, jf. Folketingstidende 2007-08

(2. samling), tillæg A, s. 582, at begrebet ”uden for et myndighedsområde”

ligesom udtrykket ”uden for folkeretligt anerkendt (stats-)område” omfatter

handlinger foretaget på åbent hav eller i internationalt luftrum samt

handlinger foretaget inden for landområder, som ikke er undergivet nogen

stats højhedsret (f.eks. Antarktis).

3.1.2. BBNJ-aftalen

BBNJ-aftalens kapitel III handler om etableing af foranstaltninger såsom

områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede

områder.

Ved en områdebaseret forvaltningsforanstaltning forstås i henhold til

aftalens artikel 1, nr. 1, en foranstaltning, herunder et marint beskyttet

område, for et geografisk afgrænset område, hvorigennem en eller flere

sektorer eller aktiviteter forvaltes med henblik på at nå særlige mål for

bevarelse og bæredygtig udnyttelse i overensstemmelse med aftalen.

Ved et marint beskyttet område forstås i henhold til aftalens artikel 1, nr. 9,

et geografisk afgrænset havområde, der er udpeget og forvaltet med henblik

på at nå specifikke langsigtede bevaringsmål for den biologiske

mangfoldighed, og som, hvor det er hensigtsmæssigt, kan muliggøre

bæredygtig udnyttelse, forudsat at det er i overensstemmelse med

bevaringsmålene.

Ved bæredygtig udnyttelse forstås i henhold til aftalens artikel 1, nr. 13,

udnyttelse af dele af den biologiske mangfoldighed på en sådan måde og af

UDKAST

en sådan hastighed, at det ikke fører til en nedgang i den biologiske

mangfoldighed på lang sigt, hvorved mangfoldigheden fortsat kan dække

nuværende og kommende generationers behov og opfylde deres ønsker.

Partskonferencen har kompetence til at træffe afgørelser om etablering af

områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede

områder, og relaterede foranstaltninger, jf. artikel 22. Dette sker på

baggrund af forslag som er indgivet af de kontraherende parter. Artiklerne

19-21 indeholder krav til udarbejdelse og høring af forslag.

Partskonferencen har pligt til at træffe afgørelse om at vedtage

foranstaltninger i områder uden for national jurisdiktion, der om nødvendigt

skal anvendes i nødsituationer, når et naturfænomen eller en menneskeskabt

katastrofe har forårsaget eller sandsynligvis vil forårsage alvorlig eller

uoprettelig skade på havets biologiske mangfoldighed i områder uden for

national jurisdiktion, for at sikre, at den alvorlige eller uoprettelige skade

ikke forværres, jf. artikel 24, stk. 1.

En foranstaltning er nødvendig hvis den alvorlige eller uoprettelige skade

ikke kan håndteres rettidigt ved anvendelse af de øvrige artikler i BBNJ-

aftalen eller ved en anden aftale. Foranstaltningerne skal være midlertidige

ophøre to år efter deres ikrafttræden, jf. artikel 24, stk. 4.

Afgørelser i henhold til kapitel III træffes som udgangspunkt ved konsensus

af partskonferencen, jf. artikel 23. Hvis to tredjedeles flertal af de

tilstedeværende og stemmeafgivende parter træffer afgørelse om, at alle

bestræbelser på at opnå konsensus er udtømt, kan kapitel III-afgørelser

vedtages med tre fjerdedeles flertal af de tilstedeværende og

stemmeafgivende parter.

I henhold til artikel 23, stk. 3, træder afgørelser truffet af partskonferencen

i kraft 120 dage efter, de er vedtaget, og er bindende overfor kontraherende

parter.

Det fremgår af artikel 25, at parterne skal sikre, at aktiviteter under deres

jurisdiktion eller kontrol, der finder sted i områder uden for national

jurisdiktion, gennemføres i overensstemmelse med de afgørelser, der

vedtages i henhold til kapitel III.

UDKAST

I henhold til BBNJ-aftalens artikel 4 finder aftalen ikke anvendelse på

krigsskibe, militærfly eller marine hjælpefartøjer. Bestemmelserne i BBNJ-

aftalens kapitel III finder heller ikke anvendelse på andre fartøjer eller

luftfartøjer, der ejes eller opereres af en part, og som på nuværende tidspunkt

kun anvendes til ikke-kommerciel offentlig tjeneste. Hver part skal dog ved

indførelse af passende foranstaltninger, som ikke må forringe operationerne

eller den operationelle kapacitet for sådanne fartøjer eller luftfartøjer, der

ejes eller drives af den pågældende part, sikre, at sådanne fartøjer eller

luftfartøjer handler på en måde, der, så vidt det er rimeligt og praktisk

muligt, er i overensstemmelse med aftalen.

Parterne skal i henhold til BBNJ-aftalens artikel 53 træffe de nødvendige

lovgivningsmæssige, administrative eller politiske foranstaltninger for at

sikre implementeringen af aftalen. Hver part skal herunder overvåge

implementeringen af sine forpligtelser i henhold til aftalen og aflægge

rapport til konferencen om de foranstaltninger, den har truffet for at

implementere aftalen. Format og kadence fastsættes af partskonferencen, jf.

artikel 54.

3.1.3. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

Danmark skal som kontraherende part sikre, at aktiviteter »under dansk

jurisdiktion eller kontrol«, der finder sted i områder uden for staters

jurisdiktion gennemføres i overensstemmelse med de afgørelser, der

vedtages i henhold til BBNJ-aftalens kapitel III.

Det fremgår ikke af BBNJ-aftalen, hvad der skal forstås ved »aktiviteter

under en kontraherende parts jurisdiktion eller kontrol«. Begrebet blev

drøftet under forhandlingerne af BBNJ-aftalen, dog uden at

forhandlingspartnerne kom frem til nogen konklusion desangående.

Havretskonventionen anvender også begrebet uden at definere det.

Den Internationale Havretsdomstol (ITLOS) kom den 21. maj 2024, i sag

nr. 31, med en rådgivende udtalelse, der i pkt. 243 behandler begrebet

»aktiviteter under deres (en kontraherende parts) jurisdiktion eller kontrol«.

Af pkt. 243 fremgår, at udtrykket »aktiviteter under deres jurisdiktion eller

kontrol« henviser til aktiviteter udført af både offentlige og private aktører.

Derudover fremgår det, at der skal være et link mellem aktiviteten og en stat

i form af jurisdiktion eller kontrol. Det fremgår endvidere, at konceptet

UDKAST

under en stats »jurisdiktion eller kontrol« ikke kun omfatter statens

territorium, men også områder, hvor staten ifølge international ret, kan

udøve sin kompetence eller myndighed, og at sådanne områder f.eks.

omfatter en stats eksklusive økonomiske zone og kontinentalsoklen. Endelig

fremgår det, at aktiviteter udført om bord på skibe eller luftfartøjer, der er

registreret i en stat, også kan anses for aktiviteter under denne stats

jurisdiktion.

ITLOS forholder sig ikke rigtig til, hvad »aktiviteter under deres

kontrol«

betyder.

Det fremgår af faglitteraturen, at »aktiviteter under deres kontrol«

formentlig henviser til situationer, hvor stater har kontrol over aktiviteter,

selvom aktiviteterne foregår uden for de områder, hvor staten har

jurisdiktion. Faglitteraturen påpeger, at det væsentlige er, at der er en faktuel

fremfor en juridisk forbindelse mellem aktiviteten og den kontrollerende

stat.

Det vil være op til BBNJ-aftalens parter at vejlede om den nærmere

forståelse af begrebet og op til de relevante internationale domstole og den

juridiske litteratur at fortolke begrebets rækkevidde.

Miljø- og Ligestillingsministeriet har fået oplyst, at andre EU-

medlemsstater vil udlægge begrebet således, at det ikke kun indebærer

flagstatsjurisdiktion.

I relation til BBNJ-aftalens kapitel III fremgår det af BBNJ-aftalens artikel

25, stk. 5, at parterne skal tilskynde de stater, der har ret til at blive parter til

aftalen, navnlig dem, hvis aktiviteter, fartøjer eller statsborgere opererer i et

område,

der

omfattet

oprettet

områdebaseret

forvaltningsforanstaltning, herunder et marine beskyttet område til at

vedtage foranstaltninger til støtte for denne foranstaltning.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer på den baggrund, at

områdebaserede forvaltningsforanstaltninger vil kunne få betydning for

aktiviteter udøvet af danske skibe og luftfartøjer. Miljø-

Ligestillingsministeriet

vurderer

endvidere, at

områdebaserede

forvaltningsforanstaltninger også vil kunne få betydning for aktiviteter

udøvet af danske fysiske eller juridiske personer, f.eks. aktiviteter i relation

UDKAST

til installationer, herunder platforme til vedvarende energi, havbrug og

kunstige øer m.v., der opsættes i havområder uden for staters jurisdiktion.

Det er derfor Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det vil være

hensigtsmæssigt at gennemføre BBNJ-aftalens kapitel III i havmiljøloven,

eftersom den allerede regulerer danske skibe og luftfartøjer, der befinder sig

uden for national jurisdiktion. Ligesom loven også regulerer platforme. Det

fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende 1992-93, tillæg A, spalte

7314, at der ved platforme primært tænkes på boreplatforme, men også

andre havanlæg, som f.eks. vindmølleanlæg på havet. Miljø- og

Ligestillingsministeriet vurderer, at det ved implementeringen af BBNJ-

aftalen vil være hensigtsmæssigt, at kunne fastsætte regler om enhver

tænkelige installation, der ikke er et skib eller et fly, og at havmiljølovens

brug af platform i den forbindelse kan være for begrænset.

Det vides ikke, hvilke foranstaltninger, der vil blive fastsat af BBNJ-aftalens

partskonference for havområder uden for national jurisdiktion eller hvilke

restriktioner, det vil medføre. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer på

baggrund af BBNJ-aftalens definitioner, at der kan blive tale om områder

hvor f.eks. enkelte aktiviteter forbydes eller underlægges restriktioner eller

områder hvor alle aktiviteter forbydes eller underlægges restriktioner. Det

er Miljø- og Ligestillingsministeriets forventning, at der kort tid efter at

BBNJ-aftalen er trådt i kraft, vil blive stillet forslag om etablering af marine

beskyttede områder.

Når BBNJ-aftalens partskonference har truffet afgørelse om f.eks.

etablering af et beskyttet område, har de kontraherende parter 120 dage til

at gennemføre afgørelsen, jf. artikel 23, stk. 3. Det vil almindeligvis ikke

være muligt eller hensigtsmæssigt at gennemføre en eventuel lovændring på

så kort tid.

Det er derfor Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det vil være

hensigtsmæssigt at tilvejebringe hjemmel til, at miljøministeren ved

bekendtgørelse kan fastsætte regler, der sikrer, at aktiviteter under dansk

jurisdiktion eller kontrol, der finder sted i havområder uden for staters

jurisdiktion, overholder beslutninger truffet af BBNJ-aftalens

partskonference

oprettelse

områdebaserede

forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder, og

relaterede foranstaltninger, jf. artikel 22, samt afgørelser om

nødforanstaltninger, jf. artikel 24.

UDKAST

Med denne tilgang bliver der også taget højde for, at udstedte regler

nemmere kan justeres for at sikre overholdelse med eventuelt kommende

EU-regulering.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt,

hvis hjemlen, der skal bemyndige miljøministeren til ved bekendtgørelse at

fastsætte

regler

foranstaltninger

såsom

områdebaserede

forvaltningsforanstaltninger uden for staters jurisdiktion også kan anvendes

i forhold til andre internationale aftaler end BBNJ-aftalen. Både i forhold til

fremtidige aftaler men også i forhold til OSPAR-konventionen om

beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav, der både finder

anvendelse på områder inden for og uden for national jurisdiktion, og som

Danmark er kontraherende part til.

Det er sandsynligt, at Danmark med tiden bliver part til nye regionale

havkonventioner, der også vil kunne fastsætte foranstaltninger uden for

national jurisdiktion. Det kunne f.eks. være en ny regional havkonvention i

Arktis. Det er endvidere sandsynligt, at nye aftaler ikke vil have præcis de

samme formål, som havmiljøloven har. Måske vil aftalerne kunne have

formål relateret til klima. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer derfor,

det

kan

være

nødvendigt

for

fremtidssikre

bemyndigelsesbestemmelsen, at den kan anvendes til at gennemføre

internationale aftaler om foranstaltninger, hvis formål ikke fuldt ud er

indeholdt i lovens formålsbestemmelse, så længe aftalens formål ikke er i

strid med lovens.

Det er sandsynligt, at BBNJ-aftalens partskonferencen kommer til at foreslå

restriktioner i form af forbud mod fiskeri i bestemte områder. Det er Miljø-

og Ligestillingsministeriets forståelse af BBNJ-aftalen, at hvis der findes et

relevant globalt, regionalt, subregionalt og sektorspecifikt organ, der

regulerer fiskeri i områder uden for staters jurisdiktion, vil forslaget skulle

gennemføres via dette organ, inden forbuddet kan blive en realitet. Ifølge

artikel 3, stk. 1, litra d, i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde har Unionen enekompetence for så vidt angår bevarelse af

havets biologiske ressourcer inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik.

Eventuelle restriktioner i forhold til fiskeri i områder uden for staters

jurisdiktion forudses derfor for Danmarks vedkommende, at blive

gennemført ved EU-regulering. Af den årsag, vil der ikke være behov for at

gennemføre særskilt hjemmel til fiskeriforvaltningsforanstaltninger.

UDKAST

I forhold til regulering af skibsfart, er det Miljø- og Ligestillingsministeriets

forståelse af BBNJ-aftalen, at eventuelle restriktioner, vil skulle

gennemføres via IMO (FN’s søfartsorganisation), og derefter følge det

sædvanlige implementeringsspor for IMO-beslutninger. Hvis restriktionen

handler om forbud mod gennemsejling i et bestemt område, har

Søfartsstyrelsen hjemmel i lov om sikkerhed til søs til at gennemføre

forbuddet. Hvis det handler om udledning fra skibet, vil forholdet blive

omfattet af den foreslåede hjemmel (§ 33 c), medmindre der allerede er

særskilt hjemmel i havmiljøloven til at regulere forholdet.

Det vides ikke, om der vil blive vedtage EU-regler med henblik på at

implementere BBNJ-aftalens kapitel III eller andre fremtidige internationale

regler om foranstaltninger uden for staters jurisdiktion. For at tage højde for

eventuel kommende EU-regulering på området vurderer Miljø- og

Ligestillingsministeriet, at det vil være hensigtsmæssigt, at miljøministeren

bliver bemyndiget til at fastsætte regler, med henblik på at gennemføre EU-

direktiver, der har til formål at implementere internationale aftaler om

foranstaltninger såsom områdebaserede forvaltningsforanstaltninger,

herunder marine beskyttede områder, og til at fastsætte supplerende regler

til EU-forordninger og EU-afgørelser om samme.

For det tilfælde, at aktiviteterne i et område ikke forbydes, men alene bliver

pålagt restriktioner, som f.eks. emissionsgrænser, vurderer Miljø- og

Ligestillingsministeriet, at det vil være hensigtsmæssigt, at kunne pålægge

de ansvarlige for aktiviteterne krav om egenkontrol og indberetning, da

aktiviteterne kan komme til at foregå meget langt væk fra Danmark.

Afstanden fra Danmark til det nærmeste havområde uden for staters

jurisdiktion er således ca. 1100 km målt fra Esbjerg. Områdebaserede

forvaltningsforanstaltninger, herunder beskyttede områder, i områder uden

for staters jurisdiktion vil derfor komme til at ligge mindst 1100 km væk fra

Danmark. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer på den baggrund, at

det vil være hensigtsmæssigt at bemyndige miljøministeren til at fastsætte

regler om, at den ansvarlige for en aktivitet, der er omfattet af en

områdebaseret

forvaltningsforanstaltning,

skal

betale

for

tilsynsmyndighedens transport, kost og logi i forbindelse med

tilsynsvirksomhed.

Som led i implementeringen af MARPOL-konventionen undtager

havmiljøloven visse skibe fra lovens anvendelsesområde. BBNJ-aftalen har

en lignende undtagelse men refererer til fartøjer i stedet for skibe.

UDKAST

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at BBNJ-aftalens brug af fartøj

har samme betydning som MARPOL-konventionens og havmiljølovens

brug af skib. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer derfor, at det ikke

er nødvendigt at ændre i havmiljølovens § 2, stk. 2, som led i

implementeringen af BBNJ-aftalen.

BBNJ-aftalen undtager også militærfly og andre luftfartøjer, der ejes eller

opereres af en part, og som på nuværende tidspunkt kun anvendes til ikke-

kommerciel offentlig tjeneste. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at

det vil være hensigtsmæssigt, at havmiljøloven også undtager disse

kategorier af fly på lige fod med skibene. Miljø- og Ligestillingsministeriet

forventer ikke, ændringen vil få nogen betydning i praksis.

Miljø- og Ligestillingsministeriet forventer, at der ved implementeringen af

beslutninger truffet af BBNJ-aftalens partskonference, vil skulle fastsættes

regler om aktiviteter udøvet af danske skibe og danske virksomheder i

forhold til installationer. Overtrædelse af disse regler kan straffes i

Danmark, hvis der er dansk straffemyndighed.

Disse regler bør som efter gældende ret kunne straffes med bøde, jf.

havmiljølovens § 61, stk. 1, hvorefter der i regler udstedt i medfør af en

række af lovens bestemmelse kan fastsættes straf af bøde, der i visse tilfælde

kan stige til fængsel i 2 år.

Det er Miljøministeriets vurdering, at der i regler udstedt i medfør af loven

med henblik på implementering af BBNJ-aftalen vil kunne være behov for

at fastsætte både regler om bødestraf, der i visse tilfælde kan stige til fængsel

under samme betingelser som i havmiljølovens § 61, stk. 1.

Det er dog Miljøministeriets vurdering, at den skærpende sideramme med

mulighed for fængsel i op til 2 år kun sjældent vil blive bragt i anvendelse

på overtrædelse af de regler, der fastsættes for at implementere BBNJ-

aftalen.

Sådanne overtrædelser vil ikke altid falde under dansk straffemyndighed.

Handlinger, der foretages på eller fra et skib, der er registreret i Danmark,

hører under dansk straffemyndighed, jf. straffelovens § 6, nr. 3.

Straffelovens § 7, stk. 2, fastslår, at der er dansk straffemyndighed i tilfælde,

hvor den strafbare handling er foretaget uden for et myndighedsområde af

en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i

UDKAST

den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet forudsat at

handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4

måneder. Der er således i de i straffelovens § 7, stk. 2, nævnte situationer

fastsat en bagatelgrænse for at være omfattet af dansk straffemyndighed.

Begrebet »uden for et myndighedsområde« omfatter handlinger foretaget på

åbent hav eller i internationalt luftrum samt handlinger foretaget inden for

landområder, som ikke er undergivet nogen stats højhedsret, f.eks.

Antarktis. Havbunden uden for staters jurisdiktion nævnes ikke specifikt i

bemærkningerne til straffeloven, men må i overensstemmelse med

havretskonventionens artikel 1, stk. 1, nr. 1, også forstås som liggende uden

for et myndighedsområde.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at overtrædelse af de regler, der

med dette lovforslag implementerer BBNJ-aftalen, i få eller ingen

situationer vil falde under en strafferamme, der giver mulighed for fængsel

i 4 måneder eller mere.

Eksempler på handlinger, der kunne være begået uden for et

myndighedsområde, og som overtræder de regler, der gennemfører BBNJ-

aftalen, er handlinger foretaget af danske fysiske eller juridiske personer i

relation til en installation. Dette kunne f.eks. være opsætning eller

nedtagning af en installation eller aktiviteter på eller fra installationer, der

forurener havmiljøet.

Hvis straffelovens § 7, stk. 2, skulle finde anvendelse, ville overtrædelse af

reglerne, der implementerer BBNJ-aftalens ved dette lovforslag, ikke være

underlagt dansk straffemyndighed, medmindre overtrædelserne kunne

straffes med mere en 4 måneders fængsel.

BBNJ-aftalen stiller krav om, at kontraherende parter skal træffe de

nødvendige foranstaltninger for at sikre gennemførelsen af aftalen. Miljø-

og Ligestillingsministeriet vurderer, at det ikke sikrer en effektiv

håndhævelse af disse regler, hvis bagatelgrænsen i straffelovens § 7, stk. 2,

finder anvendelse. Ministeriet vurderer endvidere, at miljølovgivningens

almindelige regler om straf bør finde anvendelse på ulovlige forhold, der

foretages uden for et myndighedsområde i en situation, hvor der ikke kan

udøves flagstatsjurisdiktion.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter

reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. lovens § 62. En virksomhed vil således

UDKAST

kunne straffes, hvis en af dens ansatte overtræder loven, og betingelserne i

5. kapitel i øvrigt er opfyldt. Det foreslås på den baggrund at fravige

straffelovens § 7, stk. 2, ved at indsættes en bestemmelse i havmiljøloven

om, at der er dansk straffemyndighed for overtrædelse af regler fastsat i

medfør af § 33 c (opfyldelse af internationale aftaler og EU-regler om

aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol), der finder sted i områder

uden for et myndighedsområde.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at der vil være en med en

beskeden opdagelsesrisiko ved overtrædelse af de regler, der skal fastsættes

for at implementere BBNJ-aftalens kapitel III, og at de derfor opdages sent.

Det vurderes derfor være hensigtsmæssigt, at fastsætte en forældelsesfrist

på 5 år for straffeansvaret for overtrædelse af disse regler. En

lovovertrædelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse.

3.1.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse i loven, hvorefter

miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af internationale aftaler og

EU-regler om aktiviteter, der finder sted i områder uden for staters

jurisdiktion, jf. den foreslåede § 33 c, stk. 1, i lovforslagets § 1, nr. 5.

Det foreslås, at bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte de nødvendige

regler, der skal til, for at Danmark kan overholde beslutninger truffet BBNJ-

aftalens partskonference i henhold til BBNJ-aftalens kapitel III om

foranstaltninger såsom områdebaserede forvaltningsforanstaltninger,

herunder marine beskyttede områder eller nødområder.

Det foreslås endvidere, at bemyndigelsen også kan anvendes til at

gennemføre andre internationale aftaler, som har kompetence til at fastsætte

foranstaltninger i områder uden for staters jurisdiktion.

Det foreslås, at bemyndigelsen kan anvendes, selvom formålet med en

foranstaltning, ikke fuldt ud er indeholdt i havmiljølovens

formålsbestemmelse, og at den kan anvendes til at regulere enhver aktivitet,

der ikke allerede er underlagt regulering nationalt eller på EU-niveau.

Det foreslås endvidere, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler

om egenkontrol og indberetning, som den, der er ansvarlig for en aktivitet

omfattet af regler fastsat i medfør af den foreslåede § 33, stk. 1, skal

foretage, herunder at egenkontrol og indberetning skal ske for egen regning,

jf. den foreslåede § 33 c, stk. 2, i lovforslagets § 1, nr. 5.

UDKAST

Det foreslås endvidere, at manglende efterkommelse af dette skal kunne

strafpålægges med hjemmel i § 61, stk. 1.

Herudover foreslås, at miljøministeren bliver bemyndiget til at fastsætte

regler om pligt for den ansvarlige for en aktivitet, der er reguleret efter stk.

1, til vederlagsfrit at stille transport til og fra aktiviteten, herunder overførsel

af udstyr, og kost og logi og andre fornødenheder til rådighed for

tilsynsmyndigheden, jf. den foreslåede § 33 c, stk. 3, i lovforslagets § 1, nr.

5. Det foreslås at bemyndigelsen kun kan anvendes i forhold til tilsyn med

installationer, der er er placeret uden for staters jurisdiktion, og som skal

overholde krav fastsat af BBNJ-aftalens partskonference, krav fastsat i en

anden international aftale, som Danmark har forpligtet sig til at overholde,

eller krav fastsat i EU-regulering. Det foreslås endvidere, at manglende

efterkommelse skal kunne strafpålægges med hjemmel i § 61, stk. 1.

Dertil foreslås at udvide lovens formål, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, således at

det overordnede formål med BBNJ-aftalen bliver inkluderet.

Det foreslås, at militærfly og andre luftfartøjer, der ejes eller opereres af en

stat blive reguleret på samme måde som orlogsskibe og andre skibe, der ejes

eller benyttes af en stat og som udelukkende benyttes i ikkekommerciel

statstjeneste, jf. § 1, nr. 2.

Militærfly og andre luftfartøjer, der ejes eller drives af staten, forudsættes

dog tilsvarende de skibe, der er omfattet af den gældende § 2, stk. 2, at

handle i overensstemmelse med lovens formål samt formålet med de regler,

der udstedes i medfør af den foreslåede § 33 c.

Det foreslås, at udvide havmiljølovens anvendelsesområde til

aktiviteter

under dansk jurisdiktion eller kontrol, som finder sted i områder uden for

staters jurisdiktion, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Det foreslås, at indsætte en definition af områder uden for staters

jurisdiktion. Med definitionen foreslås, at områder uden for staters

jurisdiktion skal forstås som havområder uden for nationale søterritorier,

eksklusive økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder, jf.

lovforslagets § 1, nr. 4. Med havområder menes havbund, undergrund og de

overliggende vandmasser, dvs. både vandsøjlen og havoverfladen.

UDKAST

Det foreslås, at bestemmelserne i det nye kapitel 10 a, og forskrifter udstedt

i medfør af disse ikke finder anvendelse når udtømning, udledning eller

dumpning sker for at redde menneskeliv eller af hensyn til skibes,

luftfartøjers eller platformes sikkerhed, eller når udflydning skyldes skade

på skibet eller platformen, skade på skibets eller platformens udstyr eller

uundgåelig lækage, forudsat at der, efter at skaden eller lækagen er blevet

konstateret, er iagttaget alle rimelige forholdsregler for at undgå eller

formindske udflydning, medmindre ejeren, brugeren eller føreren af skibet

eller andre, der udfører arbejde i skibets tjeneste, eller ejeren, brugeren eller

den for platformen ansvarlige eller andre, der udfører arbejde i platformens

tjeneste, har handlet forsætligt eller burde have forudset skaden, jf.

lovforslagets § 1, nr. 6.

Det foreslås, at forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelse

af regler udstedt i medføre af den foreslåede § 33 c. Det foreslås endvidere,

at der i regler, som udstedes i henhold til § 33 c, kan fastsættes straf af bøde.

Det foreslås endvidere, at det kan fastsættes, at straffen kan stige til fængsel

i indtil 2 år hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov

uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på miljøet eller

fremkaldt fare herfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for

den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 7 og 8.

Det foreslås, at i regler, der fastsættes i medfør af § 33 c, kan fastsættes

regler om, at personer, der har den tilknytning til Danmark, som er nævnt i

straffelovens § 7, stk. 1, kan straffes for overtrædelser, der er begået uden

for et myndighedsområde, uanset at betingelserne i straffelovens § 7, stk. 2,

ikke er opfyldt.«, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

3.2. Miljøvurdering af planlagte aktiviteter uden for staters jurisdiktion

3.2.1. Gældende ret

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

(VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023 (herefter benævnt

”miljøvurderingsloven”) fastsætter regler om miljøvurdering af planer og

programmer og miljøvurdering af konkrete projekter.

Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktivet 2001/42/EF

af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers

indvirkning på miljøet (miljøvurderingsdirektivet) og dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om

UDKAST

vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet

(VVM-direktivet).

Loven gennemfører endvidere konventionen af 25.

februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af

landegrænserne (Espoo-Konventionen) [og protokol af 21. maj 2003 om

strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering

af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne (Kiev-Protokollen)].

Det følger af lovens § 1, at loven har til formål at sikre et højt

miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn under

udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer og ved tilladelse til

projekter med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling, ved at der

gennemføres en miljøvurdering af planer, programmer og projekter, som

kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Anvendelsesområdet for miljøvurderingsloven er for planer og programmer

fastsat i lovens §§ 2 og 3, hvor § 2 fastsætter en positiv angivelse af, hvilke

planer og programmer, der er omfattet af loven, og § 3 angiver den negative

afgrænsning af § 2, som angiver to typer af planer og programmer, der ikke

er omfattet af loven. Såfremt der ikke foreligger en plan eller et program i

overensstemmelse med lovens § 2, eller den pågældende plan eller program

er omfattet af undtagelserne i lovens § 3, finder loven ikke anvendelse.

Anvendelsesområdet for miljøvurderingsloven i forhold til projekter er

toleddet. Dels skal projektet falde ind under legaldefinitionen for projekter,

som er fastsat i lovens § 5, nr. 6, dels skal projektet falde ind under et af de

projektkategorier, som følger af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2.

Projekter, som er omfattet af undtagelserne i miljøvurderingslovens § 4,

falder uden for lovens anvendelsesområde.

Miljøvurderingslovens afsnit II vedrører miljøvurdering af planer og

programmer

indeholder

regler,

der

implementerer

miljøvurderingsdirektivet. Det følger bl.a. af lovens § 8, stk. 1, nr. 1, at

myndigheder skal gennemføre en miljøvurdering af planer og programmer,

der udarbejdes inden for en række sektorer og fastlægger rammerne for

fremtidige anlægstilladelser til projekter, som er omfattet af

miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2. I medfør af lovens § 8, stk. 1, nr. 2,

skal myndigheder endvidere foretage miljøvurdering af planer og

programmer, der medfører krav om en vurdering af virkningen på et

internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til områdets

bevaringsmålsætninger. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis en plan

eller et program kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde

UDKAST

(Natura 2000-område) væsentligt, ved at fastlægge rammer for tilladelser til

projekter i eller i nær tilknytning til sådanne områder. Efter

miljøvurderingslovens § 8, stk. 2 skal myndigheden gennemføre en

screening af planen eller programmet med henblik på at vurdere, om planen

eller programmet samt ændringer heri, kan få en væsentlig indvirkning på

miljøet. Denne screeningsadgang gælder for planer og programmer omfattet

af lovens bilag 1 eller 2, men som kun fastlægger anvendelse af mindre

områder på lokalt plan eller angiver mindre ændringer i sådanne planer og

programmer. Screeningsadgangen gælder ligeledes for planer og

programmer, som fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til

projekter, der ikke er omfattet af lovens bilag 1 og 2, men som kan forventes

at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Planer og programmer, der er underlagt krav om miljøvurdering i medfør af

miljøvurderingslovens § 8, skal overholde de processuelle krav, der følger

af miljøvurderingslovens regler. Det indebærer bl.a., at myndigheden

inden vedtagelse skal udarbejde en miljørapport i overensstemmelse med

kravene i lovens § 12 og bilag 4. Miljørapporten skal inddrages i forbindelse

med den endelige godkendelse eller vedtagelse af planen eller programmet.

Planen eller programmet skal derudover gøres til genstand for en række

høringer af offentligheden, berørte myndigheder og efter omstændighederne

berørte stater.

Miljøvurderingslovens afsnit III indeholder regler om miljøvurdering af

konkrete projekter, som gennemfører dele af VVM-direktivet. Det følger

af lovens § 15, at en række projekter, der på grund af deres art, dimensioner

og placering kan forventes at få indvirkning på miljøet, ikke må påbegyndes

før den kompetente myndighed skriftligt har meddelt tilladelse til projektet.

Det følger af miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, nr. 1, at projekter omfattet

af miljøvurderingslovens bilag 1 er underlagt obligatorisk krav om

miljøvurdering, uden at der forinden skal foretages en nærmere vurdering af

projektets forventede indvirkning. Projekter, som er omfattet af

miljøvurderingslovens bilag 2, er omfattet af krav om screening efter lovens

§ 16. Dette indebærer et krav om, at der skal foretages en vurdering af

projektets væsentlige indvirkning på miljøet. Hvis screeningen viser, at

projektet har væsentlig indvirkning på miljøet, er projektet omfattet af krav

om miljøvurdering efter miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, nr. 2. Hvis det

omvendt viser sig, at projektet ikke har nogen væsentlig indvirkning på

miljøet, er projektet ikke omfattet af krav om miljøvurdering.

UDKAST

Screeningsafgørelsen træffes af den kompetente myndighed efter

miljøvurderingslovens § 21.

Hvis et projekt er omfattet af miljøvurderingslovens krav om

miljøvurdering, medfører dette en række krav til processen, forud for at

myndigheden kan meddele tilladelse. Efter miljøvurderingslovens § 20 skal

bygherren bl.a. fremlægge en miljøkonsekvensrapport, som på en passende

måde skal påvise, beskrive og vurdere projektets væsentlige direkte og

indirekte virkninger på en række miljøfaktorer. Den kompetente myndighed

afgiver i medfør af miljøvurderingslovens § 23 en udtalelse om rapportens

omfang og detaljeringsgrad. I henhold til miljøvurderingslovens § 35 skal

myndigheden derudover bl.a. sikre, at offentligheden, berørte myndigheder

og berørte stater gives mulighed for, ved en høring, at afgive kommentarer

og stille spørgsmål til afgrænsningsudtalelsen, jf. § 23, inden myndigheden

afgiver en endelig udtalelse. Miljøkonsekvensrapporten, som bygherren har

fremlagt, herunder ansøgningen om tilladelse, skal tilsvarende undergå

høring af offentligheden, berørte myndigheder og berørte stater, inden

myndigheden træffer afgørelse om tilladelse efter miljøvurderingsloven §

25.

I tilfælde af, at en plan eller et program forventes at få væsentlig indvirkning

på miljøet i en anden stat, skal myndigheden snarest muligt underrette

miljøministeren med henblik på høring herom. Ministeren skal herefter

gives sit endelige samtykke hertil inden planen eller programmet kan

tillades af myndigheden. Kompetencen til at varetage kommunikationen

med berørte stater er i medfør af miljøvurderingslovens § 38 henlagt til

miljøministeren. Miljøministerens kompetence efter miljøvurderingslovens

§ 38 er delegeret til Miljøstyrelsen i medfør af § 31 i bekendtgørelse nr.

1514 af 25. juni 2021 om delegation af opgaver og beføjelser til

Miljøstyrelsen.

Efter § 44, stk. 1, kan regeringen indgå overenskomster med fremmede

stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.

Forberedelse og gennemførelse af overenskomster sker efter forhandling

med den berørte ressortminister. Hermed giver Folketinget regeringen et

generelt samtykke til indgåelse af fremtidige endnu ikke udarbejdede

overenskomster inden for lovens område (forhåndssamtykke).

UDKAST

Det følger af miljøvurderingslovens § 44, stk. 2, at miljøministeren kan

fastsætte regler til opfyldelse af overenskomster, der indgås i henhold til stk.

Det følger af lovens § 17, stk. 1, at kommunalbestyrelsen er myndighed for

behandling af sager vedrørende projekter på land. Dog er regionsrådet

myndighed for behandling af sager om projekter, hvor hele eller dele af

projektet er omfattet af lov om råstoffer. Miljøstyrelsen overtager i medfør

af § 3 i bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af

konkrete projekter kommunalbestyrelsens kompetence i en række sager.

Det følger af miljøvurderingslovens § 17, stk. 3 og 4, at kompetencen på

havområdet er delt mellem miljøministeren og klima-, energi- og

forsyningsministeren. Efter § 17, stk. 3, er miljøministeren myndighed for

behandling af sager vedrørende projekter på havområdet omfattet af

miljøvurderingsloven bilag 1 eller 2, dog med undtagelse af en række

projekter omfattet af lov om kystbeskyttelse. Efter miljøvurderingslovens §

17, stk. 4, er klima-, energi-, og forsyningsministeren myndighed for en

række nærmere oplistede projektkategorier om efterforskning og indvinding

af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger samt etablering af

elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind, med tilhørende interne

ledningsanlæg.

Det følger af miljøvurderingslovens § 46, at den kompetente myndighed

efter § 17 er tilsynsmyndighed. Dog er kommunalbestyrelsen

tilsynsmyndighed for afgørelser, når ministeren har overtaget kompetencen

fra kommunerne.

Det følger af miljøvurderingslovens § 59, at loven ikke finder anvendelse

for Færøerne og Grønland. Miljøvurderingsloven indeholder herudover ikke

en geografisk afgrænsning af lovens anvendelsesområde.

3.2.2. BBNJ-aftalen

BBNJ-aftalens kapitel IV indeholder bestemmelser om miljøvurderinger af

planlagte aktiviteter og strategiske miljøvurderinger af planer og

programmer uden for national jurisdiktion. Bestemmelserne

operationaliserer havretskonventionens artikel 204-206 om vurdering af

aktiviteters potentielle følger.

UDKAST

Det følger af havretskonventionens artikel 206, at når staterne har rimelig

grund til at antage, at aktiviteter, som er planlagt under deres jurisdiktion

eller kontrol, kan forårsage betydelig forurening af eller væsentlige og

skadelige forandringer i havmiljøet, skal de, så vidt det er praktisk muligt,

vurdere de potentielle følger af sådanne aktiviteter på havmiljøet og

fremsende rapporter om resultaterne af disse vurderinger på den i artikel 205

fastsatte måde.

BBNJ-aftalen indeholder en række bestemmelser om krav til den nærmere

vurdering af sådanne planlagte aktiviteters indvirkning på havmiljøet samt

krav om vurdering af planer og programmer. BBNJ-aftalen fastsætter

endvidere bestemmelser om oprettelse af en række organer og platforme.

Det omfatter oprettelsen af et sekretariat, et videnskabeligt og teknisk organ,

der gør tjeneste i deres egenskab af eksperter og i aftalens bedste interesse,

og som udpeges af parterne samt oprettelse af en clearing house-mekanisme,

som primært skal bestå af en åben platform, til deling af

oplysninger/dokumenter mellem parterne. Clearing house-mekanismen

følger af BBNJ-aftalens artikel 51

Anvendelsesområdet for BBNJ-aftalen følger af aftalens artikel 28, stk. 1 og

2. Ifølge aftalens artikel 28, stk. 1 skal planlagte aktiviteter under en parts

nationale jurisdiktion og kontrol, der finder sted i områder uden for national

jurisdiktion, vurderes i overensstemmelse med de regler, der følger af

aftalen. Efter aftalens artikel 28, stk. 2 skal planlagte aktiviteter under

national jurisdiktion eller kontrol, som skal udføres i havområder under

national jurisdiktion, men som kan forårsage væsentlig forurening af eller

betydelige og skadelige ændringer i havmiljøet i områder uden for national

jurisdiktion, vurderes i overensstemmelse med de regler, der følger af

BBNJ-aftalen.

Havretskonventionen og BBNJ-aftalen indeholder ikke en nærmere

definition af begrebet "planlagte aktiviteter". Ligeledes findes der ikke i

Havretskonventionen eller BBNJ-aftalen eksempler på, hvilke konkrete

aktiviteter, eller deres omfang, der vil blive omfattet af reglerne om

miljøvurdering uden for national jurisdiktion. Det følger af aftalens artikel

30, stk. 1, at når en planlagt aktivitet kan have mere end en mindre eller

kortvarig effekt på havmiljøet, eller effekterne af aktiviteten er ukendte eller

mangelfuldt forstået, skal den part, som har jurisdiktion eller kontrol over

aktiviteten, foretage en screening i henhold til artikel 31.

UDKAST

Det følger af BBNJ-aftalens artikel 38, stk. 2, at det videnskabelige og

tekniske organ kan udarbejde standarder og retningslinjer med henblik på

partskonferencens overvejelse og vedtagelse, herunder om en vejledende,

ikke-udtømmende liste over aktiviteter, der kræver eller ikke kræver en

miljøvurdering, samt eventuelle kriterier i forbindelse med disse aktiviteter,

som regelmæssigt skal opdateres. For en mere præcis afgrænsning af, hvilke

aktiviteter der er omfattet af aftalen, afventes derfor en sådan vejledende og

ikke- udtømmende liste.

Screeningen foretages efter aftalens artikel 30, stk. 2, ud fra en række

nærmere angivne kriterier herunder bl.a. den anvendte type af teknologi,

aktivitetens varighed, beliggenhed, beliggenhedens karakteristika og

aktivitetens potentielle effekter, herunder kumulative effekter. Hvis det på

grundlag af screeningen kan fastslås, at parten har rimelig grund til at

antage, at aktiviteten kan forårsage væsentlig forurening af eller betydelige

og skadelige ændringer i havmiljøet, skal der efter artikel 30, stk. 1, litra b,

gennemføres en miljøvurdering i overensstemmelse med de regler, der er

fastsat i BBNJ-aftalens kapitel IV om miljøvurderinger.

Efter BBNJ-aftalens artikel 31, stk. 1, litra b, skal parterne foretage en

afgrænsning for at sikre, at de vigtigste miljømæssige og eventuelle

tilknyttede effekter identificeres. Herefter skal parterne sikre, at effekterne

af planlagte aktiviteter, herunder kumulative effekter og virkninger på

områder inden for national jurisdiktion, vurderes og evalueres på grundlag

af den bedste tilgængelige videnskab og videnskabelige oplysninger og,

hvor det er tilgængeligt, relevant traditionel viden hos oprindelige folk og

lokalsamfund i overensstemmelse med artikel 31, stk. 1, litra c.

I BBNJ-aftalens artikel 33 er fastsat de krav, som parterne skal følge, når

der skal udarbejdes miljøkonsekvensrapporter. Artiklen angiver en række

oplysninger, som rapporten skal indeholde. Det omfatter en beskrivelse af

den planlagte aktivitet, herunder dens beliggenhed; en beskrivelse af

resultaterne af screeningen; en referencevurdering af det havmiljø, der kan

blive berørt; en beskrivelse af potentielle effekter, herunder potentielle

kumulative effekter og eventuelle effekter på områder inden for national

jurisdiktion; en beskrivelse af potentielle forebyggelses-, afbødnings- og

forvaltningsforanstaltninger; en beskrivelse af usikkerheder og videnskløft;

oplysninger om den offentlige høringsproces; en beskrivelse af

overvejelserne om rimelige alternativer til den planlagte aktivitet; en

UDKAST

beskrivelse af opfølgende foranstaltninger, herunder en miljøledelsesplan;

samt et ikke-teknisk resumé.

En part, under hvis jurisdiktion eller kontrol en planlagt aktivitet henhører,

er ansvarlig for at afgøre, om aktiviteten kan fortsætte, jf. aftalens artikel

34, stk. 1. Det følger af BBNJ-aftalens artikel 34, stk. 2, at der ved afgørelsen

af, om en aktivitet kan fortsætte, skal tages hensyn til miljøvurderingen. En

afgørelse om at godkende den planlagte aktivitet træffes først, når parten

under hensyntagen til afhjælpnings- eller forvaltningsforanstaltninger, har

fastslået, at den har truffet alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at

aktiviteten kan udføres på en måde, der er forenelig med forebyggelsen af

betydelige skadelige effekter på havmiljøet.

Efter BBNJ-aftalens artikel 35 skal parterne overvåge effekterne af

aktiviteter i områder uden for national jurisdiktion, som de tillader eller

beskæftiger sig med, for at fastslå, om disse aktiviteter sandsynligvis vil

forurene eller have negative effekter for havmiljøet.

I henhold til BBNJ-aftalens artikel 36 skal parterne regelmæssigt aflægge

rapport om effekterne af den godkendte aktivitet og resultaterne af den

overvågning, der kræves i henhold til artikel 35. Overvågningsrapporterne

skal offentliggøres gennem clearing house-mekanismen.

Parterne skal endvidere i medfør af BBNJ-aftalens artikel 37, stk. 1 sikre, at

effekterne af den godkendte aktivitet, der overvåges i medfør af artikel 35,

gennemgås. Hvis det herefter viser sig, at parten konstaterer betydelige

negative effekter, som enten ikke var forudsat i miljøvurderingen eller som

er opstået som følge af en overtrædelse af de betingelser, som var fastsat

som betingelse i godkendelsen, skal parten tage godkendelsen op til fornyet

overvejelse. Parten skal underrette andre parter og offentligheden gennem

clearing-house mekanismen og skal kræve, at der gennemføres afhjælpende

foranstaltninger eller standser aktiviteten afhængigt af hvad der er

nødvendigt, jf. aftalens § 37, stk. 2.

Det følger endelig af BBNJ-aftalens artikel 39, at parterne

individuelt

eller i samarbejde med andre parter skal overveje at gennemføre strategiske

miljøvurderinger for planer og programmer vedrørende aktiviteter under

deres jurisdiktion eller kontrol, der skal gennemføres i områder uden for

national jurisdiktion, med henblik på at vurdere sådanne planers eller

UDKAST

programmers og andre alternativers potentielle effekter på havmiljøet.

Parterne er i medfør af BBNJ-aftalen forpligtet til at gennemføre en række

høringer

gennem den såkaldte clearing house-mekanisme, som oprettes

i medfør af BBNJ-aftalens artikel 51.

Det følger af BBNJ-aftalens artikel 32, stk. 1 at parterne rettidigt skal sikre

offentlig meddelelse om en planlagt aktivitet, hvilket skal se ved en

offentliggørelse af denne meddelelse gennem clearing house-mekanismen

og gennem sekretariatet. Det følger af samme bestemmelse at bemærkninger

til miljøkonsekvensrapporten fra berørte stater og interessenter skal finde

sted under hele processen, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt.

I medfør af BBNJ-aftalens artikel 32, stk. 2, skal de stater, der potentielt er

mest berørt, fastlægges under hensyntagen til sagens natur og de potentielle

effekter for havmiljøet af den planlagte aktivitet. Disse stater skal omfatte:

1) kyststater, hvis udøvelse af suveræne rettigheder med henblik på

udforskning, udnyttelse, bevarelse eller forvaltning af naturressourcer med

rimelighed kan formodes at være berørt af aktiviteten og 2) stater, der på

området for den planlagte aktivitet udøver menneskelige aktiviteter,

herunder økonomiske aktiviteter, som med rimelighed kan formodes at være

berørt.

Interessenterne i høringsprocessen omfatter oprindelige folk og

lokalsamfund med relevant traditionel viden, relevante globale, regionale,

subregionale og sektorspecifikke organer, civilsamfundet, det

videnskabelige samfund og offentligheden.

Efter BBNJ-aftalens artikel 31, stk. 1, litra a, pkt. i, skal en part, der fastslår,

at en miljøvurdering ikke er påkrævet for en planlagt aktivitet under dens

jurisdiktion eller kontrol, gøre relevante oplysninger tilgængelige via

clearing house-mekanismen.

Efter artikel 32, stk. 1, og artikel 33, stk. 3, skal meddelelse og muligheder

for deltagelse finde sted under hele processen alt efter hvad der er

hensigtsmæssigt, herunder i forbindelse med fastlæggelsen af omfanget af

rapportens indhold, og når der er udarbejdet et udkast til

miljøvurderingsrapport i henhold til artikel 33, inden der træffes afgørelse

om, hvorvidt aktiviteten skal godkendes. Parten skal endvidere i medfør af

artikel 34 offentliggøre beslutningsdokumenter i forbindelse med

UDKAST

godkendelsen af en aktivitet. Endelig kræves det i medfør af aftalens artikel

36, at overvågningsrapporter skal offentliggøres gennem clearing house-

mekanismen, ligesom eventuelle beslutninger om genoptagelse af sager på

baggrunden af overvågning efter artikel 37 skal offentliggøres.

3.2.3. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser

Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at forpligtelsen i aftalens

artikel 28 sammenholdt med forpligtelsen i aftalens artikel 53, hvorefter

parterne skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige, administrative eller

politiske foranstaltninger for at sikre gennemførelsen af denne aftale,

forudsætter, at der i dansk ret indføres nye regler om miljøvurdering af

planlagte aktiviteter uden for Danmarks geografiske jurisdiktion.

BBNJ-aftalen

foreslås

implementeret

dansk

ret

ved

bemyndigelsesbestemmelser i miljøvurderingsloven, hvorefter ministeren

for grøn trepart kan fastsætte særlige regler om miljøvurdering af planlagte

aktiviteter og planer og programmer, som finder sted i områder uden for

dansk jurisdiktion, men under dansk jurisdiktion eller kontrol.

Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at miljøvurderingslovens

geografiske anvendelsesområde er inden for dansk eksklusiv økonomisk

zone og kontinentalsokkel. Der henvises til afsnit 3.2.1. Der foreligger ikke

holdepunkter for at antage, at det med lovens vedtagelse har været

hensigten, at loven skulle finde anvendelse uden for disse områder. Denne

vurdering er støttet af EU-Domstolens praksis i sag C-457/18 præmis 105,

hvor EU-Domstolen anfører, at da der ikke i traktaterne er en mere præcis

definition af medlemsstaternes territoriale højhedsområde, tilkommer det

hver enkelt medlemsstat at fastsætte udstrækningen af og grænserne for sit

område i overensstemmelse med folkerettens regler. I forlængelse heraf

følger det, at det er under henvisning til de nationale områder, at traktaternes

geografiske anvendelsesområde fastlægges som omhandlet i artikel 52 i

Traktaten om Den Europæiske Union og artikel 355 i Traktaten om Den

Europæiske Unions Funktionsmåder.

I forlængelse heraf må det antages, at lovgivning vedtaget i medfør af

traktaterne som udgangspunkt gælder i samme udstrækning, i det omfang

det pågældende direktiv eller forordning kan fortolkes således.

BBNJ-aftalen vedrører ”planlagte aktiviteter”. Begrebet er ikke

UDKAST

konkretiseret eller eksemplificeret i aftaleteksten, hvorfor rækkevidden af

de aktiviteter, der konkret vil være omfattet af aftalens forpligtelser, ikke er

afklaret. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en afklaring af,

hvorvidt aftalen dækker nøjagtigt de samme aktiviteter, som følger af den

positive opremsning i miljøvurderingslovens bilag 1 og 2, og det vides

dermed ikke på nuværende tidspunkt, hvor mange danske aktiviteter, der vil

blive berørt af reglerne. Ministeriet for Grøn Trepart er ikke for nuværende

bekendt med planer om aktiviteter uden for staters jurisdiktion.

Det vurderes, at BBNJ-aftalens formål med reglerne om miljøvurdering af

planlagte aktiviteter efter aftalens præambel afsnit 8 samt artikel 27, kan

indeholdes i miljøvurderingslovens overordnede formål. Det er på den

baggrund Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at der ikke er

væsensforskelle mellem miljøvurderingslovens begreb ”projekter” og

BBNJ-aftalens begreb ”planlagte aktiviteter”. Yderligere afklaring af

begrebet ”planlagte aktiviteter” afventes dog fra det videnskabelige og

tekniske organ, som skal udarbejde nærmere retningslinjer for

miljøvurderinger efter BBNJ-aftalens artikel 38.

Hvilke fremtidige aktiviteter, der er omfattet af aftalen, er således forbundet

med en vis usikkerhed. Det fremhæves dog via ordlyden i begrebet

”planlagte aktiviteter”, at begrebet alene omfatter aktiviteter, som er

planlagt. Det må dermed lægges til grund, at begrebet ikke omfatter

aktiviteter, som f.eks. finder sted på baggrund af spontant opståede

begivenheder eller ulykker. Ved vurderingen af, om en aktivitet er omfattet

af aftalens krav, må der lægges vægt på aktivitetens effekt og virkning på

havmiljøet, herunder om den potentielt kan have skadelig virkning på

havområdet. Det er disse saglige afgrænsningskriterier, der skal fastsætte

rammerne for vurderingen af, om en aktivitet er omfattet af aftalen. Det kan

på den baggrund ikke udelukkes, at aftalens bestemmelser også vil omfatte

aktiviteter, der ikke er omfattet af miljøvurderingsloven.

Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at BBNJ-aftalens artikel 28,

stk. 2, som vedrører aktiviteter under national jurisdiktion eller kontrol, som

udøves i havområder indenfor national jurisdiktion, men som vil kunne

forårsage væsentlig forurening eller betydelige og skadelige ændringer uden

for national jurisdiktion, vil få en marginal eller ingen betydning i dansk ret,

idet Danmark geografisk er placeret således, at det åbne hav ikke grænser

op til dansk land- og søterritorium, i den eksklusive økonomiske zone og på

dansk kontinentalsokkelområde. De regler, der bliver fastsat i

UDKAST

miljøvurderingsloven til opfyldelse af BBNJ-aftalen vil derfor primært

regulere planlagte aktiviteter, under national jurisdiktion eller kontrol, som

udøves uden for national jurisdiktion, som angivet i aftalens artikel 28, stk.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at miljøvurderingsloven ikke gælder

for Færøerne og Grønland, jf. miljøvurderingslovens § 59, samt at Danmark

ved ratifikationen af BBNJ-aftalen vil afgive en erklæring om, at aftalen

indtil videre ikke skal finde anvendelse for Færøerne og Grønland henset til

at disse rigsdele fortsat overvejer, om også de skal lade sig omfatte af

aftalen.

Ifølge BBNJ-aftalens artikel 28, stk. 1, er det planlagte aktiviteter, under

parternes jurisdiktion og kontrol, som er omfattet af kapitel IV i BBNJ-

aftalen om miljøvurderinger.

Den juridiske rækkevidde af begreberne ”staters jurisdiktion og kontrol” er

ikke afklaret i BBNJ-aftalen eller i FN’s havretskonvention. På nuværende

tidspunkt er der endvidere ikke udformet vejledninger eller retningslinjer

som fortolkningsbidrag til begreberne. Den juridiske rækkevidde af

begreberne vurderes dermed som uafklaret. Der henvises til afsnittet 3.1.3.

for en uddybning af begreberne.

Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at ”under jurisdiktion eller

kontrol” skal forstås således, at i hvert fald aktiviteter der udøves fra danske

skibe, vil være omfattet, idet danske skibe har flagstatsjurisdiktion i

Danmark. Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at det potentielt

også kan være aktiviteter, hvor den ansvarlige for aktiviteten har hjemsted i

Danmark, og der derved er dansk kontrol over aktiviteten. Aktiviteter der

foregår på åbent hav, vil derfor være at anse under dansk ”jurisdiktion eller

kontrol”, hvis de udøves fra dansk flagede skibe, eksempelvis Ocean

Cleanup, som samler skrald på åbent hav, men muligvis også aktiviteter fra

danske platforme m.v., dvs. fra aktiviteter, hvor der ikke er et tilhørende

skib. Det kan eksempelvis være platforme med vindmøller, solcelleanlæg,

bølgeanlæg, boreplatforme mv.

Det skal bemærkes, at BBNJ-aftalen anvender begrebet ”uden for national

jurisdiktion” flere steder i aftalen. Når der i nærværende lovforslag refereres

til BBNJ-aftalens artikler, anvendes begrebet ”uden for national

jurisdiktion”. I alle andre tilfælde anvendes ”uden for staters jurisdiktion”,

UDKAST

idet det vurderes at ”staters jurisdiktion” i det danske sprog er mere

retvisende for begrebets betydning.

Det vil være op til BBNJ-aftalens parter at vejlede om den nærmere

forståelse af begrebet i BBNJ-aftalen og op til de relevante internationale

domstole og andre organer at fortolke begrebets rækkevidde.

Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at pligtsubjektet efter loven

omfatter danske fysiske og juridiske personer. Det vil være den ansvarlige

for aktiviteten, som er pligtsubjekt. Den ansvarlige vil kunne være ejer,

bygherre, entreprenør, operatør mv.

Ministeriet for Grøn Trepart har i forbindelse med implementering af BBNJ-

aftalen overvejet hensigtsmæssigheden ved at implementere BBNJ-aftalen

direkte i miljøvurderingsloven.

Systematikken for miljøvurdering efter miljøvurderingsloven og BBNJ-

aftalen er overordnet den samme for projekter/aktiviteter. Et

projekt/aktivitet skal vurderes i forhold til dets betydning for miljøet og om

nødvendigt underlægges en miljøvurdering. I begge regelsæt stilles i

forbindelse med miljøvurderingen bl.a. krav om udarbejdelse af en

miljøkonsekvensrapport, som skal udgøre grundlaget for parternes

vurdering af projektet/aktiviteten. Høring over afgrænsning af

miljøkonsekvensrapport og høring over udkast til miljøkonsekvensrapport,

der følger af BBNJ-aftalens artikel 32, stk. 1, ligner høringsreglerne i

miljøvurderingslovens § 32.

Der er imidlertid også en række væsentlige indholdsmæssige forskelle på

forpligtelserne i BBNJ-aftalen og de gældende forpligtelser i

miljøvurderingsloven. Efter miljøvurderingsloven skal det vurderes, om et

projekt er omfattet af obligatorisk miljøvurdering eller screening. Dette

afhænger af, om projektet er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller

bilag 2. Efter BBNJ-aftalen skal alle planlagte aktiviteter omfattet af BBNJ-

aftalen screenes som grundlag for en eventuel miljøvurdering.

Ved screeningen af en planlagt aktivitet er der en række faktorer, der skal

tages hensyn til, for at kunne vurdere om den planlagte aktivitet er omfattet

af kravet om miljøvurdering. Der gælder efter ordlyden af BBNJ- aftalens

artikel 30, stk. 1, litra a, en højere tærskel for, hvornår der skal foretages en

miljøvurdering på baggrund af en screening sammenlignet med hvad der

UDKAST

gælder for et projekt efter miljøvurderingsloven. Tærsklen efter BBNJ-

aftalen er at den ”planlagte aktivitet kan forårsage væsentlig forurening af

eller betydelige og skadelige ændringer i havmiljøet”. Miljøvurderingsloven

anvender begrebet ”væsentlig indvirkning” til sammenligning. De faktorer,

der skal tages hensyn til ved en screening efter BBNJ-aftalens artikel 30, er

tilsvarende mindre detaljerede sammenlignet med miljøvurderingslovens

bilag

På nogle punkter indeholder BBNJ-aftalen også nye forpligtelser, som ikke

følger af VVM-direktivet for projekter. Som eksempler på nye forpligtelser

i BBNJ-aftalen, kan nævnes krav om offentliggørelse og meddelelse om

planlagte aktiviteter til stater mv. via en såkaldt clearing house-mekanisme,

samt krav til overvågning og rapportering af aktiviteter, hvilke efter

Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, går længere end de krav, der følger

af miljøvurderingsloven for projekter. Overvågning af projekter efter

miljøvurderingsloven er som udgangspunkt et vilkår, som den kompetente

myndighed kan pålægge bygherren, jf. miljøvurderingslovens § 27, stk. 2,

og dermed ikke en obligatorisk forpligtelse, hvilket er tilfældet efter BBNJ-

aftalen.

Endvidere stiller BBNJ-aftalen krav om, at såfremt overvågningen af

godkendte aktiviteter viser en konstatering af betydelige negative effekter

for havmiljøet, skal parten tage godkendelsen op til fornyet overvejelse eller

standse aktiviteten. Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at der

hermed stilles krav om, om nødvendigt, at de danske myndigheder må

genoptage godkendelsessager, hvis den godkendte aktivitet viser betydelige

skadelige effekter. Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at disse

krav vil blive specificeret på et senere tidspunkt af det videnskabelige og

tekniske organ, jf. aftalens artikel 38, stk. 1, litra f.

Endvidere kan nævnes en række indholdsmæssige forskelle på de enkelte

processuelle skridt, der følger af reglerne i henholdsvis

miljøvurderingsloven og BBNJ-aftalen. Det kan bl.a. fremhæves, at mens

begge regelsæt stiller krav om, at der udarbejdes en

miljøkonsekvensrapport, er der forskel på kravene til detaljeringsgraden af

de oplysninger, der skal indgå i miljøkonsekvensrapporten. Kravene til

indholdet i en miljøkonsekvensrapport for planlagte aktiviteter under BBNJ-

aftalen følger af artikel 33, stk. 2, som overordnet angiver nogle parametre,

som skal benyttes. Der foreligger ikke samme detaljegrad, sammenlignet

med indholdet af en miljøkonsekvensrapport for projekter, efter

UDKAST

miljøvurderingslovens § 20, stk. 2, jf. bilag 7. Det er Ministeriet for Grøn

Treparts vurdering, at der således overlades et større valgfrihed i forhold til

selve udformningen af miljøkonsekvensrapporten under BBNJ-aftalen, så

længe den overholder de overordnede parametre efter artikel 33, stk. 2.

Det er på baggrund af ovenstående Ministeriet for Grøn Treparts vurdering,

at det vil være mest hensigtsmæssigt, at kravene i BBNJ-

aftalen for

miljøvurdering af planlagte aktiviteter uden for staters jurisdiktion

gennemføres ved særskilte bekendtgørelse(r) med hjemmel i

miljøvurderingsloven, således at reglerne om vurdering af planlagte

aktiviteter ikke integreres direkte i miljøvurderingslovens regler om

miljøvurdering af projekter, der gennemfører VVM-direktivet.

Ministeriet for Grøn Trepart lægger ved denne vurdering navnlig vægt på,

at der er væsentlige forskelle mellem miljøvurderingsloven og BBNJ-

aftalens krav, som er gennemgået ovenfor. Som følge af afvigelserne

mellem de to regelsæt, vurderes det, at en gennemførelse af BBNJ-aftalen,

hvorved de gældende regler i VVM-direktivet overføres til aktiviteter uden

for staters jurisdiktion

vil medføre risiko for, at BBNJ-aftalen ikke

gennemføres korrekt eller tilstrækkeligt i dansk ret. Endvidere forventer

Ministeriet for Grøn Trepart, at der vil komme yderligere EU-regulering i

medfør af BBNJ-aftalen. Denne regulering vil lettere kunne indføjes i en

bekendtgørelse end i en lov.

Det er derfor Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at BBNJ- aftalen

gennemføres ved indsættelse af bemyndigelsesbestemmelser i

miljøvurderingsloven, hvorefter ministeren for grøn trepart kan fastsætte

regler om miljøvurdering af planlagte aktiviteter under staters jurisdiktion

eller kontrol, som udføres i områder uden for staters jurisdiktion.

Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at der herunder vil være

behov for at fastsætte eksplicitte regler om klageadgang, klageberettigede,

opsættende virkning, søgsmål, offentliggørelse af dokumenter,

genoptagelse af afgørelser om tilladelser, egenkontrol, regler om bortfald af

afgørelser om screening eller tilladelse, regler om gebyr til dækning af

myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn efter reglerne.

Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at miljøministeren skal være

kompetent myndighed ved behandling af sager og meddelelse af tilladelse

vedrørende planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion.

UDKAST

Dette er begrundet i, at Miljøministeriet- og Ligestillingsministeriet i

forbindelse med ressortdelingen med Ministeriet for Grøn Trepart fortsat

varetager ressortansvaret for det tidligere Miljøministeriums regulering ift.

havet inden for staters jurisdiktion. Miljø- og Ligestillingsministeriet

besidder derfor de nødvendige kompetencer til at behandle sager på havet

uden for staters jurisdiktion.

EU har tiltrådt BBNJ-aftalen. Det er derfor Ministeriet for Grøn Treparts

vurdering, at der i lovforslaget skal være hjemmel til, at ministeren for grøn

trepart kan fastsætte regler, som implementerer EU-lovgivning

efterfølgende. Det bemærkes at EU endnu ikke har fastsat regler, som

implementerer BBNJ-aftalen.

Strategiske miljøvurderinger i BBNJ-aftalens artikel 39 vedrører

miljøvurdering af planer og programmer. ”Strategiske miljøvurderinger” og

”planer og programmer” er den samme betegnelse som anvendes i

miljøvurderingsloven, der implementerer SMV-direktivet. Der er ikke i

BBNJ-aftalen angivet en definition på planer og programmer. Hvilke planer

og programmer der er omfattet af aftalen, er derfor uklart. Det er Ministeriet

for Grøn Treparts vurdering, at der er overvejende sammenfald mellem

SMV-direktivets definition på ”planer og programmer” og BBNJ-aftalens

”planer og programmer” grundet den identiske ordlyd samt at SMV-

direktivet og BBNJ-aftalen kalder disse typer af miljøvurderinger for

”strategiske miljøvurderinger”.

Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at strategiske

miljøvurderinger i BBNJ-aftalen er miljøvurderinger på et mere overordnet

niveau sammenlignet med miljøvurderinger af planlagte aktiviteter. Det er

Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at planer og programmer efter

BBNJ-aftalen kan omfatte planer og programmer, som fastsætter rammer

for fremtidige aktiviteter. Dog må yderligere retningslinjer omkring

begreberne afventes.

Det skal hertil bemærkes, at der i den danske oversættelse af BBNJ-aftalen

i artikel 39 står: ”handlingsplaner og programmer”. I den engelske version

står: ”plans and programs”. Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering,

at den danske oversættelse bør ændres til ”planer og programmer” i

overensstemmelse med den engelske version, for at undgå

begrebsforvirring.

UDKAST

Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at der på nuværende

tidspunkt er en pligt for parterne til at overveje strategiske miljøvurderinger

af planer og programmer. Dog er der i aftalen ikke fastsat regler om, hvilke

planer og programmer der er omfattet, eller fastsat regler for selve

miljøvurderingsprocessen for planer og programmer i områder uden for

staters jurisdiktion. Det er derfor Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at

indholdet i forpligtelsen ”overveje” er, at parterne skal tilvejebringe et

hjemmelsgrundlag, så der kan blive implementeret regler om

miljøvurdering af planer og programmer uden for staters jurisdiktion, så

snart disse regler bliver fastsat af partskonferencen efter BBNJ-aftalens

artikel 39, stk. 4.

Det er Ministeriet for Grøn treparts vurdering, at bestemmelsen

imødekommes bedst muligt ved i miljøvurderingsloven, at indsætte en

bemyndigelsesbestemmelse til ministeren for Grøn trepart, hvorefter der

kan fastsættes regler om strategiske miljøvurderinger uden for staters

jurisdiktion, når partskonferencen udsteder regler og retningslinjer herfor.

Det er BBNJ-aftalens overordnede formål efter aftalens artikel 2, at sikre

bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i

områder uden for staters jurisdiktion for nuværende og på lang sigt gennem

effektiv gennemførelse af de relevante bestemmelser i konventionen og

yderligere internationalt samarbejde og koordinering. Det er derudover et

mål i BBNJ-aftalens kapitel IV om miljøvurderinger at sikre, at aktiviteter,

der er omfattet af dette kapitel, vurderes og udføres for at forebygge, afbøde

og håndtere betydelige negative effekter med henblik på at beskytte og

bevare havmiljøet.

Det er på den baggrund Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at der skal

fastsættes hjemmel til at kunne sanktionere overtrædelse af de regler, som

skal gennemføre BBNJ-aftalen, herunder at kunne sanktionere

overtrædelser af disse regler, når det sker uden for staters jurisdiktion. Dette

vil sikre en effektiv gennemførelse af aftalen, som er et overordnet formål i

BBNJ-aftalen og vil samtidig bidrage til at kunne håndtere betydelige

negative effekter med henblik på at beskytte og bevare havmiljøet.

Straffelovens § 7, stk. 2 bestemmer, at under dansk straffemyndighed hører

endvidere handlinger, som foretages uden for et myndighedsområde af en

person, der på tidspunktet for sigtelsen har den i stk. 1 nævnte tilknytning

her til landet, hvis handlinger af den pågældende art kan medføre højere

UDKAST

straf end fængsel i 4 måneder. Dette omfatter eksempelvis personer, der på

tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller

har lignende fast ophold her i landet.

I medfør af miljøvurderingslovens § 56, stk. 5, kan juridiske personer

pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. En virksomhed

vil således kunne straffes, hvis en af dens ansatte overtræder loven, og

betingelserne i 5. kapitel i øvrigt er opfyldt.

Hermed foreligger der i gældende ret hjemmel til at sanktionere grove

overtrædelser uden for staters myndighedsområde begået af juridiske

personer, som kan medføre højere straf end fængsel end 4 måneder.

Det er dog Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at for at sikre en effektiv

gennemførelse af BBNJ-aftalens bestemmelser i kapitel IV om

miljøvurderinger, er der behov for at mindre alvorlige overtrædelser begået

af navnlig juridiske personer, som er forbundet med bødestraf, også skal

kunne sanktioneres efter loven i områder uden for et myndighedsområde og

også uden for tilfælde omfattet af dansk flagstats jurisdiktion.

3.2.4. Den foreslåede ordning

De foreslåede bestemmelser i miljøvurderingsloven har til formål at indføre

et hjemmelsgrundlag i miljøvurderingsloven til, at ministeren for grøn

trepart kan fastsætte regler, som implementere BBNJ-aftalens kapitel IV om

miljøvurdering af planlagte aktiviteter og planer og programmer i områder

uden for staters jurisdiktion. Det er nødvendigt med de foreslåede

bestemmelser at tydeliggøre, at miljøvurderingslovens eksisterende

procesregler om miljøvurdering af planer og programmer og projekter,

finder anvendelse i områder inden for staters jurisdiktion, og de regler, som

vil gennemføre BBNJ-aftalens kapitel IV om miljøvurderinger, finder

anvendelse på planlagte aktiviteter og planer og programmer i områder uden

for staters jurisdiktion.

Det foreslås at ændre lovens titel til ”Lov om miljøvurderinger”. Den

foreslåede ændring skal simplificere lovens titel, idet loven fremadrettet

også vil rumme miljøvurderinger af planlagte aktiviteter og planer og

programmer i områder uden for staters jurisdiktion.

Idet miljøvurderingslovens anvendelsesområde fremadrettet skal rumme

planlagte aktiviteter og planer og programmer uden for staters jurisdiktion,

UDKAST

foreslås det, at ændre miljøvurderingslovens §§ 1, stk. 1 og 2 således, at der

efter projekter indsættes ”planlagte aktiviteter”.

Det foreslås, at miljøvurderingslovens § 2, stk. 1 ændres til eksplicit at

angive lovens geografiske anvendelsesområde. Denne præcisering er

relevant for at afgrænse miljøvurderingslovens bestemmelser i forhold til de

nye bestemmelser efter loven, som vil implementere BBNJ-aftalen.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke 2 efter miljøvurderingslovens §

2, stk. 1, som fastsætter, at miljøvurderingsloven finder anvendelse uden for

staters jurisdiktion på planlagte aktiviteter og planer og programmer, som

ministeren for grøn trepart har fastsat regler om i medfør af §§ 30 a, stk. 1

og 30 b.

Den foreslåede ændring i § 2, stk. 1 i miljøvurderingsloven og den nye § 2,

stk. 2 skal præcisere, at miljøvurderingsloven finder anvendelse inden for

dansk land- og søterritorium, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk

kontinentalsokkelområde, men for planlagte aktiviteter og planer og

programmer, som ministeren for grøn trepart fastsætter efter §§ 30 a, stk. 1

og 30 b, finder loven anvendelse uden for staters jurisdiktion. Hermed

fastsættes en klar geografisk afgrænsning i forhold til reglerne i

miljøvurderingsloven og for reglerne fastsat i miljøvurderingslovens § 30 a,

stk. 1 og § 30 b, som vil implementere BBNJ-aftalen. Reglerne tydeliggør,

at der ikke vil være sammenfald mellem reglerne i miljøvurderingsloven, og

de regler, der implementerer BBNJ-aftalen.

Det foreslås, at der i § 5, som et nyt nummer, indsættes en definition på

”områder uden for staters jurisdiktion”. Det foreslås at definitionen er:

”Havområder uden for staters søterritorier, eksklusive økonomiske zoner og

kontinentalsokkelområder, herunder havbund og undergrund.” Definitionen

skal angive det område, der ligger uden for dansk jurisdiktion, som er

angivet i den foreslåede § 2, stk. 1 i miljøvurderingsloven. Havbund og

undergrund er fastsat i Havretskonventionens artikel 1, nr. 1 som

definitionen på ”området”. Definitionen er indsat fordi ”områder uden for

staters jurisdiktion” optræder flere steder i miljøvurderingsloven.

Miljøvurderingslovens § 5, nr. 8 indeholder en definition på ”tilladelse”,

som er en afgørelse efter miljøvurderingslovens § 25, og kan også være en

afgørelse om tilladelse efter anden lovgivning som fastsat efter

miljøvurderingslovens § 15, stk. 4, som erstatter tilladelser efter § 25.

UDKAST

Det foreslås, at der i miljøvurderingslovens § 5, nr. 8, der bliver nr. 9,

indsættes efter »Tilladelse«: », jf. dog § 30 a, stk. 1«. Denne henvisning

medfører, at tilladelse til planlagte aktiviteter i områder uden for staters

jurisdiktion følger af de regler, der fastsættes efter miljøvurderingslovens §

30 a, stk. 1.

Efter afsnit III i miljøvurderingsloven, som vedrører miljøvurdering af

konkrete projekter, foreslås det, at indsætte et nyt afsnit, Afsnit III a: »

Miljøvurdering af aktiviteter og planer og programmer uden for staters

jurisdiktion.« Det foreslåede nye afsnit skal indikere, at der gælder særlige

regler for planlagte aktiviteter og planer og programmer uden for staters

jurisdiktion, og således indikere en tydelig adskillelse fra de øvrige regler

om miljøvurdering af planer og programmer, kapitel II, og miljøvurdering

af konkrete projekter, kapitel III.

Det foreslås, at indsætte § 30 a, stk. 1 i miljøvurderingsloven, hvorefter

ministeren for grøn trepart, med henblik på opfyldelse af internationale og

EU-retlige forpligtelser, fastsætter regler om miljøvurdering af planlagte

aktiviteter under staters jurisdiktion eller kontrol, der skal gennemføres i

områder uden for staters jurisdiktion, til at sikre opfyldelse af BBNJ-aftalen.

Det foreslås, at ministeren herunder kan fastsætte regler om klageadgang

mv.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for grøn trepart

bemyndiges til, ved bekendtgørelse, at fastsætte regler med henblik på at

gennemføre BBNJ-aftalens krav om miljøvurdering af planlagte aktiviteter

i områder uden for staters jurisdiktion. De regler, der kan fastsættes under

bestemmelsen, vil bl.a. være regler om afgrænsning af begrebet

miljøvurdering af planlagte aktiviteter inden for staters jurisdiktion eller

kontrol, som skal udføres i områder uden for staters jurisdiktion, om

indgivelse af ansøgninger om tilladelse til påbegyndelse, ændring og

udvidelse af aktiviteter, screeningsafgørelser af aktiviteter, krav til

ansøgningsmateriale,

tilladelseskrav,

udarbejdelse

miljøkonsekvensrapporter, høring af stater og høringsberettigede,

betingelser for meddelelse af tilladelse m.v. Som eksplicit angivet vil

ministeren for grøn trepart også kunne fastsætte regler om klageberettigede,

klagefrist, indgivelse af klage m.v., opsættende virkning, søgsmål,

offentliggørelse af dokumenter, genoptagelse af afgørelser om tilladelser,

egenkontrol, m.v.

UDKAST

Der er ikke i gældende ret fastsat regler om kompetente myndigheder uden

for staters jurisdiktion.

Det foreslås at indsætte § 30 a, stk. 2 hvorefter miljøministeren er

myndighed for behandling af sager vedrørende planlagte aktiviteter i

områder uden for staters jurisdiktion, der er omfattet af regler udstedt i

medfør af § 30 a, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre kompetencen for behandling af sager

og meddelelse af tilladelse for planlagte aktiviteter i områder uden for staters

jurisdiktion. Det er fundet hensigtsmæssigt at miljøministeren er kompetent

myndighed for behandling af disse sager, idet miljøministeren er kompetent

myndighed for behandling af visse sager på havet inden for staters

jurisdiktion.

Det foreslås at indsætte § 30 b i miljøvurderingsloven, hvorefter ministeren

for grøn trepart med henblik på opfyldelse af internationale og EU-retlige

forpligtelser bemyndiges til at fastsætte regler om miljøvurdering af planer

og programmer vedrørende planlagte aktiviteter, der skal gennemføres i

områder uden for staters jurisdiktion.

Med bestemmelsen sikres det, at ministeren har hjemmel til at fastsætte

regler om miljøvurdering af planer og programmer i områder uden for

staters jurisdiktion, når sådanne regler og retningslinjer bliver fastsat af

partskonferencen i henhold til BBNJ-aftalens artikel 39, stk. 4. På

nuværende tidspunkt er der ifølge BBNJ-aftalen ikke nogen forpligtelse for

parterne til at vedtage konkrete regler om processen ved miljøvurdering af

planer og programmer uden for staters jurisdiktion, fordi disse endnu ikke

er fastsat i aftalen.

Det foreslås at indsætte § 30 c, som skal give bemyndigelse til at fastsætte

regler om undtagelser til §§ 30 a og 30 b. Undtagelserne følger af BBNJ-

aftalens artikel 4, som er: krigsskibe, militærfly, marine hjælpefartøj samt

fartøjer eller luftfartøjer der ejes eller opereres af en part, og som kun

anvendes til ikke-kommerciel offentlig tjeneste.

Det foreslås at indsætte et nyt stykke 2 i miljøvurderingslovens § 42,

hvorefter ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om gebyrer til

UDKAST

dækning af myndighedens omkostninger ved administration og tilsyn efter

regler fastsat i medfør af §§ 30 a og 30 b.

Den foreslåede ordning vil medføre, at der indføres hjemmel til at fastsætte

gebyrer til fuld dækning af myndighedernes omkostninger ved

administration og tilsyn af reglerne, som implementerer BBNJ-aftalen.

Det foreslås at indsætte en ny § 56, stk. 3, hvorefter personer, der har den i

straffelovens § 7, stk. 1, nævnte tilknytning her til landet, kan straffes for

overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1, uanset at betingelsen

i straffelovens § 7, stk. 2, ikke er opfyldt.

Den foreslåede ordning vil medføre, at overtrædelse af regler fastsat efter

den foreslåede § 30 a, stk. 1 som sker uden for et myndighedsområde og

dermed uden for staters jurisdiktion, kan sanktioneres med bøde og

fængselsstraf.

3.3. Deling af fordele ved udnyttelse m.v. af marine genetiske ressourcer

indsamlet uden for staters jurisdiktion

3.3.1. Gældende ret

Lov nr. 1375 af 23. december 2012 om udbyttedeling ved anvendelse af

genetiske ressourcer har som formål, at sikre, at der sker en deling af

udbyttet ved anvendelse af genetiske ressourcer, jf. lovens § 1.

Loven gennemfører dele af Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske

ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved

udnyttelsen af disse ressourcer, til konventionen om den biologiske

mangfoldighed. Protokollen er vedtaget af de kontraherende parter til

konventionen

den

biologiske

mangfoldighed

(biodiversitetskonventionen).

De øvrige dele af Nagoyaprotokollen er gennemført EU-retligt ved Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2014 af 16. april 2014 om

de overholdelsesforanstaltninger fra Nagoyaprotokollen om adgang til

genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der

opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer, som brugere i Unionen skal

respektere (herefter ABS-forordningen). ABS står for Access and Benefit

Sharing.

UDKAST

Ved kongelig resolution af 29. august 2024 oprettedes et Ministerium for

Grøn Trepart og samtidig overgik ressortansvaret for Nagoyaprotokollen fra

miljøministeren til ministeren for grøn trepart. Da loven alene gennemfører

Nagoyaprotokollen indebærer ressortændringen, at lovens bemyndigelser

og beføjelser ikke længere er placeret hos miljøministeren, som det fremgår

af lovens ordlyd, men hos ministeren for grøn trepart. Dette vil blive rettet

ved den førstkommende lovbekendtgørelse.

I henhold til lovens § 10, stk. 1, kan regeringen indgå overenskomster med

fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål,

og miljøministeren kan i henhold til § 10, stk. 2, fastsætte regler til

opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.

Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler, der er nødvendige for

anvendelsen her i landet af Den Europæiske Unions forordninger

vedrørende forhold, der er omfattet af loven.

Det fremgår af bemærkningerne til loven, at § 10 giver mulighed for at indgå

og opfylde internationale aftaler om for eksempel fælles dataopsamling og

udveksling af data til brug for gennemførelse af Nagoyaprotokollen, og at

bestemmelsen endvidere giver mulighed for at gennemføre de regler der

måtte blive udstedt i forbindelse med EU's tiltrædelse af protokollen, jf.

Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 70 som fremsat, side 7.

Lovens § 10 indeholder imidlertid ikke nogen beføjelser til, at

miljøministeren kan fastsætte regler, der gennemfører BBNJ-aftalen.

Derudover indeholder loven forskellige tilsyns- og adgangsregler.

Lovens § 11 indeholder regler om håndhævelse, herunder, at der kan

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler, der udstedet i medfør af

loven. Der er modsat anden miljøregulering, som f.eks. § 61, stk. 1, i lov om

beskyttelse havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2024,

ikke mulighed for, at straffen for overtrædelse af regler udstedt i medfør af

loven kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået

forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

3.3.2. BBNJ-aftalen

Miljøministeren har ressortansvaret for BBNJ-aftalen og aftalens

gennemførelse i dansk ret.

UDKAST

BBNJ-aftalens kapitel II handler om marine genetiske ressourcer, herunder

rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved aktiviteter i relation

til marine genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion og

digital sekvensinformation om disse. De centrale bestemmelser i kapitlet er

artikel 12 og artikel 14.

Artikel 12 forpligter de kontraherende parterne til at sikre, at en række

nærmere fastlagte oplysninger meddeles til clearing house-mekanismen.

Clearing house-mekanismen er, jf. artikel 51, en åben (digital) platform,

som skal gøre det muligt for parterne at få adgang til, levere og formidle

oplysninger om aktiviteter, som finder sted i henhold til bestemmelserne i

aftalen.

Der skal således gives bestemte oplysninger forud for indsamling af marine

genetiske ressourcer, jf. artikel 12, stk. 2, efter indsamling jf. artikel 12, stk.

5, og ved udnyttelse, herunder udnyttelse af digital sekvensinformation, jf.

artikel 12, stk. 8. Der skal bl.a. gives information om, hvor resultaterne af

udnyttelsen, (f.eks. publikationer, udstedte patenter, udviklede produkter),

kan findes, hvor den oprindelige prøve, der er genstand for udnyttelsen,

opbevares samt når de er markedsført, oplysninger, hvis de foreligger, om

salg af relevante produkter og eventuel videreudvikling.

Prøver af marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation, som

findes i registre eller databaser under en parts jurisdiktion, skal kunne

identificeres som hidrørende fra områder uden for national jurisdiktion i

overensstemmelse med gældende international praksis og i det omfang, det

er praktisk muligt, jf. artikel 12, stk. 6. Dette sker ved hjælp af en såkaldt

BBNJ-identificeringskode som genereres af clearing house mekanismen, jf.

artikel 12, stk. 3.

Ansvarlige for databaser skal hvert andet år udarbejde en samlet rapport om

adgang til marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation, der er

knyttet til deres standardiserede ”BBNJ”-identificeringskode. Det samme

gælder i forhold til ansvarlige for registre, dog kun så vidt det er praktisk

muligt, jf. artikel 12, stk. 7.

I henhold til artikel 14, stk. 1, skal fordelene fra aktiviteter med hensyn til

marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation deles på en

rimelig og retfærdig måde.

UDKAST

Artikel 14, stk. 2, giver eksempler på hvad ikke-monetære fordele er, hvilket

bl.a. er adgang til prøver og prøvesamlinger samt adgang til digital

sekvensinformation.

Marine genetiske ressourcer og digitale sekvensinformationer, der udnyttes,

skal sammen med deres standardiserede ”BBNJ”-identificeringskode,

deponeres i offentligt tilgængelige registre og databaser ikke senere end tre

år efter påbegyndelsen af en sådan udnyttelse, eller så snart den bliver

tilgængelig, jf. artikel 14, stk. 3.

Det fremgår af artikel 14, stk. 4, at adgang til marine genetiske ressourcer

og digital sekvensinformation i registre og databaser under en parts

jurisdiktion kan være underlagt rimelige betingelser, herunder bl.a. behovet

for at bevare de marine genetiske ressourcers fysiske integritet eller rimelige

omkostninger i forbindelse med vedligeholdelse af den relevante genbank,

det relevante bioregister eller den relevante database, hvori prøven, dataene

eller oplysningerne opbevares.

De nærmere bestemmelser for deling af monetære fordele ved udnyttelsen

af marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om disse

bliver truffet af partskonferencen på et senere tidspunkt, jf. artikel 14, stk.

Artikel 14, stk. 11, forpligter parterne til at sikre, at fordele, der opstår som

følge af aktiviteter vedrørende marine genetiske ressourcer og digital

sekvensinformation, foranstaltet af fysiske eller juridiske personer under

deres jurisdiktion, deles i overensstemmelse med aftalen.

BBNJ-aftalens kapitel II regulerer endvidere adgang til traditionel viden, der

er knyttet til marine genetiske ressourcer fra områder uden for national

jurisdiktion, jf. artikel 13.

3.3.3. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer at det vil være hensigtsmæssigt,

at implementering af BBNJ-aftalen sker i den samme lov, som også

implementerer Nagoyaprotokollen da begge aftaler vedrører rimelig og

retfærdig deling af de fordele, der opstår ved aktiviteter i relation til

genetiske ressourcer.

UDKAST

EU-Kommissionen har oplyst, at de er i gang med at forberede EU-

regulering til implementering af BBNJ-aftalen. Miljø- og

Ligestillingsministeriet vurderer derfor, at det vil være mest

hensigtsmæssigt, hvis implementeringen af BBNJ-aftalen sker ved, at der i

loven skabes en bemyndigelse til, at miljøministeren ved bekendtgørelse

kan fastsætte de regler, der er nødvendige for, at Danmark kan implementere

BBNJ-aftalens kapitel II samt eventuelle fremtidige beslutninger taget af

BBNJ-aftalens partskonference, f.eks. om forståelsen af aftalen.

Loven indeholder allerede en bemyndigelsesbestemmelse til at ministeren

for grøn trepart kan fastsætte regler til opfyldelse af internationale

overenskomster om at sikre, at der sker en deling af udbyttet ved anvendelse

af genetiske ressourcer, jf. §10, stk. 2, jf. § 1.

Bemyndigelsen i lovens § 10, stk. 2, kan således ikke anvendes af

miljøministeren til at fastsætte regler, der implementerer BBNJ-aftalen, da

miljøministeren dels ikke har nogen kompetence efter § 10, stk. 2, og da

BBNJ-aftalen angår andet end deling af udbyttet ved anvendelse af

genetiske ressourcer. Det vil derfor være nødvendigt at indsætte en

bemyndigelsesbestemmelse, som miljøministeren kan anvende til at

implementere BBNJ-aftalen.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer i forlængelse af overvejelsen om

hvordan BBNJ-aftalen skal gennemføres i loven, at lovens titel bør ændres,

så den afspejler det nye dobbelte formål med loven, nemlig dels at

gennemføre Nagoya-protokollen og dels at etablere en bemyndigelse til, at

der kan fastsættes regler, der gennemfører BBNJ-aftalen.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det vil lette forståelsen af

lovforslaget, hvis formuleringen »uden for

staters

jurisdiktion« anvendes i

§ 10, stk. 2, fremfor BBNJ-aftalens formulering »uden for

national

jurisdiktion«.

Nagoyaprotokollens formålsbestemmelse vedrører »udnyttelse«, dvs.

forskning og udvikling vedrørende den genetiske eller biokemiske

sammensætning af genetiske resurser. Formålsbestemmelsen i BBNJ-

aftalens kapitel II vedrører »aktiviteter«, herunder »udnyttelse« i relation til

marine genetiske ressourcer. Begge aftaler regulerer »rimelig og retfærdig

deling af fordele«, som omfatter mere end bare udbyttedeling. Dertil

regulerer BBNJ-aftalen også deling af digitale sekvensinformationer. Af

UDKAST

disse grunde vurderer Miljø- og Ligestillingsministeriet, at lovens titel og

formål bør omformuleres, så titel og formål også afspejler BBNJ-aftalen.

Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at en ændring af

formålsbestemmelsen ikke får nogen konsekvenser for lovens øvrige

bestemmelser.

Nagoyaprotokollen finder anvendelse på genetiske ressourcer, som de

kontraherende parter udøver suveræne rettigheder over. Dvs. også marine

genetiske ressourcer som findes på staters søterritorier, i staters eksklusive

økonomiske zone og på deres kontinentalsokkelområde. BBNJ-aftalen

finder anvendelse på marine genetiske ressourcer der findes uden for staters

søterritorier, eksklusive økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder

samt på digital sekvensinformation om disse marine genetiske ressourcer.

Loven indeholder en definition af »genetiske ressourcer« og »anvendelse« i

forhold til genetiske ressourcer. Disse afviger dog fra definitionerne anvendt

i henholdsvis Nagoyaprotokollen, biodiversitetskonventionen, ABS-

forordningen og BBNJ-aftalen. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer,

at det vil være hensigtsmæssigt at ensrette lovens definitioner med de

internationale aftaler og ABS-forordningen, fremfor at indsætte nye

definitioner, der kun vedrører BBNJ-aftalen. Ændringen vil bl.a. betyde at

ordet »anvendelse« udskiftes med begrebet »udnyttelse af genetiske

ressourcer« de steder, hvor det engelske tilsvarende ord ville være

»utilization«. Det sted i loven, hvor det tilsvarende engelske ord er »use«

(jf. § 4), behøver ikke blive ændret. Miljø- og Ligestillingsministeriet

vurderer, at ændringen ikke vil have nogen materiel betydning.

Både BBNJ-aftalen og biodiversitetskonventionen har en enslydende

definition af bioteknologi. Definitionen er dog forskellig fra den almindelige

opfattelse af ordets forståelse. I loven refereres der kun til bioteknologi i

definitionen af »udnyttelse af genetiske ressourcer«. Miljø- og

Ligestillingsministeriet vurderer derfor, at det vil være mere

hensigtsmæssigt at inkludere definitionen af bioteknologi i definitionen af

»udnyttelse af genetiske ressourcer« end at den medtages som selvstændig

definition.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer videre, at der ved lovændringen

også er behov for at justere i lovens tilsynsbestemmelser. Dels for at

forpligte den relevante minister til at føre tilsyn med EU-forordninger og

EU-afgørelser om deling af de fordele, der opstår ved udnyttelse m.v. af

UDKAST

genetiske ressourcer. Dels for at sikre, at den relevante minister har

kompetencen til at fastsætte regler om tilsynsforpligtelser og -beføjelser,

hvis det bliver nødvendigt, for at sikre et effektivt tilsyn.

Loven indeholder for nuværende ikke hjemmel til at straffe for overtrædelse

af forordninger. Der er heller ikke hjemmel til, at straffen for overtrædelse

af regler, der udstedes i medfør af loven, kan stige til fængsel i indtil 2 år,

hvis overtrædelsen er begået forsætlig eller ved grov uagtsomhed. Det

samme gælder i forhold til overtrædelse af regler i forordninger omfattet af

lovens anvendelsesområde.

Eftersom dele af Nagoyaprotokollen allerede er gennemført ved ABS-

forordningen, vil det være hensigtsmæssigt, at loven kommer til at

indeholde en udtrykkelig hjemmel til, at kunne fastsætte regler om straf for

overtrædelse af forordninger om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af

genetiske ressourcer.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det endvidere vil være

hensigtsmæssigt at indsætte en bestemmelse om, at strafferammen for

overtrædelse af bekendtgørelser udstedt i medfør af loven og af forordninger

bliver den samme som for overtrædelse af loven, hvilket er almindelig

praksis i miljølovgivningen, jf. f.eks. § 59, stk. 1, nr. 6, stk. 3, og § 61, stk.

1, i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 19.

februar 2024, samt § 110, stk. 1, nr. 12, stk. 2 og stk. 3 i lov om beskyttelse

af miljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024.

BBNJ-aftalen stiller i artikel 11, stk. 3, krav om, in situ-indsamlingen af

marine genetiske ressourcer uden for staters jurisdiktion skal foretages

under behørig hensyntagen til kyststaternes rettigheder og legitime

interesser i områder under deres nationale jurisdiktion og under behørig

hensyntagen til andre staters interesser i områder uden for staters

jurisdiktion i overensstemmelse med FN’s havretskonvention. Der vil

således kunne opstå en situation, hvor en dansk fysisk eller juridisk person

ikke har vist behørig hensyntagen i området uden for et myndighedsområde.

Indsamlingen vil formentlig primært ske fra skibe. Hvis skibet sejler under

dansk flag, og der bliver begået en strafbar handling fra skibet, kan der rejses

en straffesag i Danmark efter straffelovens § 6, nr. 3. Udgangspunktet for

straf for overtrædelse af reglerne i lov om udbyttedeling ved anvendelse af

UDKAST

genetiske ressourcer er efter § 11, stk. 1, bøde, men straffen kan efter stk. 2

stige til fængsel i 2 år under skærpede omstændigheder.

Hvis indsamlingen sker fra en platform, og der ved handlingen begås en

strafbar handling af en dansk fysisk eller juridisk person, kan der kun rejses

en straffesag mod denne, hvis handlingen kan medføre højere straf end

fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 7, stk. 2.

Straffelovens § 7, stk. 2, fastslår således, at der er dansk straffemyndighed i

tilfælde, hvor den strafbare handling er foretaget uden for et

myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk

indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i

landet forudsat, at handlinger af den pågældende art kan medføre højere

straf end fængsel i 4 måneder. Der er således i de i straffelovens § 7, stk. 2,

nævnte situationer fastsat en bagatelgrænse for at være omfattet af dansk

straffemyndighed.

Begrebet "uden for et myndighedsområde" omfatter handlinger foretaget på

åbent hav eller i internationalt luftrum samt handlinger foretaget inden for

landområder, som ikke er undergivet nogen stats højhedsret, f.eks.

Antarktis. Havbunden uden for staters kontinentalsokkelområder nævnes

ikke specifikt i bemærkningerne til straffeloven, men må i

overensstemmelse med havretskonventionens artikel 1, stk. 1, nr. 1, også

forstås som liggende uden for et myndighedsområde.

Det er Miljøministeriets vurdering, at der i regler udstedt i medfør af loven

med henblik på implementering af BBNJ-aftalen vil kunne være behov for

at fastsætte både regler om bødestraf, der i visse tilfælde kan stige til fængsel

under skærpende omstændigheder.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at overtrædelse af de regler, der

med dette lovforslag implementerer BBNJ-aftalen, i få eller ingen

situationer falder under en strafferamme, der giver mulighed for fængsel i 4

måneder eller mere.

Hvis straffelovens § 7, stk. 2, skulle finde anvendelse, ville overtrædelse af

reglerne, der implementerer BBNJ-aftalen ved dette lovforslag, ikke være

underlagt dansk straffemyndighed, medmindre overtrædelserne kunne

straffes med mere end 4 måneders fængsel.

UDKAST

BBNJ-aftalen stiller i artikel 53 krav om, at kontraherende parter skal træffe

de nødvendige foranstaltninger for at sikre gennemførelsen af aftalen.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det ikke sikrer en effektiv

håndhævelse af disse regler, hvis bagatelgrænsen i straffelovens § 7, stk. 2,

finder anvendelse. Ministeriet vurderer endvidere, at miljølovgivningens

almindelige regler om straf bør finde anvendelse på ulovlige forhold, der

foretages uden for et myndighedsområde i en situation, hvor der ikke kan

udøves flagstatsjurisdiktion.

Der kan allerede efter loven pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. En virksomhed vil

således kunne straffes, hvis en af dens ansatte overtræder loven, og

betingelserne i 5. kapitel i øvrigt er opfyldt.

Overtrædelse af regler der sker uden for staters jurisdiktion, og hvor

overtrædelsen sker fra et skib, der sejler under dansk flag, er omfattet af

dansk straffemyndighed jf. straffelovens § 6, nr. 3.

Med hjemmel i BBNJ-aftalens artikel 14, stk. 7, kan partskonferencen

vedtage regler om deling af monetære fordele ved udnyttelsen af marine

genetiske ressourcer og digital sekvensinformation. Det kan f.eks. være

betalinger eller bidrag i forbindelse med markedsføring af produkter,

herunder betaling af en procentdel af indtægterne fra salg af produkter eller

et differentieret gebyr, der betales regelmæssigt, baseret på et sæt forskellige

indikatorer, der måler en parts samlede aktivitetsniveau. Efter at

partskonferencen har vedtaget regler om deling af monetære fordele ved

udnyttelsen af marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation

kan en part fremsætte en erklæring om, at disse bestemmelser ikke skal

gælde for den pågældende part i en periode på op til fire år, for at give tid til

den nødvendige gennemførelse, jf. artikel 14, stk. 8.

De foreslåede ændringer af loven indeholder hjemmel til at fastsætte regler,

der gennemfører forpligtelser om deling af monetære fordele. Dog vil der

være behov for at ændre loven igen, hvis Danmark bliver forpligtet til at

fastsætte regler om, at private skal pålægges betaling på grund af fordele

opnået som følge af udnyttelse af marine genetiske ressourcer eller digital

sekvensinformation, for at etablere hjemmel dertil.

UDKAST

3.3.4. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser

Ifølge lovens § 11 straffes med bøde den, der overtræder §§ 3 og 4. Som

bestemmelsen er formuleret, kan der kun straffes, hvis begge bestemmelser

er overtrådt. Ministeriet for Grøn Trepart vurderer, at der er tale om en fejl

at der står ”§§ 3 og 4” fremfor ”§§ 3 eller 4”.

3.3.5. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at lovens § 10 nyaffattes, således at stk. 1, fastsætter den

bemyndigelse, som ministeren for grøn trepart kan anvende, og at stk. 2,

fastsætter den bemyndigelse, som miljøministeren kan anvende, jf.

lovforslagets § 3, nr. 11.

Det foreslås således, at ministeren for grøn trepart fortsat bemyndiges til at

fastsætte regler til opfyldelse af internationale aftaler og EU-regler om

deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer. Det foreslås,

at bestemmelsen gælder for de genetiske ressourcer, der er omfattet af

Nagoyaprotokollen og ABS-forordningen. Dvs. genetiske ressourcer, som

stater udøver suveræne rettigheder. Det foreslås endvidere, at bestemmelsen

gælder for de aktiviteter, som hhv. Nagoyaprotokollen og ABS-

forordningen regulerer, herunder adgang til traditionel viden i tilknytning til

disse genetiske ressourcer. Som noget nyt foreslås, at bestemmelsen også

kan finde anvendelse på at opfylde aftaler truffet af de kontraherende parter

til biodiversitetskonventionen om deling af fordele ved brugen af digital

sekvensinformation om genetiske ressourcer.

Det foreslås endvidere, at miljøministeren med den foreslåede § 10, stk. 2,

bliver bemyndiget til at fastsætte regler til opfyldelse af internationale

aftaler og EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske

ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion. Det foreslås, at

bestemmelsen kan anvendes til at fastsætte regler om enhver aktivitet i

relation til marine genetiske ressourcer, fra områder uden for staters

jurisdiktion samt digital sekvensinformation om disse. Det foreslås

endvidere, at bestemmelsen kan anvendes til at fastsætte regler om vilkår

for adgang til traditionel viden, der er knyttet til marine genetiske ressourcer

som indehaves af oprindelige folk og lokalsamfund.

Med forslaget skabes der hjemmel til, at miljøministeren kan udstede regler,

der gennemfører BBNJ-aftalens kapitel II, eventuelle fremtidige ændringer

til kapitel II i BBNJ-aftalen og beslutninger truffet af BBNJ-aftalens

partskonference vedrørende aftalens kapitel II. Der skabes endvidere

UDKAST

hjemmel til, at ministeren kan implementere EU-direktiver eller fastsætte

supplerende regler til EU-forordninger om deling af fordele ved udnyttelse

m.v. af genetiske ressourcer fra områder uden for nogen staters jurisdiktion.

Det forventes, at en udmøntende bekendtgørelse træder i kraft samtidig med

at BBNJ-aftalen træder i kraft for Danmark. Tidspunktet for dette afhænger

af, hvor hurtigt andre lande ratificerer aftalen jf. lovforslagets pkt. 2.1.

Det foreslås endvidere, at lovens titel nyaffattes og at formålsbestemmelsen

ændres, således at de også reflekterer formålet BBNJ-aftalens kapitel II, jf.

lovforslagets § 3, nr. 1 og 2.

Endvidere foreslås at indsættes en ny bestemmelse i loven, den foreslåede §

7 a, som giver miljøministeren og ministeren for grøn trepart mulighed for,

at fastsætte regler om, at tilsynsmyndigheden kan indhente bestemte

oplysninger hos fysiske eller juridiske personer, og at disse personer skal

udlevere de krævede oplysninger, jf. lovforslagets § 3, nr. 9.

Det foreslås desuden at lovens § 11, stk. 3, ændres således, at der bliver

skabt hjemmel til, at der kan fastsættes regler om, at overtrædelse af

bestemmelser i EU-regler (forordninger eller afgørelser) om deling af

fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer, kan straffes med bøde,

jf. lovforslagets § 3, nr. 13.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse i § 11, der giver

hjemmel til, at der kan fastsættes regler om, at straffen for overtrædelse af

regler fastsat i medfør af loven eller regler i EU-regler kan stige til fængsel

i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov

uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en

økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Det foreslås, endvidere at indsætte endnu en bestemmelse i § 11, om at der

i regler, der fastsættes i medfør af § 10, stk. 2, kan fastsættes regler om, at

personer, der har den tilknytning til Danmark, som er nævnt i straffelovens

§ 7, stk. 1, kan straffes for overtrædelser, der er begået uden for et

myndighedsområde, uanset at betingelserne i straffelovens § 7, stk. 2, ikke

er opfyldt, jf. lovforslagets § 3, nr. 14.

Med de foreslåede ændringer til loven, vil tilsyns- og

delegationskompetencerne i §§ 7, 8 og 9, der overgik til ministeren for grøn

UDKAST

trepart ved den kongelige resolution af 29. august 2024, skulle deles med

miljøministeren, således at de begge kan anvende disse kompetencer inden

for hver deres ressortområde.

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Det vurderes, at lovforslaget medvirker til opfyldelsen af verdensmål 14 om

livet i havet, da det bidrager til beskyttelse af havområder uden for national

jurisdiktion. Det medvirker dermed til at opnå målene under FN’s

biodiversitetskonvention om beskyttelse af 30% af havet globalt.

Lovforslagets krav om at der skal udarbejdes miljøkonsekvensvurderinger

for aktiviteter uden for national jurisdiktion vil bidrage til at mindske

forurening og anden miljøpåvirkning af havet.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner og

kommuner.

Statens udgifter kan ikke endeligt opgøres på nuværende tidspunkt, da de

afhænger af, hvilke beslutninger, der bliver vedtaget under BBNJ-aftalens

partskonference i forhold til f.eks. udpegning af beskyttede områder uden

for national jurisdiktion. Statens udgifter afhænger også af, om der vil være

danske aktiviteter i områder uden for national jurisdiktion, som vil være

underlagt krav om miljøvurdering. Endvidere afhænger de samlede udgifter

af, hvor mange offentlige institutioner, der indsamler marine genetiske

ressourcer uden for national jurisdiktion eller udnytter sådanne eller digitale

sekvensinformationer genereret fra dem. Der kan både være startudgifter

samt løbende udgifter.

De forventede løbende udgifter vedrører følgende aktiviteter:

1) Tilsyn med overholdelse af regler, der fastsættes for at implementere

BBNJ-aftalen. Beløbet afhænger af, hvor mange danske virksomheder, der

vil blive omfattet af aftalen.

2) Etablering af kontaktpunkt for miljøvurderinger af aktiviteter uden for

national jurisdiktion ca. 0,5 mio. kr. årligt.

3) Sagsbehandling af ansøgninger om etablering af aktiviteter uden for

national jurisdiktion. Beløbet afhænger af, hvor mange danske aktiviteter

der kommer til at foregå uden for national jurisdiktion, og som vil være

omfattet af aftalen. Det anslås at udgiften pr aktivitet kan ligge på mellem

1,25 ÅV og 4 ÅV pr. aktivitet afhængigt af aktivitetens størrelse.

UDKAST

4) Administration i forbindelse med overholdelse af reglerne om marine

genetiske ressourcer. Udgiften afhænger af, i hvilken grad universiteter eller

andre statslige institutioner indsamler marine genetiske ressourcer uden for

national jurisdiktion eller udnytter sådanne marine genetiske ressourcer eller

digitale sekvensinformationer om dem.

De forventede engangsudgifter vedrører følgende aktiviteter:

1) Etablering af tilladelsesordning for aktiviteter uden for national

jurisdiktion, der er underlagt krav om miljøvurdering, ca. 1,5- 2 mio. kr.

2) Information til relevante brancher om, at reglerne om marine genetiske

ressourcer er trådt i kraft ca. 0,1 mio. kr.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget ved

udarbejdelse af lovforslaget. Særligt i forhold til princip nr. 1 vedrørende

enkle og klare regler, sikrer lovforslaget en ensartet anvendelse af BBNJ-

aftalens begreber i de tre love, der skal være med til at implementere aftalen.

Særligt i forhold til princip nr. 4 vedrørende sammenhæng på tværs, sikrer

lovforslaget, at ordlyden i lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske

ressourcer anvender de samme begreber som dem, der anvendes både i

BBNJ-aftalen,

Nagoyaprotokollen,

ABS-forordningen

biodiversitetskonventionen. Lovforslaget anvender dog også begreber, der

fremgår af BBNJ-aftalen, som ikke er mulige at definere præcist på

nuværende tidspunkt. Det skyldes, at det vil være op til BBNJ-aftalens parter

at nå frem til en nærmere forståelse af aftalen og op til de relevante

internationale domstole og andre organer at fortolke aftalens rækkevidde.

Særligt i forhold til princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl, indsættes med

lovforslaget bemyndigelse til, at der kan fastsættes regler om egenkontrol i

forhold til de aktiviteter, der finder sted i områder uden for nogen staters

jurisdiktion, og at der kan fastsættes regler om oplysningspligt i forhold til

tilsyn med overholdelse af regler om deling af fordele ved aktiviteter i

relation til marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at innovations- og

iværksættertjekket, jf. Erhvervsstyrelsens vejledning om innovations- og

iværksættertjekket fra september 2023, ikke er relevant for lovforslaget,

fordi forslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder

for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.

UDKAST

Det vurderes, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for

erhvervslivet. Det skal dog bemærkes, at lovforslaget giver hjemmel til

udstedelse af bekendtgørelser, som indebærer administrative konsekvenser

for erhvervslivet. De administrative konsekvenser kan ikke kvantificeres

nærmere på nuværende tidspunkt, hvorfor det først er muligt at foretage

efterfølgende vurderinger af de administrative konsekvenser i forbindelse

med og op til udstedelsen af de pågældende bekendtgørelserne.

Det vides ikke endnu, hvor de beskyttede havområder bliver placeret eller

hvilket omfang de får. Det er op til BBNJ-aftalens partskonference at

beslutte dette. Det vides derfor heller ikke, om restriktionerne får

indvirkning på danske skibe, luftfartøjer eller virksomheder. Det er derfor

ikke muligt at opgøre de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, før

der foreligger udkast til beslutning fra BBNJ-aftalens partskonference.

For så vidt angår udgifter til miljøvurderinger vil de økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet vil afhænge af, hvor mange danske

virksomheder, der vil igangsætte aktiviteter, som kræver en forudgående

miljøvurdering, uden for staters jurisdiktion. Udgifter til miljøvurdering af

en aktivitet uden for staters jurisdiktion vurderes dog til kun at ville udgøre

en procentdel af aktivitetens samlede omkostninger.

For så vidt angår deling af fordele ved udnyttelse m.v. af marine genetiske

ressourcer vil de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet afhænge af,

hvor mange danske virksomheder, der vil indsamle og udnytte marine

genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion eller udnytte

digital sekvensinformation fra disse. Det er ikke muligt at opgøre de

økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige konsekvenser for klimaet. På

dansk havområde foregår der pt. udbygning af vedvarende energi.

Lovforslaget har ikke nogen indvirkning på denne udbygning.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget bidrager til, at beskytte havområder uden for national

jurisdiktion i forhold til aktiviteter under dansk jurisdiktion og kontrol.

UDKAST

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget implementerer ikke EU-regulering. Det er dog sandsynligt, at

der vil komme EU-regulering, der har som formål at gennemføre hele eller

dele af aftalen EU-retligt. Lovforslaget tager højde for dette dels ved at

medtage hjemmelsbestemmelser, der kan anvendes til implementering af

EU-direktiver og ved at sikre, at der er hjemmel til at der kan fastsættes

nødvendige supplerende regler til EU-forordninger.

Regler, der udstedes i medfør af loven, vil desuden skulle overholde reglerne

om EU’s indre marked, f.eks. om den frie etableringsret i artikel 49 i

Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er i perioden fra den 7. november til den 5. december

2024 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Advokatsamfundet,

Biologforbundet, COWI A/S, Danish Seafood Association, Danmarks

Miljøundersøgelser, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation,

Danmarks

Naturfredningsforening,

Danmarks

Pelagiske

Producentorganisation, Oluf Jørgensen, Danmarks Journalisthøjskole,

Dansk Energi Brancheforening (DGB), Dansk Akvakultur, Dansk Erhverv,

Dansk Miljøteknologi (Miljøteknisk Brancheforening), Dansk Offshore,

Dansk Solvarmeforening, Dansk Selskab for Miljøret, Dansk Transport og

Logistik (DTL), Danske Maritime, Danske Rederier, Det Økologiske Råd,

DFDS A/S, DHI, DI, Drivkraft Danmark, DTU, DTU Aqua, Energy supply

DK, Energinet, Force Technology, Foreningen af Danske Biologer,

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), GEUS - Danmarks og

Grønlands Geologiske Undersøgelser, Greenpeace Danmark, Greenpower

Denmark, Højmarklaboratoriet A/S, Højvang Laboratorier A/S, ITD,

IWGIA, ICIS, Københavns Universitet,

Institut for Plante- og

Miljøvidenskab, Landsforeningen Levende Hav, Miljøservice, Lloyd’s

Center for Miljø og Energi (DCE), Natur og Ungdom, Nicolai Bech, Niras,

Nordsøenheden, NOAH, OCEANA, Oliebranchens fællesrepræsentation,

Orbicon (WSP), professor dr. jur. Ellen Margrethe Basse, professor Lone

Kørnøv, professor, dr. jur. Helle Tegner Anker, professor dr. jur. Peter

Pagh, Rambøll Danmark, Reinhard oil, RelyOn Nutec, Roskilde

Universitet, SGS Analytics, Søfartens Ledere, Teknologisk Institut, Terma

A/S, Tænketanken HAV, Vattenfall, WWF Verdensnaturfonden, Ørsted,

Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø

UDKAST

og Energi, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab, 92 gruppen,

Biologisk Institut, Chr. Hansen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,

Landbrug og Fødevarer, Novonesis, RUC, Statens Naturhistoriske Museum,

Statens Seruminstitut, Syddansk Universitet, Zoo, Københavns Universitet

- Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Grønlands Selvstyres,

Færøernes Hjemmestyre, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering

og Digitaliseringsstyrelsen.

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implementerings Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen væsentlige konsekvenser

Ja, men det kan ikke kvantificeres

pt., se pkt. 5.

Ja, men det kan ikke kvantificeres

pt., se pkt. 5.

Ja, men det kan ikke kvantificeres

pt., se pkt. 6.

Ja, men det kan ikke kvantificeres

pt., se pkt. 6.

Ingen

Ingen væsentlige konsekvenser

UDKAST

Miljø-

og Ja. Lovforslaget kan bidrage til at Ingen

naturmæssige beskytte havet mod forurening og

konsekvenser

andre påvirkninger.

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

fem principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

§ 1 i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 19.

februar 2024 (herefter havmiljøloven) oplister lovens formål. Loven skal

bl.a. medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske

på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for

bevarelsen af dyre- og plantelivet. Med loven tilsigtes også at forebygge og

begrænse forurening og anden påvirkning af natur og miljø, herunder særligt

havmiljøet, fra aktiviteter, der kan 1) bringe menneskets sundhed i fare,

2) skade natur- og kulturværdier på og i havet, herunder havbunden, 3) være

til gene for den retmæssige udnyttelse af havet eller 4) forringe rekreative

værdier eller aktiviteter.

Med den foreslåede indsættelse af

§ 1, stk. 5,

bliver lovens formål endvidere

at medvirke til at sikre bevaring og bæredygtig udnyttelse af havets

biodiversitet i områder uden for staters jurisdiktion, som er det overordnede

formål med BBNJ-aftalen. Virkningen af indsættelsen er, at loven får et

UDKAST

bredere formål, og at alle beslutninger truffet af BBNJ-aftalens

partskonference i forhold til aftalens kapitel III, vil ligge inden for

havmiljølovens formål.

Virkningen er endvidere, at hvis der kommer en EU-forordning, der har som

formål at gennemføre beslutninger truffet af BBNJ-aftalen, vil der med

hjemmel i lovens § 59, stk. 1, nr. 6, være hjemmel til at straffe for

overtrædelse af bestemmelser fastsat i forordningen.

Til nr. 2.

I henhold til havmiljølovens § 2, stk. 2, omfatter loven ikke orlogsskibe og

andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat, så længe skibet udelukkende

benyttes i ikkekommerciel statstjeneste.

Med den foreslåede indsættelse i

§ 2, stk. 2,

bliver også militærfly og andre

luftfartøjer, der ejes eller opereres af en stat undtaget fra loven, så længe

luftfartøjet udelukkende benyttes i ikkekommerciel statstjeneste.

De pågældende luftfartøjer omfattet af bestemmelsen, forudsættes dog at

handle i overensstemmelse med lovens formål.

Sammenholdt med gældende ret indebærer den foreslåede indsættelse, at

havmiljølovens undtagelsen for militære fartøjer udvides.

Til nr. 3

Havmiljølovens § 2, stk. 1, oplister hvilke fartøjer og installationer loven

omfatter. Disse er 1) Danske skibe og skibe, der befinder sig på dansk

søterritorium. 2) Danske luftfartøjer og luftfartøjer, der befinder sig på eller

over dansk søterritorium. 3) Danske platforme og platforme, der befinder

sig på dansk søterritorium eller på dansk kontinentalsokkelområde.

4) Danske rørledninger til transport af kulbrinter og hjælpestoffer og

rørledninger til transport af kulbrinter og hjælpestoffer på dansk

søterritorium eller på dansk kontinentalsokkelområde. 5) Udenlandske

skibe, der befinder sig i de eksklusive økonomiske zoner, i det omfang det

er foreneligt med international ret og 6) Udenlandske skibe, der befinder sig

uden for de eksklusive økonomiske zoner, i det omfang det er foreneligt med

international ret.

I havmiljølovens § 2, stk. 2-4, oplistes undtagelser til stk. 1.

UDKAST

Med den foreslåede indsættelse af

§ 2, stk. 5,

bliver lovens

anvendelsesområde udvidet til at omfatte alle aktiviteter under dansk

jurisdiktion eller kontrol, som finder sted i områder uden for staters

jurisdiktion, hvorom der er er fastsat regler i medfør af § 33 c.

BBNJ-aftalen har ikke defineret, hvad der menes med »aktiviteter under

national jurisdiktion eller kontrol«. Den nærmere udfyldning af begrebet vil

ske i takt med at BBNJ-aftalens partskonference træffer beslutning om f.eks.

områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder beskyttede områder.

Det forventes, at »aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol« i hvert

fald vil inkludere aktiviteter på eller fra skibe, der sejler under dansk flag.

Det forventes, at begrebet endvidere vil kunne inkludere aktiviteter foretaget

af fysiske eller juridiske personer med tilknytning til Danmark. Dermed

menes fysiske personer som, på tidspunktet hvor aktiviteten finder sted, har

dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har et lignende fast ophold

i Danmark samt juridiske personer, der har hjemsted i Danmark. Aktiviteter

foretaget af fysiske og juridiske personer forventes at kunne være etablering

og nedtagning af installationer samt aktiviteter fra installationer, f.eks.

udledning eller anden forurening.

Den foreslåede udvidelse af lovens anvendelsesområde gælder kun i forhold

til regler, der udstedes i medfør af den foreslåede § 33 c.

Til nr. 4

Havmiljølovens § 5, stk. 1-6, definerer forskellige havområder, blandt andet

søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone. Ved søterritoriet forstås i

denne lov ydre og indre territorialt farvand, jf. lov om afgrænsning af

søterritoriet. Ved ydre territorialt farvand forstås de områder af havet, som

indadtil er begrænset af de til enhver tid gældende basislinjer, og udadtil er

begrænset af linjer trukket således, at afstanden fra ethvert punkt på disse

linjer til det nærmeste punkt på basislinjen er 12 sømil (22.224 m), jf. lov

om afgrænsning af søterritoriet. Ved indre territorialt farvand forstås de

vandområder, såsom havne, havneindløb, rede, bugter, fjorde, sunde og

bælter, som er beliggende inden for de til enhver tid gældende basislinjer,

jf. lov om afgrænsning af søterritoriet. Ved eksklusive økonomiske zoner

forstås i denne lov havområder uden for og stødende op til søterritoriet indtil

en afstand af 200 sømil fra de til enhver tid gældende basislinjer, jf. lov om

eksklusive økonomiske zoner. Ved Østersøområdet forstås i denne lov

Østersøen, Den Botniske Bugt, Den Finske Bugt, Sundet, Bælterne og

UDKAST

Kattegat indtil breddeparallellen 57o 44,8’N gennem Skagen. Ved

Nordsøområdet forstås den egentlige Nordsø samt andre havområder inden

for følgende grænser: 1) Nordsøen syd for den 62. nordlige breddegrad og

øst for meridianen 5o V. 2) Skagerrak afgrænset i syd af breddeparallellen

57o 44,8’N gennem Skagen. 3) Den Engelske Kanal og adgangsvejene

hertil øst for meridianen 5o V og nord for breddeparallellen 48o 30’N.

Med den foreslåede

§ 5, stk. 7,

indsættes også en definition af områder uden

for staters jurisdiktion. Ved områder uden for staters jurisdiktion forstås i

denne lov havområder uden for nationale søterritorier, eksklusive

økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder. Ved havområder forstås i

denne sammenhæng havbunden, undergrunden og de overliggende

vandmasser, dvs. både vandsøjlen og havoverfladen.

Til nr. 5

Havmiljølovens kapitel 2-10 vedrører forebyggelse og begrænsning af

forurening gennem regulering af bl.a. udtømning og udledning.

Det foreslås at indsætte et nyt

kapitel 10 a

om områder uden for staters

jurisdiktion.

Det foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmelse § 33 c i kapitel 10 a.

Med den foreslåede

§ 33 c, stk. 1,

fastsætter miljøministeren regler til

opfyldelse af internationale aftaler og EU-regler om aktiviteter, der finder

sted i områder uden for staters jurisdiktion.

Sammenholdt med gældende ret bliver ministeren med indsættelsen af den

foreslåede § 33 c, stk. 1, bemyndiget til at gennemføre enhver beslutning

truffet af BBNJ-aftalens partskonference om etablering af foranstaltninger

såsom områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine

beskyttede områder samt nødforanstaltninger. Det gælder også i forhold til

aktiviteter, der ikke normalt hører under miljøministerens ressort. Det kunne

f.eks. være forbud mod aktiviteter såsom etablering og drift af vedvarende

energianlæg i bestemte områder. § 33 c, stk. 1, kan dog alene anvendes, hvis

der ikke allerede er hjemmel nationalt eller på EU-niveau til at gennemføre

konkrete beslutninger vedtaget af BBNJ-aftalens partskonference.

§ 33 c, stk. 1, vil også kunne anvendes til at implementere beslutninger

truffet i regi af andre internationale aftaler om foranstaltninger, herunder

UDKAST

beskyttede områder uden for staters jurisdiktion. Det kunne f.eks. være

beslutninger truffet i regi af OSPAR-konventionen. Det kunne også være

beslutninger truffet i regi af fremtidige aftaler, om beskyttelse af

havområder uden for staters jurisdiktion. Aftaler skal forstås i bredest

mulige forstand, og omfatter også konventioner, protokoller samt andre

internationale overenskomster, hvor Danmark har påtaget sig en folkeretlig

forpligtelse. I denne sammenhæng vil § 33 c, stk. 1, kunne anvendes, selvom

det primære hensyn bag foranstaltningen ikke er omfattet af havmiljølovens

formålsbestemmelse. Det kunne f.eks. være et hensyn til klima eller andre

anerkendelsesværdige hensyn. § 33 c, stk. 1, vil dog ikke kunne anvendes

til at gennemføre foranstaltninger, som vil være i direkte modstrid med

lovens formål.

I henhold til BBNK-aftalen, vil der skulle fastsættes regler om aktiviteter,

der hører under dansk jurisdiktion eller kontrol. Hvad der ligger i dette

begreb, vil blive afdækket efterhånden som BBNJ-aftalens partskonference

træffer beslutning om etablering af foranstaltninger efter BBNJ-aftalens

kapitel III.

Det er ikke muligt at lave en oplistning af, hvilke aktiviteter, der kan

reguleres med bestemmelsen, da dette vil blive besluttet af BBNJ-aftalens

partskonference eller af andre internationale aftaler.

Med den foreslåede § 33 c, stk. 1, får miljøministeren også bemyndigelse til

at kunne gennemføre EU-direktiver og fastsætte supplerende regler til EU-

forordninger og EU-afgørelser om aktiviteter, der finder sted i områder uden

for staters jurisdiktion.

§ 33 c, stk. 1, kan ikke bruges til at fastsætte regler om aktiviteter inden for

det danske søterritorium eller i den danske eksklusive økonomiske zone.

I henhold til havmiljølovens § 33, stk. 4, kan miljøministeren fastsætte

regler om pligt for ejeren af et vindmølleanlæg til for egen regning at

gennemføre egenkontrol af støj fra vindmølleanlægget eller for egen

regning at lade egenkontrollen gennemføre af sagkyndige, herunder

autoriserede, akkrediterede eller lignende sagkyndige og tilsvarende

laboratorier.

Med den foreslåede

§ 33 c, stk. 2,

foreslås at indsættes en

bemyndigelsesbestemmelse om, miljøministeren kan fastsætte regler om

egenkontrol og indberetning, som den, der er ansvarlig for en aktivitet

UDKAST

omfattet af regler fastsat i medfør af § 33 c, stk. 1, skal foretage, herunder

at egenkontrol og indberetning skal ske for egen regning.

Sammenholdt med gældende ret vil ministeren få sammen beføjelser

overfor vindmølleanlæg uden for staters jurisdiktion som inden for danske

havområder, forudsat at vindmølleanlægget hører under dansk jurisdiktion

eller kontrol. Den foreslåede § 33 c, stk. 1, vil kunne anvendes i forhold til

enhver installation uden for staters jurisdiktion, som hører under dansk

jurisdiktion eller kontrol. § 33 c, stk. 1, vil også kunne finde anvendelse på

aktiviteter på eller fra skibe.

Indholdet af egenkontrollen vil afhænge af, hvilke restriktioner, der bliver

vedtaget af BBNJ-aftalens partskonference eller andre internationale aftaler

samt hvilke krav, der vil blive stillet til kontrol hermed. Det vil være muligt

at lade egenkontrollen gennemføre af sagkyndige.

Indrapportering af kontrollen forventes at skulle ske til Miljøstyrelsen.

Det følger af § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af

tvangsindgreb og oplysningspligter, at hvis der er konkret mistanke om, at

de oplysninger, som ejeren eller den ansvarlige for en aktivitet, der med §

33 c, stk. 1, bliver underlagt begrænsninger, påviser, at der er begået en

lovovertrædelse, der kan medføre straf, skal den mistænkte ikke fremlægge

de krævede oplysninger, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger,

som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den

formodede overtrædelse. I disse situationer følger det imidlertid af § 45 a i

havmiljøloven, at tilsynsmyndigheden kan udføre nødvendige

undersøgelser for den ansvarliges regning til belysning af forhold, som

denne ellers er eller kunne være pålagt at afgive oplysninger om.

I henhold til havmiljølovens § 55, stk. 1, kan miljøministeren henholdsvis

forsvarsministeren fastsætte regler om gebyrer til dækning af

myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse

med loven.

Efter § 55, stk. 3, kan miljøministeren fastsætter regler om pligt for ejeren

eller den ansvarlige for driften af en platform og et tilsluttet

rørledningssystem beliggende inden for sikkerhedszonen, som anvendes i

forbindelse med efterforskning, produktion eller transport af kulbrinter på

dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde, til vederlagsfrit at

stille transport til og fra et anlæg, herunder overførsel af udstyr, og kost og

UDKAST

logi og andre fornødenheder til rådighed for tilsynsmyndigheden i

forbindelse med tilsynsvirksomhed på anlægget efter loven eller regler

udstedt i medfør af loven.

Med den foreslåede

§ 33 c, stk. 3,

foreslås miljøministeren bliver

bemyndiget til at fastsætte regler om pligt for ejeren eller den ansvarlige for

en aktivitet, der er reguleret i henhold til § 33 c, stk. 1, til vederlagsfrit at

stille transport til og fra aktiviteten, herunder overførsel af udstyr, og kost

og logi og andre fornødenheder til rådighed for tilsynsmyndigheden i

forbindelse med tilsynsvirksomhed efter loven eller regler udsted i medfør

af loven.

Sammenholdt med gældende ret, får miljøministeren de samme beføjelser

som ministeren har efter lovens § 55, stk. 3, i relation til aktiviteter, der

finder sted i områder uden for staters jurisdiktion. § 33 c, stk. 3, kan dog kun

anvendes, hvis der er fastsat regler for aktiviteterne i henhold til § 33 c, stk.

Det foreslås, at overtrædelse af regler udstedt i medfør af § 33 c kan

strafpålægges med hjemmel i § 61, stk. 1.

Til nr. 6.

Det fremgår af § 58, at bestemmelserne i kapitlerne 2-7, 9 og 10 og

forskrifter udstedt i medfør af disse finder ikke anvendelse, 1) når

udtømning, udledning eller dumpning sker for at redde menneskeliv eller af

hensyn til skibes, luftfartøjers eller platformes sikkerhed, eller 2) når

udflydning skyldes skade på skibet eller platformen, skade på skibets eller

platformens udstyr eller uundgåelig lækage, forudsat at der, efter at skaden

eller lækagen er blevet konstateret, er iagttaget alle rimelige forholdsregler

for at undgå eller formindske udflydning, medmindre ejeren, brugeren eller

føreren af skibet eller andre, der udfører arbejde i skibets tjeneste, eller

ejeren, brugeren eller den for platformen ansvarlige eller andre, der udfører

arbejde i platformens tjeneste, har handlet forsætligt eller burde have

forudset skaden.

Det foreslås at ændre

§ 58

således, at det inkluderer kapitel 10 a, hvorefter

bestemmelserne i kapitlerne 2-7, 9, 10 og 10 a og forskrifter udstedt i medfør

af disse ikke finder anvendelse, 1) når udtømning, udledning eller

dumpning sker for at redde menneskeliv eller af hensyn til skibes,

luftfartøjers eller platformes sikkerhed, eller 2) når udflydning skyldes

UDKAST

skade på skibet eller platformen, skade på skibets eller platformens udstyr

eller uundgåelig lækage, forudsat at der, efter at skaden eller lækagen er

blevet konstateret, er iagttaget alle rimelige forholdsregler for at undgå eller

formindske udflydning, medmindre ejeren, brugeren eller føreren af skibet

eller andre, der udfører arbejde i skibets tjeneste, eller ejeren, brugeren eller

den for platformen ansvarlige eller andre, der udfører arbejde i platformens

tjeneste, har handlet forsætligt eller burde have forudset skaden.

Virkningen af ændringen er, at regler fastsat i medfør af den foreslåede § 33

c ikke finder anvendelse i de situationer, der er nævnt i § 58, nr. 1 og 2.

Til nr. 7.

Det fremgår af havmiljølovens § 60, at forældelsesfristen for strafansvaret

er 5 år for overtrædelser m.v. som omhandlet i § 59, stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 6,

samt for overtrædelser af regler udstedt i medfør af § 11, stk. 3, §§ 14, 18

og 19, § 20, stk. 2 og 3, § 22, stk. 2 og 3, § 23, stk. 2, § 24, stk. 3, § 30, stk.

1, § 31, stk. 4, § 32, stk. 1 og 2, § 33, stk. 1, § 39, stk. 1, §§ 40 og 41 og §

58 a, stk. 1.

Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse § 33 c, stk. 1, også indsættes i

§ 60.

Indsættelsen har den virkning, at overtrædelse af regler udstedt i medfør af

§ 33 c også vil have en forældelsesfrist på 5 år.

Til nr. 8 og 9.

Det fremgår af havmiljølovens § 61, stk. 1, at i regler, der udstedes i henhold

til § 11, stk. 3, §§ 14 og 17-19, § 19 b, stk. 2-5, § 20, stk. 2 og 3, § 22, stk.

2 og 3, § 23, stk. 2, § 24, §§ 28 og 30, § 31, stk. 4, §§ 32 og 33, § 34 a, stk.

3, §§ 39-41 og 47, § 47 g, stk. 2, § 55, stk. 2 og 3, § 55 a og § 58 a, kan der

fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige

til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i § 59,

stk. 3. For overtrædelser begået fra udenlandske skibe kan det dog alene

fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende

omstændigheder som anført i § 59, stk. 4.

Det foreslås med ændringen af

§ 61, stk. 1, 1. pkt.,

at der i regler, der

udstedes i henhold til § 33 c også skal kunne fastsættes straf af bøde, og at

straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder

UDKAST

som anført i § 59, stk. 3, dvs. hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller

ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på

miljøet eller fremkaldt fare herfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk

fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Det foreslås med indsættelsen af

§ 61, stk. 2,

at i regler, der fastsættes i

medfør af § 33 c, kan ministeren fastsætte regler om, at personer, der har

den tilknytning til Danmark, som er nævnt i straffelovens § 7, stk. 1, kan

straffes for overtrædelser, der er begået uden for et myndighedsområde,

uanset at betingelserne i straffelovens § 7, stk. 2, ikke er opfyldt.

Sammenholdt med gældende ret indebærer den foreslåede indsættelse, at for

overtrædelser, der finder sted uden for et myndighedsområde, af regler, der

udstedes i medfør af § 33 c, finder bagatelgrænsen i straffelovens § 7, stk.

2, på 4 måneders fængsel ikke anvendelse. De pågældende overtrædelser vil

således være omfattet af dansk strafmyndighed, selv om overtrædelsen kun

kan straffes med bøde.

Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. finde anvendelse på situationer, hvor

en overtrædelse af reglerne finder sted uden for staters jurisdiktion, på et

skib, hvor der ikke er dansk flagstatsjurisdiktion, eller på en platform.

Såfremt overtrædelse af reglerne finder sted på et skib, hvor der er dansk

flagstatsjurisdiktion, vil handlingen være omfattet af dansk strafmyndighed

efter straffelovens § 6, nr. 3. En overtrædelse vil også kunne straffes med

hjemmel i den foreslåede bestemmelse, hvor den tilladte aktivitet foregår fra

et fremmed skib. Handlinger begået i internationalt farvand anses begået

uden for et myndighedsområde, selv om handlingerne er begået om bord på

et fremmed skib. Det fremmede skib anses således ikke for en fremmed stats

territorium efter straffelovens § 7 og vil kunne straffes efter den foreslåede

bestemmelse.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af lovens titel, at loven vedrører miljøvurderinger af planer og

programmer og af konkrete projekter (VVM). Med implementering af

BBNJ-aftalen vil loven også finde anvendelse på planlagte aktiviteter uden

UDKAST

for staters jurisdiktion. Det er fundet nødvendt at ændre lovens titel, så den

også omfatter miljøvurdering af planlagte aktiviteter. Det foreslås at lovens

titel affattes således:

»Lov om miljøvurderinger«

Det er fundet hensigtsmæssigt at simplificere og generalisere lovens titel,

idet lovens anvendelsesområde nu omfatter to forskellige typer af

miljøvurderinger; både inden og uden for staters jurisdiktion.

Til nr. 2

Miljøvurderingslovens formål er angivet i lovens § 1, hvilket er at sikre et

højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til integration af miljøhensyn under

udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer og ved tilladelse til

projekter med henblik på at fremme bæredygtig udvikling, ved at der

gennemføres en miljøvurdering af planer, programmer og projekter, som

kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Planlagte aktiviteter er et begreb der kun anvendes i BBNJ-aftalen. Ved

implementering af BBNJ-aftalen og miljøvurderinger af planlagte

aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion, skal lovens formål også

rumme planlagte aktiviteter. Det foreslås derfor at ændre

§ 1, stk. 1

ved at

tilføje »planlagte aktiviteter« efter »projekter«.

Det er væsentligt at bemærke, at begrebet ”planlagte aktiviteter” alene

relaterer sig til planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion,

som er omfattet af BBNJ-aftalen.

Til nr. 3

Lovens andet formål følger af miljøvurderingslovens § 1, stk. 2, som

oprenser de faktorer, som der ved miljøvurdering skal tages hensyn til. Ved

implementering af BBNJ-aftalen og miljøvurderinger af planlagte

aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion, skal dette formål også

rumme planlagte aktiviteter. Det foreslås derfor i

§ 1, stk. 2,

at ændre

bestemmelsen ved at tilføje »planlagte aktiviteter« efter »projekter«.

Til nr. 4

Miljøvurderingsloven indeholder ikke en geografisk afgrænsning af lovens

anvendelsesområde. Det er på baggrund af lovens forarbejder og

sammenhæng Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at loven finder

UDKAST

anvendelse inden for det danske land- og søterritorium, i den eksklusive

økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde men ikke uden for

dette område. For en nærmere gennemgang af lovens geografiske

anvendelsesområde henvises til afsnit 3.2.3.

Det følger af miljøvurderingslovens § 2, stk. 1, nr. 1, at loven finder

anvendelse på planer og programmer, som enten fastlægger rammerne for

fremtidige anlægstilladelser til projekter eller medfører krav om en

vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde under

hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger, og som udarbejdes eller

vedtages af en myndighed, udarbejdes med henblik på Folketingets

vedtagelse af planer og programmer via en lovgivningsprocedure og

udarbejdes i henhold til love, administrative retsforskrifter eller

administrative beslutninger. Ifølge miljøvurderingslovens § 2, stk. 2, finder

loven også anvendelse på ændringer i planer og programmer. Det følger

endvidere af miljøvurderingslovens § 2, stk. 3, at planer og programmer

efter lovens stk. 1, nr. 1, litra a, som i medfør af lovgivningen tilvejebringes

af fysiske eller juridiske personer, er omfattet af loven.

I henhold til miljøvurderingslovens § 2, stk. 1, nr. 2, finder loven anvendelse

på projekter omfattet af lovens bilag 1 og 2 og i medfør af § 2, stk. 1, nr. 3,

finder loven anvendelse på høringer af offentligheden og berørte

myndigheder over planer, programmer og projekter under udarbejdelse i en

anden stat, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet i Danmark.

Det foreslås, i

§ 2, stk. 1,

at »Loven finder« ændres til » Inden for dansk

land- og søterritorium, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk

kontinentalsokkelområde finder loven«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en præcisering af det geografiske

anvendelsesområde for lovens bestemmelser om miljøvurdering af planer

og programmer og af konkreter projekter. Med den foreslåede bestemmelse

bliver det således præciseret, at lovens bestemmelser om miljøvurdering af

planer og programmer og af konkrete projekter finder anvendelse på det

danske land- og søterritorium, i den eksklusive økonomiske zone og på

dansk kontinentalsokkelområde.

Det danske landområde omfatter landområder inden for Danmarks grænser.

Det følger af EU-domstolens praksis i sag C-205/08, at det forhold, at et

projekt strækker sig over mere end en medlemsstat, hvorefter det alene er

en del af projektet, der er beliggende inden for Danmarks grænser, ikke i sig

UDKAST

selv kan føre til,

vurderingsproces.

projektet

unddrages

VVM-direktivets

Havområdet omfatter i den foreslåede bestemmelse dansk søterritorium,

dansk eksklusiv økonomisk zone og dansk kontinentalsokkelområde, jf.

anordning nr. 259 af 7. juni 1963 vedrørende udøvelsen af dansk højhedsret

over den kontinentale sokkel.

Der er ikke med den foreslåede bestemmelse tilsigtet en ændring af lovens

geografiske anvendelsesområde. Den foreslåede præcisering skal ses i

sammenhæng med det foreslåede § 2 a, som medfører en udvidelse af lovens

geografiske anvendelsesområde fsva. planlagte aktiviteter og

handlingsplaner og programmer, hvorom der er fastsat regler i medfør af §

44 a, stk. 1 eller 2.

Til nr. 5

Efter miljøvurderingslovens § 2, stk. 1, nr. 1, finder miljøvurderingsloven,

med de undtagelser der følger af § 3, anvendelse på planer og programmer,

som enten fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter

eller medfører krav om en vurdering af virkningen på et internationalt

naturbeskyttelsesområde

under

hensyntagen

til

områdets

bevaringsmålsætninger. Efter bestemmelsen forudsættes det endvidere, at

sådanne planer og programmer udarbejdes eller vedtages af en myndighed,

udarbejdes med henblik på Folketingets vedtagelse af planer og programmer

via en lovgivningsprocedure og udarbejdes i henhold til love, administrative

retsforskrifter eller administrative beslutninger.

Ifølge miljøvurderingslovens § 2, stk. 1, nr. 2, finder miljøvurderingsloven

endvidere, med de undtagelser der følger af lovens § 4, anvendelse på

projekter omfattet af bilag 1 og 2.

Miljøvurderingsloven indeholder ikke en afgrænsning af lovens geografiske

anvendelsesområde. Det vurderes, at lovens gældende regler om

miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter finder

anvendelse på det danske land- og søterritorium, i den eksklusive

økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde.

For en nærmere gennemgang af lovens geografiske anvendelsesområde

henvises til afsnit 3.2.3

UDKAST

Det foreslås i

§ 2, stk. 2

at i områder uden for staters jurisdiktion finder loven

anvendelse på planer og programmer og planlagte aktiviteter, omfattet af §§

30 a og 30 b.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

Med

den

foreslåede

bestemmelse

vil

miljøvurderingslovens

anvendelsesområde blive udvidet til også at omfatte planer og programmer

og planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion, hvorefter

ministeren for grøn trepart har fastsat regler i medfør af

miljøvurderingslovens § 30 a, stk. 1 og § 30 b.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at fastsætte en eksplicit

geografisk afgrænsning for de regler, som bliver fastsat af ministeren for

grøn trepart efter de forslåede §§ 30 a, stk. 1 og b i miljøvurderingsloven.

De øvrige regler i miljøvurderingsloven er fortsat afgrænset til alene at finde

anvendelse inden for dansk land- og søterritorium, i den eksklusive

økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde, som fastsat i den

forslåede bestemmelse i miljøvurderingsloven § 2, stk. 1.

Områder uden for national jurisdiktion er defineret i BBNJ-aftalens art. 1,

nr. 2, som omfattende ”det åbne hav” og ”Området”. For en nærmere

gennemgang af begrebet uden for national jurisdiktion henvises til de

almindelige bemærkninger afsnit 2.2.

Begrebet planlagte aktiviteter er ikke nærmere defineret i BBNJ-aftalens

tekst. Der henvises til bemærkningerne til § 30 a, stk. 1 for en nærmere

gennemgang af begrebet.

Til nr. 6

Miljøvurderingslovens § 5 indeholder afklaring af en række definitioner af

begreber, som optræder flere steder i loven. Det er fundet nødvendigt at

indsætte et nyt nummer i bestemmelsen, hvor begrebet ”områder uden for

staters jurisdiktion” bliver defineret. Definitionen er væsentlig for en korrekt

anvendelse af begreberne.

I BBNJ-aftalens artikel 1, nr. 2 bliver begrebet ”områder uden for national

jurisdiktion” defineret som ”det åbne hav og Området”. ”Området” er i

Havretskonventionens artikel 1, nr. 1 defineret som: ”havbunden og dens

undergrund, som ligger uden for grænserne for staters jurisdiktion.” Det er

UDKAST

i lovforslaget fundet nødvendigt at definere begrebet mere præcist, i forhold

til at afgrænse, hvilket geografisk område, der udgør den danske jurisdiktion

på havområdet.

Det foreslås at indsætte

§ 5, nr. 2

hvorefter begrebet ”områder uden for

staters jurisdiktion” bliver defineret som: ” som havområder uden for staters

søterritorier, eksklusive økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder,

herunder havbund og undergrund.” Det i havretskonventionens anvendte

begreb »national« udskiftes i lovforslaget med »staters« for at anvende et

mere præcist begreb inden for den danske forståelse af begrebet og dets

betydning. Begrebet ”uden for staters jurisdiktion” skal forstås som uden for

samtlige staters jurisdiktion, og ikke alene uden for dansk jurisdiktion.

Til nr. 7

Miljøvurderingslovens § 5, nr. 8 vedrører definitionen på tilladelse,

hvorefter en afgørelse om tilladelse efter § 25 og afgørelse om tilladelse

efter anden lovgivning som fastsat efter lovens § 15, stk. 4, der erstatter

tilladelse efter lovens § 25, giver bygherren ret til at gennemføre projektet.

Det foreslås, at der i

§ 5, nr. 9

efter »Tilladelse« indføres », jf. dog § 30 a«.

Denne tilføjelse til bestemmelsen vil præcisere, at for tilladelse til planlagte

aktiviteter uden for staters jurisdiktion, finder regler, som fastsat efter §§ 30

a og b, anvendelse.

Til nr. 8

Afsnit III i miljøvurderingsloven vedrører miljøvurdering af konkrete

projekter og regler om processen før og efter miljøvurdering af konkrete

projekter. Det foreslås at indsætte afsnit III a efter afsnit III, med

overskriften: » Miljøvurdering af aktiviteter og planer og programmer uden

for staters jurisdiktion.« Det foreslåede nye afsnit skal tydeliggøre, at der

gælder særlige regler for planlagte aktiviteter og planer og programmer uden

for staters jurisdiktion, og således indikere en tydelig opdeling fra de øvrige

regler om miljøvurdering af planer og programmer, kapitel II, og

miljøvurdering af konkrete projekter, kapitel III.

Det foreslås, at indsætte

§ 30 a, stk. 1

i miljøvurderingsloven, hvorefter

ministeren for grøn trepart, med henblik på opfyldelse af internationale og

EU-regler, fastsætter regler om miljøvurdering af planlagte aktiviteter under

staters jurisdiktion eller kontrol, der skal gennemføres i områder uden for

staters jurisdiktion, til at sikre opfyldelse af BBNJ-aftalen.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for grøn trepart

bemyndiges til, at fastsætte regler med henblik på at gennemføre BBNJ-

aftalens krav om miljøvurdering af planlagte aktiviteter, til at opfylde den

internationale aftale. Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at

ministeren for grøn trepart bemyndiges til at fastsætte regler til opfyldelse

af EU-retlige forpligtelser, hvis EU skulle udstede forordninger og/eller

direktiver, i medfør af BBNJ-aftalen. Det bemærkes at EU har tiltrådt

aftalen, men endnu ikke har fastsat regler til opfyldelse af BBNJ-aftalen.

Ministeren for grøn trepart vil med den foreslåede bestemmelse kunne

fastsætte regler om hvilke aktiviteter, der er omfattet af BBNJ-aftalens

kapitel IV om miljøvurderinger. Dette kan eksempelvis være aktiviteter fra

skibe, men også potentielt aktiviteter fra luftfartøjer og platforme, herunder

boreplatforme, platforme med vindmøller, platforme med solceller,

platforme med bølgeenergi mv. Retstilstanden for hvilke planlagte

aktiviteter der er omfattet af BBNJ-aftalens kapitel IV, er usikker og

uafklaret og der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en konkret liste over

aktiviteter, der er omfattet. Ved en konkret sag, hvor der søges om tilladelse

til at opstille en aktivitet uden for staters jurisdiktion, må det derfor foreløbig

være en konkret vurdering ud fra kriterier, som fastsættes efter den

foreslåede

§ 30 a, stk. 1

i miljøvurderingsloven, om aktiviteten er omfattet

af reglerne. Tærsklen for om en aktivitet er omfattet af krav om screening

og eventuelt miljøvurdering, bør som udgangspunkt navnlig fastsættes på

baggrund af aktivitetens virkning på havmiljøet fremfor generel udelukkelse

af visse kategorier af aktiviteter.

Ministeren for grøn trepart vil med den foreslåede bestemmelse kunne

fastsætte regler om hvornår der foreligger en opfyldelse af kravene ”under

deres jurisdiktion og kontrol” som anført i BBNJ-aftalens artikel 28, stk. 1.

Eksempelvis vil en aktivitet, som hidrører fra et dansk skib, der derfor har

dansk flagstatsjurisdiktion, opfylde betingelsen om at være ”under deres

jurisdiktion eller kontrol”.

Det kan ikke udelukkes, at et dansk registreret selskab, som foretager

planlagte aktiviteter på platforme uden for staters jurisdiktion vil opfylde

betingelsen om ”kontrol”, som anført ovenfor under BBNJ-aftalens artikel

28, stk. 1. Den juridiske rækkevidde af begreberne er dog uafklaret.

UDKAST

Pligtsubjektet for de regler, som fastsættes efter miljøvurderingslovens

§ 30

a, stk. 1 foreslås at kunne være danske fysiske og juridiske personer.

Juridiske personer forstås som juridiske personer, som har hjemsted i

Danmark. Det vil være den ansvarlige for en planlagt aktivitet i områder

uden for staters jurisdiktion, som er pligtsubjekt. Det kan være en ejer,

bygherre, entreprenør, operatør mv.

Retstilstanden er dog på nuværende tidspunkt uklar i forhold til hvem staten

er forpligtet til at stille krav om skal foretage miljøvurderinger af planlagte

aktiviteter uden for staters jurisdiktion, og hvilke planlagte aktiviteter der er

omfattet af kravet. Det er fortsat uvist præcis hvornår retstilstanden herfor

er afklaret.

Om begrebet ”staters jurisdiktion og kontrol” henvises til afsnit 3.1.3.

Planlagte aktiviteter, som har en mindre eller kortvarig effekt på havmiljøet,

er ikke omfattet af BBNJ-aftalens krav om miljøvurdering efter BBNJ-

aftalens artikel 30, stk. 1 modsætningsvist.

De regler, der (kan) fastsættes med hjemmel i bestemmelsen, vil bl.a. være

regler om afgrænsning af begrebet miljøvurdering af planlagte aktiviteter,

om indgivelse af ansøgninger, om tilladelse til påbegyndelse, ændring og

udvidelse af aktiviteter, screeningsafgørelser af aktiviteter, krav til

ansøgningsmateriale,

tilladelseskrav,

udarbejdelse

miljøkonsekvensrapporter, høring af stater og høringsberettigede,

betingelser for meddelelse af tilladelse mv. Som eksplicit angivet vil

ministeren for grøn trepart også kunne fastsætte regler om klageberettigede,

klagefrist, indgivelse af klage m.v., opsættende virkning, søgsmål,

offentliggørelse af dokumenter, genoptagelse af afgørelser om tilladelser,

egenkontrol mv.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren for grøn trepart kunne

fastsætte regler om, at der skal gennemføres screening af planlagte

aktiviteter, som kan have mere end en mindre eller kortvarig effekt på

havmiljøet, eller effekterne af aktiviteten er ukendte eller mangelfuldt

forstået. Ministeren for grøn trepart kan herunder fastsætte krav til de

oplysninger, der skal tilvejebringes i forbindelse med screeningen samt de

elementer, der skal indgå i myndighedens vurdering.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren for grøn trepart endvidere

kunne fastsætte regler om, at der skal gennemføres en miljøvurdering af

UDKAST

planlagte aktiviteter, hvis det under screeningen konstateres, at der er

rimelig grund til at antage, at aktiviteten kan forårsage væsentlig forurening

af eller betydelige og skadelige ændringer i havmiljøet. Ministeren for grøn

trepart kan fastsætte regler om, at den, der planlægger at udøve aktiviteten,

og som er forpligtet til at foretage en miljøvurdering, skal udarbejde en

miljøkonsekvensrapport, herunder frembringe de oplysninger som skal

tilvejebringes i rapporten.

Ministeren for grøn trepart vil med hjemmel i den foreslåede bestemmelse

kunne fastsætte regler om, at en kompetent myndighed ved sin afgørelse om

at meddele tilladelse til den planlagte aktivitet skal lægge vægt på, at der er

truffet alle rimelige foranstaltninger, herunder afhjælpnings- eller

forvaltningsforanstaltninger, til at sikre, at aktiviteten kan udføres på en

måde, der er forenelig med forebyggelsen af betydelige skadelige effekter

på havmiljøet. Der kan herunder fastsættes regler om, at myndigheden kan

stille vilkår, der er nødvendige for at sikre forebyggelsen af betydelige

skadelige effekter på havmiljøet.

Ministeren for grøn trepart vil endvidere blive bemyndiget til at fastsætte

regler om høring af stater og interessenter som led i behandlingen af

ansøgninger om screening og miljøvurdering af planlagte aktiviteter

gennem en clearings house-mekanisme. Interessenter omfatter oprindelige

folk og lokalsamfund med relevant traditionel viden, relevante globale,

regionale, subregionale og sektorspecifikke organer, civilsamfundet og det

videnskabelige samfund og offentligheden, som fastsat i BBNJ-aftalens

artikel 32, stk. 3. Der kan herunder fastsættes regler om, at udkast til

afgørelser skal offentliggøres med henblik kommentarer, inden der træffes

endelig afgørelse og godkendelse eller afgørelse om ikke at gennemføre

miljøvurdering.

Det forventes at reglerne, som vil blive fastsat i en bekendtgørelse med

hjemmel i bestemmelsen, vil udformes så tæt på ordlyden i aftaleteksten

som muligt. For det nærmere indhold af BBNJ-aftalens kapitel IV og de

forpligtelser der følger heraf, henvises til pkt. 3.2.2.

Ministeren for grøn trepart vil, efter den foreslåede

§ 30 a, stk. 1

kunne

fastsætte regler om klageberettigede, klagefrist, indgivelse af klage m.v.,

opsættende virkning og søgsmål. Det forventes at klageadgangen vil følge

den almindelige klageordning efter miljøvurderingsloven, hvorefter

afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

UDKAST

Ministeren for grøn trepart vil efter den foreslåede

§ 30 a, stk. 1

kunne

fastsætte regler om søgsmål og opsættende virkning. Det forventes at

reglerne om søgsmål og opsættende virkning vil følge den gældende ordning

i miljøvurderingslovens §§ 53 og 54.

Ministeren for grøn trepart vil kunne fastsætte regler om offentliggørelse af

dokumenter via den internationale platform clearing house-mekanismen.

Clearing house-mekanismen er en åben (digital) platform, som skal gøre det

muligt for parterne at få adgang til at levere og formidle oplysninger om

aktiviteter, som finder sted i henhold til bestemmelserne i aftalen, jf. BBNJ-

aftalens artikel 51.

Ministeren for grøn trepart vil kunne fastsætte regler om genoptagelse af

afgørelser om tilladelser. Hensynet er her at sikre en genoptagelsesmulighed

for den kompetente myndighed, såfremt en tilladt aktivitet i områder uden

for staters jurisdiktion, viser sig at have betydelige negative effekter på

havområdet. I sådan en situation skal tilladelsen genoptages og det skal

overvejes om de negative effekter kan afbødes med foranstaltninger eller

om aktiviteten må standses.

Regler om egenkontrol, som ministeren vil kunne fastsætte efter den

foreslåede

§ 30 a, stk. 1,

forventes at indebære en forpligtelse for den

ansvarlige for den planlagte aktivitet til at foretage regelmæssig

overvågning og rapportering af effekterne af den planlagte aktivitet, der er

blevet meddelt tilladelse til.

Det følger af miljøvurderingslovens § 17, stk. 1 og 2, at

kommunalbestyrelsen og regionsrådet er myndighed for behandling af sager

om miljøvurdering af projekter samt sager om hvorvidt projekter omfatter

af miljøvurderingslovens bilag 2 på grund af deres art, dimensioner eller

placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet.

Det følger af miljøvurderingslovens § 17, stk. 3, at miljøministeren med

undtagelse af en række sager (ved ressortdeling er denne kompetence

overført til ministeren for grøn trepart), som er omfattet af lovens § 17, stk.

4, er kompetent for behandling af sager vedrørende projekter på havområdet

herunder vurderingen af, om projekter omfattet af bilag 2 på grund af deres

art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger

på miljøet.

UDKAST

Der er ikke i gældende ret fastsat regler om kompetente myndigheder uden

for staters jurisdiktion.

Det foreslås at indsætte

§ 30 a, stk. 2

i miljøvurderingsloven, hvorefter

miljøministeren er myndighed for behandling af sager vedrørende planlagte

aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion, der er omfattet af regler

udstedt i medfør af § 30 a, stk. 1. Den foreslåede bestemmelse er begrundet

i, at Miljøministeriet- og Ligestillingsministeriet i forbindelse med

ressortdelingen med Ministeriet for Grøn Trepart fortsat varetager

ressortansvaret for det tidligere Miljøministeriums regulering ift. havet

inden for staters jurisdiktion. Miljø- og Ligestillingsministeriet besidder

derfor de nødvendige kompetencer til at behandle sager på havet uden for

staters jurisdiktion.

Det foreslås at indsætte

§ 30 b

i miljøvurderingsloven, hvorefter ministeren

for grøn trepart, med henblik på opfyldelse af internationale og EU-retlige

forpligtelser, bemyndiges til at fastsætte regler om miljøvurdering af planer

og programmer vedrørende planlagte aktiviteter, der skal gennemføres i

områder uden for staters jurisdiktion.

Med bestemmelsen sikres det, at ministeren for grøn trepart har hjemmel til

at fastsætte regler om miljøvurdering af planer og programmer i områder

uden for staters jurisdiktion, når sådanne regler og retningslinjer bliver

fastsat af partskonferencen i henhold til BBNJ-aftalens artikel 39, stk. 4. På

nuværende tidspunkt er der ifølge BBNJ-aftalen ikke nogen forpligtelse for

parterne til at vedtage konkrete regler om processen ved miljøvurdering af

planer og programmer uden for staters jurisdiktion, fordi disse endnu ikke

er fastsat i aftalen.

Miljøvurderingsloven §§ 3 og 4 vedrører objektive undtagelser til reglerne

om miljøvurdering af planer og programmer og reglerne om konkrete

projekter. Efter disse to bestemmelser er der visse typer af planer og

programmer og visse typer af konkrete projekter som på forhånd er undtaget

fra lovens anvendelsesområde.

Der er ikke i gældende ret fastsat undtagelser til planlagte aktiviteter uden

for staters jurisdiktion.

Det foreslås at indsætte

30 c

i miljøvurderingsloven, som oprenser bestemte

typer af planlagte aktiviteter, der på forhånd er undtaget reglerne om

UDKAST

miljøvurdering af planlagte aktiviteter uden for staters jurisdiktion.

Undtagelserne er krigsskibe, militærfly, marine hjælpefartøjer og andre

fartøjer eller luftfartøjer, der ejes eller opereres af staten og som kun

anvendes til ikke-kommerciel offentlig tjeneste i medfør af §§ 30 a og 30 b.

Undtagelserne skal dog administreres, så vidt det er rimeligt og praktisk

muligt, i overensstemmelse med BBNJ-aftalen, jf. aftalens artikel 4.

Til nr. 9

Det følger af miljøvurderingslovens § 39, at en afgørelse efter

miljøvurderingslovens § 21 og en afgørelse om tilladelse efter § 25

bortfalder, hvis afgørelsen ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er

meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.

Det foreslås at indsætte

§ 39, stk. 2,

hvorefter ministeren for grøn trepart kan

fastsætte regler om bortfald af afgørelser om screening eller tilladelse efter

regler fastsat af ministeren for grøn trepart i medfør af § 30 b, stk. 1. Det

nye stykke skal sikre, at miljøvurderingslovens § 39 også finder anvendelse

på planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion omfattet af

BBNJ aftalen.

Til nr. 10

Det følger af miljøvurderingslovens § 42, at miljøministeren efter

forhandling med vedkommende minister kan fastsætte regler om gebyrer til

dækning af myndighedens omkostninger ved administration og tilsyn af

projekter efter loven, hvad angår projekter.

Ifølge forarbejderne kan bestemmelsen, efter forhandling med

vedkommende ressortminister, anvendes til at fastsætte regler om

brugerbetaling i forbindelse med lovens administration for så vidt angår

projekter (VVM), herunder til dækning af myndighedernes omkostninger til

tilsyn samt behandling af sager om tilladelser. Dog er gebyr for behandling

af klagesager ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse, da gebyr for

behandling af klagesager ved Natur- og Miljøklagenævnet er reguleret af

lov om Natur- og Miljøklagenævnet, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg

A, L 147 som fremsat, s. 95.

Det foreslås, at der i

§ 42

indsættes et nyt stk. 2.

UDKAST

Efter det foreslåede

stk. 2

kan ministeren for grøn trepart endvidere fastsætte

regler om gebyrer til dækning af myndighedens omkostninger ved

administration og tilsyn efter regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1, hvad

angår planlagte aktiviteter.

Bestemmelsen vil kunne anvendes til dækning af statens omkostninger, som

er forbundet med tilsyn og behandling af tilladelser efter de regler, der

fastsættes i medfør af § 30 a, stk. 1. Taksten for gebyrer fastsættes således,

at der tilstræbes fuld dækning for myndighedernes omkostninger.

Bestemmelsen kan ikke anvendes til at fastsætte regler om gebyrer for

behandling af klagesager ved klagenævnene. Bestemmelsen vil heller ikke

kunne anvendes til at fastsætte regler om gebyr for genbehandling af

hjemviste sager.

Til nr. 11

Det følger af miljøvurderingslovens § 46, stk. 1, 1. pkt., at den kompetente

myndighed i henhold til miljøvurderingslovens § 17 er tilsynsmyndighed.

Videre følger, at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet dog er

tilsynsmyndighed for miljøministerens afgørelser efter §§ 21 og 25, når

ministeren har overtaget disses opgaver og beføjelser i en konkret sag efter

§ 17, stk. 5.

Det foreslås at ændre henvisningen i

§ 46, stk. 1, 1. pkt.

hvorefter »§ 17«

ændres til »§§ 17 eller 30 a, stk. 2«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at ved spørgsmål om hvilken

myndighed, der er tilsynsmyndighed ved sager omhandlende planlagte

aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion, er det

miljøvurderingslovens § 30 a, stk. 2 der finder anvendelse.

Til nr. 12

Ifølge miljøvurderingslovens § 46, stk. 2 påser tilsynsmyndigheden

overholdelsen af loven og de regler, der er fastsat i medfør heraf.

Tilsynsforpligtelsen omfatter de afgørelser, som træffes efter §§ 21 og 25

samt vilkår, som er fastsat i tilladelser. Tilsynsmyndigheden fører endelig

tilsyn med, at påbud og forbud efter loven samt regler fastsat i medfør heraf

efterkommes.

UDKAST

Det foreslås at ændre henvisningen i

§ 46, stk. 2, 2. pkt.,

hvorefter »§§ 21

og 25« ændres til »§§ 21 og 25 eller regler fastsat i medfør af § 30 a, samt

efter »tilladelser« indsætte »og regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1«.

De forslåede ændringer vil medføre, at ved tilsyn med planlagte aktiviteter

i områder uden for staters jurisdiktion er tilsynsmyndighedens opgaver og

efter hvilke afgørelser der skal føres tilsyn, reguleret i

miljøvurderingslovens 30 a, stk. 1 og de regler, der er fastsat i medfør heraf.

Til nr. 13

Efter miljøvurderingslovens § 56, stk. 1, straffes overtrædelse af en række

af lovens bestemmelser med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter

den øvrige lovgivning. Det omfatter bl.a. at den der undlader at indgive

skriftlig ansøgning om afgørelse efter § 21 eller afgørelse om tilladelse, jf.

18, stk. 1, den der i strid med lovens § 15, stk. 1, påbegynder et projekt, før

myndigheden har meddelt tilladelse til at påbegynde projektet, den der i strid

med § 16 påbegynder et ansøgt projekt, før myndigheden skriftligt har

meddelt bygherren, at projektet ikke antages at kunne have en væsentlig

indvirkning på miljøet samt den der tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter

loven eller regler fastsat i medfør af loven eller undlader at efterkomme et

påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til loven eller regler fastsat i

medfør heraf, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold.

Efter miljøvurderingslovens § 56, stk. 2, kan straffen stige til fængsel i indtil

2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og

hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på de interesser, som loven tilsiger

at beskytte, eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den

pågældende selv eller andre, herunder ved lavere økonomiske

omkostninger.

Det følger bl.a. af straffelovens § 7, stk. 1, at under dansk straffemyndighed

hører handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde

af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i

den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, hvis handlingen

også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed),

jf. stk. 1, nr. 1, eller personen begår strafbare handlinger, som er opremset i

stk. 1 nr. 2. Det følger af straffelovens § 7, stk. 2 at under dansk

straffemyndighed hører endvidere handlinger, som foretages uden for et

myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har den i

UDKAST

stk. 1 nævnte tilknytning her til landet, hvis handlinger af den pågældende

art kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder.

Straffelovens § 7, stk. 2, fik sin nugældende affattelse ved lov nr. 490 af 17.

juni 2008. »Myndighedsområde« bliver i bemærkningerne til straffelovens

§ 7, stk. 2 defineret således:

»Begrebet »uden for et myndighedsområde« omfatter ligesom det gældende

udtryk »uden for folkeretligt anerkendt (stats-)område« handlinger foretaget

på åbent hav eller i internationalt luftrum samt handlinger foretaget inden

for landområder, som ikke er undergivet nogen stats højhedsret (f.eks.

Antarktis)«, jf. Folketingstidende, 2007-08 (1. samling), L 12, s. 46.

I medfør af miljøvurderingslovens § 56, stk. 5 kan juridiske personer

pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Hermed foreligger der efter gældende ret hjemmel til at sanktionere

overtrædelser uden for staters jurisdiktion af en art, der kan medføre højere

straf end fængsel i 4 måneder, begået af fysiske eller juridiske personer, som

kan medføre højere straf end fængsel end 4 måneder. En overtrædelse af

regler, der med dette lovforslag implementerer BBNJ-aftalen om

miljøvurdering af planlagte aktiviteter uden for staters jurisdiktion, vil dog

i få eller ingen situationer kunne sanktioneres med højere straf end fængsel

i 4 måneder.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt stykke § 56, stk. 3 i

miljøvurderingsloven, hvorefter personer, der har den i straffelovens § 7,

stk. 1, nævnte tilknytning her til landet, kan straffes for overtrædelse af

regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1, uanset at betingelsen i straffelovens

§ 7, stk. 2, ikke er opfyldt. Den foreslåede § 56, stk. 3 skal indsættes efter

den gældende § 56, stk. 2. Som følge af miljøvurderingslovens § 56, stk. 5,

hvorefter juridiske personer kan straffes for overtrædelse af visse

bestemmelser i miljøvurderingsloven, vil juridiske personer kunne straffes

for overtrædelse af regler udsted i medfør af § 30 a, stk. 1, jf. den foreslåede

§ 56, stk. 3.

Den foreslåede § 56, stk. 3 vil medføre, at overtrædelser af regler, som er

fastsat i medfør af den foreslåede § 30 a, stk. 1 i miljøvurderingsloven, som

finder sted uden for staters jurisdiktion, vil kunne sanktioneres både ved

bødestraf og ved fængselsstraf. Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. finde

UDKAST

anvendelse på situationer, hvor en overtrædelse af reglerne finder sted uden

for staters jurisdiktion, på et skib, hvor der ikke er dansk

flagstatsjurisdiktion, eller på en platform. Såfremt overtrædelse af reglerne

finder sted på et skib, hvor der er dansk flagstatsjurisdiktion, vil handlingen

være omfattet af dansk strafmyndighed efter straffelovens § 6, nr. 2.

Dette vil medføre, at overtrædelser kan straffes uanset de ikke kan medføre

højere straf end fængsel i 4 måneder, hvilket ellers er en betingelse for at

kunne straffe handlinger begået uden for et myndighedsområde, jf.

straffelovens § 7, stk. 2.

Et eksempel på en strafbar handling omfattet af den foreslåede § 56, stk. 3

kan være, at der i en tilladelse til at opsætte en platform med et solcelleanlæg

uden for staters jurisdiktion er sat vilkår om regelmæssig overvågning samt

rapportering af effekterne af den tilladte aktivitet. Virksomheden opfylder

ikke vilkårene og ved tilsyn eller på anden vis bliver myndigheden gjort

bekendt med, at aktiviteten forårsager betydelig forurening. Da handlingen

vedrører en aktivitet uden for et myndighedsområde, der ikke er forbundet

med et dansk skib og som dermed ikke hører under dansk flagstats

jurisdiktion, men vedrører regler fastsat i medfør af den foreslåede § 30 a,

stk. 1, vil handlingen være omfattet af den foreslåede § 56, stk. 3 og kunne

straffes med bøde eller fængsel.

En overtrædelse vil også kunne straffes med hjemmel i den foreslåede § 56,

stk. 3, hvor den tilladte aktivitet foregår fra et fremmed skib. Handlinger

begået i internationalt farvand anses begået uden for et myndighedsområde,

selv om handlingerne er begået om bord på et fremmed skib. Det fremmede

skib anses således ikke for en fremmed stats territorium efter straffelovens

§ 7 og vil kunne straffes efter den foreslåede § 56, stk. 3.

Til § 3

Til nr. 1.

Lovens titel er »lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske

ressourcer«.

Det foreslås, at nyaffatte lovens titel til »Lov om deling af fordele ved

udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer«.

UDKAST

Med ændringen får loven en titel, der afspejler, at det overordnede formål

med loven er at gennemføre Nagoyaprotokollen og BBNJ-aftalen, der begge

angår deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer.

Betegnelsen udnyttelse m.v. henviser til udførelse af forskning i og

udvikling af marine genetiske ressourcers genetiske eller biokemiske

sammensætning.

Ændringen har ikke nogen materiel betydning for de gældende regler i

loven.

Til nr. 2.

Efter lovens § 1 er lovens formål »at sikre, at der sker en deling af udbyttet

ved anvendelse af genetiske ressourcer«.

Det foreslås med ændringerne til

§ 1,

at formålet med loven bliver »at sikre,

at der sker en rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved

udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om

genetiske ressourcer.«

Med vendingen »en rimelig og retfærdig deling af fordele« menes bl.a.

deling af de ikke-monetære fordele, der er oplistet i BBNJ-aftalens artikel

14, stk. 2. Det er bl.a. adgang til prøver og prøvesamlinger, adgang til digital

sekvensinformation, teknisk og videnskabeligt samarbejde m.m.

Nagoyaprotokollens bilag nævner også en række eksempler på monetære og

ikke-monetære fordeling af fordele.

Sammenholdt med gældende ret kommer lovens formål efter forslaget til at

omfatte formålet med både Nagoyaprotokollen og BBNJ-aftalen. Den

foreslåede ændring forventes ikke i øvrigt at have nogen materiel betydning

for lovens øvrige bestemmelser.

Til nr. 3.

Lovens § 2, nr. 1 og 2, indeholder definitioner af hhv. »genetiske

ressourcer« og »anvendelse«.

Genetiske resurser forstås som organismers funktionelle arveegenskaber

samt naturligt forekommende biokemiske stoffer, der er et resultat af det

genetiske udtryk eller stofomsætning i organismerne.

UDKAST

Anvendelse forstås som forskning og udvikling vedrørende den genetiske

og/eller biokemiske sammensætning af genetiske resurser, herunder gennem

brug af bioteknologi. Ved anvendelse forstås endvidere udvikling og

markedsføring af produkter, der er baseret på genetiske resurser.

Med den foreslåede ændring til

§ 2, nr. 1,

nyaffattes definitionen af

»genetiske ressourcer« således, at den kommer til at omfatte ethvert

materiale hidrørende fra planter, dyr, mikroorganismer eller af anden

oprindelse, indeholdende funktionsdygtige arveenheder af aktuel eller

potentiel værdi.

Med den foreslåede ændring tilpasses definitionen til BBNJ-aftalen og

biodiversitetskonventionen. Ethvert materiale inkluderer også materiale

hidrørende fra marine planter, marine dyr, mikroorganismer eller anden

marine oprindelse, der indeholder funktionsdygtige arveenheder af aktuel

eller potentiel værdi.

Som hidtil finder den foreslåede definition ikke anvendelse på menneskelige

gener.

Sammenholdt med gældende ret indebærer den foreslåede nyaffattelse ingen

materiel ændring.

Med den foreslåede ændring til

§ 2, nr. 2,

kommer loven til at definere

»udnyttelse af genetiske ressourcer« i stedet for »anvendelse af genetiske

ressourcer«. Derudover nyaffattes definitionen således, at den kommer til at

omfatte udførelse af forskning i og udvikling af genetiske ressourcers

genetiske eller biokemiske sammensætning, herunder gennem anvendelse

af enhver teknologisk anvendelse, der bruger biologiske systemer, levende

organismer eller derivater heraf til at fremstille eller modificere produkter

eller processer til specifik brug.

Den foreslåede ændring inkluderer definitionen af »bioteknologi«, som

anvendes i BBNJ-aftalen og biodiversitetskonventionen.

Sammenholdt med gældende ret indebærer den foreslåede nyaffattelse ingen

materiel ændring.

Til nr. 4.

UDKAST

I henhold til lovens § 3, stk. 1, må genetiske ressourcer, der er erhvervet i

strid med lovgivningen om adgang til genetiske ressourcer, jf.

Nagoyaprotokollens artikel 6, i det land, de kommer fra, ikke anvendes i

Danmark.

Men den foreslåede ændring til

§ 3, stk. 1,

bliver ordet »anvendes« ændret

til »udnyttes«.

Ændringen foreslås som konsekvens af den foreslåede ændring af

definitionen i lovens § 2, nr. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 4.

Den foreslåede ændring har ikke nogen materiel betydning.

Til nr. 5.

I henhold til lovens § 6 kan ministeren for grøn trepart fastsætte regler om,

at indsamling af genetiske ressourcer fra vildtlevende organismer i Danmark

skal anmeldes, herunder regler om oplysninger om den tilsigtede

anvendelse.

Med den foreslåede ændring af § 6 bliver ordet »anvendelse« ændret til

»udnyttelse«. Ændringen foreslås som konsekvens af ændringen af

definitionen i lovens § 2, nr. 2.

Den foreslåede ændring har ikke nogen materiel betydning.

Til nr. 6 og 7.

Det fremgår af § 7 i loven, at miljøministeren fører tilsyn med, at loven og

regler, der er udstedt i medfør af loven, overholdes.

Det foreslås med ændringen af

§ 7,

at tilsynet udvides til også at gælde for

EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer.

Tilsynskompetencen i § 7 overgik til ministeren for grøn trepart ved den

kongelige resolution af 29. august 2024.

Det foreslås derfor, at indsætte et nyt pkt. i

§ 7,

hvorefter miljøministeren

får kompetence til at føre tilsyn med at regler udstedt i medfør af § 10, stk.

2, og EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske

ressourcer fra områder uden for nogen staters jurisdiktion overholdes.

UDKAST

Sammenholdt med gældende ret indebærer den foreslåede ændring, at

tilsynskompetencen i § 7, stk. 1, 1. pkt. udvides til også at gælde for tilsyn

med EU-regler (EU-forordninger og EU-afgørelser) om deling af fordele

ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer.

Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at miljøministeren får

tilsynskompetencen i forhold til sit kompetenceområde, dvs. regler

miljøministeren kan udstede i medfør af den foreslåede § 10, stk. 2, EU-

regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer fra

områder uden for nogen staters jurisdiktion overholdes.

Til nr. 8.

Det foreslås at indsætte et nyt stykke 2 til lovens § 7.

Med den foreslåede

§ 7, stk. 2,

kan miljøministeren og ministeren for grøn

trepart fastsætte regler om tilsynsmyndighedens tilsynsforpligtelser og -

beføjelser.

Sammenholdt med gældende ret indebærer den foreslåede indsættelse, at

ministrene f.eks. kan fastsætte nærmere regler om, at tilsynsmyndighederne

skal udøve tilsyn på en bestemt måde eller efter en vis frekvens. Der kan

også fastsættes regler om tilsynsmyndighedens beføjelser.

Bestemmelsen skal ses som rettidig omhu i forhold til, at internationale

aftaler eller EU-regler i fremtiden eventuelt kan kræve særlige

tilsynsforpligtelser og -beføjelser.

Til nr. 9.

Det foreslås at indsætte en ny § 7 a efter § 7.

Den foreslåede

§ 7 a

er en ny bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter

miljøministeren og ministeren for grøn trepart, kan fastsætte regler om, at

fysiske og juridiske personer skal meddele tilsynsmyndigheden oplysninger

til brug for tilsynet.

De fysiske og juridiske personer, der nævnes i bestemmelsen er f.eks. dem,

som er ansvarlige for indsamlingen og deponeringen af genetiske

ressourcer, eller dem der er ansvarlige for generering og opbevaring af

digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer fra områder

uden for staters jurisdiktion. Det kan også være dem, som er ansvarlige for

UDKAST

udnyttelse af genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine

genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion.

De oplysninger, der efter den foreslåede bestemmelse kan fastsættes regler

om, at fysiske og juridiske personer vil skulle meddele tilsynsmyndigheden,

kan f.eks. være hvor de genetiske ressourcer er indsamlet og hvornår, om

de, eller digital sekvensinformation om dem, er gjort til genstand for

udnyttelse, hvor de opbevares, om der gjort brug af traditionel viden i

forbindelse med udnyttelsen m.m. Der kan fastsættes regler om oplysninger

skal være i en bestemt form, f.eks. digital.

Det følger af § 10, stk. 1, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens

anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf. lovbekendtgørelse nr.

1121 af 12. november 2019, at hvis der er konkret mistanke om, at en

enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan

medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at

meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte,

medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt,

kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Borgere eller virksomheder, der ikke overholder regler udstedt i medfør af

§ 7 a om, at de skal udlevere visse oplysninger, vil kunne ifalde straf efter

regler fastsat i medfør af lovens § 11, stk. 3, som foreslås ændret med

lovforslagets § 3, nr. 13 og 14.

Til nr. 10.

Ifølge § 8, stk. 1, i loven har miljøministeren eller personer, der af ministeren

er bemyndiget hertil, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til

offentlige og private ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt

dem i denne lov eller i regler udstedt i medfør af loven.

Det foreslås med ændringen til

§ 8, stk. 1,

at bemyndigelsen også skal

udstrækkes til beføjelser, der følger af EU-regler, således at miljøministeren

eller personer, der af en af ministeren er bemyndiget hertil, har mod behørig

legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme

for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i denne lov, regler udstedt i

medfør af loven eller i EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v.

af genetiske ressourcer. Der skal så vidt muligt ske forudgående meddelelse

til ejeren eller brugeren.

UDKAST

Beføjelsen i § 8 overgik til ministeren for grøn trepart ved den kongelige

resolution af 29. august 2024. Med de foreslåede ændringer til loven, vil

beføjelsen skulle deles med miljøministeren, således at de begge kan

anvende disse kompetencer inden for hver deres ressortområde.

Sammenholdt med gældende ret indebærer den foreslåede ændring, at de

adgangsregler, der allerede gælder i lovens § 8, stk. 1, også kommer til at

gælde i forhold til beføjelser, som EU-regler om deling af fordele ved

udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer tillægger ressortministeren. Der er i

dag kun én sådan EU-forordning, nemlig ABS-forordningen.

Til nr. 11.

Ifølge den gældende § 10, stk. 1, i lov om udbyttedeling, kan regeringen

indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til

opfyldelse af lovens formål. Efter lovens § 10, stk. 2, fastsætter

miljøministeren regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der

indgås i henhold til stk. 1. Ifølge § 10, stk. 3, kan miljøministeren fastsætte

regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af Den Europæiske

Unions forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.

Det foreslås at den gældende § 10, stk. 1-3, ophæves og at

§ 10

affattes

således, at der indsættes to nye stykker. Et der gælder for ministeren for grøn

trepart, og et der gælder for miljøministeren.

I den foreslåede

§ 10, stk. 1,

foreslås, at ministeren for grøn trepart fastsætter

regler til opfyldelse af internationale aftaler og EU-regler om deling af

fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer.

Den foreslåede bestemmelse er en sammenskrivning af lovens § 10, stk. 2

og 3. Ved sammenskrivningen gøres det eksplicit, hvad det er, der kan

fastsættes regler om.

Den foreslåede bestemmelse kan anvendes til at fastsætte regler om

aktiviteter i for hold til genetiske ressourcer, der er omfattet af

Nagoyaprotokollen. Aktiviteter er f.eks. adgang og deling af monetære og

ikke monetære fordele ved udnyttelse. Med genetiske ressourcer forstås de

genetiske ressourcer, som stater udøver suveræne rettigheder over. Dvs.

genetiske ressourcer, der findes på landjorden, søterritoriet, den eksklusive

økonomiske zone og kontinentalsokkelområdet. Disse genetiske ressourcer

kunne f.eks. være planter, dyr eller mikroorganismer Bestemmelsen kan

UDKAST

endvidere anvendes til at fastsætte regler om adgang til traditionel viden i

tilknytning til disse genetiske ressourcer. Ved monetære og ikke monetære

fordele forstås bl.a. direkte betalinger, betaling af royalties, finansiering af

forskning, udveksling af resultater af forskning, deltagelse i

produktudvikling m.v., jf. bilag 1 til Nagoyaprotokollen.

Den foreslåede bestemmelse vil, som den gældende § 10, stk. 2 og 3, kunne

anvendes til opfylde internationale aftaler om for eksempel fælles

dataopsamling og udveksling af data til brug for gennemførelse af

Nagoyaprotokollen. Endvidere kan den foreslåede bestemmelse anvendes

til at opfylde aftaler truffet af de kontraherende parter til

biodiversitetskonventionen om deling af fordele ved brugen af digital

sekvensinformation om genetiske ressourcer. Aftaler skal forstås bredt og

omfatter enhver overenskomst mellem de kontraherende parter til

biodiversitetskonventionen, herunder beslutninger.

Sammenholdt med gældende ret er der ikke tilsigtet nogen materiel ændring

i forhold til den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde. Virkningen

af den foreslåede bestemmelse svarer således til virkningen af den gældende

§ 10, stk. 2 og 3. Selvom den gældende § 10, stk. 1, ophæves, vil regeringen

stadig have de kompetencer til at indgå overenskomster med fremmede

stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål, der er

angivet i bestemmelsen, da det jf. grundlovens § 19, stk. 1, er regeringens

prærogativ.

I den foreslåede

§ 10, stk. 2,

foreslås, at miljøministeren fastsætter regler til

opfyldelse af internationale aftaler og EU-regler om deling af fordele ved

udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer fra områder uden for staters

jurisdiktion.

Sammenholdt med gældende ret indebærer den foreslåede nyaffattelse, at

miljøministeren kan fastsætte de regler, der er nødvendige for at Danmark

kan implementere BBNJ-aftalens kapitel II, senere ændringer til denne eller

beslutninger taget af BBNJ-aftalens partskonference vedrørende aftalens

kapitel II. Miljøministeren vil også kunne implementere EU-direktiver og

fastsætte supplerende regler til EU-forordninger eller EU-afgørelser om

deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer fra områder

uden for nogen staters jurisdiktion.

UDKAST

Med udtrykket »deling af fordele ved udnyttelse m.v.« menes deling af

fordelene fra aktiviteter med hensyn til marine genetiske ressourcer fra

områder uden for staters jurisdiktion og digital sekvensinformation om disse

i overensstemmelse med BBNJ-aftalens kapitel II, jf. artikel 14, eller

tilsvarende EU-regulering. Der menes endvidere alle de aktiviteter i relation

til marine genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion og

digital sekvensinformation om disse, som er nævnt i BBNJ-aftalens kapitel

II eller tilsvarende EU-regulering. Det vil bl.a. sige indsamling, give

meddelelse, deponering m.m.

Områder uden for staters jurisdiktion betyder havområder uden for nogen

staters

søterritorier,

eksklusive

økonomiske

zoner

kontinentalsokkelområder. I BBNJ-aftalen kaldes dette for områder uden

for national jurisdiktion.

Med hjemmel i den foreslåede § 10, stk. 2, vil der kun kunne blive fastsat

regler om aktiviteter i relation til

marine

genetiske ressourcer, dvs. ethvert

materiale hidrørende fra marine planter, marine dyr, mikroorganismer eller

anden marin oprindelse, der indeholder funktionsdygtige arveenheder af

aktuel eller potentiel værdi, jf. definitionen i den foreslåede § 2, nr. 1, jf.

lovforslagets § 3, nr. 3.

Den foreslåede § 10, stk. 2, vil desuden kunne bruges til at fastsætte regler

om aktiviteter i relation til digital sekvensinformation, der er genereret fra

marine genetiske ressourcer, som er indsamlet uden for nogen staters

jurisdiktion.

Der vil med hjemmel i den foreslåede § 10, stk. 2, kunne fastsættes regler

om en definition af digital sekvensinformation, f.eks. når der internationalt

er opnået enighed om en ordlyd. BBNJ-aftalen stiller krav til håndtering af

digital sekvensinformation uden at definere, hvad det er. F.eks. skal digital

sekvensinformation om marine genetiske ressourcer fra områder uden for

staters jurisdiktion, der udnyttes, deponeres i offentligt tilgængelige registre

eller databaser, jf. artikel 14, stk. 3. Det forventes derfor, at bekendtgørelsen,

der skal implementere BBNJ-aftalens kapitel II, vil fastsætte regler om,

hvilke data/informationer der i denne sammenhæng vil anses for at være

digital sekvensinformation.

Med den foreslåede § 10, stk. 2, vil der også kunne fastsættes regler om,

under hvilke vilkår, der kan opnås adgang til traditionel viden hos

UDKAST

oprindelige folk og lokalsamfund, der er knyttet til marine genetiske

ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion. Dertil vil der kunne

fastsættes regler om brugerne af traditionel viden, dvs. fysiske eller juridiske

personer, som anvender traditionel viden i tilknytning til marine genetiske

ressourcer fra områder uden for national definition. Der vil således kunne

fastsættes regler om, at brugerne af traditionel viden skal udvise rettidig

omhu for at sikre sig, at kravene i BBNJ-aftalens artikel 13 er overholdt. Det

vil kunne indebære krav om, at brugerne af traditionel viden skal indhente,

opbevare og videregive visse informationer til efterfølgende brugere af

traditionel viden.

I den foreslåede

§ 10, stk. 2, nr. 1,

foreslås, at miljøministeren bl.a. kan

fastsættes regler om meddelelsespligter for den ansvarlige for indsamling

eller udnyttelse af marine genetiske ressourcer, og for den ansvarlige for

udnyttelse af digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer,

Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i § 10,

stk. 2, nr. 1, fastsættes regler om, at den ansvarlige for indsamling af marine

genetiske ressourcer uden for staters jurisdiktion skal sikre, at bestemte

oplysninger indsendes til clearing house-mekanismen, jf. BBNJ-aftalens

artikel 12. Clearing house-mekanismen er en central digital platform, der

forvaltes af BBNJ-aftalens sekretariat, som gør det muligt at få adgang til,

levere og formidle oplysninger om aktiviteter, der er reguleret af BBNJ-

aftalen. Der forventes i den forbindelse fastsat regler om, at der til clearing

house-mekanismen skal der gives oplysning om, hvor de indsamlede marine

genetiske ressourcer bliver deponeret eller opbevaret og i hvilket register

eller hvilken database de digitale sekvensinformationer om marine

genetiske ressourcer fra områder uden for staters vil blive deponeret. Dette

krav forventes at gælde uanset, om deponeringen sker i private eller

offentligt tilgængelige deponier, registre eller databaser.

Der forventes også fastsat regler om, at den ansvarlige for udnyttelse,

herunder kommerciel udnyttelse af marine genetiske ressourcer, der er

indsamlet uden for staters jurisdiktion, skal indsende visse informationer til

clearing house-mekanismen. Det drejer sig bl.a. om hvor f.eks. patenter og

udviklede produkter findes, og hvilke vilkår der påtænkes for adgang til

marine genetiske ressourcer. Disse krav forventes at gælde, hvor det er

praktisk muligt, for udnyttelse, herunder kommerciel udnyttelse af digitale

sekvensinformationer om marine genetiske ressourcer fra områder uden for

staters jurisdiktion.

UDKAST

I den foreslåede

§ 10, stk. 2, nr. 2,

foreslås, at miljøministeren kan fastsættes

krav til den ansvarlige for et register eller en database, der indeholder

oplysninger om marine genetiske ressourcer og om digital

sekvensinformation fra disse.

Det forventes, at der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i § 10,

stk. 2, nr. 2, fastsættes regler om, at den ansvarlige for et register eller en

database, skal sikre, at prøver af marine genetiske ressourcer indsamlet i

områder uden for staters jurisdiktion og digital sekvensinformation om

disse, som findes i registret eller databasen, kan identificeres som

hidrørende fra områder uden for staters jurisdiktion i det omfang, det er

praktisk muligt.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at den ansvarlige

for et register eller en database hvert andet år skal udarbejde en rapport om

adgangen til marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation, der

er knyttet til deres standardiserede BBNJ-identificeringskode, og at den

ansvarlige skal stille rapporten til rådighed for Miljøministeriet.

I den foreslåede

§ 10, stk.2, nr. 3,

foreslås at miljøministeren kan fastsætte

krav til den ansvarlige for udnyttelse af marine genetiske ressourcer eller

digital sekvensinformation om disse om deponering i offentligt tilgængelige

registre og databaser.

Det forventes, at der bliver fastsat regler om, at den ansvarlige for udnyttelse

af marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine

genetiske ressourcer skal sikre, at udnyttede marine genetiske ressourcer og

digitale sekvensinformationer om marine genetiske ressourcer deponeres i

offentligt tilgængelige registre og databaser senest tre år efter udnyttelsen.

I den foreslåede

§ 10, stk. 2, nr. 4,

foreslås at miljøministeren kan fastsætte

regler om yderligere krav til deling af ikke-monetære fordele samt krav til

deling af monetære fordele ved aktiviteter i relation til marine genetiske

ressourcer og digital sekvensinformation om disse.

BBNJ-aftalens artikel 14, stk. 2, indeholder en liste med ikke-monetære

fordele, og BBNJ-aftalens partskonference kan vedtage andre former for

fordele, jf. artikel 14, stk. 2, litra h at kan vedtages af partskonferencen.

UDKAST

Der vil med den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler om deling

af monetære fordele, hvis delingen ikke kræver eksplicit lovhjemmel.

Ovenstående eksempler er ikke en udtømmende opregning af, hvilke

bestemmelser, der kan fastsættes med hjemmel i den foreslåede § 10, stk. 2.

De regler, som miljøministeren forventes at udstede med hjemmel i den

foreslåede § 10, stk. 2, for at gennemføre BBNJ-aftalens kapitel II, forventes

ikke finde anvendelse på krigsskibe, militærfly og marine hjælpefartøjer.

Det forventes heller ikke, at reglerne vil finde anvendelse på militære

aktiviteter, herunder aktiviteter, der udøves af statslige fartøjer og

luftfartøjer i ikke-kommerciel tjeneste.

Det forventes, at de regler, som miljøministeren udsteder til gennemførelse

af BBNJ-aftalens kapitel II, med hjemmel i den foreslåede § 10, stk. 2, vil

gælde fra det tidspunkt, hvor BBNJ-aftalen træder i kraft for Danmark.

Til nr. 12.

Ifølge lovens § 11, stk. 1, straffes med bøde den, der overtræder §§ 3 og 4,

medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Med den foreslåede ændring til

§ 11, stk. 1,

straffes med bøde den, der

overtræder § 3 eller § 4, medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning.

Sammenholdt med gældende ret, vil det ikke være et krav, at både § 3 og §

4 skal være overtrådt, før der kan straffes med bøde.

Til nr. 13.

I henhold til lovens § 11, stk. 3, kan der i regler, som udstedes i medfør af

loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Med den foreslåede ændring til

§ 11, stk. 3,

foreslås bestemmelsen således

udvidet med indsættelsen af et 2. pkt. på den måde, at der i regler, som

udstedes i medfør af loven også kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse

af bestemmelser i EU-regler (forordninger og afgørelser) om deling af

fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer.

Sammenholdt med gældende ret indebærer ændringen, at der ved

bekendtgørelse kan fastsættes regler om, hvilke af en EU-forordnings eller

UDKAST

EU-afgørelses bestemmelser, der skal strafpålægges. Der er ikke på

tidspunktet for lovforslagets fremsættelse vedtaget sådanne EU-regler.

Til nr. 14.

Det foreslås at indsætte to nye stykker efter § 11, stk. 3.

Med den foreslåede nye

§ 11, stk. 4,

kan både miljøministeren og ministeren

for grøn trepart fastsætte regler om, at straffen for overtrædelse af regler

fastsat i medfør af loven eller regler i EU-regler vedrørende forhold omfattet

af lovens anvendelsesområde kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis

overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der

ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den

pågældende selv eller andre.

Sammenholdt med gældende ret indebærer indsættelsen, at der i en

bekendtgørelse, kan fastsættes regler om, at straffen for overtrædelse af

regler i en bekendtgørelse, en EU-forordning eller en EU-afgørelse kan stige

til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov

uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en

økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Det er almindelig praksis på Miljø- og Ligestillingsministeriets område, at

der kan fastsættes sådanne regler, jf. f.eks. f.eks. § 59, stk. 1, nr. 6, stk. 3, og

§ 61, stk. 1, i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 147

af 19. februar 2024, samt § 110, stk. 1, nr. 12, stk. 2 og stk. 3 i lov om

beskyttelse af miljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024.

Med den foreslåede

§ 11, stk. 5,

kan der i regler, som fastsættes i medfør af

§ 10, stk. 2, fastsættes regler om, at personer, der har den tilknytning til

Danmark, som er nævnt i straffelovens § 7, stk. 1, kan straffes for

overtrædelser, der er begået uden for et myndighedsområde, uanset at

betingelserne i straffelovens § 7, stk. 2, ikke er opfyldt.

Sammenholdt med gældende ret indebærer den foreslåede indsættelse, at der

for overtrædelse af regler, der udstedes i medfør af § 10, stk. 2, og hvor

overtrædelsen finder sted uden for et myndighedsområde, finder

bagatelgrænsen i straffelovens § 7, stk. 2, på 4 måneders fængsel ikke

anvendelse. De pågældende overtrædelser vil således være omfattet af dansk

strafmyndighed, selv om overtrædelsen kun kan straffes med bøde.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. finde anvendelse på situationer, hvor

en overtrædelse af reglerne finder sted uden for staters jurisdiktion, på et

skib, hvor der ikke er dansk flagstatsjurisdiktion, eller på en platform.

Såfremt overtrædelse af reglerne finder sted på et skib, hvor der er dansk

flagstatsjurisdiktion, vil handlingen være omfattet af dansk strafmyndighed

efter straffelovens § 6, nr. 2. En overtrædelse vil også kunne straffes med

hjemmel i den foreslåede bestemmelse, hvor den tilladte aktivitet foregår fra

et fremmed skib. Handlinger begået i internationalt farvand anses begået

uden for et myndighedsområde, selv om handlingerne er begået om bord på

et fremmed skib. Det fremmede skib anses således ikke for en fremmed stats

territorium efter straffelovens § 7 og vil kunne straffes efter den foreslåede

bestemmelse.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juli 2024.

Efter lovens vedtagelse vil Miljø- og Ligestillingsministeriet anmode

Udenrigsministeriet om at udfærdige et ratifikationsinstrument og deponere

denne hos depositaren. Hvis BBNJ-aftalen er trådt i kraft på det tidspunkt,

hvor Danmark ratificerer, vil aftalen træde i kraft for Danmark 30 dage efter

ratifikationstidspunktet. Hvis aftalen ikke er trådt i kraft på det tidspunkt,

hvor Danmark ratificerer, vil den træde i kraft for Danmark 120 dage efter

at den tresindstyvende stat har ratificeret aftalen.

Miljø- og Ligestillingsministeriet foreslår, at bekendtgørelserne, der skal

udstedes for at Danmark overholder aftalen, træder i kraft samme dag, som

aftalen træder i kraft for Danmark.

Det følger af havmiljølovens § 68, miljøvurderingslovens § 59 og af § 13 i

lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer, at lovene ikke

gælder for Færøerne og Grønland. Lovene kan heller ikke ved kongelig

anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland.