Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 89
Offentligt
2933100_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. november 2024
Sagsnummer: 2024-314
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed samlenotat om Kommissionens forslag til Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1026/2012 om visse foranstaltninger
med henblik på bevarelse af fiskebestande over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, KOM
(2024) 407
Jacob Jensen
/
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057
København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 89: Samlenotat om ændring af EU's sanktionsinstrument på fiskeri, KOM (2024) 0407, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2933100_0002.png
EU og Internationalt
Den 7. november 2024
FVM 395
SAMLENOTAT
1.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af forordning (EU) nr. 1026/2012 om visse foranstaltninger med
henblik på bevarelse af fiskebestande over for lande, der tillader ikke-bæ-
redygtigt fiskeri
- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
18. november 2024, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde
KOM (2024) 407
Side 2
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 89: Samlenotat om ændring af EU's sanktionsinstrument på fiskeri, KOM (2024) 0407, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2933100_0003.png
NOTAT
1.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-
dring af forordning (EU) nr. 1026/2012 om visse foranstaltninger med henblik på
bevarelse af fiskebestande over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri
KOM (2024) 407
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2024.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremlagt et forslag til ændring af det instrument, der giver EU mulighed for at
vedtage foranstaltninger over for tredjelande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri. Forslaget præci-
serer bl.a., hvad der skal forstås ved ”manglende samarbejde”, og at nødvendige foranstaltninger også
kan omfatte kontrolforanstaltninger. Forslaget vurderes ikke i sig selv at påvirke beskyttelsesniveauet
i Danmark og EU. Regeringen vil afstå fra at stemme af hensyn til Rigsfællesskabet. Sagen er ikke på
dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. november 2024, men forventes vedtaget på
et kommende rådsmøde.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2024) 407 af den 17. september 2024 fremsendt forslag om ændring af
forordning (EU) nr. 1026/2012 om visse foranstaltninger med henblik på bevarelse af fiskebestande
over for lande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri. Forslaget er oversendt til Rådet den 17. september
2024 i en dansk sprogudgave.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43 stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. november 2024, men forven-
tes vedtaget på et kommende rådsmøde.
Formål og indhold
I overensstemmelse med De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 ("UNCLOS")
og De Forenede Nationers aftale om gennemførelsen af bestemmelserne i De Forenede Nationers
havretskonvention af 10. december 1982 vedrørende bevarelse og forvaltning af fælles fiskebestande og
stærkt vandrende fiskebestande af 4. august 1995 ("UNFSA") kræver forvaltningen af visse delte fælles
og stærkt vandrende fiskebestande et samarbejde mellem alle lande, i hvis farvande bestanden
forekommer (kyststaterne) og de lande, hvis flåder udnytter denne bestand (fiskeristaterne). Dette
samarbejde kan etableres inden for rammerne af regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er)
eller i tilfælde, hvor RFFO'er ikke har beføjelser til at forvalte den pågældende bestand, ved hjælp af ad
hoc-ordninger mellem de lande, der har en interesse i dette fiskeri. Kommissionen anfører, at det ofte
er vanskeligt at nå til enighed om forvaltningen af fælles fiskebestande og stærkt vandrende
fiskebestande, idet det kræver en oprigtig samarbejdsvilje fra alle berørte stater. Visse staters vedtagelse
af ensidige foranstaltninger kan føre til en betydelig overfiskning af den pågældende fiskebestand, selv
om andre stater træffer foranstaltninger til at begrænse deres fiskeriindsats.
Forslaget er en ændring af forordning (EU) nr. 1026/2012, som er et instrument, der giver EU mulighed
for at vedtage foranstaltninger i forhold til tredjelandes fiskerirelaterede aktiviteter og politikker, der
2
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 89: Samlenotat om ændring af EU's sanktionsinstrument på fiskeri, KOM (2024) 0407, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, herunder importrestriktioner for fisk og fiskeprodukter fra den speci-
fikke bestand, som ikke forvaltes bæredygtigt.
Den ramme, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1026/2012, er kun blevet anvendt én gang, nemlig i
2013, til at indføre importrestriktioner og havneforanstaltninger rettet mod færøsk fiskeri efter både sild
og makrel. Det er Kommissionens opfattelse, at det spillede en central rolle i indgåelsen og
undertegnelsen i 2014 af en fordelingsordning for makrel. I 2014 ophævede EU de foranstaltninger, der
blev vedtaget i henhold til forordning (EU) nr. 1026/2012, efter undertegnelsen af fordelingsaftalen og
nedsættelsen af de ensidigt forhøjede kvoter, der ifølge Kommissionen havde ført til ikke-bæredygtigt
fiskeri.
Ændringen har til formål at sikre klarere retningslinjer for anvendelse af foranstaltninger over for tred-
jelande. Kommissionen anfører, at det vil sikre, at tredjelande er opmærksomme på de specifikke betin-
gelser, under hvilke deres fiskeripraksis kan føre til EU-sanktioner. Forslaget indeholder følgende:
-
En præcisering af hvad der i forordningen forstås ved ”manglende samarbejde”, som eksempelvis
afvisning af at inddrage alle relevante kyststater i konsultationer, tilsidesættelse af vedtagne proce-
durer eller afvisning af at tage den bedste videnskabelige rådgivning af relevante bestande i betragt-
ning.
En præcisering af at et land kan anses som at tillade ikke-bæredygtigt fiskeri, hvis det ikke gennem-
fører de nødvendige foranstaltninger for fiskeriforvaltningen, herunder kontroltiltag for at sikre en
effektiv bevarelse og forvaltning af de fælles bestande.
En tilpasning af procedurerne forud for og efter vedtagelsen af foranstaltninger over for lande, der
tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, herunder at give det pågældende land en rimelig mulighed for
skriftligt at besvare Kommissionens meddelelse og rimelig frist til at afhjælpe situationen.
-
-
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Fi-
skeriudvalg, der er ledende udvalg.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Da der er tale om præciseringer til et eksisterende instrument, forventes forslaget ikke at have statsfi-
nansielle konsekvenser. Ifølge Kommissionen har forslaget ikke finansielle konsekvenser for EU’s bud-
get.
Såfremt instrumentet bringes til anvendelse over for tredjelande eller dele af Rigsfællesskabet (Færø-
erne og Grønland) kan det få negative økonomiske konsekvenser for de pågældende lande,
3
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 89: Samlenotat om ændring af EU's sanktionsinstrument på fiskeri, KOM (2024) 0407, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2933100_0005.png
herunder for dele af Rigsfællesskabet. EU har i de seneste år importeret fisk og fiskeprodukter fra Fæ-
røerne og Grønland for mellem 2,9 og 5,7 mia. kr., jf. tabel 1.
Tabel 1 EU’s import
af fisk og fiskeprodukter fra Færøerne og Grønland 2019-23 (mia. kr.).
2019
2020
2021
2022
2023
Færøerne
3,3
2,9
3,7
5,2
5,0
Grønland
4,7
4,6
4,6
5,4
5,7
Kilde: Det Europæiske markedsobservatorium for fiskeri og akvakulturprodukter.
Den danske fiskeforarbejdningsindustri har en betydelig import fra tredjelande, herunder fra særligt
Norge, samt Grønland, Færøerne og Island. Ved en eventuel iværksættelse af handelspolitiske sanktio-
ner mod tredjelande, vil det således kunne få konsekvenser for den danske fiskeforarbejdningsindustri
samt andre danske aktører inden for den danske maritime sektor, herunder leverandører af fiskeriudstyr
og værfter. Danmarks import fisk og fiskeprodukter fra Færøerne, Grønland, Norge og Island i perioden
2019 - 2023 fremgår af tabel 2.
Tabel 2 Danmarks import af fisk og fiskeprodukter fra udvalgte lande 2019-23 i mia. kr.
2019
2020
2021
2022
2023
Færøerne
2,1
2,1
2,8
3,3
3,2
Grønland
4,6
4,5
4,5
5,3
5,6
Island
0,9
1,4
1,2
1,3
1,3
Norge
10,2
9,1
9,4
12,2
11,9
Kilde: Det Europæiske markedsobservatorium for fiskeri og akvakulturprodukter.
Det må dog forventes, at instrumentet i givet fald kun vil blive anvendt for den art eller de arter, hvor
der konkret vurderes at være tale om at tillade ikke-bæredygtigt fiskeri, hvorfor de økonomiske konse-
kvenser sandsynligvis vil være væsentligt mindre, end hvad der fremgår af tabel 1 og 2.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke i sig selv at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, idet
der alene er tale om fastsættelse af rammer for anvendelse af forordningen.
Høring
Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).
Færøernes Landsstyre lægger bl.a. vægt på, at de foreslåede ændringer forekommer i endnu større om-
fang end i dag at kunne medføre situationer, hvor hjemmelen i forordning 1026 vil være uforenelig med
den folkeretlige forhandlingsforpligtelse, hvad relevante fiskebestande angår i henholdsvis Havretskon-
ventionens Del V og Del VII.
Fra færøsk side giver forslaget således anledning til bekymring, idet det læses i sammenhæng med de
seneste års gentagne advarsler fra Kommissionen om igen at gøre brug af instrumentet mod Færøerne.
Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) kan
grundlæggende tilslutte sig Kommissionens forslag, da det åbner op for en reel mulighed for at sam-
menkæde international handel med forvaltning af fiskeressourcer. En ændring af forordning 1026/2012
forventes at gøre det lettere for EU at indføre handelsrestriktioner over for tredjelande, der modarbejder
EU’s legitime og historiske interesser. Forslaget er et skridt i den rigtige retning, selvom forslaget inde-
holder en lang række betingelser, som skal være opfyldt, før handelsrestriktioner kan komme på tale,
ligesom rækkevidden af forslaget også er begrænset i forhold til de internationale udfordringer, som EU
står overfor.
4
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 89: Samlenotat om ændring af EU's sanktionsinstrument på fiskeri, KOM (2024) 0407, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2933100_0006.png
Forordning 1026/2012 synes ikke at give mulighed for at indføre sanktioner for andre arter, end dem
der genstand for det manglende samarbejde, hvilket er ærgerligt i en bredere sammenhæng. DFPO og
DPPO så gerne, at Kommissionen følger dette forslag op med et generelt forslag om at se på international
handel i sammenhæng med fiskeriforvaltningen og ikke kun i relation til denne forordning. I forhold til
de årlige konsultationer mellem eksempel EU og Norge, har man i Europa-Parlamentet ved flere lejlig-
heder påberåbt behovet for at kunne indføre importsanktioner som modsvar på Norges manglende vilje
til at indgå en aftale, som ikke kun er til fordel for Norge, men hvor også EU’s fiskere sikres økonomisk
bæredygtige betingelser for fiskeri i norsk farvand.
DFPO og DPPO ønsker derfor, at Kommissionen snarest fremsætter et bredere forslag, som muliggør
indførsel af importrestriktioner over for lande, der tydeligvis modarbejder EU's interesser. Ikke kun, når
det gælder enkeltbestande, men også når der er tale om bredere aftaler, såsom EU’s fiskeriaftale med
Norge, som efterhånden har nået et så lavt niveau for centrale fiskearter, at det kan blive vanskeligt for
EU's fiskere at opretholde et økonomisk bæredygtigt fiskeri i norsk farvand. Mulige handelsrestriktioner
ville formentligt kunne medvirke til, at visse tredjelande i fremtiden ville vægte bæredygtige fiskeriafta-
ler med EU højere end tilfældet er i dag.
DPPO finder også, at forslaget skal ses som et positivt signal til forbrugersiden, om at man ikke tillader
ikke-bæredygtigt
fiskeri. DPPO understreger desuden, at forslaget afspejler, at EU’s indre marked er et
attraktivt marked for tredjelandes eksportører af fisk- og fiskeprodukter.
Marine Ingredients Denmark (MID) støtter generelt Kommissionens forslag om at præcisere og styrke
forordning (EU) nr. 1026/2012, som omhandler foranstaltninger over for tredjelande, der tillader ikke-
bæredygtigt fiskeri. Det anerkendes, at der er behov for klare retningslinjer for at sikre, at fiskeriforvalt-
ningen udføres i overensstemmelse med internationale aftaler og bæredygtige praksisser. Det er forhåb-
ningen, at forslaget vil bidrage til at skabe bedre samarbejde med tredjelande om forvaltningen af fælles
fiskebestande, særligt når det kommer til arter som blåhvilling, sild og makrel. De foreslåede præcise-
ringer om "manglende samarbejde" samt mulighederne for at implementere kontrolforanstaltninger er
positive skridt i retning af at sikre, at alle lande lever op til deres ansvar i forhold til bæredygtig udnyt-
telse af havets ressourcer.
Marine Ingredients Denmark understreger vigtigheden af en kyststatsaftale og opfordrer til, at dette
prioriteres i EU's samarbejde med kyststaterne. MID opfordrer til hurtigt at opnå en aftale med alle
kyststater om en bæredygtig og langsigtet fordeling af blåhvilling, sild og makrel. Den nuværende situ-
ation uden en aftalt fordelingsordning er ikke holdbar på lang sigt, da fangsterne de seneste år konse-
kvent har overskredet de videnskabelige anbefalinger. En kyststatsaftale vil sikre, at fiskeriet er i over-
ensstemmelse med de videnskabelige anbefalinger fra ICES og den aftalte TAC. Dette er afgørende for
at bevare og sikre langsigtede aftaler om fiskebestandene, som kan bidrage til et bæredygtigt fiskeri også
på lang sigt.
De danske fiskemel- og fiskeolieproducenter er yderst afhængige af stabile og langsigtede aftaler om
disse fiskebestande. MID håber, at forslaget med dets tydeligere rammer vil facilitere fremtidige forde-
lingsaftaler, som kan skabe balance mellem de berørte landes økonomiske interesser og behovet for bæ-
redygtigt fiskeri. Instrumentet bør dog kun anvendes som en sidste udvej, når forhandlinger om fiskeri-
politik er udtømte, og der ikke kan findes en fælles løsning. Løsninger på ikke-bæredygtigt fiskeri bør
først og fremmest søges i relevante fiskeriorganer, uden at handel og forsyningslinjer påvirkes. Foran-
staltningerne bør altid ligeledes være proportionale.
5
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 89: Samlenotat om ændring af EU's sanktionsinstrument på fiskeri, KOM (2024) 0407, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2933100_0007.png
Danish Seafood Association
bakker op om, at EU’s instrument til at vedtage foranstaltninger over for
tredjelande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri, skal være effektivt og effektfuld. Samtidig bør instru-
mentet alene anvendes som en allersidste foranstaltning og udvej, hvor forhandlinger i fiskeripolitiske
og fiskeriforvaltningsfora er helt udtømte for så vidt angår mulighederne for at finde en fælles løsning.
Løsninger vedr. ikke-bæredygtigt fiskeri bør principielt altid alene søges og findes i sådanne organer for
fiskeriet, som er etableret mellem kyststater og fiskeristater
–
og uden at handel og forsyningslinjer mel-
lem lande berøres. Danish Seafood Association
gør også opmærksom på, at EU’s regelsæt imod IUU-
fiskeri bør anvendes som EU’s primære instrument mod ikke-bæredygtigt
fiskeri i tredjelande. DSA
fremhæver også det igangværende arbejde i EU med bæredygtighedskriterier i relation til anvendelse af
toldkontingenter som et andet instrument og endelig frihandelsaftalernes rammer.
Dansk fiskeindustri er afgørende afhængig af råvareforsyninger fra import, og på EU-plan kommer 62,2
pct. af de samlede forsyninger fra importsiden. Handelsrestriktioner vil derfor ofte kunne ramme den
danske fiskeindustri hårdt, herunder for arter, der ikke lader sig erstatte af forsyninger fra andre kilder
og oprindelser. Foranstaltninger bør altid være proportionale og alene omfatte arter (og produkter her-
fra), der er omfattet af striden. Vildfangede arter bør f.eks. aldrig kunne udløse sanktioner omfattende
opdrættede arter.
Danish Seafood Association noterer sig, at stramningerne i Kommissionens forslag alle vedrører form-
og proceduremæssige forhold (”manglende samarbejde”), og finder det derfor særligt vigtigt, at grund-
laget for evt. foranstaltninger er fuldt oplyste, objektivt dokumenterede og relateret til ikke-bæredygtigt
fiskeri.
WWF Verdensnaturfonden støtter generelt Kommissionens forslag om at præcisere forordningen med
henblik på at kunne vedtage foranstaltninger over tredjelande, der tillader ikke-bæredygtigt fiskeri.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det må forventes, at en række medlemsstater vil forholde sig positivt til forslaget.
Regeringens generelle holdning
Regeringen finder generelt, at anvendelse af instrumentet over for tredjelande kun bør ske som en ab-
solut sidste udvej, når alle forsøg på en forhandlingsløsning er udtømte. Det er et vidtgående skridt at
indføre handelsrestriktioner over for gode samarbejdspartnere. Sådanne foranstaltninger må i givet fald
være i overensstemmelse med internationale forpligtelser, herunder WTO-reglerne og være fair og pro-
portionale. En eventuel anvendelse af instrumentet i forhold til Færøerne eller Grønland vil stille Dan-
mark i en vanskelig situation i lyset af Rigsfællesskabet og Danmarks samtidige medlemskab af EU.
Regeringen vil på den baggrund afstå fra at stemme.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2024.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
6