Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 85
Offentligt
2931876_0001.png
Høringsudkast
Korte sSuppleringer
af tekst i afsnit 8.3.2. i Vejledning nr. 9210 af 18.
april 2024 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer
Forslag til supplering er angivet i teksten med korrektur.
”8.3.2
Miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder
Administration af godkendelser og tilladelser mv. til udledning af
miljøfarlige forurenende stoffer sker i henhold til den relevante lovgivning,
jf. blandt andet bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende
stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder. Det
følger bl.a. også heraf, at udledningen af forurenende stoffer skal begrænses
ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) og såfremt dette ikke
er nok til at overholde relevante miljøkvalitetskrav, skal der stilles strengere
vilkår i tilladelsen eller godkendelsen.
I tilknytning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende
stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder gælder
§ 8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Der er endnu ikke i forbindelse med vandplanlægningen gennemført
kvantitative beregninger af konkrete indsatsbehov for miljøfarlige
forurenende stoffer i overfladevandområder, ligesom der ikke er fastlagt
konkrete indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer. Der følger –
ved siden af den øvrige generelle regulering på området – af § 9 dog en
generel forpligtelse til at gennemføre kildeopsporing m.v., jf. afsnit 4.3.
Rammerne for at tillade udledning er først og fremmest, at udledning skal
ske i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven eller anden relevant
sektorlovgivning. Dette krav gælder uafhængigt af § 8 i bekendtgørelse om
indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og kan selvstændigt føre til, at
en udledning ikke kan tillades.
§ 8 fastlægger en yderligere ramme for at tillade udledning ved at stille krav
om, at udledning ikke må forringe berørte vandområders tilstand eller
forhindre, at målet for de berørte områder kan nås. Det betyder overordnet
for rammerne efter § 8, at en udledning ikke må føre til overskridelse af
miljøkvalitetskrav eller modvirke en gennemført eller planlagt reduktion,
herunder som forudsat ved prognoser for strukturudvikling (baseline).
Ved vurdering af om en udledning forventes at ville medføre en forringelse
af berørte vandområders tilstand gælder, at hvis miljøkvalitetskravet for et
forurenende stof allerede er overskredet, må en ny udledning ikke føre til
yderligere overskridelse af miljøkvalitetskravet for det pågældende stof ved
en stigning i koncentration af stoffet i det samlede vandområde. Der
antages at ske en stigning i koncentrationen, hvis stigningen vil kunne
påvises ud fra et repræsentativt overvågningspunkt i det berørte
overfladevandområder eller tilstødende vandområder Der kan vejledende
henvises til principperne ved udledning fra punktkilder i Miljøstyrelsens
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 85: Orientering om udkast til reviderede vejledninger om udledning af miljøfarlige stoffer til vandmiljøet, fra miljøministeren
2931876_0002.png
”Vejledning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende
stoffer til overfladevand og havområder med ofte stillede spørgsmål og
svar”.
Det vil afhænge af en konkret vurdering, om en udledning må forventes at
føre til en stigning i koncentrationen som beskrevet ovenfor, herunder
navnlig ud fra oplysninger om de berørte vandområders aktuelle tilstand og
belastning fra øvrige udledninger og forureningskilder. Vurderingen skal
ske ved inddragelse af alle relevante forhold, og følgende skal som
minimum altid iagttages:
– Vurderingen skal foretages ved en forudgående beregning under
anvendelse af anerkendte videnskabelige beregningsmetoder.
– Stoffers eventuelle tendens til at blive akkumuleret i sediment og/eller
biota, hvor stofkoncentrationer ikke må stige i væsentlig grad, jf.
vejledende principperne i MST FAQ 505 (biota) og 51 (sediment).
– Eksisterende påvirkninger og eventuelle øvrige, nye planlagte
påvirkninger, som ikke fremgår af seneste tilstandsvurdering, skal indgå i
vurderingen af en ny udledning, idet denne udledning hverken isoleret eller
samlet set må føre til en stigning i koncentrationen.
– Kategori og type af overfladevand, bl.a. lukkede eller åbne vandområder,
ferskvand, saltvand, opholdstid og vandudskiftning.
– Den tidsmæssige udstrækning af en stigning i koncentrationen skal også
indgå i vurderingen, da selv midlertidige forringelser ikke kan tillades.
– Myndighedernes afgørelse af om en udledning kan forventes at medføre
forringelse, skal ske ud fra forsigtighedsprincippet. En myndighed kan
derfor ikke give tilladelse til en udledning, hvis der er en videnskabeligt
begrundet risiko for, at der vil kunne ske en stigning i koncentrationen på et
repræsentativ måle punkt i det berørte vandområde eller tilstødende
vandområder.
For punktkilder skal udledning yderligere ske inden for rammerne af
kravene i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer
til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder, bl.a.
bekendtgørelsens § 5 om den kombinerede fremgangsmåde og § 8 om
blandingszoner. Nærmere beregningsteknisk vejledning for udledning og
udpegning af blandingszoner fremgår af Miljøstyrelsens ”Vejledning til
bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til
overfladevand og havområder med ofte stillede spørgsmål og svar”.
Er resultatet af en konkret vurdering, at der ved en udledning vil være risiko
for at der sker en forringelse af berørte vandområders tilstand, kan
forringelsen under ingen omstændigheder tillades som ubetydelig. En
2
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 85: Orientering om udkast til reviderede vejledninger om udledning af miljøfarlige stoffer til vandmiljøet, fra miljøministeren
udledning vil efter omstændighederne dog ikke i sig selv udgøre en
forringelse.
Ved vurdering af om en udledning forventes at ville forhindre, at målet for
de berørte områder kan nås, gælder, at udledning ikke må modvirke en
gennemført eller planlagt reduktion, herunder som forudsat ved prognoser
for strukturudvikling (baseline). Dvs. at den forudsatte forbedrende effekt,
der ved planlægningen er antaget vil sikre, at målet nås, ikke må reduceres
eller helt forhindres ved en udledning. Sker dette, vil der ikke ske den
nødvendige forbedring af tilstanden, og målet vil blive forhindret i strid
med § 8.
Det er myndigheden, der konkret skal vurdere, om betingelserne for at
kunne tillade eller opretholde en udledning er til stede, herunder ud fra
hensynet til omgivelsernes sårbarhed og belastning og i overensstemmelse
med miljøbeskyttelsesloven. Muligheden for at tillade udledninger er ikke
ubegrænset, selv om udledning ikke vurderes at ville føre til en stigning i
koncentrationen af et forurenede stof. I situationer hvor tilstanden ikke er
god, og der er et indsatsbehov for at sikre god tilstand, skal der som
altovervejende udgangspunkt ske reduktion af udledning og ikke yderligere
udledning. Det er ved vandplanlægningen forudsat, at myndigheden i
overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven ved revurdering af
udledningstilladelser og ved at mindske udstrækningen af blandingszoner
skal nedbringe udledninger, så miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer
overholdes og understøtter god tilstand i de enkelte vandområder inden
udgangen af 2027. Det er nødvendigt, at oplysninger om alle kendte og
planlagte påvirkninger inddrages i grundlaget for en tilladelse til yderligere
udledning. Yderligere udledning ved fuld anvendelse af BAT bør som
altovervejende udgangspunkt kun ske ved tilsvarende reduktion af andre
kilder i det pågældende vandområde, eller i øvrigt ved anvendelse af
kompenserende foranstaltninger eller afværgeforanstaltninger, således at
effekten af udledningen neutraliseres fuldt ud. Ved vurdering af om en
udledning neutraliseres er det altid et krav, at effekt af planlagte og
forudsatte reduktioner, herunder baselineprognoser, i de enkelte
vandområder ikke modvirkes. Det er nødvendigt, at der kontinuerligt sker
den forudsatte bevægelse frem mod god tilstand, og udledninger må ikke
modvirke dette.
Selv om udledning ikke vurderes at ville føre til forringelse af tilstand eller
forhindre god tilstand, skal udledning være forenelige med beskyttelsen af
arter og naturtyper efter habitatdirektivet.
Der gøres desuden opmærksom på, at vurderingen af målopfyldelse for
miljøfarlige forurenende stoffer sker på enkeltstoffer med
miljøkvalitetskrav, hvorfor det er på stofniveau, den konkrete vurdering af
påvirkningen gennemføres. Med hensyn til vurdering af påvirkningen af
overfladevandområder, der er i ukendt tilstand (grundet manglende
3
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 85: Orientering om udkast til reviderede vejledninger om udledning af miljøfarlige stoffer til vandmiljøet, fra miljøministeren
2931876_0004.png
overvågning), skal tilstanden for miljøfarlige forurenende stoffer belyses
ved inddragelse af øvrige oplysninger, jf. nedenstående.
Vurdering af kemisk tilstand og økologisk tilstand for miljøfarlige
forurenende stoffer
Overfladevandområdernes kemiske tilstand er vurderet ud fra forekomst af
prioriterede stoffer og økologiske tilstand vurderet ud fra forekomst af
nationalt specifikke stoffer er vist i vandområdeplanens MiljøGIS og
vandplandata.dk. Det fremgår her konkret, for hvilke stoffer, de fastsatte
miljøkvalitetskrav er overskredet. Der inddrages eventuelle nyere
overvågningsdata, og det vurderes, om disse overskrider relevante
miljøkvalitetskrav. Selv om der ikke som sådan er tale om en opdatering af
tilstandsklassifikationen i vandområdeplanerne, kan Retningslinjer for
udarbejdelse af vandområdeplaner 2021-2027, Intern arbejdsinstruks (Juni
2023), benyttes i en specifik opdateret vurdering for det/de konkrete stoffer
til brug for administration efter § 8.
Er tilstanden ukendt grundet manglende
overvågningsdata for området eller manglende miljøkvalitetskrav, må
myndigheden foretage en yderligere konkret vurdering under inddragelse af
metoder og alternative vurderingskriterier, som den finder anvendelig. Det
kan fx være oplysninger fra nationale overvågningsrapporter. Dette svarer
til den eksisterende praksis for håndtering af afgørelser om tilladelser og
godkendelser.
Der kan i øvrigt henvises til tabel om miljøfarlige stoffer (side 53), der
indeholder en skematisk oversigt over de forhold, som myndigheden bør
iagttage i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om tilladelse til
udledning af miljøfarlige forurenende stoffer.
Vurdering af påvirkning af målsat overfladevandområde med miljøfarligt
forurenende stof, når vandområdet er i ukendt tilstand for samme stof
Også i disse sager følger det af officialprincippet, at det er myndighedens
ansvar, at der er de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger til rådighed
for vurderingen af, om påvirkninger som følge af en afgørelse vil medføre
forringelse af et eller flere overfladevandområder, jf. § 8 i
indsatsbekendtgørelsen.
Myndigheden forventes i disse sager at inddrage f.eks. overvågningsdata og
anden data, som er tilgængelige via databaser som f.eks. MiljøGIS for VP3,
Vandplandata, Miljødata, Jupiter og EA-HUB ved vurderingen efter § 8 i
indsatsbekendtgørelsen. Det forventes endvidere, at har myndigheden i
øvrigt adgang til andre miljøoplysninger, som er relevante for vurderingen,
inddrages også disse. Det er i den sammenhæng myndighedens ansvar at
sikre sig, at sådanne ikke umiddelbart offentligt tilgængelige oplysninger
ikke er underlagt restriktioner i form af beskyttelse af følsomme
personoplysninger, forretningshemmeligheder eller lignende og ikke er
omtvistede eller forældede, før de anvendes og i den sammenhæng gøres
tilgængelig for ansøger.
4
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 85: Orientering om udkast til reviderede vejledninger om udledning af miljøfarlige stoffer til vandmiljøet, fra miljøministeren
2931876_0005.png
Det følger af officialprincippet, at har en myndighed ikke adgang til de
oplysninger, der er nødvendige for behandlingen af en konkret sag, kan en
myndighed – efter en konkret vurdering - anmode ansøger om at
tilvejebringe de (yderligt) nødvendige oplysninger. Se nærmere om
officialprincippet og dets anvendelse ved tilvejebringelse af nye
oplysninger på Ombudsmandens hjemmeside
1
.
Der er i sager, der behandles efter miljøvurderingslovens §§ 20 og 24. dvs.
projekter for hvilke, der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, en
vidtgående adgang til at anmode ansøger at tilvejebringe supplerende
oplysninger, også oplysninger der kun kan tilvejebringes ved nye
undersøgelser, som forudsætning for (videre) behandling af sagen.
I alle sager gælder, at det skal vurderes konkret, om det kan kræves, at der
tilvejebringes yderligere oplysninger til sagsgrundlaget, og at et sådant krav
skal være proportionalt.
Såfremt der ikke kan indhentes anden repræsentativ data for et
overfladevandområdes tilstand, må der af hensyn til sikkerheden i
vurderingen efter § 8 i indsatsbekendtgørelsen
anlægges en forsigtig tilgang
og derfor
tages udgangspunkt i en worst-case antagelse, dvs. at det ved
vurderingen må antages, at der er ikke-god tilstand for alle de relevante
miljøfarlige forurenende stoffer, for hvilke repræsentativ data for tilstanden
i vandområdet ikke kunne indhentes.
I denne sammenhæng se også Miljø- og Fødevareklagenævnet i sin
afgørelse af 16. november 2022 i sagen 21/10121 (Ophævelse og
hjemvisning i sag om VVM-tilladelse til etablering og drift af
klimatilpasningsanlæg i Holstebro Kommune) har fremhævet, at ”Nævnet
er af den opfattelse, at vurderingen (efter § 8 i indsatsbekendtgørelsen) skal
være foretaget med en høj grad af sikkerhed og efter omstændighederne
skal forholde sig til hvert af de kvalitetselementer, som ved projektets
gennemførelse vil kunne falde et niveau. Nævnet bemærker med
henvisning til Weser-dommen herved også, at den tærskel, hvorover der
foreligger tilsidesættelse af forpligtigelsen til at forebygge forringelse efter
vandrammedirektivet til at forebygge forringelse af et vandområde er lav”.
I samme sag har Miljø- og Fødevareklagenævnet endvidere tilkendegivet,
at ”såfremt det ikke er muligt at foretage specifikke og konkrete
beregninger og vurderinger af påvirkning af de enkelte kvalitetselementer
(ved en vurdering efter § 8 i indsatsbekendtgørelsen), bør disse vurderes ud
fra et videnskabeligt underbygget skøn i et worst case-tilfælde”.
1
https://www.ombudsmanden.dk/find-viden/myndighedsguiden/generel-
forvaltningsret/8-officialprincippet#heading14
5
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 85: Orientering om udkast til reviderede vejledninger om udledning af miljøfarlige stoffer til vandmiljøet, fra miljøministeren
2931876_0006.png
Vejledning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende
stoffer
Indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 2 og 3, er for så vidt angår udledning af
miljøfarlige forurenende stoffer sammenlignelige med bestemmelserne
herfor i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenede stoffer til
vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder, da det er de
samme vurderinger for overholdelse af miljøkvalitetskrav, der skal ligge til
grund for henholdsvis tilladelse til merudledning af miljøfarlige
forurenende stoffer og revision af eksisterende tilladelse til udledning af
sådanne stoffer.
Der kan derfor i Miljøstyrelsens ”Vejledning til bekendtgørelse om krav til
udledning af visse forurenende stoffer til overfladevand og havområder
med ofte stillede spørgsmål og svar” findes vejledning til, under hvilke
forudsætninger der kan gives tilladelse til udledning af miljøfarlige
forurenende stoffer, når § 8, stk. 2 eller 3, skal være opfyldt.
6