Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 77
Offentligt
2928333_0001.png
Til høringsparter, jf. høringsliste
J.nr. 2024-15-31-00600
Ref. EVABS
Den 30. oktober 2024
Høring over udkast til ændringer af bekendtgørelse om
dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg
Fødevarestyrelsen sender hermed udkast til ændringer af bekendtgørelse om
dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg i høring.
Bekendtgørelsen sendes i høring med ændringer indføjet som synlige ændringer.
Fødevarestyrelsen skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar
senest onsdag d. 20. november 2024.
Høringssvar bedes sendt til e-mail:
[email protected]
med cc til
[email protected]
med
angivelse af journalnummer 2024-15-31-00600.
Eventuelle spørgsmål til bekendtgørelsesudkastet kan rettes til Eva Sneppen på
[email protected]
.
Modtagne høringssvar, herunder afsenders navn og adresse/mailadresse, vil blive
offentliggjort på Høringsportalen. Du kan læse mere om Fødevarestyrelsens
persondatapolitik
her.
Formål og baggrund
Den aktuelle ændring af bekendtgørelsen er konsekvens af, at regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) den 9. februar 2024 har indgået aftale
om dyrevelfærd 2024-2027 (”Sammen om Dyrene”) med Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti
og Alternativet. Aftalen indeholder konkrete initiativer, der skal sikre bedre
dyrevelfærd. Aftalen er
her.
Bekendtgørelsesudkastet skal udmønte to af initiativerne i aftalen, der kræver
bekendtgørelsesændring. Det drejer sig om initiativ nr. 19 om flere løsdriftsstalde
og udfasning af bindestalde til kødkvæg og initiativ nr. 20 om længerevarende
smertedækning ved afhorning af kalve.
Herudover indeholder bekendtgørelsesudkastet præciseringer af definitioner samt
justeringer af enkelte overgangsbestemmelser, således at angivelse af ikke længere
relevante overgangsperioder udgår af bekendtgørelsesteksten.
Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • 2600 Glostrup
Tlf. 72 27 69 00 • CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 77: Orientering om ekstern høring af kvægbekendtgørelsen, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2928333_0002.png
Indhold
De væsentligste ændringer i bekendtgørelsesudkastet er følgende:
Præcisering af definitioner
Bekendtgørelsesudkastets § 2, nr. 8 og 9, indeholder definitioner af, hvad der i
bekendtgørelsen forstås ved henholdsvis kødkvæg og malkekvæg. Definitionen på
kødkvæg er ny, mens definitionen på malkekvæg præciseres yderligere i forhold til
tidligere.
Forbud mod opbinding af kødkvæg
Bekendtgørelsesudkastets § 132 indfører et forbud mod opbinding af kødkvæg, og
dermed bindestalde, bortset fra perioder på højst 1 time på det tidspunkt, hvor
kødkvæget fodres, eller hvis det er nødvendigt kortvarigt at binde kødkvæget i
forbindelse med undersøgelser, behandling af sygdom, forebyggende behandling,
inseminering m.v. Indførelse af forbuddet er en udmøntning af den ovennævnte
dyrevelfærdsaftales initiativ 19 om udfasning af bindestalde for kødkvæg.
Forbuddet skal gælde for nybyggede stalde, der tages i brug efter bekendtgørelsens
ikrafttræden, og kombineres med en overgangsordning for eksisterende stalde på
10 år, jf. bekendtgørelsesudkastets § 140. Den foreslåede overgangsperiode på 10 år
vurderes som den korteste overgangsperiode, der giver rimelig sikkerhed for, at
forbuddet ikke af domstolene vil blive bedømt til at udgøre ekspropriation.
Krav om længerevarende smertebehandling ved afhorning af kalve
Bekendtgørelsesudkastets § 25 stiller krav om, at afhorning af kalve, som er under
3 måneder gamle, skal ske med forudgående lokalbedøvelse, og kalven skal samtidig
gives
længerevarende
smertebehandling.
Kravet
om
længerevarende
smertebehandling er nyt, og er en udmøntning af den ovennævnte
dyrevelfærdsaftales initiativ 20. Der bemærkes dog, at der allerede i dag er et
branchekrav om, at kalvene skal have længerevarende smertebehandling ved
afhorning.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det bemærkes indledningsvist, at bekendtgørelsesudkastet har været forelagt
Erhvervsstyrelsen, Området for Bedre Regulering (OBR) i præhøring. Det vurderes,
at de administrative konsekvenser i form af omkostninger for erhvervslivet ikke
overstiger 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere. I det følgende
redegøres kort for de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet ved
bekendtgørelsesudkastets implementering af henholdsvis initativ 19 og 20 i den
ovennævnte dyrevelfærdsaftale.
Forbud mod opbinding af kødkvæg
I forhold til initativ 19 om forbud mod opbinding af kødkvæg kan det bemærkes, at
forbuddet med en overgangsperiode på 10 år ikke vurderes at medføre løbende
omkostninger,
mens
det
dog
vurderes
at
medføre
begrænsede
omstillingsomkostninger på 2,4 mio. kr. – og ser man kun på stalde, som formodes
at have 10 eller flere køer, vurderes disse omkostninger at være 1,8 mio. kr.
Omstillingsomkostningerne er beregnet ved at se på restværdien af stalde efter
overgangsperiodens udløb samt eventuelt tabte nettoindtægter fra produktion i de
tilbageværende år af staldens levetid.
2
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 77: Orientering om ekstern høring af kvægbekendtgørelsen, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2928333_0003.png
Krav om længerevarende smertebehandling ved afhorning af kalve
I forhold til initativ 20 om længerevarende smertebehandling ved afhorning af kalve
bemærkes, at kravet ikke vurderes at medføre omstillingsomkostninger, mens det
vurderes at medføre meget begrænsede løbende omkostninger på op til 100.000 kr.
årligt. Disse løbende omkostninger er beregnet ved at se på de meromkostninger,
som producenterne har som følge af øget medicinforbrug. Der foreligger en
brancheaftale mellem Landbrug & Fødevarer og Den Danske Dyrlægeforening fra
2018 om, at kalve, der afhornes, skal have længerevarende smertebehandling –
derfor vurderes, at størstedelen (mindst 95 pct.) af producenterne allerede i dag gør
brug af behandlingen, og derved ikke får meromkostninger i forbindelse med kravet.
Forholdet til reglerne om konditionalitet (KO)
Udkast til bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg
viderefører indholdet i den gældende bekendtgørelse, der udgør hjemlen for
konditionalitetskontrollen på området for hold af kvæg.
Bekendtgørelsesudkastet
konditionalitetskrav.
medfører
ikke
ændringer
til
de
gældende
Forholdet til EU-retten
De nye regler i bekendtgørelsesudkastet vurderes ikke at udgøre
overimplementering. Det bemærkes dog, at seks nationale regler videreføres, som
er strengere end EU-reglerne på området. Disse strengere krav er alle fastsat ud fra
et hensyn til dyrevelfærd og har været gældende i en lang årrække.
Overimplementeringerne er i forhold til:
-
-
Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes
til landbrugsformål (Landbrugsdirektivet)
Rådets direktiv 2008/119/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af
mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve (Kalvedirektivet)
Der er tale om videreførelse af skærpede krav i følgende bestemmelser:
-
Skærpede krav om indgivelse af stoffer, jf. udkastets § 18, i forhold til
Landbrugsdyrsdirektivets artikel 4, jf. bilagets nr. 18.
Udvidelse af krav om udlæggelse (tildeling) af strøelse, jf. udkastets § 43,
stk. 4, i forhold til Kalvedirektivets artikel 4, jf. bilag I, nr. 10, sidste pkt.
Skærpede arealkrav til flokvis opstaldede kalve, jf. udkastets § 45, i forhold
til kalvedirektivets artikel 3, stk. 1, litra b.
Arealkrav for enkeltbokse til kalve under otte uger, jf. udkastets § 46, stk. 1,
i forhold til kalvedirektivet, der ikke indeholder krav om dette.
Udvidelse af krav om grovfoder, jf. udkastets § 48, stk. 3, i forhold til
kalvedirektivets artikel 4, jf. bilag I, nr. 11, 1. pkt.
Skærpede krav om adgang til frisk vand, jf. udkastets § 50, i forhold til
kalvedirektivets artikel 4, jf. bilag I, nr. 13.
-
-
-
-
-
3
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 77: Orientering om ekstern høring af kvægbekendtgørelsen, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Ikrafttræden
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft d. 1. januar 2025.
Med venlig hilsen
Eva Sneppen
Fødevarestyrelsen, Enhed for Dyrevelfærd
4