Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 77
Offentligt
2928332_0001.png
UDKAST
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til
hold af kvæg
1)
I medfør af § 9, stk. 4 og 6, § 11, stk. 1-3, § 12, § 13, § 14, § 15, stk. 1 og 3, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1,
§ 25, stk. 2, § 26, stk. 1, § 27, stk. 3 og 4, § 35, § 45, stk. 1, § 56, stk. 1, og § 58, stk. 8, i
dyrevelfærdsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 19. januar 2024,
fastsættes efter bemyndigelse i
henhold til § 7, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens
opgaver og beføjelser:
Afsnit I
Indledende bestemmelser
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
Anvendelsesområde
§ 1.
Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på bedrifter med kreaturer, der holdes
som landbrugsdyr.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på dyrevelfærdsmæssige forhold ved
indførsel af kalve fra tredjelande.
Stk. 3.
For den besætningsansvarlige i besætninger med malkekvæg og afkom af malkekvæg
gælder desuden reglerne i bekendtgørelse om uddannelseskrav for den besætningsansvarlige for
landbrugsmæssigt hold af svin, malkekvæg og æglæggende høner.
Stk. 4.
Reglerne i denne bekendtgørelse er minimumskrav, der altid skal opfyldes, medmindre
strengere krav er fastsat i anden lovgivning.
Definitioner
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Den besætningsansvarlige: Den person, der har det daglige ansvar for pasningen af dyrene.
2) Afkom af malkekvæg: en kalv eller et ungdyr, som har en malkeko som mor.
3) Ammetante: Ko, som bruges til diegivning af kalve, som er adskilt fra moderen.
4) Kalv: Et kreatur på indtil 6 måneder.
5) Ko: Hundyr, der har kælvet mindst én gang.
6) Kreaturer: En samlet betegnelse for kategorier af kvæg, herunder ko, kalv, tyr, herunder
slagtetyr, kvie, herunder slagtekvie.
7) Kvæg: En samlet betegnelse for kreaturer af alle køn og aldersklasser.
8) Kødkvæg: Kvæg, som ikke er malkekvæg eller afkom af malkekvæg.
89)
Malkekvæg: Kvæg, der holdes
eller har været holdt
med henblik på mælkeproduktion.
910)
Slagtekvie: Hundyr på 6 måneder eller derover med en malkekvægsmor og en
kødkvægsfar, som opdrættes med henblik på slagtning og som er registreret som slagtekvie i
det Centrale Husdyrregister (CHR).
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 77: Orientering om ekstern høring af kvægbekendtgørelsen, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2928332_0002.png
UDKAST
110) Slagtekviekalv: Hundyr på op til 6 måneder med en malkekvægsmor og en kødkvægsfar,
som opdrættes med henblik på slagtning og som er registreret som slagtekvie i det Centrale
Husdyrregister (CHR).
121) Tyr: Kvæg af hankøn.
132) Ungdyr:
a) Hundyr på 6 måneder eller derover, som er afkom af malkekvæg, og som endnu ikke har
kælvet (kvier) og som ikke opdrættes med henblik på slagtning, jf. litra c.
b) Tyr på 6 måneder eller derover, som er afkom af malkekvæg, i perioden, hvor dyret
opfedes med henblik på slagtning eller avl.
c) Slagtekvie på 6 måneder eller derover, som er afkom af malkekvæg, i perioden, hvor dyret
opfedes med henblik på slagtning.
143) Små racer: Racer og krydsninger heraf, der som fuldt udvokset har en gennemsnitsvægt
på mindre end 550 kg.
154) Store racer: Racer og krydsninger heraf, der som fuldt udvokset har en gennemsnitsvægt
på 550 kg eller derover.
165) Dybstrøelsesstald: Løsdriftsstald, hvor hvilearealet er et strøet fællesareal.
176) Foderbord: Krybben eller pladsen, hvor foderet bliver tildelt.
187) Malkeområde: Område, hvor koen opholder sig i forbindelse med malkning.
198) Sengebåse: Individuelle hvilepladser adskilt af skillebøjler eller lignende.
2019)
Sengebåsestald: Stald, hvor kreaturerne kan bevæge sig frit (løsdriftsstald), og hvor
hvilearealet er opdelt i sengebåse.
210) Ædeplads: En plads ved foderbordet.
221) Zooteknisk behandlingsøjemed: En individuel indgift i et dyr med henblik på
brunstsynkronisering og forudgående behandling af donor og recipient i forbindelse med
embryotransplantation.
Afsnit II
Personale, tilsyn og optegnelser
Kapitel 2
Personale
§ 3.
Den besætningsansvarlige skal sikre, at kreaturerne passes af et tilstrækkeligt antal
personer, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante faglige
viden, således at kreaturerne kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt.
Kapitel 3
Tilsyn og optegnelser
§ 4.
Der skal være en passende fast eller mobil belysning af tilstrækkelig styrke til rådighed, så
kreaturerne til enhver tid kan tilses nøje.
§ 5.
Den besætningsansvarlige, skal sørge for, alle kreaturer tilses mindst én gang dagligt. jf.
dyrevelfærdslovens § 9, stk. 1.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse på fritgående dyr på græs eller lignende Sådanne dyr skal
dog tilses jævnligt, jf. dyrevelfærdslovens § 9, stk. 2.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 77: Orientering om ekstern høring af kvægbekendtgørelsen, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
UDKAST
§ 6.
Den besætningsansvarlige skal sørge for, at opstaldede kalve tilses mindst to gange dagligt,
og at kalve, der holdes udendørs, tilses mindst en gang dagligt.
§ 7.
Den besætningsansvarlige skal sørge for, at malkekøer, herunder malkekøer på græs, samt
ungdyr, som er afkom af malkekvæg, tilses mindst én gang dagligt.
Stk. 2.
Syge eller tilskadekomne malkekøer skal tilses med en hyppighed, der sikrer fornøden
overvågning af sygdommens udvikling, dog mindst to gange dagligt.
§ 8.
Den besætningsansvarlige skal føre optegnelser over al medicinsk behandling og over
antallet af døde kreaturer, som måtte være konstateret i forbindelse med hvert enkelt tilsyn.
Stk. 2.
Hvis de i stk. 1 nævnte oplysninger kræves optegnet i anden forbindelse, er en sådan
optegnelse også tilstrækkelig til at opfylde bestemmelsen i stk. 1.
Stk. 3.
Disse optegnelser skal opbevares i mindst tre år og stilles til rådighed for
tilsynsmyndigheden i forbindelse med en kontrol eller efter anmodning.
Afsnit III
Fælles bestemmelser for hold af kreaturer
Kapitel 4
Generelle bestemmelser om indretning af stald og opstaldning
Indretning af stald og opstaldning, herunder om indeklima og lys m.v.
§ 9.
De materialer, der anvendes til opførelse af rum, hvor kreaturer holdes, navnlig til
konstruktion af bokse, inventar og udstyr som kreaturerne kan komme i kontakt med, må ikke
være skadelige for kreaturerne og skal kunne rengøres og desinficeres effektivt.
§ 10.
Rum og udstyr til fastgørelse af kreaturerne skal konstrueres og vedligeholdes på en
sådan måde, at der ikke er skarpe kanter eller fremspring, der kan påføre kreaturerne skade.
§ 11.
Bygningens isolering, opvarmning og ventilation skal sikre, at luftcirkulation, støvindhold,
temperatur, støjforhold, relativ luftfugtighed og koncentration af gasarter holdes på et niveau,
som ikke er skadeligt for kreaturerne.
§ 12.
Kreaturer, der holdes indendørs, må hverken holdes i permanent mørke eller være udsat
for kunstigt lys uden passende afbrydelser. Hvis der ikke er tilstrækkeligt naturligt lys til at
opfylde kreaturernes adfærdsmæssige og fysiologiske behov, skal der være en passende kunstig
belysning. Den kunstige belysning skal svare til varigheden af den naturlige belysning mellem kl. 9
og kl. 17.
Automatiseret eller mekanisk udstyr
§ 13.
Alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af betydning for kreaturernes sundhed og
velfærd, skal efterses mindst én gang om dagen. Eventuelle konstaterede fejl skal udbedres straks,
og hvis dette ikke lader sig gøre, skal der træffes passende foranstaltninger til at beskytte
kreaturernes sundhed og velfærd, indtil fejlen er udbedret.
§ 14.
Hvis kreaturernes sundhed og velfærd afhænger af et mekanisk ventilationssystem, skal
der være et passende reservesystem, der gør det muligt at sikre en udluftning, der er tilstrækkelig
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 77: Orientering om ekstern høring af kvægbekendtgørelsen, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
UDKAST
til at bevare kreaturernes sundhed og velfærd, hvis systemet svigter. Der skal endvidere være et
alarmsystem, som advarer om systemsvigtet. Alarmsystemet skal testes regelmæssigt.
Kapitel 5
Dyr, der holdes udendørs
§ 15.
Kreaturer, der holdes udendørs, skal være bedst muligt beskyttet mod rovdyr og
smitterisici. Kreaturerne skal desuden sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres
behov, jf. dyrevelfærdslovens § 18, stk. 1, 3. pkt.
Kapitel 6
Foder, vand og andre stoffer
§ 16.
Kreaturer må ikke gives foder eller drikke på en måde, der kan påføre det lidelse eller
skade. Foder og drikke må heller ikke indeholde stoffer, der kan forårsage lidelse eller skade.
§ 17.
Udstyr til fodring og vanding skal være udformet, fremstillet, installeret og vedligeholdt
på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og vand og for skadelige
virkninger af en eventuel indbyrdes rivalisering mellem kreaturerne.
§ 18.
Kreaturer må ikke indgives andre stoffer end de stoffer, der gives med tilladte
terapeutiske eller forebyggende formål eller i tilladt zooteknisk behandlingsøjemed.
Kapitel 7
Avlsmetoder
§ 19.
Der må ikke anvendes naturlig eller kunstig avl eller avlsmetoder, der påfører eller kan
påføre de berørte kreaturer smerte, skade, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig ulempe.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder dog ikke ved anvendelse af metoder, der kan medføre minimale eller
kortvarige lidelser eller sår, eller som kan nødvendiggøre indgreb, som ikke medfører vedvarende
skade, hvis disse metoder er tilladt i henhold til anden lovgivning.
§ 20.
Der må ikke holdes kreaturer, hvis det ikke ud fra dyrets genotype eller fænotype med
rimelighed kan forventes, at det kan ske uden at skade kreaturets sundhed eller velfærd.
Kapitel 8
Operative og lignende indgreb m.v.
Kastration
§ 21.
Kreaturer må kun kastreres, hvis kreaturet er bedøvet, inden kastrationen foretages, og
kastrationen skal altid foretages af en dyrlæge. Kreaturet skal samtidig gives længerevarende
smertebehandling.
§ 22.
Kalve kan kastreres ved anvendelse af en burdizzotang, hvis
1) det sker inden for dyrets første 4 leveuger,
2) dyrlægen forinden kastrationen har lagt en lokalbedøvelse på dyret, og
3) dyret gives længerevarende smertebehandling.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 77: Orientering om ekstern høring af kvægbekendtgørelsen, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2928332_0005.png
UDKAST
Stk. 2.
Foretages kastration efter kalvens første 4 leveuger, skal det ske kirurgisk, og dyret skal
gives længerevarende smertebehandling.
Afhorning
§ 23.
Afhorning af kreaturer ved anvendelse af ætsende stoffer, gummibånd, elastratorer og
lignende er forbudt.
§ 24.
Afhorning af kreaturer må kun foretages af en dyrlæge og kreaturet skal bedøves inden
afhorningen foretages og der skal samtidig gives længerevarende smertebehandling, jf. dog § 25.
§ 25.
Afhorning af kalve, som er under 3 måneder gamle, kan foretages af den
besætningsansvarlige, såfremt bedøvelse af den enkelte kalv er foretaget af en dyrlæge
umiddelbart forud for afhorningen.
Der skal samtidig gives længerevarende smertebehandling.
Stk. 2.
Afhorning af kalve under 3 måneder må kun ske når
1) der ved indgrebet kun anvendes el- eller gasopvarmede brændejern,
2) brændejernene kan opvarmes til mindst 600 grader C og kan holde denne temperatur under
hele afhorningsprocessen,
3) el-opvarmede brændejern opfylder de sikkerhedskrav, der er fastsat i
stærkstrømslovgivningen,
4) hårene omkring hornanlægget er afklippet før brændingen, og såfremt hornanlægget er
længere end ca. 1 cm, afskæres dette med en kniv umiddelbart før brændingen,
5) kalven fastholdes således, at hovedet ikke kan bevæges under brændingen,
6) brændingen foretages på et hornanlæg ad gangen og gennemføres uden afbrydelser så
hurtigt som muligt og kan være tilendebragt inden for ca. 20 sekunder pr. hornanlæg. Der må
ikke brændes flere gange på hvert hornanlæg,
7) brændejernet mellem brænding af hvert hornanlæg renses for slagger ved hjælp af en
stålbørste, og
8) den, der betjener et elektrisk brændejern, er bekendt med bestemmelserne i el-lovgivningen
om anvendelse og kontrol af elektrisk håndværktøj og kravene til beskyttelse mod indirekte
berøring f.eks. ved anvendelse af fejlstrømsafbryder eller lignende.
Halekupering
§ 26.
Kreaturer må kun halekuperes, hvis det konkret er påkrævet af veterinære hensyn og skal
altid foretages af en dyrlæge. Dyret skal bedøves, inden kuperingen foretages, og der skal
efterfølgende gives længerevarende smertebehandling.
Kapitel 9
Aggregater m.v.
§ 27.
Brugen af ethvert fjernbetjent eller automatisk virkende aggregat, der hæftes på
kreaturet, og påfører kreaturet elektrisk stød eller anden væsentlig ulempe, når det aktiveres, er
forbudt.
§ 28.
Anvendelse af stødgivende elektriske aggregater til at styre malkekvægs adfærd er ikke
tilladt.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 er det tilladt at anvende stødgivende elektrisk hegn omkring marker og
drivgange til kreaturer på græs.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 77: Orientering om ekstern høring af kvægbekendtgørelsen, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
UDKAST
§ 29.
Halsbånd og remme skal være lavet af et materiale, der er velegnet til brug på kreaturet
og ikke på nogen måde skader dyret.
Stk. 2.
Brugen af halsbånd, der på den indvendige side er forsynet med skarpe eller spidse pigge,
er forbudt.
Kapitel 10
Syge og tilskadekomne kreaturer og krav til sygebokse
§ 30.
Alle kreaturer, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en
passende behandling. Hvis et kreatur ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal kreaturet
enten aflives straks, eller en dyrlæge skal konsulteres hurtigst muligt. Syge eller tilskadekomne
kreaturer skal om fornødent isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er
hensigtsmæssigt.
§ 31.
Syge eller tilskadekomne kalve skal omgående behandles og skal om nødvendigt kunne
isoleres i egnede rum med tør og bekvem strøelse. Anvendes enkeltbokse som sygebokse, finder
bestemmelserne i § 46 anvendelse.
Stk. 2.
Der skal i stalde med kalve altid være mindst én ledig plads i en sygeboks.
Stk. 3.
Ved alvorlig lidelse, eller hvis kalven ikke hurtigt bedres ved plejen nævnt i stk. 1, skal en
dyrlæge straks tilkaldes.
§ 32.
Syge og tilskadekomne malkekøer og ungdyr skal kunne holdes adskilt fra andre
kreaturer.
§ 33.
På bedrifter med malkekvæg skal der være mindst én sygeplads. Hvis besætningen er på
mere end 100 malkekøer, skal der være mindst én sygeplads pr. 100 køer. Ved beregning af kravet
til antallet af sygepladser afrundes til nærmeste hele antal sygepladser.
Stk. 2.
Syge og tilskadekomne malkekøer skal opstaldes i enkeltsygebokse, hvis det er
nødvendigt.
Stk. 3.
Sygebokse må ikke bruges som kælvningsbokse, jf. dog § 86, stk. 4.
Stk. 4.
Underlaget i sygebokse, herunder i eventuelle sengebåse, skal bestå af et tørt og blødt
materiale.
§ 34.
Der skal i stalde med ungdyr altid være mindst én ledig plads i en sygeboks.
Stk. 2.
§ 33, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse på ungdyr.
§ 35.
På bedrifter med malkekvæg skal enkeltsygebokse have et areal på mindst 10 m
2
for små
racer og 12 m
2
for store racer.
Stk. 2.
Fællessygebokse skal have et areal pr. ko på mindst 6,8 m
2
for små racer og 8,0 m
2
for
store racer.
§ 36.
På bedrifter med malkekvæg skal der kunne maskinmalkes i sygebokse.
Kapitel 11
Aflivning, herunder slagtning, af kreaturer i besætninger
§ 37.
Den, der vil aflive et kreatur, skal sikre sig, at kreaturet aflives så hurtigt og så smertefrit
som muligt. Aflivning af kreaturer ved drukning må ikke finde sted, jf. § 25, stk. 1, i
dyrevelfærdsloven.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 77: Orientering om ekstern høring af kvægbekendtgørelsen, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
UDKAST
Stk. 2.
Aflivning, herunder slagtning, af kreaturer, må kun foretages af dyrlæger, slagtere,
personer med jagttegn eller andre personer, der har modtaget uddannelse i slagtning eller
aflivning.
Stk. 3.
Børn under 15 år må ikke udføre bedøvelse eller aflivninger, herunder slagtninger.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1 kan fraviges i fornødent omfang, når det drejer sig om kreaturer,
der på grund af sygdom eller tilskadekomst straks skal aflives.
§ 38.
Aflivning, herunder slagtning, af drægtige kreaturer i den sidste tiendedel af
drægtighedsperioden er forbudt.
Stk. 2.
Det i stk. 1 nævnte slagteforbud finder ikke anvendelse, hvis der er tale om nødslagtning,
hvor kreaturet aflives i besætningen, eller hvis kreaturet er blevet transporteret til slagteri i strid
med forbuddet om transport af dyr i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, jf. Rådets
forordning (EF) Nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne
aktiviteter.
Stk. 3.
Nødslagtning i besætningen i medfør af stk. 2 skal udføres i henhold til bestemmelserne i
bilag III, afsnit I, kapitel VI i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 853/2004 om
særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer.
Stk. 4.
Det i stk. 1 nævnte aflivningsforbud finder ikke anvendelse, hvis aflivningen sker ved
intravenøs injektion af en for kreaturet dødelig dosis af veterinært lægemiddel godkendt til
aflivning af dyr.
Stk. 5.
Når et drægtigt kreatur i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden på grund af
sygdom eller tilskadekomst skal aflives straks, kan den i stk. 4 nævnte fremgangsmåde fraviges i
fornødent omfang.
Afsnit IV
Fælles bestemmelser for kalve
§ 39.
Dette afsnit finder anvendelse på alle kalve. For kalve, der er afkom af malkekvæg, gælder,
ud over de generelle bestemmelser i afsnit III og de fælles bestemmelser i dette afsnit, endvidere
reglerne i afsnit V, kapitel 18.
Kapitel 12
Generelle bestemmelser om indretning af stald og opstaldning, herunder inventar og udstyr m.v.
Opbinding og bindsler
§ 40.
Kalve må ikke bindes.
Stk. 2.
Flokvis opstaldede kalve kan dog bindes i perioder på højst en time på det tidspunkt,
hvor de fodres med mælk eller mælkeerstatning.
Stk. 3.
Hvis der benyttes bindsler, må disse ikke skade kalvene, og de skal kontrolleres
regelmæssigt og om fornødent tilpasses for at sikre, at de sidder bekvemt.
Stk. 4.
Bindslet skal være udformet således, at enhver risiko for, at kalven kan blive kvalt eller
komme til skade, undgås, og således, at kalven kan bevæge sig i overensstemmelse med § 41.
Indretning af stald og opstaldning
§ 41.
Staldene skal være indrettet således, at hver kalv kan lægge sig, hvile, rejse sig og foretage
hudpleje uden besvær.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 77: Orientering om ekstern høring af kvægbekendtgørelsen, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
UDKAST
§ 42.
Stalde, båse, inventar og redskaber til kalve skal rengøres og desinficeres på passende
måde for at forebygge udvikling af sygdomsfremkaldende organismer.
Stk. 2.
Gødning, urin og spildfoder skal fjernes så ofte, som nødvendigt for at forhindre lugt, og
for at forhindre at fluer, rotter, mus og andre skadedyr tiltrækkes.
§ 43.
Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er risiko for, at kalvene kommer til
skade, og de skal være konstrueret således, at kalve, der står eller ligger på dem, ikke kommer til
skade eller udsættes for lidelse.
Stk. 2.
Gulvene skal være tilpasset kalvenes størrelse og vægt og danne en hård, jævn og stabil
overflade.
Stk. 3.
Lejearealet skal være bekvemt, rent, tørt og blødt og må ikke kunne skade kalvene.
Stk. 4.
Der skal i passende omfang udlægges strøelse til alle kalve på under to uger. Der bør
endvidere i passende omfang udlægges strøelse til alle kalve.
§ 44.
Kalve over otte uger må ikke holdes i enkeltbokse, medmindre en dyrlæge har attesteret,
at deres helbred eller adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive behandlet.
§ 45.
Opstaldes kalve flokvis, skal der være tilstrækkelig plads til, at de kan vende sig og lægge
sig uden hindring.
Stk. 2.
Opstaldning efter stk. 1 kræver, at der skal være et frit gulvareal på mindst:
1) 1,5 m
2
pr. kalv på under 150 kg levende vægt.
2) 1,7 m
2
pr. kalv på mellem 150 og 200 kg levende vægt.
3) 1,9 m
2
pr. kalv på over 200 kg levende vægt.
§ 46.
Anbringes en kalv under otte uger i en enkeltboks, skal boksen være mindst 100 cm bred
og 120 cm lang for kalve op til 60 kg og mindst 100 cm bred og 140 cm lang for kalve over 60 kg.
Stk. 2.
Anbringes en kalv over otte uger i tilfælde af sygdom eller lignende, jf. § 31, stk. 2, i en
enkeltboks, skal boksen være mindst lige så bred som den stående kalvs højde over
skulderkammen og mindst lige så lang som kalvens kropslængde målt fra mulens forkant til den
bageste del af Tuber ischii (sædebensknuden) multipliceret med 1,1.
Stk. 3.
Enkeltbokse til kalve må ikke være forsynet med massive vægge, men skal være forsynet
med skillevægge med åbninger, der giver kalvene mulighed for at se og røre andre kalve. Dette
gælder dog ikke enkeltbokse, der benyttes til isolering af syge eller tilskadekomne dyr.
§ 47.
Bestemmelserne i §§ 44-46 finder ikke anvendelse på bedrifter med mindre end seks
kalve og på ammekalve, der holdes hos moderen eller hos en ammetante.
Kapitel 13
Foder og vand
§ 48.
Alle kalve skal have adgang til foder, der passer til deres alder, vægt, adfærdsmæssige og
fysiologiske behov af hensyn til deres velfærd og sundhed.
Stk. 2.
Kalve skal have råmælk snarest muligt efter fødslen inden for de første seks levetimer.
Stk. 3.
For at sikre kalvenes velfærd, sundhed og vækst, samt for at opfylde deres
adfærdsmæssige behov, skal foderet have et tilstrækkeligt indhold af jern til at sikre en
gennemsnitlig hæmoglobinkoncentration i blodet på mindst 4,5 mmol/l. Kalve på over to uger
skal hver dag have et minimum af tørfoder med fordøjelige fibre, idet minimumsmængden
gradvist øges fra 200 g til 500 g om dagen for kalve, der er fra to til 26 uger gamle.
Stk. 4.
Kalvene må ikke forsynes med mundkurv.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 77: Orientering om ekstern høring af kvægbekendtgørelsen, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2928332_0009.png
UDKAST
§ 49.
Alle kalve skal fodres mindst to gange dagligt.
Stk. 2.
Hvis kalvene opdrættes flokvis og ikke fodres efter ædelyst eller ved hjælp af automatisk
fodringssystem, skal hvert kalv have adgang til foder på samme tid som de andre i flokken.
§ 50.
Kalve på over to uger skal til enhver tid have adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde.
§ 51.
Kalves suttebehov skal dækkes i forbindelse med mælkeoptagelse. Det kan foregå ved
brug af
1) pattespand, pattebar eller mælkeautomat,
2) narresut placeret i umiddelbar nærhed af mælk tildelt i skål, spand eller kar, eller
3) løst liggende flydende sut i skål, spand eller kar.
Stk. 2.
I tilfælde som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3, skal der være mindst én sut pr. kalv, og sutten skal
være tilgængelig i mindst 20 minutter efter mælketildelingen.
§ 52.
Kalve må ikke sondefodres, medmindre det er påkrævet for at behandle kalven mod
sygdom.
Kapitel 14
Indførsel fra tredjelande
§ 53.
For at kunne indføre kalve fra tredjelande til Danmark, skal dyrene ledsages af et
certifikat udstedt af den kompetente myndighed i det pågældende land, hvorved det attesteres, at
de mindst har fået en lige så god behandling som den, der er foreskrevet i direktiv 2008/119/EF
om fastsættelse af mindstekrav til beskyttelse af kalve.
Afsnit V
Særlige bestemmelser for hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
Kapitel 15
Særlige bestemmelser for malkekvæg
Forbud mod indgivelse af bovin somatotropin
§ 54.
Det er ikke tilladt at indgive malkekøer bovin somatotropin (BST).
Forbud mod opbinding
§ 55.
Malkekøer må ikke bindes.
Stk. 2.
Malkekøer kan dog bindes
1) i perioder på højst 1 time på det tidspunkt, hvor malkekøerne fodres, eller
2) hvis det er nødvendigt kortvarigt at binde malkekoen i forbindelse med undersøgelser,
behandling af sygdom, forebyggende behandling, inseminering m.v. eller i forbindelse med
malkning.
Indretning af stald og opstaldning
§ 56.
Stalde, herunder båse, bokse, inventar og redskaber til kreaturer, skal regelmæssigt
rengøres og desinficeres for at forebygge ophobning af sygdomsfremkaldende organismer.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 77: Orientering om ekstern høring af kvægbekendtgørelsen, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
UDKAST
§ 57.
Indåndingsluften i stalden må højst indeholde følgende koncentrationer af gasser:
1) Kuldioxid (CO2): 3.000 ppm.
2) Ammoniak (NH3): 20 ppm.
3) Svovlbrinte (H2S): 0,5 ppm.
§ 58.
Kunstig belysning i stalde skal i perioden fra den 1. november til den 1. marts dæmpes til
højst 5 lux i sammenlagt 8 timer i tidsrummet mellem kl. 18 og kl. 6.
Stk. 2.
I stalde med mindre end én ædeplads pr. malkeko, med automatiske malkesystemer, eller
hvor der foretages aften- eller natmalkning, skal der dog hele døgnet være mindst 25 lux på
gangarealer.
§ 59.
Stalden skal have et rumfang på mindst 20 m
3
luft pr. malkeko for små racer og 25 m
3
luft
pr. malkeko for store racer over det fladeareal, hvor malkekøerne kan bevæge sig frit.
§ 60.
Totalarealet for det område, hvor malkekøerne opholder sig i stalden mellem
malkningerne, skal pr. malkeko være mindst 6,6 m
2
for små racer og 8,0 m
2
for store racer.
§ 61.
Gulve i gangarealer i stalde skal være skridsikre og være konstrueret, udformet og
vedligeholdt således, at malkekøerne kan gå naturligt og ikke kommer til skade.
Stk. 2.
Gødning skal fjernes så ofte som nødvendigt for at sikre skridsikre gulve og god
klovsundhed.
§ 62.
Underlaget i hvilearealet i stalde skal bestå af et tørt og blødt materiale.
§ 63.
Gulvet bag foderbordet skal være indrettet således, at køerne sikres en naturlig
ædestilling og være plant.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 kan gulvet bag foderbordet indrettes med en forhøjning, således at køerne
kan placere forbenene herpå, så længe køerne stadig kan sikres en naturlig ædestilling.
Stk. 3.
En ædeplads skal pr. ko være mindst 65 cm bred for små racer og 70 cm bred for store
racer.
§ 64.
Malkekøer skal have adgang til mindst én roterende kobørste i besætningen.
Stk. 2.
Hvis besætningen er på mere end 50 malkekøer, skal der være mindst én roterende
kobørste pr. 50 køer.
Stk. 3.
Ved beregning af kravet til antallet af roterende kobørster afrundes til nærmeste hele
antal kobørster.
Sengebåsestalde
§ 65.
Gangarealer i stalde, herunder gangarealet mellem sengebåserækker, skal være indrettet
således, at der er tilstrækkelig mulighed for, at malkekøerne uhindret kan vende sig og frit passere
hinanden. Det gælder dog ikke i malkeområdet.
§ 66.
I sengebåsestalde skal der være mindst én sengebås pr. malkeko.
Stk. 2.
Sengebåse skal være indrettet således, at malkekoen kan lægge sig, hvile sig og rejse sig
uden besvær.
§ 67.
Længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod en væg, skal være mindst 2,8 m
for små racer og 3,0 m for store racer. For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010 skal
længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod en væg, dog kun være mindst 2,4 m for
små racer og 2,6 m for store racer.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 77: Orientering om ekstern høring af kvægbekendtgørelsen, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
UDKAST
Stk. 2.
Længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod en anden række eller har front
mod et åbent areal, skal være mindst 2,65 m for små racer og 2,85 m for store racer. For
bygninger som nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal længden af sengebåse, hvor sengebåserækken står mod
en anden række, dog kun være mindst 2,25 m for små racer og 2,45 m for store racer.
Stk. 3.
Bredden af sengebåse skal være mindst 1,10 m for små racer og 1,25 m for store racer.
§ 68.
I sengebåsestalde skal bredden af gangen mellem sengebåserækkerne være mindst 2,4 m
for små racer og 2,6 m for store racer. For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, skal
bredden af gangen mellem sengebåserækkerne dog kun være mindst 2,4 m for store racer.
Stk. 2.
I sengebåsestalde med en eller to rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af
gangen lige bag foderbordet være mindst 3,2 m for små racer og 3,4 m for store racer. For
bygninger som nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal bredden af gangen lige bag foderbordet dog kun være
mindst 3,2 m for store racer i sengebåsestalde med en række sengebåse bag foderbordet og 3,4 m
for store racer i sengebåsestalde med to rækker sengebåse bag foderbordet.
Stk. 3.
I sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af
gangen lige bag foderbordet være mindst 3,7 m for små racer og 4,0 m for store racer. For
bygninger som nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal bredden af gangen lige bag foderbordet dog kun være
mindst 3,6 m.
§ 69.
Der skal være mindst én tværgang for hver 15. sengebås i stalde med flere end tre rækker
sengebåse. Der skal være mindst én tværgang for hver 20. sengebås i stalde med to eller tre
rækker sengebåse. Hvis en række af sengebåse støder op imod en væg, skal der være en tværgang
efter højst syv sengebåse.
§ 70.
Bredden af tværgange i stalde med højst 3 rækker sengebåse skal være mindst 2,3 m for
små racer og 2,5 m for store racer, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Hvis der i en tværgang er placeret drikkekar eller kobørste, skal bredden af tværgangen
være mindst 3,7 m for små racer og 4,0 m for store racer.
Stk. 3.
Hvis der i en tværgang er placeret både drikkekar og kobørster, skal bredden af
tværgangen være mindst 4,7 m for små racer og 5,0 m for store racer.
§ 71.
I stalde med flere end 3 rækker sengebåse skal bredden af den første tværgang fra
foderbordet være mindst 4,7 m for små racer og 5,0 m for store racer, hvis malkekøerne skal
passere en eller flere rækker sengebåse for at få adgang til foderbordet, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2.
Bredden af øvrige tværgange skal være mindst 3,7 m for små racer og 4,0 m for store
racer, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 3.
Hvis der i en tværgang er placeret drikkekar eller kobørste, skal bredden af den første
tværgang være mindst 5,1 m for små racer og 5,5 m for store racer.
Stk. 4.
Hvis der i en tværgang er placeret både drikkekar og kobørste, skal bredden af den første
tværgang være mindst 5,6 m for små racer og 6,0 m for store racer.
Stk. 5.
Hvis der i en tværgang er placeret drikkekar eller kobørste, skal bredden af øvrige
tværgange være mindst 4,2 m for små racer og 4,5 m for store racer.
Stk. 6.
Hvis der i en tværgang er placeret både drikkekar og kobørste, skal bredden af øvrige
tværgange være mindst 4,7 m for små racer og 5,0 m for store racer.
Dybstrøelsesstalde
§ 72.
Hvilearealet i dybstrøelsesstalde skal pr. malkeko være mindst 5,0 m
2
for små racer og 6,5
m
2
for store racer.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 77: Orientering om ekstern høring af kvægbekendtgørelsen, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
UDKAST
Malkning
§ 73.
I malkestalde skal der være en særskilt opsamlingsplads, hvor malkekøerne kan opholde
sig umiddelbart inden malkning. Opsamlingspladsen skal udgøre et areal på mindst 1,5 m
2
pr.
malkeko for store racer og 1,35 m
2
for små racer. Gulvet på opsamlingspladsen skal være
eftergiveligt.
§ 74.
Ved anvendelse af maskinmalkningsanlæg skal der foreligge en beredskabsplan i tilfælde
af strømsvigt.
§ 75.
Automatiske malkningssystemer skal være forsynet med et alarmsystem, der sikrer, at
det opdages, hvis systemet ikke fungerer.
§ 76.
Malkekøer med en dagsydelse på over 25 kg mælk skal malkes mindst to gange i døgnet.
Stk. 2.
Kravet i stk. 1 finder ikke anvendelse fra 10 uger før forventet kælvning.
Afgræsning
§ 77.
Når afgræsning anvendes, må malkekøer først komme på græs, når vejrforhold, mark,
græs og drivveje er egnede hertil. Drivveje skal bestå af et farbart underlag.
Stk. 2.
Ved ekstreme vejrsituationer skal malkekøer holdes på stald.
Stk. 3.
I varme perioder skal alle malkekøer på afgræsningsarealet have mulighed for at få
skygge eller have adgang til stald.
Stk. 4.
Malkekøer skal have adgang til vand i umiddelbar forbindelse med afgræsningsarealet.
Foder og vand
§ 78.
Malkekøer skal have adgang til fuldfoder, grundfoder eller grovfoder i mindst 20 timer af
døgnet. Dette gælder dog ikke ved goldning.
Stk. 2.
Foder, der tildeles restriktivt, skal udfodres mindst to gange i døgnet.
Stk. 3.
Foder, der tildeles efter ædelyst, skal udfodres mindst én gang i døgnet.
Stk. 4.
Fodring kun med halm og vand ved goldning må ikke ske.
§ 79.
Ved fodring efter ædelyst må der højst være 2 malkekøer pr. ædeplads ved foderbordet, jf.
dog stk. 3.
Stk. 2.
Malkekøer, der har kælvet, skal indtil 12 dage efter kælvning, eller indtil malkekoens
fysiologiske balance er reetableret, have adgang til én ædeplads ved foderbordet pr. malkeko.
Stk. 3.
For at sikre opfyldelse af kravet i stk. 2 kan kravet i stk. 1 i perioder med mange
nykælvere fraviges for de køer, der ikke har kælvet inden for de sidste 12 dage, dog således, at der
højst må være 2,5 malkekøer pr. ædeplads.
Stk. 4.
Fælles forberedelsesbokse til højdrægtige dyr skal indeholde mindst én ædeplads ved
foderbordet pr. malkeko.
§ 80.
Ved restriktiv fodring skal der være mindst én ædeplads ved foderbordet pr. malkeko.
§ 81.
Tilskudsfoderautomater skal være placeret i umiddelbar tilknytning til ædepladsen og
således, at kødannelse og konkurrence minimeres.
Stk. 2.
Tilskudsfoderautomater må ikke hindre malkekøernes adgang til hvileareal.
§ 82.
Der skal være fri adgang til vand fra vandspejl.
Stk. 2.
Ved brug af drikkekopper må der højst være 6 malkekøer pr. kop.
Stk. 3.
Ved brug af drikkekar må der højst være 10 malkekøer pr. meter drikkekar.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 77: Orientering om ekstern høring af kvægbekendtgørelsen, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
UDKAST
Kloveftersyn
§ 83.
Kloveftersyn på malkekøer skal ske efter behov, dog mindst to gange årligt.
Klovbehandling og -beskæring skal ske efter behov.
§ 84.
Mindst ét årligt kloveftersyn skal foretages af en dyrlæge eller klovbeskærer, der ikke er
ansvarlig for eller arbejder på bedriften.
§ 85.
Der skal på bedriften være en behandlingsfacilitet, som gør det muligt at løfte bagben på
malkekøer ved hjælp af mekaniske hjælpemidler.
Kapitel 16
Kælvning
§ 86.
Kælvning skal ske i en enkeltkælvningsboks, medmindre der foreligger ganske særlige
omstændigheder. Kælvning kan dog foregå på græs, hvis kvien eller koen har adgang til et areal,
der har en sådan størrelse og beskaffenhed, at den har mulighed for at kælve uforstyrret.
Stk. 2.
Der skal være mindst én enkeltkælvningsboks på bedriften. Hvis besætningen er på mere
end 100 kreaturer, skal der i kælvningsfaciliteten være mindst fire pladser pr. 100 kreaturer,
hvoraf mindst halvdelen skal være enkeltkælvningsbokse. Ved beregning af kravet til antallet af
pladser i kælvningsfaciliteten afrundes til nærmeste hele antal pladser.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke, hvis alle kælvninger på en bedrift finder sted på græs,
jf. stk. 1, 2. pkt.
Stk. 4.
Kælvningsbokse og fællesforberedelsesbokse til højdrægtige køer og kvier må kun
bruges som sygeboks, hvis kreaturet, der opstaldes, lider af en ikke-smitsom sygdom, eller hvis
det bliver sygt i forbindelse med kælvning.
Stk. 5.
Underlaget i enkeltkælvningsbokse og fællesforberedelsesbokse til højdrægtige køer og
kvier, herunder i eventuelle sengebåse, skal bestå af et tørt og blødt materiale.
Stk. 6.
Der skal kunne maskinmalkes i kælvningsbokse.
§ 87.
Enkeltkælvningsbokse skal have et areal på mindst 10 m
2
for små racer og 12 m
2
for store
racer.
Stk. 2.
Boksen skal være indrettet således, at kreaturet kan vende sig rundt.
§ 88.
Fællesforberedelsesbokse til højdrægtige malkekøer skal have et areal pr. kreatur på
mindst 6,8 m
2
for små racer og 8,0 m
2
for store racer.
Stk. 2.
Ved særskilt hvileareal i fællesforberedelsesbokse skal hvilearealet pr. kreatur være
mindst 3,4 m
2
for små racer og 4,0 m
2
for store racer.
Stk. 3.
Bredden af sengebåsen i fællesforberedelsesbokse skal være mindst 1,15 m for små racer
og 1,30 m for store racer.
§ 89.
Kalve skal opholde sig sammen med malkekoen i en enkeltkælvningsboks i mindst 12
timer efter kælvningen. Hvis kælvning har fundet sted på græs, jf. § 86, stk. 1, 2. pkt., gælder dette
dog ikke, hvis kalven har adgang til malkekoen i mindst 12 timer efter kælvningen og malkekoen
og kalven har adgang til et areal, der har en sådan størrelse og beskaffenhed, at de kan færdes
uforstyrret.
Stk. 2.
Kalven og malkekoen kan adskilles tidligere end anført i stk. 1, hvis en dyrlæge har
vurderet, at malkekoens eller kalvens helbred eller adfærd kræver, at de holdes isoleret for at
blive behandlet.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 77: Orientering om ekstern høring af kvægbekendtgørelsen, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
UDKAST
Stk. 3.
Når malkekoen adskilles fra kalven, skal malkekoen flyttes til et staldafsnit, hvor den har
mulighed for at få tilgodeset sine fysiologiske og adfærdsmæssige behov.
Kapitel 17
Særlige bestemmelser for ungdyr, som er afkom af malkekvæg
Forbud mod opbinding
§ 90.
Ungdyr må ikke bindes.
Stk. 2.
Ungdyr kan dog bindes
1) i perioder på højst 1 time på det tidspunkt, hvor ungdyrene fodres, eller
2) hvis det er nødvendigt kortvarigt at binde ungdyret i forbindelse med undersøgelser,
behandling af sygdom, forebyggende behandling m.v.
Indretning af stald og opstaldning
§ 91.
Fuldspaltegulv må ikke anvendes i stalde med ungdyr.
§ 92.
Stalde, herunder båse, bokse, inventar og redskaber til ungdyr, skal regelmæssigt
rengøres og desinficeres for at forebygge udvikling af sygdomsfremkaldende organismer.
§ 93.
Indåndingsluften i stalden må højst indeholde følgende koncentrationer af gasser:
1) Kuldioxid (CO2): 3.000 ppm.
2) Ammoniak (NH3): 20 ppm.
3) Svovlbrinte (H2S): 0,5 ppm.
§ 94.
Kunstig belysning i stalde skal i perioden fra den 1. november til den 1. marts dæmpes til
højst 5 lux i sammenlagt 8 timer i tidsrummet mellem kl. 18 og kl. 6.
Stk. 2.
I stalde med mindre end én ædeplads pr. ungdyr skal der dog hele døgnet være mindst
25 lux på gangarealer.
§ 95.
Gangarealer i stalde, herunder gangarealet mellem sengebåserækker, skal være indrettet
således, at der er tilstrækkelig mulighed for, at ungdyrene uhindret kan vende sig og frit passere
hinanden.
§ 96.
Gulve i gangarealer i stalde skal være skridsikre og være konstrueret, udformet og
vedligeholdt således, at ungdyrene kan gå naturligt og ikke kommer til skade.
Stk. 2.
Gødning skal fjernes så ofte som nødvendigt for at sikre skridsikre gulve og god
klovsundhed.
§ 97.
Underlaget i hvilearealet i stalde skal bestå af et tørt og blødt materiale.
§ 98.
I sengebåsestalde skal der være mindst én sengebås pr. ungdyr.
Stk. 2.
Sengebåse skal være indrettet således, at ungdyret kan lægge sig, hvile sig og rejse sig
uden besvær.
§ 99.
Der skal være mindst én tværgang for hver 15. sengebås i stalde med flere end tre rækker
sengebåse. Der skal være mindst én tværgang for hver 20. sengebås i stalde med to eller tre
rækker sengebåse. Hvis en række af sengebåse støder op imod en væg, skal der være en tværgang
efter højst syv sengebåse.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 77: Orientering om ekstern høring af kvægbekendtgørelsen, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
UDKAST
§ 100.
Gulvet bag foderbordet skal være indrettet således, at ungdyrene sikres en naturlig
ædestilling og være plant.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 kan gulvet bag foderbordet indrettes med en forhøjning, således at
ungdyrene kan placere forbenene herpå, så længe ungdyrene stadig kan sikres en naturlig
ædestilling.
§ 101.
Fælles forberedelsesbokse til højdrægtige ungdyr skal indeholde mindst én ædeplads
ved foderbordet pr. ungdyr.
§ 102.
Ungdyr, der opstaldes i grupper, skal have adgang til at udføre hudpleje.
Arealkrav
§ 103.
Totalarealet i fællesbokse med strøelse i hele boksen skal pr. ungdyr være mindst:
1) 2,6 m
2
for ungdyr under 200 kg.
2) 3,2 m
2
for ungdyr mellem 200-300 kg.
3) 3,8 m
2
for ungdyr mellem 300-400 kg.
4) 4,4 m
2
for ungdyr mellem 400-500 kg.
5) 5,0 m
2
for ungdyr over 500 kg.
§ 104.
Totalarealet i fællesbokse med ustrøet ædeareal skal pr. ungdyr være mindst:
1) 2,7 m
2
for ungdyr under 200 kg.
2) 3,4 m
2
for ungdyr mellem 200-300 kg.
3) 4,2 m
2
for ungdyr mellem 300-400 kg.
4) 4,8 m
2
for ungdyr mellem 400-500 kg.
5) 5,4 m
2
for ungdyr over 500 kg.
§ 105.
Liggearealet i fællesbokse med ustrøet ædeareal skal pr. ungdyr være mindst:
1) 2,2 m
2
for ungdyr under 200 kg.
2) 2,7 m
2
for ungdyr mellem 200-300 kg.
3) 3,3 m
2
for ungdyr mellem 300-400 kg.
4) 3,8 m
2
for ungdyr mellem 400-500 kg.
5) 4,3 m
2
for ungdyr over 500 kg.
§ 106.
Længden af sengebåse skal være mindst:
1) 1,50 m for ungdyr under 150 kg.
2) 1,60 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
3) 1,70 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
4) 1,95 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
5) 2,15 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
6) 2,40 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
7) 2,60 m for ungdyr over 600 kg.
Stk. 2.
For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, skal længden af sengebåse, hvor
sengebåserækken står mod en anden række eller har front mod et åbent areal, dog kun være
mindst:
1) 1,40 m for ungdyr under 150 kg.
2) 1,50 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
3) 1,60 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
4) 1,80 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
5) 2,00 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
6) 2,25 m for ungdyr over 500 kg.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 77: Orientering om ekstern høring af kvægbekendtgørelsen, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
UDKAST
Stk. 3.
Bredden af sengebåse skal være mindst:
1) 0,55 m for ungdyr under 150 kg.
2) 0,60 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
3) 0,70 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
4) 0,85 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
5) 0,95 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
6) 1,10 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
7) 1,20 m for ungdyr over 600 kg.
§ 107.
I sengebåsestalde med en eller to rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af
gangen lige bag foderbordet være mindst:
1) 2,15 m for ungdyr under 150 kg.
2) 2,35 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
3) 2,75 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
4) 3,10 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
5) 3,40 m for ungdyr over 400 kg.
Stk. 2.
For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, skal bredden af gangen lige bag
foderbordet i sengebåsestalde med en række sengebåse bag foderbordet dog kun være mindst:
1) 1,65 m for ungdyr under 150 kg.
2) 1,85 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
3) 2,20 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
4) 2,50 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
5) 2,70 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
6) 2,95 m for ungdyr over 500 kg.
Stk. 3.
For bygninger som nævnt i stk. 2 skal bredden af gangen lige bag foderbordet i
sengebåsestalde med to rækker sengebåse bag foderbordet dog kun være mindst:
1) 2,00 m for ungdyr under 150 kg.
2) 2,20 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
3) 2,60 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
4) 2,95 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
5) 3,25 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
6) 3,25 m for ungdyr over 500 kg.
Stk. 4.
I sengebåsestalde med en eller to rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af
gangen lige bag foderbordet dog i alle tilfælde kun være mindst 3,2 m for ungdyr over 400 kg af
små racer.
Stk. 5.
I sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af
gangen lige bag foderbordet være mindst:
1) 2,25 m for ungdyr under 150 kg.
2) 2,50 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
3) 2,95 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
4) 3,30 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
5) 3,65 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
6) 3,80 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
7) 4,00 m for ungdyr over 600 kg.
Stk. 6.
For bygninger som nævnt i stk. 2 skal bredden af gangen lige bag foderbordet i
sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet dog kun være mindst:
1) 2,10 m for ungdyr under 150 kg.
2) 2,35 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
3) 2,80 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
4) 3,15 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 77: Orientering om ekstern høring af kvægbekendtgørelsen, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
UDKAST
5) 3,50 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
6) 3,60 m for ungdyr over 500 kg.
Stk. 7.
I sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af
gangen lige bag foderbordet dog i alle tilfælde kun være mindst 3,7 m for ungdyr over 500 kg af
små racer.
§ 108.
Bredden af gangen mellem sengebåserækker skal være mindst:
1) 1,20 m for ungdyr under 150 kg.
2) 1,30 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
3) 1,45 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
4) 1,65 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
5) 2,10 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
6) 2,40 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
7) 2,60 m for ungdyr over 600 kg.
Stk. 2.
For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, skal bredden af gangen mellem
sengebåserækker dog kun være mindst:
1) 1,10 m for ungdyr under 150 kg.
2) 1,20 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
3) 1,30 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
4) 1,50 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
5) 1,90 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
6) 2,20 m for ungdyr over 500 kg.
§ 109.
Bredden af tværgange i sengebåserækker skal være mindst:
1) 1,10 m for ungdyr under 150 kg.
2) 1,20 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
3) 1,40 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
4) 1,70 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
5) 1,90 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
6) 2,20 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
7) 2,40 m for ungdyr over 600 kg.
Stk. 2.
Hvis der i en tværgang er placeret vandkar eller børste, skal bredden af tværgangen være
mindst:
1) 1,65 m for ungdyr under 150 kg.
2) 1,80 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
3) 2,10 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
4) 2,55 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
5) 2,85 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
6) 3,30 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
7) 3,60 m for ungdyr over 600 kg.
Stk. 3.
Hvis der i en tværgang både er placeret vandkar og børste, skal bredden af tværgangen
være mindst:
1) 2,20 m for ungdyr under 150 kg.
2) 2,40 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
3) 2,80 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
4) 3,40 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
5) 3,80 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
6) 4,40 m for ungdyr mellem 500-600 kg.
7) 4,80 m for ungdyr over 600 kg.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 77: Orientering om ekstern høring af kvægbekendtgørelsen, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
UDKAST
§ 110.
En ædeplads ved foderbordet skal være mindst:
1) 0,30 m for ungdyr under 100 kg.
2) 0,35 m for ungdyr mellem 100-150 kg.
3) 0,40 m for ungdyr mellem 150-200 kg.
4) 0,50 m for ungdyr mellem 200-300 kg.
5) 0,55 m for ungdyr mellem 300-400 kg.
6) 0,60 m for ungdyr mellem 400-500 kg.
7) 0,65 m for ungdyr mellem 500-550 kg.
8) 0,70 m for ungdyr over 550 kg.
Stk. 2.
Ved restriktiv fodring skal der være mindst én ædeplads ved foderbordet pr. ungdyr.
Afgræsning
§ 111.
Når afgræsning anvendes, må ungdyr først komme på græs, når vejrforhold, mark, græs
og drivveje er egnede hertil. Drivveje skal bestå af et farbart underlag.
Stk. 2.
Ved ekstreme vejrsituationer skal ungdyr holdes på stald.
Stk. 3.
I varme perioder skal alle ungdyr på afgræsningsarealet have mulighed for at få skygge
eller have adgang til stald.
Stk. 4.
Ungdyr skal have adgang til vand i umiddelbar forbindelse med afgræsningsarealet.
Foder og vand
§ 112.
Ungdyr skal altid have adgang til frisk drikkevand.
§ 113.
Ungdyr skal i mindst 20 timer af døgnet have adgang til grovfoder med tilstrækkeligt
fiberindhold til at sikre en normal drøvtygning.
Stk. 2.
Ungdyr skal gives frisk foder mindst én gang dagligt.
Kloveftersyn
§ 114.
Kloveftersyn på ungdyr over 12 måneder skal ske efter behov, dog mindst to gange
årligt. Ungdyr, der har adgang til ustrøede arealer, skal kun efterses efter behov. Klovbehandling
og -beskæring skal ske efter behov.
§ 115.
Mindst ét årligt kloveftersyn skal foretages af en dyrlæge eller klovbeskærer, der ikke er
ansvarlig for eller arbejder på bedriften.
Kapitel 18
Særlige bestemmelser for kalve, som er afkom af malkekvæg
Indretning af stald og opstaldning
§ 116.
Fuldspaltegulv må ikke anvendes i stalde med kalve.
§ 117.
Indåndingsluften i stalden må højst indeholde følgende koncentrationer af gasser:
1) Kuldioxid (CO2): 3.000 ppm.
2) Ammoniak (NH3): 20 ppm.
3) Svovlbrinte (H2S): 0,5 ppm.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 77: Orientering om ekstern høring af kvægbekendtgørelsen, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
UDKAST
§ 118.
Kunstig belysning i stalde skal i perioden fra den 1. november til den 1. marts dæmpes til
højst 5 lux i sammenlagt 8 timer i tidsrummet mellem kl. 18 og kl. 6.
§ 119.
Gangarealer i stalde, herunder gangarealet mellem sengebåserækker, skal være indrettet
således, at der er tilstrækkelig mulighed for, at kalvene uhindret kan vende sig og frit passere
hinanden.
§ 120.
Gulvet bag foderbordet skal være indrettet således, at kalvene sikres en naturlig
ædestilling og være plant.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 kan gulvet bag foderbordet indrettes med en forhøjning, således at kalvene
kan placere forbenene herpå, så længe kalvene stadig kan sikres en naturlig ædestilling.
§ 121.
Kalve, der opstaldes i grupper, skal have adgang til at udføre hudpleje.
§ 122.
I sengebåsestalde skal der være mindst én sengebås pr. kalv.
Stk. 2.
Sengebåse skal være indrettet således, at kalven kan lægge sig, hvile sig og rejse sig uden
besvær.
§ 123.
Der skal være mindst én tværgang for hver 15. sengebås i stalde med flere end tre
rækker sengebåse. Der skal være mindst én tværgang for hver 20. sengebås i stalde med to eller
tre rækker sengebåse. Hvis en række af sengebåse støder op imod en væg, skal der være en
tværgang efter højst syv sengebåse.
§ 124.
Når kalve flyttes til en besætning med produktion af slagtekalve, skal der være et
modtageafsnit for nyankomne kalve, hvor det sikres, at kalvene er sunde og raske, før de
indsættes i besætningen.
Arealkrav
§ 125.
Længden af sengebåse skal være mindst:
1) 1,50 m for kalve under 150 kg.
2) 1,60 m for kalve mellem 150-200 kg.
3) 1,70 m for kalve mellem 200-300 kg.
Stk. 2.
For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, skal længden af sengebåse, hvor
sengebåserækken står mod en anden række eller har front mod et åbent areal, dog kun være
mindst:
1) 1,40 m for kalve under 150 kg.
2) 1,50 m for kalve mellem 150-200 kg.
3) 1,60 m for kalve mellem 200-300 kg.
Stk. 3.
Bredden af sengebåse skal være mindst:
1) 0,55 m for kalve under 150 kg.
2) 0,60 m for kalve mellem 150-200 kg.
3) 0,70 m for kalve mellem 200-300 kg.
§ 126.
I sengebåsestalde med en eller to rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af
gangen lige bag foderbordet være mindst:
1) 2,15 m for kalve under 150 kg.
2) 2,35 m for kalve mellem 150-200 kg.
3) 2,75 m for kalve mellem 200-300 kg.
Stk. 2.
For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, skal bredden af gangen lige bag
foderbordet i sengebåsestalde med en række sengebåse bag foderbordet dog kun være mindst:
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 77: Orientering om ekstern høring af kvægbekendtgørelsen, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
UDKAST
1) 1,65 m for kalve under 150 kg.
2) 1,85 m for kalve mellem 150-200 kg.
3) 2,20 m for kalve mellem 200-300 kg.
Stk. 3.
For bygninger som nævnt i stk. 2 skal bredden af gangen lige bag foderbordet i
sengebåsestalde med to rækker sengebåse bag foderbordet dog kun være mindst:
1) 2,00 m for kalve under 150 kg.
2) 2,20 m for kalve mellem 150-200 kg.
3) 2,60 m for kalve mellem 200-300 kg.
Stk. 4.
I sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet skal bredden af
gangen lige bag foderbordet være mindst:
1) 2,25 m for kalve under 150 kg.
2) 2,50 m for kalve mellem 150-200 kg.
3) 2,95 m for kalve mellem 200-300 kg.
Stk. 5.
For bygninger som nævnt i stk. 2 skal bredden af gangen lige bag foderbordet i
sengebåsestalde med tre eller flere rækker sengebåse bag foderbordet dog kun være mindst:
1) 2,10 m for kalve under 150 kg.
2) 2,35 m for kalve mellem 150-200 kg.
3) 2,80 m for kalve mellem 200-300 kg.
§ 127.
Bredden af gangen mellem sengebåserækker skal være mindst:
1) 1,20 m for kalve under 150 kg.
2) 1,30 m for kalve mellem 150-200 kg.
3) 1,45 m for kalve mellem 200-300 kg.
Stk. 2.
For bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010 skal bredden af gangen mellem
sengebåserækker dog kun være mindst:
1) 1,10 m for kalve under 150 kg.
2) 1,20 m for kalve mellem 150-200 kg.
3) 1,30 m for kalve mellem 200-300 kg.
§ 128.
Bredden af tværgange i sengebåserækker skal være mindst:
1) 1,10 m for kalve under 150 kg.
2) 1,20 m for kalve mellem 150-200 kg.
3) 1,40 m for kalve mellem 200-300 kg.
Stk. 2.
Hvis der i en tværgang er placeret vandkar eller børste, skal bredden af tværgangen være
mindst:
1) 1,65 m for kalve under 150 kg.
2) 1,80 m for kalve mellem 150-200 kg.
3) 2,10 m for kalve mellem 200-300 kg.
Stk. 3.
Hvis der i en tværgang både er placeret vandkar og børste, skal bredden af tværgangen
være mindst:
1) 2,20 m for kalve under 150 kg.
2) 2,40 m for kalve mellem 150-200 kg.
3) 2,80 m for kalve mellem 200-300 kg.
§ 129.
En ædeplads ved foderbordet skal være mindst:
1) 0,30 m for kalve under 100 kg.
2) 0,35 m for kalve mellem 100-150 kg.
3) 0,40 m for kalve mellem 150-200 kg.
4) 0,50 m for kalve mellem 200-300 kg.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 77: Orientering om ekstern høring af kvægbekendtgørelsen, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2928332_0021.png
UDKAST
Afgræsning
§ 130.
Når afgræsning anvendes, må kalve først komme på græs, når vejrforhold, mark, græs og
drivveje er egnede hertil. Drivveje skal bestå af et farbart underlag.
Stk. 2.
Ved ekstreme vejrsituationer skal kalve holdes på stald.
Stk. 3.
I varme perioder skal alle kalve på afgræsningsarealet have mulighed for at få skygge
eller have adgang til stald.
Stk. 4.
Kalve skal have adgang til vand i umiddelbar forbindelse med afgræsningsarealet.
Foder
§ 131.
Kalve skal i mindst 20 timer af døgnet have adgang til grovfoder med tilstrækkeligt
fiberindhold til at sikre en normal drøvtygning.
Stk. 2.
Kalve skal gives frisk foder mindst én gang dagligt.
Afsnit
VI
Særlige bestemmelser for hold af kødkvæg
Kapitel 19
Forbud mod opbinding
§
132.
Kødkvæg må ikke bindes.
Stk. 2.
Kødkvæg kan dog bindes
1) i perioder på højst 1 time på det tidspunkt, hvor kødkvæget fodres, eller
2) hvis det er nødvendigt kortvarigt at binde kødkvæget i forbindelse med undersøgelser,
behandling af sygdom, forebyggende behandling, inseminering m.v.
Afsnit VII
Straf, ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Kapitel
2019
Straf
§ 1332.
Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder den, der
1) overtræder §§ 3-4, §§ 6-7, § 8, stk. 1 eller 3, §§ 9-148,
§ 15, 1. pkt., §§ 16-18,
§ 19, stk. 1, §§
20-27, § 28, stk. 1, §§ 29-36, § 37, stk. 2, § 38, stk. 1 eller 3, § 40, stk. 1, 3 eller 4, §§ 41-42, § 43,
stk. 1-3, eller stk. 4, 1. pkt., §§ 44-456,
§ 46, stk. 1-2 eller stk. 3, 1. pkt.,
§§ 48-52, § 54, § 55, stk.
1, §§ 56-621, § 632, stk. 1 eller
32, § 60,
§ 64, stk. 1-2
eller 3,
§§ 65-75, § 76, stk. 1, §§ 77-85, §
86, stk. 1,
-2, eller stk.
4-6
eller 5,
§§ 87 eller 88, § 89, stk. 1 eller 3, § 90, stk. 1, §§ 91-99, § 100,
stk. 1, §§ 101-119, § 120, stk. 1,
eller
§§ 121-131,
§ 132, stk. 1, eller § 141, stk. 3,
eller
2) undlader at hindre overtrædelse af § 37, stk. 3.
Stk. 2.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder den, der
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 77: Orientering om ekstern høring af kvægbekendtgørelsen, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2928332_0022.png
UDKAST
1) indtil den 1. juli 2022 overtræder § 141, stk. 1,
2) indtil den 1. juli 2024 overtræder § 140, eller
3)
indtil den 1. juli 2027 overtræder § 1398, stk. 2 eller 3, eller § 14039, stk. 2.
Stk. 3.
Ved udmåling af straf efter stk. 1-2 anses det som en skærpende omstændighed, hvis
overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv, jf. § 58, stk. 12, 1. pkt., i
dyrevelfærdsloven.
Stk. 4.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 210
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 1343.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1.
januar 2025januar 2021.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 1743 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til
hold af kvæg Følgende
bekendtgørelser ophæves.:
1) Bekendtgørelse nr. 263 af 13. april 2005 om forbud mod anvendelse af bovin somatotropin
(BST) på malkekøer.
2) Bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttelse af kalve.
3) Bekendtgørelse nr. 79 af 23. januar 2017 om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg.
§ 1354.
For bedrifter med malkekvæg eller afkom af malkekvæg, der er etableret før den 1. juli
2010, finder § 64, § 79, stk. 2, § 82, stk. 2 og §§ 102 og 121 først anvendelse fra den 1. juli 2022.
Stk. 2.
For bedrifter som nævnt i stk. 1 finder § 33, stk. 2, § 35, § 73, 3. pkt., § 77, stk. 1, 2. pkt., og
stk. 3, § 78, stk. 2, § 79, stk. 1, 3 og 4, § 82, stk. 3, § 86, stk. 1-3, og §§ 87-89, § 91, §§ 101-105, §
110, § 113, stk. 2, § 116 og § 128 først anvendelse fra den 1. juli 2024. § 89 finder dog anvendelse
på bedrifter, som nævnt i 1. pkt., hvis der er indrettet en enkeltkælvningsboks på bedriften.Stk.
3.
For bygninger på bedrifter med malkekvæg eller afkom af malkekvæg, der er taget i brug før
den 1. juli 2010, herunder bygninger, der før det nævnte tidspunkt er taget i brug til andet formål,
finder §§ 60, 65 og 69, § 73, 1. og 2. pkt.,
§ 95, § 99, §§ 119 og 123og §§ 106-109
først anvendelse
fra den 1. juli 2034.
Stk.
24.
For bygninger på bedrifter med malkekvæg eller afkom af malkekvæg, der er taget i
brug før den 1. juli 2010, finder §§ 59, §§ 67
og 68, §§ 70-72, §§ 106-109,
og §§ 1256-128 først
anvendelse fra den 1. juli 2034.
§ 1365.
For bedrifter med malkekvæg eller afkom af malkekvæg, der er etableret i perioden fra
den 1. juli 2010 til og med den 30. juni 2012, finder § 33, stk. 2, § 35, § 63, stk. 1, § 79, stk. 1 og 3, §
86, stk. 1-3, §§ 87-89, § 91, § 99, § 100, stk. 1, §§ 103-105, § 110, § 116 og § 120, stk. 1, først
anvendelse fra den 1. juli 2022.
På bedrifter med malkekvæg eller afkom af malkekvæg, der er etableret i perioden fra den 1.
juli 2010 til og med den 30. juni 2012, finder §§ 59, 60 og 65, §§ 67-72, § 73, 1. og 2. pkt., §§ 95 og
99, §§ 106-109, §§ 119 og 123 og §§ 125-128 først anvendelse fra den 1. juli 2032 for bygninger,
der er taget i brug i den nævnte periode, herunder bygninger, der er taget i brug til andet
formål.Stk.
2.
For bygninger, der er taget i brug i perioden fra den 1. juli 2010 til og med den 30.
juni 2012, herunder bygninger, der i den nævnte periode er taget i brug til andet formål, finder §§
59, 60 og 65, §§ 67-72, § 73, 1. og 2. pkt., §§ 107-109 og §§ 126-128 først anvendelse fra den 1. juli
2032.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 77: Orientering om ekstern høring af kvægbekendtgørelsen, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2928332_0023.png
UDKAST
§ 1376.
Bestemmelserne i § 67, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., og § 106, stk. 1,
og § 125, stk. 1,
finder først anvendelse på bygninger på bedrifter med malkekvæg eller afkom af malkekvæg, der
er taget i brug efter den 1. juli 2012, fra den 1. juli 2032, hvis
1) sengebåsene opfylder kravene i § 67, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt.,
og
§ 106, stk. 2,
og § 125,
stk. 2,
og
2) bygningen er opført i forlængelse af en bygning, der anvendes til at holde dyr omfattet af
bekendtgørelsen.
§ 1387.
Hvis der på en bedrift med malkekvæg anvendes automatisk malkningssystem, finder §
79, stk. 2, først anvendelse på bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2010, fra den 1. juli
2029.
§ 1398.
Bekendtgørelsens §§ 55-13129 finder indtil den 1. juli 2027 ikke anvendelse på
bygninger etableret på bedrifter med malkekvæg eller afkom af malkekvæg, hvor kreaturer står
opbundet (bindestalde), som er taget i brug før den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
De bygninger, der er nævnt i stk. 1, kan i perioden fra og med den 1. juli 2022 til og med
den 30. juni 2027 anvendes, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Kreaturerne skal hvert år have adgang til græsarealer i mindst 150 dage i mindst 6 timer
dagligt i perioden fra den 15. april til og med den 31. oktober. Kreaturerne kan dog holdes på
stald,
a) hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod unormale vejrforhold,
b) hvis det er nødvendigt for at beskytte marken mod skader ved unormale vejrforhold,
c) hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod alvorlige insekt- eller parasitangreb,
eller
d) hvis dyrene skal insemineres, undersøges eller behandles af veterinære årsager på en
måde, der nødvendiggør, at dyrene ikke opholder sig udendørs.
2) De bindsler, som anvendes i bindestalden, skal give kreaturerne tilstrækkelig
bevægelsesfrihed.
Stk. 3.
Den ansvarlige for bedriften skal påse, at der for flokken af kreaturer, jf. stk. 2, nr. 1, sker
skriftlig registrering af,
1) hvilke datoer flokken har haft adgang til græsarealer, og
2) datoerne for opstaldning af flokken som følge af forhold, der er nævnt i stk. 2, nr. 1, litra a-c,
med angivelse af det konkrete forhold.
Stk. 4.
Bestemmelsen i § 28 finder anvendelse på opbundne kreaturer i bygninger som nævnt i
stk. 1. § 77 finder anvendelse ved afgræsning af kreaturer, jf. stk. 2, nr. 1.
§ 140.
Bekendtgørelsens § 132 finder indtil den 1. januar 2035 ikke anvendelse på bygninger
etableret på bedrifter med kødkvæg, hvor kreaturer står opbundet (bindestalde), som er taget i
brug før den 1. januar 2025.
Stk. 2.
De bindsler, som anvendes i bindestalden, skal give kreaturerne tilstrækkelig
bevægelsesfrihed.
§ 14139.
Det er i bygninger omfattet af § 1398 indtil den 1. juli 2027 tilladt at anvende
stødgivende elektriske aggregater til at styre opbundne kreaturers gødningsafsætning i
bindestalde med malkekvæg eller afkom af malkekvæg.
Stk. 2.
Det er i bygninger omfattet af § 140 indtil den 1. januar 2035 tilladt at anvende
stødgivende elektriske aggregater til at styre opbundne kreaturers gødningsafsætning i
bindestalde med kødkvæg.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 77: Orientering om ekstern høring af kvægbekendtgørelsen, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2928332_0024.png
UDKAST
Stk. 3.
Spændingen i stødgivende elektriske aggregater omfattet af stk. 1
og 2
må ikke overstige
3.000 volt.
§ 140.
På bedrifter med malkekvæg eller med afkom af malkekvæg, der er etableret før den 1.
juli 2010, skal kviekalve og kvier, der holdes på fuldspaltegulve, undtagen slagtekviekalve og
slagtekvier, i perioden fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2024 have adgang til græsarealer
i mindst 150 dage i mindst 6 timer dagligt i perioden fra den 15. april til og med den 31. oktober,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Kreaturerne kan holdes på stald,
1) hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod unormale vejrforhold,
2) hvis det er nødvendigt for at beskytte marken mod skader ved unormale vejrforhold,
3) hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod alvorlige insekt- eller parasitangreb,
4) hvis dyrene skal insemineres, dog højst i 30 døgn, eller
5) hvis dyrene skal undersøges eller behandles af veterinære årsager på en måde, der
nødvendiggør, at dyrene ikke opholder sig udendørs.
Stk. 3.
Der skal for det enkelte kreatur ske registrering af,
1) hvilke datoer det enkelte kreatur har haft adgang til græsarealer, og
2) datoerne for påbegyndelse og afslutning af opstaldning som følge af de grunde, der er nævnt
i stk. 2.
§ 141.
På bedrifter med malkekvæg eller afkom af malkekvæg, der er etableret i perioden fra
den 1. juli 2010 til og med den 30. juni 2012, skal kviekalve og kvier, der holdes på
fuldspaltegulve, undtagen slagtekviekalve og slagtekvier, i perioden fra den 1. juli 2014 til og med
den 30. juni 2022 have adgang til græsarealer i mindst 150 dage i mindst 6 timer dagligt i
perioden fra den 15. april til og med den 31. oktober, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Bekendtgørelsens § 140, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Fødevarestyrelsen, den xx. xxxxxx 2024
P.D.V.
/
Officielle noter
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om
beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, EF-Tidende L 221 s. 23, dele af Rådets direktiv 2008/119/EF af 18.
december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve, EF-Tidende 2009, nr. L 10, s. 7, og
dele af Rådets beslutning 99/879/EF af 17. december 1999 om markedsføring og indgift af bovin somatotropin (BST)
og ophævelse af beslutning 90/218/EØF, EF-Tidende 1999, L 331, side 71. Bekendtgørelse nr. 1043 af 16. december
1999,
som blev der senest er
videreført ved bekendtgørelse nr.
1743 af 30. november 2020607 af 25. juni 2009, for så
vidt angår kvæg,
som denne bekendtgørelse afløser
f.s.v.a. kvæg,
har som udkast været notificeret i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret senest ved
direktiv 98/48/EF.
1)