Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 76
Offentligt
2928115_0001.png
29-10-2024
Brev til:
Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus
Miljø- og Ligestillingsminister Magnus Heunicke
Minister for Fødevarer, Landbrug og fiskeri, Jacob Jensen
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Syv borgmestres ønsker til Grøn Trepart og Vandplanen
Kære ministre samt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Vi vil gerne kvittere for, at der er lagt op til en ambitiøs plan via Den Grønne Trepart for at få mere liv i
vores kystnære farvande, hvor arealomlægning i stor skala skal mindske udledning af næringsstoffer til
havet, og samtidig skabe synergi til flere andre vigtige hensyn som klimatilpasning, reduktion af
drivhusgasser, grundvandsbeskyttelse og øget biodiversitet på land.
Samtidig er det også positivt, at Trepartsaftalen er forankret sammen med landbruget, så planerne får
de bedste chancer for at blive til virkelighed.
Havsamarbejdet i Østjylland ledes af syv østjyske borgmestre, og vi har en række ønsker til indsatserne
og rammerne for kommunernes arbejde i regi af både Trepartsaften samt den nye ”second opinion”
rapport om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen til kystvandene fra september
2024.
-
Second opinion-rapport om evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen:
Havsamarbejdets syn på Second Opinion rapporten om evaluering af kvælstofindsatsen i
Vandområdeplan 2021-2027:
- Mål for kvælstofreduktion bør baseres på bedst tilgængelige viden og modelgrundlag.
- Vandplanen skal skabe rammerne for mindsket udvaskning af kvælstof år-for-år.
- Vi har brug for at se resultater både på den korte og lange bane.
- Projektgennemførsel og koordinering af indsatserne lokalt forudsætter statslig finansiering.
Det er vigtig for Havsamarbejdets kommuner, at målene for reduktion af kvælstof til vores
østjyske kystvande er baseret på den bedst tilgængelige og mest opdaterede viden. Fra
regeringens side er der fremlagt mulighed for, at indsatsbehovet til reduktion af kvælstof til fem
østjyske kystvande, falder helt væk. Samtidig oplever vi store iltsvind og tilbagegang af fiskenes
vigtigste skjul og fødekammer, ålegræsset. Vi ser stort set ingen større bundfisk, og det
rekreative samt erhvervsmæssige kystfiskeri er gået fra at være en lokal økonomisk faktor, til at
der er så få fisk, at det ikke kan svare sig for fritidsfiskere og lystfiskere.
1
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 76: Henvendelse af 29/10-24 fra Havsamarbejdet i Østjylland; Syv borgmestres ønsker til Grøn Trepart og Vandplanen
2928115_0002.png
29-10-2024
Vi skal mindske udvaskningen af kvælstof med de mest effektive virkemidler, men det er helt
afgørende, at kommunerne får de nødvendige økonomiske tilskud fra staten til at drive denne
store opgave, samt til at vandplanen tildeler kvælstofindsatser til alle de kystvande, hvor der er
et fagligt vurderet behov for at udlede færre næringsstoffer. Det er samtidig vigtigt, at så mange
kommuner som muligt kan bidrage og få statstilskud til dette. Vandplanen skal sikre, at
kvælstofudvaskningen mindskes år-for-år, og derfor er der behov for både de store, frivillige
projekter på land, men samtidig også indsatser, hvor dyrkningen af markerne tilpasses
intelligent, så udvaskningen af kvælstof minimeres.
Vi ser frem til, at ambitionerne fra Den Grønne Trepart kommer ud og bliver til virkelighed i
kommunerne; Vi er allerede trukket i arbejdstøjet, og i fuld gang med bl.a. vådområdeprojekter.
Men vi er bekymrede for, at statsmidler til de mange kommende projekter på land, bliver svære
at trække til Østjylland, hvis man i vandplanen fjerner kvælstofindsatsen til flere af de østjyske
kystvande.
Vi er samtidig meget bevidste om, at der er brug for en effektiv indsats, og situationen er
alvorlig – vi henviser her til den seneste iltsvindsrapport fra Aarhus Universitet 4. oktober 2024,
som viser, at vi i år har det værste iltsvind i 22 år, og samtidig det næststørste iltsvind i
historien.
Kommunernes rolle i Aftale om et Grønt Danmark
1
samt ”Akutpakken”
Kommuner bør ligestilles ved kriterier for tildeling af midler til arealomlægning:
Der er lagt op til, at midlerne til arealomlægning prioriteres til kystoplande med en
kvælstofindsats i vandområdeplanen. Vi mener det er vigtigt, at alle kommuner kan søge disse
midler på lige vilkår, også hvor der ikke er anvist et behov for kvælstofreduktion til kystvandet
ud for kommunen. Når det enkelte kystvandområde ikke har opnået god økologisk tilstand,
kan det give mening at reducere næringsstoftilførslen yderligere.
Ordningen med den nationale arealfond i sin nuværende ordlyd, ser ikke ud til at kunne tilføre
midler til kommuner, der ligger i oplande uden kvælstofindsats i vandplanen. Særligt
vedrørende skovrejsning, ser det ud til, at det bliver svært at få midler til dette i områder uden
kvælstofindsats.
Områder i det østjyske er i år ramt af et af de værste iltsvind på landsplan med meget lave
iltkoncentrationer. Midler fra den kommende arealfond vil her kunne afhjælpe iltsvindet, men i
flere af oplandene er der ingen statslig fastlagt kvælstofindsats. Vi kan derfor kun hjælpe alle
de pressede kystområder, hvis tilskudsordningerne kan give støtte til alle de kommuner, som
har opland til de iltsvindsramte områder.
Behov for en realistisk business case for lodsejererstatninger:
Vi savner en business case, som beskriver, hvordan den kommende Grønne Arealfond kan
sikre erstatningspriser for værditab, som er attraktive nok og afspejler det reelle værditab.
Herudover er der risiko for en overophedning af jordpriserne, når mange aktører lægger billet
ind på den samme jord. Det er således vigtigt, at man fra statslig side tilrettelægger tiltag, som
stabiliserer jordpriserne.
1
Aftale om et Grønt Danmark, dateret 24. juni 2024
2
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 76: Henvendelse af 29/10-24 fra Havsamarbejdet i Østjylland; Syv borgmestres ønsker til Grøn Trepart og Vandplanen
2928115_0003.png
29-10-2024
Erstatning med værditab på omkring 80.000 kr./ha jord er ikke nok til at sikre frivillige aftaler på
jorde af høj dyrkningsværdi. Her vil der være behov for at se på supplerende finansieringskilder,
for at opstille en model, der er tilstrækkelig attraktiv til at jordejere vælger at omlægge eller
sælge frivilligt. Der er brug for medfinansiering fra vandselskaber, private, samt fonde i
supplement til arealfonden for at komme i mål. Vi vurderer, at mulighederne for
medfinansiering er stærkt begrænset, hvis kystoplande uden kvælstof-indsatsbehov stilles
ringere i forhold til at opnå tilskud i arealfonden. Det hænger sammen med, at der i disse
områder ofte er byer, store virksomheder og dermed gode muligheder for at arealfondens
investeringer kan give større afkast gennem medfinansieringer.
Gennemførelse af større projekter, der varetager en lang række hensyn og multifunktionalitet i
landskabet, bliver udfordret, hvis kvælstofreduktionsbehovet er det styrende for arealfondens
investeringer.
Akutpakker til 20 danske fjorde bør sammensættes lokalt med fuld statslig finansiering:
Indenfor Havsamarbejdets region er der lagt op til en ekstra indsats for en markant forbedring
af Horsens Fjord, Norsminde Fjord, Randers Fjord samt Stavns Fjord. Det er meget positivt, at
disse fjorde får en særlig mulighed for at nå forudsætningerne for at komme i god tilstand inden
2027.
Det er dog vigtigt, at den endelige aftale i Folketinget om Et Grønt Danmark også fortsat giver
kommuner indflydelse på, hvordan de lokale akutpakker skal sammensættes og udføres.
Kommunerne er helt centrale for gennemførslen af de enkelte projekter samt koordinering af
alle de lokale indsatser, som tilsammen bliver en af danmarkshistoriens største
arealomlægninger. Denne store opgave forudsætter økonomi til at drive arealomlægningen
ude i kommunerne, og at der er fuld dækning med nationale midler til opgaven, herunder
sammensætningen af arbejdspakker, inddragelse af eksperter, udførsel og koordinering af hele
indsatsen lokalt (herunder DUT midler).
3
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 76: Henvendelse af 29/10-24 fra Havsamarbejdet i Østjylland; Syv borgmestres ønsker til Grøn Trepart og Vandplanen
2928115_0004.png
29-10-2024
-
Nyt nationalt forum for kommunale havsamarbejder
Vi foreslår, at der oprettes et nyt nationalt forum af kommunale havpartnerskaber, som
rådgiver relevante ministerier om indsatser i de kystnære havområder, samt arbejdet med
forbedring af havmiljøet generelt. Forummet kan bestå af partnerskaber som Havsamarbejdet i
Østjylland, Limfjordsrådet, Sund Vejle Fjord, Naturpark Lillebælt, m.fl.
Vi foreslår samtidig, at Center for Marin Naturgenopretning får en plads i dette forum, hvilke vil
sikre den marinbiologiske faglighed.
Baggrunden er, at der i disse år igangsættes mange nye marine samarbejder, på tværs af
kommunerne. Her er det afgørende, at der deles viden og erfaringer, og at de kommunale
partnerskaber kan fungere som vigtige sparringspartnere til det nationale ministerniveau, så
nye regler og tilskudsordninger formes til at få størst mulig effekt på forbedringer i havmiljøet,
og sikres bedre lokal og regional forankring.
Vi uddyber gerne ovenstående ved et møde, og ser frem til at høre fra jer.
På vores fælles hjemmeside
www.havsamarbejdet.dk
kan I også læse mere om hvem vi er, og hvilke
initiativer, vi har sat i gang.
Med venlig hilsen
Havsamarbejdet i Østjylland
Michael Stegger Jensen
Formand for Havsamarbejdet i Østjylland
Borgmester i Syddjurs Kommune
Email: [email protected]
Kasper Bjerregaard, Borgmester i Norddjurs Kommune
Jacob Bundsgaard, Borgmester i Aarhus Kommune
Lone Jakobi, Borgmester i Odder Kommune
Marcel Meijer, Borgmester i Samsø Kommune
Ole Vind, Borgmester i Hedensted Kommune
Peter Sørensen, Borgmester i Horsens Kommune
Bilag 1:
Supplerende notat om kommunernes rolle i Aftale om et Grønt Danmark samt ”Akutpakken”
4
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 76: Henvendelse af 29/10-24 fra Havsamarbejdet i Østjylland; Syv borgmestres ønsker til Grøn Trepart og Vandplanen
2928115_0005.png
29-10-2024
Bilag 1:
Supplerende notat om
Kommunernes rolle i Aftale om et Grønt Danmark samt ”Akutpakken”
Havsamarbejdet ser en række vigtige forudsætninger for, at tankerne bag Den Grønne Trepart bliver en
succes:
1)
Behov for fuld national bevillig
af kommunal projektledelse m.v. i en længere årrække indtil
indsatserne er løst, og ikke blot 1-2 år, som de første kystvandråd har kørt. Erfaringerne fra oplandet til
Norsminde Fjord er, at mange gode forskningsprojekter og initiativer ikke føres videre til handling, når
der kun afsættes midler til projektledelse og koordinering i en kort årrække.
2)
Mulighed for lokalt tilpassede kystvandråd og samspil med VOS, Havsamarbejdet og vores Blåt
Råd,
så opgaverne løses i synergi, og ikke opgavemæssigt overlapper.
3) At
Kystvandrådene
ikke hindrer eller forsinker handling på det, vi kan gøre nu – prioritere udtagning
og indsatser på jorde, som er kortlagt til at være ringest til at holde på kvælstoffet.
4)
Kriterierne for tildeling af
midler i forlængelse af Den Grønne Trepartsaftale (Nu flyttet over i nyt
ministerium) bør ændres, så det ikke kun er reduktion af kvælstof til havet, som er styrende for, om en
kommune kan opnå midler. Klimatilpasning, vandhåndtering, næringsstoftilbageholdelse, rent
grundvand, CO2-reduktion og biodiversitet på land bør ligestilles som tildelingskriterier. Desuden er
der brug for, at vi har så simple projekttilskudsordninger som muligt, om som ikke modarbejder
hinanden. Det letter både kommuner, lodsejeres og styrelsernes arbejde.
Samtidig bør der ikke være forskellige lodsejererstatningsstørrelser i forskellige ordninger. Vi oplever
lodsejere, som har svært ved at overskue alle mulighederne, og som ikke vil indgå, da de venter på
(måske) endnu bedre erstatningspriser i nye ordninger.
5)
Tilskud til flere virkemidler, der reducerer tilledningen af kvælstof til havet:
Det er vigtigt, at der er attraktive tilskudsordninger for en bred pallette af virkemidler, så indsatsen kan
målrettes behovet for de enkelte kystvande.
Vi har et forslag til ny national tilskudsordning til ”små vådområder”:
En tilskudsordning til etablering af såkaldte ”små vådområder”, som supplerer ”minivådområderne”,
vil være et vigtigt tiltag til at se hurtige resultater. ”Små vådområder” er afbrydning af et mindre antal
dræn i lavninger, som involverer få lodsejere, giver stor kvælstofeffekt og en kort projektperiode.
Læs mere om små vådområder her:
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14052161/danmarks-
forste-fast-track-vadomrade-baner-vejen-for-hurtigere-udtagning-af-
landbrugsjord?publisherId=13561442&lang=da
6)
Multifunktionalitet
i landskabet: Den forestående historisk store arealomlægning bør samtænke
multifunktionalitet i landskabet, herunder integration i kommuneplanerne. Ellers vurderes det ikke
muligt at tilgodese stigende arealbehov i samfundet, hvor der ifølge Teknologirådet gennemsnitligt
planlægges for 40 % mere, end der er fysisk plads til i landskabet. Uden den multifunktionelle tilgang,
vurderes der at blive udtaget væsentligt flere landbrugsarealer af drift, hvilket samlet set bliver dyrere
for samfundet, og levner mindre plads til produktion af fødevarer i fremtiden.
5
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 76: Henvendelse af 29/10-24 fra Havsamarbejdet i Østjylland; Syv borgmestres ønsker til Grøn Trepart og Vandplanen
2928115_0006.png
29-10-2024
7)
Værktøj
Staten bør stille et værktøj til rådighed til helhedsudpegning, som vægter både biodiversitet, kvælstof,
klima og vandhåndtering. Når Helhedsplanen for hver kommune er lavet, er det lettere for lodsejerne
at levere.
8)
En akutpakke til miljøfremmede stoffer?
Der er kun ganske få kystvande, som opfylder kravet til god kemisk tilstand. Vi ved, at de
miljøfremmede stoffer kommer fra en lang række forskellige kilder, og det ikke er en simpel opgave at
løse. Vi savner her et bedre overblik over kommunernes rolle i arbejdet med at reducere
koncentrationen af miljøfremmede stoffer i havmiljøet. Vi anerkender, at kommuner og forsyninger har
et ansvar, i forhold til at rensningsanlæggene fremover kommer til at rense for miljøfremmede stoffer.
Nogle af de stoffer, som havner på rensningsanlæggene, kan måske reduceres ved at forbrugerne
anvender dem i mindre grad. Vil det være muligt at fremme indsatsen ved at lave
informationskampagner til borgerne, så alle ville kunne bidrage til sænke presset på havet?
Det vil derfor være gavnligt, hvis Miljøstyrelsen kunne levere en oversigt over status for arbejdet frem
mod god kemisk tilstand i alle kystvande. Hvor langt er vi fra målet, hvilke kilder er de væsentligste,
hvad mangler der af indsatser, og hvilke stoffer er de mest problematiske for dels menneskers
sundhed samt negative effekter for dyr og planter? Særligt effekter, som har betydning for arternes
overlevelse, vækst eller den økologiske balance i havet. Et eksempel her er tungmetaller, som
mindsker fiskenes evne til at optage ilt over gællerne. Dette kan sandsynligvis forværre effekten af
iltsvind, hvis der i forvejen er forringede iltmængder i vandet.
Vi ser frem til også at høre, hvilke politiske ambitioner og initiativer, der er sat i gang for at opnå god
kemisk tilstand i havet.
Ved kontakt til Havsamarbejdets sekretariat:
Torben Tran Ankjærø
Havmiljøkoordinator
Havsamarbejdet i Østjylland
Norddjurs, Syddjurs, Aarhus, Odder, Samsø, Horsens og Hedensted kommuner
T +45 23 47 51 50
E
[email protected]
www.havsamarbejdet.dk
6