Landmandselev, 23 år
Skidt fra en spæækalv
Jeg drømmer om at være landmand. Men hver dag bliver drømmen en lille smule mere
presset, jo mere viden jeg får om krav, reguleringer, beskatninger, afgifter, forudantagelser,
fejlinformationer til forbrugere, green-washing-elementer og jeg skal komme efter dig, som
det danske landbrug gang på gang bliver konfronteret med. Penge liderlige investorer som
opkøber fantastisk landbrugsjord – ja sågar jord som kunne have blevet til skov og vild natur
hvis det endelig skulle være taget ud af produktion – og plastre det til i solceller. Vindmøller
kan vi da arbejde med i det mindste. Jeg bliver så ufattelig mismodig og trist når det er den
virkelighed jeg møder. Jeg går på landbrugsskole nu, og her på skolen har vi heldigvis en lille
boble hvor vi sammen kan være urealistiske og tænke tanken om at blive selvstændige. Skrive
opgaver om opdigtede landbrug som har lige præcis hvad vi skal have på papiret og drømme
os lidt afsted. Alligevel slå det mig ofte, om den eneste realistiske levevej som uddannet
landmand virkelig er som lærer på en landbrugsskole? Jeg kender efterhånden så mange unge
energiske mennesker som vil være landmænd fordi de brænder for det og fordi de vil arbejde
med naturen, dyrelivet og det som virkelig giver mening – for os i hvert fald – at dyrke den mad
vi selv får på bordet. Af alle de landmænd – herunder også os under uddannelse – jeg kender,
er der ikke én eneste jeg har hørt om, som siger
jamen jeg vil være landmand for at ødelægge
den danske natur, sende sindssyge mængder af kvælstof ud i fjordene etc.
Vi vil jo arbejde
med
naturen. Men samtidig er det vigtigt også at erkende, at landbrug og natur er to forskellige
sider af samme sag på en måde. Landbruget er afhængig af naturen, og i dag er naturen også
temmelig afhængig af hvordan vi dyrker landbrug. Jeg er helt enig i, at vi skal have mere vild
natur i Danmark. Det skal vi uden tvivl. Men vi skal ikke ødelægge dansk landbrug, hverken
storbønder eller småskala. Jeg tror at småskala landbrug er en utrolig vigtig del af et mere
bæredygtigt landbrug i Danmark. Men det tror jeg også at storbønderne er. Vi kan ikke overleve
kun med én af dem. Vi må og skal kunne redde det danske landbrug. Kløften mellem by og
land er blevet så uendelig stor. Hvor mange inde i byen i sit lokale supermarked med en grøn
frisk bladsalat året rundt, har reelt set en fornemmelse for hvordan den grønne salat bliver
dyrket? Hvor mange 1000 km den bliver transporteret om vinteren for at stå frisk og grøn, eller
om den overhovedet nogensinde har set dagslys? Eller hvor mange forbrugere er enige i, at vi
selvfølgelig skal støtte dansk fødevareproduktion, og 5 minutter efter går ned og køber en
lammekølle i Rema fra New Zealand fordi den er billigere end den lammekølle fra Jyllands
hedeegne lige ved siden af? Men nu skal det jo ikke gå ud over den stakkels forbruger hele
tiden vel? Så kan vi måske kigge på Christiansborg, for de må da have en mening, det plejer de
som regel at reklamere med. Hvor mange af politikerne står og råber op om dansk landbrug
som en kæmpe synder i CO2-regnskabet eller at dansk landbrug er skyld i dansk farvands
død, men jeg gad godt at vide hvor meget rensningsanlægget kan rense spildevandet fra
husholdningen for alle de kemikalier fra vaskemaskiner, opvaskemaskiner, shampooer,
balsam, barberskum, tandpasta, lort og pis? Det synes jeg aldrig der bliver nævnt. Og nu vi er