MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 68
Offentligt

Anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel

Avanceret

bioraffinering og

kaskadeudnyttelse

Oktober 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel

– Avanceret bioraffinering og kaskadeudnyttelse

Oktober 2024

Ministeriet for Grøn Trepart

Vester Voldgade 123, 1552 København

ISBN: 97887-85315-00-7

Fotos: Colourbox

Layout: Maj Iversen Grafisk Studio

Publikationen kan downloades på

mgtp.dk

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel – Avanceret bioraffinering og kaskadeudnyttelse

Indhold

Forord

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Anbefalingerne i overskrifter

. . . . . . . . . . . . .

Indledning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bioøkonomi som en del af løsningen på

udfordringer med klima, miljø og biodiversitet

. .

Behov for nytænkning for brug af bioressourcer

. . .

Kulstof i bioøkonomien: ressource og udfordring

. . .

Reguleringsmæssige rammer

. . . . . . . . . . . .

Grøn bioraffinering og arealregulering

. . . . . . . . .

Godkendelsesprocesser i EU

. . . . . . . . . . . . . . .

Regulatoriske sandkasser

. . . . . . . . . . . . . . . .

Flagskibs- og demonstrationsprojekter

. . . . . . . . .

Dansk EU-formandskab og internationale samarbejder

Anbefalinger om reguleringsmæssige rammer

. .

Bio-industriel symbiose .

. . . . . . . . . . . . . . . .

Samlokalisering i biosektoren

. . . . . . . . . . . . . .

Symbiose-potentialet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Anbefalinger om bio-industrielle symbioser

. . .

Bioressourcer og teknologi

. . . . . . . . . . . . .

Fremtidens biobaserede løsninger

. . . . . . . . . . .

Potentialet fra skov og skovbrug

. . . . . . . . . . . . .

Byggematerialer og CO -lagring

. . . . . . . . . . . . .

Teknologiens kort- og langsigtede potentiale

. . . . .

Bioraffineringens middel-fraktion og emballage

. . . .

Kunstig intelligens og biosektoren

. . . . . . . . . . .

Anbefalinger om bioressourcer og teknologi

. . .

Kvantificering af bioøkonomien

. . . . . . . . . . .

Anbefalinger om kvantificering af bioøkonomien

2. afgrøde (supplerende afgrøde)

. . . . . . . . . .

Anbefalinger for 2. afgrøde (supplerende afgrøde)

. . .45

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel – Avanceret bioraffinering og kaskadeudnyttelse

Forord

Danmarks arealer og bioressourcer er knappe, og efter-

spørgslen på plads og ressourcer forventes kun at stige i

fremtiden. Det giver incitament til at optimere ressource-

udnyttelsen, fordi det både vil skabe øget effektivitet og

understøtte arealbehovet til blandt andet mere skov,

natur, biodiversitet og vedvarende energi på land. Et helt

centralt spørgsmål i fremtiden bliver derfor, hvordan vi

håndterer bioressourcerne mest effektivt og økonomisk

rentabelt.

Det Nationale Bioøkonomipanel har ad flere omgange

arbejdet med temaer inden for effektiv udnyttelse af

bioressourcer. Blandt andet i 2016 med anbefalinger til

håndtering af organisk affald

og havets bioressourcer

og senest i 2022 med anbefalingerne til bioressourcer i

den grønne omstilling.

Arbejdet med bioressourcer er

komplekst og skal betragtes fra mange forskellige

perspektiver for at sikre, at potentialet i ressourcerne

håndteres bedst muligt. Panelet fokuserer denne gang

på anbefalinger til avanceret bioraffinering og kaskade-

udnyttelse.

Kaskadeudnyttelse handler om at udnytte ressourcens

potentiale ved at bruge den i flere trin for at få mest

ud af den. For at kunne gøre det, bliver separering og

raffinering relevant. I processen kan der bruges både

mekaniske, biologiske, kemiske og termiske teknologier.

Samlet set kan processen frembringe vigtige byggeklod-

ser, der kan bruges i en række forskellige sektorer.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har i en analyse

for Det Nationale Bioøkonomipanel kortlagt 65 virksom-

heder i Danmark, der arbejder med forskellige typer af

bioraffinering. Nogle af virksomhederne har markeds-

klare produkter, mens andre er på et tidligere stadie.

Der

er dertil et stort udviklingspotentiale for de teknologier,

der ikke er markedsklare endnu, men som vil kunne

bidrage til at realisere det grønne og erhvervsmæssige

potentiale ved bioraffinering og kaskadeudnyttelse.

Det er panelets hovedbudskab, at der er stort potentiale

i at fremme og effektivisere kaskadeudnyttelse. Optime-

ret kaskadeudnyttelse ved hjælp af avancerede bioraf-

fineringsteknologier kan bidrage til, at bioressourcerne

anvendes effektivt og optager et mindre areal, så de store

potentialer for den grønne omstilling kan realiseres.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Forord

Anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel – Avanceret bioraffinering og kaskadeudnyttelse

Ophæng og baggrundsanalyser

Det Nationale Bioøkonomipanel blev relanceret som

en del af

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

(landbrugsaftalen) af 4. oktober 2021. Panelet skal i

perioden 2021-24 levere flere runder af anbefalinger, til

ét afgrænset tema ad gangen. Dette er panelets anden

runde af anbefalinger i perioden. Ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri har bedt Det Nationale Bioøkonomi-

panel om at udarbejde anbefalinger til, hvordan avanceret

bioraffinering og andre modeller baseret på cirkulær op-

gradering af biomasse understøttes og anvendes bedst

muligt, knyttet til princippet om kaskadeudnyttelse af

bioressourcer. Med 18 anbefalinger stiller panelet skarpt

på dette tema.

Anbefalingerne bygger primært videre på panelets tid-

ligere anbefalinger fra 2022, der udpegede udfordringer

og overordnede løsningsmetoder vedrørende udnyttel-

sen af bioressourcer. Panelet går denne gang i dybden

med specifikke tiltag, som regeringen kan anvende for

at understøtte en effektiv udnyttelse af landets bio-

ressourcer.

Med anbefalingerne leverer Det Nationale Bioøkonomi-

panel et væsentligt bidrag til regeringens fortsatte arbejde

med at implementere landbrugsaftalen og til det kom-

mende arbejde med at implementere en politisk aftale

med udgangspunkt i

Aftale om et grønt Danmark

(tre-

partsaftalen) af 24. juni 2024. Anbefalingerne adresserer

de store udfordringer, der knytter sig til landbrugets

grønne omstilling. Målet er at skabe betingelserne for en

win-win-situation, hvor den biobaserede erhvervssektors

konkurrenceevne og eksportmuligheder øges og får

beskæftigelsen til at stige samtidig med, at det klima- og

miljømæssige aftryk mindskes, biodiversiteten under-

støttes og de planetære grænser respekteres.

Til at understøtte arbejdet i Det Nationale Bioøkonomi-

panel er der udarbejdet to analyser. Aarhus Universi-

tet (AU) har i samarbejde med Københavns Universitet

(KU) leveret en kortlægning af potentialer og effekter

ved omlægning til afgrøder til grøn bioraffinering og DTU

har leveret en analyse af fremspirende bioraffinerings-

teknologier. Universiteternes analyser opsummeres kort

i faktabokse henholdsvis under kapitlerne ”Regulerings-

mæssige rammer” og ”Bioressourcer og teknologi”.

Panelet bemærker, at det ikke er undersøgt, om imple-

menteringen af visse af anbefalingerne vil kræve stats-

støttegodkendelse i henhold til EU’s statsstøtteregler.

Dette vil i givet fald være en nødvendig overvejelse i den

videre proces.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel – Avanceret bioraffinering og kaskadeudnyttelse

Anbefalingerne

i overskrifter

Der er 18 anbefalinger samlet i fem kategorier,

som svarer til kapitler i dokumentet.

Anbefalingerne udfoldes i kapitlerne.

Bioressourcer og teknologi

Reguleringsmæssige rammer

Prioritering af biobaserede teknologier

og forskning

Strategisk udnyttelse af bioressourcer

og håndtering af uensartet biomasse

Skovbrug og skovrejsning

Fremme af grøn bioraffinering i ny

kvælstofreguleringsmodel

Øget brug af biogene materialer

i byggeriet

Innovationsvenlig regulering og optimering

af godkendelsesprocesser i EU

Uddannelse, forskning og innovation

i anvendelsen af træ

Etablering af regulatoriske sandkasser

for bioøkonomi og biosolutions

Kulstofbinding i byggematerialer

Facilitering af dansk deltagelse i Circular Biobased

Europe Joint Undertaking (CBE-JU) projekter

Udnyttelse af middel-fraktioner og

undersøgelse af emballageafgift

Prioritering af bioøkonomi og biosolutions

under dansk EU-formandskab 2025

Etablering af dialogforum for AI

i bioøkonomien

Internationalt samarbejde: styrkelse af

bæredygtig udvikling og innovation

Kvantificering af bioøkonomien

Bio-industrielle symbioser

Styrkelse af beslutningsgrundlaget for

indsatser inden for bioøkonomien

Fjernelse af barrierer for samlokalisering af

bioraffineringsanlæg og partnerskaber

2. afgrøde (supplerende afgrøde)

Innovationsnetværk og

symbiosepotentiale

Udnyttelse af efterafgrøder

i bioøkonomien

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel – Avanceret bioraffinering og kaskadeudnyttelse

Indledning

Vi står i dag over for en række globale udfordringer og

kriser, som blandt andet omfatter klimaforandringer,

ressourceknaphed og tab af biodiversitet. Kriserne har

tendens til at forstærke hinanden i komplekse sammen-

hænge og dermed kræve nye tilgange og innovative løs-

ninger. Bioøkonomien og de store, uudnyttede potentialer

i bioressourcerne kan spille en vigtig rolle i at tackle

denne kompleksitet, fordi bioøkonomien integrerer for-

skellige metoder, sektorer og aspekter af samfundet og

naturen.

Det Nationale Bioøkonomipanel påpegede i sine seneste

anbefalinger fra 2022, at biogent kulstof i fremtiden

bliver en mangelvare. Panelet påpegede samtidigt, at

der for at standse tabet af biodiversitet og økosystem-

funktioner er behov for at afsætte flere arealer med stort

biodiversitetspotentiale til natur- og biodiversitetsformål.

Dertil understregede panelet behovet for, at produktionen

og udnyttelsen af bioressourcer på øvrige arealer øges.

Dette er fortsat en prioritet for panelet.

I sin tilbagemelding af 20. november 2023 på Det Natio-

nale Bioøkonomipanels anbefalinger fra 28. september

2022 har regeringen understreget, at disse giver et godt

afsæt for den videre udvikling af den grønne omstilling.

Regeringen fremhæver, at 2022-anbefalingerne under-

støtter mange af de initiativer, som gennemføres på

baggrund af landbrugsaftalen, herunder handlingsplaner

og strategier om blandt andet grønne proteiner, plante-

baserede fødevarer, ny reguleringsmodel for kvælstof

samt strategi for grønne jobs i landbruget og følge-

erhverv. Endvidere berører 2022-anbefalingerne en ræk-

ke regeringsinitiativer vedrørende natur og biodiversitet,

skovrejsning og udbygning af vedvarende energi. Endelig

anfører regeringen med henvisning til panelets anbefa-

ling om en national bioøkonomistrategi, at regeringen

vil vurdere behovet for en sådan på bagkant af igangvæ-

rende og kommende større processer med betydning for

landbrugspolitikken. Dette giver mulighed for, at kom-

mende anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanels

også kan indgå i vurderingen.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Indledning

Anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel – Avanceret bioraffinering og kaskadeudnyttelse

Med en holistisk tilgang til bioøkonomien fokuserer

Det Nationale Bioøkonomipanel ikke kun på enkeltstå-

ende aspekter, såsom produktion af biobaserede ma-

terialer, dyrkning af biomasse eller bioenergi, men på

at få hele den bioøkonomiske værdikæde til at hænge

sammen. Herunder med fokus på høj værditilvækst

og lavt spild og arealforbrug. Derfor er der brug for

en tværfaglig håndtering af blandt andet ressource-

forvaltning, klimahensyn, fødevareforsyningssikker-

hed og udvikling, alt imens økonomi, beskæftigelse,

biodiversitet samt sociale- og miljømæssige aspekter

integreres i de biobaserede løsninger.

Panelets tilgang vil give erhvervslivet mulighed for at

gribe nye innovationspotentialer og eksportmulig-

heder. Bioøkonomien er et område i stor vækst globalt,

og Danmark har et stærkt fundament for at høste er-

hvervsmæssige potentialer inden for bioøkonomien

med et stærkt forskningsmiljø, gode traditioner for sam-

arbejde mellem universiteter og erhvervsliv, verdens-

ledende virksomheder samt en underskov af dygtige

iværksættere .

5,6

Kaskadeudnyttelse og avanceret bioraffinering er to

centrale elementer i panelets tilgang til bioøkonomien.

Ved kaskadeudnyttelse af biomasse ses der på res-

sourcer og bioraffinering som en del af en proces,

hvor hvert trin maksimerer værdi og reducerer spild.

En rettidig og strategisk brug af kaskadeudnyttelse

og avanceret bioraffinering i bioøkonomien kan skabe

arbejdspladser, øge vækst og eksport samt fremme

den grønne omstilling ved at forlænge ressourcernes

brug. Dette vil også frigøre arealer til klima, natur og

biodiversitet. Ved at lægge fokus på

avanceret

bio-

raffinering prioriteres, hvordan biomasse kan ud-

nyttes så højt oppe i kaskadeudnyttelsens led som

muligt.

Princippet om kaskadeudnyttelse

I en kaskadeudnyttelse initieres processen med udvin-

ding af højværdiprodukter som sundhedsfremmende

produkter, fødevarer og farmaceutika fra biomas-

sen og foder . Efterfølgende udnyttes restprodukter

herfra til produktion af f .eks . materialer og kemi-

kalier, og det sidste restprodukt anvendes til f .eks .

energiproduktion og kulstof opfanges, anvendes

eller lagres . Ved at prioritere brugen af bioressourcer

til produkter med højere værdi først og derefter udnyt-

te restprodukter til produkter med lavere værdi, kan

der opnås maksimal ressourceeffektivitet. Produkter

i toppen af kaskadeleddene kan samtidig skabes fra

bunden af leddene ved brug af biomasse-byggesten,

f .eks . ved produktion af proteiner .

Avanceret bioraffinering

Mens kaskadeudnyttelse lægger fundamentet for en

systematisk udnyttelse af biomasse, omdanner bioraffi-

nering biomasse til en række produkter . Avanceret bio-

raffinering benytter hertil avancerede teknologier og pro-

cesser til at omdanne biomasse til højværdiprodukter .

Avanceret bioraffinering kan maksimere ressource-

udbytte og anvendelse ved at udnytte hele biomassen så

effektivt som muligt og minimere spild. Avanceret bio-

raffinering styrker processen i kaskadeudnyttelse ved

at inkorporere teknologier, der muliggør en mere alsidig

og effektiv brug af biomassen herunder f.eks. cellulose,

hemicellulose, lignin og proteiner, i produktionen m .m .

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Indledning

Anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel – Avanceret bioraffinering og kaskadeudnyttelse

Visualisering af

princippet

om kaskade-

udnyttelse

Anm.: Princippet om kaskadeudnyttelse kan beskrives

gennem værdiled. På venstre side viser pilene, hvordan

hvert trin i kaskaden producerer et restprodukt, der kan

udnyttes i det næste trin. På højre side illustrerer pilene,

hvordan biomassen, der består af biomasse-byggesten,

ændrer struktur og form gennem de forskellige trin i.

Kilde: Adapteret fra M Ambye-Jensen 2021.

En given proces kan omfatte alle led i kaskaden. Der er

dog også mulighed for, at sidestrømme fra andre forar-

bejdningsprocesser kan indgå undervejs i kæden.

Høj værdi

Opbygning

fra biomasse-

byggeklodser

Separation

ekstraktion på rå

biomasse

Nedbrydning

til biomasse-

byggeklodser

Lav værdi

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Indledning

Anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel – Avanceret bioraffinering og kaskadeudnyttelse

Kaskadeudnyttelse

i praksis

Arla Foods Ingredients:

Arla Foods Ingredients udnytter deres råvarer gennem

principper for kaskadeudnyttelse, hvor sidestrømme

fra nye produkter konstant forsøges værdiforøget.

Senest har Arla Foods Ingredients i samarbejde med

virksomheden ENORM, som producerer insektprotein

fra soldaterfluelarver, set et potentiale i at højne vær-

dien af en af deres flerafledte sidestrømme. Denne

sidestrøm, delaktoseret permeat (DLP) dannes under

adskillelsen af forkrystalliseret laktose fra vallepermeater

(mælk/valle → vallepermeat → laktose → DLP), og har hidtil

været brugt i biogasanlæg. Arla Foods Ingredients

leverer nu DLP som foder til ENORMs soldaterflue-

larver, og formår på den måde at højne værdien af

endnu en af deres sidestrømme til et produkt højere

oppe i kaskaden. Dette er et eksempel på, hvordan en

sidestrøm kan opgraderes via en biosolutiontilgang til

anvendelse højere oppe i kaskadeudnyttelsespyramiden,

der både øger den samlede værdi og bæredygtigheden

i produktionen.

BioRefine og Vestjyllands Andel:

Biorefine producerer årligt 1500 ton græsprotein af kløver-

græs og lucerne fra i alt 1000 ha lokale græsarealer.

Efter høst af det friske græs på marken transporteres

det til BioRefines anlæg, hvorefter græsset presses til en

grønsaft og en grøn fiber. Fra grønsaften udvindes græs-

proteinet, som kan erstatte importeret protein til dyre-

foder. Restproduktet fra proteinudvinding er en brunsaft,

hvilken sammen med den grønne fiber kan bruges til in-

put i biogasanlæg. Parrallet med dette arbejdes der på

udvikling af humant protein samt udnyttelse af fiber til

emballage og byggematerialer. BioRefine er dermed

et godt eksempel på en virksomhed, der udnytter bio-

raffinering til at udvinde højværdiprodukter af biomas-

sen, hvorefter resten af biomassen udnyttes længere

nede i kaskaden.

Vestjyllands Andel fokuserer på kaskadeudnyttelse af

biogen CO

som er en af de indsatsområder, hvor den

grønne omstilling af dansk landbrug kan bidrage til at

fremme både bæredygtighed og økonomisk effektivi-

tet. Virksomheden støtter og investerer bl.a. i biogas-

produktion i kraft af deres samarbejde med Danish Bio

Commodities. Samtidig har virksomheden iværksat en

række indsatser inden for udvinding af græsprotein til

anvendelse i dyrefoder, hvor restprodukterne herfra net-

op kan anvendes som biomasse til biogas. Ved at ud-

nytte biomasse effektivt og anvende restprodukter fra

fødevarer stræber Vestjyllands Andel efter at optimere

ressourceudnyttelsen.

Emmelev:

Emmelev raffinerer raps til forskellige produkter og

aftager imellem en tredjedel og halvdelen af den raps,

der dyrkes på op til 200.000 hektar dansk landbrugs-

jord. Virksomheden producerer rapsolie, biodiesel,

foderkager, protein og glycerin til fødevareindustrien.

Rapsprodukterne anvendes af fødevareproducenter,

lægemiddelindustrien, landmænd og transportsektoren.

I marts 2024 har Emmelev A/S investeret i fermenterings-

virksomheden Ferm Food for at optimere udnyttelsen af

”pressekagen”, som er restproduktet efter udvindingen

af olie. Ved at anvende kaskadeudnyttelse kan Emmelev

maksimere værdien af hver del af rapsen: først udvin-

des olie til højværdi-produkter, og derefter bliver rest-

produktet, pressekagen, optimeret ved fermentering

med mælkesyrebakterier, som gør pressekagen spiselig

for mennesker.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Bioøkonomi som

en del af løsningen

på udfordringer med

klima, miljø og

biodiversitet

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel – Avanceret bioraffinering og kaskadeudnyttelse

Bioøkonomi som en del af løsningen på udfordringer med klima, miljø og biodiversitet

Bioøkonomien rummer flere løsninger, der reducerer og

binder kulstof og fremmer biodiversitet. Drivhusgasser

kan reduceres gennem f.eks. øget kulstofbinding i plan-

ter og jord og ved fremme af cirkulære økonomiske tiltag.

Mere effektiv og helhedsorienteret udnyttelse af biores-

sourcerne kan frigøre produktionsarealer til natur, hvilket

understøtter biodiversiteten.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Bioøkonomi som en del af løsningen på udfordringer med klima, miljø og biodiversitet

Behov for ny-

tænkning for brug

af bioressourcer

En ansvarlig prioritering af bioressourcer har betydning

for klimapåvirkningen og samtidig vil fremtidens forven-

tede klima gøre Danmarks ressourceprioritering relevant,

fordi nordeuropæiske lande i fremtiden forventes at have

gode vækstforhold for bioressourcer sammenlignet med

andre lande i Europa.

Oven i det, ligger også et stort

erhvervsmæssigt potentiale i at udnytte nye muligheder

med bioressourcer.

Det Nationale Bioøkonomipanel noterer sig, at der er be-

hov for nytænkning af vores brug af bioressourcer herun-

der ved at indtænke avanceret bioraffinering og cirkulær

opgradering af biomasse i produktionen. Optimalt bliver

hele ressourcen benyttet til højværdi gennem f.eks. fer-

menteringsforædling. Hvis ikke det er muligt, bør princip-

pet om kaskadeudnyttelse følges, så bioressourcer først

benyttes til energiformål, når øvrig værdi er trukket ud i

de andre led i kaskadeudnyttelsen.

Lovgivningsmæssige ændringer kan hertil ændre ram-

mebetingelser for brug af bioressourcer og være med

til at forme, hvilket formål bioressourcer benyttes til.

Dansk brug af bioressourcer kan f.eks. blive påvirket af

ændringer i EU’s energiafgiftsstruktur. Med ”Fit for 55”

præsenterede Europa-Kommissionen i 2021 et revideret

energibeskatningsdirektiv som stadig forhandles. I den

reviderede afgiftsstruktur er der blevet foreslået mini-

mumssatser på afgifter på visse biobrændsler.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Bioøkonomi som en del af løsningen på udfordringer med klima, miljø og biodiversitet

Biosolutions

En underkategori af bioøkonomien, der kan være med til

at tackle klimaudfordringer, er biosolutions. Biosolutions

er, trods den engelske ordlyd, et begreb fra Danmark,

som dækker over bioteknologiske klima- og miljøløs-

ninger. Biosolutions repræsenterer bæredygtige løsnin-

ger, der anvender biobaseret materiale som enzymer

og mikroorganismer til fermenteringsprocesser og som

slutprodukter. Med andre ord er biosolutions udviklingen

af tekniske løsninger og produkter, der forudsætter en

bæredygtig udnyttelse af biologiske ressourcer, som bio-

økonomien søger at fremme.

Biosolutionsvirksomheder kan bl.a. fremstille proteiner

til tarmsunde fødevarer og foder som alternativ til kød

og importeret soja, erstatte kemiske plantebeskyttelses-

midler og gødning med grønne alternativer, forbedre næ-

ringsindhold, smag og tekstur i plantebaseret kost samt

forlænge holdbarheden af fødevarer. Derudover kan bio-

solutionsvirksomheder også producere produkter såsom

tekstiler, emballage og byggematerialer.

Europa-Kommissionen fremhævede i oktober 2023, at

biobaserede produkter kan erstatte fossilintensive pro-

dukter og spare op til 2,5 mia. tons CO2e hvert år i EU,

når vi når 2030.

Dette understreger potentialet for bio-

solutions.

Danske virksomheder er førende inden for biosolutions,

som bl.a. er særligt udbredt inden for avancerede føde-

varer, hvor vi har styrkepositioner inden for biobaserede

ingredienser og fermenteringsteknologi. Her anvendes

biosolutions bl.a. i fremstillingen af øl og ost.

Den dan-

ske biosolutionssektor baserer sig på stærke forsknings-

miljøer og en stærk international forankring med både

verdensledende virksomheder og dygtige iværksætter-

virksomheder. Danmark har dermed et stærkt fundament

for at skabe en ny dansk styrkeposition ved at bringe

danske løsninger i spil i Danmark og i udlandet.

Teknologisk Instituts Biosolutions Technology Center

skal støtte op om udviklingen af bæredygtige teknologier

og processer i landbrugs- og fødevaresektoren.

Ifølge en rapport fra Copenhagen Economics fra 2022,

vurderes markedet for danske biosolutions at kunne tre-

dobles frem mod 2030, hvor Danmark kunne opnå en

vækst til mere end 105 mia. kr. i globalt salg, hvis virk-

somhederne formår at holde fast i deres markedsandel.

Sektoren bidrager med 13 mia. kr. til BNP og sælger for

35 mia. kr. årligt, hvoraf 27 mia. kr. er eksport. Biosolu-

tions beskæftiger i dag ca. 6.800 personer i Danmark.

Fødevareindustrien og den industrielle bioteknologi ud-

gør 90 pct. heraf, store virksomheder (over 250 årsværk)

står for 85 pct. af de beskæftigede. Beskæftigelsen hos

underleverandører til biosolutionssektoren ligger på et

tilsvarende niveau. Med udgangspunkt i ovennævnte for-

ventninger til markedsvæksten vurderes det, at biosolu-

tionssektoren frem mod 2030 kan skabe omkring 7.000

nye arbejdspladser frem mod 2030.

17,18

Heraf forventes

de fleste nye jobs at ligge indenfor fødevareindustrien

(f.eks. fermentering, fødevarekulturer, ingredienser og

alternative proteiner) samt industriel biotek (f.eks. indu-

strielle enzymer).

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Bioøkonomi som en del af løsningen på udfordringer med klima, miljø og biodiversitet

Kulstof i bio-

økonomien:

ressource og

udfordring

Før den fossile tidsalder og det industrialiserede land-

brug var der en ligevægt mellem mængden af kulstof i

jorden og fluxen af kulstof i luften. Denne ligevægt er i

dag blevet forskudt til en større flux af kulstof i luften, som

følge af menneskets aktivitet. Fangst og lagring af kulstof

fra luften samt lagring ved omdannelse af biomasse ved

f.eks. pyrolyse, kan være et effektivt skridt i retning af at

sænke CO2-indholdet i atmosfæren. I landbrugsaftalen

indgår pyrolyse og lagring af biokul i f.eks. landbrugsjord

som en teknologi til at reducere landbrugets klimaaftryk.

I dag findes der eksempler på, at biokul anvendes i andre

lande som et gødningsprodukt og middel til jordforbed-

ring. Ved produktion af biokul dannes stoffer i pyrolyse-

processen, som er miljø- og sundhedsskadelige og kan

have betydning for anvendelsen af biokul, hvis koncen-

trationen er for høj. Samtidig er der ikke kendskab til

de miljømæssige og agronomiske effekter af langvarig

og udbredt anvendelse af biokul som klimavirkemiddel

i landbrugssektoren. Derfor er der behov for yderligere

forskning samt forsøg, der skal afklare indholdsstoffer i

biokul og langtidsforsøg med anvendelse af biokul under

praksisnære forhold.

Samtidig med fangst og lagring af CO2 fra biogent kul-

stof er der et ønske om yderligere at erstatte noget af

den fossile energi med biogent kulstof i form af bio-

brændstoffer og bioressourcer – materiale, som først og

fremmest kommer fra land- og skovbrug. Erstatningen

med biobrændstoffer og bioressourcer er en mulighed,

hvis de enkelte stoffer er tilgængelige, uden at man skal

bruge store mængder energi i at få dem mobiliseret.

For at bekæmpe klimaforandringerne er det nødvendigt

at reducere kulstofniveauet i atmosfæren. Med en for-

ventet mangel på kulstof i fremtiden, kan man ved hjælp

af teknologi både nyttiggøre det biologiske materiale fra

f.eks. landbruget samt kulstoffet i luften til at reducere

landbrugets udledninger af CO2e og få en helt ny og øko-

nomisk gavnlig udnyttelse.

Jordens økosystemer har til alle tider fungeret som en

cirkulær bioøkonomi, hvor fotosyntese omdanner solens

energi til de nødvendige ressourcer for livets opretholdel-

se. Moderne bioøkonomiske tiltag bygger på disse natur-

lige processer ved at anvende fotosyntetiske produkter

så effektivt som muligt. Selvom bioøkonomi ikke er et nyt

koncept biologisk, har vores afhængighed af den fossi-

le økonomi betydet, at der ikke har været tilstrækkeligt

fokus på bioøkonomiens potentiale. Vi står over for ud-

fordringen at balancere behovet for energi og ressourcer

med den begrænsede mængde biomasse, der produ-

ceres gennem fotosyntese. Dette gør det nødvendigt at

optimere udnyttelsen af disse ressourcer - f.eks. ved op-

timeret udnyttelse af alle biologiske rest- og sidestrøm-

me og recirkulering af kulstof - også selvom der ikke er

mangel på kulstof endnu.

Bioøkonomien og panelets anbefalinger fokuserer på ef-

fektiv anvendelse af det kulstof, der findes i biomassen

- men kulstof er både en vigtig ressource og udgør samti-

digt en udfordring. For der skal findes måder at reducere

kulstof i atmosfæren på, samtidig med at vi har brug for

kulstofressourcen til forskellige formål på jorden, såsom

materialer, byggeri og energi. F.eks. må fly- og skibstrafik

i en lang årrække forventes at være afhængig af flydende

brændstof. Biobaserede brændstoffer vil her kunne med-

virke til at fortrænge fossil energi.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Reguleringsmæssige

rammer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Reguleringsmæssige rammer

Inden for rammerne af bioøkonomien spiller incitamenter

en afgørende rolle i at forme aktiviteter og fremme

bæredygtig udvikling. Økonomiske og regulerings-

mæssige incitamenter styrer aktiviteter inden for bio-

økonomien, og motiverer aktører til at træffe ansvarlige

valg og investere i innovative løsninger. Innovativ ud-

nyttelse af biologiske ressourcer kræver en veldefineret

ramme for at sikre både økonomisk vækst og ansvarlig

praksis med positiv indvirkning på biodiversiteten, klima,

miljø og beskæftigelsen.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Fremme af grøn bioraffinering i ny kvælstofreguleringsmodel

Reguleringsmæssige rammer

Grøn

bioraffinering

og areal-

regulering

I forhold til f.eks. grøn bioraffinering er både areal-

reguleringen af landbruget sammen med incitamenter

i form af afregningsprisen på græs til bioraffinering

afgørende for landbrugets omlægning af landbrugs-

arealer til dyrkning af afgrøder til afsætning til bioraffinering.

Det Nationale Bioøkonomipanel noterer sig, at der i hen-

hold til landbrugsaftalen skal udarbejdes en ny kvælstof-

reguleringsmodel, og at denne kan få væsentlig betyd-

ning for det fremtidige afgrødevalg og arealanvendelse.

Panelet finder det endvidere væsentligt, at produktion af

grøn biomasse prioriteres på de forventede kommende

ekstensiverede landbrugsarealer og henviser til indsat-

sen: ”støtte til øvrig arealomlægning, herunder vådom-

råder og ekstensivering” under Danmarks Grønne Areal-

fond i

Aftale om et Grønt Danmark.

Muligheder for at øge landbrugets produktion

af biomasse til grøn bioraffinering under

hensyntagen til miljø og klima

Københavns Universitet (KU) og Århus Universitet

(AU) har sammen leveret en udredning til Det Natio-

nale Bioøkonomipanel, der kortlægger produktions-

potentialerne og effekterne ved en omlægning til

dyrkning af afgrøder til grøn bioraffinering.

En omlægning til græsdyrkning medfører flere

positive effekter ifølge kortlægningen. Udover større

input til bioraffineringsanlæg medfører græsdyrk-

ning en reduktion af både kvælstofudvaskningen

og klimabelastningen fra dyrkningen af jorden, fordi

der sker en opbygning af kulstof i jorden .

I udredningen fra AU og KU leveres der konkrete

bud på, hvor mange hektar landbrugsareal der kan

omlægges til græs til bioraffinering ved forskelli-

ge afregningspriser for græs og under forskelligt

reguleringstryk på kvælstof . I udredningen angives

i flere scenarier antal tons produceret tørstof i bio-

masse for konventionelt drevne arealer og den geo-

grafiske placering af produktionen af græs til bio-

raffinering for fire udvalgte kystvandoplande med

udgangspunkt i vandområdeplanerne for perioden

2021-27. Effekten i reduceret kvælstofudledning og

drivhusgasudledningen opgjort som CO

-ækviva-

lenter (CO

e) opgøres .

Rapporten fremhæver særligt, at arealandelen med

græs til bioraffinering vil være størst i kystvand-

oplande, hvor der bliver dyrket en del græs til grov-

foder i forvejen . Ved en græspris på omkring 1 .400

kr . pr . ton tørstof viser resultaterne, at det kan for-

ventes, at 20-25 pct . af arealet vil blive anvendt til

græs til bioraffinering. Universiteterne fremhæver

også, at der på mere lerede jorde ikke vil være den

samme tilbøjelighed til at dyrke græs til de samme

priser . Her er konkurrencen fra kornafgrøder større .

Universiteterne anfører, at det oftest er marginal-

jorde, der er mest relevante i forhold til omlægning

til græs . Derfor udgør tilskudsordninger til eksten-

sivering og braklægning en konkurrence til omlæg-

ning til græs .

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Innovationsvenlig regulering og optimering af godkendelsesprocesser i EU

Reguleringsmæssige rammer

Godkendelses-

processer i EU

Biosolutionsvirksomheder og andre virksomheder der

arbejder med produkter baseret på cirkulær opgrade-

ring, møder i dag regulatoriske barrierer i arbejdet med

deres projekter. Det gør sig gældende både i demon-

strationsfasen, og når produkter skal kommercialise-

res. Udfordringer kan eksempelvis opstå, når rammerne

er uklare, komplekse eller ikke tilpasset nye teknologiske

muligheder.

Biosolutionssektoren i Danmark og EU er udfordret af,

at de europæiske rammevilkår i flere sammenhænge

ikke giver ligeså attraktive muligheder som i eksempel-

vis USA og Kina. Der er f.eks. langt kortere sags-

behandlingstider på godkendelse af nye biosolutions-

løsninger i USA, hvor man også tilbyder udenlandske

biosolutionsvirksomheder attraktive vilkår og hjælp til

at etablere sig. USA understøtter også virksomheder

gennem initiativer som bl.a. at udvide den nationale

biomanufacturing infrastruktur til at producere alle bio-

teknologiprodukter internt i USA, at støtte en robust

forsyningskæde, samt ved opkvalificering af arbejds-

kraften inden for bioteknologi og biomanufacturing.

I Danmark oplever sektoren, at komplekse og lange

processer medfører en stor økonomisk og administrativ

byrde for virksomhederne og hæmmer innovationen.

Godkendelse af bioteknologiske løsninger er i visse til-

fælde tilrettelagt i forhold til mere konventionelle tekno-

logier og dermed forældede. Særligt i de øverste led af

kaskaden er der udfordringer med regulering i EU, når det

omhandler produkter til human konsum, der er under-

lagt både ressource- og tidskrævende godkendelses-

procedurer. Det gælder eksempelvis genmodificering af

planter og mikroorganismer, hvori der indsættes frem-

med DNA, som er underlagt GMO-direktivet.

Siden direktivets vedtagelse i 2001 er der sket store tek-

nologiske og videnskabelige fremskridt inden for gen-

modificering, som nu kan gøres langt mere effektivt og

sikkert end førhen og ofte uden indsættelse af fremmet

DNA. Derfor fremsatte Kommissionen i juli 2023 forslag

til ny EU-regulering

af planter

frembragt ved hjælp af

visse nye genomteknikker. Forslaget forventes at optimere

planteproduktion til fødevarer og foder og indebærer der-

for store potentialer for bioøkonomien samlet set. Der er

desuden varslet et nyt forslag på EU-regulering

af mikro-

organismer

frembragt med visse nye genomteknikker.

Der er også tydelige udfordringer med godkendelsen af

nye fødevarer gennem den såkaldte novel food-forord-

ning fra 2015. Det tager typisk to år at få godkendt en ny

fødevare, og det kan også tage betydeligt længere tid.

Der kan nævnes flere eksempler på procedurer i forbin-

delse med novel food-forordningen, der vurderes at være

både usammenhængende og unødigt tidskrævende. Et

eksempel er klassifikationen af svampe, hvor produkter

udvundet fra myceliet fra en svamp, der er blevet indtaget

i mange år og dermed allerede er novel food-godkendt,

kan være genstand for en ny godkendelse efter forord-

ningen. Et andet eksempel er planteprotein fra rapskager

og fermenteret raps. Selvom raps har været anvendt som

fødevare mange år, bliver planteproteinet fra rapskager

og fermenteret raps produceret ved hjælp af nye teknolo-

gier og produktionsprocesser. Planteproteinet bliver der-

for ramt af et forsigtighedsprincip og skal godkendes på

ny under forordningen.

Erhvervet fremhæver ligeledes den væsentlig længere

sagsbehandlingstid i EU på godkendelsen af biopestici-

der, som kan tage op til 8 år, mens det i f.eks. USA kun

tager 2-3 år.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Etablering af regulatoriske sandkasser for bioøkonomi og biosolutions

Reguleringsmæssige rammer

Regulatoriske

sandkasser

I en række sektorer har man, for at understøtte udvikling

og test af fremtidens nye løsninger, etableret organisa-

toriske rammer for fast dialog, såkaldte regulatoriske

sandkasser, mellem virksomheder og myndigheder om

udfordringer omkring den eksisterende regulering. For

virksomhederne eller organisationen bag projektet skaber

regulatoriske sandkasser gode vilkår for at teste

og demonstrere nye produkter og teknologier, uden at

komme på kant med reguleringen. For myndigheden

indebærer regulatoriske sandkasser en anledning til at

blive klogere på de reguleringsmæssige implikationer

og forstå, hvilke udfordringer virksomhederne oplever.

Det giver på den måde myndigheder en mulighed for at

justere rammebetingelserne efter behov og understøtte

en mere tidssvarende regulering for de nye løsninger

i fremtiden.

Regeringen har med iværksætteraftalen

Et iværksætter-

land i verdensklasse

fra juni 2024, afsat midler til etable-

ring af regulatoriske sandkasser inden for danske styrke-

positioner, f.eks. biosolutions.

Der findes ikke en egentlig definition af, hvad en regula-

torisk sandkasse er, men Erhvervsstyrelsen har lavet en

kortlægning, der identificerer to hovedtyper:

Sandkasser til samarbejde mellem virksomheder og

myndigheder:

Disse sandkasser giver virksomheder mulig-

hed for at udvikle, teste og validere nye teknologier og

produkter i tæt samspil med myndigheder, som vejleder

dem i relevant lovgivning. Et typisk forløb varer op til seks

måneder og indeholder møder, workshops og hjælp til at

identificere reguleringsudfordringer.

Sandkasser til teknologier, der kræver lokal test og

demonstration:

Disse sandkasser giver virksomheder

mulighed for at teste og demonstrere teknologier på en

konkret lokalitet i en begrænset periode, hvor eksiste-

rende regulering ellers ville stå i vejen. Dette kan kræve

midlertidig dispensation fra regulering, ofte via innovati-

onshjemler eller testzoner i lovgivningen.

Etableringen af regulatoriske sandkasser og grønne

teknologier kan blive understøttet af Europa-Kommis-

sionens Net-Zero Industry Act (NZIA). Med vedtagelsen

af forordningen, i juni 2024, skal alle EU-medlemslande

kunne oprette regulatoriske sandkasser for innovative

grønne teknologier, når en virksomhed anmoder om

det. Hertil skal der senest ni måneder efter NZIA træder

i kraft etableres et nationalt kontaktpunkt til at håndtere

anmodningerne. Virksomheder får samtidig mulighed

for midlertidigt og efter behov at få dispensation fra

udvalgte regler, såfremt der er hjemmel i den relevante

nationale sektorlovgivning. Medlemslandene kan des-

uden af egen drift vælge at etablere regulatoriske sand-

kasser. Et eksempel på en teknologi på bioøkonomi-

området, som NZIA støtter, er bioteknologiske klima- og

energiløsninger.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Facilitering af dansk deltagelse i Circular Biobased Europe Joint Undertaking (CBE-JU) projekter

Reguleringsmæssige rammer

Flagskibs- og

demonstrations-

projekter

Innovationskraften i Danmark er generelt betydelig for

nye projekter i den biobaserede sektor, og er i høj grad

drivende for de små og mellemstore virksomheder

(SMV’er), som har et stort erhvervspotentiale i for at

skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Virksomheder

i den biobaserede sektor har typisk behov for at demon-

strere nye løsninger i større skala på et tidligt tidspunkt,

hvilket forudsætter adgang til test-, demonstrations- og

udviklingsfaciliteter (TDU). Disse faciliteter er dog meget

omkostningsfulde at anskaffe for virksomhederne og er

i utilstrækkeligt omfang tilgængelige i regi af universi-

teter og lignende, hvilket skaber en barriere for særligt

SMV’erne. Danske virksomheder har været nødsaget

til at opsøge test- og demonstrationsfaciliteter i udlan-

det, hvilket fordyrer og forlænger processen frem mod

markedsintroduktion. På den baggrund er der i regi af

Erhvervsfyrtårnet for Biosolutions med finansiering fra

bl.a. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse etableret

fem nye faciliteter til test og demonstration af biosolu-

tions (biofermentering og bioraffinering) hos FermHub

Zealand, Teknologisk Institut, DTU, RUC og 21stBio.

Innovations- og erhvervspotentialet for bioprojekterne

kan understøttes yderligere ved at arbejde for at få flere

af disse anlæg bygget i Danmark og anlæg i større ska-

la. Bioraffineringsanlæg i form af demonstrationsanlæg

og flagskibs-anlæg er i den sammenhæng afgørende

trin i udviklingen og implementeringen af bioraffinerings-

teknologier. Demonstrationsanlæg har typisk til formål at

demonstrere opskalering fra prototype til markedsklart

produkt og har et lavere technology readiness level (TRL)

end flagskibsprojekter, der fungerer som first-of-its-kind

bioraffineringsanlæg. Et eksempel på et dansk demon-

strationsanlæg for bioraffinering, findes hos Teknologisk

Institut, som oplever stor interesse fra virksomheder til at

teste produktion og processer. Bioraffineringsanlæggene

kan fungere som et samlingssted for bioøkonomisk

innovation, herunder sikre de nødvendige kompetencer

i arbejdet.

Nye danske demonstrationsanlæg og flagskibsprojek-

ter kan medfinansieres under EU-programmet Circular

Biobased Europe Joint Undertaking (CBE-JU). CBE-JU

opererer under Horizon Europe’s regler fra 2021-2031.

Ansøgningsprocessen for projekterne under CBE-JU er

omfattende og tidskrævende. Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet har derfor i dag en ordning kaldet EU-

opStart, der yder støtte til at skrive ansøgninger til

Horizon Europe, herunder CBE-JU. Ordningen dækker

75.000-100.000 kr. til bl.a. konsulentydelser. som er

noget af det, der efterspørges af virksomhederne selv.

Ordningen differentierer dog ikke mellem store og små

projekter, hvilket er problematisk i forhold til den pro-

cestunge ansøgning til de store CBE-JU projekter, hvor

100.000 kr. er langt fra nok.

Det Nationale Bioøkonomipanel noterer sig, at Danmark

er blandt de lande, der ikke har et flagskibsprojekt, og

dermed et medfinansieret flagsibsanlæg under ord-

ningen i CBE-JU, men at Danmarks tre første CBE-JU-

demonstrationsprojekter er i proces. Et demonstra-

tionsprojekt gennemfører evalueringer af processer i

demoskala, så man kan vurdere en forretningsplan for

et egentligt anlæg. Demonstrationsprojekterne bliver

gennemført under projekterne Rural BioReFarmeries,

BRILIAN og Zest. Det førstnævnte anvender og udvikler

en demoplatform for grøn bioraffinering på AU Viborg,

som har været i brug siden 2019, mens de to sidst-

nævnte projekter vil få gennemført demonstrations-

forsøg i Taastrup på Teknologisk Institut, som leder den

danske indsats i begge projekter.

Den omfattende ansøgningsproces til Horizon Europe

anses for at være årsagen til, at danske aktører ikke sø-

ger flagskibsprojekterne. En højere mulig bevilling fra

EUopStart til danskledede projekter, vurderes at kunne

øge incitamentet for danske aktører til at søge flagskibs-

projekterne i CBE-JU.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Prioritering af bioøkonomi og biosolutions under dansk EU-formandskab 2025

Internationalt samarbejde: styrkelse af bæredygtig udvikling og innovation

Reguleringsmæssige rammer

Dansk EU-

formandskab og

internationale

samarbejder

I andet halvår af 2025 har Danmark formandskabet i

EU. Det er samme år, som EU’s bioøkonomistrategi skal

revideres, og Europa-Kommissionen har tilkendegivet, at

strategien med fordel kan præsenteres på en internatio-

nal konference under dansk formandskab. På konferen-

cen kan man samtidig markere 20-året for EU’s første

strategi. Ligeledes forventes det, at en ny Biotech Act

skal fremsættes i 2025. Danmark er førende inden for

bioøkonomi og biosolutions og det danske formand-

skab er en enestående mulighed for at sætte styrket

fokus på området og adressere de barrierer, som frem-

hæves af erhvervet, herunder f.eks. behovet for mere

innovationsvenlig regulering og hurtigere godkendelser.

I arbejdet med EU’s Bioøkonomistrategi er der særskilt

behov for at fokusere på muligheden for at harmonisere

datagrundlaget og standarder på tværs af EU-landene.

Danmark står stærkt i forhold til den datakvalitet, der lig-

ger til grund for angivelse af effekten af bioøkonomi og

biosolutions. Danmark kan derfor med fordel spille ind

med, hvordan bioøkonomien og harmonisering af data-

grundlaget for bioøkonomitiltag kan bidrage til udvikling,

konkurrencekraft og vækst i den grønne omstilling og

sætte fokus på vigtigheden af europæisk vidensdeling

og videns-udvikling inden for bedre brug af de biologiske

ressourcer.

Ud over en central rolle i det europæiske bioøkonomiske

landskab, er der et behov for at styrke Danmarks inter-

nationale samarbejde i form af en mere struktureret og

strategisk tilgang. Mange lande med store landbrugsare-

aler og biologiske ressourcer står over for udfordringer,

hvilket skaber en mulighed for at dele løsninger og tekno-

logier til håndtering af bl.a. effektiv udnyttelse af rest- og

sidestrømme, der kan være til fordel for alle involverede

parter. En styrkelse af det internationale bioøkonomiske

samarbejde kan sigte mod at adressere klimaforandrin-

ger, der truer landbrugsproduktion, fødevareforsyning og

indkomstgrundlag for parterne og som samtidig kan bi-

drage til løsninger, der har global frem for lokal effekt. Der

er i regi af Erhvervsfyrtårnet for Biosolutions fokus på at

styrke internationalisering og synliggøre erhvervsfyrtårnet

som et globalt knudepunkt for biosolutions, der kan til-

trække iværksættere, virksomheder, investeringer og

arbejdskraft fra hele verden. Herunder er der bl.a. igang-

sat en markedsføringsindsats i samarbejde med Invest

in Denmark, hvor der f.eks. udarbejdes en fælles kerne-

fortælling for biosolutions og det danske innovations- og

iværksætterøkosystem.

Det Nationale Bioøkonomipanel noterer sig, at der i

Aftale om et Grønt Danmark

indgår nedsættelse af et

ekspertudvalg, der skal udkomme med en rapport, der

beskriver en mulig dansk overordnet vision for kaskade-

udnyttelse af kulstof opsamlet i landbrugsafgrøder og

opsamling af det biogene CO

fra biogas samt komme

med konkrete anbefalinger til initiativer, der kan bidrag

til at styrke Danmarks position på området. Resultatet af

ekspertudvalgets arbejde vil kunne danne baggrund for

arbejde med bioøkonomi under dansk formandskab og i

internationale samarbejder.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Reguleringsmæssige rammer

Anbefalinger

om regulerings-

mæssige

rammer

Innovationsvenlig regulering og

optimering af godkendelsesprocesser i EU

Det Nationale Bioøkonomipanel anbefaler, at

Danmark arbejder for en innovationsvenlig

regulering samt hurtigere og tidssvarende

godkendelsesproces for eksempelvis nye føde-

varer, biopesticider animalske biprodukter og

lignende i EU. Herunder arbejde for at novel

food-godkendelse af en fødevare i ét land sam-

tidig indebærer godkendelse i nabolande. End-

videre bør det afsøges, om der er potentiale

for at optimere godkendelsesprocesserne for

biosolutions på nationalt niveau, evt. i en fast-

track ordning for særligt definerede og afgræn-

sede produkter. Herunder kan der arbejdes for

bedre vejledning og smidigere veje gennem det

samlede ansøgnings- og godkendelsesforløb.

Etablering af regulatoriske sandkasser

for bioøkonomi og biosolutions

Det Nationale Bioøkonomipanel anbefaler, at

etableringen af et kontaktpunkt for regulato-

riske sandkasser i medfør af EU-forpligtelsen

under Net-Zero Industry Act (NZIA) prioriteres

højt og administreres i tæt tværministerielt

samarbejde, hvor virksomhederne har adgang

til relevante kompetencer inden for bioøkonomi

eksempelvis fødevaresikkerhed. Panelet note-

rer sig, at regeringen med iværksætteraftalen

Et iværksætterland

i verdensklasse har afsat

midler til etableringen af sandkasser inden for

styrkepositioner og anbefaler i forlængelse her-

af, at der igangsættes regulatoriske sandkas-

ser inden for bioøkonomi og biosolutions i tæt

samarbejde med ressortmyndighederne.

Fremme af grøn bioraffinering

i ny kvælstofreguleringsmodel

Det Nationale Bioøkonomipanel anbefaler, at

en kommende ny reguleringsmodel for kvælstof

understøtter multifunktionel arealanvendelse

til vedvarende energi, og omlægning til fler-

årige afgrøder til grøn bioraffinering, herunder

at klimaeffekter ved omlægning indregnes.

Disse arealer kan fastholdes i landbrugsdrift,

men med et langt lavere tab af næringsstoffer

og forbrug af pesticider samtidig med, at der

bygges kulstof op i jorden. De lavbundsarealer,

der udtages til bl.a. ekstensivering kan blandt

andet anvendes til vedvarende energi, samtidig

med at de understøtter dobbelt formål: Dels

naturpleje, der understøtter højere biodiversitet

og mindsker risiko for f.eks. brændenælder

over hele området; dels at øge mængden af

råvarer til enten grønne bioraffinaderier eller til

biogas (afhængig af kvaliteten).

Facilitering af dansk deltagelse

i Circular Biobased Europe Joint

Undertaking (CBE-JU) projekter

Det er Det Nationale Bioøkonomipanels øn-

ske, at der stræbes efter at få et CBE-JU flag-

skib placeret på dansk jord. Panelet anbefaler

derfor, at det mulige tilskud i ordningen EUop-

Start til at skrive ansøgninger til store projekter

såsom CBE-JU, sættes op fra det nuværende

beløb på 75.000-100.000 kr. til 500.000 kr. for

danskledede projekter.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Reguleringsmæssige rammer

Internationalt samarbejde: styrkelse af

bæredygtig udvikling og innovation

Det Nationale Bioøkonomipanel anbefaler, at

det internationale bioøkonomiske samarbejde

styrkes gennem strategiske samarbejder med

lande og regioner, der har land, landbrugsjord

og udfordringer i stor skala med fokus på at

fremme bæredygtig udvikling og teknologiske

løsninger inden for bioøkonomi og biosolutions.

Et sådant samarbejde kunne f.eks. omfatte

lande som Australien, Brasilien, Mexico, Indien

og potentielt Kina eller hele regioner, som

f.eks. Afrika. Samarbejdet bør involvere rele-

vante vidensinstitutioner og forskningscentre

fra involverede parter med det formål at udvikle

teknologier til effektiv og bæredygtig udnyt-

telse af biologiske ressourcer, herunder agro-

industrielle sidestrømme og afgrøderester.

Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt

i eksisterende partnerskaber og myndigheds-

samarbejder, og Det Nationale Bioøkonomi-

panel foreslår, at regeringen inviterer bran-

chen til en drøftelse af, hvordan indsatsen

kan styrkes. Indsatsen koordineres med det

igangværende arbejde for internationalisering

og synliggørelse i regi af Erhvervsfyrtårnet for

Biosolutions.

Prioritering af bioøkonomi og biosolutions

under dansk EU-formandskab 2025

Det Nationale Bioøkonomipanel anbefaler,

at Danmark under dansk EU-formandskab i

andet halvår 2025 prioriterer biosolutions og

bioøkonomi højt. Danmark bør engagere sig i

udmøntningen af EU-Kommissionens Biotech

og Biomanufacturing Initiativ og sikre ambi-

tiøs fremdrift i den annoncerede Biotech Act

samt arbejdet med EU-Kommissionens revide-

ring af den europæiske bioøkonomi-strategi.

Danmark skal arbejde for tidlig dansk interessent-

inddragelse i arbejdet med EU’s bioøkonomi-

strategi, der bør indeholde en konkret imple-

menteringsplan samt de nødvendige harmoni-

seringstiltag omkring datagrundlaget for ud-

vikling og implementering af de mest optimale

bioøkonomitiltag.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Bio-industriel

symbiose

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Bio-industriel symbiose

I naturen er biologiske symbioser afgørende for økosy-

stemers funktion og stabilitet. Organismer som planter,

svampe, bakterier og dyr danner komplekse netværk af

samarbejde, hvor hver art bidrager til at opretholde ba-

lance og fremme vækst. Bioindustrielle symbioser base-

rer sig på samme princip. Ved at skabe synergier og ud-

nytte komplementære ressourcer på tværs af forskellige

sektorer kan industrierne mindske deres aftryk på klima

og miljø, skabe mere plads til natur og biodiversitet samt

skabe arbejdspladser og værdiskabelse.

Bio-industrielle symbioser betegner samarbejdet mel-

lem en klynge af virksomheder, hvor biomasse, rest- og

sidestrømme samt biprodukter bliver værdifulde ressour-

cer, der cirkuleres efter deres bioøkonomiske potentiale.

Den teknologiske rygrad i bio-industrielle symbioser er

avanceret bioraffinering, fordi det muliggør, at én virk-

somhed kan nyttiggøre en andens virksomheds rest- og

sidestrømme. Det kan være til højværdiprodukter som fø-

devarer og ingredienser med bl.a. sundhedsfremmende

egenskaber eller produkter længere nede i kaskadeud-

nyttelsen. Resterne fra én virksomheds produktion bliver

til input i en andens, hvilket skaber en symbiotisk kaska-

de. Symbioser kan også være værdikæde-kooperativer,

hvor f.eks. avlere går sammen om at udvikle fermente-

ringssubstrater til tank-produktioner, der bygger på rester

og sidestrømme. Ofte er virksomhedernes materielle pro-

duktionsanlæg samlokaliseret for at reducere transport-

omkostninger, muliggøre at infrastruktur kan deles og for

at sikre en effektiv rørføring.

Bioindustrielle symbioser mellem virksomheder kan

samtidig være med til adressere udfordringer med ka-

pitalomkostninger, der ofte begrænser mulighederne

i overgangen fra demonstrationsfasen til kommercielt

brug af innovative teknologier eller processer. Kapita-

lomkostningerne kan være betydelige, hvilket kan være

en hindring for virksomhederne. Ved at deltage i bioindu-

strielle symbioser kan virksomhederne dele omkostnin-

gerne ved investeringer i fælles infrastruktur, teknologier

eller ressourcer. I Danmark har vi allerede gode erfaringer

med symbioser med Kalundborg Symbiosen, som har til-

trukket sig opmærksomhed verden over. I EU sammen-

hæng har der længe været fokus på industriel symbiose

og samlokalisering. EU anser industrielle symbioser for at

være centrale i deres strategier for ressourceeffektivitet

og overgang til cirkulær økonomi.

Der er f.eks. det EU-fi-

nansierede CORALIS-demonstrationsprojekt, der imple-

menterer industrielle symbioser i udvalgte EU-medlems-

stater. Pilotprojektet Lighthouse: Frövi under CORALIS vil

benytte varmen fra pulp- og papirindustri i et nærliggende

drivhus. Projektet tester samtidig opgraderingen af CO

til en kvalitet, der kan understøtte algeavl og power-to-X

teknologier.

Herudover har Frankrig, Belgien og Italien haft succes med

at udnytte mulighederne for at fremme industrielle sym-

bioser og bioøkonomien gennem målrettet udnyttelse af

EU´s Regionalfond og Den Europæiske InvesteringsBank

(EIB). De tre lande har benyttet de to organer til investerin-

ger i anlæg og infrastruktur, der understøtter rentabiliteten

inden for bioøkonomien. Der gøres dog opmærksom på,

at rammerne for, hvad midler fra EU’s Regionalfond kan

anvendes til, varierer på tværs af medlemslande. Regional-

fondsprogrammet forhandles mellem Danmark og Euro-

pa-Kommissionen inden for et fælles regelsæt. Det nuvæ-

rende program blev godkendt af Europa-Kommissionen i

2022 og gælder til og med 2027. Programændringer skal

på samme måde forhandles og godkendes inden for de

gældende EU-regler og økonomiske rammer. I Danmark

betyder rammerne i den nuværende periode, at der kun i

begrænset omfang kan støttes relevant infrastruktur i for-

bindelse med cirkulære værdikæder. Det er f.eks. muligt at

støtte udvikling og etablering af test- og demonstrations-

faciliteter. I Danmark udmønter Danmarks Erhvervsfrem-

mebestyrelse størstedelen af samhørighedsmidlerne, her-

under EU’s Regionalfond, via erhvervsfremmesystemet,

der understøtter danske SMV’er og iværksættere.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Fjernelse af barrierer for samlokalisering af bioraffineringsanlæg og partnerskaber

Bio-industriel symbiose

Samlokalisering

i biosektoren

Særligt for områder uden for byerne kan samlokalisering

være med til at skabe nye jobmuligheder, fordi flere indu-

strier kan samles tæt på primærerhvervene, hvilket gør

områderne mere økonomisk modstandsdygtige og bære-

dygtige. Samtidig kan samlokalisering skabe nye mulig-

heder for lokal vækst og jobs inden for transport, logistik

og teknologisk infrastruktur, som er nødvendig for at støt-

te de bio-industrielle symbioser. Et hensyn om samlokali-

sering indgår bl.a. i udmøntning af

Klimaaftale om mere

grøn energi fra sol og vind på land 2023,

og også fastsat

i den nyligt vedtagne

Lov om statsligt udpegede energi-

parker,

hvor der bl.a. gives gunstige vilkår for placering

af PtX-anlæg og virksomheder i tilknytning til energi-

parkerne, hvor særlige hensyn taler for det. Loven gør

det muligt at placere erhverv i tilknytning til energiparker

med henblik på at udnytte de specifikke muligheder og

den infrastruktur, der eksisterer i relation til energiparken.

Derved skabes rammerne for industrielle symbioser og

grønne synergier, hvor en virksomheds restprodukt bliver

til ressourcer i en anden virksomhed.

Virksomheder, der forsøger at arbejde symbiotisk inden

for biosektoren, giver imidlertid udtryk for, at reguleringen

ikke er rustet til at håndtere samlokalisering. Et eksem-

pel er planlovens krav om, at industri ikke må placeres i

landzoner. Det er et problem, fordi samlokalisering kræ-

ver meget plads, og landzoner derfor er et oplagt sted for

symbioser. For at bidrage til at sikre attraktive placerin-

ger, bør der derfor, med strategisk planlægning, skabes

gunstige vilkår for placering af produktionsvirksomheder

i større geografisk sammenhængende industriparker.

Et andet eksempel er de nuværende krav efter VVM-

reglerne (Vurdering af Virkninger på Miljøet). De nuvæ-

rende VVM-regler kræver, at et projekt skal være tilstræk-

keligt detaljeret, så en fyldestgørende miljøvurdering kan

gennemføres. Dette indebærer, at projektet i nogen grad

skal være færdigtegnet inden vurderingen. I tilfælde af

senere udvidelser eller ændringer af projektet, vurderes

disse særskilt. Det er således ikke hele projektet, der

vurderes på ny, men alene ændringen. For symbioser

og andre innovative projekter, som ofte kræver fleksibi-

litet til løbende justeringer inden for gældende miljøkrav,

kan denne proces dog opleves som en udfordring. Der

er derfor behov for øget fleksibilitet i sagsforløbet for at

understøtte innovation og løbende tilpasning. Specifikt

for bioindustrielle symbioser kan der også være en bar-

riere i forhold til opgradering. Virksomheder, der ønsker

at arbejde med andre virksomheders sidestrømme, kan

møde en lovgivningsmæssig gråzone i arbejdet med op-

gradering i forhold til håndtering af ressourcerne.

For bioindustrielle symbioser bliver det også gradvist

mere udfordrende, når virksomheder med forskellige

reguleringsmæssige krav og tilladelser, bliver involveret.

Den vanskeligere koordinering og harmonisering af pro-

cesserne vil kunne understøttes af en god myndigheds-

proces.

Der er tidligere blevet foretaget regulatoriske ændringer

i forbindelse med udfordringer ved samlokalisering.

Energi- og forsyningslovens krav om værdisætning

af ydelser mellem to CVR-numre og specifikation af

mængden i udvekslingen var et problem for symbioser,

hvor virksomheder delte overskudsenergi og havde be-

hov for at kunne opstille et fælles energiforbrug uden

om elnettet. Lovgivningen blev ændret efter test i en

regulatorisk testzone.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Innovationsnetværk og symbiosepotentiale

Bio-industriel symbiose

Symbiose-

potentialet

Symbiosepotentialet er også stort i forhold til test og de-

monstration af nye processer. SMV’er med idéer til nye

processer kan nyde godt af etablerede faciliteter i test-

og demonstrationsfasen. Symbiosepotentialet kræver i

den sammenhæng ikke kun regulatorisk smidighed, som

beskrevet ovenfor, men også administrativ og teknolo-

gisk smidighed.

Teknologisk smidighed er nødvendigt for, at flere forskel-

lige processer kan testes på det samme anlæg. Admi-

nistrativ smidighed er nødvendigt for, at der kan opstå

forbindelser mellem aktører med adgang til et bioraffine-

ringsanlæg og aktører, der ønsker at teste og demonstrere

nye processer.

Der er allerede processer i gang i forhold til kortlægning

af symbiosepotentialet i Danmark. I regi af Erhvervsfyr-

tårnet for Biosolutions er der med finansiering fra Dan-

marks Erhvervsfremmebestyrelse og EU’s Regionalfond

igangsat et projekt om

flere SMV’er i værdikæden,

hvor

symbiosepotentialet mellem en række konkrete virksom-

heder på Sjælland afdækkes, og der gives tilskud til f.eks.

indkøb af rådgivning og maskiner. I projektet analyse-

res, hvor potentialet er størst for, at sjællandske SMV’er

kan indgå i fremtidige symbioser, og der udarbejdes

handlingsplaner for SMV’ernes deltagelse i symbiose-

samarbejder.

Hertil kan samarbejdsprojekter, hvor forskning udføres

af forskningsgrupper på de eksisterende forsknings-

institutioner (center uden mure), fremme synergi-

gevinster. Et center uden mure ville kunne udføre og for-

midle strategisk og anvendelsesorienteret forskning af

høj kvalitet, som kan bidrage til at videreudvikle en bære-

dygtig, markedsdrevet og konkurrencedygtig biobaseret

sektor. Samarbejdet mellem aktører kunne skabe endnu

højere værdi fra biomassen, eksempelvis gennem flere

højværdiprodukter fra den grønne biomasse, separation

og opgradering af en del af biomassen, før den bruges som

feedstock til biogas, eller udnyttelse af endnu en industriel

sidestrøm i virksomhedens eget processeringsanlæg.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Bio-industriel symbiose

Anbefalinger om

bio-industrielle

symbioser

Innovationsnetværk og symbiose-

potentiale

Det Nationale Bioøkonomipanel anbefaler, at

regeringen øger fokus på hurtigere anvendelse

af ny viden ved målrettet samarbejde mellem

aktører, der har et bioraffineringsanlæg til rådig-

hed og aktører med en idé til en ny proces.

Panelet anbefaler at samarbejdspotentialet

understøttes med et center uden mure etab-

leret af danske universiteter og GTS-institutio-

ner, evt. finansieret af Innovationsfonden med

fokus på den hurtigste vej til implementering

af kaskadeudnyttelse. Et sådant nyt nationalt

center kunne også give fremskridt for tekno-

logisk fleksibilitet ved at teste forskellige pro-

cesser på samme anlæg. Yderligere, kunne et

sådant center identificere symbiosepotentialet

i hele landet med udgangspunkt i Biosoluti-

ons Zealand II’s identifikation af sjællandske

SMV’er med potentiale til at indgå i biosoluti-

ons værdikæde- eller symbiosesamarbejder.

Subsidiært anbefales det, at der etableres en

pulje, som danske universiteter og GTS-institu-

tionerne kan søge til etablering af sådanne

samarbejder. Midlerne kan evt. prioriteres fra

forskningsreserven.

Fjernelse af barrierer for

samlokalisering af bioraffineringsanlæg

og partnerskaber

Det Nationale Bioøkonomipanel anbefaler, at

der skabes gunstige vilkår for placering i ud-

pegede zoner eller områder mhp., at virksom-

heders fysiske aktiviteter (inklusiv biogas-

anlæg) kan samlokaliseres, og at der dermed

skabes gode rammer for udviklingen af bio-

industrielle symbioser og partnerskaber. Det

bør i den forbindelse prioriteres, at der er

relevant erhvervsinfrastruktur og smidig myn-

dighedsproces i disse områder således, at det

vil være nemt og hurtigt for virksomhederne

at etablere sig i de udvalgte områder. Regula-

toriske rammer skal samtidig udformes på en

måde, der fjerner hindringer for samlokalise-

ring af anlæg.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Bioressourcer

og teknologi

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Bioressourcer og teknologi

Ressourceeffektivitet er tæt knyttet til både bioressour-

cer og teknologi. Uden passende teknologi kan biores-

sourcerne ikke udnyttes fuldt ud og på en økonomisk

attraktiv måde, og uden tilstrækkelige bioressourcer vil

teknologiens potentiale være begrænset.

Fremspirende bioraffineringsteknologi

DTU har udarbejdet en kortlægning over hvilke

bioraffineringsteknologier, der er relevante på

nuværende tidspunkt i en dansk kontekst . En af

konklusionerne er, at der ikke findes en fælles ter-

minologi for bioraffinering. I denne kortlægning op-

deler DTU derfor biomasse, til input i bioraffinering,

i seks hovedgrupper:

DTU fremhæver at når de forskellige typer af bio-

masse bioraffineres, er det oftest kun 0,1-3 pct.

af inputtet, der går til højværdiprodukter . Denne

fraktion er dog langt højere ved produktion af græs-

protein . Den fraktion, der er tilbage efter udvinding

af målproduktet, kaldes middel-fraktionen og udgør

typisk 40-80% af den samlede biomasse . Middel-

fraktionen spiller derfor en vigtig rolle i kaskade-

udnyttelsen .

Kortlægningen identificerer cases for 65 danske

virksomheder, som arbejder med fremspirende

bioraffinering. Blandt virksomhederne er der stor

diversitet i størrelse, skala og produktion . De store

bioraffineringsvirksomheder er ofte veletablerede

med en bred produktrække, som er produceret

med specifikke biomasser som input. De mellem-

store virksomheder består både af virksomheder,

som er veletablerede på markedet, og virksom-

heder, som endnu er nye på markedet . De små virk-

somheder karakteriserer DTU som virksomheder,

der ofte endnu ikke har produkter på markedet .

I sin kortlægning finder DTU, at de små og mellem-

store virksomheder ofte bruger de gule, grønne og

brune biomasser som input i deres bioraffinering.

DTU finder yderligere, at næsten 40 pct. af alle virk-

somheder benytter fermentering som led i deres

bioraffinering, samt at halvdelen af disse virksom-

heder bruger præcisionsfermentering og raffineret

sukker som input .

Hvis den danske bioraffineringssektor skal bidrage

betydeligt til den grønne omstilling, kræver det, at

der er fokus på volumen af biomasseraffinering.

Her vil det være oplagt at benytte den store middel-

fraktion af biomasserne og raffinere denne med

henblik på at øge værdien og højne kaskade-

udnyttelsen .

DTU fremhæver desuden, at et bioraffinerings-

anlæg har en lang etableringstid og en lang forven-

tet levetid på omkring 25 år, hvilket betyder, at det

vil operere både under den grønne omstilling og

givetvis i et fremtidigt post-fossilt samfund . I inve-

steringen i et bioraffineringsanlæg skal der tages

højde for både nuværende og fremtidige forhold,

hvilket betyder, at der skal tages langsigtede beslut-

ninger for at sikre, at anlægget fortsat er relevant

og bæredygtigt i et skiftende energilandskab .

1 .

Gul biomasse

(f.eks. træaffald, halm, majsstængler)

2 .

Grøn biomasse

(f .eks . græs, beskæringer)

Blå biomasse

(f .eks . mikroalger, makroalger)

4 .

Brun biomasse

(f .eks . slam og spildevand, som gylle,

spildevandsslam og madaffald)

5 .

Transparent biomasse

(f .eks . CO, CO2, CH4)

Lilla biomasse

(f.eks. levende biomasse som fluelarver,

svampe og bakterier)

I bredere afgrænsninger findes der ligeledes den

røde biomasse (slagteriaffald, blod og afskæringer),

men denne er ikke dækket i rapporten . Hertil kom-

mer, at kategoriseringen ikke illustrerer, at der i

forskellige forarbejdningsprocesser kan opstå flere

forskellige sidestrømme af biomasse, som kan ind-

gå i efterfølgende bioraffineringsprocesser.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Prioritering af biobaserede teknologier og forskning

Strategisk udnyttelse af bioressourcer og håndtering af uensartet biomasse

Bioressourcer og teknologi

Fremtidens

biobaserede

løsninger

Tankbaseret biomasseproduktion

Tankbaseret biomasseproduktion har potentiale til at

styrke bæredygtig produktion og øge konkurrence-

kraften blandt danske virksomheder . De forskellige

teknologier er reguleret meget forskelligt .

Mikrobiel fermentering af afgrøderester og

produktions-sidestrømme

En central metode er mikrobiel fermentering af af-

grøderester og produktions-sidestrømme . Denne

proces omdanner biomasse til højværdiprodukter

som foder og fødevarer ved enzymatisk åbning af

strukturer . Fordele inkluderer øget næringsværdi,

forbedret tarmsundhed, forbedret smag (f .eks .

umami fra svampe) og forlænget holdbarhed vha .

mælkesyrebakterier . Eksempler inkluderer opgra-

dering af plantepulp efter stivelses- eller protein-

ekstraktion ved hjælp af tempeh-fermentering til

fødevareingredienser, eller co-fermentering af

rapskage og tang til nyt tarmsundt foder eller

fødevare .

Der er forskellige potentialer i de forskellige led af kaska-

den. En lovende mulighed for at øge ressourceudnyttelsen

i særligt de øverste led af kaskaden er gennem innova-

tive systemer, der åbner for nye produktionsmuligheder

ved at tillade konkrolleret dyrkning på mindre plads og

på områder, der ikke er egnet til konventionelt landbrug,

f.eks. industriområder. Det kan være tankbaserede pro-

duktionssystemer, der optimerer den samlede biomas-

ses indhold af både proteiner, vitaminer og smags- og

sundhedskomponenter ved at omdanne biomassen til

vækstsubstrat for bakterier, svampe og alger. Det kan

også være præcisionsfermentering, som primært refere-

rer til en bioteknologisk proces, hvor mikroorganismer,

såsom bakterier, gær eller alger, designes genetisk til at

producere ønskede forbindelser eller produkter ved at

udnytte fermentering.

Udover at skabe et kontrolleret vækstmiljø kan tank-

baserede produktionssystemer give mulighed for at øge

mængden af fotosyntese og dermed skabelse af bio-

masse. Dette kan f.eks. ske ved dyrkning af mikroalger i

lukkede systemer, enten med naturligt eller kunstigt lys.

Hermed kan produktion af biomasse ske uafhængig af

landbrugs- eller skovarealer og dermed frigive arealer til

f.eks. energiformål, kulstofbinding, klimatilpasning, natur-

beskyttelse og biodiversitet. Teknologierne rummer også

muligheder for at håndtere biomasse som ikke er ens-

artet f.eks. lavbundsgræs blandet med jord, som lige nu

er svær at processere højere i kaskadeudnyttelsen som

f.eks. til materialer, foder og proteiner.

Konvertering af biomasse til

dyrkningssubstrat

En anden vigtig proces er konvertering af biomasse

til dyrkningssubstrat for produktion af ny mikrobiel

biomasse (bakterier eller svampe), hvilket resulterer

i produktion af nye proteiner, fibre, lipider og vita-

miner. Dette inkluderer produktion af gærfløde

og svampemycelium, som kan bruges til at give

plantebaserede fødevarer mere smag, højere pro-

teinindhold og en forbedret sundhedsprofil. Disse

metoder kan også udføres med ikke-manipulerede

mikroorganismer og har eksisterende kommer-

cialiserede produkter .

Konvertering af lignocellulose-rige plante-

rester og trærester

Derudover kan lignocellulose-rige planterester og

trærester konverteres til byggematerialer, og andre

materialer, ved at inokulere trænedbrydende svampe .

Svampens mycelium væver resterne sammen til

kompositmaterialer, mens svampens enzymer ned-

bryder træmassen, hvilket resulterer i et holdbart

kompositmateriale .

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Skovbrug og skovrejsning

Bioressourcer og teknologi

Potentialet fra

skov og skovbrug

Skov og skovbrug er et centralt element i den grønne

omstilling, dels som samfundsøkonomisk redskab til at

optage CO

, dels ved at levere materialer til den grønne

omstilling. Store dele af det danske skovareal er enten

FSC- eller PEFC-certificeret og bidrager til omstillingen til

en bioøkonomi, som er afhængig af biogent kulstof.

Med

Aftale om et grønt Danmark

er der fremlagt en ambi-

tion om rejsning af 250.000 ha skov, hvilket har et væsent-

ligt potentiale for at øge den biogene ressource fra skov-

bruget. Panelet noterer sig, at der reserveres tilskud

svarende til skovrejsning af ca. 80.000 ha privat urørt

skov, samt at 20.000 ha af det samlede skovareal etable-

res som urørt statslig skov. Panelet noterer sig derfor, at

der forventeligt vil etableres ca. 150.000 ha produktions-

skov ud af de samlede 250.000 ha ny skov. Dertil noterer

panelet sig, at en væsentlig forudsætning for bedst mu-

lig kaskadeudnyttelse og mulighed for bioraffinering er,

at skovrejsningen gennemføres, så der kommer en reel

produktion af gavntræ og en hensigtsmæssig volumen

i den biomasse, der naturligt følger som restprodukt.

Dette kræver skovrejsning på større sammenhængende

arealer, hvilket også vil styrke muligheden for at tilgode-

se andre samfundsmæssigt værdifulde hensyn såsom

grundvandssikring, reduceret kvælstofudledning og bio-

diversitet i produktionsskov.

For at få det optimale ud af den øgede biogene ressource

fra skovbruget, kræves optimerede muligheder for brug

af træ. Det gælder både inden for kendte anvendelses-

områder som f.eks. byggesektoren, men der er også

brug for forskning, udvikling og innovation i nye materia-

ler og anvendelsesformer.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Øget brug af biogene materialer i byggeriet

Bioressourcer og teknologi

Byggematerialer

og CO

-lagring

Der er mange muligheder i de midterste kaskadeled.

En god teknologisk mulighed er at omsætte biomasse

til langtidsholdbare byggematerialer og input til møbel-

produktion, så fotosyntesens CO

-fangst kan langtids-

lagres og fossilbaserede byggematerialer kan udfases.

Kulstoffangst gennem fotosyntese er skalerbart og

foreløbigt langt billigere end de teknologiske metoder

som Direct Air Capture (DAC) og Direct Ocean Capture

(DOC).

Hvis biomasse omsættes til langtidsholdbare

byggematerialer og bidrager til at lagre CO

over mange

års levetid, nyttiggøres biomassen i højere grad end med

Biomass Energy with Carbon Capture and Storage (BE-

CCS). Et projekt finansieret af Realdania har identificeret

et betydeligt potentiale på omkring 0,6 mio. tons CO

oplagring årligt gennem anvendelsen af biogene byg-

gematerialer i den danske byggesektor.

Byggesek-

toren er engageret i potentialet i kulstoflagring i f.eks.

biogene materialer, men står overfor tekniske og re-

gulatoriske udfordringer. Byggesektoren står bl.a. over

for udfordringer med at undersøge skimmel forårsaget

af fugt, lyd- og kuldeisolering samt brandsikkerhed af

biogene materialer. Der er også udfordringer med EPD

(Environmental Product Declaration), som er en miljøvare-

deklaration, der dokumenterer en byggevares miljø-

mæssige egenskaber. Nuværende EPD-regler antager, at

biogene byggematerialer har en levetid på 50 år, hvor-

efter de afbrændes og CO

udledes til atmosfæren.

Længden af afskrivningsperioden begrænser den bereg-

nede klimaeffekt og vurderes ikke i særlig grad at tage

højde for, at der om 50 år forventes nye teknikker til mere

genbrug samt CO

-fangst ved afbrænding af nedbrudte

byggematerialer.

Potentiale fra andre kilder

Der vurderes at være et betydeligt potentiale i øget udnyt-

telse af sidestrømme fra andre forarbejdningsprocesser,

herunder fra uudnyttet biomasse fra slagterierne (blod,

afskær, børster, indre organer m.v.). En mulighed for at

øge anvendelsen kunne være, at offentliggøre lister over

de biprodukter der i dag opsamles af slagterierne. Det

kunne være en stor inspiration ift højværdiprodukter, der

produceres af start-ups, co-lokaliseret med slagterier.

Det kunne samtidig udgøre et fremtidigt bidrag til indtje-

ningen på slagterierne.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Uddannelse, forskning og innovation i anvendelsen af træ

Kulstofbinding i byggematerialer

Bioressourcer og teknologi

Teknologiens kort-

og langsigtede

potentiale

I arbejdet med bioteknologi og bioressourcer er det af-

gørende at tage højde for både de kortsigtede og lang-

sigtede perspektiver. På kort sigt er det nødvendigt at

håndtere akutte udfordringer og problemer med løsnin-

ger, der allerede er køreklar. Men med et lidt længere

sigte er det vigtigt også at understøtte en diversificering

af teknologier. En diversificering kan åbne for nye dan-

ske styrkepositioner og muligheder, hvilket er afgørende

for at forberede os på fremtidens udfordringer og behov.

Det er nødvendigt at se fremad og huske på, at selvom

teknologier udviklet og testet af vidensinstitutioner ikke

er rentable at kommercialisere for virksomhederne i dag,

kan de udgøre fremtidige styrkepositioner.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Udnyttelse af middel-fraktioner og undersøgelse af emballageafgift

Bioressourcer og teknologi

Bioraffineringens

middel-fraktion og

emballage

Ifølge DTU’s rapport udarbejdet for Det Nationale Bio-

økonomipanel er det vigtigt at sætte fokus på den såkaldte

middel-fraktion, som er den fraktion, der er tilbage, efter at

højværdi er trukket ud af en bioressource for at producere

målproduktet. Middel-fraktionen beskriver den specifikke

biomasse, der er til rådighed for udnyttelse, mens de for-

skellige led i kaskadeudnyttelsen repræsenterer forskellige

niveauer af værdi, som denne biomasse kan blive anvendt

til. Middel-fraktionen udgør 40-80 pct. af den anvendte

biomasse i bioraffineringen. Derfor er det afgørende for

kaskadeudnyttelsen, at der ikke kun fokuseres på udvindin-

gen af målprodukterne af højværdi, men også på at udvikle

metoder til at bruge middel-fraktionen. Alt efter bl.a. type

af biomasse og kvalitet ligger der bl.a. et stort potentiale

i at opgradere middel-fraktionen, særligt til foder med høj

værdi, som på den måde vil placere udnyttelsen højt oppe i

kaskadeleddene. En udfordring er imidlertid at middel-frak-

tionen kan være svær at udnytte optimalt, da den ofte be-

står af materialer med lavere økonomisk værdi eller svært

nedbrydelige komponenter. I det tilfælde vil udnyttelsen bli-

ve karakteriseret som lavt i kaskadeleddene. Derfor er det

vigtigt at udvikle og implementere innovative teknologier

og strategier til at udnytte denne fraktion effektivt.

DTU fremhæver flere anvendelsesmuligheder for

middel-fraktionen, heriblandt at udnytte fraktionen til

nye produkter. En eksisterende mulighed er at bruge

middel-fraktionen til bio-emballage. Resultatet er

en emballage af et naturligt materiale, der også kan

være bionedbrydeligt. Dog begrænses potentialet i

bio-emballage af den vægtbaserede emballageafgift

på engangsservice, bæreposer af papir og plast mv.

og pvc-folier til levnedsmidler, der opgøres på bag-

grund af vægt (kr. pr. kg). Det skyldes, at bio-emballage

almindeligvis er tungere end traditionel emballage. Bag-

grunden for emballageafgiften er, at afgiften som hel-

hed skal medvirke til at nedbringe affaldsmængderne

og skabe incitament til at bruge mindre emballage.

Skatteministeriet har senest i 2021 undersøgt, om

der findes alternative materialer til engangsservice af

plastik, der er mere bæredygtige, herunder bioned-

brydelige materialer, og om afgiften i så fald kan dif-

ferentieres for at tilgodese disse. Her var konklusionen,

at der ikke var tilstrækkeligt belæg for at indføre en

differentiering af emballageafgiften for bionedbryde-

lige materialer. Såfremt der er kommet ny viden på

området, kan undersøgelsen genbesøges.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Etablering af dialogforum for AI i bioøkonomien

Bioressourcer og teknologi

Kunstig intelligens

og biosektoren

En af de muligheder inden for bioøkonomien, der lige nu

udvikler sig i fuld fart, er kunstig intelligens (AI). Det gæl-

der bl.a. i primærlandbruget, hvor AI som et næste trin i

udviklingen af præcisionslandbrug kan lede til biomasse-

produktion med større sikkerhed og kvalitet, færre pro-

duktionsomkostninger og mindre miljø- og klimaaftryk.

Eksempelvis kan meteorologiske og hydrologiske data

sammen med billeddata af afgrøden og høstdata fra tid-

ligere år anvendes til at bestemme optimal vanding eller

gødningstildeling af afgrøden på et givet tidspunkt.

Også i forhold til udnyttelsen af bioressourcen rummer AI

lovende potentiale. For virksomheder, der ønsker at im-

plementere bioraffinering i kommerciel skala, er det afgø-

rende gradvist at opskalere og optimere processen gen-

nem flere trin for at minimere risikoen ved investeringen.

Ved at udnytte forskellige kilder til procesdata, kan AI-

algoritmer forudsige optimale driftsbetingelser, reducere

energiforbrug, minimere spild og forbedre produkt-

kvalitet i bioraffineringsprocesserne. Bioinformatik, som

indsamler, analyserer og fortolker biologiske data, kan

understøtte AI ved at give indsigt i de biologiske meka-

nismer, der ligger til grund for bioraffineringsprocesser.

Både i EU og i regi af Nordisk Ministerråd har AI inden for

landbrugs- og fødevaresektoren betydeligt fokus. Dog er

det vigtigt at fremhæve, at manglen på Big Data er en

hindring for effektiv brug af AI i relation til bioøkonomi.

I sin meddelelse af 20. marts 2024 om vækst i biotekno-

logien og bioindustrien fremhæver Kommissionen kom-

mende indsatser om struktureret udveksling af viden

blandt interessenter i EU for at accelerere anvendelsen

af AI i sektoren. Med ”The Nordic Testbed” i regi Nordisk

Ministerråd er der igangsat en række forsøg og events

med det formål at udveksle viden og teknologi inden for

AI og digitalisering af bioøkonomien blandt de nordiske

og baltiske lande.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Bioressourcer og teknologi

Anbefalinger om

bioressourcer og

teknologi

Strategisk udnyttelse af bioressourcer

og håndtering af uensartet biomasse

Det Nationale Bioøkonomipanel anbefaler, at

der arbejdes med at udnytte bioressourcer

så langt oppe i kaskadeudnyttelsens led som

muligt, herunder undersøge mulighederne for

at sikre størst mulig værdiudnyttelse af rest-

produkter, der har potentiale ud over bioforgas-

ning. Panelet anbefaler desuden, at der iværk-

sættes initiativer for bedst mulig håndtering

af uensartet biomasse såsom organiske rest-

produkter og –sidestrømme fra landbrug, hus-

holdninger og industri. Det er vigtigt at maksi-

mere udnyttelsen af forskellige fraktioner fra

denne type biomasse, hvilket kræver udvikling

af billige og opskalerbare separationsmeto-

der, der kan supplere eksisterende membran-

teknologier, kromatografiske metoder og cen-

trifugering.

Prioritering af biobaserede

teknologier og forskning

Det Nationale Bioøkonomipanel anbefaler, at

regeringen prioriterer fremtidens biobaserede

teknologier ved at understøtte løsninger med

fermenteringsteknologier. Det gælder for ek-

sempel tankbaseret biomasseproduktion og

præcisionsfermentering, hvor hele kæden

fra udvikling af produktionsmikroorganismer,

enzymer m.m. tænkes sammen med opskale-

ring (inklusiv AI og automatisering) i tanke eller

andre egnede systemer, hvor der kan forventes

at produceres store volumener. Dette dækker

ikke mindst løsninger, hvor der eventuelt kan

produceres i billigere åbne systemer, der er

mindre sterile, og f.eks. kan bruge havvand.

Panelet anbefaler, at regeringen understøtter

vidensdeling fra forskningsinstitutionerne, hvor

mange nye teknologier testes af. Der bør også

afsættes midler til forskning i mikrobiomers

sammensætning og betydning for udviklingen

af nye biobaserede produkter og til udvikling

af foder der reducerer metan-emission fra dyr.

Det kan gøres ved, at regeringen prioriterer at

etablere en pulje med henblik på netværk for

åben innovation, hvor forskellige interessenter

kan samarbejde om fælles forsknings- og ud-

viklingsprojekter. Midlerne kan eventuelt priori-

teres fra forskningsreserven.

Skovbrug og skovrejsning

Med udgangspunkt i

Aftale om et Grønt Dan-

marks

ambition om mere skov, anbefaler Det

Nationale Bioøkonomi Panel, at tilskud til privat

skovrejsning sker ud fra en model, der skaber

incitament til at tilgodese flest mulige sam-

fundsmæssige hensyn såsom træproduktion,

kvælstofreduktion, beskyttelse af grundvand,

prioritering af rekreative muligheder, priorite-

ring af sammenhængende arealer, klimatilpas-

ning samt natur og biodiversitet.

Øget brug af biogene materialer

i byggeriet

Det Nationale Bioøkonomipanel anbefaler, at

byggeri med træ og andre biogene produkter

medtages i arbejdet med regeringsgrund-

lagets ambition om, at ”nedbringe klima-

aftrykket på de offentlige indkøb, herunder

også indkøb af transport og opførelse af offent-

lige bygninger”

, og at bygningsreglementet

understøtter at bygge i træ og andre biogene

materialer. Der kan indføres krav til det offent-

liges indkøb af biogene materialer via f.eks.

byggevareforordningen. Der bør sættes et am-

bitiøst mål for andelen af offentligt byggeri, der

skal være baseret på biogene materialer.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Bioressourcer og teknologi

Uddannelse, forskning og innovation

i anvendelsen af træ

Det Nationale Bioøkonomipanel anbefaler, at

der afsættes markant flere ressourcer til ud-

dannelse, forskning og innovation inden for

anvendelse af træ og træbiomasse til nye ma-

terialer og produkter, herunder særligt inden

for byggeriet hvor der er behov for øget fokus

på (efter)uddannelse i brug af træ og andre

biogene materialer. Det kan f.eks. være på er-

hvervsuddannelser og tekniske skoler m.v.

Udnyttelse af middel-fraktioner og

undersøgelse af emballageafgift

Det Nationale Bioøkonomipanel anbefaler,

at regeringen har blik for den store middel-

fraktion, som er tilbage, efter at højværdipro-

dukter er ekstraheret fra en ressource. Regerin-

gen bør sikre forskning i at udnytte svært ned-

brydelige komponenter fra middel-fraktionen.

Regeringen bør også sikre regulering, der under-

støtter, at middel-fraktionen ikke ender som

affald. Dertil bør der, i lyset af at DTU har

peget på behovet for at rette særlig fokus på

middel-fraktionen, foretages en fornyet vurde-

ring af, om der er tilstrækkeligt belæg for at kor-

rigere for biobaseret engangsservices øgede

vægt i den vægtbaserede afgift på engangs-

service.

Kulstofbinding i byggematerialer

Det Nationale Bioøkonomipanel anbefaler, at

potentialet i kulstofbinding gennem bygge-

materialer undersøges og udfoldes, i linje med

Europa-Kommissionens anbefalinger i sin

meddelelse om

Biotech og biomanifacturing.

Regeringen bør støtte forskning, der kan af-

hjælpe de tekniske udfordringer, som bygge-

branchen står overfor. Der bør ligeledes ses

på regulatoriske barrierer, herunder EPD-krav.

Samtidig bør regeringen understøtte udvik-

lingen af LCA-beregningsmetoder, som mere

præcist afspejler de biogene materialers evne

til at lagre biogent kulstof over lang tid. Der bør

også undersøges muligheder for at udnytte

restmaterialer i de midterste kaskadeled til

byggematerialer, efter højværdi er udvundet.

Etablering af dialogforum for AI i

bioøkonomien

Det Nationale Bioøkonomipanel anbefaler, at

regeringen etablerer er dialogforum for AI og

Big Data, hvor man på tværs af myndigheder,

virksomheder, forskningsinstitutioner og inte-

ressenter kan sprede viden om AI og anvendel-

ser af Big Data i bioøkonomien og inspirere til

fælles pilotprojekter, forskningsaktiviteter mv.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Kvantificering

af bioøkonomien

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Styrkelse af beslutningsgrundlaget for indsatser inden for bioøkonomien

Kvantificering af bioøkonomien

I årevis har bioøkonomien spillet en rolle i den danske

ressourceforvaltning, og dens principper har spillet ind

som en retningslinje for håndteringen af bioressourcer.

Med øget fokus og viden om potentialerne i kaskade-

udnyttelse og samspil med andre grønne indsatser er der

stort behov for, at bioøkonomien kvantificeres yderligere,

så den kan indgå mere konkret i prioritering af indsatser

og fremskrivning af effekter i forbindelse med politiske

beslutninger.

I politiske beslutningsprocesser er det almindeligt, at

virkningerne af beslutninger gennemgås, og det fore-

trækkes ofte, at disse virkninger kan kvantificeres. Det er

afgørende at etablere robuste rammer for at kvantificere

virkningerne af investeringer i bioøkonomien, således at

aspekter som klima- og miljømæssige samt samfunds-

økonomiske konsekvenser kan opgøres og evalueres.

Der er i dag betydelig viden og data vedrørende effekten

og omkostninger forbundet med enkeltstående indsat-

ser over for landbrugets udledning af kvælstof og klima-

gasser. Disse er fastlagt i en række virkemiddelkataloger.

Der er endvidere betydelige data for den potentielle an-

vendelse af biomasse fra forskellige kilder. Dette er bl.a.

kortlagt i tidligere runder af panelets arbejde.

Der er imidlertid begrænsede data om omkostnings-

effektiviteten ved øget udnyttelse af de enkelte biomas-

sekilder (marginale omkostninger og gevinster), ligesom

der mangler betydelige data omkring effekter og omkost-

ninger på tværs af værdikæder, herunder mulige gevin-

ster ved indsatser for udnyttelse af biomassen i et højere

kaskadeled. Eksempler fra EU-lande

, viser hvordan en

samfundsøkonomisk analyse af bioøkonomien, kan se

ud.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Kvantificering af bioøkonomien

Anbefalinger om

kvantificering af

bioøkonomien

Styrkelse af beslutningsgrundlaget

for indsatser inden for bioøkonomien

For at styrke bioøkonomien i det politiske beslut-

ningsgundlag er der behov for, at effekterne af

investeringer i bioøkonomi belyses klart. Med

styrket dokumentation af både de miljø- og klima-

mæssige og samfundsøkonomiske aspekter af

bioøkonomien kan beslutningstagere og politik-

udviklere bedre informeres forud for beslutning-

er om politiske tiltag med henblik på priorite-

ring og udvikling inden for bioøkonomien.

Det Nationale Bioøkonomipanel anbefaler, at

håndteringen af kvantificeringen af bioøkonomi-

ens effekter opdeles i to:

1 . Bioøkonomiens samfundsøkonomiske

effekter . Dette omfatter kortlægning af

eksisterende metoder samt udvikling af

nye metoder til at evaluere bioøkonomiens

indvirkning på samfundet .

2 .

Kvantificering af effekter på miljø, bio-

diversitet og klima ved nye tiltag . Med kla-

re metoder for udvikling og kvalificering af

biodiversitet-, miljø og klimapåvirkningen

af bioøkonomiske tiltag vil politikere have

mulighed for at inddrage effekterne af nye

tiltag i beslutningsprocessen .

Til det er der behov for at etablere retnings-

linjer og støtte, så det korrekte datagrundlag

kan skabes. Dette er nødvendigt for at kunne

kvantificere og dokumentere effekterne, når

der overvejes initiativer som bl.a. ændret areal-

anvendelse, udnyttelse af nye sidestrømme

eller oprettelse af nye testanlæg. Dette kan

med fordel samles i en vejledning. En sådan

vejledning bør omfatte retningslinjer for, hvilke

specifikke oplysninger der skal indsamles og

kombineres for at dokumentere effekterne af

bioøkonomiske aktiviteter.

For både kvantificering af samfundsøkonomi-

ske konsekvenser og emissionsfaktorer kan

det desuden anbefales, at man arbejder for en

fælles linje i EU.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

2. afgrøde

(supplerende afgrøde)

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Udnyttelse af efterafgrøder i bioøkonomien

2. afgrøde (supplerende afgrøde)

”2. afgrøde” er et udtryk, som panelet benytter til at ud-

trykke det potentiale, der ligger i høst af efterafgrøder.

Efterafgrøder er afgrøder, der dyrkes efter hoved-

afgrøden er høstet, og før den næste hovedafgrøde sås.

Formålet med efterafgrøder er at opsamle overskud af

næringsstoffer fra hovedafgrøden, idet efterafgrøderne

har en længere periode med aktivt rodnet. I afrapport-

eringen fra Det Nationale Bioøkonomipanel fra 2022 an-

tages det, at der hvert år fra 2030 vil blive udlagt 500.000

ha efterafgrøder, hvoraf 400.000 ha på baggrund af forsk-

ning og udvikling vurderes at kunne dyrkes med henblik på

høst af biomasse til bioraffinering, materialer og energi.

Panelet skønner, at der samlet vil kunne høstes op til

1 mio. tons tørstof i biomasse. Med den seneste land-

brugsfremskrivning forventes arealet med efterafgrøder

imidlertid at kunne udgøre helt op til 770.000 ha i 2030

som følge af skærpede krav til landbruget.

I anbefalingerne fra 2022 peger panelet på, at høst af

biomasse fra efterafgrøder vil kunne ske neutralt i forhold

til miljø og samtidig have en positiv klimaeffekt.

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram

(GUDP) har i 2023 bevilget ca. 4 mio. kr. til projekt

”Optimeret dyrkning og bjærgning af efterafgrøder

til biogas”, som gennemføres i perioden 2024-26.

Projektet vil indsamle og opdatere viden om for-

skellige plantearter, sorter og dyrkningsstrategi-

ers potentiale for at opsamle maksimal kvælstof-

mængde, samtidig med at man anvender afgrøden

som ressource i biogasproduktion . Som led i pro-

jektet planlægger Århus Universitet (AU) således

at gennemføre markforsøg, som skal bidrage til at

kvantificere kvælstofoptagelse i efterafgrøder i for-

skellige situationer .

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

2. afgrøde (supplerende afgrøde)

Anbefalinger for

2. afgrøde

(supplerende afgrøde)

Udnyttelse af efterafgrøder

i bioøkonomien

Det Nationale Bioøkonomipanel pointerer, at

der er et uudnyttet potentiale i efterafgrøder,

som kan høstes med henblik på udnyttelse til

f.eks. bioraffinering til proteinfoder og mate-

rialer, eller udnyttelse i biogasanlæg. Panelet

anbefaler, at der indhentes forskningsbaseret

viden om, hvordan man på en miljø- og klima-

venlig måde kan etablere et konkret set-up for

høst af biomasse fra en ”2. afgrøde”, herunder

ved inddragelse af viden indhentet i GUDP-

projektet ”Optimeret dyrkning og bjærgning

af efterafgrøder til biogas”. Krav og effekter af

denne biomassehøst skal kunne indgå i den

samlede kvælstofregulering på en miljø- og

klimavenlig måde, dvs. at der i vidensgrund-

laget ud over forhold omkring sortsblanding,

høsttidspunkter og –metoder, eventuel gød-

ningsnorm/startgødning og eftervirkning bør

indgå målinger af udvaskning.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel – Avanceret bioraffinering og kaskadeudnyttelse

Slutnoter

Det Nationale Bioøkonomipanel (2016). Organisk affald – Vejen mod en bedre udnyttelse af vores ressourcer.

Det Nationale Bioøkonomipanel (2016). Anbefalinger vedrørende værdikæder baseret på blå biomasse, med særligt fokus

på værdikæder baseret på muslinger og tang.

Det Nationale Bioøkonomipanel (2022). Bioressourcer til grøn omstilling.

Eleftheria Papadopoulou et al. (2024). Report to the Danish National Bioeconomy Panel.

IRIS Group 2021: Biosolutions i Danmark.

Alliance for Biosolutions (n.d). Biosolutions kan accelerere den grønne omstilling.

M. Ambye-Jensen (2021). Arealanvendelse og bioøkonomi.

BioRefine (n.d). Produktionen af grønt protein.

Vestjyllands Andel (2022). Sammen om praktisk innovation.

Arla Foods Ingredients (2023). Arla Foods Ingredients partners with ENORM to harness upcycling power of insects.

Emmelev (n.d.). Emmelev hjemmeside.

Feyen, L., et al. (2020). Climate change impacts and adaptation in Europe: JRC Peseta IV final report, Publications Office

of the European Union

Europa-Parlamentet og Rådet, Forordning (EU) 2018/842 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for

medlemsstaterne fra 2021 til 2030, 2023.

European Commission (n.d) Bio-based products and processes.

Iris Group (2021). Biosolutions I Danmark.

Copenhagen Economics (2022). The potentials of bio solutions.

HBH Economics (2021). Økonomisk, klima- og miljømæssigt fodaftryk af biosolutions i Danmark.

The White House Office of Science and Technology Policy (2023) Bold goals for U.S. biotechnology and biomanufacturing

https://www.whitehouse.gov/wp-content/uploads/2023/03/Bold-Goals-for-U.S.-Biotechnology-and-Biomanufactu-

ring-Harnessing-Research-and-Development-To-Further-Societal-Goals-FINAL .pdf

Fødevarestyrelsen (n.d). Novel food.

European Commission (2020). A new Circular Economy Action Plan.

Coralis (n.d). Lighthouse: Frövi.

Iea50 (2020). Current cost of CO2 capture for carbon removal technologies by sector.

Realdania (n.d). Veje til biobaseret byggeri.

Nordic testbed network (n.d). Home.

Regeringen (2022). Ansvar for Danmark.

D’Adamo et al (2020). A new socio-economic indcator to measure the performance of bioeconomy sectors in Europe.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart

Anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel – Avanceret bioraffinering og kaskadeudnyttelse

Det Nationale Bioøkonomipanel består af:

Asbjørn Børsting,

direktør, DAKOFO (formand)

Andreas de Neergaard,

prodekan og professor, SCIENCE, KU

Mette Lübeck,

lektor for Institut for Kemi og Biovidenskab, AAU

Irini Angelidaki,

professor, Institut for Kemiteknik, DTU

Bjarke Bak Christensen,

sektionsleder af Fødevareinstituttet, DTU

Anne Lerche,

sekretariatschef, Dansk Erhverv

Uffe Jørgensen,

leder for Center for Cirkulær Bioøkonomi, AU

Katrine Lindegaard,

konsulent, 3F

Carsten Rahbek,

professor, Center for Makroøkologi, KU

Rikke Lundsgaard,

landbrugspolitisk seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening

Martin Dam Wied,

afdelingschef, Green Power Denmark

Louise Bünemann,

fagleder for EU Miljøpolitik, Dansk Industri

Kim Grøn Knudsen,

chief Strategy & Innovation Officer, Haldor Topsøe

Anders Frandsen,

direktør, Dansk Skovforening

Lars Visbech Sørensen,

direktør, Food & Bio Cluster Denmark

Katherine Richardson,

professor, KU

Henrik Jørgen Andersen,

senior Executive R&D Advisor, Arla Foods Ingredients

Anne Maria Hansen,

innovationsdirektør, Teknologisk Institut

Lene Lange,

direktør, LLa-Bio-Economy

Mads Sejersen Vinther,

fagpolitisk chef, Økologisk Landsforening

Henrik Wenzel,

professor, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, Syddansk Universitet

En virksomhedsgruppe har været tilknyttet panelets behandling af teamet.

Medlemmer af virksomhedsgruppen (nedsat af panelets formand):

Rasmus Egeberg,

Topsøe

Henrik Jørgen Andersen,

Arla Foods amba

Steen Bitsch,

Vestjyllands Andel

John Jensen,

Nordzucker

Vagn Hundebøll,

BioRefine

Claus Crone Fuglsang,

Novonesis

Thorvald Ullum,

21st Bio

Jacob Lave,

DLG

Erik C. Wormslev og Michael Maimann,

Niras

Thomas Brorsen Pedersen,

Pond

Christian Feder,

KMC

Peder Riis Nickelsen,

Stiesdal

Henrik Busch-Larsen,

Algiecel

Michael Stevns,

DLA Agro

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 68: Orientering om anbefalinger fra Det Nationale Bioøkonomipanel, fra ministeren for grøn trepart