MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 63
Offentligt

Ministeriet

for Grøn Trepart

National

Handlings-

plan for

Biodiversitet

2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

Indhold

1. Kapitel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Ministerens forord

2. Kapitel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Global kontekst – FN’s natur og biodiversitetsmål mod 2030 og

2050

2 . 1 Kunming-Montreal-aftalen frem mod 2050 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

2 . 2 Kunming-Montreal-aftalen frem mod 2030 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

2 . 3 Den danske plan for biodiversitet:

En opfølgning på Kunming-Montreal-aftalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

3. Kapitel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Mere og bedre natur

3 . 1 Land, hav og vand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

3 . 2 Arter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

3 . 3 Forurening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11

3 . 4 Klima . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

4. Kapitel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Sektorintegration af natur og biodiversitet

4 . 1 Cirkulær økonomi, grønne offentlige indkøb og affald . . . . . . . . . . 16

4 . 2 Landbrug, skovbrug og fiskeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

4 . 3 Byer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22

4 . 4 Virksomheder og biodiversitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23

4 . 5 Data . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25

4 . 6 Subsidier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26

5. Kapitel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Globale indsatser

5 . 1 Danmarks grønne bistand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27

Bilag 1: Kunming-Montreal-aftalens 23

globale målsætninger mod 2030 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Bilag 2: Visuel oversigt over Danmarks

bidrag til Kunming-Montreal-aftalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

1. Kapitel

Ministerens forord

Naturen på vores planet er under pres. Vi oplever

hvordan arter dør i et tempo, som vi skal helt tilbage

til dinosaurernes uddøen for at matche. Herhjemme

ser vi hvordan trækfugle, der ellers har lagt vejen forbi

hvert år, pludselig bliver færre eller helt bliver væk.

Sommerfuglearter forsvinder, og en fisk som torsken

er helt forsvundet fra de indre danske farvande, og

bestanden i Østersøen er presset helt i bund. Vi kan

alle se det uden for vores vinduer og høre og læse om

det dagligt. Der er grund til at være bekymret. Men den

gode nyhed er, at vi stadig kan nå at gøre noget.

Gennem årtier har naturen i Danmark måttet vige plad-

sen for landbruget. Det har bragt naturen i knæ, og

det er ikke bare en udfordring i Danmark, men i hele

Europa. Vi har set, hvordan det i andre lande har ledt til

konflikter mellem landbrug og organisationer, der arbej-

der for naturen.

I Danmark er vi lykkedes med at sætte parterne sam-

men og indgå en historisk grøn aftale. Aftale om et

Grønt Danmark sætter rammen for at skabe et nyt

grønt Danmarkskort, hvor natur og biodiversitet får

markant mere plads til at udfolde sig, og hvor andelen

af beskyttet natur bliver udvidet betragteligt.

Det overordnede mål for regeringen og parterne er at

skabe mere og bedre natur, flere sammenhængende

naturområder og genoprette natur og biodiversitet,

samtidig med at vi skaber en bæredygtig omstilling af

landbruget.

Minimum 20 pct. af Danmarks landareal skal være

beskyttet natur, og med Aftale om et Grønt Danmark

vil vi udtage landbrugsjord og i stedet plante skov eller

omlægge til moser og enge. Frem mod 2030 forventer

vi at omdanne 15 pct. af vores landbrugsareal til nye,

grønne formål. Der skal udtages 140.000 hektar lav-

bundsjorder inden 2030 og plantes 250.000 hektar

ny skov inden 2045, hvoraf 100.000 hektar af den nye

skov skal være urørt skov, hvor naturen igen kan få frit

spil. Til den store opgave vil vi afsætte 40 milliarder kro-

ner til Danmarks Grønne Arealfond.

Danmark skal også i mål med målsætninger på havet.

Alle Folketingets partier har med aftalen om Danmarks

Havplan af 7. juni 2023 blandt andet bidraget til mere

naturbeskyttelse på havet, til fremtidig udbygning af

vindenergi på havet og til, at de mange interesser for

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

anvendelse af havarealet balanceres. Samlet set er 31,7

pct. af det danske hav beskyttet. Med aftalen er seks

procent af det danske havareal nu strengt beskyttet, og

i 2030 skal det tal være oppe på 10 pct.

Hvis vi virkelig skal lykkes, kræver det, at vi alle sætter

ind på arbejdet for vores natur. For det er et fælles pro-

jekt. Vi skal turde skabe ændringerne i landskabet og

gribe mulighederne for, at jorden igen kan vende til-

bage til vild natur. Derfor vil også mange landbrugere

fremover blive forvaltere, ikke kun af dyrket jord, men

også af naturområder og skove.

Vi når ikke i mål alene. Der er behov for et internatio-

nalt fokus og samarbejde for at nå målene i Kunming-

Montreal-aftalen. Derfor bakker Danmark fuldt op om

FN’s nye globale vision for 2050 for natur og biodiver-

sitet og de 23 mål frem mod 2030. Det er et langt og

sejt træk, der ligger foran os. Med denne plan viser vi

Danmarks bidrag til genopretning, beskyttelse og mere

plads til vores alles natur og biodiversitet.

Ministeriet for Grøn Trepart, oktober 2024

Jeppe Bruus

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

2. Kapitel

Global kontekst –

FN’s natur og biodiversitets-

mål mod 2030 og 2050

2 . 1 Kunming-Montreal-aftalen frem mod 2050

Visionen for Kunming-Montreal-aftalen er, at natur og

biodiversitet i 2050 er værdsat, bevaret, genoprettet

og udnyttet klogt, hvormed der sikres en opretholdelse

af økosystemtjenester, en sund planet og levering af

essentielle goder for alle mennesker.

De overordnede fire mål i Kunming-Montreal-aftalen:

• Frem mod 2050 skal integriteten og sammenhæn-

gen af alle økosystemer opretholdes, forbedres eller

genoprettes. Arealet af naturlige økosystemer skal

øges inden 2050. Menneskeskabt udryddelse af

kendte, truede arter skal bremses og inden 2050

skal udryddelsesraten, og risici, for alle arter være

reduceret med en faktor 10. Udbredelsen af vilde

arter skal være øget til sunde og robuste niveauer,

samtidig med at den genetiske mangfoldighed

indenfor vilde og domesticerede arter opretholdes,

og deres adaptive potentiale sikres (Mål A).

• Frem mod 2050 skal en bæredygtig udnyttelse og

naturens bidrag til mennesker via økosystemfunktio-

ner og – tjenester værdsættes, bevares og fremmes.

De økosystemfunktioner og – tjenester, som er i til-

bagegang, skal genoprettes med henblik på at sikre

en bæredygtig udvikling frem mod 2050 til gavn for

nutidige og fremtidige generationer (Mål B).

• Frem mod 2050 skal de monetære og ikke-mone-

tære fordele ved udnyttelsen af genetiske ressour-

cer og digitale sekvensinformationer om genetiske

ressourcer, herunder for traditionel viden, deles

retfærdigt og hvor relevant med oprindelige folk og

lokale samfund. Desuden sigter målet mod at øge

de monetære og ikke-monetære fordele i 2050,

samtidig med at den traditionelle viden sikres og

bliver passende beskyttet. På denne måde bidra-

ges der til bevarelse og den bæredygtige brug af

biodiversitet i overensstemmelse med internationale

aftaler om adgang og udnyttelse af genetiske res-

sourcer (Mål C).

• Frem mod 2050 skal tilstrækkelige midler til

implementering, herunder finansielle ressourcer,

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

kapacitetsopbygning, teknisk og videnskabeligt sam-

arbejde og adgang til og overførsel af teknologi til

fuldt ud at implementere Kunming-Montreal-aftalen

sikres. Dette skal ske for alle parter, herunder især

de mindst udviklede lande og små ø-udviklingssta-

ter samt lande med overgangsøkonomier, med det

formål gradvist at lukke det globale finansierings-

gab på 700 mia. USD årligt. Endelig er det en del af

målsætningen, at finansielle strømme gradvist skal

tilpasses Kunming-Montreal-aftalens vision mod

2050 (Mål D).

2 . 2 Kunming-Montreal-aftalen frem mod 2030

På vejen til de overordnede mål (A – D) indeholder afta-

len 23 handlingsorienterede, globale målsætninger, der

skal opfyldes på globalt niveau. Alle lande, der har til-

sluttet sig aftalen, bidrager i overensstemmelse med

nationale forhold, prioriteter og kapaciteter. Målene kan

læses i deres helhed i bilag 1.

De 23 globale målsætninger kan deles op under føl-

gende tre hovedoverskrifter, som bruges som struktur

for den danske plan:

1. Mere og bedre natur

2. Sektorintegration af natur og biodiversitet

3. Internationale indsatser

For hver hovedoverskrift kan et antal af de 23 globale

målsætninger tilknyttes, hvilket er illustreret herunder.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

9) Bæredygtig forvalt-

ning af vilde arter

11) Genopret og for-

stærk naturens bidrag

til mennesker.

1) Alle arealer under

fysisk planlægning.

2) Genopret

30% af forringede

økosystemer.

8) Minimer påvirknin-

ger fra klimaforandringer på

biodiversitet.

Mere og bedre natur

3) Beskyt 30% af land – og

havarealet.

7) Reducer for-

urening fra alle kilder

til niveauer, der ikke ska-

der biodiversitet.

6) Reducer inva-

sive arters udbredelse

med mindst 50% i

2030.

5) Stop ikke-bæ-

redygtigt, handel og

udnyttelse af vilde

arter.

4) Stop menneske-

skabt udryddelse af

kendte truede arter.

Figur 1. Mere og bedre natur

21) Sikre data og til-

gængelig viden om biodi-

versitet for alle.

10) Bæredygtig

forvaltning af land-

brug, akvakultur, fiskeri

og skovbrug.

12) Forøg areal, kva-

litet og adgang til urbane

grønne og blå områder.

18) Udfas skadelige og ind-

fas positive incitamenter og

subsidier for biodiversitet.

Sektorintegration af natur og

biodiversitet

13) Retfærdig og ligelig

deling af udnyttelsen af geneti-

ske ressourcer.

17) Styrk kapaciteten og

implementeringen af tiltag

om biosikkerhed.

16) Bæredygtigt for-

brug og halvering af

madspild.

Figur 2. Sektorintegration af natur

og biodiversitet

15) Virksomheders

rapporteringer af aktivite-

ter, der påvirker og påvirkes

af biodiversitet.

14) Integrer biodiver-

sitet i alle politikker og

lovgivninger.

19) Forøg finansiering

fra alle kilder, herunder

til udviklingslande.

2 . 3 Den danske plan for biodiversitet:

En opfølgning på Kunming-Montreal-aftalen

Den danske plan beskriver initiativer

, der bidrager til

Kunming-Montreal-aftalens 23 globale målsætninger

mod 2030. Alle 23 målsætninger fremgår i deres fulde

ordlyd af bilag 1.

Den danske plan er, som skrevet foroven, bygget op om

tre overordnede temaer: Mere og bedre natur (kapitel

3), sektorintegration af natur og biodiversitet (kapitel 4)

og internationale indsatser (kapitel 5).

For hvert tema er der tilknyttet en række initiativer, som

hver især bidrager til et eller flere af Kunming-Montreal-

aftalens målsætninger. En oversigt over denne sam-

menhæng fremgår af bilag 2.

For initiativer og aktiviteter gælder, at beskyttelsen af

arealer, der benyttes af Forsvaret, kan blive ændret såfremt, det

skulle vise sig nødvendigt af hensyn til Forsvarets opgaveløsning.

20) Styrk kapa-

citetsopbyg-

ning, teknolo-

gisoverførsel og

samarbejde.

Internatinale / Globale

indsatser

23) Sikre kønsre-

sponsiv tilgang til

biodiversitetstiltag.

22) Sikre inklude-

rende deltagelse af

oprindelige folk, piger,

unge og kvinder.

Figur 3. Internationale indsatser

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

3. Kapitel

Mere og bedre natur

Når det kommer til mere og bedre natur i Danmark, har

regeringen fokus på større naturarealer og på, at kvali-

teten af naturarealerne skal øges.

I dette kapitel gennemgås de danske initiativer, som vil

bidrage til Kunming-Montreal-aftalens globale målsæt-

ninger 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 11. Disse globale målsæt-

ninger omhandler fysisk planlægning, genopretning og

beskyttelse af natur, beskyttelse af arter, reduktion af

invasive arter, reduktion af forurening samt minimering

af påvirkningerne fra klimaforandringer.

Dette kapitel indeholder temaerne land, hav og vand,

arter, forurening og klima. Temaet land, hav og vand

dækkes af de globale målsætninger 1, 2 og 3, som

omhandler fysisk planlægning, øget genopretning og

øget beskyttelse af naturen. Temaet arter dækkes af

de globale målsætninger 4, 5 6 og 9, som omhandler

beskyttelsen af vilde og truede arter samt reduktion af

invasive arter, som kan true både naturen og hjemme-

hørende arter. Temaet forurening dækkes af de globale

målsætninger 7 og 11, som omhandler reduktion af for-

urening. Temaet klima dækkes af den globale målsæt-

ning 8, som omhandler minimering af påvirkningerne

fra klimaforandringer.

3 . 1 Land, hav og vand

De centrale målsætninger, til at sikre mere og bedre

natur globalt, er målsætning 1, 2, og 3, der indebærer,

at alle arealer skal være under fysisk planlægning, at 30

pct. af forringede økosystemer skal genoprettes og at

30 pct. af arealer på land, herunder vandområder, og

på havet, skal beskyttes.

I det følgende vil de væsentligste initiativer, som bidra-

ger til de globale målsætninger for mere og bedre

natur, blive fremhævet

Et initiativs samlede bidrag til en eller flere af de globale

målsætninger kan ses i bilag 2.

Beskyttede områder

og EU’s biodiversitetsstrategi 2030

For at nå EU’s målsætning om 30 pct. beskyttede og

10 pct. strengt beskyttede områder til land og til havs

inden 2030, har regeringen til EU indmeldt, at der fore-

løbigt bidrages med 15 pct. beskyttet landareal og 29

pct. beskyttet hav, heraf 4 pct. strengt beskyttet. De

indmeldte arealer består af arealer beskyttet efter den

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

danske naturbeskyttelseslov, fredede arealer, udpe-

gede Natura 2000-områder og udpegede havstrate-

giområder. I første omgang vil Danmark supplere ind-

meldingen med flere marine arealer, som er besluttet

i Aftale om Havplan af 7. juni 2023, samt det marine

fuglebeskyttelsesområde, der blev udpeget i septem-

ber 2023. I ”Aftale om et Grønt Danmark” indgår et mål

om, at mindst 20 pct. af Danmarks landareal skal være

beskyttet natur.

Natura 2000-områder

Natura 2000-områderne indeholder noget af den bed-

ste danske natur og er udpeget for at beskytte natur-

typer og arter, som i EU er særligt truede, sårbare eller

karakteristiske. For at sikre naturforvaltningen udarbej-

der regeringen planer for områderne, der har mål for

det enkelte udpegede område og et indsatsprogram.

I perioden 2022-2027 er der særligt fokus på at sikre

synergi mellem forpligtelserne og andre igangsatte ini-

tiativer som f.eks. vandområdeplanlægningen, udtag af

klima-lavbundsarealer og Natur – og biodiversitetspak-

ken. Der er afsat 1,9 mia. kr. til indsatsen i perioden 2022-

2027 i Natura 2000-planerne. Der er f.eks. afsat penge

til naturpleje, til at sikre biodiversiteten i skoven og til at

bekæmpe invasive arter.

Naturgenopretningsforordningen

Formålet med naturgenopretningsforordningen er

at vende udviklingen for biodiversiteten ved at igang-

sætte genopretningsforanstaltninger, som tilsammen

skal dække mindst 20 pct. af EU’s land – og havområder

i 2030 og alle økosystemer, som har behov for at blive

genoprettet, senest i 2050. EU’s medlemsstater forplig-

tes til at forebygge betydelig forringelse af en række

naturarealer på land og i havet. Forordningen stiller

desuden krav til at sikre natur og biodiversitet i byerne,

landbrugslandet, vandløb og i skovbruget. Regeringen

vil udarbejde en national genopretningsplan, som gen-

nemfører forordningens krav.

Havstrategien og indsatsprogram 2024

EU’s havstrategidirektiv fra 2008 og den danske

havstrategilov fra 2010 udgør rammerne for at opnå

et godt havmiljø i Danmark i forhold til biodiversitet,

ikke-hjemmehørende arter, havets fødenet, erhvervs-

mæssigt udnyttede fiskebestande, udledning af

næringsstoffer, havbund, hydrografiske ændringer, for-

urenende stoffer, marint affald og undervandsstøj. For

alle disse temaer er der i Danmark sat miljømål med

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

henblik på at opnå god miljøtilstand. Miljømålene er bin-

dende for myndighederne.

Havstrategiens indsatsprogram, der er offentliggjort

i 2024, indeholder mere end 100 forskellige indsatser,

herunder udpegning af strengt beskyttede områder og

indsatser for marin naturgenopretning som f.eks. etab-

lering af stenrev, som bidrager direkte eller indirekte til

at nå Danmarks miljømål for hvert tema.

Desuden indeholder indsatsprogrammet vandområde-

planer, landbrugsaftalen, Natura 2000-planer, styrkelse

af natur – og miljøhensyn ved klapning og reducering af

udledning af urenset spildevand.

Aftale om Havplan

Alle Folketingets partier har med aftalen om Danmarks

Havplan fra juni 2023 sikret mere naturbeskyttelse på

havet. Ændringerne af Danmarks havplanen er udstedt

juni 2024 og er gældende i 10 år fra udstedelsen. I hav-

planen udlægges i alt mere end 30 pct. beskyttet natur,

ligesom man gradvist øger andelen af strengt beskyt-

tede områder på havet fra ca. 4 pct. af havarealet i den

første havplan til 6 pct. i den ændrede havplan, som

øges til 8 pct. af havarealet i 2028 og 10 pct. i 2030.

Havstrategien fastsætter via indsatsprogrammet

restriktioner for de strengt beskyttede områder. Bl.a. vil

fiskeri, herunder med bundtrawl og andre redskaber,

råstofindvinding, klapning og vedvarende energi blive

forbudt i områderne.

Havnaturfond

I forbindelse med en bred politisk aftale om 6 GW hav-

vind og Energiø Bornholm af 30. maj 2023 er der afsat

500 mio. kr. i 2024-2030 til en havnaturfond, som skal

bidrage til genopretning af naturen og biodiversite-

ten i havet og til viden om miljø – og natureffekterne

af udbygningen af vedvarende energi på havet. I det

omfang der er merindtægter fra havvindudbuddene

ud over det forventede, øremærkes yderligere op til

350 mio. kr. til en havnaturfond. Desuden undersøges

mulighederne for yderligere finansiering, herunder fra

private aktører.

Marine naturnationalparker

Det er besluttet at etablere to marine naturnational-

parker i henholdsvis Lillebælt og Øresund. Midler afsat

hertil skal blandt andet gå til naturgenopretning samt

til at gøre viden om havmiljøet mere tilgængeligt for

offentligheden.

Genetablering af stenrev

Regeringen gennemfører genetablering af stenrev i

havet på seks lokaliteter i Øresund, Lillebælt, Kattegat

og Roskilde Fjord. Genetablering af stenrev vil styrke

havets biodiversitet, idet stenrevene er levesteder for

tang, bunddyr og fisk som torsk og ål, hvorved også

havpattedyr får bedre vilkår.

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

Naturnationalparker

Regeringen vil gennemføre de 15 besluttede naturnati-

onalparker, og der er med Aftale om et Grønt Danmark

aftalt etablering af yderligere fem naturnationalparker.

Naturnationalparkerne skal styrke områdernes natur

og biodiversitet ved at give mulighed for etablering af

større sammenhængende naturområder, hvor naturen

i højere grad end i dag kan udvikle sig på egne præ-

misser. Der drives ikke landbrug eller skovbrug, og sko-

ven henlægges som urørt skov. Områdernes naturlige

hydrologi søges genskabt, så småsøer, vandhuller og

moser vil genopstå i landskabet. I naturnationalpar-

kerne kan der udsættes store græssende dyr, som skal

være med til at skabe grundlaget for en vildere natur.

Naturnationalparkerne opfylder fire ud af fem eks-

pert-anbefalinger til at genoprette biodiversiteten på

land i Danmark; 1) etablering af flere selvforvaltende

naturområder, 2) genopretning af naturlig hydrologi, 3)

udlægning af urørt skov og 4) genopretning af nøglear-

ter, f.eks. udsætning af græssende dyr.

Nationalparker

I Danmark er der etableret fem nationalparker. En nati-

onalpark er et område, der har national eller internatio-

nal betydning på grund af de naturmæssige og land-

skabelige værdier i området. Nationalparkerne har efter

nationalparkloven 10 brede formål, der blandt andet

omfatter hensyn til natur, landskab, geologi, kulturhi-

storie, forskning og formidling samt fremme af udvik-

ling til gavn for lokalsamfund, herunder erhvervslivet.

Regeringen vil arbejde for, at der kan udpeges op til tre

yderligere nationalparker for at skabe store sammen-

hængende naturområder, hvor naturen får prioritet.

Der oprettes en nationalparkfond for hver nationalpark,

som udarbejder en plan for etablering og udvikling af

nationalparken. Planen skal redegøre for nuværende

og potentielle naturværdier, samt beskrive hvordan

naturkvaliteten kan styrkes. På denne baggrund fast-

sættes der i nationalparkplanen målsætninger for nati-

onalparken med en beskrivelse af, hvordan målsætnin-

gerne kan opnås. For at realisere nationalparkplanen

kan nationalparkfonden indgå frivillige aftaler om natur-

bevaring, naturpleje, drift, naturgenopretning, styrkelse

af kulturhistoriske værdier og offentlighedens adgang.

Urørt skov

Regeringen vil etablere 75.000 hektar urørt skov i

Danmark. Urørt skov er skove, hvor kommerciel skov-

drift med træproduktion ophører og som med tiden

får mange gamle træer, døde stammer og en stor bio-

diversitet. Etableringen af urørt skov giver plads til nye

levesteder for fugle, insekter, svampe, mosser og plan-

ter. Det er besluttet, at ca. 70.000 hektar skal udlægges

i de statslige skove. De resterende ca. 5.000 hektar fin-

des på kommunale og private arealer.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Land, hav og vand

Initiativ

Natura

2000-områder

Ministeriet

for Grøn Trepart

Væsentlige indsatser i initiativet

• Der er for perioden 2022-2027 udarbejdet planer for alle Natura 2000-områder med fokus på at

sikre synergi med andre forpligtigelser som vandområdeplanlægningen.

Natur-

genopretnings-

forordningen

Havstrategien

og indsatspro-

grammet 2024

• Den danske regering vil udarbejde en dansk national genopretningsplan med henblik på at

opfylde målsætningerne i forordningen.

• Indsatsprogrammet indeholder mere end 100 forskellige indsatser, der bidrager til et bedre hav-

miljø, herunder:

• Udpegning og forvaltning af almindelige og strengt beskyttede havområder.

• Indsatser for marin naturgenopretning – eks. etablering af stenrev.

Aftale om Hav-

plan

• Der vil blive udlagt mere end 30 pct. almindeligt beskyttet natur og en forøgelse til 10 pct. strengt

beskyttede områder i 2030.

Havnaturfond

• Der er afsat 500 mio. kr. i perioden 2024-2030 til en havnaturfond, som blandt andet skal bruges

til en omkostningseffektiv genopretning af havnatur og biodiversitet i havet.

Marine natur-

nationalparker

• Der er besluttet etablering af to marine naturnationalparker i henholdsvis Lillebælt og Øresund.

Midlerne (10 mio. kr.) skal blandt andet gå til naturgenopretning samt at gøre viden mere tilgæn-

geligt for offentligheden.

Genetablering

af stenrev

• Der genetableres stenrev i havet på seks lokaliteter i Øresund, og Lillebælt, Kattegat og Roskilde

Fjord.

• I 2023 blev tre stenrev i Roskilde Fjord indviet.

Natur-

nationalparker

• Det er besluttet at gennemføre 15 nye naturnationalparker. Dertil kan op til fem områder yderli-

gere udpeges.

• Naturnationalparkerne skal genoprette biodiversiteten på land ved:

1) etablering af flere selvforvaltende naturområder,

2) genopretning af naturlig hydrologi,

3) udlægning af urørt skov,

4) genopretning af nøglearter, f.eks. udsætning af græssende dyr.

Nationalparker

• Der er etableret fem nationalparker

• For hver nationalpark oprettes en nationalparkfond, som udarbejder en etablerings – og udvik-

lingsplan for nationalparken.

Der arbejdes for udpegning af op til tre yderligere nationalparker for at skabe store sammenhæn-

gende naturområder

Urørt skov

• Der udpeges knap 75.000 hektar urørt skov, hvor naturen og biodiversiteten får prioritet.

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

3 . 2 Arter

Den globale aftale fastsætter målsætninger om arter.

Målsætning 4 er, at der skal være en forvaltning af

kendte truede arter og sikre, at særlige truede arter

beskyttes og bevares. Global målsætning 5 omhand-

ler udnyttelsen og handel med vilde arter, som skal

være bæredygtig, sikker og lovlig. Global målsætning

6 handler om at eliminere, minimere eller afbøde effek-

ten af invasive arter på biodiversitet med mindst 50 pct.

Global målsætning 9 er, at forvaltningen af vilde arter

skal være bæredygtig og derved give sociale, økonomi-

ske og miljømæssige fordele for mennesker.

Fælles for disse målsætninger er, at de omhandler

beskyttelsen af vilde og truede arter, og at invasive arter

kan true både økosystemer og hjemmehørende arter.

I Danmark er der registreret ca. 35.000 hjemmehø-

rende eller indførte arter af planter og dyr. I den danske

rødliste indgår 13.898 arter af svampe, dyr og planter,

som er blevet vurderet efter de internationale rødliste-

kriterier, fastsat af den Internationale naturbevarelsesor-

ganisation (IUCN). I henhold til den seneste danske rød-

liste (2023) er 41,3 pct. af de vurderede arter, vurderet

rødlistet og i fare for at uddø.

Der er oprettet 92 vildtreservater i Danmark, hvor blandt

andet menneskelige aktiviteter såsom jagt begrænses.

Der er ligeledes udarbejdet forvaltnings – og hand-

lingsplaner for f.eks. odder, bæver, hasselmus, marsvin,

spættet sæl og gråsæl. Forvaltningsplaner danner ram-

merne for, hvordan særlige arter eller artsgrupper skal

beskyttes, reguleres eller evt. udnyttes, med udgangs-

punkt i forpligtelserne i EU’s naturbeskyttelsesdirektiver.

I det følgende fremgår de væsentligste initiativer, som

bidrager til de globale målsætninger for arter og natur

og til forebyggelse og håndtering af invasive arter.

Et initiativs samlede bidrag til en eller flere af de globale

målsætninger kan ses i bilag 2.

Strategi for forvaltning af truede og rødlistede arter

I 2023 blev en strategi for forvaltning af truede og rød-

listede arter offentliggjort. De hjemmehørende arter i

Danmark er generelt set under pres blandt andet på

grund af fragmentering af levestederne, klimaforandrin-

ger, miljøforurening og spredning af invasive arter. For

nogle arter er risikoen så stor, at det er nødvendigt med

en særlig indsats. En national strategi for forvaltning af

truede og rødlistede arter skal hjælpe til at fastlægge

en ramme for artsforvaltningen og forbedre status for

truede og rødlistede arter. Strategien har fokus på til-

tag, der kan skabe større sammenhæng i den eksiste-

rende forvaltning. Med afsæt i strategien peges der

på følgende forvaltningstiltag 1) muligheder for et dia-

logforum med eksperter og interessenter, 2) behovet

for revidering af fredningsstatus for enkelte arter, 3)

muligheder for øget hensyn til habitater og levesteder

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

i miljøvurderinger, 4) muligheden for øget dataindsam-

ling med hjælp fra borgere, 5) muligheden for en fæl-

lesfaglig biodiversitetsplatform for interessenter og 6)

opdatering af handlingsplan for invasive arter.

Styrket indsats for faunakriminalitet

Strategien har fokus på tiltag, der kan

skabe større sammenhæng i den eksi-

sterende forvaltning og skal herunder

undersøge:

1) muligheder for et dialogforum med eks-

perter og interessenter,

2) behovet for revidering af fredningssta-

tus for enkelte arter,

3) muligheder for øget hensyn til habitater

og levesteder i miljøvurderinger,

4), muligheden for øget dataindsamling

med hjælp fra borgere,

5) muligheden for en fællesfaglig biodiver-

sitetsplatform for interessenter og

6) opdatere handlingsplan for invasive

arter.

Regeringen vil iværksætte en styrket indsats mod fau-

nakriminalitet med henblik på at beskytte vilde og fre-

dede dyr. Det sker med et lovforslag, der kommer til at

indeholde tre konkrete tiltag: regler om, at grov faunakri-

minalitet skal være en særligt skærpende omstændig-

hed ved strafudmåling, faste bødestørrelser for fauna-

kriminalitet og øget brug af muligheden for frakendelse

af jagttegn ved faunakriminalitet. Dette vil bidrage til at

forebygge faunakriminalitet og tydeliggøre konsekven-

serne af faunaforbrydelser.

Strategi for invasive arter

Danmark har i 2017 vedtaget en handlingsplan mod

invasive ikke-hjemmehørende arter. Den indeholder 36

konkrete tiltag for bekæmpelse af de invasive ikke-hjem-

mehørende arter, herunder udryddelse af nye invasive

arter inden de etablerer sig i Danmark. Derudover er

der bl.a. oprettet en online indberetningsportal for

invasive ikke-hjemmehørende arter, hvor alle, der fær-

des i naturen, kan registrere observationer af invasive

ikke-hjemmehørende arter.

Arter

Initiativ

Strategi for

forvaltning

af truede og

rødlistede

arter

Væsentlige indsatser i initiativet

Strategi for

invasive arter

Handlingsplan mod invasive ikke-hjemme-

hørende arter fra 2017 med fokus på fore-

byggelse samt tidlig opdagelse og hånd-

tering af de mest problematiske invasive

ikke-hjemmehørende arter.

Der er blandt andet oprettet en online ind-

beretningsportal for invasive ikke-hjemme-

hørende arter.

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

3 . 3 Forurening

Den globale målsætning 7 omhandler reduktion af

forurening fra alle kilder. Forurening fra alle kilder skal

senest i 2030 reduceres til niveauer, der ikke er skade-

lige for biodiversitet. Målsætningen inkluderer udvask-

ning af overskydende næringsstoffer, halvering af risici

fra pesticider og særligt farlige kemikalier og derudover

forebyggelse, reduktion og tiltag til eliminering af pla-

stikforurening på globalt niveau. Den globale målsæt-

ning 11 omhandler genopretning og styrkelse af natu-

rens bidrag, såsom økosystemfunktioner og – tjenester

som luft, vand, klima, jord, bestøvning og reduktion af

sygdomsrisiko.

Forureningsrisici findes i vores omgivelser og kan

komme fra forskellige kilder. Ikke alle kemikalier er ska-

delige, men produktion og forbrug af skadelige kemika-

lier kan påvirke sundhed og miljø, kan blokere for den

cirkulære økonomi og kan påvirke klima, biodiversitet,

økosystemer og økosystemfunktioner.

Vandmiljøet – og biodiversiteten tilknyttet – påvirkes af

forurening. Der er iltsvind i mange kystvande, og der

kan findes rester af sprøjtemidler i drikkevandsborin-

ger. Plastikforurening er også en kilde, der får stigende

opmærksomhed, især globalt.

I det følgende vil de væsentligste initiativer, som bidra-

ger til de globale målsætninger for forurening, blive

fremhævet.

Et initiativs samlede bidrag til en eller flere af de globale

målsætninger kan ses i bilag 2.

Vandområdeplaner 2021-2027

Ifølge EU’s vandrammedirektiv skal Danmark sikre god

økologisk tilstand i det danske vandmiljø i 2027, hvor-

med også biodiversitet styrkes.

Miljøministeriet har offentliggjort vandområdeplanerne

2021-2027 i 2023. Vandområdeplanerne indeholder

indsatser, der skal sikre, at Danmark efterlever EU’s van-

drammedirektiv ved at gennemføre indsatser, der kan

forbedre tilstanden i danske vandløb, søer, kystvande

og grundvand. Herudover er der indsatser for at ned-

bringe forekomsten af miljøfarlige forurenende stof-

fer til vandmiljøet. Vandområdeplanerne indeholder

blandt andet indsatser til at nedbringe udledningen af

kvælstof med 10.400 tons årligt, indsatser for i alt 5.500

km vandløb, ca. 800 ha fosforvådområder, restau-

rering af 41 søer samt en række udviklingsinitiativer.

Vandområdeplanerne genbesøges i 2024, hvor ind-

satser for det resterende indsatsbehov fastlægges. Det

betyder blandt andet, at udledningerne af næringsstof-

fer fra landbruget skal reduceres til et niveau, der flugter

med vandområdeplanernes målsætninger. Danmark

har også gennemført nitratdirektivet, som begrænser

og regulerer den samlede mængde kvælstof, som land-

brugsbedrifter må anvende på deres arealer.

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026

Der er indgået en politisk aftale om, at der skal anven-

des få sprøjtemidler, som er så lidt belastende som

muligt, svarende til en halvering i belastningen i for-

hold til niveauet i 2011. Det skal blandt andet ske ved, at

de sprøjtemidler, der er mest belastende, bliver dyrere

end de midler, som belaster mindre. Strategien styrker

beskyttelsen af det danske miljø og natur – herunder

vandmiljø, grundvand og biodiversitet – samt menne-

skers sundhed. På baggrund af sprøjtemiddelstrategien

er der indført forbud mod brug af glyphosat som høst-

hjælp i afgrøder til foder og fødevarer.

Kemiindsats 2022-2025

EU – og dermed Danmark – har én af verdens mest

ambitiøse kemikaliereguleringer. Kommissionen har

med EU’s kemikaliestrategi for bæredygtighed annon-

ceret iværksættelse af mere end 50 yderligere initia-

tiver, herunder vedrørende kombinationseffekter og

en særlig indsats over for online-salg af produkter fra

lande uden for EU, en ”safe-and-sustainable-by-design”-

tilgang, flere forbud mod brug af skadelige kemikalier

og bevidst tilsat mikro-plastik.

I Danmark er der indgået en bred politisk aftale om en

kemiindsats, som har til formål løbende at forebygge

og minimere forekomsten af skadelige stoffer i blandt

andet miljø og mennesker.

Mikroforurenende stoffer, herunder PFAS

Der udledes hvert år forurenende stoffer som PFAS og

medicinrester fra de danske renseanlæg. Der er også

dokumenterede effekter af lægemiddelrester på dyreli-

vet i havet. Dertil er der en risiko for udvikling og spred-

ning af resistente mikroorganismer, blandt andet anti-

biotikaresistente bakterier, når der udledes spildevand

med kemi – og medicinrester.

Regeringen vil se på kravene til rensning af spildevan-

det, så spredning af miljøskadelige stoffer – herunder

PFOS/PFAS – minimeres. Danmark har derfor støttet, at

EU’s kommende byspildevandsdirektiv kræver, at 80

pct. af kosmetik – og lægemiddelrester fjernes ved rens-

ning. Udfordringen kalder på en samlet tværgående

indsats for afværgning, inddæmning og oprensning af

PFAS-forurening. Derfor vil regeringen fremlægge en

samlet handlingsplan for PFAS. Desuden har Danmark i

samarbejde med andre lande initieret, at brugen af alle

PFAS-stoffer helt afvikles i EU.

Den nationale biocidindsats (2022-2025)

Biocidmidler, der er beregnet til at bekæmpe uønskede

organismer, findes mange steder i vores dagligdag. En

bred politisk aftale fra 2022 skal blandt andet fremme

en bæredygtig anvendelse af biocidmidler, så forbru-

get begrænses til det nødvendige – særligt gennem en

restriktiv tilgang i EU. I aftalen styrkes også forbruger-

nes beskyttelse mod risici fra biocider, herunder ved at

der etableres en autorisationsordning for professionelle

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

insektbekæmpere, der blandt andet bekæmper insek-

ter med kemiske biocider i privates hjem.

Generationsforureninger

Generationsforureningerne er ti af de største og mest

komplekse historiske jordforureninger i Danmark, som

udgør en risiko for enten overfladevand eller drikke-

vand. Håndteringen af ni ud af ti generationsforure-

ninger er påbegyndt. Undersøgelser af den sidste

generationsforurening, der ligger på et areal, hvor der

fortsat drives virksomhed, forventes påbegyndt i 2026.

Det er målsætningen, at oprensningen af fire af gene-

rationsforureningerne skal være påbegyndt senest

medio 2026.

Luftforurening

Forurening kan spredes gennem luften over flere

tusind kilometer, og er derfor grænseoverskridende.

Luftforurening påvirker menneskers helbred og afsæt-

tes på naturen med negative konsekvenser til følge.

EU’s luftkvalitetsdirektiv sætter tålegrænser for, hvor

meget forurening, der må afsættes på naturen fra luf-

ten. Luften kan også bære mange forskellige forure-

nende stoffer. Eksempelvis påvirker kvælstof fra kvæl-

stofoxider og ammoniak natur og vandmiljø, idet det

bidrager til forsuring og ved at tilføre næringsstoffer til

f.eks. næringsfattige naturområder via luften, hvorved

artsrigdommen kan reduceres.

De tilladte udledninger af luftforurening fra industri,

skibe, biler, landbrug, kraftvarmeværker og brænde-

ovne reguleres for at mindske forureningen. Den inter-

nationale luftkonvention (CLRTAP) og implementerin-

gen i EU-direktivet for emissionslofter sætter grænser

for, hvor meget hvert land må udlede af luftforurening,

og på den måde adresseres de grænseoverskridende

effekter.

I Danmark suppleres de mange internationale regule-

ringer med yderligere initiativer for at forbedre luftkva-

liteten. Der er eksempelvis indført miljøzoner, der stiller

krav om partikelfilter på dieselbiler i de fire største byer

i Danmark. Der er også indført krav til brændeovne ved

ejerskifte og afgifter forbundet med udledning af partik-

ler, svovl og kvælstof mv.

Plastikhandlingsplan

EU’s plastikstrategi har til formål at ændre den måde,

hvorpå plastprodukter designes, produceres, bruges

og genanvendes i EU. Der er derfor vedtaget regule-

ring, der adresserer hele værdikæden, og som også

implementeres i Danmark. Reguleringen skal reducere

forbruget og forbedre genbrug og genanvendelsen af

plastik, herunder i emballage og engangsemballage.

Den vil også gradvist indføre forbud mod eksport af pla-

stikaffald ud af EU og forbud mod bevidst tilsat mikrop-

last i produkter.

Regeringen har desuden fremlagt en plastikhandlings-

plan med initiativer, der adresserer hele værdikæden

og der er indført en afgift på plastikposer. På globalt

plan er en konvention om plastik under forhandling.

Som en del af regeringsgrundlaget er det også beslut-

tet, at plasthandlingsplanen skal opdateres med det

mål, at få nedbragt plastik i den danske natur.

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

Forurening

Initiativ

Vandområdepla-

ner 2021-2027

Væsentlige indsatser i initiativet

• Nedbringe udledningen af kvælstof med 10.400 tons årligt

• Indsatser for i alt 5.500 km vandløb

• Ca. 800 ha fosforvådområder

• Restaurering af 41 søer

Sprøjtemiddel-

strategi 2022-

2026

Kemiindsats

2022-2025

• Politisk aftale om halvering af sprøjtemiddelsbelastningen ift. 2011.

• Forbud mod brug af glyphosat som høsthjælp i afgrøder til foder og fødevarer.

• Iværksættelse af mere end 50 initiativer, herunder vedrørende kombinationseffekter, online-salg

af produkter fra lande uden for EU, en ”safe-and sustainable-by-design”-tilgang, flere forbud mod

brug af skadelige kemikalier samt bevidst tilsat mikro-plastik.

Mikroforure-

nende stoffer,

herunder PFAS

Den nationale

biocidindsats

• PFAS-handlingsplan med fokus på at afværge, inddæmme og oprense PFAS-forurening, samt for-

byde og udfase PFAS i produkter og i industrien.

• Information om sikker brug af biocider

• Vejledning af virksomheder

• Målrettet og effektiv kontrol af biocider

Generationsfor-

ureninger

Luftforurening

• Håndtere alle generationsforureninger

• Indførelse af miljøzoner i større byer. Pr. 1. oktober 2023 må dieselpersonbiler ikke køre ind i mil-

jøzoner uden partikelfilter eller minimum euronorm 5.

• Ejerskifteordning for brændeovne, hvilket betyder, at gamle brændeovne fra før 2003 skrottes

eller udskiftes med en ny, ved ejerskifte.

Plastikhandlings-

plan

• Udsortere 80 pct. af plastikaffaldet fra forbrænding i 2030

• Etablering af et nationalt plastikcenter – samlingspunkt for den danske plastikindsats

• Pant – og retursystemet udvides med pant på juice og saft

• Indførelse af udvidet producentansvar for (plast)emballage og engangsplastprodukter

• National informationskampagne for at reducere affald i naturen

• Forbud mod uddeling af gratis bæreposer med hank

• Forbud mod tilsætning af mikroplast i kosmetiske produkter

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

3 . 4 Klima

Den globale målsætning 8 i Kunming-Montreal-aftalen

sigter på at minimere klimaforandringer og havfor-

suringseffekter på biodiversitet via klimagasreduktio-

ner, klimatilpasning, naturbaserede løsninger og økosy-

stembaserede tilgange.

Den danske regering har med regeringsgrundlaget

sat ambitiøse klimamål for Danmark. Heri indgår bl.a.

at Danmark skal i mål med 70 pct.-målsætningen om

reduktion af udledningen af drivhusgasser, som bl.a.

skal nås ved at realisere land – og skovbrugssektorens

reduktionsmål.

I 2019 tilsluttede Danmark sig EU’s målsætning om kli-

maneutralitet i 2050, og herunder EU’s klimalov ”Fit for

55”, der gør det til en juridisk forpligtelse at nå klimamå-

let om at reducere EU’s emissioner med mindst 55 pct.

senest i 2030.

Sunde økosystemer hjælper med at regulere klimaet,

og reduktion af klimaforandringer er derfor gavnlig for

biodiversiteten. I 2021 blev den danske klimalov vedta-

get med det formål at reducere Danmarks udledning af

drivhusgasser frem mod 2030 og 2050. Samtidig har

Danmark tilsluttet sig EU’s biodiversitetsstrategi 2030,

der sætter målsætninger i EU som f.eks. beskyttelse og

genopretning af vådområder, tørvemoser og kystøko-

systemer og sikring af bæredygtig forvaltning af skove,

græsarealer og landbrugsjord. Disse er væsentlige ele-

menter i forhold til klimatilpasning. Ligeledes er en af

den europæiske naturgenopretningsforordnings for-

mål at bidrage til EU’s klimamålsætninger.

I det følgende vil de væsentligste initiativer, som bidra-

ger til den globale målsætning for minimering af klima-

forandringer og havforsuringseffekter på biodiversitet,

blive fremhævet.

Et initiativs samlede bidrag til en eller flere af de globale

målsætninger kan ses i bilag 2.

Klimaloven

Klimaforandringerne er en stor trussel mod verdens

biodiversitet og økosystemer. Med en temperaturstig-

ning på 1,5 grader over det præindustrielle niveau risi-

kerer op mod 14 procent af arter, der lever på land,

udryddelse. Derudover betyder klimaforandringer, at

verdenshavene forsures, hvilket kan betyde, at hav-

miljøet, og dermed også biodiversiteten, forringes.

Havforsuring betyder også, at havet på længere sigt

kan optage mindre CO2. FN’s klimapanel, IPCC, kon-

kluderer i deres sjette hovedrapport fra 2023, at glo-

bale temperaturstigninger forøger risikoen for, at arter

uddør, og at der vil ske irreversible tab af biodiversitet

i økosystemer.

Klimaloven forpligter Danmark til at reducere udled-

ningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

til niveauet i 1990. Herudover fastsætter loven, at

Danmark skal være et klimaneutralt samfund senest

i 2050, med henvisning til Parisaftalens målsætning

om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5

grader.

Skovplan

Regeringen vil fremlægge en ambitiøs skovplan med

et mål om etablering af 250.000 hektar ny skov i

Danmark. Etablering af ny skov bidrager væsentligt til

at nå klimaneutralitet og på sigt nettonegative emissio-

ner. Skovplanen skal sikre størst mulig synergi mellem

de mange formål med ny skov, identificere centrale

aktører og allerede eksisterende fonde, samt tænke i

mulige virkemidler.

Klima

Initiativ

Væsentlige indsatser i

initiativet

Klimaloven

Reduktion af udlednin-

gen af drivhusgasser

med 50-54 pct. i 2025.

ift. 1990.

Reduktion af udlednin-

gen af drivhusgasser

i 2030 med 70 pct. ift.

1990.

I 2050 skal Danmark

senest være

klimaneutral.

Skovplan

Etablering af 250.000

hektar ny skov i

Danmark bl.a. mhp. at

opnå klimaneutralitet

i 2050.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

4. Kapitel

Sektorintegration af

natur og biodiversitet

I dette kapitel gennemgås de danske initiativer, som vil

bidrage til Kunming-Montreal-aftalens globale målsæt-

ning 10, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18 og 21. Disse globale mål-

sætninger omhandler integration af hensyn til natur og

biodiversitet i forskellige sektorer og politikker – globalt

og nationalt.

Den globale målsætning 10 handler om, at landbrug,

akvakultur, fiskeri og skovbrug drives bæredygtigt, især

gennem bæredygtig udnyttelse af biodiversitet.

Den globale målsætning 12 handler om at øge arealet,

kvaliteten og sammenhængen for adgangen til og for-

delene af grønne og blå byområder.

Den globale målsætning 13 handler om at øge den

rimelige og retfærdige deling af udbyttet af klodens

genetiske ressourcer. Dette er f.eks. relevant, når virk-

somheder udvinder genetiske ressourcer i udviklings-

lande eller i områder, hvor oprindelige folk bor.

Den globale målsætning 14 handler om at integrere bio-

diversitet og naturen i alle niveauer af politiske beslut-

ninger, hvilket er relevant, når der foretages miljøvurde-

ringer af konkrete projekter.

Den globale målsætning 15 handler om at virksomhe-

ders negative påvirkninger på biodiversitet gradvist

skal reduceres, mens de positive skal øges, herunder

gennem en bæredygtig produktion. Der skal træffes

juridiske, administrative eller politiske foransataltninger,

så særligt de stor tværnationale virksomher og finan-

sielle institutioner, kan leve op til forpligtelserne i denne

målsætning.

Den globale målsætning 16 skal være med til at fremme,

at mennesker kan træffe bæredygtige forbrugsvalg og

herved bl.a. halvere det globale madspild.

Den globale målsætning 17 handler om at styrke kapa-

citeten og implementering af tiltag om biosikkerhed og

håndtering af bioteknologi i overensstemmelse med

FN’s biodiversitetskonvention. Målet er at håndtere de

risici og fordele, som levende genetiske modificerede

organismer (GMO’er) kan give for biodiversiteten og for

menneskers sundhed.

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

Den globale målsætning 18 skal reducere incitamenter

og subsidier, der er skadelige for biodiversitet. Disse skal

identificeres inden 2025, og elimineres, fases ud eller

reformeres. Målet er, at incitamenter og subsidier, som

er negative for biodiversitet, inden 2030 skal reduceres

med mindst 500 mia. USD årligt, mens de positive inci-

tamenter og subsidier skal opskaleres.

Den globale målsætning 21 handler om at den bed-

ste tilgængelige data, information og viden er tilgæn-

gelig for beslutningstagere, brugere og offentligheden.

Målsætningen hænger tæt sammen med global mål-

sætning 14, hvilket kræver viden og data.

En fællesnævner for alle målsætninger er, at de søger

at integrere natur og biodiversitet i de beslutninger, der

tages i forhold til produktion, planlægning og hand-

lemønstre på alle niveauer i samfundet.

I det følgende vil de væsentligste initiativer, som bidra-

ger til de globale målsætninger for sektorintegration af

natur og biodiversitet blive fremhævet.

Et initiativs samlede bidrag til en eller flere af de globale

målsætninger kan ses i bilag 2.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

4 . 1 Cirkulær økonomi,

grønne offentlige indkøb og affald

Væsentligt i relation til cirkulær økonomi er målsætning

14, 15 og 16, som omhandler integration af natur – og

biodiversitetshensyn i værdikæder, politikker, bæredyg-

tige produkter og forbrugsmønstre.

I det følgende vil de væsentligste initiativer, som bidra-

ger til de globale målsætninger for cirkulær økonomi,

grønne offentlige indkøb og affald blive fremhævet.

Et initiativs samlede bidrag til en eller flere af de globale

målsætninger kan ses i bilag 2.

National handlingsplan

for cirkulær økonomi 2020-2032

Europa-Kommissionen har i sin handlingsplan for cirku-

lær økonomi fra 2020 annonceret en række initiativer,

der retter sig mod produkters livscyklus. Planen inde-

holder i alt 35 initiativer, herunder ca. 13 forslag til nye

eller reviderede direktiver og forordninger, og fokuse-

rer på de sektorer, der bruger flest ressourcer, og hvor

potentialet for cirkularitet er stort såsom: elektronik og

informations – og kommunikationsteknik, batterier og

køretøjer, emballage, plast, tekstiler, byggeri og byg-

ninger, fødevarer, vand og næringsstoffer.

Regeringens handlingsplan for cirkulær økonomi

udgør den nationale plan for forebyggelse og håndte-

ring af affald for 2020-2032. Den indeholder konkrete

indsatser i den cirkulære værdikæde fra design over

forbrug og til affaldshåndtering. Ud over mange tvær-

gående indsatser inden for de forskellige led i den cir-

kulære værdikæde sætter handlingsplanen fokus på

tre områder med særlig stor miljø – og klimabelast-

ning: biomasse, byggeri og plastik. Der er 129 initiativer,

hvoraf mange indgår i Klimaplan for en grøn affalds-

sektor og cirkulær økonomi (2020), Strategi for grønne

offentlige indkøb (2020), National strategi for bæredyg-

tigt byggeri (2021), Strategi for cirkulær økonomi (2018)

og Plastikhandlingsplanen (2018).

National strategi for offentlige indkøb

Strategien, ”Grønne indkøb for en grøn fremtid – stra-

tegi for grønne offentlige indkøb”, indeholder en række

initiativer for, hvordan det offentliges indkøb skal

bidrage til at realisere Danmarks miljø – og klimaambiti-

oner. Det offentlige Danmark indkøber tjenesteydelser,

varer og anlægsopgaver for over 400 mia. kr. årligt. Det

svarer til over 14 pct. af Danmarks samlede bruttonati-

onalprodukt, og udgør således en ikke ubetydelig driv-

kraft i transitionen til cirkulær økonomi og bæredygtig-

hed. En række initiativer er blevet implementeret. Der

er for eksempel indført en fællesstatslig fødevarepolitik,

kriterier for grønne datacentre, kompetenceudvikling

af statslige indkøbere og en vejledning i at udarbejde

grønne udbud.

Regeringen har ligeledes en ambition om at nedbringe

klimaaftrykket på de offentlige indkøb, herunder også

indkøb af transport og opførelse af offentlige bygninger.

Strategien bygger på tre sammenhængende spor: kort

sigt, langt sigt samt viden og værktøjer. Der er fokus

på indkøbsområder i det offentlige, der i dag sætter et

betydeligt klimaaftryk – fødevarer (madspild, økologi,

mindre kød), statslige flyrejser (klimakompensation

med skovrejsning), energi (besparelser) og bilparken.

Der er blandt andet fastlagt et mål om, at alle offent-

lige indkøb på områder, hvor der findes officielle mærk-

ningsordninger, skal være miljømærkede eller leve op

til tilsvarende krav i 2030. Initiativerne spænder bredt,

hvad angår både indkøbsprocessen og indkøbsområ-

der, og har til formål at sikre, at Danmark når hele vejen

rundt i den grønne omstilling af det offentlige indkøb.

I erkendelse af offentlige indkøb som et vigtigt strate-

gisk virkemiddel for transitionen til en cirkulær økonomi

og bæredygtighed, er der på EU-plan fastsat et mål

om, at 50 pct. af offentlige indkøb skal være grønne,

ligesom kriterier for grønne indkøb indsættes i fremti-

dige produktreguleringer. I EU-regi, er der således etab-

leret en række kriterier for grønne indkøb på en lang

række produktkategorier, ligesom kriterier for grønne

indkøb indsættes i fremtidige produktreguleringer

(biler, emballage, bygninger, batterier, emballage m.v.).

Kriterierne skal gøre det lettere for offentlige indkøbere

at stille miljøkrav til produkter og services samt ensrette

de miljøkrav den offentlige sektor i EU stiller i forbin-

delse med konkrete udbud for at gøre det lettere for

leverandører at leve op til kravene. At stille grønne ind-

købskrav er på de fleste områder frivilligt, men nogle

miljøkrav er obligatoriske.

Eco-designforordningen

EU’s Ecodesign-forordning fastlægger en ramme for

vedtagelse af produktkrav om miljø, energi og klima

med det formål at sikre miljømæssigt mere bæredyg-

tige produkter. Forordningen er et af de centrale ele-

menter i EU’s Green Deal og vil få stor betydning for

EU’s miljø-, energi – og klimapolitik de næste årtier. Med

Ecodesign-forordningen udvides anvendelsesområdet

for fastsættelse af ecodesign-krav fra energirelaterede

produkter til at omfatte stort set alle fysiske produkter

(undtagen blandt andet fødevarer, foder og lægemid-

ler). Dertil udvides kravene fra primært fokus på ener-

gieffektivitet og energiforbrug i brugsfasen til at have

fokus på hele værdikæden fra design og produktion til

forbrug og affaldshåndtering.

I takt med, at der fastlægges nye og skærpede krav

til flere produktgrupper, bliver de miljømæssigt vær-

ste produkter fjernet fra markedet. Der fastlægges

endvidere krav om et digitalt produktpas, hvor oplys-

ninger om de enkelte produkter kan deles på tværs

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

af værdikæder til gavn for forbrugere, reparatører og

andre aktører i produktets værdikæder samt markeds-

overvågningsmyndigheder. Hertil indføres med forord-

ningen mulighed for fælles europæisk mærkning af

produkter – for eksempel i form af klimamærkning.

Der kan også i medfør af forordningen vedtages mini-

mumskrav for grønne offentlige indkøb. Desuden følger

der af forordningen en forpligtelse for større virksom-

heder til årligt at informere om destruktion af usolgte

forbrugerprodukter, og der vil efterfølgende kunne

vedtages forbud mod destruktion af usolgte forbruger-

produkter. Med forordningen fastsættes konkret forbud

mod destruktion af usolgt beklædning og fodtøj.

Affaldsmålsætninger

Danmark har et omfattende sæt af målsætninger for

håndteringen af affald, der til dels bygger på en ligeså

omfattende regulering på EU-niveau. De danske mål-

sætninger tager udgangspunkt i det i EU etablerede

hierarki for affaldsbehandling, hvorefter forebyggelse

og genbrug prioriteres over genanvendelse og for-

brænding med energiudnyttelse. Ligeledes er der

fokus på at minimere farligt affald og øge indsamlingen

og sorteringen af affald for dermed at fremme en bedre

ressourceudnyttelse og overgangen til en mere cirku-

lær tankegang og økonomi.

Danmark har haft stor succes med at nedbringe

mængderne af affald der deponeres, og deponerer

således i dag kun 1. pct. af husholdningslignende affald.

Konkrete målsætninger om genanvendelse omfatter

områder såsom husholdning, emballage, plastik-, glas-,

papir – og pap-, jern – og metal-, aluminium-, træembal-

lage-, bygge – og anlægs-, mad – samt tekstilaffald. Der

er også nationale krav om, at en vis andel af affaldet

sorteres og indsamles på matriklen for dermed at øge

genanvendelsen og udnyttelsen af ressourcerne i affal-

det (mad-, papir-, pap-, glas-, metal-, plast-, mad – og drik-

kekarton – samt farligt affald og husholdningsaffald),

ligesom der er iværksat et nationalt pantsystem, der

sikrer, at engangsemballager af plastik, aluminium og

glas til drikkevarer bliver genanvendt og i nogle tilfælde

genbrugt. Der er også etableret diverse partnerskaber

blandt andet vedrørende mad-, bygge – og anlægsaf-

fald, tekstilaffald og plastemballageaffald.

Klimaplan for en grøn

affaldssektor og cirkulær økonomi

Affaldsproduktion og forbrænding af affald er spild af

klodens ressourcer og belastende for både natur, miljø

og klima (affaldssektoren står for 5,7 pct. af Danmarks

CO2-udledninger). For at øge cirkulariteten og ned-

bringe CO2-udledningen skitseres der i planen en vision

for en grøn affaldssektor med tre ben: 1) affaldssektoren

skal være klimaneutral i 2030, 2) 80 pct. af dansk plast

skal udsorteres fra forbrænding i 2030 og 3) affaldskur-

ven skal knækkes – mindre affald, mindre spild og mere

genbrug.

Integration og cirkulær økonomi

Initiativ

National handlings-

plan for cirkulær

økonomi 2020-2032

Væsentlige indsatser i initiativet

Handlingsplanen indeholder 129 initiativer, her-

under med fokus på blandt andet:

Mindre affald og bedre udnyttelse af

naturressourcer

Mere og bedre genanvendelse

Bedre udnyttelse af biomasse

Bæredygtigt byggeri

Plastik i en cirkulær økonomi

National strategi for

offentlige indkøb

Strategien bygger på tre sammenhængende

spor – kort sigt, langt sigt samt viden og

værktøjer.

Vidensopbygning, herunder statslige kompe-

tenceudviklingsforløb, der blandt andet har

fokus på grønne indkøb,

Værktøjer, herunder

indkøb, skal, hvis muligt, være miljømærkede,

årlige beregninger og fremskrivning af klimaaf-

trykket af det samlede offentlige indkøb,

vejledninger til, hvordan der bedst stilles krav til

længere garantiperioder og

energikrav ved indkøb af LED-lyskilder i offent-

lige institutioner.

ECO-designforord-

ningen

Digitale produktpas

Fælles europæisk mærkning af produkter

Generelle mindstekrav til grønne offentlige

indkøb

Klimaplan for en

grøn affaldssektor

og cirkulær øko-

nomi

Minimum 60 pct. reel genanvendelse af det

indsamlede plastikaffald, når affaldet udbydes

til behandling

Strømlinet sortering og indsamling af 10 typer

husholdningsaffald over hele landet

50 pct. reduktion af visse take-away-emballager

af plastik

Udsortering af 50 pct. af plasten til gen-

anvendelse i 2025 og 80 pct. i 2030 i

landbrugssektoren

Bygge – og anlægssektoren skal udsortere 25

pct. af plasten til genanvendelse i 2025 og 75

pct. i 2030.

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

4 . 2 Landbrug, skovbrug og fiskeri

Målsætning 10 omhandler at forbedre biodiversitet og

bæredygtig forvaltning af landbrug, akvakultur, fiskeri

og skovbrug, især gennem bæredygtig brug af biodi-

versitet. Hensyn til natur og biodiversitet skal integre-

res i forvaltningen af områderne igennem biodiver-

sitetsvenlig praksis såsom bæredygtig intensivering,

økologi og innovative tilgange der gør produktionssy-

stemerne modstandskraftige og samtidigt sikre beva-

relse og genopretning af biodiversiteten.

I det følgende vil de væsentligste initiativer, som bidra-

ger til de globale målsætninger for landbrug, skovbrug

og fiskeri blive fremhævet.

Et initiativs samlede bidrag til en eller flere af de globale

målsætninger kan ses i bilag 2.

Landbrug

Vilkårene for dansk landbrug er i høj grad bestemt af

EU’s landbrugspolitik, men bestemmes også af natio-

nale regler, som bl.a. er udmøntet gennem målrettet

regulering.

Landbrugsaftalen 2021

I 2021 indgik en bred række af Folketingets partier en

aftale, som skal understøtte den grønne omstilling i

land – og skovbrugssektoren og sikre en forbedring af

det danske vandmiljø og bedre plads til naturen i land-

brugslandet. Aftalen sætter retning for omstilling af

det danske landbrug. Landbrugsaftalen skal bidrage til

blandt andet en drivhusgasreduktion på 1,9 mio. tons

CO2e i 2030 og en reduktion i udledningen af kvælstof

til vandmiljøet på 10.800 tons i 2027. Aftalen er bygget

op over en række principper for, hvordan reduktionen

i udledningen af drivhusgasser og kvælstof til vandmil-

jøet skal ske. Blandt andet skal landbruget omstilles til at

være mere klima – og miljøvenligt samtidig med, at det

er økonomisk bæredygtigt. Derudover skal udledning

af næringsstoffer nedbringes for at forbedre vandmil-

jøet. Hensynet til biodiversitet er ligeledes integreret i

landbrugsaftalen, idet det fremgår af de guidende prin-

cipper for reduktion i udledningerne af drivhusgasser

og kvælstof, at landbrugsproduktionen skal ske under

hensyntagen til natur og biodiversitet.

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

Aftale om et Grønt Danmark 2024

Regeringen og en række parter (Landbrug & Fødevarer,

Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet

NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes

Landsforening) har i juni 2024 indgået aftale om

et Grønt Danmark, som vil udgøre det langsigtede

grundlag for en historisk omlægning og omstilling af

Danmarks arealer og af fødevare – og landbrugspro-

duktionen i Danmark.

Aftalen leverer konkrete svar på landbrugets klima –

og naturudfordringer og baner samtidig vejen for en

omlægning af det danske areal. Den indeholder en

række initiativer såsom etablering af en grøn arealfond,

støtte til rejsning af 250.000 hektar ny skov frem mod

2045, støtte til udtagning af 140.000 hektar kulstofrige

lavbundsjorde inkl. randarealer frem mod 2030, indfør-

sel af en CO2e-afgift på udledninger fra husdyr og lav-

bundsjorde, støtte til øvrig arealomlægning, herunder

vådområder og ekstensivering og strategisk jordop-

køb, herunder med henblik på bl.a. kvælstofreduktio-

ner og jordfordeling. Der afsættes omtrent 40 mia. kr.

til indsatserne.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

Økologistrategien

Som opfølgning på Aftale om grøn omstilling af dansk

landbrug fra oktober 2021 har regeringen præsenteret

en økologistrategi for at styrke økologien som en vigtig

brik i den grønne omstilling af landbruget. Bl.a. skal det

økologiske areal i Danmark udgøre 21 pct. af landbrugs-

arealet inden 2030. Derudover fremgår det af land-

brugsaftalen, at afsætningen af økologiske produkter i

Danmark og eksportindsatsen af økologiske fødevare-

indsatser skal fordobles mod 2030.

Madspildsstrategi 2024-2027

Madspildsstrategien har til formål at forebygge og redu-

cere madspild og fødevaretab og dermed gavne klima

og økonomi. Reduktionen skal ske i hver af de fem føde-

vareværdikædeled inden 2030. Endvidere har den dan-

ske regering en målsætning om at reducere mængden

af madaffald, inkl. madspild i alle led af værdikæden for

fødevarer. Strategien indeholder 15 initiativer, herun-

der tænketanken om madspild og fødevaretab, ONE\

THIRD, den frivillige aftale om reduktion af madspild i

fødevarebranchen, ”Danmark mod Madspild”, og forsk-

ning i reduktion af madspild og fødevaretab.

Skovbrug

Ifølge den nationale skovstatistik var Danmarks skova-

real i den seneste opgørelse (2022) vokset til knap

643.000 hektar, hvilket svarer til knap 15 procent af

Danmarks samlede areal. Med Aftale om et Grønt

Danmark er der sat rammer for etablering af 250.000

ha ny skov frem mod 2045, hvilket svarer til en for-

øgelse op til 21 procent af Danmarks samlede areal.

Danmarks nationale skovprogram

Danmarks nationale skovprogram (2018) sætter en

kurs for bæredygtig skovforvaltning, der sikrer god

balance mellem benyttelse og beskyttelse, og under-

støtter skovens mange forskellige funktioner.

Skovprogrammet indeholder to langsigtede mål om

mere skov og om natur og biodiversitet i skov, en

vision, strategiske pejlemærker, og flere konkrete mål,

der understøtter den ønskede udvikling. De to lang-

sigtede mål er, at skovlandskaber dækker 20-25 pct. af

Danmarks areal inden udgangen af det 21. århundrede,

og mod 2040, at mindst 10 pct. af Danmarks samlede

skovareal har natur og biologisk mangfoldighed som

det primære driftsformål.

I det nationale skovprogram er der vedtaget et stra-

tegisk pejlemærke om at øge Danmarks skovareal og

øge den samfundsmæssige nytte af skove. Derudover

er der et strategisk pejlemærke om at øge optag og

lagre af kulstof i skove og træprodukter gennem bære-

dygtig drift. I forhold til øget optag og lagring søges

dette formål fremmet ved løbende fokus på skovenes

og skovbrugets potentiale til at bidrage til Parisaftalen.

CAP – planen 2023

Søjle I – bioordninger og konditionalitet

CAP-planen forpligter medlemslandene til at opnå miljø

– og klimamæssige effekter gennem både obligatoriske

krav og frivillige indsatser på landbrugsarealer. Der er

derfor fastsat krav om god landbrug – og miljømæs-

sig stand, som alle støttemodtagere skal overholde – for

eksempel i forhold til forbedring af biodiversitet på land-

brugsarealerne. Kravene gør, at landbruget risikerer en

sanktion, hvis de overtræder kravene.

CAP-planen indeholder endvidere frivillige tilskudsord-

ninger, der bygger oven på de obligatoriske krav, som

medfører højere klima – og miljøeffekter. Fra 2023 har

Danmark indført bio-ordninger med forskellige formål i

forhold til at opnå effekter for miljø, klima og biodiversi-

tet, herunder for økologisk arealstøtte, miljø – og klima-

venligt græs, varieret planteproduktion, biodiversitet og

bæredygtighed.

Søjle II – flerårige forpligtelser

Under søjle II i CAP-planen findes en række areal – og

projekttilskudsordninger, hvor ansøger frivilligt forplig-

ter sig til en miljø – og/eller klimavenlig arealanvendelse.

Indsatserne under Søjle II begrænser sig ikke til land-

brugsarealer, og indeholder derfor også indsatser på

naturarealer og i skov. Ordningerne har overordnet til

formål gennem tilskud, at understøtte EU’s fælles mål-

sætninger om en økonomisk bæredygtig landbrugs-

sektor, som er med til at fremme den grønne dagsorden

inden for miljø, klima og natur samt styrke udviklingen i

landdistrikterne. To ordninger, der er relateret til Natura-

2000-udpegede områder, er rydning og forberedelse

til afgræsning, og tilskudsordningen til biodiversitets-

skov. Derudover er der i CAP-planen en række tilskuds-

ordninger på natur – og miljøområdet, der bidrager til

implementering af vandrammedirektivet, men også

bidrager til klima, natur – og miljøfremmende aktiviteter.

Disse tilskudsordninger er tilskud til minivådområder, til-

skudsordning til vand – og klimaprojekter, og tilskuds-

ordning til privat skovrejsning.

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

En bæredygtig produktion er en forudsætning for en

bæredygtig udvikling af skovbruget i Danmark, som

støtter op om FN’s verdensmål, og Kunming-Montreal-

aftalen. Derfor er der i det nationale skovprogram ved-

taget strategiske pejlemærker for bæredygtig produk-

tion af træ, herunder gode og klare rammevilkår, og at

øge efterspørgsel og udbud af dokumenterbart bære-

dygtigt træ.

For at opnå mere biodiversitet i danske skove er der

vedtaget to strategiske pejlemærker i det nationale

skovprogram 1) Bevare og øge skovenes biologisk

mangfoldighed på særlige lokaliteter, og 2) fremme

generelle naturhensyn i skovdriften.

De strategiske pejlemærker udmøntes blandt andet

via udlægning af biodiversitetsskov, og urørt skov, hvor

naturen kan være i fred. Blandt andet udlægges der

urørt skov og arealer med anden biodiversitetsskov i

de statslige skove. For de private og kommunale skove,

er der også afsat tilskudsmidler til skov med biodiversi-

tetsformål, hvor formålet er at bidrage til at sikre stabile

levesteder for at beskytte truede dyre – og plantearter,

som er knyttet til levesteder i skove. I skov med biodi-

versitetsformål tages også særlige hensyn i skovdrif-

ten for at sikre biodiversiteten for særlige arter. Der er

også etableret en tilskudsordning for privat urørt skov.

Formålet med tilskud til privat urørt skov er at sikre sta-

bile levesteder for de arter, som er tilknyttet skov. Dette

opnås ved at beskytte naturmæssigt værdifulde skova-

realer og særlige levesteder for arter tilknyttet skov.

Fiskeri

Vilkårene for dansk fiskeri er i høj grad bestemt af EU’s

fælles fiskeripolitik, suppleret af nationale regler. Af stor

betydning for dansk fiskeri er også de rammer, der

følger af EU’s miljøpolitik, for eksempel havstrategidi-

rektivet, naturdirektiverne, vandrammedirektivet og

direktivet om maritim fysisk planlægning. EU’s fælles

fiskeripolitik, og Danmarks implementering heraf, bidra-

ger generelt set til målsætning 10 om bæredygtig for-

valtning, idet fiskebestandene udnyttes ud fra princip-

pet om maksimalt bæredygtigt udbytte og bidrager til

sunde økosystemerne i havene ved at minimere fiskeri-

ets negative påvirkning af økosystemerne mest muligt.

Aftale om Havplan

Der er i 2023 indgået bred politisk aftale om, at 30 pct.

af Danmarks havareal skal være beskyttet, heraf skal 10

pct. være strengt beskyttet i 2030. I de strengt beskyt-

tede områder er blandt andet alt erhvervsmæssigt

fiskeri forbudt. I de beskyttede områder, som primært

består af Natura 2000-områder, og havstrategiområ-

der, vil visse typer af fiskeri blive forbudt, hvis fiskeriet er

uforeneligt med den natur og de arter, der skal beskyt-

tes i områderne.

Kystfiskerordningen

og naturskånsomt kystfiskermærke

Kystfiskerordningen består af fiskekvoter, der er reser-

veret det kystnære fiskeri. Kystfiskerordningen giver

blandt andet større kvoter til fiskeri, der tager hensyn

til miljøet, så fiskeriet i stigende grad sker med skån-

somme redskaber, som ikke påvirker havbunden.

I 2021 blev det statslige naturskånsomt kystfiskermærke

lanceret. Mærkningsordningen hviler på fem krav, der

sikrer, at fisk med mærket NaturSkånsom kommer fra

et kystnært, skånsomt og bæredygtigt fiskeri, herunder

at fisken skal være fanget med skånsomme metoder.

Tilskudsordninger under

Den Europæiske Hav-, Fiskeri – og Akvakulturfond

EU stiller i perioden 2021-2027 under den europæiske

hav-, fiskeri – og akvakulturfond ca. 1,5 mia. kr. til rådig-

hed for Danmark, som skal matches med offentlig med-

finansiering på ca. 642 mio. kr. – i alt ca. 2,1 mia. kr.. Det

nuværende danske program har særligt fokus på akti-

viteter, der understøtter den grønne omstilling, en styr-

ket forskningsindsats og brug af biologisk rådgivning. I

perioden 2021 til 2024 er der blandt afsat midler til grøn

omstilling, herunder udvikling og afprøvning af klima

– og miljøforbedrende løsninger i fiskeri – og akvakul-

tursektoren, vandløbsrestaurering, og indsatser mod

marint affald.

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Initiativ

Landbrugsafta-

len 2021

Væsentlige indsatser i initiativet

Udvalgte, centrale initiativer i Landbrugsaftalen:

• Reduktion på 1,9 mio. t. CO2e af landbrugssektorens

drivhusgasudledninger, herunder bl.a. ved udtagning af lavbundsjorde

• Reduktion af kvælstofudledning til vandmiljøet med 10.800 tons, bla. gennem

målrettet regulering samt kollektive virkemidler

CAP-plan 2023

• Bio-ordningen Økologisk arealstøtte giver tilskud til økologisk dyrkning

Ministeriet

for Grøn Trepart

• Bio-ordningen Miljø – og klimavenligt græs understøtter kulstofopbygning i græsarealer

• Bio-ordningen Varieret planteproduktion støtter at skabe variation i udnyttelsen af omdriftsarealer

• Bio-ordningen Biodiversitet & bæredygtighed bidrager til etablering og fastholdelse af elementer og area-

ler til gavn for biodiversiteten

• Tilskudsordningen rydning og forberedelse til afgræsning er målrettet arealer i udpegede Natura

2000-områder, arealer med høj naturværdi og vådområde – og lavbundsprojekter

• Tilskudsordningen for minivådområder bidrager til at forbedre vandmiljøet

• Tilskudsordningen til vand – og klimaprojekter består af fire indsatser i 2024: kvælstofvådområdeprojekter,

lavbundsprojekter, fosforvådområdeprojekter og projekter om fysiske vandløbsindsatser (restaurering af

ådale)

• Tilskudsordning til privat skovrejsning giver tilskud til at rejse ny skov på privatejet og kommunalt ejet

landbrugsarealer

Madspildsstra-

tegi 2024-2027

• 15 initiativer, herunder særligt:

• Etablering af tænketank om forebyggelse af madspild og fødevaretab,

• Frivillig aftale om reduktion af madspild – Danmark mod Madspild.

• 15 mio. kr. til forskning i reduktion af madspild og fødevaretab i 2024

Aftale om et

grønt Danmark

Indførsel af CO2e-afgift fra 2030.

• Etablering af Danmarks Grønne Arealfond, hvori der afsættes omtrent 40 mia. kr.

• Udtagning af 140.000 ha kulstofrige lavbundsjorde frem mod 2030.

• Etablering af 250.000 ha ny skov frem mod 2045

Nationalt skov-

program

• Udlægning af biodiversitetsskov samt urørt skov

• Tilskudsordninger til private og kommunale biodiversitetsskove

• Tilskudsordning til privat urørt skov

Aftale om Hav-

plan

• Forbud mod fiskeri i strengt beskyttede områder med visse undtagelser

• Visse typer af fiskeri forbydes i udlagte beskyttede områder, hvis det er uforeneligt med den natur, og de

arter, der skal beskyttes i områderne.

• Kystfiskerordningen giver ekstra kvoter til fiskeri, som ikke påvirker havbunden

• Mærkningsordningen, NaturSkånsom, giver incitament til at fangster skal være fanget med skånsomme

redskaber, og at alle fangster skal være fra sunde bestande.

Kystfisker-

ordningen og

NaturSkånsom

kystfisker-

mærke

Tilskudsordnin-

ger under Den

Europæiske

Hav-, Fiskeri –

og Akvakultur-

fond

• I perioden 2021 til 2024 er der blandt andet afsat midler til:

• Udvikling og afprøvning af klima – og miljøforbedrende løsninger i fiskeri – og akvakultursektoren

• Investeringer i kystfiskeri gennem forbedringer af infrastruktur

• Reduktion af marint affald iht. regeringens plasthandlingsplan,

• Udarbejdelse og gennemførelse af produktions – og afsætningsplaner

• Vandløbsrestaurering gennem genopretning af gydepladser og passager for fisk samt forbedring af forhol-

dene for flora og fauna i vandområder.

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

4 . 3 Byer

Den globale målsætning 12 handler om at øge arealet

og kvaliteten og tilslutningen af, adgangen til og for-

delene ved grønne og blå rum i byer og tætbefolkede

områder.

I det følgende vil de væsentligste initiativer, som

bidrager til de globale målsætninger for byer blive

fremhævet.

Et initiativs samlede bidrag til en eller flere af de globale

målsætninger kan ses i bilag 2.

Grønt Danmarkskort

I Naturplan Danmark blev kommunerne pålagt at

udpege et Grønt Danmarkskort til kommuneplanerne.

Grønt Danmarkskort har som formål at skabe større og

bedre naturområder med bedre fysisk og/eller funktio-

nel sammenhæng i naturudpegningerne på tværs af

kommunegrænser. På tværs af kommunerne blev der

i 2017/2018 nedsat lokale naturråd, som bistod kommu-

nerne med at udpege områder til Grønt Danmarkskort.

Kommunerne skal, når de udpeger naturområder, som

skal indgå i Grønt Danmarkskort, anvende tre nationale

kriterier, hvor et af kriterierne er udpegning af naturom-

råder, som bidrager til andre formål, herunder områ-

der som kan sikre sammenhæng med byernes grønne

områder.

Byer

Initiativ

Væsentlige indsatser i

initiativet

Grønt Dan-

markskort

Fortsætte udpegning af

Grønt Danmarkskort

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

4 . 4 Virksomheder og biodiversitet

Global målsætning 13, 15, og 17 omhandler målsæt-

ninger, der blandt andet relaterer sig til virksomhe-

ders adgang til og brug af genetiske ressourcer (glo-

bal målsætning 13), påvirkning af natur og biodiversitet

(global målsætning 15), og bioteknologi og genetiske

modificerede organismer (GMO’er) – (global målsæt-

ning 17). Global målsætning 15 har et særskilt fokus

vedrørende rapportering af virksomhedernes risici og

afhængigheder af biodiversitet og bidrag til bæredyg-

tige forbrugsmønstre

I det følgende vil de væsentligste initiativer, som bidra-

ger til de globale målsætninger for virksomheder blive

fremhævet.

Et initiativs samlede bidrag til en eller flere af de globale

målsætninger kan ses i bilag 2.

Biodiversitetspartnerskabet

For at styrke virksomhedernes indsatser for at beskytte

verdens natur og biodiversitet har miljøministeren ned-

sat et biodiversitetspartnerskab, bestående af bran-

che – og erhvervsorganisationer, NGO’er, tænketanke,

fagforening og videninstitutioner. Partnerskabet kom i

sommeren 2024 med anbefalinger til danske virksom-

heder og finansielle institutioner om, hvordan de bedst

handler på biodiversitetsområdet og om oplevede bar-

rierer og mulige incitamentsstrukturer samt identifika-

tion af videnshuller med henblik på at styrke effekten

af danske virksomheders og den finansielle sektors fri-

villige indsatser og investeringer for at beskytte natur,

biodiversitet og økosystemer.

Anbefalingerne vedrører blandt andet en opfordring

til virksomheder om at sætte ind overfor deres største

pres på biodiversitet med hovedfokus på at reducere

areal – og ressourceforbrug, anbefaling om at anvende

internationalt anerkendte metoder såsom SBTN

(Science based targets for Nature) og TNFD (Taskforce

for naturerelated disclosure) til at kortlægge, sætte mål,

monitorere og gennemføre indsatser samt anbefalin-

ger til at både erhvervs-, brancheorganisationer og det

offentlige understøtter virksomhedernes indsatser.

Virksomheders rapportering om bæredygtighed

Formålet med EU-direktivet om bæredygtighedsrap-

portering (CSRD) er at skabe gennemsigtighed og

sammenlignelighed om bæredygtighed på tværs af

større virksomheder inden for EU. Det forventes, at

CSRD vil medføre øget finansiering til og investering i

bæredygtige virksomheder, hvilket forventes at øge

virksomhedernes incitamenter til at blive mere bære-

dygtige. De virksomheder, der kan dokumentere deres

positive bæredygtighed, forventes fremadrettet at få

en konkurrencefordel, idet kunder og samarbejdspart-

nere i stigende grad forventes at ville efterspørge disse

oplysninger.

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

CSRD omfatter alle store virksomheder (bl.a. virksom-

heder af interesse for offentligheden med over 500

ansatte) og børsnoterede virksomheder (med undta-

gelse af mikrovirksomheder) samt visse finansielle virk-

somheder med interesse for offentligheden. I alt bliver

ca. 2.200 danske virksomheder omfattet af krav om

rapportering i årsrapporter. Små – og mellemstore virk-

somheder (SMV’er), der ikke er børsnoterede, omfattes

dermed ikke direkte af kravene i CSRD. Det forventes

dog, at mange SMV’er også vil blive påvirket, da de som

underleverandører vil blive anmodet om at levere oplys-

ninger til de omfattede virksomheders rapportering.

Taksonomi

EU’s forordning om taksonomi indeholder et klassifika-

tionssystem, der hjælper virksomheder og investorer

med at identificere miljømæssigt bæredygtige økono-

miske aktiviteter for at træffe bæredygtige investerings-

beslutninger. Miljømæssigt bæredygtige økonomiske

aktiviteter beskrives som dem, der giver et væsentligt

bidrag til mindst et af EU’s klima – og miljømål samtidig

med, at de ikke i væsentlig grad skader nogen af disse

mål og opfylder minimumsgarantier. Der er identifice-

ret seks klima – og miljømål inklusiv et vedr. biodiver-

sitet og økosystemer – der alle er suppleret af tekniske

screeningskriterier for, hvornår en specifik økonomisk

aktivitet anses for at bidrage væsentligt til de enkelte

mål og ikke at gøre væsentlig skade (DNSH).

EU-forordningen stiller ikke obligatoriske krav til miljø-

præstationer for virksomheder eller til finansielle pro-

dukter, men det forventes, at EU’s taksonomi over tid

vil tilskynde til en overgang til bæredygtighed for at nå

EU’s klima – og miljømål.

Forbud mod skovrydning

EU’s skovrydningsforordning stiller krav om processer

for due diligence og at virksomhederne sikrer, at en

række specifikke produkter, der indeholder råvarerne

soja, palmeolie, kaffe, kakao, naturgummi, kvæg og træ,

ikke har ledt til skovrydning og skovforringelse ude i

verden.

Virksomheder skal sikre, at produktionen er foregået i

overensstemmelse med relevant lovgivning i oprindel-

seslandet, herunder blandt andet at miljølovgivning,

menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder

respekteres. Den globale skovrydning har ikke kun store

konsekvenser for klima, natur og miljø, men også bety-

delige sociale konsekvenser, især for oprindelige folk og

lokalbefolkninger, der lever af skovens ressourcer.

I perioden fra 1990 til 2020 er der på verdensplan for-

svundet skove på et areal, der er større end hele EU. Det

svarer til omkring 10 pct. af verdens tilbageværende

skove. EU’s handel vurderes at kunne tilskrives 10 pct.

af denne skovrydning.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

Virksomheder og genetiske ressourcer

Det tredje formål med FN’s biodiversitetskonvention

er lige og retfærdig fordeling af udbyttet ved anven-

delse af klodens genetiske ressourcer. I FN’s biodiversi-

tetskonvention søges dette formål opnået via Nagoya-

protokollen, som blev vedtaget i 2010 og trådte i kraft i

2014, og som Danmark har ratificeret. Det er især udvik-

lingslande, der har presset på for at få del i udbyttet fra

genetiske ressourcer og det er blandt andet vigtigt for

verdens oprindelige folk, som ofte bor de steder, hvor

de genetiske ressourcer udvindes.

I EU er Nagoya-protokollen blevet implementeret med

ABS-forordningen. ABS står for“Access and Benefit

Sharing,”og ABS-princippet skal sikre, at udbyttet ved

udnyttelse af genetiske ressourcer og traditionel viden,

knyttet til udnyttelsen, bliver delt rimeligt og retfærdigt.

Udnyttelsen skal ske på grundlag af en forudgående

samtykkeaftale og en privatretlig udbytteaftale mellem

modtageren og leverandøren af de genetiske ressour-

cer, baseret på bilaterale aftaler mellem brugerne af de

genetiske ressourcer og leverandørlande af genetiske

ressourcer.

I Danmark er Nagoya-protokollen desuden implemen-

teret ved lov om udbyttedeling om genetiske ressour-

cer fra 2012. Nagoya-protokollen giver ethvert land

suveræne rettigheder til genetiske ressourcer indenfor

national jurisdiktion og det er op til parterne om der stil-

les adgangsbetingelser til genetiske ressourcer.

GMO (Genetisk modificerede organismer)

FN’s biodiversitetskonvention pålægger overordnet

de lande, som har tiltrådt konventionen (herunder

Danmark), at de skal håndtere de risici, som levende

genmodificerede organismer måtte have for biodiver-

siteten og for menneskers sundhed. Landene skal end-

videre fremme, at bioteknologiens fordele deles retfær-

digt. Under konventionen er der vedtaget en særlig

protokol, Cartagena-protokollen om biosikkerhed, som

fastlægger regler for grænseoverskridende overførsler,

håndtering og brug af levende genetisk modificerede

organismer.

Danmark og EU har tiltrådt Cartagena-protokollen. Et

vigtigt element i protokollen er, at levende genmodifi-

cerede organismer ikke må overføres på tværs af lan-

degrænser uden forudgående informeret samtykke fra

den ansvarlige myndighed i modtagerlandet. Dette ele-

ment er i EU gennemført i lovgivning om grænseover-

skridende overførelser af genetiske modificerede orga-

nismer (forordning 1946/2003).

Der er en omfattende EU – og national regulering af GMO,

som har til formål, i overensstemmelse med forsigtigheds-

princippet, at beskytte menneskers sundhed og miljøet i

forbindelse med udsætning af GMO i miljøet, uanset om

dette sker som en forsøgsudsætning på et afgrænset

areal eller som resultat af en egentlig markedsføring.

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

I Danmark er der endvidere vedtaget lovgivning om

sameksistens mellem GMO og andre afgrøder samt

om kompensation for eventuelle tab. Reglerne regule-

rer sameksistens mellem dyrkning af genmodificerede

afgrøder og konventionelt og økologisk jordbrug og

skal bl.a. bidrage til at forhindre, at dyrkning af genmo-

dificerede-afgrøder kan ske uden at konventionelle og

økologiske nabolandbrugere lider et tab pga. iblanding

af GMO i deres afgrøder. Hvis der mod forventning sker

en iblanding, giver reglerne mulighed for udbetaling af

kompensation.

Virksomheder og biodiversitet

Initiativ

Biodiversitets-

partnerskab

Væsentlige indsatser i

initiativet

Nedsættelse af biodiversi-

tetspartnerskab, der skal

være med til at rådgive om,

hvordan man kan styrke

effekten af danske virksom-

heders og den finansielle

sektors frivillige indsatser og

investeringer for at beskytte

natur og biodiversitet.

Indførelse af krav om bære-

dygtighedsrapportering, i

første omgang for de største

børsnoterede virksomheder

med mere end 500 ansatte

og statslige aktieselskaber

med mere end 500 ansatte

i 2024. Herefter vil det være

øvrige store virksomheder,

som omfattes fra 2025.

Indførelse af klassifice-

ring af aktiviteter som

bæredygtige ift. seks EU

klima – og miljømål med

henblik på at skabe incita-

ment for flere bæredygtige

investeringsbeslutninger.

Indførelse af krav til at pro-

duktion af soja, palmeolie,

kaffe, kakao, naturgummi,

kvæg og træ skal foretages

uden at rydde eller forringe

skov, før varer kan markeds-

føres i EU eller eksporteres

fra EU.

Virksomheders

rapportering om

bæredygtighed

Taksonomi

Forbud mod

skovrydning

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

4 . 5 Data

Natur og biodiversitetsdata

Som beskrevet indledningsvis indeholder Kunming-

Montreal-aftalen den globale målsætning 21, der hand-

ler om at sikre, at den bedste tilgængelige data, infor-

mation og viden er tilgængelig for beslutningstagere,

brugere og offentligheden. I Danmark er der inden for

natur og biodiversitet særligt tre vigtige databaser, der

er tilgængelige for offentligheden.

Miljøportalen

Danmarks Miljøportal indeholder danske data på natur

– og miljøområdet. Portalen er et fællesoffentligt sam-

arbejde mellem Miljøministeriet, kommunerne og

regionerne.

(https://www.miljoeportal.dk/)

Artsportalen

Arter.dk samler viden om danske arter og gør disse data

tilgængelige for forskere, naturforvaltere og alle naturin-

teresserede. Arbejdet med Arter.dk udføres som et sam-

arbejde mellem Miljøstyrelsen, Statens Naturhistoriske

Museum, Naturhistorisk Museum Aarhus og DanBIF.

Finansieringen kommer fra Aage V. Jensen Naturfond,

15. Juni Fonden og den danske stat.

(https://www.arter.dk)

Rødlisten

Den Danske Rødliste er en samlet oversigt over ca.

13.900 danske arter, og rummer bl.a. information om,

hvor truede alle disse arter er. Listen faciliteres og udar-

bejdes af Aarhus Universitet

(https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlist).

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

4 . 6 Subsidier

I det følgende vil de væsentligste initiativer, som bidra-

ger til de globale målsætninger for subsidier blive

fremhævet.

Et initiativs samlede bidrag til en eller flere af de globale

målsætninger kan ses i bilag 2.

Miljøskadelige subsidier: 8. Miljøhandlingsprogram

Danmark har igennem det 8. miljøhandlingsprogram

sammen med de øvrige medlemslande i EU forpligtet

sig til at styrke indsatsen for udfasning af miljøskade-

lige subsidier, herunder energisubsidier og navnlig sub-

sidier til fossile brændsler. Der er i EU-regi udviklet en

bindende ramme for overvågning og rapportering af

medlemsstaternes fremskridt hen imod udfasning af

energisubsidier, herunder subsidier til fossile brænd-

sler. Danmark skal som led i EU’s forvaltningsforord-

ning for Energiunionen udarbejde en national energi

– og klimaplan for perioden 2021-2030. Det fremgår

af National Energi – og Klimaplan fra 2024, at der ikke

ydes direkte støtte eller subsidier til fossile brændsler i

Danmark.

Energisubsidier

Internationalt arbejder Danmark i forskellige fora

med reform af fossile subsidier, som skal bidrage til

Parisaftalens målsætning om at vende de globale finan-

sieringsstrømme i grøn retning samt at bidrage til acce-

lereret energitransition.

I forhold til udfasning af energisubsidier, har Danmark

i 2023 tilsluttet sig en erklæring om fossile subsidier

(Joint Statement on Fossil Fuel Subsidies). Landene har

bl.a. forpligtet sig til at lave et nationalt overblik over

både direkte og indirekte fossile subsidier. Landene skal

udarbejde nationale strategier for udfasning af fossile

subsidier. Dertil samarbejder medlemmerne af erklæ-

ringen om at udvikle en mere fyldestgørende inter-

national metodologi for fossile subsidier for, at sikre et

bedre grundlag for analyse af subsidier og politisk hand-

ling. Danmark deltager også i landegruppen Friends

of Fossil Fuels Subsidy Reform (FFFSR). Koalitionen

arbejder for en reformering af fossile subsidier i inter-

nationale fora såsom G20, WTO og i forbindelse med

de internationale klimaforhandlinger. Danmark støt-

ter desuden International Institute for Sustainable

Development og Global Subsidies Initiatives gennem

en bevilling. Projektet understøtter internationale pro-

cesser for reformering af fossile subsidier og bidrager

bl.a. med kapacitetsopbygning omkring udfasningen af

fossile subsidier i Indien, Indonesien og Sydafrika.

Positive incitamenter for biodiversitet

På natur – og biodiversitetsområdet har Danmark ind-

ført adskillige tilskudsordninger mhp. at øge de posi-

tive incitamenter for biodiversitet. For eksempel er der

afsat midler til klimalavbundsprojekter, som er med

til at understøtte målet om at reducere Danmarks

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

udledningen af skadelige drivhusgasser med 70 pct.

frem mod 2030. Tilskudsordningens primære formål

er udtag af kulstofrige lavbundsjorde med henblik på

at reducere landbrugets drivhusgasudledning mest

muligt. Tilskudsordningen skal, ud over CO2-reduktion,

understøtte natur-, vandmiljø – og øvrige klimaformål.

Ud over Klima-Lavbundsordningen eksisterer også til-

skudsordningen ”Vand – og klimaprojekter”, hvor formå-

let med kvælstofvådområdeprojekter er, at reducere

udledningen af kvælstof til fjorde og kystvande samt

atnedbringe udledningen af klimagasser. Yderligere fin-

des en klima-lavbundsordning, hvor der, udover redu-

cering af klimagasser, også kan indtænkes andre hen-

syn, særligt i forhold til natur, miljø og klimatilpasning

samt friluftslivets adgang til naturområderne.

Subsidier

Initiativ

EU’s 8 mil-

jøhandlingspro-

gram

Energisubsidier

og COP 28/29

Væsentlige indsatser i

initiativet

• Danmark indberetter

regelmæssigt miljø-

skadelige subsidier til

Kommissionen

• Udarbejde et nationalt

overblik over direkte og

indirekte fossile subsidier

• På baggrund af det natio-

nale overblik over fossile

subsidier udarbejdes en

strategi for udfasning af

fossile subsidier,

• Støtte kapacitetsopbyg-

ning i Sydafrika, Indien

og Indonesien omkring

udfasning af fossile

subsidier

To tilskuds-

ordninger til

klima-lavbunds-

projekter

Tilskudsordnin-

gen Vand – og

klimaprojekter

(LBST)

• Afsat henholdsvis 1,71

mia. kr. og 2,56 mia. kr. i

perioden 2021-2024

• Afsat ca. 1,2 mia. kroner

frem mod 2027

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

5. Kapitel

Globale indsatser

I følgende kapitel gennemgås de danske indsatser og

bidrag, som vil bidrage til Kunming-Montreal-aftalens

globale målsætning, 19, 20, 22 og 23.

De væsentligste målsætninger i Kunming-Montreal-

aftalen, som relaterer sig til internationale indsatser, er

den globale målsætning 19 om ressourcemobilisering,

og den globale målsætning 20 om teknologioverfø-

relse og kapacitetsopbygning, herunder fra udviklede

lande til udviklingslande.

Den globale målsætning 19 indbefatter, at der globalt

set skal mobiliseres 200 mia. USD årligt fra alle kilder,

dvs. nationale, internationale samt offentlige og private

kilder, til implementering af nationale biodiversitetsstra-

tegier og handlingsplaner samt Kunming-Montreal-

aftalens målsætninger. Det skal blandt andet ske via en

forøgelse af den nationale ressourcemobilisering og en

mere effektiv anvendelse af eksisterende ressourcer,

herunder via synergier fra klimafinansiering i udviklings-

bistanden. Der er under målsætningen et delmål om

at øge de biodiversitetsrelaterede internationale finan-

sielle ressourcer fra udviklede lande, herunder officiel

udviklingsbistand til min. 20 mia. USD om året i 2025,

og til min. 30 mia. USD om året i 2030. Disse ressourcer

skal særligt tilgodese de mindst udviklede lande, små

ø-stater og lande med overgangsøkonomier.

Ifølge den globale målsætning 20 skal kapacitetsop-

bygning og udvikling, herunder adgang og overførelse

af teknologier, fremme af innovation og samarbejde,

sikres.

Fælles for målsætning 19 og 20 er, at de på globalt

niveau har som mål at øge tilgangen af både finansielle

midler, men også ikke-finansielle midler (f.eks. teknolo-

gioverførelse, og kapacitetsopbygning) med henblik på

at sikre tilstrækkelige ressourcer og midler til implemen-

tering af Kunming-Montreal-aftalen.

Målsætning 22 omhandler oprindelige folk og lokale

samfunds rettigheder samt deres fulde og effektive del-

tagelse i beslutninger, herunder også for kvinder, piger,

børn og unge, og personer med handicap.

Målsætning 23 omhandler sikring af ligestilling mel-

lem kønnene i implementeringen af målsætningerne i

Kunming-Montreal-aftalen i programmer, politikker og

institutioner, gennem en proces der tager højde for at

menneskers forskellige behov og erfaringer baseret på

deres kønsidentitet.

5 . 1 Danmarks grønne bistand

Den danske udviklingspolitiske strategi for 2021-2025

lægger grundlaget for dansk udviklingspolitik fra 2021

til 2025, og har to hovedpunkter:

1. At skabe håb og hjælpe flere bedre, hvor det er svæ-

rest. Det handler om at forebygge og bekæmpe fattig-

dom og ulighed, skrøbelighed, konflikt og fordrivelse og

dermed også irregulær migration.

2. At gå forrest i kampen for klima, natur og miljø – for

en klode i balance. Der skal skrues op for klimaambi-

tionerne og ned for de globale CO2-udledninger. Den

grønne omstilling skal fremmes. Det vil sige et stort

engagement i klimatilpasning, mere arbejde for bedre

natur og miljø samt øget modstandsdygtighed med

fokus på fattige og sårbare lande og mennesker.

Danmark arbejder på flere forskellige tangenter:

1. Støtte til natur og biodiversitet via

udviklingsbistanden

2. Støtte til biodiversitet gennem det danske

civilsamfund

3. Bidrag til de globale målsætninger gennem udvik-

lingsbistand til multilaterale fonde og organisationer

4. En international skov – og naturindsats

5. Fremme virksomhedsansvar for natur, miljø og bio-

diversitet i globale værdikæder

6. Myndighedssamarbejde på vand, miljø, tekstiler mv.

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

1) Støtte til natur og biodiversitet

via udviklingsbistanden

Den danske regering øger indsatsen på den grønne

dagsorden i udviklingslandene yderligere og afsætter

mindst 35 pct. af den samlede bistand til udviklingslan-

dene til grønne formål på Finansloven 2024. Dette sva-

rer til ca. 6 mia. kr. Det forventes, at langt størstedelen

af indsatserne inden for det grønne område vil være kli-

marelevante svarende til mindst 30 pct. af bistanden og

at den særlige danske profil på klimatilpasning vil blive

fastholdt, hvor omkring 60 pct. af klimabistanden vil gå

til tilpasningsindsatser i udviklingslande. Der. afsættes

blandt andet midler til en samlet skov – og natursats-

ning på 1. mia. kr. i perioden 2024-2027. Det forventes,

at der vil være et betydeligt overlap mellem indsatser

som bidrager til de globale klimamål, og indsatser, der

er relevante for biodiversitet, vand og miljø.

Danmark ønsker at gå forrest i arbejdet med den

grønne omstilling. Danmark vil ikke alene bidrage med

konkrete klima, natur – og miljøindsatser, men også

hjælpe med at gøre den vækst og udvikling, mange

lande vil og skal opleve over de kommende årtier, ret-

færdig og grøn. Derfor skal myndighedssamarbejder

mellem danske myndigheder og deres søsterorgani-

sationer i udvalgte udviklings – og vækstlande styrkes.

Regeringen har øget rammen til myndighedssamarbej-

det med 50 mio. kr. i 2024 til i alt 313 mio. kr.

Regeringen har ligeledes besluttet, at mere end halv-

delen af udviklingsbistanden i 2024 allokeres til Afrika.

Det gælder også for den grønne bistand, svarende

til ca. 3 mia. kr. til grønne indsatser i Afrika. Herunder

vil landeprogrammerne allokere betydelige midler til

grønne indsatser. Der afsættes bl.a. 100 mio. kr. til vand

og bekæmpelse af afskovning i Kenya. Midlerne skal

bl.a. gå til bekæmpelse af afskovning og til beplant-

ning i Kenyas højland, som vil bidrage til at regnvandet

optages og føres gennem floder til tørrere, lavtliggende

områder.

2) Støtte til biodiversitet

gennem det danske civilsamfund

Udenrigsministeriet støtter civilsamfundspartnere,

der arbejder specifikt med biodiversitet og oprin-

delige folk. Verdens Skove og WWF Danmark er

Udenrigsministeriets to partnere med et tematisk grønt

strategisk partnerskab for 2022-2025, som understøt-

ter de grønne strategiske prioriteter i den udviklingspo-

litiske strategi.

Strategisk partnerskabsaftale med Verdens skove

Verdens Skove modtager som strategisk partner 16 mio.

kr. årligt i 2022-2025. Skov, biodiversitet og oprindelige

folks rettigheder er centralt i Verdens Skoves arbejde.

Verdens Skove arbejder rettighedsbaseret, hvilket bl.a.

inkluderer støtte til oprindelige folk – og andre folk med

tilknytning til verdens skove – i deres kamp for selvbe-

stemmelse, rettigheder og kulturel selvidentifikation.

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

Verdens Skove anvender desuden naturbaserede løs-

ninger i deres globale arbejde. De har blandt andet

fokus på afskovningspresset på oprindelig folks bebo-

elsesområder, herunder behov for langsigtede partner-

skaber og adgang til skovmonitoreringssystemer.

Strategisk partnerskabsaftale med WWF Danmark

WWF Danmark modtager som strategisk partner 17

mio. kr. årligt i 2022-2025. WWF Danmarks strategiske

partnerskab ”The Triple Benefit Programme” har et mål

om at forbedre menneskers levevilkår, øge biodiversi-

teten og øge klimatilpasningen og – modstandstands-

dygtigheden hos mennesker og natur. WWF Danmark

arbejder generelt for at styrke biodiversitet, klimareduk-

tion, klimatilpasning, samt modstandsdygtighed hos

både mennesker og natur, samtidig med at miljødegra-

dering, fattigdom og ulighed modarbejdes.

Samarbejdsaftale med IWGIA

(International Work Group for Indigenous Affairs)

Udenrigsministeriet har desuden indgået en sam-

arbejdsaftale med IWGIA (International Work Group

for Indigenous Affairs) om beskyttelse og støtte til at

fremme oprindelige folks rettigheder i udviklingslande.

IWGIA’s arbejde omfatter bl.a. de negative effekter af kli-

maforandringer og biodiversitetsforringelser, og under-

støtter anerkendelsen af oprindelige folk som rettig-

hedsindehavere og nøglespillere i miljøforvaltning.

IWGIA’s indsats vil også omfatte inddragelse af oprinde-

lige folks kvinder og de udfordringer, som oprindelige

folks kvinder står overfor som følge af klimaforandrin-

gerne og presset på økosystemer. Kunming-Montreal-

aftalen ses som en mulighed for forandring på lokalt og

nationalt niveau, og IWGIA vil derfor i partnerskab med

oprindelige folks bevægelser have et forøget fokus på

sammenhængen imellem biodiversitet, naturbevarelse,

klimaforandringer og menneskerettigheder.

3) Udviklingsbistand til

multilaterale fonde og organisationer

Danmark er på flere måder engageret i at bidrage til

at opnå de globale målsætninger i Kunming-Montreal-

aftalen gennem bidrag til flere store multilaterale orga-

nisationer og fonde. Danmark støtter den Globale

Miljøfacilitet (GEF), der er den største og ældste mul-

tilaterale fond dedikeret til miljøbeskyttelse. GEF yder

støtte til udviklingslandene til at adressere presserende

miljøproblematikker og for at hjælpe udviklingslandene

til at opfylde deres forpligtelser til de multilaterale mil-

jøaftaler, herunder FN’s biodiversitetskonvention.

FN’s årti for genopretning af økosystemer

FN’s årti for Genopretning af Økosystemer er en bredt

funderet global bevægelse, der sigter mod at genop-

rette økosystemer og sætte verden på sporet for en

bæredygtig fremtid. FN’s årti løber fra 2021-2030 og visi-

onen er at sikre fremtidige generationer ved at genop-

rette forholdet mellem mennesker og natur, øge arealet

af sunde økosystemer og standse tab, fragmentering

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

og nedbrydning af økosystemer. Danmark blev i 2022

kernebidragsyder til Fonden for Årtiet med et bidrag på

70 mio. kr. i perioden 2022-2025 og deltager aktivt i fon-

dens bestyrelse.

FN’s Miljøprogram (UNEP)

FN’s Miljøprogram (UNEP) arbejder for bæredygtig for-

valtning af økosystemer ved at sikre adgang til informa-

tion og data om økosystemers tilstand. UNEP hjælper

desuden partnere med at designe systemer, der kan

monitorere biodiversitetens tilstand, og med at udvikle

strategier for at bevare biodiversitet og truede arter.

UNEP arbejder på at fremme en global bevidsthed om

vigtigheden af biodiversitet, skabe politiske rammer for

at beskytte den, og støtte lande i deres bestræbelser

på at bevare og bæredygtigt forvalte den biologiske

mangfoldighed. Danmark bidrager med 200 mio. kr. i

kernebidrag til UNEP i perioden 2022-2025.

Den Internationale Union for Naturbevarelse (IUCN)

Den Internationale Union for Naturbevarelse er en af

verdens førende organisationer inden for bæredygtig

udvikling og naturbeskyttelse og spiller en vigtig rolle

ift. at sætte natur og biodiversitet højt på den interna-

tionale dagsorden, ligesom den udvikler standarder

samt implementerer projekter og programmer globalt.

Danmark genindtrådte i 2020 som strategisk partner

og donor i IUCN og støtter frem mod udgangen af

2024 organisationen med i alt 80 mio. kr.

Støtte til Den Globale Miljøfacilitet

(GEF) og ny Global biodiversitetsfond

Danmark støtter GEF med 800 mio. kr. i perioden 2022-

2026, hvilket er en stigning på 78 pct. i forhold til tidli-

gere bidrag. Den global miljøfacilitet er en multilateral

miljøfond, der yder tilskud og blandet finansiering til

projekter relateret til blandt andet biodiversitet, skov og

natur i udviklingslande.

Der er på baggrund af Kunming-Montreal-aftalen opret-

tet en ny global biodiversitetsfond under den Globale

Miljøfacilitet. Fondens formål er at tilvejebringe projek-

ter i udviklingslande, som kan bidrage med at indfri de

globale målsætninger, herunder den globale målsæt-

ning om 30 pct. beskyttet land og hav, og global mål-

sætning om 30 pct. genopretning af forringede økosy-

stemer. Fonden vil også kunne tilvejebringe projekter

om integration af biodiversitet i alle sektorer, styrke

arbejdet med at fjerne subsidier, og styrke det globale

samarbejde om cirkulær økonomi. Danmark støtter i

2024 fonden med 100 mio. kr..

Støtte til sekretariatet

under FN’s biodiversitetskonvention

Danmark støtter FN’s biodiversitetskonvention direkte

med 14 mio. kr. i perioden 2023-2026. Midlerne skal

styrke kapacitetsopbygningen i udviklingslande og

blandt oprindelige folk. Det vil blandt andet bidrage til,

at udviklingslandene har de nødvendige kompetencer

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

og viden i forhold til at fremme biodiversitet. Formålet

er blandt andet at give landene bedre mulighed for at

søge midler til projekter fra den nye globale biodiver-

sitetsfond og implementere Kunming-Montreal-aftalen.

Fokus vil være på kapacitetsopbygning og læringsakti-

viteter for forbedret implementering af de nye globale

naturmål, særligt gennem vejledning om revision af de

nationale biodiversitetsstrategier og handlingsplaner

(NBSAP’er) og støtteværktøjer til implementering.

Ny international skov – og naturindsats

Danmark har tilsluttet sig Glasgow-deklarationen

(Glasgow Leaders’ Declaration on Forests and Land

Use), hvor der er mål om at standse den globale skov-

rydning og få sat gang i genopretningen af verdens

skove senest i 2030. Et vigtigt skridt ift. bekæmpelsen

af global skovrydning er vedtagelsen af afskovnings-

forordningen. Desuden er der et stort frivilligt engage-

ment blandt danske aktører herunder bl.a. flere store

danske virksomheder ift. at bidrage til at få standset

den globale skovrydning.

Der er i 2024 afsat 350 mio. kr. til en ny dansk indsats

som del af en samlet skov – og natursatsning på ca. 1

mia. kr. fra 2024-2027 gennem den danske udviklings-

bistand. Støtten vil primært fokusere på udsatte skov

– og andre træbevoksede områder, der er under sti-

gende pres som resultat af afskovning og skovforrin-

gelse. Skovprogrammets målsætning er blandt andet

at bidrage til klimatilpasning, beskyttelse af biodiversi-

tet, reduktion af CO2-udledninger samt social og øko-

nomisk udvikling for lokalsamfund, herunder oprinde-

lige folk.

Samarbejde med World Benchmarking Alliance

Danmark har støttet ”World Benchmarking Alliance”

siden dens grundlæggelse i 2018. Udenrigsministeriet

har støttet organisationen med 25 mio. kr. i perioden

2019-2024. World Benchmarking Alliance er en nonpro-

fitorganisation, der arbejder for at fremme bæredygtig-

hedspraksis, blandt andet indenfor biodiversitet, natur,

miljø og klima i verdens 2000 største virksomheder

(ca. 40 pct. af verdens økonomi). World Benchmarking

Alliance udvikler et internationalt analytisk datagrund-

lag, der gør det muligt at sammenligne og måle virk-

somhedernes påvirkning på tværs af sektorer og lande.

Organisationen har over 340 medlemmer på tværs af

mere end 35 forskellige lande. Danmarks engagement

bidrager til, at den private sektor pålægges ansvar for

deres påvirkning på biodiversitet og natur, samtidig

med at fremme international gennemsigtighed, rap-

portering og monitorering af virksomheder og deres

værdikæder.

Støtte til IDH – The Sustainable Trade Initiative”

Udenrigsministeriet indgik i 2022 et partnerskab med

The Sustainable Trade Initiative med en bevilling på

80 mio. kr. for perioden 2022-2025 for at understøtte

centrale, danske politikprioriteter ift. mere ansvarlige

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

og afskovningsfri værdikæder. Formålet med partner-

skabet er at sikre en mere grøn og fattigdomsoriente-

ret udvikling via bæredygtig omstilling af globale og

lokale værdikæder og fødevaresystemer med fokus

på afskovningstunge landbrugsråvarer (soja, palmeolie,

kaffe, kakao, bomuld mv.). Partnerskabets indgangsvin-

kel er primært de helt store, multinationale virksomhe-

der inden for agro – og fødevareindustrien. Under part-

nerskabet er der blandt andet afsat midler til reducering

af afskovning forbundet med soja-sektoren i Brasilien.

Samarbejde med WWF om

”Scaling Up Sustainably Soy”

Danmark finansierer ’Scaling Up Sustainable Soy’-

projektet med 30 mio. kr. i perioden 2023-2025.

Projektet bliver implementeret af WWF og deres sam-

arbejdspartnere i Brasilien og Danmark. Projektet foku-

serer på at reducere afskovning forbundet med den

danske soja-leverandørkæde ved at støtte en omstilling

af den brasilianske sojaproduktion til en mere ansvar-

lig værdikæde gennem en grøn og rettighedsbaseret

udvikling.

Projektets målsætning er at sikre, at den soja, der

importeres til, og forbruges i Danmark, er produceret

bæredygtigt, dvs. uden at skade klimaet, biodiversite-

ten og udsatte befolkningsgruppers sociale og økono-

miske rettigheder. Projektet implementeres i Cerrado-

området, der er Brasiliens vigtigste økosystem efter

Amazonas-regnskoven.

6) Myndighedssamarbejde

Siden 2014 har Danmark været med til at opbygge stra-

tegiske sektorsamarbejder, der er myndighedssamar-

bejder med udvalgte lande inden for specifikke temaer

– så som vand og cirkulær økonomi/affald. Indsatserne

fremmer kapacitetsopbygning i landene, øger bila-

teralt samarbejde mellem Danmark og landene samt

eksponerer danske miljøteknologiske virksomheder.

Hovedsigtet er kapacitetsopbygning gennem erfarings-

udveksling med myndighederne omkring regulering,

implementering, vejledning, håndhævelse mv., som kan

være med til at fremme solid miljøbeskyttelse og grøn

omstilling i landene. Understøttelse af rammer for inve-

steringer er samtidigt centralt for at øge effekten af ind-

satserne. Yderligere er det vigtigt at understøtte miljø-

teknologieksport, der kommer modtagerlandet til nytte

på miljøområdet og er med til at skabe grøn velfærd.

Danmark har andet blandt sektorsamarbejder i Kenya,

Indonesien, Kina, Sydafrika, Indien, Marokko, Thailand

og Etiopien.

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Danmarks grønne bistand

Initiativ

Støtte til natur og biodiversitet

via udviklingsbistanden

Væsentlige indsatser i initiativet

• Mindst 35 pct. grøn bistand ud af ca. 6 mia. kr. i 2024.

Ministeriet

for Grøn Trepart

• Cirka 60 pct. af klimabistanden vil gå til tilpasningsindsatser i udviklingslande.

• Mere end halvdelen af den grønne bistand, svarende til mere end 3 mia. kr. allokeres til

grønne indsatser i Afrika .

Strategiske Partnerskabsaftale

med Verdens Skove

• 16 mio. kr. årligt i 2022-2025 til den strategiske partnerskabsaftale med fokus på natur-

baserede løsninger til bevarelse af biodiversitet og bæredygtig anvendelse af skov, løs-

ninger baseret på styrkelse af civilsamfund og oprindelige folks lederskab og inklusion

af unge og kvinder i relation til skov – og biodiversitetsbevarelse samt menneskerettig-

hedsbaserede løsninger herunder i relation til værdige rurale levevilkår og skov – og

biodiversitetsbevarelse.

• 17 mio. kr. årligt i 2022-2025 til den strategiske partnerskabsaftale, med fokus på natur-

baserede løsninger, herunder anvendelse til øget klimatilpasning og modstandsdyg-

tighed hos både mennesker og økosystemer.

• 18. mio. kr. årligt i perioden 2024-2027 til IWGIA med fokus på jordrettigheder og terri-

torial forvaltning, oprindelige folks kvinder og piger og global Governance.

Strategisk partnerskabsaftale

med WWF Danmark

Samarbejdsaftale med Inter-

national Work Group for Indi-

genous Affairs (IWGIA)

FN’s årti for genopretning af

økosystemer

UNEP (FN’s Miljøprogram)

• 70 mio. kr. i perioden 2022-2025 til beskyttelse og genopretning af økosystemer.

• 200 mio. kr. i kernebidrag i perioden 2022-2025 med henblik på at fremme en bære-

dygtig klima – og miljømæssig udvikling.

• 80 mio. kr. i 2024 til aktiviteter der fremmer miljø, biodiversitet, bæredygtig fødevare-

produktion og kemikalieindsatser i udviklingslande.

• 800 mio. kr. i perioden 2022-2026 til den 8. genopfyldning af fonden.

• 100 mio. kr. som skal bidrage til at implementere biodiversitetsprojekter i

udviklingslande.

• 14 mio. kr. i perioden 2023-2026 til at styrke kapacitetsopbygningen i udviklingslande

og blandt oprindelige folk.

• 1 mia. kr. i perioden 2024-2027. Midlerne skal bl.a. bidrage til klimatilpasning, beskyt-

telse af biodiversitet, reduktion af CO2-udledninger samt social og økonomisk udvik-

ling for lokalsamfund, herunder oprindelige folk.

• 25 mio. kr. i perioden 2019-2024 for at fremme bæredygtighedspraksis, blandt andet

indenfor biodiversitet, natur, miljø og klima i verdens 2000 største virksomheder

• 80 mio. kr. i perioden 2022-2025. Der er blandt andet afsat midler til reducering af

afskovning forbundet med soja-sektoren i Brasilien.

• 30 mio. kr. i perioden 2023-2025. Blandt andet til reduktion af afskovning forbundet

med den danske soja-leverandørkæde.

• 120 mio. kr. i perioden 2023-2026. Indsatserne skal fremme kapacitetsopbygning i

landene.

Den Internationale Union for

Naturbevarelse (IUCN)

Støtte til Den Globale

Miljøfacilitet (GEF)

Ny Global biodiversitetsfond

Støtte til sekretariatet under

FN’s biodiversitetskonvention

Ny international skov –

og naturindsats

World Benchmarking Alliance

Støtte til “The Sustainable

Trade Initiative”

Samarbejde med WWF om

“Scaling Up Sustainably Soy”

Myndighedssamarbejde på

vand og cirkulær økonomi

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

Bilag 1:

Kunming-Montreal-aftalens

23 globale målsætninger

mod 2030

Kunming – Montreal aftalens 23 globale

målsætninger mod 2030

TARGET 1: Plan and Manage

all Areas To Reduce Biodiversity Loss

Ensure that all areas are under participatory, integrated

and biodiversity inclusive spatial planning and/or effe-

ctive management processes addressing land – and

seause change, to bring the loss of areas of high biodi-

versity importance, including ecosystems of high eco-

logical integrity, close to zero by 2030, while respecting

the rights of indigenous peoples and local communities.

TARGET 2: Restore 30% of all Degraded Ecosystems

Ensure that by 2030 at least 30 per cent of areas of

degraded terrestrial, inland water, and marine and

coastal ecosystems are under effective restoration, in

order to enhance biodiversity and ecosystem functions

and services, ecological integrity and connectivity.

TARGET 3: Conserve 30% of Land, Waters and Seas

Ensure and enable that by 2030 at least 30 per cent

of terrestrial and inland water areas, and of marine and

coastal areas, especially areas of particular importance

for biodiversity and ecosystem functions and services,

are effectively conserved and managed through eco-

logically representative, well-connected and equitably

governed systems of protected areas and other effe-

ctive area-based conservation measures, recognizing

indigenous and traditional territories, where applicable,

and integrated into wider landscapes, seascapes and

the ocean, while ensuring that any sustainable use,

where appropriate in such areas, is fully consistent with

conservation outcomes, recognizing and respecting

the rights of indigenous peoples and local communi-

ties, including over their traditional territories.

TARGET 4: Halt Species Extinction, Protect Genetic

Diversity, and Manage Human-Wildlife Conflicts

Ensure urgent management actions to halt human

induced extinction of known threatened species and

for the recovery and conservation of species, in par-

ticular threatened species, to significantly reduce extin-

ction risk, as well as to maintain and restore the genetic

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

diversity within and between populations of native, wild

and domesticated species to maintain their adaptive

potential, including through in situ and ex situ conserva-

tion and sustainable management practices, and effec-

tively manage human-wildlife interactions to minimize

human-wildlife conflict for coexistence.

TARGET 5: Ensure Sustainable,

Safe and Legal Harvesting and Trade of Wild Species

Ensure that the use, harvesting and trade of wild spe-

cies is sustainable, safe and legal, preventing overexploi-

tation, minimizing impacts on non-target species and

ecosystems, and reducing the risk of pathogen spillo-

ver, applying the ecosystem approach, while respec-

ting and protecting customary sustainable use by indi-

genous peoples and local communities.

TARGET 6: Reduce the Introduction of Invasive

Alien Species by 50% and Minimize Their Impact

Eliminate, minimize, reduce and or mitigate the impacts

of invasive alien species on biodiversity and ecosystem

services by identifying and managing pathways of the

introduction of alien species, preventing the introduc-

tion and establishment of priority invasive alien species,

reducing the rates of introduction and establishment

of other known or potential invasive alien species by

at least 50 per cent by 2030, and eradicating or con-

trolling invasive alien species, especially in priority sites,

such as islands.

TARGET 7: Reduce Pollution to

Levels That Are Not Harmful to Biodiversity

Reduce pollution risks and the negative impact of pol-

lution from all sources by 2030, to levels that are not

harmful to biodiversity and ecosystem functions and

services, considering cumulative effects, including: (a)

by reducing excess nutrients lost to the environment

by at least half, including through more efficient nutri-

ent cycling and use; (b) by reducing the overall risk from

pesticides and highly hazardous chemicals by at least

half, including through integrated pest management,

based on science, taking into account food security

and livelihoods; and (c) by preventing, reducing, and

working towards eliminating plastic pollution.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

TARGET 8: Minimize the Impacts of Climate Change

on Biodiversity and Build Resilience

Minimize the impact of climate change and ocean aci-

dification on biodiversity and increase its resilience

through mitigation, adaptation, and disaster risk reduc-

tion actions, including through nature-based solutions

and/or ecosystem-based approaches, while minimi-

zing negative and fostering positive impacts of climate

action on biodiversity.

• 2. Meeting people’s needs through sustainable use

and benefit-sharing

TARGET 9: Manage Wild Species

Sustainably To Benefit People

Ensure that the management and use of wild species

are sustainable, thereby providing social, economic and

environmental benefits for people, especially those in

vulnerable situations and those most dependent on

biodiversity, including through sustainable biodiversi-

ty-based activities, products and services that enhance

biodiversity, and protecting and encouraging custo-

mary sustainable use by indigenous peoples and local

communities.

TARGET 10: Enhance Biodiversity and Sustainability

in Agriculture, Aquaculture, Fisheries, and Forestry

Ensure that areas under agriculture, aquaculture, fis-

heries and forestry are managed sustainably, in par-

ticular through the sustainable use of biodiversity, inclu-

ding through a substantial increase of the application

of biodiversity friendly practices, such as sustainable

intensification, agroecological and other innovative

approaches, contributing to the resilience and long-

term efficiency and productivity of these production

systems, and to food security, conserving and restoring

biodiversity and maintaining nature’s contributions to

people, including ecosystem functions and services.

TARGET 11: Restore, Maintain and

Enhance Nature’s Contributions to People

Restore, maintain and enhance nature’s contributions

to people, including ecosystem functions and ser-

vices, such as the regulation of air, water and climate,

soil health, pollination and reduction of disease risk, as

well as protection from natural hazards and disasters,

through nature-based solutions and/or ecosystem-ba-

sed approaches for the benefit of all people and nature.

TARGET 12: Enhance Green Spaces and Urban

Planning for Human Well-Being and Biodiversity

Significantly increase the area and quality, and con-

nectivity of, access to, and benefits from green and

blue spaces in urban and densely populated areas

sustainably, by mainstreaming the conservation and

sustainable use of biodiversity, and ensure biodiversi-

ty-inclusive urban planning, enhancing native biodiver-

sity, ecological connectivity and integrity, and impro-

ving human health and well-being and connection to

nature, and contributing to inclusive and sustainable

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

urbanization and to the provision of ecosystem functi-

ons and services.

TARGET 13: Increase the Sharing of Benefits

From Genetic Resources, Digital Sequence

Information and Traditional Knowledge

Take effective legal, policy, administrative and capa-

city-building measures at all levels, as appropriate, to

ensure the fair and equitable sharing of benefits that

arise from the utilization of genetic resources and

from digital sequence information on genetic resour-

ces, as well as traditional knowledge associated with

genetic resources, and facilitating appropriate access

to genetic resources, and by 2030, facilitating a signi-

ficant increase of the benefits shared, in accordance

with applicable international access and benefit-sharing

instruments.

• 3. Tools and solutions for implementation and

mainstreaming

TARGET 14: Integrate Biodiversity

in Decision-Making at Every Level

Ensure the full integration of biodiversity and its multiple

values into policies, regulations, planning and develop-

ment processes, poverty eradication strategies, strate-

gic environmental assessments, environmental impact

assessments and, as appropriate, national accounting,

within and across all levels of government and across

all sectors, in particular those with significant impacts

on biodiversity, progressively aligning all relevant public

and private activities, and fiscal and financial flows with

the goals and targets of this framework.

TARGET 15: Businesses Assess, Disclose and Reduce

Biodiversity-Related Risks and Negative Impacts

Take legal, administrative or policy measures to

encourage and enable business, and in particular to

ensure that large and transnational companies and

financial institutions:

• (a) Regularly monitor, assess, and transparently

disclose their risks, dependencies and impacts on

biodiversity, including with requirements for all large

as well as transnational companies and financial

institutions along their operations, supply and value

chains, and portfolios;

• (b) Provide information needed to consumers to pro-

mote sustainable consumption patterns;

• (c) Report on compliance with access and bene-

fit-sharing regulations and measures, as applicable;

in order to progressively reduce negative impacts on

biodiversity, increase positive impacts, reduce biodiver-

sity-related risks to business and financial institutions,

and promote actions to ensure sustainable patterns of

production.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

TARGET 19: Mobilize $200 Billion per Year for

Biodiversity From all Sources, Including $30 Billion

Through International Finance

Substantially and progressively increase the level of

financial resources from all sources, in an effective,

timely and easily accessible manner, including dome-

stic, international, public and private resources, in accor-

dance with Article 20 of the Convention, to implement

national biodiversity strategies and action plans, mobili-

zing at least $200 billion per year by 2030, including by:

• (a) Increasing total biodiversity related internatio-

nal financial resources from developed countries,

including official development assistance, and from

countries that voluntarily assume obligations of

developed country Parties, to developing countries,

in particular the least developed countries and small

island developing States, as well as countries with

economies in transition, to at least $20 billion per

year by 2025, and to at least $30 billion per year by

2030;

• (b) Significantly increasing domestic resource mobi-

lization, facilitated by the preparation and implemen-

tation of national biodiversity finance plans or similar

instruments according to national needs, priorities

and circumstances;

TARGET 16: Enable Sustainable Consumption

Choices To Reduce Waste and Overconsumption

Ensure that people are encouraged and enabled to

make sustainable consumption choices, including by

establishing supportive policy, legislative or regulatory

frameworks, improving education and access to rele-

vant and accurate information and alternatives, and

by 2030, reduce the global footprint of consumption

in an equitable manner, including through halving glo-

bal food waste, significantly reducing overconsumption

and substantially reducing waste generation, in order

for all people to live well in harmony with Mother Earth.

TARGET 17: Strengthen Biosafety

and Distribute the Benefits of Biotechnology

Establish, strengthen capacity for, and implement in all

countries, biosafety measures as set out in Article 8(g)

of the Convention on Biological Diversity and measures

for the handling of biotechnology and distribution of its

benefits as set out in Article 19 of the Convention.

TARGET 18: Reduce Harmful Incentives by at

Least $500 Billion per Year, and Scale Up Positive

Incentives for Biodiversity

Identify by 2025, and eliminate, phase out or reform

incentives, including subsidies, harmful for biodiver-

sity, in a proportionate, just, fair, effective and equitable

way, while substantially and progressively reducing

them by at least $500 billion per year by 2030, starting

with the most harmful incentives, and scale up positive

incentives for the conservation and sustainable use of

biodiversity.

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

• (c) Leveraging private finance, promoting blended

finance, implementing strategies for raising new and

additional resources, and encouraging the private

sector to invest in biodiversity, including through

impact funds and other instruments;

• (d) Stimulating innovative schemes such as payment

for ecosystem services, green bonds, biodiversity

offsets and credits, and benefit-sharing mechanisms,

with environmental and social safeguards;

• (e) Optimizing co-benefits and synergies of finance

targeting the biodiversity and climate crises;

• (f) Enhancing the role of collective actions, includ-

ing by indigenous peoples and local communities,

Mother Earth centric actions[1] and non-market-ba-

sed approaches including community based natural

resource management and civil society coopera-

tion and solidarity aimed at the conservation of

biodiversity;

• (g) Enhancing the effectiveness, efficiency and trans-

parency of resource provision and use;

TARGET 20: Strengthen Capacity-Building,

Technology Transfer, and Scientific and Technical

Cooperation for Biodiversity

Strengthen capacity-building and development, access

to and transfer of technology, and promote develop-

ment of and access to innovation and technical and

scientific cooperation, including through SouthSouth,

North-South and triangular cooperation, to meet the

needs for effective implementation, particularly in

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

developing countries, fostering joint technology devel-

opment and joint scientific research programmes for

the conservation and sustainable use of biodiversity

and strengthening scientific research and monitoring

capacities, commensurate with the ambition of the

goals and targets of the Framework.

TARGET 21: Ensure That Knowledge Is Available and

Accessible To Guide Biodiversity Action

Ensure that the best available data, information and

knowledge are accessible to decision makers, practiti-

oners and the public to guide effective and equitable

governance, integrated and participatory management

of biodiversity, and to strengthen communication,

awareness-raising, education, monitoring, research and

knowledge management and, also in this context, tra-

ditional knowledge, innovations, practices and techno-

logies of indigenous peoples and local communities

should only be accessed with their free, prior and infor-

med consent,[2] in accordance with national legislation.

TARGET 22: Ensure Participation in Decision-Making

and Access to Justice and Information Related to

Biodiversity for all

Ensure the full, equitable, inclusive, effective and gen-

der-responsive representation and participation in

decision-making, and access to justice and informa-

tion related to biodiversity by indigenous peoples and

local communities, respecting their cultures and their

rights over lands, territories, resources, and traditional

knowledge, as well as by women and girls, children and

youth, and persons with disabilities and ensure the full

protection of environmental human rights defenders.

TARGET 23: Ensure Gender Equality and a Gender-

Responsive Approach for Biodiversity Action

Ensure gender equality in the implementation of the

Framework through a gender-responsive approach,

where all women and girls have equal opportunity and

capacity to contribute to the three objectives of the

Convention, including by recognizing their equal rights

and access to land and natural resources and their full,

equitable, meaningful and informed participation and

leadership at all levels of action, engagement, policy

and decision-making related to biodiversity.

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

Bilag 2:

Visuel oversigt over

Danmarks bidrag til

Kunming-Montreal-aftalen

Overblik over indsatser

Kunming-Mon-

treal-aftalens

globale

målsætninger:

Kap. 3 – Mere og bedre natur

Land, hav og vand

Beskyttede områder og EU’s biodi-

versitetsstrategi 2030

Arter

Strategi for forvaltning af truede og

rødlistede arter

Styrket indsats mod faunakrimina-

litet

Strategi for invasive arter

1,2,3

4,6,9

Natura 2000 planer

1,2,3

4,5

Naturgenopretningsforordningen

1,2,3

Havstrategien og indsatsprogram

2023

Aftale om Havplan

1,2,3

Forurening

Vandområdeplaner 2021-2027

7,11

1,2,3

Sprøjtemiddelstrategi 2022-2027

7, 11

Havnaturfond

Kemiindsats 2022-2025

7, 11

Marine Naturnationalparker

2,3

Mikroforurenende stoffer, herun-

der PFAS

Den nationale biocidindsats 2022-

2025

Generationsforureninger

7,11

Genetablering af stenrev

2,3

Naturnationalparker

1,2,3

7,11

Nationalparker

1,2,3

7,11

Urørt skov

1,2,3

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

Luftforurening

7,11

Ministeriet for Grøn Trepart

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

Plastikhandlingsplan

7,11

Aftale om et Grønt Danmark

1, 2, 3, 8, 10,

14, 16, 20

Klima

Skovbrug

Klimaloven

Nationale skovprogram

Skovplan

Fiskeri

Aftale om Havplan

Kap. 4 – Sektorintegration af natur og bio-

diversitet

Integration og cirkulær økonomi

National handlingsplan for cirkulær

økonomi

National strategi for offentlige ind-

køb

Eco-design

Kystfiskerordningen og naturskån-

somt kystfiskermærke

15,16

Tilskudsordninger under Europæi-

ske Hav – og Fiskerifond

Byer

Grønt Danmarkskort

10, 16

10, 14

15,16

Affaldsmålsætninger

Naturgenopretningsforordningen

Klimaplan for en grøn affaldssektor

og cirkulær økonomi

7,16

Virksomheder og biodiversitet

Biodiversitetspartnerskabet

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Landbrug

Landbrugsaftalen 2021

Virksomheders rapportering om

bæredygtighed

Taksonomi

CAP – planen 2023 (Søjle I – bioord-

ninger og kondinationalitet)

CAP – planen 2023 (Søjle II – fler-

årige forpligtelser)

Økologistrategien

Forbud mod skovrydning

10, 15

Virksomheder og genetiske res-

sourcer

Genetiske modificerede organis-

mer

Data

Madspildsstrategi 2024-2027

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 63: Den danske handlingsplan for biodiversitet, fra ministeren for grøn trepart

Ministeriet

for Grøn Trepart

Kap 5. Globale indsatser

Danmarks Grønne bistand

Støtte til natur og biodiversitet via

udviklingsbistanden

Samarbejde med WWF om ”Scaling

Up Sustainably Soy”

Myndighedssamarbejde på vand,

cirkulær økonomi og affald

Subsidier

Miljøskadelige subsidier: 8. Mil-

jøhandlingsprogram

Energisubsidier og COP 28

22, 23

Positive incitamenter for biodiver-

sitet

19, 20

3,10,15,22

Støtte til biodiversitet gennem det danske civilsamfund

Strategisk partnerskabsaftale med

Verdens Skove

Strategisk partnerskabsaftale med

WWF Danmark

Samarbejdsaftale med IWGIA

(International Work Group for Indi-

genous Affairs)

1, 2, 3, 8

Udviklingsbistand til multilaterale fonde og organisati-

oner

FN’s årti for genopretning af økosy-

stemer

UNEP (FN’s miljøprogram)

2, 3, 19

1, 7 ,8, 19

Den Internationale union for natur-

bevarelse (IUCN)

Støtte til den Globale Miljøfacilitet

og ny global biodiversitetsfond

Støtte til sekretariatet under FN’s

biodiversitetskonvention

Ny international skov og naturind-

sats

8 ,11, 19, 22

19, 20, 22

3 ,10 ,19, 22

Fremme af virksomhedsansvar i globale værdikæder

Samarbejde med ”World Bench-

marking Alliance”

Støtte til IDH”Sustainable trade ini-

tiative”

11,15, 22

Ministeriet for Grøn Trepart

National Handlingsplan for Biodiversitet 2024