Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 62
Offentligt
2922721_0001.png
MINISTERIET FOR GRØN TREPART
J.nr. 2023-11400
Den 9. oktober 2024
Høringsnotat til ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse
1. Baggrund
Udkast
til
bekendtgørelse
om
godkendelse
og
tilladelse
m.v.
af
husdyrbrug
(husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) har været i offentlig høring i perioden fra den 23. maj 2024 til
den 20. juni 2024.
Bekendtgørelsesudkastet skal ses i sammenhæng med aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af
oktober 2021. Her blev det aftalt, at der skal indføres et generelt reduktionskrav for metan fra kvægs
fordøjelsessystem fra 2025. Reduktionen skal svare til den effekt, der kan opnås ved øget fedtandel i
foderet. Efter lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. har miljøministeren bemyndigelse til at
fastsætte regler om indretning og drift af anlæg med henblik på at reducere udledning af drivhusgasser
fra erhvervsmæssige dyrehold. Bemyndigelsen skal herved bl.a. anvendes til at udmønte beslutninger
fra landbrugsaftalen, herunder regler om tiltag med henblik på reduktion af udledninger fra kvæg.
Nærværende bekendtgørelsesændring har til formål at udmønte denne bemyndigelse til at fastsætte et
generelt fodringskrav, der resulterer i reduktion af metanudledning fra malkekøers fordøjelse.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har modtaget høringssvar til bekendtgørelsesudkastet
fra Økologisk Landsforening (ØL), Dyrenes Beskyttelse, Kvægudvalget i Syd- og Sønderjylland, Dansk
Vegetarisk Forening, Bæredygtigt Landbrug, Landbrug & Fødevarer (L&F), DAKOFO, Rådet for Grøn
Omstilling og Agri Nord.
Bemærkningerne er gengivet i al væsentlighed i det følgende sammen med Styrelsen for Grøn
Arealomlægning og Vandmiljøs samt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris kommentarer
hertil.
De gengivne høringssvar er endvidere tilgængelige på Høringsportalen.
Herudover bemærkes, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har udarbejdet en screening
af de foreslåede ændringer af bekendtgørelsen i overensstemmelse med miljøvurderingslovens § 8, stk.
2. Udkast til screening har været i høring hos de berørte myndigheder i perioden fra den 23. maj 2024
til den 20. juni 2024. Den endelige screeningafgørelse er også offentliggjort på Høringsportalen.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
Indhold
Høringsnotat til ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse ................ 1
1.
Baggrund ............................................................................................... 1
2.
Generelle bemærkninger ..................................................................... 3
2.1. Implementering af kun to fodervirkemidler ............................ 3
2.2. Beregningsmodellen GWP100 .................................................. 3
2.3. En helhedsorienteret løsning .................................................... 3
2.4. Struktur på regulering af klimavirkemidler for husdyrområdet
4
3.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser ....................................... 5
3.1. Generelt reduktionskrav (§ 40, stk. 1) ...................................... 5
3.2. Generel undtagelse for økologiske malkekvæg (§ 40, stk. 2) .. 6
3.3. Øget fedtandel i foderet (§ 40, stk. 5) ....................................... 6
3.4. Anvendelse af fodertilsætningsstoffer indeholdende aktivstoffet 3-NOP (§ 40, stk.
6) ..........................................................................................................14
3.5. Dokumentationskrav og kontrol (§ 41, stk. 1) ............................ 17
4.
Administrative og økonomiske konsekvenser inkl. forsyningssikkerhed og evt.
undtagelser ......................................................................................................... 20
4.1. Erhvervsøkonomiske konsekvenser........................................ 20
4.2. Markedsforsyning.....................................................................21
4.3. Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige
21
5.
Øvrige bemærkninger ........................................................................ 22
5.1. Støtteordninger (tilskud og kompensation) ........................... 22
5.2. Systematisk overvågning og evaluering af metanreducerende foder
22
5.3 Samlet opdateret klimaeffekt og niveau for kravet ................. 23
2
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922721_0003.png
2. Generelle bemærkninger
2.1.
Implementering af kun to fodervirkemidler
DAKOFO noterer sig, at der alene er lagt op til anvendelse af metanreducerende fodertilsætningsstoffer
og øget fedtsyreindhold i foderrationen for at kunne opnå det lovfastsatte krav om reduktion pr. 1. januar
2025. DAKOFO gør derfor opmærksom på, at der kan være flere relevante virkemidler, og det er vigtigt,
at lovgiver kan agere agilt for at tilføje nye virkemidler, som er under udvikling. Et virkemiddel, som
klimaoptimerede foderblandinger, er, ifølge DAKOFO, et omkostningseffektivt virkemiddel, som
desværre her er fravalgt.
Rådet for Grøn Omstilling bemærker, at der også kan være andre virkemidler til at opnå samme effekt,
herunder sandsynligvis fodring med frisk græs.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø bemærker, at der er tale om et generelt foderkrav,
som indeholdt i landbrugsaftalen, idet der er frit valg for, hvilket fodervirkemiddel, der anvendes. For
indeværende er det dog alene muligt at vælge imellem tildeling af fedtrige fodermidler eller
fodertilsætningsstoffer indeholdende aktivstoffet 3- NOP. Det forventes dog, at bekendtgørelsen vil
blive udbygget med yderligere fodervirkemidler, når disse er klar til implementering, herunder når
deres effekt er tilstrækkeligt dokumentereret under danske forhold til at blive medtaget i den nationale
emissionsopgørelse. Det er således hensigten, at der løbende optages flere fodervirkemidler i
bekendtgørelsen, som vil kunne vælges af landbrugeren, hvilket udformningen af § 40, stk. 1, tager
højde for. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har forelagt bemærkningen om
klimaoptimeret foder for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der oplyser, at der ikke er
kendskab til, at der konkret er
dokumenteret en metanreducerende effekt af at anvende
klimaoptimerede foderblandinger til malkekøer. På den baggrund er det ikke på nuværende tidspunkt
et relevant virkemiddel.
Bemærkningerne har ikke ført til ændringer af bekendtgørelsesudkastet.
2.2.
Beregningsmodellen GWP100
Bæredygtigt Landbrug bemærker, at de foreslåede krav i § 40 bygger på forældede beregningsmetoder
for husdyrenes udledning af metan, idet de er fastsat efter beregningsmodellen GWP100, der ikke anses
for ikke at være retvisende for det biogene metans temperaturpåvirkning. I stedet bør
beregningsmetoden GWP* anvendes, da den tager højde for dels metans kortere halveringstid, dels at
der er tale om biogent metan fra nutidige biologiske vegetabilske- og animalske kilder (Presentation
(europa.eu)). Anvendes den fagligt korrekte beregningsmodel vil det fremgå, at udledning af biogent
metan, på grund af færre husdyr i Danmark, ikke længere er med til at øge temperaturen.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har forelagt høringssvaret for Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der bemærker, at opgørelsen af drivhusgasser i henhold til kravet
tager udgangspunkt i guidelines fra FN’s Klimapanel, IPCC. Alle lande, der er med i Parisaftalen, har
forpligtet sig til at anvende opvarmningspotentialefaktorer (GWP-værdier)
baseret på FN’s
Klimapanels femte vurderingsrapport (AR5) over en 100-års periode. Hvis der anvendes andre GWP-
værdier, vil det således ikke være i overensstemmelse med afrapporteringskravene i Parisaftalen.
Bemærkningen har således ikke ført til ændringer af bekendtgørelsesudkastet.
2.3.
En helhedsorienteret løsning
Dansk Vegetarisk Forening, Rådet for Grøn Omstilling og Dyrenes Beskyttelse bekymrer sig om den
manglende forståelse for mere helhedsorienterede løsninger, som både adresserer den aktuelle
3
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922721_0004.png
klimakrise, biodiversitetskrise og dyrevelfærdskrise, vi står i, og som skal adresseres og løses i
sammenhæng.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har forelagt bemærkningen for Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. På denne baggrund bemærkes, at det generelle reduktionskrav ikke
står alene, men indgår som en delmængde af en større indsats for en mere klima- og miljøvenlig
landbrugsproduktion.
Bemærkningerne har ikke ført til ændringer af bekendtgørelsesudkastet.
2.4.
Struktur på regulering af klimavirkemidler for husdyrområdet
L&F foreslår, at der bliver lavet en separat bekendtgørelse vedrørende klimavirkemidler hjemlet i
husdyrbrugloven, og at denne bekendtgørelse i stedet for specifikt at opliste de godkendte virkemidler
henviser til en separat virkemiddelliste, der opdateres løbende, når et nyt virkemiddel er godkendt.
Dette vil, ifølge L&F, fremme hurtigere ibrugtagning af nye klimavirkemidler.
L&F opfordrer herunder til, at Miljøministeriet kommer med en begrundelse for, at kravene
implementeres i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, hvor kommunerne som hovedregel er ansvarlig
myndighed fremfor, at der udarbejdes en selvstændig bekendtgørelse som følge af de særlige forhold,
der gør sig gældende ift. myndighedsfordelingen. L&F foreslår, at der fremsættes en plan for, hvordan
reglerne fremadrettet kan blive administrativt forenklet.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs bemærker hertil, at placeringen i
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er valgt som en konsekvens af, at det på nuværende tidspunkt
ikke er muligt at etablere en oversigt over tilgængelige fodervirkemidler, som evt. løbende kan
opdateres. Dette skyldes dels, at der for indeværende kun findes de to fodervirkemidler, som
bekendtgørelsen omfatter, med en dokumenteret effekt, dels at der ikke på nuværende tidspunkt er
hjemmel til at etablere en sådan liste i bekendtgørelsesform. I det lys har Ministeriet for Grøn Trepart
valgt at indarbejde foderkravet i den del af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, der i forvejen har
regler om reduktion af drivhusgasudledning fra husdyrbrug (for indeværende hyppig udslusning).
Det bemærkes hertil, at det under alle omstændigheder vil kræve en bekendtgørelsesændring at gøre
det muligt at bruge nye virkemidler til at opfylde kravet om reduktion af metanudledning fra
malkekøer, uanset om de indgår i en selvstændig bekendtgørelse eller er en del af
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Kontrolopgaven er den eneste myndighedsopgave, der indføres
med de nye krav om særlig fodring. Der sker en tydelig markering i § 41, stk. 2, af, at det er
Fødevarestyrelsen, der udfører kontrolopgaven. Der ses herved ikke at kunne opstå tvivl om
myndighedsfordelingen på området. Det bemærkes i øvrigt, at Fødevarestyrelsen forventer, at den
konkrete kontrolopgave bliver varetaget af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i
forbindelse med den kontrolopgave på landbrug, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø allerede i dag varetager for Fødevarestyrelsen.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil på et senere tidspunkt vurdere, hvordan
strukturen for regulering af klimavirkemidler for husdyrbrug skal være, herunder i lyset af art og
antal af kommende virkemidler.
Bemærkningen har således ikke ført til ændringer af bekendtgørelsesudkastet.
4
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922721_0005.png
3. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
3.1.
Generelt reduktionskrav (§ 40, stk. 1)
Fokus på samlet effekt
Økologisk Landsforening mener, det er vigtigt, at ny regulering har fokus på den samlede effekt, og
derfor skal ny regulering baseres på resultatet af et samlet klimaregnskab frem for på udvalgte tiltag.
Kravet kunne passende erstattes af et krav om, at alle malkekøer skal på græs. Det vil være et krav, der
sætter en ny retning for indretningen af det danske landbrug, og det vil sikre, at der leveres på flere
samtidige hensyn.
Økologisk Landsforening bemærker, at kravet vil påvirke klimaaftrykket fra markdriften negativt, idet
det skubber græsmarker ud af sædskiftet. Dermed kan det betyde et samlet højere eller uændret
klimaaftryk, hvis det fortrænger græs i foderrationen.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har forelagt kommentaren fra Økologisk
Landsforening for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der bemærker, at klimaeffekten på
udledningerne fra husdyrs fordøjelse ved afgræsning endnu ikke er tilstrækkeligt dokumenteret til at
indgå i den nationale emissionsopgørelse, og at regeringen derfor har igangsat et flerårigt
forskningsprojekt ved Aarhus Universitet til at håndtere dette med forventet afrapportering i 2027.
Derudover bemærkes, at det ikke er praktisk muligt at opfylde et krav om, at alle malkekøer skal på
græs, idet der ikke er tilstrækkeligt med tilgængelige græsarealer til rådighed. Gældende regler om
forholdene i staldene og godt management bidrager til at sikre dyrevelfærden, uanset om dyrene
kommer på græs eller ej. Der har tidligere været drøftelser om lovkrav om, at alle malkekøer skal på
græs. Krav om adgang til græs blev drøftet i Justitsministeriets arbejdsgruppe, hvis anbefalinger
ligger til grund for de nuværende regler for hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg.
Konklusionerne af drøftelserne er gengivet i rapporten
1
, og der er tilhørende økonomiske
beregninger
2
.
Endelige bemærkes, at det i forbindelse med beslutningsforslag B104 om kvæg på græs, fremsat den
22. februar 2022, blev vurderet, at krav om alle malkekøer på græs vurderes at medføre store
driftsmæssige og økonomiske konsekvenser for erhvervet, og mange bedrifter har ikke mulighed for
etablering af udendørs græsarealer i umiddelbar tilknytning til stalden, hvilket vil give store
udfordringer for bl.a. malkekvægsbesætninger med hensyn til malkning. De praktiske udfordringer
og økonomiske konsekvenser ved at stille krav til, at alle malkekøer skal på græs kan føre til, at dele
af produktionen må lukke ned eller flytte til udlandet.
Hvad angår eventuelle sædskiftemæssige konsekvenser af kravet bemærkes, at Københavns
Universitets, Institut for Ressourceøkonomi, har vurderet meromkostninger ved anvendelse af
metanreducerende fodring
3
. Her har de belyst de økonomiske konsekvenser ved ændringer i
sædskiftet. Denne vurdering har ført til fastsættelse af støttesatser i forslag til bekendtgørelse om
1
2
3
https://www.ft.dk/samling/20081/almdel/flf/bilag/173/646232.pdf
https://www.ft.dk/samling/20081/almdel/REU/bilag/338/646224.pdf
Pedersen, M. F. (2024). Beregning af meromkostninger ved anvendelse af metanreducerende fodring til konventionelle
malkekøer. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. IFRO Udredning Nr. 2024/15.
Beregning af
meromkostninger ved anvendelse af metanreducerende fodring til konventionelle malkekøer - Result (ku.dk)
5
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922721_0006.png
kompensation for opfyldelse af mindstekrav om brug af og tilskud til yderligere frivillig brug af
metanreducerende foder i 2025
4
.
Bemærkningen har således ikke ført til ændringer af bekendtgørelsesudkastet.
3.2.
Generel undtagelse for økologiske malkekvæg (§ 40, stk. 2)
Økologisk Landsforening bemærker, at lovkrav, som det fremsatte, vil skubbe til en strukturudvikling,
der fjerner sig fra et bæredygtigt landbrug, og det er skadeligt, hvis der ikke er garanti for, at det i en
samlet betragtning giver et lavere klimaaftryk. Græs i sædskiftet er positivt for jordens kulstofbalance
og fungerer som en kulstoflagring.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har forelagt kommentaren fra Økologisk
Landsforening for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der bemærker, at kravet medfører
en væsentlig klimaeffekt, og at kravet ikke forventes at påvirke andelen af konventionelle malkekvæg,
der går på græs i sommerhalvåret. Det skyldes, at fedt og græs har meget forskellige funktioner i
koens foderration, og at kravet bl.a. kan indfries ved anvendelse af 3-NOP i 80 dage i vinterhalvåret,
dvs. uden for græsningssæsonen.
Bemærkningen har således ikke ført til ændringer af bekendtgørelsesudkastet.
3.3.
Øget fedtandel i foderet (§ 40, stk. 5)
Goldkøer
L&F bemærker, at der er begrænset viden omkring tildeling af høje niveauer af fedt til køer i
goldperioden og tilføjer, at malkekoen i overgangen mellem gold- og laktationsperiode, er særlig følsom
for metaboliske sygdomme og reproduktionsproblemer, hvorfor den fodres specielt for at forebygge
dette. Derfor ønsker L&F, at køer i goldperioden fritages reglerne om metanreducerende foder, indtil
effekter af fedtfodring i denne periode er nøjere undersøgt.
Dyrenes Beskyttelse bemærker, at en øget fedt tildeling omkring kælvning, ikke er uden risiko for, at
køerne udvikler metaboliske sygdomme, hvilket kan ligestilles med dyrevelfærdsmæssige forringelser.
Bæredygtigt Landbrug bemærker, at der ifølge bekendtgørelsen ikke skelnes mellem malkekøer og
goldkøer, og begge skal have øget fodring med fedt. Der er ingen erfaring med så højt et fedtindhold i
rationen til goldkøer. Goldkøer fodres normalt efter adskilte foderprincipper, så de ikke risikerer at få
mælkefeber.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har forelagt kommentarerne om goldkøers sundhed
ved øget fedtandel i foderet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. På denne baggrund
bemærker Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø,
at det i AU’s klimavirkemiddelkatalog
2023
5
blev vurderet, at et niveau på hhv. 53 g og 57 g fedtsyrer pr. kg tørstof for hhv. stor malkerace
4 Høring over udkast til Bekendtgørelse om kompensation for opfyldelse af mindstekrav om brug af og tilskud til yderligere frivillig
brug af metanreducerende foder i 2025.
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68952
5 Andersen MN, Adamsen AP, Hansen EM, Thomsen IK, Hutchings NJ,
Elsgaard L, Jørgensen U, Munkholm L, Børgesen CD, Sørensen P, Petersen
SO, Lærke PE, Olesen JE, Børsting CF, Lund P, Kjeldsen MH, Maigaard M,
Villumsen TM, Dalby FR, Kai P, Nørremark M, Blicher-Mathiesen G, Audet J,
Bruus M, Krogh PH, Kronvang B, Winding A, Kristensen HL. 2023. Virkemidler
til reduktion af klimagasser i landbruget - 2023. 305 sider.
6
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922721_0007.png
og Jersey kan tildeles uden negative konsekvenser for dyrenes sundhed og mælkeproduktion. Der
henvises i virkemiddelkataloget bl.a. til Aarhus Universitets notat baseret på litteratursøgning
omkring øget fedtandel i foder til kvier og goldkøer fra december 2023
6
. Det fremgår heraf, at der er
begrænset litteratur vedrørende disse emner, men det blev konkluderet, at der formodentligt kan gøres
samme konklusion på goldkøer som på lakterende køer.
I det senest opdaterede
klimavirkemiddelkatalog fra 2024 har AU imidlertid vurderet, at et niveau på cirka 48 g fedtsyre pr.
kg tørstof var risikofrit i relation til stofskiftesygdomme, herunder for perioden efter kælvning, omend
dette er baseret på et begrænset antal forsøg
7
. Det er således disse oplysninger fra AU, der er lagt til
grund i forbindelse med fastsættelsen af fedtniveauet i bekendtgørelsesudkastet.
Det bemærkes, at AU tager forbehold i deres konklusion, idet det er baseret på et begrænset antal
studier af de sundheds- og dyrevelfærdsmæssige effekter af øget fedtandel til goldkøer. Fodringen i
goldperioden har en betydelig indflydelse på risikoen for udvikling af stofskiftesygdomme omkring
kælvning. Det er derfor vigtigt, at øget fedtandel doseres i en mængde, som ikke øger energiindtaget
eller sænker foderoptaget, så det medfører sundhedsmæssige problemer i den efterfølgende
laktationsperiode.
Goldkøer er i bekendtgørelsens forstand køer, som ikke er lakterende, fordi de er sidst i deres
drægtighedsperiode. Goldperioden er altså det tidsrum sidst i koens drægtighedsperiode, hvor den
ikke producerer mælk pga. yverets omstilling til fødsel og senere mælkedannelse. AU har angivet den
gennemsnitlige laktations- og goldperiodes længde pr. årsko til at være 37 golddage og 328
laktationsdage
8
.
Ud fra et forsigtighedsprincip har bemærkningerne givet anledning til , at køer i goldperioden
foreløbigt undtages fra kravet om øget fedtandel i foderet, indtil der foreligger mere viden om
eventuelle negative effekter på dyresundheden og dyrevelfærden ved tildeling af øget fedtmængde til
Rådgivningsrapport fra DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug,
Aarhus
Universitet,
leveret:
28.09.2023,
https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/342793015/Klimavirkemiddelkatalog_28.09.2023.pdf
6 Olijhoek DW & Børsting CF. 2023. Dietary fat supplementation as methane mitigation strategy in heifers and dry cows and
effects on performance and health. 22 pp. Advisory report from DCA
–
Danish Centre for
Food
and
Agriculture,
Aarhus
University,
submitted
20.12.2023
https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/361266804/Fat_in_heifers_and_dry_cows_20-12-2023.pdf
7 Andersen MN, Adamsen AP, Lærke PE, Larsen SU, Jørgensen U, Olesen JE, Manevski K, Bay SS, Hutchings NJ, Hansen EM,
Munkholm LJ, Børgesen CD, Thomsen IK, Elsgaard L, Petersen SO, Toda M, Ntinyari W, Sørensen P, Audet J, Krogh
PH, Bruus M, Blicher-Mathiesen G, Kronvang B, Zak D, Andersen TA, Callisen LW,
Mikkelsen MH, Winding A, Sapkota R, Dalby FR, Kai P, Jensen M, Nørremark M,
Børsting CF, Lund P, Kjeldsen MH, Maigaard M, Amorim Franchi G, Jensen MB,
Villumsen TM, Hansen MJ, Kristensen, HL, Nørgaard, JV, Bouquet A, Buitenhuis
A, Nielsen HM. 2024. Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget -
2024. Rådgivningsrapport fra DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. 373 sider. Leveret:
10.06.2024
https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/380624507/Klimavirkemiddelkataloget_2024_inkl._boblerlisten_10.06.2024.pdf
8 Weisbjerg, M.R., Børsting, C.F., Lund, P., 2024. Svar på Spørgsmål til AUANIVET i forbindelse med KU-IFRO’
vurderinger af
omkostningerne til
metanreducerende fodringstiltag. Rådgivningsnotat fra DCA
–
Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. Antal sider: 18.
Leveret
den
31.05.2024.
https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/379875449/Levering_Svar_til_KU-
IFRO_vedr._metanreducerende_fodringstiltag_31.5.pdf
7
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922721_0008.png
goldkøer. Dette er medvirkende til, at goldkøers sundhed eller velfærd ikke forringes som følge af det
foreslåede foderkrav.
En undtagelse af goldkøer betyder, at reduktionseffekten af kravet ligeledes nedjusteres svarende til
den reduktion i metanudledningen, som vil kunne opnås ved tildeling af højere fedtandel i foderet til
køer. Det antages, at goldkøer udgør ca. 5 pct. af den samlede metanudledning fra malkekøer, hvorfor
der kun er tale om en mindre reduktion. Da der er flere justeringer til opgørelsen af klimaeffekten
beskrives dette i et samlet afsnit 5.3.
Undtagelsen for goldkøer gælder kun, hvis kravet opfyldes ved at øge fedtandelen i foderet, og ikke
hvis køerne tildeles 3-NOP. Baggrunden herfor står nærmere beskrevet i afsnittet om 3-NOP til
goldkøer.
Bemærkningen har således givet anledning til, at bekendtgørelsesudkastet foreslås ændret, idet der
indarbejdes en udtagelse for goldkøer.
Sundhed og dyrevelfærd
Bæredygtigt Landbrug bemærker, at hvis køer tildeles ekstra fedt i form af umættet fedt, vil
mikroorganismerne i vommen være under konstant pres, og risikoen for at koen kommer ud af balance
og bliver syg vil være til stede, mens store mængder fedt vil få negativ indflydelse på mejeriprodukter.
Ligeledes gør Bæredygtigt Landbrug opmærksom på, at nye
–
endnu ikke publicerede
–
forsøg viser, at
store mængder fedt ikke harmonerer med majsfodring, og at fodervurderingssystemet Norfor har et
maksimum på 45 g pr. kg tørstof.
Desuden anføres, at et krav om øget fedttildeling vil have negativ betydning for dyrevelfærden. Enten
fordi koen påvirkes direkte af fedtfodringen, eller fordi den skal holdes på stald for, at virkemidlet kan
bruges.
L&F bemærker, at høje rapsmængder (når der fodres med mere end 35-40 g fedtsyrer/kg TS fra
rapsprodukter) risikerer at reducere vommens evne til at syntetisere mikrobielt protein, hvilket kan gå
ud over fiber-fordøjeligheden, især i rationer med meget stivelse og/eller lave fiber-andele.
Kvægbrugsudvalget i Syd og Sønderjylland bemærker, at en øget fedttildeling vil øge risikoen for
produktionssygdomme med deraf følgende risiko for, at sundhed og velfærd forringes. De fastslår
videre, at fedtfodring skal holdes på niveauer, hvor dyrene ikke bliver ineffektive og syge. Ligeledes
udtrykker Kvægbrugsudvalget i Syd- og Sønderjylland, at de generelt er bekymrede for udsigten til
denne ”tilsigtede” dårlige udnyttelse af foderet, herunder specielt effekten på NDF-fordøjelse.
Rådet for Grøn Omstilling bemærker, at de ikke mener, at effekter på dyrevelfærd er tilstrækkeligt
undersøgt.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø bemærker indledningsvist at nærværende
ændringsforslag ikke indebærer et krav om, at køerne skal holdes på stald med henblik på fodring med
de forslåede mængder fedtsyre. Kravet gælder netop ikke for den andel af foderrationen, som
malkekoen indtager som frisk græs i marken.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø bemærker videre, at der ikke må ske
dyrevelfærdsmæssige forringelser ved fastsættelse af foderkrav. Dette er en forudsætning for at
anvende bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 35.
8
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922721_0009.png
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har forelagt kommentarerne om dyrevelfærd,
herunder dyresundhed, ved øget fedtandel i foderet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri. På denne baggrund bemærker Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø følgende.
Det foreslåede niveau af fedtsyrer bunder i AU’s senest opdaterede klimavirkemiddelkatalog fra 2024,
hvoraf det fremgår, at et krav om tildeling af 48 g fedtsyrer pr. kg tørstof er risikofrit i relation til
stofskiftesygdomme
9
. Hertil kommer, at AU har
vurderet, at ”da der ikke ser ud til at være øget risiko
for stofskiftelidelser, forventes der heller ikke risiko for nedsat dyrevelfærd grundet øget fedttildeling”
(Børsting (2022))
10
. Dyrevelfærd er et bredt begreb, der bl.a. også omfatter adfærdsmæssige og
fysiologiske behov.
I forlængelse af bemærkningerne om dyresundhed og dyrevelfærd vurderes det, ligeledes ud fra et
forsigtighedsprincip, hensigtsmæssigt at undtage køer med fodringsrelaterede stofskiftesygdomme
eller fodringsrelaterede stofskiftelidelser fra kravet om metareducerende foder. Det skyldes, at det ikke
kan afvises, at tildeling af fodervirkemidlerne til disse køer kan være fysiologisk og sundhedsmæssigt
problematisk og dermed et problem for dyrevelfærden.
På baggrund af den nuværende viden forventes ikke nedsat dyrevelfærd ved opfyldelse af kravet med
øget fedtandel i foderet, idet syge dyr og goldkøer undtages fra kravet fsva. øget fedtandel i foderet.
Betingelsen for at anvende udtagelsen er, at der foreligger en fodringsrelateret stofskiftesygdom eller
en fodringsrelateret stofskiftelidelse.
En fodringsrelateret stofskiftelidelse er en lidelse, der negativt ændrer kroppens behandling og
fordeling af makronæringsstoffer, såsom proteiner, fedtstoffer og kulhydrater. Fodringsrelaterede
stofskiftelidelser kan opstå, når unormale kemiske reaktioner i kroppen ændrer den normale
stofskifteproces. Der kan forekomme fodringsrelaterede stofskiftelidelser, som landmanden selv kan
korrigere ved f.eks. at give koen et ernæringsmæssigt tilskud. Ved alvorlig lidelse, eller hvis koen ikke
hurtigt bedres, skal en dyrlæge straks tilkaldes. Kun en dyrlæge kan ordinere veterinære lægemidler
til medicinsk behandling af en ko med fodringsrelaterede stofskiftelidelse. Fodringsrelaterede
stofskiftelidelser kan bl.a. være leverbylder, fedtlever, løbedrejning og laminitis.
9
Andersen MN, Adamsen AP, Lærke PE, Larsen SU, Jørgensen U, Olesen JE, Manevski K, Bay SS, Hutchings NJ, Hansen EM,
Munkholm LJ, Børgesen CD, Thomsen IK, Elsgaard L, Petersen SO, Toda M, Ntinyari W, Sørensen P, Audet J, Krogh
PH, Bruus M, Blicher-Mathiesen G, Kronvang B, Zak D, Andersen TA, Callisen LW,
Mikkelsen MH, Winding A, Sapkota R, Dalby FR, Kai P, Jensen M, Nørremark M,
Børsting CF, Lund P, Kjeldsen MH, Maigaard M, Amorim Franchi G, Jensen MB,
Villumsen TM, Hansen MJ, Kristensen, HL, Nørgaard, JV, Bouquet A, Buitenhuis
A, Nielsen HM. 2024. Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget -
2024. Rådgivningsrapport fra DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. 373 sider. Leveret:
10.06.2024
https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/380624507/Klimavirkemiddelkataloget_2024_inkl._boblerlisten_10.06.2024.pdf
10 Børsting, C.F., Lashkari, S., Weisbjerg, M.R. og Foldager, L. 2022. Notat vedr. tildeling af fedt til malkekøer i tidlig laktation
belyst ved en meta-analyse af resultater fra litteraturen samt gennemgang af andre forhold vedr. fodring af malkekøer med
tilskudsfedt. 11 sider. Rådgivningsnotat fra DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, leveret: 4.
marts
_laktation.pdf
2022,
https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/261091077/Vidensyntese_vedr._effekt_af_tildeling_af_fedt_til_malkek_er_i_tidlig
9
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922721_0010.png
Fodringsrelaterede stofskiftesygdomme hos kvæg kan være mælkefeber, ketose, børbetændelse og
løbedrejning. De opstår hyppigst i de første to uger af laktationen (mælkeproduktionen). Det er
dyrlægen, der stiller diagnosen.
Den ansvarlige for driften kan herefter fravige kravet om metareducerende foder til malkekøer, hvis
denne udfærdiger en tro- og loveerklæring som dokumentation for, at kravet om øget fedtandel i
foderet er fraveget, fordi koen havde en fodringsrelateret stofskiftesygdom eller fodringsrelateret
stofskiftelidelse. Dette skal ske på tidspunktet, hvor koen undtages, og erklæringen skal holdes løbende
opdateret, således den afspejler de aktuelle forhold. Den skal opbevares i besætningen i 10 år, og den
skal forevises i forbindelse med kontrollen med det obligatoriske krav til metanreducerende foder.
Af hensyn til håndhævelse af de nye regler skal tro- og loveerklæringen for så vidt angår malkekøer
undtaget som følge af stofskiftesygdomme og stofskiftelidelser angive hvilken ko, der er undtaget,
samt hvilken periode koen er undtaget. Fødevarestyrelsen vil som led i deres vejledningsindsats
udarbejde et eksempel på en tro- og loveerklæring.
Undtagelsen vedrørende fodringsrelaterede stofskiftesygdomme eller fodringsrelaterede
stofskiftelidelser gælder både, hvis kravet opfyldes ved at øge fedtandelen i foderet og tildeling af 3-
NOP.
Det vurderes, at erklæringen med de anførte betingelser vil danne et tilstrækkeligt grundlag for
dokumentation for, at betingelserne for at anvende undtagelsen er opfyldt. Det vil dog løbende blive
vurderet, om erklæringen er tilstrækkelig.
Det bemærkes, at aftalepartierne bag Aftale om deludmøntning af Grøn Fond af 15. april 2024 har
afsat midler til at følge, hvordan metanreducerende foder påvirker køernes dyrevelfærd. Det vil derfor
løbende blive fulgt, hvordan metanreducerende foder påvirker køernes dyrevelfærd.
Bemærkningerne har således ført til, at der indarbejdes en ændring af bekendtgørelsesudkastet,
således malkekøer undtages kravet om anvendelse af metanreducerende fodermidler, jf. § 40, stk. 1,
når der foreligger en fodringsrelateret stofskiftesygdom eller fodringsrelateret stofskiftelidelse.
Effekt på mælk
L&F er bekymret over den manglende viden om effekten på mælkens egenskaber ved store mængder af
fedt i foderet, herunder effekterne ved forskellige sammensætninger af fedt i foderet, idet fx umættet
fedt og mættet fedt har forskellig effekt på mælkeproduktion. Dette omfatter både de
ernæringsmæssige og de forarbejdningsmæssige egenskaber.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har forelagt kommentaren for Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der bemærker, at det fremgår af DCA-rapport vedr. estimering af
videns- og finansieringsbehov for opnåelse af klimamål i 2030
11
, at fedtrige fodermidler samt
11 Olesen JE, Lund P, Feilberg A, Villumsen TM, Kristensen HL, Winding A, Zak DH,
Andersen MN, Lærke PE, Petersen SO, Elsgaard L, Jensen JL, Eriksen J, Munkholm LJ, Nørgaard JV, Weisbjerg M, Børsting C,
Kristensen NB, Østergaard S,
Kidmose U, Jensen M, Adamsen AP, Dalby FR, Asp T, Wiking L, Poulsen NA.
2024. Estimering af videns- og finansieringsbehov for opnåelse af klimamål i
2030. Rådgivningsrapport fra DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. 55 sider. Leveret:
17.06.2024.
https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/382050590/Videns-
_og_finansieringsbehov_for_opn_else_af_klimam_l_i_2030_17.06.2024_revideret.pdf
10
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922721_0011.png
forskellige former for tilskudsfedt allerede i dag anvendes i betydeligt omfang til at sikre en høj
mælkeydelse. Ifølge rapporten er det dog vigtigt at landbrugeren er opmærksom på valg af fedtkilde,
da en uhensigtsmæssig sammensætning af fedtkilder kan have en negativ effekt på foderoptagelse,
næringsstofudnyttelse og mælkens mejeritekniske og ernæringsmæssige kvalitet.
Bemærkningen har således ikke ført til ændringer af bekendtgørelsesudkastet.
Reduktionseffekt
L&F bemærker, at effekten på den enteriske metanudledning er dårligt belyst, og at det er usikkert, om
de to fedtkilder har samme reduktionseffekt som følge af forskelligt indhold af umættede fedtsyrer. L&F
bemærker endvidere, at det samlede fedtsyreoptag pr. dag for en gennemsnitlig malkeko øges fra 780
gram pr. dag til cirka 1.150 gram pr dag, og at det er usikkert om vidensgrundlaget er på plads ift., om
køer kan omsætte disse fedtmængder. Der henvises samtidig til forsøg med rapsfrø (f.eks. Kjeldsen et
al., 2024), hvor øget fodring via rapsfrø ikke har medført reduktioner i enterisk metanudvikling.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø bemærker, at ved beregning af reduktionseffekter
har Ministeriet for Grøn Trepart lagt de effekter til grund, som indgår i AU´s virkemiddelkatalog for
2024
12
. Her har AU lagt indsamlet aktivitetsdata om foderrationernes sammensætning til grund,
hvorved de forhold, som L&F påpeger, er indgået.
Det er korrekt, at der i Kjeldsen et al. 2024
13
kun findes en statistisk tendens og ikke et statistisk
signifikant fald i metanudledningen som følge af tildelingen af rapsfrø, men det skrives samtidig, at
det skyldes, at én ko i forsøget øgede produktionen af metan. Årsagen er uklar. AU skriver i deres
virkemiddelkatalog fra 2024
14
, at der godt kan være variation, men de fastholder den overordnede
effekt.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er derudover enig i, at der altid kan indhentes mere
viden omkring forskellige fedtkilders kvalitative og kvantitative indflydelse på den enteriske
12 Andersen MN, Adamsen AP, Lærke PE, Larsen SU, Jørgensen U, Olesen JE, Manevski K, Bay SS, Hutchings NJ, Hansen EM,
Munkholm LJ, Børgesen CD, Thomsen IK, Elsgaard L, Petersen SO, Toda M, Ntinyari W, Sørensen P, Audet J, Krogh
PH, Bruus M, Blicher-Mathiesen G, Kronvang B, Zak D, Andersen TA, Callisen LW,
Mikkelsen MH, Winding A, Sapkota R, Dalby FR, Kai P, Jensen M, Nørremark M,
Børsting CF, Lund P, Kjeldsen MH, Maigaard M, Amorim Franchi G, Jensen MB,
Villumsen TM, Hansen MJ, Kristensen, HL, Nørgaard, JV, Bouquet A, Buitenhuis
A, Nielsen HM. 2024. Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget -
2024. Rådgivningsrapport fra DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. 373 sider. Leveret:
10.06.2024
https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/380624507/Klimavirkemiddelkataloget_2024_inkl._boblerlisten_10.06.2024.pdf
13 https://www.journalofdairyscience.org/article/S0022-0302(23)00753-1/fulltext
14Andersen MN, Adamsen AP, Lærke PE, Larsen SU, Jørgensen U, Olesen JE, Manevski K, Bay SS, Hutchings NJ, Hansen EM,
Munkholm LJ, Børgesen CD, Thomsen IK, Elsgaard L, Petersen SO, Toda M, Ntinyari W, Sørensen P, Audet J, Krogh
PH, Bruus M, Blicher-Mathiesen G, Kronvang B, Zak D, Andersen TA, Callisen LW,
Mikkelsen MH, Winding A, Sapkota R, Dalby FR, Kai P, Jensen M, Nørremark M,
Børsting CF, Lund P, Kjeldsen MH, Maigaard M, Amorim Franchi G, Jensen MB,
Villumsen TM, Hansen MJ, Kristensen, HL, Nørgaard, JV, Bouquet A, Buitenhuis
A, Nielsen HM. 2024. Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget -
2024. Rådgivningsrapport fra DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. 373 sider. Leveret:
10.06.2024
https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/380624507/Klimavirkemiddelkataloget_2024_inkl._boblerlisten_10.06.2024.pdf
11
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922721_0012.png
reduktionseffekt. Dette arbejde kan følges i takt med, at det videnskabelige grundlag herfor forbedres
herunder i tilknytning til det løbende arbejde med Den Nationale Emissionsopgørelse, som
nærværende krav spiller ind i. Yderligere bemærkes, at en eventuel fremtidig ændring i ligningen for
metandannelsesfaktoren som følge af ny viden, naturligvis vil blive fulgt op med overvejelser omkring
behovet for tilpasning af bekendtgørelsens bestemmelser.
Bemærkningen har ikke ført til ændringer af bekendtgørelsesudkastet.
Gyllens metanudvikling
L&F bemærker, at ekstra tildeling af fedt medfører øget indhold af fedt i den udskilte gødning, hvorved
der sker en øget metandannelse i gyllen, og at det er væsentligt at tage højde for disse øgede emissioner
fra stalden.
Kvægbrugsudvalget i Syd- og Sønderjylland bemærker, at fedtfodring kan forårsage dårlig
foderudnyttelse og derved medføre øget metandannelse fra gødningslagre.
Dyrenes Beskyttelse bemærker, at øget fedtindhold kan øge biogaspotentialet i gødningen, og at dette
bør udnyttes ved at opbevare gødningen korrekt, da det ellers vil medføre øgede udledninger af
drivhusgasser.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø bemærker, at Klimavirkemiddelkataloget 2024 fra
Aarhus Universitet
15
behandler denne potentielle sideeffekt ved anvendelse af højere fedtniveau i
foderet og konkluderer, at øget fedt i gyllen som følge af øget fedtfodring i teorien kan give øget
metanudledning, men at dette ikke er påvist. En sådan eventuel forskydning indgår ikke i den
nationale emissionsopgørelse, og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø finder derfor
heller ikke grundlag for at indregne den i klimaeffekten af forslaget på det foreliggende grundlag.
Bemærkningerne har således ikke ført til ændringer i bekendtgørelsesudkastet.
Det globale klima
L&F bemærker, at de reduktionseffekter, der ses med nærværende bekendtgørelsesændring, opgøres
efter territorialprincippet. Øget fedttildeling vil overvejende ske ved brug af palmefedt, da rapsfrø,
grundet indhold af umættede fedtsyrer, vil give udfordringer med vomfunktion og faldende
mælkefedtproduktion. Palmefedt har et højt klimaaftryk, og klimaftrykket på certificeret palmeolie
kendes ikke.
Agri Nord spørger, om der er gjort overvejelser vedrørende det globale perspektiv på klima,
bæredygtighed og biodiversitet ved produktion
–
særligt af palmeolie.
15 Andersen MN, Adamsen AP, Lærke PE, Larsen SU, Jørgensen U, Olesen JE, Manevski K, Bay SS, Hutchings NJ, Hansen EM,
Munkholm LJ, Børgesen CD, Thomsen IK, Elsgaard L, Petersen SO, Toda M, Ntinyari W, Sørensen P, Audet J, Krogh
PH, Bruus M, Blicher-Mathiesen G, Kronvang B, Zak D, Andersen TA, Callisen LW,
Mikkelsen MH, Winding A, Sapkota R, Dalby FR, Kai P, Jensen M, Nørremark M,
Børsting CF, Lund P, Kjeldsen MH, Maigaard M, Amorim Franchi G, Jensen MB,
Villumsen TM, Hansen MJ, Kristensen, HL, Nørgaard, JV, Bouquet A, Buitenhuis
A, Nielsen HM. 2024. Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget -
2024. Rådgivningsrapport fra DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. 373 sider. Leveret:
10.06.2024
https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/380624507/Klimavirkemiddelkataloget_2024_inkl._boblerlisten_10.06.2024.pdf
12
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922721_0013.png
Bæredygtigt Landbrug bemærker, at koens effektivitet vil blive negativt påvirket af øget fedt, og derved
medvirke til en øget CO2e emission pr. kg mælk, hvilket resulterer i en øget samlet effekt på det globale
klima.
Kvægbrugsudvalget i Syd- og Sønderjylland bemærker, at palmefedt har tre til fem gange højere
klimaaftryk end rapsfrø, og at det ikke giver mening at se isoleret på klima fra et dansk perspektiv.
Økologisk Landsforening bemærker, at importeret fedt vil have et klimaaftryk relateret til transport,
samt der hvor det dyrkes og produceres, og at dette skal tages med i betragtning.
Dyrenes Beskyttelse bemærker, at der i bekendtgørelsen alene stilles krav om minimum fedtindhold,
men ikke om fedtkildens oprindelse, mens der i myndighedsbesvarelse fra Aarhus Universitet af 30.
januar 2023 om undersøgelse af metanreducerende foder til køer står, at ved brug af oversøiske
fedtkilder bør man også indregne drivhusgasudledning som følge af produktion og transport.
Rådet for Grøn Omstilling er bekymret for, at kravet vil føre til fældet regnskov, fordi der vil blive fodret
med palmeolie.
I forhold til kommentarer om globale klimaeffekter, herunder effekter i forhold til biodiversitet,
såfremt det generelle reduktionskrav fører til øget import af palmeolie/palmefedt, bemærker
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, at det som udgangspunkt forventes, at der vil blive
anvendt de fedtrige fodermidler, som der allerede bruges i dag. Dermed vil behovet for foderfedt blive
dækket via oliekager, tørfedt og rapsfrø. Den enkelte bedrift vil fodre med en kombination for at sikre
optimal sammensætning af fedtsyrer og den økonomisk bedste kilde. Styrelsen for Grøn
Arealomlægning og Vandmiljø deler herved ikke forventningen om, at øget fedttildeling overvejende
vil ske ved brug af palmefedt.
Det øgede behov for fedtholdige fodermidler forventes i nogen grad dækket ved øget egenproduktion
af fedtholdige fodermidler såsom rapsfrø og havre, især som afskallet havre. Øget egenproduktion af
raps forudsætter dog, at harmonikrav kan overholdes, hvortil det bemærkes, at der er et højt
fosforoverskud i raps. Derudover kan indkøbte oliekager også anvendes på bedrifterne. Brug af oliefrø
som fedtkilde kræver, at bedriften har udstyr til at åbne frøene som f.eks. formaling. Hvis ikke
bedrifterne allerede har sådanne anlæg, vil det være muligt at installere for de fleste.
Endelig kan der som nævnt anvendes tørfedt. Tørfedt er enten mættet fedt eller kalciumforsæbet fedt.
Tørfedt har oftest oprindelse i palmeolie og PFAD, men der kan også være andre kilder
16
. Såfremt der
vælges palmeolie, bemærkes det, at EU´s Deforestation-Free Regulation (EUDR) trådte i kraft den 30.
juni 2023. Forordningen indebærer, at import til et EU-land af palmenødder- og kerner, palmeolie og
fraktioner deraf samt oliekager skal være skovrydningsfrit. Kravet sikrer, at produktion af palmeolien
ikke må have ført til skovrydning verden over efter 31. december 2020. Store- og mellemstore
virksomheder samt mikro- og små virksomheder vil ud i fremtiden skulle leve op til kravene i
forordningen. Hvis foderet er blandet, når det kommer til EU, er der ikke tale om et palmeolieprodukt,
som er omfattet af EUDR. Her sikrer EUDR dermed ikke, at der anvendes skovrydningsfrit palmeolie.
16 Weisbjerg, M.R., Børsting, C.F., Lund, P., 2024. Svar på Spørgsmål til AUANIVET i forbindelse med KU-IFRO’
vurderinger af
omkostningerne til metanreducerende fodringstiltag. Rådgivningsnotat fra DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug,
Aarhus
Universitet.
Antal
sider:
18.
Leveret
den
31.05.2024.
https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/379875449/Levering_Svar_til_KU-
IFRO_vedr._metanreducerende_fodringstiltag_31.5.pdf
13
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922721_0014.png
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø forventer dog i høj grad, at foderet vil blive blandet
inden for EU, hvorfor forordningen finder anvendelse.
Såfremt det øgede forbrug af fedt i foderet til køer bliver dækket gennem dansk rapsolie, rapsfrø eller
havre, eller såfremt erhvervet vælger 3-NOP, vurderes kravet ikke at få betydning for den samlede
import af palmeolie. Såfremt en øget efterspørgsel efter fedt i stedet helt eller delvist dækkes gennem
palmeolie-produkter, vil det globale klimaaftryk blive højere, idet klimaaftrykket af palmefedt er ca.
det tredobbelte af rapskager, hvis den direkte effekt af regnskovsrydningen regnes ind. Klimaaftrykket
af palmefedt er dog reduceret såfremt der anvendes skovrydningsfri palmeolie. Ved brug af
importeret palmefedt i stedet for dansk producerede rapsprodukter vil emissionen i Danmark
reduceres væsentligt, mens den globale emission kun vil blive reduceret lidt eller evt. være uforandret,
da reduktionen i enterisk metan i Danmark helt eller delvist modsvares af en øget emission ved
dyrkning af palmefedt.
17
Omfanget af emissioner ved dyrkning af palmefedt afhænger dog bl.a. af, om
produktionen er skovrydningsfri eller ej.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil følge udviklingen i, hvorledes landbrugerne
vælger at opfylde det generelle reduktionskrav, herunder i hvilket omfang der vil blive anvendt
palmeolie. Såfremt der viser sig en stigende tendens, vil Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø drøfte med branchen, hvorledes det kan understøttes, at deres leverandører anvender
andre fedtkilder.
Hvad angår Bæredygtigt Landbrugs kommentar om nedgang i koens effektivitet, som vil påvirke det
globale klima, henvises til afsnit 3.3. Øget fedtandel i foderet (§ 40, stk. 3), Effekt på mælk.
Bemærkningen har således ikke ført til ændringer af bekendtgørelsesudkastet.
3.4. Anvendelse af fodertilsætningsstoffer indeholdende aktivstoffet 3-NOP (§ 40, stk. 6)
Goldkøer
L&F er bekymret for, at goldkøer omfattes af krav om tildeling af Bovaer. Det skyldes, at der ikke er lavet
forsøg med Bovaer til goldkøer. Der peges herunder på, at Bovaer har vist vekselvirkninger med
fodermidler, især stivelse/fiber-forholdet, og goldko-rationer indeholder store mængder fibre i form af
halm, som muligvis har betydning for effekten af Bovaer.
L&F ønsker derfor, at goldkøer fritages reglerne om foderadditiver, indtil goldperioden er nøjere
undersøgt.
17 Andersen MN, Adamsen AP, Lærke PE, Larsen SU, Jørgensen U, Olesen JE, Manevski K, Bay SS, Hutchings NJ, Hansen EM,
Munkholm LJ, Børgesen CD, Thomsen IK, Elsgaard L, Petersen SO, Toda M, Ntinyari W, Sørensen P, Audet J, Krogh
PH, Bruus M, Blicher-Mathiesen G, Kronvang B, Zak D, Andersen TA, Callisen LW,
Mikkelsen MH, Winding A, Sapkota R, Dalby FR, Kai P, Jensen M, Nørremark M,
Børsting CF, Lund P, Kjeldsen MH, Maigaard M, Amorim Franchi G, Jensen MB,
Villumsen TM, Hansen MJ, Kristensen, HL, Nørgaard, JV, Bouquet A, Buitenhuis
A, Nielsen HM. 2024. Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget -
2024. Rådgivningsrapport fra DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. 373 sider. Leveret:
10.06.2024,
s.
85,
https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/380624507/Klimavirkemiddelkataloget_2024_inkl._boblerlisten_10.06.2024.pdf
14
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922721_0015.png
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har forelagt høringssvarene for Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ministeriet bemærker, at stoffet 3-NOP er godkendt til anvendelse til
malkekøer (inkl. goldperiode) og avlskøer af EU-Kommissionen på baggrund af en grundig
risikovurdering foretaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) med fokus på bl.a.
dyresundhed og fødevaresikkerhed. I kategorien malkekøer, som stoffet bl.a. er godkendt til, indgår
malkekøer under goldning. Der vurderes således, at der ikke er grundlag for at undtage køer i
goldperioden.
Det bemærkes, at fodertilsætningsstoffer indeholdende 3-NOP ikke ændrer på foderrationens
sammensætning. Goldkøernes foderrationer kan dermed fortsat indeholde store mængder fibre ved
tildeling af 3-NOP.
I forhold til reduktionspotentialet bemærkes, at Aarhus Universitet i en rapport
18
vedr. et opdateret
estimat af det gennemsnitlige reduktionspotentiale ved brugen af 3-NOP vurderer, at der ikke er belæg
for at konkludere, at reduktionen i enterisk metan ved brug af 3-NOP er markant lavere i goldperioden
end i laktationsperioden. Dette understøttes af, at den gennemsnitlige, prædikterede reduktion i en
dansk ration for en årsko (inkl. goldperiode) var af den samme størrelsesorden som både det
gennemsnitlige prædikterede reduktionspotentiale og det gennemsnitlige målte reduktionspotentiale
for lakterende køer tildelt 60 mg 3-NOP/kg fodertørstof i AU-forsøg. AU konkluderer endvidere i
selvsamme rapport, at et eventuelt lavere reduktionspotentiale for enterisk metan (g CH4/kg
fodertørstof) ved anvendelse af 3-NOP i goldperioden sammenlignet med laktationsperioden ikke
forventes at have afgørende betydning for emissionen for en årsko, beregnet baseret på data for
anvendelse af 3-NOP til lakterende køer, qua det forholdsvis lave bidrag fra goldperioden til den
samlede foderoptagelse og emission af metan for en årsko.
Bemærkningerne har således ikke ført til ændringer af bekendtgørelsesudkastet.
Monopol, kompensation og effekt
Bæredygtigt Landbrug bemærker følgende:
•
3-NOP bidrager ikke som foderværdi, og er forholdsvis dyrt. Først efter et år vil man blive
kompenseret, når dokumentationen godkendes. Det kan ramme kvægbrugets likviditet.
•
Mindst 0,6 g 3-NOP er afprøvet under almindelig danske besætninger med godt resultat.
•
3-NOP laves med handelsnavnet Bovaer, og der er kun en udbyder, altså har de monopol på
området: Så hvordan ser prisen ud, hvis en bekendtgørelse træder i kraft over en årrække?
•
Det er ikke påvist, at 3-NOP har nogen virkning på køer, der går på græs og er fx ikke godkendt
til økologisk mælkeproduktion.
Agri Nord spørger, om der er gjort overvejelser over, hvilke fodertilsætningsstoffer indeholdende
aktivstoffet 3-NOP der reelt er tilgængelige set i forhold til prisfastsættelse og monopol.
L&F bemærker, at det fremgår af høringsbrevet, at effekten af Bovaer på metanreduktionen kun er 27
pct., hvilket L&F undrer sig over, når forsøg på AU har vist betydelig større reduktioner, f.eks. de 33-35
pct., som dels citeres i materialet, men også er påvist i Maigaard, 2024 (Ph.d.-afhandling AU, Morten
Maigaard, 2024). Forsøg på bedrifter i felten har ligeledes i gennemsnit vist reduktioner på 35 pct.
18 Lund, P. 2024. Opdateret estimat af det gennemsnitlige reduktionspotentiale ved brugen af Bovaer for alle relevante årskøer i
Danmark. Rådgivningsnotat fra DCA
–
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. 11 sider. Leveret: 13.
marts
rugen_af_Bovaer130324.pdf
2024.
https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/370587907/Opdateret_estimat_af_det_gennemsnitlige_reduktionspotentiale_ved_b
15
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922721_0016.png
(Nielsen, N.I. Indlæg på KvægKongres 2024). L&F beder derfor ministeriet om at redegøre for, hvorfor
der benyttes en reduktionsprocent på 27 pct. og ikke de 33-35 pct., specielt set i lyset af, at man ikke har
målinger af metan-reduktion hos goldkøer.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har indhentet svar fra Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, der for så vidt angår spørgsmålet fra Bæredygtigt Landbrug om mulig
monopolstilling bemærker, at der er valgfrihed mellem anvendelse af fedt og fodertilsætningsstoffer
indeholdende aktivstoffet 3-NOP til opfyldelse af reduktionskravet. Det indebærer en metodefrihed for
landbrugeren. Herudover er det fastsat i bekendtgørelsen, at fodertilsætningsstoffer indeholdende
aktivstoffet 3-NOP skal være godkendt af EU til brug for reduktion af drivhusgasser fra malkekøers
fordøjelsessystem. Det sidste krav er fastsat for at sikre, at de pågældende fodertilsætningsstoffer ikke
har negativ virkning på dyr og menneskers liv og sundhed. Hvis der efterfølgende godkendes andre
metanreducerende fodertilsætningsstoffer som 3-NOP, vil det være muligt at anvende disse stoffer til
opfyldelse af kravet, når det ved en ændring af bekendtgørelsen angives, hvad mindsteindholdet pr.
kg tørstof skal være i den samlede daglige foderration, og når klimaeffekten er tilstrækkeligt
dokumenteret til at indgå i den nationale emissionsopgørelse.
Det er således Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri´s vurdering, at bekendtgørelsen ikke
indebærer en tildeling af en monopolstilling for så vidt angår det tilgængelige EU-godkendte
fodertilsætningsstof. Derudover er det ikke på forhånd er muligt (bl.a. på grund af valgfriheden)
konkret at vurdere om
–
og i givet fald hvilken betydning
–
det obligatoriske krav har på
prissætningen af det tilgængelige EU-godkendte fodertilsætningsstof.
Hvad angår kommentaren fra Bæredygtigt Landbrug om likviditet bemærker Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at dette vedrører den tilskudsordning, som det er hensigten at
indføre parallelt med det generelle krav
19
.
I forhold til kommentaren om dosering af 3-NOP bemærker Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, at der i henhold til EU-godkendelsen af 3-nitrooxypropanol (3-NOP) som fodertilsætningsstof
til malkekøer og avlskøer maksimalt må tildeles 80 mg af aktivstoffet 3-NOP pr. kg fuldfoder med et
vandindhold på 12 pct., svarende til 0,08 gram. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har
ikke kendskab til, at der er afprøvet en dosis på 0,6 g 3-NOP pr. kg, hverken pr. kg fuldfoder eller pr.
kg tørstof, som anført af Bæredygtigt Landbrug. Aarhus Universitet anbefaler en dosis på 60 mg 3-
NOP/kg tørstof under danske forhold.
Ministeriet bemærker desuden i forhold til synspunktet om effekt af 3-NOP i forhold til græssende dyr,
at de foreslåede regler indebærer, at husdyrbrug med malkekøer, der anvender afgræsning, skal
tildele fodertilsætningsstoffer med 3-NOP i månederne januar-marts og oktober-december. Den
forudsatte effekt opnås herved ved at tildele 3-NOP uden for den normale græsningssæson.
Endelig bemærker Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i forhold
til L&F’s
svar, at når
effekten af fodertilsætningsstoffet Bovaer på metanreduktionen fastlægges til 27 pct., så henholder
ministeriet sig til oplysninger fra Aarhus Universitet, som forefindes i en rapport fra juni 2024
20
.
19 Bekendtgørelse om kompensation for opfyldelse af mindstekrav om brug af og tilskud til yderligere frivillig brug af
metanreducerende foder i 2025 https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68952
20 Lund, P., Maigaard, M., Kjeldsen, M.H., Johansen, M., Hellwing, A.L.F., Weisbjerg, M.R., Nielsen, O.K. 2024. Implementation
of the Use of the Enteric
Methane Mitigating Feed Additive Bovaer® in the National Danish Emission Inventories for Dairy Cows. Advisory report from
DCA
–
Danish Centre for Food and Agriculture, Aarhus University. 17 pages. Submitted:
16
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922721_0017.png
Bemærkningerne har således ikke ført til ændringer af bekendtgørelsesudkastet.
Dyrevelfærd
Dansk Vegetarisk Forening, Rådet for Grøn Omstilling og Dyrenes Beskyttelse bekymrer sig om en
forringelse af dyrevelfærden ved at indføre et krav om fodertilsætningsstoffet 3-NOP (Bovaer).
Økologisk Landsforening bemærker, at krav om tilsætning af fodertilsætningsstoffer vil have en negativ
betydning for dyrevelfærden, idet det kan påvirke dyrenes velfærd direkte, ligesom det forhold, at de
skal holdes på stald, for at virkemidlet kan bruges, er negativt for dyrenes liv.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har forelagt høringssvarene for Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der bemærker, at gældende regler til forholdene i staldene og god
management bidrager til at sikre dyrevelfærden, uanset om dyrene kommer på græs eller ej.
Det er dog vigtigt, at metanreducerende foder ikke forringer dyrenes velfærd, hvilket er en
forudsætning efter landbrugsaftalen og husdyrbrugloven.
Ministeriet bemærker videre, at EU-Kommissionen i 2022 godkendte, at fodertilsætningsstoffer
indeholdende aktivstoffet 3-NOP kan anvendes til malkekøer og avlskøer på baggrund af en
risikovurdering udført af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) med fokus på
effektivitet, dyresundhed og fødevaresikkerhed. 3-NOP er således vurderet sikkert at anvende i EU, og
et produkt indeholdende 3-NOP markedsføres allerede i dag. Der er ikke noget, der indikerer, at der
skulle være et dyrevelfærdsmæssigt problem i forhold til godkendte fodertilsætningsstoffer, der
anvendes efter forskrifterne i EU-godkendelserne, hvorfor 3-NOP på det grundlag ikke vurderes at
medføre dyrevelfærdsmæssige forringelser.
Med henblik på yderligere belysning af 3-NOP vil der dog ud fra et forsigtighedsprincip blive igangsat
et dyrevelfærdsforsøg med stoffet.
Aftalepartierne bag Aftale om deludmøntning af Grøn Fond af 15. april 2024 er enige om bl.a. at følge,
hvordan metanreducerende foder påvirker køernes dyrevelfærd. Regeringen vil derfor prioritere
midler til forskning af dette fra pulje afsat med Aftale om fordeling af forskningsreserve mv. 2024 til
grøn omstilling af landbruget.
Bemærkningerne har ikke ført til ændring i bekendtgørelsesudkastet.
3.5. Dokumentationskrav og kontrol (§ 41, stk. 1)
Bæredygtigt Landbrug bemærker, at køer langtfra æder præcis det samme kg tørstof i hver foderplan.
Køer æder heller ikke nødvendigvis det, som står i foderplanen eller på blandeopskriften, så
dokumentationen er på det forelæggende grundlag teoretisk.
L&F bemærker, at forudsigelighed, herunder indrettelseshensyn, er et væsentligt retssikkerhedsprincip.
Det er vigtigt, at der er klarhed over, hvordan det enkelte kvægbrug skal dokumentere, at reglerne er
overholdt. Lige nu er det ikke entydigt klart, hvilken og hvor meget dokumentation der er tilstrækkeligt
for at være sikker på, at reglerne i bekendtgørelsen er overholdt. Det er herudover vigtigt, at
dokumentationskravet tager højde for den naturlige variation, der er i forbindelse med fodring af kvæg,
og kravet ikke har ensidigt fokus på en faktor, men består af flere elementer. Herudover bør det
10.06.2024.https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/380840381/Implementation_Feed_Additive_Bovaer_10062024.pdf
17
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922721_0018.png
udspecificeres, hvad der menes med en foderplan, da mange kvægbrugere bruger systemet DMS til
foderplaner, men ikke alle.
Hvis den enkelte kvægbruger skal tilmelde sig en kompensations/tilskudsordning året før, skal denne
selv afholde udgifterne til virkemidlet i en længere periode, og først derefter får denne udbetalt
kompensation under forudsætning af, at dokumentationskravene er opfyldt. Det giver en unødig
økonomisk risiko for landbrugeren, der både kan miste den forventede kompensation/tilskud og
derudover har renteudgifter og lignende transaktionsomkostninger relateret til indkøb af
fodervirkemidler i den mellemliggende periode.
Anvendelse af foderanalyser som grundlag for kontrol bør også håndteres med inddragelse af usikkerhed
på kontrolresultaterne. Usikkerheden kan forebygges ved, at reglerne vedr. dokumentationskrav på
området bliver præciseret. L&F opfordrer derfor til, at der indledes en dialog med erhvervet om, hvilken
dokumentation, der vil være tilstrækkelig.
L&F finder det videre afgørende med forudsigelighed med hensyn til, hvad man som landbruger kan
forvente at møde i kontrollen og med hvilken kontrolfrekvens. Dette er der ikke tilstrækkelig klarhed
over. På Fødevarestyrelsens område foregår noget af foderkontrollen i øvrigt også på
virksomhedsniveau. L&F adspørger derfor, om dette vil være tilfældet med indførslen af kravet om
fodertilsætningsstoffer, jf. § 40.
L&F ønsker desuden at få præciseret, at der ikke med indførslen af § 40-41 og placering af tilsyn og
håndhævelse i Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen, også ligger en risiko for tilkobling til
konditionalitetskontrollen.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har forelagt svarene for Fødevarestyrelsen, der
bemærker, at landbrugeren skal udarbejde den nødvendige dokumentation for opfyldelsen af kravet.
Hvis kravet i bekendtgørelsens § 40, stk. 1, er fraveget efter bekendtgørelsens § 40, stk. 3, skal
landbrugeren have en tro og loveerklæring. Denne skal angive de krav, som fremgår af
bekendtgørelsens § 40, stk. 3. Erklæringen skal være opdateret, og den skal opbevares i besætningen
i 10 år.
For den øvrige dokumentation finder Fødevarestyrelsen det afgørende, at landbrugere har de
muligheder, som de selv finder relevante for at dokumentere, at kravet er opfyldt. Det vil ikke være
tilfældet, hvis der udarbejdes eksakte regler for, hvilken dokumentation der er tilstrækkelig.
Det er generelt ikke tilstrækkeligt, at der forelægges en foderplan, da en plan i sin natur er udtryk for
en intention. En foderplan kan derimod indgå i dokumentationen sammen med anden relevant
dokumentation, jf. § 41, stk. 1.
For så vidt angår mængden af tørstof vil det være et antal forskellige foderplaner, som tilsammen
dækker perioden for opfyldelsen af kravet. En foderplan er alt andet lige et udgangspunkt for den
anvendte fodringspraksis på bedriften, hvorved den i gennemsnit bør reflektere den realiserede
fodring; både i forhold til mængde tørstof og generel sammensætning. Den fodrede mængde tørstof
skal svare nogenlunde til den realiserede mælkeydelse.
For så vidt angår virkemiddel (fedtsyrer eller 3-NOP) giver foderplanen en indikation på den mængde,
der skal være anvendt. Den fodrede mængde af virkemidlet 48 g. fedtsyrer/kg tørstof/årsko vil kunne
godtgøres med dokumentation for anvendelse af egenproducerede- og indkøbte fodermidler. Den
18
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922721_0019.png
fodrede mængde af 60 mg 3-NOP/kg tørstof/årsko dokumenteres ved den indkøbte og anvendte
mængde 3-NOP. Dokumentationen for virkemidlet skal bekræfte, at mængden svarer til behovet ved
den udfodrede mængde tørstof/årsko.
Det tages til efterretning, at en landbruger har behov for præcise retningslinjer for dokumentation.
Det kan bemærkes, at ordning for kompensation og tilskud til metanreducerende foder forventes at
stille som krav, at udbetalingsanmodning skal vedlægges følgende dokumentation:
1) Foderplaner.
2) Dokumentation for årets mælkeydelse.
3) Faktura for indkøbte fedtrige fodermidler, der er anvendt til opfyldelse af mindstekravet om
tildeling af fedt via fedtrige fodermidler.
4) Dokumentation for dyrkning af fedtrige fodermidler, der er anvendt til opfyldelse af
mindstekravet om tildeling af fedt via fedtrige fodermidler.
5) Faktura for indkøbte fodertilsætningsstoffer indeholdende aktivstoffet 3-NOP, der er anvendt
til opfyldelse af mindstekravet om tildeling af fodertilsætningsstoffer indeholdende
aktivstoffet 3-NOP.
6) Faktura for indkøbte fodertilsætningsstoffer indeholdende aktivstoffet 3-NOP, hvis
tilsagnshaver har et tilsagn om tilskud til yderligere frivillig brug af metanreducerende foder.
Selvom der ikke er krav om, at det netop skal være disse ting, der skal anvendes som dokumentation,
kan dette dog danne grundlag for inspiration til, hvad der kan forevises ved kontrol af, om kravet i
bekendtgørelsens § 40, stk. 1, er overholdt.
Det bemærkes endvidere i forhold til L&F’s svar, at når der udføres analyser, er det normalt at arbejde
med usikkerhed på kontrolresultaterne. Det vil også være tilfældet i kontrollen af det generelle
reduktionskrav. Analyser af foder kan imidlertid aldrig stå alene som dokumentation og vil derfor
blive suppleret med anden relevant dokumentation, som det fremgår af udkastet til
bekendtgørelsesændringen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker i øvrigt, at der ikke indføres nye krav til
konditionalitet, men da 3-NOP er et fodertilsætningsstof, er stoffet dermed underlagt de samme regler,
som gælder for alt andet foder. Indkøb og opbevaring af dette fodertilsætningsstof er dermed omfattet
af de krav til konditionalitet, som gælder for øvrigt foder. Der er således ikke tale om indførsel af nye
krav til konditionalitet for så vidt angår overholdelse af selve foderkravet, men alene om at de
gældende konditionalitetskrav om foder gælder for alt foder
–
uanset typen af foder.
Det bemærkes i forhold til Bæredygtigt Landbrugs svar, at Ministeriet for Fødevarer Landbrug og
Fiskeri henholder sig til oplysninger fra Aarhus Universitet, som forefindes i en rapport fra juni
2024
21
. Heraf fremgår det, at den gennemsnitlige reduktion af metanudledningen fra malkekøer ved
anvendelse af 3-NOP, der fodres under normale, danske foderparadigmer, er 27 pct.
Bemærkningerne har således ikke ført til ændringer af bekendtgørelsesudkastet, bortset fra tilføjelsen
om tro- og loveerklæringen, der følger af undtagelsen af syge dyr ud fra et forsigtighedsprincip.
21 Lund, P., Maigaard, M., Kjeldsen, M.H., Johansen, M., Hellwing, A.L.F., Weisbjerg, M.R., Nielsen, O.K. 2024. Implementation
of the Use of the Enteric
Methane Mitigating Feed Additive Bovaer® in the National Danish Emission Inventories for Dairy Cows. Advisory report from
DCA
–
Danish
Centre
for
Food
and
Agriculture,
Aarhus
University.
17
pages.
Submitted:10.06.2024
https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/380840381/Implementation_Feed_Additive_Bovaer_10062024.pdf
19
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922721_0020.png
4. Administrative og økonomiske konsekvenser inkl. forsyningssikkerhed og evt.
undtagelser
4.1.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
L&F bemærker, at mange klimavirkemidler medfører store omkostninger for fødevareproducenterne,
og derfor er det bekymrende, når danske producenter udsættes for krav om anvendelse af virkemidler,
som konkurrenter i vores nabolande ikke har. Endvidere undrer L&F sig over de beregnede årlige
udgifter for erhvervet, der ifølge høringsbrevet, vurderes at udgøre 60 mio. kr. årligt. Når Bovaer er
indkøbt til forsøg, har det kostet mellem 2,25 og 2,75 kr./ko/dag (dertil kommer håndterings- og
iblandingsomkostninger hos foderstof/mineralfirmaer). Hvis der antages 2,75 kr./ko/dag i 3 måneder
til 485.000 konventionelle køer, løber det op i 120 mio. kr./år. Dertil kommer omkostningen til
administration for at leve op til dokumentationskrav, samt at kvægfoder ikke kan bruges til kalve (typisk
bruges kvægfoder til kalve (<6-7 mdr.)). Derfor medgår øget tid til ekstra foderblanding til kalve.
Palmefedt koster ca. 10 kr./kg og der skal i gennemsnit anvendes yderligere 380 gram/ko/dag for at
opnå 48 g fedtsyre/kg tørstof, dvs. ca. 1.400 kr./årsko. Energimæssigt erstattes primært korn, hvorved
der spares ca. 550 kr./årsko ved en kornpris 1,5 kr./kg Der kan på baggrund af ældre forsøg antages et
mindre negativt respons i mælkeydelsen, som antages at bidrage med ca. 300 kr. (omend usikkert).
Dette vil resultere i en netto omkostning på ca. 550 kr.*485.000 årskøer = 270 mio. kr./år.
L&F adspørger således, hvorfor der er væsentlig divergens mellem de estimater af omkostningerne, som
L&F vurderer bekendtgørelsen vil betyde for erhvervet, og de estimater ministeriet præsenterer?
Agri Nord bemærker, at brugen af lokal producerede fedtsyrer (rapsfedt) kan have en negativ indflydelse
på vomsundheden og, at alternativet til dette, nemlig vombeskyttet fedt (typisk palmefedt), er
omkostningstungt.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har forelagt svarene for Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, der bemærker, at de foreløbige beregninger af omkostningerne for erhvervet,
som
fremgår
af
høringsbrevet,
er
baseret
på
COWI’s
rapport
'Analyse
af
drivhusgasreduktionspotentiale for fodertilsætningsstoffer og -midler' (2023). Ifølge COWI estimeres
omkostningerne ved anvendelse af 3-NOP til 1,65 kr./ko/dag. Det er på denne baggrund anført i
høringsbrevet, at de samlede årlige udgifter vil blive 60 mio. kr., idet det blev lagt til grund, at
landbrugeren vil vælge den billigste form.
Siden bekendtgørelsen blev sendt i høring, har Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på
Københavns Universitet foretaget en analyse af kompensationsbehovet ved anvendelse af
metanreducerende foder. Disse nye tal nødvendiggør en genberegning af omkostningerne for at
reflektere de opdaterede skøn. På baggrund af IFRO’s genberegning vurderes kravet at koste op til
ca. 75,6 mio. kr. IFRO har beregnet et spænd på mellem 0, 064 kr. og 0,086 kr. for tildeling af 60
milligram 3-NOP pr. kg. tørstof. IFRO skriver, at omkostningerne ved anvendelse af forøget andel
fedtsyrer vurderes kompensationsmæssigt bedst bestemt ud fra omkostningerne ved opfyldelse af
kravet ved alternativet 3-NOP. Beløbet er udregnet på grundlag af medianfodring i 2023, som ligger
på ca. 20 kg. tørstof pr. dag. Der er i alt ca. 480.000 konventionelle malkekøer i Danmark.
Ud over omkostningen til indkøb af 3-NOP eller højere fedtniveau vil der være omkostninger ved
håndtering af foder og dosering af 3-NOP eller højere fedtniveau samt dokumentation af den korrekte
anvendelse. Dette betegnes transaktionsomkostninger, og det er hverken afspejlet i de 60 millioner
eller de 75 millioner. IFRO identificerer et kompensationsbehov for transaktionsomkostninger på
20
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922721_0021.png
10.000-20.000 kr. pr. bedrift ved et fuldt års anvendelse af fedt eller 3-NOP ved anvendelse af 60 mg
3-NOP per kg tørstof i 90 dage, hvilket vil være den billigste måde at opfylde kravet på.
Til Agri Nords bemærkning om, at brugen af lokal producerede fedtsyrer (rapsfedt) kan have en
negativ indflydelse på vomsundheden, og at alternativet til dette, nemlig vombeskyttet fedt (typisk
palmefedt), er omkostningstungt, bemærker Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, at
skulle bedriften vælge at opfylde kravet ved brug af fedt, så må det forventes, at bedrifterne vælger
delvist at anvende lokalproducerede fedtsyrer og delvist indkøbt mættet fedt. Der er næppe tale om et
”enten eller”, som formuleret af Agri Nord.
En potentiel omkostningstung fedtløsning, som alene opfyldes med mættet fedt, forventes derfor ikke
at blive aktuel.
Bemærkningerne har ikke ført til ændring af bekendtgørelsesudkastet.
4.2.
Markedsforsyning
L&F bemærker, at fodres der med Bovaer, er der ønske om, at man i tilfælde af leveranceproblematikker
ikke straffer den enkelte landmand. L&F opfordrer til, at det undersøges, om der er behov for en
undtagelsesbestemmelse i tilfælde af leveranceproblemer, eller hvis der i evaluering af kravene om
metanreducerende foder viser sig uforudsete problemer for fx dyrevelfærden.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at kravet også kan indfries gennem øget
anvendelse af fedtandel i foderet, såfremt der opstår udfordringer ift. 3-NOP. På baggrund af en
markedsdialog forventes der dog ikke at opstå forsynings- eller leveranceproblemer fsva. 3-NOP på
det danske marked til opfyldelse af kravet, idet markedsforsyningen og produktionskapaciteten
forventes at være tilstrækkelig stor ved kravets ikrafttrædelse i 2025. Af en rapport udarbejdet af
COWI fra februar 2023 fremgår det, at DSM er ved at bygge et storskala-produktionsanlæg i
Skotland, som forventes i produktion i 2025 med kapacitet til ca. 4 mio. køer. Det bemærkes desuden,
at der med kravet lægges op til, at 3-NOP skal tildeles i sammenlagt 80 dage og mindst 25
sammenhængende dage ad gangen inden for de angivne måneder, hvilket kan bidrage til at undgå
eventuelle flaskehalse i forsyningen.
Bemærkningen har ikke ført til ændring af bekendtgørelsesudkastet.
4.3.
Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige
L&F bemærker, at det fremgår af høringsbrevet, at der vil blive foretaget enkelte analyser af foderet med
henblik på verifikation af indholdsstofferne. Dette vurderer L&F som værende meget problematisk, da
der på nuværende tidspunkt ingen erfaring er med analyser af 3-NOP i fuldfoder, premix eller mineraler
fra Fødevarestyrelsens laboratorier. Det er meget vigtigt, at der først etableres et erfaringsgrundlag for
disse analyser, hvis dette skal bruges i kontrol-øjemed og i eventuelle tvister.
L&F bemærker videre, at analyse for fedtsyrer i grovfoder, fuldfoder, kraftfoder og råvarer er forbundet
med stor usikkerhed ved analyser for fedtsyrer. Brug af disse i kontroløjemed er derfor tilfældige og
risikable.
Endelig bemærker L&F, at der, hvor der fodres PMR, skal udtages prøver i grovfoderrationen såvel som
i kraftfoderrationen for at beregne fedtkoncentration i den samlede daglige ration, som koen tildeles.
21
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922721_0022.png
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har forelagt svaret for Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, der bemærker, at de generelt er enige i, at der skal være et tilstrækkeligt
erfaringsgrundlag i Fødevarestyrelsens laboratorium, før der indledes analytisk kontrol. Ministeriet
bemærker desuden, at det ikke er korrekt, at Fødevarestyrelsens laboratorium ingen erfaring har med
analyser for 3-NOP. Fødevarestyrelsen indleder aldrig analytisk kontrol uden metoderne er
gennemtestede og validerede samt tolerancer er fastsat, herunder relevante tolerancer i forhold til
analyser af fuldfoder mv.
Bemærkningerne har ikke ført til ændring af bekendtgørelsesudkastet.
5. Øvrige bemærkninger
5.1.
Støtteordninger (tilskud og kompensation)
Dansk Vegetarisk Forening fremhæver, at tilskudsordninger og kompensationsordninger til bl.a.
fodertilsætningsstoffer må anses som stærkt konkurrenceforvridende overfor plantebaserede
producenter. Det samme kan vise sig at gøre sig gældende for økologiske kvægproducenter, da
fodertilsætningsstoffet 3-NOP (Bovaer) ikke er tilladt i henhold til økologiforordningen. Denne type
støtteordninger skaber et lock-in af den eksisterende intensive animalske produktion, hvilket har store
konsekvenser for vores miljø og biodiversitet. Det skal også bemærkes, at den animalske sektor i forvejen
får langt mere støtte end den plantebaserede sektor.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har forelagt høringssvaret for Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der bemærker til Dansk Vegetarisk Forenings bemærkning om
tilskudsordninger og kompensationsordninger til bl.a. fodertilsætningsstoffer, at ændringen af
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, som høringen angår, ikke finder anvendelse for økologiske
kvægproducenter, jf. udkastets § 40, stk. 2, hvorfor ministeriet ikke finder, at en eventuel tilknyttet
tilskudsordning til opfyldelsen af reduktionskravet vil kunne udgøre en forskelsbehandling i
støttesammenhæng.
Ministeriet bemærker endvidere, at en eventuel politisk besluttet tilskudsordning til fremme af den
klimamæssige omstilling af den konventionelle mælkeproduktion vil kræve EU-Kommissionens
godkendelse efter TEUF artikel 107, stk. 3, litra c. EU-Kommissionens behandling af en ansøgning om
statsstøttegodkendelse indbefatter bl.a. en afvejningstest af støttens positive og negative virkninger
på konkurrence- og samhandelsvilkårene.
Bemærkningerne har ikke ført til ændringer af bekendtgørelsesudkastet.
5.2.
Systematisk overvågning og evaluering af metanreducerende foder
L&F foreslår, at Miljøministeriet sideløbende med reglernes ikrafttrædelse foretager en systematisk
overvågning og evaluering af, hvordan metanreducerende foder påvirker drivhusgasudledning,
dyrevelfærd, kvalitative egenskaber i mælken samt økonomi for erhvervet.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har forelagt kommentarerne om systematisk
overvågning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. På denne baggrund bemærker Styrelsen
for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at begge
22
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922721_0023.png
myndigheder er enige i behovet for generelt at følge udviklingen på området som følge af kontinuerlig
ny viden om metanreducerende foder, herunder nye oplysninger om reduktionseffekter, konsekvenser
for dyresundhed, påvirkning af mælkeprodukter mv. som følge af anvendelse af de omfattede
fodermidler. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil tage initiativ til opfølgende møder
mellem myndigheder, Aarhus Universitet og erhvervet, som kan afholdes efter behov i løbet af 2025.
Der henvises herunder også til bemærkningerne oven for pkt. 3.4 om kommende forsøg med stoffet.
Derudover fremgår det af regeringens strategi for metanreducerende foder
22
, at regeringen vil
oprette et sektorforum for fremtidens foderstoffer med repræsentanter fra statslige myndigheder og
relevante interessenter fra branchen og erhvervet. Repræsentanterne vil løbende skulle drøfte
eventuelle barrierer for anvendelse af metanreducerende foder og komme med anbefalinger til,
hvordan disse barrierer bedst muligt overkommes.
Bemærkningerne har ikke ført til ændringer af bekendtgørelsesudkastet.
5.3 Samlet opdateret klimaeffekt og niveau for kravet
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
bemærker, at den samlede klimaeffekt ved øget fedtandel i foderet er justeret fra 0,13 mio. ton CO
2
e i
2030 til 0,11 mio. ton CO
2
e. Ændringen skyldes tre faktorer, herunder konsekvenser som følge af
imødekommelser til bemærkninger fremsendt ifm. høringen. 1) Beregningen er opdateret på
baggrund af klimafremskrivning 2024. 2) Beregningen er opdateret, så der tages højde for, at der ikke
skal anvendes øget fedttildeling i goldperioden. 3) Beregningen er opdateret, så der tages højde for, at
der ikke opnås en fuld effekt i perioden, hvor køerne måtte gå på græs. Effekten af ændringerne er
samlet 21.000 ton CO2e i 2030, hvoraf 12.000 ton CO2e kan henføres til opdateringen ift.
klimafremskrivningen. Hertil kan undtagelsen om syge dyr potentielt reducere klimaeffekten ved det
samlede krav i et mindre omfang. Den konkrete afspejling af dette i den nationale emissionsopgørelse
vil blive afklaret med relevante parter, herunder DCE.
Ændringer i klimaeffekten ved øget fedtandel i foderet medfører et behov for korrektion ift. antal dage,
hvor der skal tildeles 3-NOP for at opnå samme klimaeffekt. Det skyldes, at niveauet for det generelle
reduktionskrav er fastsat ud fra klimaeffekten ved øget fedtandel i foderet, jf. Aftale om grøn
omstilling af dansk landbrug af 2021. Som følge af det politisk aftalte, reduceres det generelle
reduktionskrav tilsvarende. Dermed svarer niveauet for kravet fortsat til klimaeffekten ved
virkemidlet øget fedtandel i foderet. Samlet set medfører imødekommelserne til bemærkningerne
fremsendt ifm. høringen sammen med andre tekniske justeringer, at det nødvendige antal dage, der
skal anvendes fodertilsætningsstoffer indeholdende 3-NOP for at overholde kravet, reduceres fra 90
til 80 dage.
22Hurtigere fra laboratoriet til marken, Strategier for tekniske reduktionspotentialer på landbrugsområdet: Metanreducerende
foder
_foder.pdf
(2023).
https://fvm.dk/Mdia/638507720968704879/Strategi_for_de_tekniske_reduktionspotentialer_inden_for_metanreducerende
23