Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 62
Offentligt
2922720_0001.png
Miljøministeriet
Bæredygtigt Miljø og Produktion
J.nr. 2024-5033
Ref. SIKJL/PEJOE
17. juni 2024
D24-584282
Dyrenes Beskyttelses høringssvar til
Høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om godkendelse og
tilladelse m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen).
Baggrund
Dyrenes Beskyttelse takker for lejligheden til at afgive høringssvar til
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, som udmønter reduktionskrav til udledning af metan fra
køer i mælkeproduktionen, ved enten fodring med fedt eller tilsætning af 3-NOP (Bovaer).
Dyrenes Beskyttelse vil gerne kvittere for et udførligt høringsmateriale, der bidrager til overblik
over historik og politiske bevæggrunde for reduktionskravet.
Det fremgår af Landbrugsaftalen, at klimatiltag vedr. fodring og gødningshåndtering ikke må
medføre dyrevelfærdsmæssige forringelser.
Miljøminister Magnus Heunicke har på den baggrund i en ministerbesvarelse entydigt meddelt, at
dyrevelfærd i forbindelse med teknologiske klimatiltag vil blive sikret ved indførelse af
bekendtgørelser
1
.
Landbrugsaftalen og ministerens besvarelse forpligter til, at der foretages en dyrevelfærdsmæssig
vurdering af klimatiltag som metanreducerende fodring af køer, og da de ikke må medføre
dyrevelfærdsmæssige forringelser jf. aftaleteksten, skal vurderingen ske, før tiltagene indføres.
Generelle bemærkninger
Forringelse af dyrevelfærden
Med denne bekendtgørelse og tilhørende reduktionskrav tilstræbes en tilpasning af koen med
henblik på mindre udledning af metan fra dens fordøjelsesproces trods det, at koen er en
drøvtygger, og udledningen er en naturlig del af koens måde at fungere på.
1
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l47/spm/1/svar/1938181/2674183.pdf
Dyrenes Beskyttelse
Buddingevej 308
2860 Søborg
Tlf. +45 3328 7000
[email protected]
dyrenesbeskyttelse.dk
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922720_0002.png
Dyrenes Beskyttelse finder, at reduktionskravet er et eksempel på tilpasning af dyr til
produktionssystemer, hvor der i stedet burde ske tilpasning af produktionssystemer og metoder
til dyrene. Både relativt høje minimumskrav til fedt i foderet og tilsætning af 3-NOP (Bovaer)
risikerer at komme med en pris for koen i form af øget risiko for sygdomme og anden ubehag og
dermed en væsentlig dyrevelfærdsmæssig konsekvens
2
.
Helhedsorienterede løsninger
Der er både en klimakrise, en biodiversitetskrise og en dyrevelfærdskrise. Disse kriser er
forbundne og skal adresseres og løses i sammenhæng. Metanreducerende fodring af køer
bidrager ikke til en helhedsorienteret tilgang. Tværtimod vil det fastholde den intensive og
industrielle landbrugsproduktion, hvor cirka 70 % af de danske malkekøer ikke kommer på græs
3
,
og hvor landbruget udgør 60 % af Danmarks areal, hvortil der dyrkes foder til dyrene på stald på
langt størstedelen af arealet
4
.
I stedet for er der brug for en omlægning af dansk landbrug, så der frigives arealer til natur, og
kvæg bruges til at afgræsse områder, hvor det bidrager positivt til biodiversiteten og giver dyrene
et bedre liv.
Landbrugsstøtten er et virkemiddel til at skubbe erhvervet i den retning, som politisk vurderes for
samfundets bedste. Derfor tales der også om, at midlerne skal uddeles mindre efter hektarstøtte
og mere efter princippet ”public money for public goods” for at omstille landbruget i en grønnere
retning.
Men i den politiske delaftale om Grøn Fond reserveres 518 mio. kr. i 2024 - 2030 til en model for
metanreducerende foder. Derudover foreslås det, at der fra den nye landbrugsstøtteordning i
årene 2028-2030 afsættes i alt 448 mio. kr. til tilskudsordningen
5
. Samlet set betyder det, at der
frem mod 2030 forventes at blive brugt cirka en mia. kr. svarende til cirka 200 mio. kr. årligt på at
understøtte metanreducerende fodring af køer i den konventionelle mælkeproduktion i Danmark.
Dyrenes Beskyttelse bakker ikke op om den foreslåede tilskuds- og kompensationsordning.
Fremfor incitamentsstrukturer, der fastholder den konventionelle, industrielle animalske
2
Kjeldsen, M.H., Jensen, M.B., Lund, P. 2022.
Potent methane reducing feed additives in a Danish context,
and their reduction potential, additive effects, risks related to animal welfare and carry-over to milk, and
potential trade-offs.
88 pages. Advisory report from DCA – Danish Centre for Food and Agriculture, Aarhus
University, submitted: 30.01.2023.
3
Danmarks Statistik 20. juli 2021
om landbrugstællingen 2020.
4
Sådan Ligger Landet 2022.
5
Aftale fra den 15. april 2024 mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti,
Enhedslisten og Radikale Venstre.
2
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922720_0003.png
produktion bør en helhedsorienteret løsning fremmes, eksempelvis efter de økologiske
principper. Det er helt nødvendigt, at offentlige støtteordninger bruges til at udvikle et
fremtidssikret bæredygtigt landbrug med respekt for både dyr, natur og klima.
Økologiske bedrifter
Dyrenes Beskyttelse bemærker, at økologiske bedrifter undtages fra kravet, hvilket giver mening,
blandt andet fordi 3-NOP (Bovaer) ikke er tilladt i henhold til økologiforordningen.
Med den forventede klimaafgift vil Dyrenes Beskyttelse opfordre til, at der ikke med det aktuelle
reduktionskrav og undtagelse for økologerne skabes en situation, hvor økologien stilles mindre
gunstigt for sin helhedsorienterede tilgang til at drive landbrug, herunder at holde malkekøer
uden brug af ny kemi.
Men hvis økologiske besætninger pålægges en CO2-afgift på linje med konventionelle
besætninger, og konventionelle besætninger kompenseres med en tilskuds- og
kompensationsordning for metanreducerende fodring, vil konventionelle besætninger kunne få
en statsfinansieret klimamæssig fordel, som stiller dem gunstigere i forhold til afgiften. Det vil
skævvride markedet, og den sande omkostning af produktion vil fortabe sig, idet økologiens
bidrag til den helhedsorienterede løsning, hvor også natur og dyrevelfærd indgår, vil blive straffet.
Dyrene Beskyttelse opfordrer kraftigt til, at den kommende klimaafgift bliver helhedsorienteret.
Hvis dette ikke sker, er det afgørende, at økologien og en helhedsorienteret udvikling af dansk
landbrug understøttes på anden måde. Det vil være katastrofalt og særdeles kortsigtet, hvis
klimaafgiften indrettes, så den tilgodeser den industrielle animalske landbrugsproduktion, som
sker på bekostning af natur, miljø, og dyrevelfærd.
Specifikke bemærkninger
Fodertilsætningsstoffet 3-NOP (Bovaer)
Dyrevelfærden er ikke tilstrækkelig belyst
Dyrenes Beskyttelse finder, at kravet om brug af fodertilsætningsstoffer indeholdende 3-NOP
(Bovaer) er i strid med landbrugsaftalen, hvor der står, at ”Aftaleparterne er enige om, at
udledningen fra husdyrenes fordøjelse og gødningshåndtering skal reduceres, samtidig med at
dyrenes velfærd ikke må forringes”, fordi Bovaers betydning for dyrevelfærden ikke er
tilstrækkelig belyst ifølge myndighedsbesvarelsen fra Aarhus Universitet 30.01.2023 om
undersøgelse af metanreducerende foder til køer.
En konklusion og bekymring, som forskerne efterfølgende har gentaget blandt andet i et samråd i
Miljø- og Fødevareudvalget den 20. marts 2024 om Bovaer i et dyrevelfærdsperspektiv.
Til trods for myndighedsbesvarelsen har regeringen ved flere lejligheder anført, at Den
Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA’s) godkendelse af 3-NOP (Bovaer) danner
3
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922720_0004.png
grundlag for, at der ikke sker en forringelse af dyrevelfærden. Samme argument fremføres i dette
høringsmateriale.
Dagbladet Information oplyser dog i artiklen ”Regeringen anerkender at mangle viden om
dyrevelfærd, men vil alligevel bruge klimafoder” den 25. marts 2024, at Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri har rundsendt et notat til Miljø- og Fødevareudvalget, hvori regeringen
erkender, at den nuværende godkendelsesprocedure i EFSA kun omfatter toksikologiske aspekter
af betydning for dyresundhed og ikke en specifik vurdering af dyrevelfærd.
I en skriftlig henvendelse til Dyrenes Beskyttelse i februar 2024, oplyser fødevareministeren, at
han overfor EFSA’s generaldirektør har rejst, at EFSA bør inkludere alle relevante aspekter af
dyrevelfærd i deres risikovurderinger.
Det er fødevareministeriet, der varetager håndhævelsen af dyrevelfærdsloven, mens
miljøministeriet varetager husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Dyrenes Beskyttelse finder det
bemærkelsesværdigt, at det ministerium, der varetager dyrenes velfærd, meddeler, at den ikke er
undersøgt, mens et ministerium sender en bekendtgørelse i høring, som fordrer, at det er
undersøgt jf. aftaleteksten i landbrugsaftalen.
Bovaer kan være med til at holde køerne i stalden
Et andet bekymringspunkt ved krav om brug af 3-NOP (Bovaer) er, at det vil mindske de
konventionelle producenters incitament til at have køerne på græs eller omlægge til økologisk
produktion.
I bekendtgørelsen indføres krav om brug af 3-NOP (Bovaer) 90 dage om året, hvilket betyder, at
kravet ikke forhindrer konventionelle besætninger i at have køerne på græs dele af året. Indføres
en tilskuds- og kompensationsordning, som foreslået i delaftalen om Grøn Fond, er det vigtigt, at
ordningen fortsat giver incitament til at lukke køerne på græs.
Fedtfodring
Fedt er et kendt fodermiddel til kvæg i modsætning til 3-NOP (Bovaer), der er et
fodertilsætningsstof uden egentlig ernæringsmæssig værdi. Øget fedttildeling virker
metanreducerende, primært fordi fedtsyrer ikke forgæres i vommen.
Med husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen stilles krav til et minimumindhold på 48 g fedtsyrer pr.
kg. tørstof, mens der i dag typisk tildeles ca. 32 g fedtsyrer pr. kg. tørstof til konventionelle køer af
stor race
6
.
6
Landbrugsinfo 2018:
Køer responderer forskelligt i mælkemængde og mælkens sammensætning på
mættet og calciumforsæbet fedt.
4
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922720_0005.png
Dyrevelfærdsmæssige konsekvenser
Fodring af den moderne, højtydende ko er en disciplin i sig selv og kræver stor omhu. Specielt
køer i tidspunktet omkring kælvning er særligt udsatte, fordi de gennemgår et stort skifte fra at
være højdrægtige og ikke give mælk (goldkøer eller kvier) til at kælve og producere mælk.
De store metaboliske forandringer hos koen omkring kælvning kræver nøje fodring, hvor koen før
kælvning for eksempel skal have energi nok uden at blive for fed, mens koen, der lige har kælvet,
skal have energi til den store mælkeproduktion og den rette fedt- og mineralbalance for at undgå
metaboliske sygdomme som ketose, mælkefeber (mangel på calcium)
7
og fedtlever.
Sygdomsforløb betyder dårligere velfærd, og en øget fedttildeling til køer - særligt i perioden
omkring kælvning - er derfor ikke uden risiko for dyrevelfærdsmæssige forringelser
8
.
Den globale klimaeffekt ved øget fedtfodring
Dyrenes Beskyttelse bemærker, at der i bekendtgørelsen alene sættes krav om minimum
fedtindhold men ikke om fedtkildens oprindelse.
I myndighedsbesvarelsen fra Aarhus Universitet 30.01.2023 om undersøgelse af
metanreducerende foder til køer står der, at ved brug af oversøiske fedtkilder bør man også
indregne drivhusgasudledning som følge af produktion og transport.
Der står også, at øget fedtindhold i foderet øger biogaspotentialet i gødningen, og dette bør
udnyttes ved at opbevare gødningen korrekt, da det ellers vil medføre øgede udledninger af
drivhusgasser.
I kildematerialet til denne høring angives det i notatet fra Aarhus Universitet (december 2023) om
øget fedtandel i foder til kvier og goldkøer, at mættede fedtsyrer, raps, palmeolie og
calciumforsæbet fedt
9
har mest potentiale til at blive implementeret i Danmark.
7
I dag har langt de fleste konventionelle bedrifter lov til selv at diagnosticere og igangsætte behandling for
blandt andet mælkefeber. Desværre har kontrollen vist, at der er alvorlige udfordringer med
egenbehandling og registrering af mælkefeber. Kilde:
KvægNYT nr. 2 – 2024.
Kjeldsen, M.H., Jensen, M.B., Lund, P. 2022.
Potent methane reducing feed additives in a Danish context,
and their reduction potential, additive effects, risks related to animal welfare and carry-over to milk, and
potential trade-offs.
88 pages. Advisory report from DCA – Danish Centre for Food and Agriculture, Aarhus
University, submitted: 30.01.2023.
Calciumforsæbet fedt er f.eks. fedtsyrer udvundet fra palmeolie eller sojaolie, der via kemisk proces
bindes til calcium.
8
9
5
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922720_0006.png
I en myndighedsbesvarelse fra Aarhus Universitet til Miljøministeriet fremgår det, at ”I praksis
anvendes rapsolie sjældent, hvorimod rapsfrø og rapskager er relevante muligheder, ligesom der
anvendes en del PFAD-fedt
10
, mættet fedt og Ca-sæber, som dog alle ofte er baseret på
palmeolie. Palmeolie dyrkes typisk i områder ryddet for regnskov i Asien, hvilket har en negativ
indflydelse på drivhuseffekten, hvis der tages hensyn til Land Use Change (LUC)
11
.
Bekymringen for det globale klimaaftryk ved øget fedttildeling har også været rejst fra Miljø- og
Fødevareudvalget jævnfør miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1103 (MOF alm. Del)
stillet 16. juni 2022: ”biprodukter fra palmeindustrien (…) har et større globalt klimaaftryk end
danskproducerede rapsfrø, i særdeleshed hvis det ikke kan garanteres, at produktionen er sket
uden at forårsage afskovning. Fedtfodringsinitiativet kan, i tilfælde af at erhvervet har et ensidigt
fokus på at anvende PFAD og mættet fedt, ende med at være negativt for det globale klima på
trods af, at det vil nedbringe udledningerne på dansk grund.”
Dyrenes Beskyttelse er derfor bekymrede for det globale klimaaftryk i forhold til kravet om øget
fodring med fedt, hvis det medfører øget brug af oversøiske fedtkilder som palmefedt.
Indstilling
Dyrenes Beskyttelse forholder sig kritisk til kravet om metanreducerende foder til kvæg, fordi der
både er risiko for dyrevelfærdsmæssige forringelser, og fordi det ikke bidrager til en
helhedsorienteret løsning på natur, klima og dyrevelfærdskriserne.
I stedet bør man anlægge et helhedsorienteret syn på fødevareproduktionen med respekt for
både dyr, natur og klima eksempelvis efter de økologiske principper.
PFAD står for palmefedtsyredestillat.
11
Notat vedr. anvendelse af fedt til malkekøer som virkemiddel til reduktion af drivhusgasser. Journal 2020-
0166156.
10
6
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922720_0007.png
Med venlig hilsen
Lena Rohn
Fødevare- og miljøpolitisk chef
Sophie Hastrup Christensen
Landbrugspolitisk chefkonsulent
7
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922720_0008.png
Til
[email protected]
20. juni 2024
Høringssvar til Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug, j.nr. 2024-5033
Økologisk Landsforening er optaget af, at landbruget reducerer sit klimaaftryk og sit aftryk i øvrigt på
omgivelserne. Det indeholder blandt andet et lavere klimaaftryk fra fordøjelsen.
For at sikre, at det har en gavnlig effekt for klimaet, er det imidlertid nødvendigt at se på de samlede
klimaeffekter af et tiltag.
Tilsætning af fedt til foderet kan reducere metanudledningen fra vommen, men hvis det betyder, at det
fortrænger græs i foderrationen, vil det påvirke klimaaftrykket fra markdriften negativt, idet det skubber
græsmarker ud af sædskiftet og dermed kan det betyde et samlet højere eller uændret klimaaftryk. Græs i
sædskiftet er positivt for jordens kulstofbalance og fungerer som en kulstoflagring.
Hvis fedtkilden er via importeret fodermiddel, vil det have et klimaaftryk relateret til importen, og der hvor
det dyrkes og produceres. Det samme gælder fremstilling af fodertilsætningsstoffer, der er ligeledes et
aftryk fra produktionen af tilsætningsstoffet, som skal tages med i betragtning.
Der er efterhånden opnået en forståelse for, at klima og biodiversitetskrisen hænger sammen, og det er
vigtigt at forholde sig til begge dele, når der vælges løsninger. Danmark har tilsluttet sig FNs
biodiversitetskonvention fra 2022, som indeholder 23 delmål. Mål 14 siger, at biodiversitet skal integreres i
enhver form for regulering og politik. Et kvæghold, der er forpligtet på at bruge fodertilsætningsstoffer eller
fedt til foderet, vil være sværere at forene med biodiversitetshensyn. Kvæget kan bidrage til biodiversitet
ved at græsse naturarealer og græsmarker i sædskiftet. Og græsmarker i sædskiftet vil fremme jordens
mikroliv og altså biodiversiteten i jorden, hvilket igen er vigtigt for jordens kulstoflagrende evne.
Krav om tilsætning af fodertilsætningsstoffer og fedt vil i øvrigt have en negativ betydning for
dyrevelfærden. Virkemidlerne kan påvirke dyrenes velfærd direkte ligesom det forhold, at de skal holdes på
stald, for at virkemidlerne kan bruges er negativt for dyrenes liv.
Økologisk Landsforening noterer sig med tilfredshed at økologien går fri af obligatorisk krav om tilsætning af
fedt, men eftersom kravet vil påvirke den generelle udvikling i landbruget, ser vi behov for at reagere på det
fremsatte udkast. Lovkrav som det fremsatte vil skubbe til en strukturudvikling, der fjerner sig fra et
bæredygtigt landbrug, og det er skadeligt, hvis der ikke er garanti for, at det i en samlet betragtning giver et
lavere klimaaftryk
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922720_0009.png
Økologisk Landsforening mener, det er vigtigt at ny regulering har fokus på den samlede effekt, og derfor
skal ny regulering baseres på resultatet af et samlet klimaregnskab frem for på udvalgte tiltag.
Kravet kunne passende erstattes af et krav om, at alle malkekøer skal på græs. Det vil være et krav, der
sætter en ny retning for indretningen af det danske landbrug og sikre at der leveres på flere samtidige
hensyn.
Med venlig hilsen
Sybille Kyed
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922720_0010.png
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922720_0011.png
Til: Miljøministeriet, Bæredygtigt Miljø og Produktion
København, torsdag den 20. juni 2024
Høringssvar til j.nr. 2024-5033 ændring af bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af
husdyrbrug
Dansk Vegetarisk Forening er blevet opfordret til at afgive høringssvar vedr. ændring af bekendtgørelse om
godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug med særlig fokus på indfrielse af et delelement fra
Landbrugsaftalen fra 2021. Vi håber, at vi fremadrettet vil blive inviteret direkte til at afgive høringssvar om
lignende emner.
Dansk Vegetarisk Forening har følgende bemærkninger til ændring af bekendtgørelsen:
Vi er meget kritiske overfor ændringen.
Helt overordnet ønsker vi at fremhæve, at tilskudsordninger og kompensationsordninger til bl.a.
fodertilsætningsstoffer må anses som
stærkt konkurrenceforvridende
overfor plantebaserede
producenter.
Det samme kan vise sig at gøre sig gældende for økologiske kvægproducenter, da fodertilsætningsstoffet 3-
NOP (Bovaer) ikke er tilladt i henhold til økologiforordningen.
Denne type støtteordninger skaber et lock-in af den eksisterende intensive animalske produktion, hvilket
har store konsekvenser for vores miljø og biodiversitet.
Det skal også bemærkes, at den animalske sektor i forvejen får langt mere støtte end den plantebaserede
sektor, hvilket er illustreret i grafikken på s.2:
Ligeledes bakker Dansk Vegetarisk Forening op om Dyrenes Beskyttelses bekymring vedr. forringelse af
dyrevelfærden ved indføring af fodertilsætningsstoffet 3-NOP (bovaer) samt fedtfodring og den manglende
forståelse for mere helhedsorienterede løsninger, som både adresserer den aktuelle klimakrise,
biodiversitetskrise og dyrevelfærdskrise, vi står i, og som skal adresseres og løses i sammenhæng.
Med venlig hilsen
Louise Johansen
Programchef
Dansk Vegetarisk Forening
[email protected]
+45 71 79 15 08
1
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922720_0012.png
Kildehenvisninger til grafikkens udsagn fremgår
her.
2
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922720_0013.png
Afsender:
Kvægbrugsudvalget i Syd og Sønderjylland
Repræsenteret v/ Spiras, Familielandbruget, Sønderjysk Kødkvæg, Viking og fritvalgte fra SDK´s
(Syddansk Kvæg) årsmøde
Billundvej 3, 6500 Vojens
Modtager:
Miljøministeriet
Departementet, Bæredygtigt Miljø og Produktion
Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K
Høringssvar til Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug
Som aktiv del af dansk landbrug arbejder vi som udvalg konstruktivt på at reducere udledning af
drivhusgasser fra malkekøers fordøjelsessystem. Der har indtil nu ikke vist sig skalerbare metoder
eller teknologier, som proportionalt har vist sig at ændre metanudledningen.
Vi arbejder altid med målet om dyr i trivsel, da sunde dyr med høj trivsel er mest
omkostningseffektiv, men også mest klimavenlige. Der er fra landbruget stor opmærksomhed på
ikke at importerer proteinkilder fra CO2-belastnende produktioner. Der anvendes allerede meget
lokalt producerede proteinkilder med fedt (rapskager, rapsfrø, lupiner) ligesom der anvendes soja
fra certificeret (afskovningsfrit).
Vi vil derfor gerne udtrykke vores stærkeste bekymring ved den ny bekendtgørelse, hvor man
angiver krav om tilsætning af fedtrige fodermidler, så den daglige ration indeholder min. 48 g
fedtsyre pr. kg tørstof.
Dyrevelfærd og sundhed
Bekymringen går på, at stiller man krav til så højt et fedtsyreniveau i foderrationer til malkekøer, vil
risikoen for fedtdepression opstå og medføre lavere foderoptag, deraf risiko for
produktionssygdomme og lavere ydelse. Det betyder at dyrets sundhed og velfærd forringes,
koens effektivitet forsvinder, både hvad angår dyrets klimaeffektivitet og den økonomiske
effektivitet.
Ud over den lave effektivitet hos koen pga. fedtdepressionen, vil en dårlige foderudnyttelse
medføre at gødningens kvælstofindhold bliver højere og derfra kan der så opstå øget
metanudledning fra gødningslagrene.
Så fedtfodring skal holdes på niveauer, hvor vi ikke gør dyrene ineffektive og syge.
Niveauet vil være forskellige efter fodringsprincipper hos den enkelte bedrift, men vi kommer gerne
faglig med beskrivelse af niveauer der med respekt for vores danske malkekøers høje effektivitet
kan forsvares.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922720_0014.png
Vi er generelt meget bekymrede over udsigten til denne tilsigtede dårlige udnyttelse af foderet, og
den mangel på koens udnyttelse af næringsstofferne i foderet, når en meget høj fedtprocent
forstyrrer balancen i så høj grad.
Men helt enkelt, give koen voldsomt ondt i maven.
Koen vil få det, vi kalder
Stor mængde umættet fedt giver negativ effekt på fordøjelsen af NDF i vommen (meget
højt iodtalgiver indikation)
Klima
De mættede fedtsyrer findes i mange produkter. I fx palmefedt er klimaaftrykket tre til fem gange
højere end rapsfrø og korn. Det giver ikke mening af se isoleret på klimaet ud fra et dansk
perspektiv, når et tiltag som dette vil involvere import af mere klimaskadelige produkter.
En højere tildeling af fedt i foderet vil betyde en større metanudledning fra gødningen fra stalden,
hvis ikke husdyrgødningen kan sendes direkte på biogasanlæg.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922720_0015.png
Fredericia, den 20. juni 2024
Høring over ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen
Indledning
Tak for muligheden for at komme med høringssvar på:
Høring over ændring af
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen
, jeres j.nr. 2024-5033, link:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68733.
De væsentligste ændringer
Bekendtgørelsesudkastets væsentligste ændringer omfatter følgende:
1) Foder til malkekøer på husdyrbrug skal tilsættes enten fedt via fedtrige fodermidler eller
fodertilsætningsstoffer indeholdende aktivstoffet 3-NOP.
2) Hvis kravet opfyldes ved tildeling af fedtsyre skal den samlede daglige foderration, som malkekoen
tildeles, indeholde mindst 48 g fedtsyrer pr. kg tørstof.
3) Hvis kravet opfyldes ved tildeling af fodertilsætningsstoffer indeholdende aktivstoffet 3-NOP, skal
den samlede daglige foderration indeholde mindst 60 mg 3-NOP pr. kg tørstof i en periode på i alt
90 dage indenfor et kalenderår.
4) Den ansvarlige for driften skal opbevare relevant dokumentation, der viser, at de nye foderkrav er
opfyldt.
Vores bemærkninger
Bæredygtigt Landbrug har følgende kommentarer til ovenstående punkter sat i punktform, men først har vi
en overordnet kommentar i forhold til baggrunden for lovningen jf. reducering af metan.
Baggrunden er problematisk, fordi kravene i § 40 bygger på forældede beregningsmetode for husdyrenes
udledning af metan foretaget efter beregningsmodellen GWP100, der anses for ikke at være retvisende for
det biogene metans temperaturpåvirkning. I stedet bør beregningsmetoden GWP* anvendes, da den tager
højde for dels metans kortere halveringstid. Dels at der er tale om biogent metan fra nutidige biologiske
vegetabilske- og animalske kilder (Presentation (europa.eu)). Anvendes den fagligt korrekte
beregningsmodel vil det fremgå, at udledning af biogent metan på grund af færre husdyr i Danmark, ikke
længere er med til at øge temperaturen.
Bekendtgørelsen er altså baseret på forældede regnemetoder, men derudover har vi følgende
kommentarer til høringsmaterialet fire centrale områder:
-
Hvis køerne får fedtet som umættet fedt, vil mikroorganismerne i vommen være under konstant
pres og risikoen for at koen kommer ud af balance og bliver syg vil være til stede.
Arla henviser ydermere til, at meget mættet fedt vil være en katastrofe for flere mejeriprodukter.
-
Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia, tlf. 71 99 33 43, e-mail:
[email protected],
web:
www.blb.dk
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922720_0016.png
-
Bekendtgørelsen kan betyde at den samlede CO2e effekt på klimaet globalt er negativt. Det skyldes
at de meget høje fedtmængder, gør, at en del af fedtet skal være mættet. I EU er det ikke lovligt at
bruge animalsk fedt til drøvtyggere. Det betyder, at kilderne til mættet fedt er begrænsede, og der
er reelt kun palmeolie. Palmeolie findes med forskellig oprindelse, som spænder fra palmeolie
produceret på mineraljord i områder med meget høj effektivitet og dermed meget lav Land Use
Change (LUC); konsekvens er lavt CO2e pr. kg palmeolie produceret, og kun lidt tab af fossilt
kulstof. I andre områder dyrkes palmeoliepalmer på nyopdyrket regnskov, og i de værste tilfælde
på nyopdyrket kulstofrige jorde, det som populært er kendt som regnskov på Borneo; konsekvens
er højt CO2e pr. kg palmeolie produceret og meget stort tab af fossilt kulstof. Dertil kommer så
desuden CO2e fra transport af palmeolien.
Ifølge bekendtgørelsen skelnes der ikke mellem malkekøer og goldkøer, og begge skal have øget
fodring med fedt. Der er ingen erfaring med så højt et fedtindhold i rationen til goldkøer. Goldkøer
fodres normalt efter adskilte foderprincipper, så de ikke risikere at få mælkefeber.
Hvis koens effektivitet påvirkes negativt af fedtmængden vil det øge produktaftrykket. Det betyder,
at Danmarks CO2e emission godt kan falde som konsekvens af at tilsætte fedt, men den
medfølgende lavere produktivitet betyder, at CO2e emission pr. kg mælk (EKM) er øget. Den
samlede effekt på klimaet globalt bliver dermed negativ.
Det er ikke påvist, at 3-NOP har nogen virkning på køer, der går på græs og er fx ikke godkendt til
økologisk mælkeproduktion.
Der er nye forsøg, der snart publiceres, hvor store mængder fedt ikke harmonere med stor
majsfodring. Resultatet ser ikke ud til at komme med i denne høring, men er yderst vigtig.
Norfor - som er et nordisk samarbejde med hensyn til foderplaner til køer - har haft en maxgrænse
på 45 g. fedtsyre pr. kg tørstof. Ønsker man at bekendtgørelsen skal gå ud over denne
maksimumsgrænse?
Mindst 0,6 g 3-NOP er afprøvet under almindelig danske besætninger med godt resultat.
3-NOP laves med handelsnavnet Bovaer, og der er kun en udbyder, altså har de monopol på
området: Så hvordan ser prisen ud, hvis en bekendtgørelse træder i kraft over en årrække?
3-NOP bidrager ikke som foderværdi, og er forholdsvis dyr. Først efter et år, vil man blive
kompenseret, når dokumentationen godkendes. Det kan ramme kvægbrugets likviditet.
I hensyn til dokumentationen er det i praksis sådan, at køer langtfra æder præcis det samme kg
tørstof i hver foderplan. Ej heller at køer æder det, som står i foderplanen eller på
blandeopskriften, så dokumentationen er på forelæggende grundlag teoretisk.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia, tlf. 71 99 33 43, e-mail:
[email protected],
web:
www.blb.dk
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922720_0017.png
Afsluttende bemærkning
Som opsamlende bemærkning, så må det være et minimum til en bekendtgørelse, at der er foretaget
konsekvensberegning af de enkelte løsningers effekter på slutproduktets produktaftryk (kød og mælk) og at
de oplistede løsningsforslag er gennemtestet ud fra sundheds-, miljø- og dyrevelfærdshensyn.
På vegne af Bæredygtigt Landbrug og med venlig hilsen
Louise H. Bjørnsen
Faglig konsulent
Cand. Soc.
Gl. Tårupvej 48
7000 Fredericia
Mobil: +45 53585074
E-mail:
[email protected]
Web:
www.blb.dk
Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia, tlf. 71 99 33 43, e-mail:
[email protected],
web:
www.blb.dk
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922720_0018.png
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922720_0019.png
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922720_0020.png
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922720_0021.png
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922720_0022.png
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922720_0023.png
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922720_0024.png
Miljøministeriet
Bæredygtigt Miljø og Produktion
J.nr. 2024-5033
Att.: Simon Kjølby Larsen,
[email protected]
20. juni 2024
Høringssvar vedr. bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af
husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) j.nr. 2024-5033
På baggrund af det høringsudkast til ændring af
bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse
m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen),
der blev publiceret den 23. maj
2024, fremsendes hermed høringssvar vedr. forslaget j.nr. 2024-5033.
Iflg. forslaget skal foder til malkekøer tilsættes enten fedt via fedtrige fodermidler eller
fodertilsætningsstoffer indeholdende aktivstoffet 3-NOP.
Vedr. tilsætning af fedtsyrer
Er det hensigten at der anvendes lokalproducerede fedtsyrer (rapsfedt) vil der være tale om
umættede fedtsyrer, hvilket vil have en negativ påvirkning på vomsundheden. Anvendes der
vombeskyttet rapsfedt vil dette være et omkostningstungt alternativ. Alternativet til
lokalproducerede fedtsyrer er palmeolie.
Er der gjort overvejelser over det globale perspektiv set i forhold til klima, bæredygtighed og
biodiversitet ved produktion af fedtrige fodermidler? Her tænker vi særligt på det klimaaftryk,
som palmeolie har inden det når den danske grænse samt den negative effekt produktionen af
planteolie kan have på biodiversiteten.
Vedr. fodertilsætningsstoffer indeholdende aktivstoffet 3-NOP
Er der gjort overvejelser over hvilke fodertilsætningsstoffer indeholdende aktivstoffet 3-NOP der
reelt er tilgængelige, set i forhold til prisfastsættelse og monopol?
Høringssvar indgivet af Agri Nord/LandboNord, Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV
Agri Nord
Hobrovej 437
9200 Aalborg
www.agrinord.dk
Agri Nord
Horsøvej 11
9500 Hobro
[email protected]
Agri Nord
Markedsvej 6
9600 Aars
Tlf: 9635 1111
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922720_0025.png
Høringssvar
DAKOFO er brancheforening for de danske korn- og foderstofselskaber, samt en række virksomheder inden
for kornhandel, specialfoder og foderingredienser. Således repræsenterer DAKOFO virksomheder, der i dag
er meget engagerede i hele værdikæden for den grønne omstilling. Det gælder i særdeleshed også
foderløsninger, og løsninger rettet mod husdyrbruget. DAKOFO og den danske foderbranche arbejder med
PEFCR (Product Enviromental Footprint Catogry Rules), som et værktøj til at monitorere fodermidlernes
klima- og miljøaftryk.
Overordnet set støtter vi tiltag, der kan reducere klimapåvirkningen. Som korn- og foderstofbranche har vi
en række forskellige virkemidler der kan bidrage til dette. Et af de vigtige værktøjer er klimaoptimerede
foderblandinger, hvor der i højere grad lægges vægt på en samlet reduceret klimaaftryk for de fodermidler
der indgår i foderplanen – og hvor der tages afsæt i en samlet evaluering af klimaaftrykket på langs af hele
værdikæden. Med anvendelsen af PEFCR og den internationale database for de enkelte fodermidler – GFLI
– er det muligt at dokumentere betydelige CO2e-reduktioner på foderet. Det er et virkemiddel, som vi
desværre må erkende, ikke er medtaget i den nye bekendtgørelse.
Vi noterer os, at der alene er lagt op til anvendelsen af to virkemidler (a.- metanreducerende
fodertilsætningsstoffer og b. øget fedtsyreindhold i foderrationen) for at kunne opnå det lovfastsatte krav
om reduktion pr. 1. januar 2025. Vi gør opmærksom på, at der kan være flere relevante virkemidler, og det
er vigtigt, at man fra lovgivers side kan agere agilt for at tilføje nye virkemidler, som er under udvikling. Et
virkemiddel, som klimaoptimerede foderblandinger, er et omkostningseffektivt virkemiddel, som desværre
her er fravalgt.
Som foderbranche er vi bekymret for den meget stramme tidsplan, der er planlagt mellem lovforslagets
høring, ikrafttrædelse samt og kobling til udarbejdelse og vedtagelse af kompensationsordninger. Det er
vigtigt, at hverken foderbranche eller mælkeproducenterne påligges nye økonomiske byrder eller
usikkerhed her. Endvidere vil vi gerne understrege, at lovgiver bør være opmærksom på vigtigheden af
sammenhæng mellem krav til den dokumentation mælkeproducenten skal stille og sammenhængen med
krav om mærkning af foder og foderblandinger. Vi ser herudover en række logistiske udfordringer – som vi
gerne vil tage en videre drøftelse med Miljøministeriet om.
Med venlig hilsen I Kind regards I Mit freundlichen Grüßen
Claus Saabye Erichsen
I
Teamchef, cand.agro.
Danneskiold-Samsøes Allé 9 I 1434 København K, Danmark
M: + 45 2488 3932 I E:
[email protected]
W:
www.dakofo.dk
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922720_0026.png
20. juni 2024
Høringssvar fra Rådet for Grøn
Omstilling
Udkast til ændring af bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse
m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) – vedr.
anvendelse af Bovaer, j.nr. 2024-5033.
Til Miljøministeriet / Bæredygtigt miljø og produktion
Rådet for Grøn Omstilling (RGO) finder det vigtigt, at de anvendte virkemidler vurderes ud fra en
helhedsvurdering af effekten på såvel klima som biodiversitet, samtidig med at de ikke må forringe
dyrevelfærden.
RGO støtter ikke anvendelse af Bovaer, da dette middel ikke er tilstrækkeligt undersøgt ift.
påvirkning af dyrevelfærd. Dette fremgår af rapport fra 2023 fra AU/DCA
1
, og det blev gentaget på
samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg d. 20. marts 2024.
Regeringen henviser til, at EU's fødevareagentur EFSA har sagt god for Bovaer, men har i anden
sammenhæng erkendt, at EFSAs vurdering kun inddrager evt. toxikologiske effekter og ikke
dyrevelfærd i bredere forstand.
Samtidig vil Bovaer ikke kunne anvendes i økologisk jordbrug, da det ikke er tilladt her. Da brugen
af Bovaer vil blive drevet af statstilskud, vil man hermed give en konkurrencefordel til det
konventionelle jordbrug. Herved risikerer man at gå glip af de andre fordele ift. miljø og
biodiversitet, som omlægning til økologisk jordbrug medfører.
RGO finder heller ikke, at der er argumenteret tilstrækkeligt for at forøgelse af fedtindhold i foder er
en farbar vej. Dels er evt. effekter på dyrevelfærd heller ikke her tilstrækkeligt undersøgt, dels har
man ikke udelukket import af fedt, særligt palmeolie, som er forbundet med fældning af regnskov.
Selv om dette officielt ikke tæller med i det danske klimaregnskab, risikerer vi, at den samlede
globale klimaeffekt bliver negativ.
1
Kjeldsen, M.H., Jensen, M.B., Lund, P. 2022.
Potent methane reducing feed additives in a Danish context, and
their reduction potential, additive effects, risks related to animal welfare and carry-over to milk, and potential
trade-offs.
88 pages. Advisory report from DCA – Danish Centre for Food and Agriculture, Aarhus University,
submitted: 30.01.2023.
Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3.
1208 København K
Telefon +45 33 15 09 77
[email protected]
1
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 62: Orientering om ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, fra ministeren for grøn trepart
2922720_0027.png
Såvel støtte til brug af Bovaer som øget tilsætning af fedt til kvægfoder vil fremme systemer, hvor
køerne ikke kommer på græs. Dermed går vi glip af de positive effekter på såvel klima som
biodiversitet ved at have mere græs i sædskiftet.
Endelig er der sandsynligvis andre og bedre virkemidler til at opnå samme resultat. Det gælder
fodring med frisk græs, som ifølge undersøgelser fra Sverige og Holland ser ud til at kunne
reducere metanudledning med ca. 30% sammenlignet med traditionelt foder
2
. Disse studier er dog
relativt små og resultaterne bør bekræftes af et større studie.
Venlig hilsen
Christian Ege, seniorkonsulent, på vegne af Rådet for Grøn Omstilling
2
https://okonu.dk/mark-og-stald/graessende-dyr-kan-vaere-bedre-for-klimaet-end-dyr-paa-stald.
Rådet for Grøn Omstilling
Kompagnistræde 22, 3.
1208 København K
Telefon +45 33 15 09 77
[email protected]
2