Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 61
Offentligt
2922676_0001.png
D
ET
G
RØNNE
K
ONTAKTUDVALG
Regeringen
Miljøordførerne for alle partier
Den 18. oktober 2024
Vedrørende de igangværende forhandlinger om kvælstofreduktioner og -udledning til
det danske vandmiljø
Det Grønne Kontaktudvalg ved nedenstående organisationer henvender sig hermed til regerin-
gen i forbindelse med forhandlingerne om Den Grønne Trepart og genbesøget af Landbrugsaf-
talen fra 2021.
Danmark har et presserende behov for at reducere kvælstofudledningerne fra landbruget. Vi er
derfor meget bekymrede over forlydender om, at regeringen overvejer at vælge scenarie 3,
som foreslår en svækket indsats på kvælstofområdet netop nu, hvor vi står over for det vær-
ste iltsvind i 22 år. Med de beskrevne scenarier 2 og 3, som bygger på forældede data, vil ek-
sempelvis behovet for en kvælstofreduktion i Vejle Fjord fremstå lavere end i dag, og dermed
reelt gøre det umuligt at bringe livet tilbage i fjorden.
I alt for mange år har den førte landbrugspolitik ikke forbedret, men tværtimod forværret for-
holdene i vores fjorde og kystvande. Situationen er nu så kritisk, at der er behov for øjeblikke-
lig handling. Det massive iltsvind skader ikke blot det marine liv her og nu, men forringer også
muligheden for en vellykket og varig genopretning af de forarmede marine økosystemer.
Kun ved at opstille ambitiøse miljømål og gennemføre en målrettet og konsekvent regulering
af de faktiske kvælstofudledninger fra landbruget, kan vi forbedre tilstanden i vores kystvan-
de. At reducere indsatsbehovet gennem ændrede miljømål, som regeringen foreslår i de nuvæ-
rende forhandlinger, er derimod den helt forkerte vej at gå, og vil være endnu et skridt mod
en forværring af tilstanden i vores sårbare havmiljø. Det vil konkret indebære, at flere kom-
muner vil få frataget muligheden for at gøre op med det massive iltsvind, de oplever i deres
lokalområder.
Hvis vi virkelig ønsker at leve op til de internationale forpligtelser om god økologisk tilstand i
vore indre danske farvande, er det bydende nødvendigt, at snævre politiske og økonomiske
hensyn ikke overskygger og udsætter det presserende behov for en ansvarlig forvaltning af
vores fælles hav. En bevidst underestimering af den påkrævede kvælstofindsats vil være et
utilgiveligt politisk svigt, overfor havnaturen og overfor vore efterkommere.
c/o: Danmarks Naturfredningsforening
�½
Masnedøgade 20
�½
2100 København Ø
�½
Tlf. 39 17 40 00
�½
[email protected]
MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 61: Henvendelse af 18/10-24 fra Det Grønne Kontaktudvalg om forhandlinger om Grøn Trepart
2922676_0002.png
Derfor opfordrer vi regeringen og Folketingets øvrige partier til at anerkende den videnskabeli-
ge dokumentation og de bekymringer, som miljøorganisationer og forskere har fremsat. Den
eneste reelle vej til målopfyldelse af Vandrammedirektivet er indsatsbehovet beskrevet i sce-
narie 1, som kræver væsentlige kvælstofreduktioner og som giver kommunerne mulighed for
at udtage de kvælstoffølsomme jorde til gavn for vandmiljøet.
Med venlig hilsen
Sebastian Jonshøj
Formand for Det Grønne Kontaktudvalg,
Vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening
Kopi:
Folketingets Miljø- og fødevareudvalg
På vegne af:
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark
Dyrenes Beskyttelse
Verdens Skove
Dansk Botanisk Forening
De Unge Biodiversitetsambassadører
Natur & Ungdom
Biologiforbundet
Dansk Entomologisk Forening
Dansk Geologisk Forening
Foreningen Danmarks Vilde Natur
Jydsk Biologisk Forening
Greenpeace
Rådet for Grøn Omstilling
Friluftsrådet
Danmarks Sportsfiskerforbund
WWF Verdensnaturfonden
2