SKABELON FOR VURDERING AF ERHVERVSØKONOMISKE
KONSEKVENSER I BEKENDTGØRELSER
Titel på bekendtgørelse:
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det bemærkes indledningsvist, at bekendtgørelsesudkastet har været forelagt Erhvervsstyrelsen, Området for
Bedre
Regulering (OBR) i præhøring. OBR’s bemærkninger er afspejlet i det følgende.
1. Forbud mod fiksering af søer i farestalde
I Danmark er der samlet set omkring 1.200 grisebedrifter, som producerer i alt 29-32 mio. smågrise om året
(ifølge Danmarks Statistik). Kun en lille del af disse smågrise bliver opdrættet i enten økologiske bedrifter eller
i bedrifter med løsdrift i farestaldene, hvor mere end 90 pct. af staldene aktuelt er konventionelle stalde med
fiksering af søerne. Som led i et samlet dyrevelfærdsinitiativ indføres et forbud mod fiksering af diegivende
søer i nybyggede farestalde samt en overgangsperiode på 15 år for eksisterende stalde. Et forbud vil have
væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Vurderingen af disse konsekvenser bygger i overvejende grad
på informationer fra erhvervet.
Hovedelementerne i konsekvensvurderingen er følgende: 1) Staldene vurderes til at have en levetid på mellem
25 og 30 år, hvorfor en overgangsperiode på 15 år vil resultere i et tab på eksisterende anlæg, da der skal
nybygges eller renoveres. 2). Der er væsentlige ekstraomkostninger fremadrettet ved løsdrift i forhold til
traditionelle stalde på grund af øgede pladskrav og øget pasning. 3) Endelig vil der forventeligt være en forøget
dødelighed blandt smågrise i den nye staldetype i en periode.
Direkte omkostninger
Skatter, afgifter mv.
Ingen ændringer i skatter og afgifter.
Administrative konsekvenser
Erhvervsstyrelsen vurderer, at bekendtgørelsesudkastet medfører administrative konsekvenser i form af
omkostninger for erhvervslivet. Disse vurderes til ikke at overstige bagatelgrænsen for forelæggelse for
regeringens økonomiudvalg på 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Øvrige efterlevelseskonsekvenser
Omstillingsomkostninger
Omstillingsomkostningerne udmøntes efter en 15 års overgangsperiode med 2025 som det første år, dvs. i
2039. Omstillingsomkostningerne består af tab på ikke-afskrevne bygninger og eventuelt inventar samt på
renovering af dele af bygningsmassen, hvor det er mest hensigtsmæssigt. Det anslås, at ca. halvdelen af de
på tidspunktet eksisterende bygninger skal renoveres, og den andel halvdel nybygges. Samlet vil
omstillingsomkostningerne være 724 mio. kr. i 2039.
Løbende omkostninger
De løbende ekstraomkostninger ved løsdrift skyldes ekstra kapitalomkostninger pga. øgede pladskrav samt
arbejdskraft til øget pasning og overvågning. Desuden forventes der i begyndelsen øget dødelighed blandt
smågrise i løsdriftsstaldene i forhold til stalde med farebokse. Den øgede dødelighed forventes dog nedbragt
i løbet af overgangsperioden i takt med, at besætningsansvarlige samt medarbejdere i landbrugsbesætninger
får erfaring med management og overvågning af løsdriftsstaldene.
De løbende omkostninger er 235 mio. kr. pr. år i perioden 2040-54. Staldrenoveringen betyder, at der i denne
periode efter omstillingen vil være færre løbende omkostninger.
De løbende omkostninger vil fra 2055 og frem være 265 mio. kr. pr. år.
Udover løbende ekstraomkostninger efter år 2039 vil der i årene frem mod omstillingsåret være
overgangsomkostninger (stigende fra 17 mio. kr. til 175 mio. kr. pr. år), idet alle nye stalde skal bygges som
løsdriftsstalde.