Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 50
Offentligt
2921457_0001.png
Udkast til
Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise
1
I medfør af § 9, stk. 4 og stk. 6, § 11, stk. 1-3, § 13, § 19, stk. 1 og 2, § 20, stk. 1, § 25, stk. 2, § 26, stk. 1, §
27, stk. 3 og 4, § 35, § 56, stk. 1, § 58, stk. 8, i
dyrevelfærdsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 19. januar
2024
fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020
om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:
Afsnit I
Indledende bestemmelser
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1.
Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på bedrifter med grise, der holdes som
landbrugsdyr.
Stk. 2.
Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på dyrevelfærdsmæssige forhold ved indførsel af grise
fra tredjelande.
Stk. 3.
For den besætningsansvarlige gælder endvidere bestemmelserne i bekendtgørelse om uddannelses-
krav for den besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af svin, malkekvæg og æglæggende høner.
Stk. 4.
Bestemmelserne i denne bekendtgørelse er minimumskrav, der altid skal opfyldes, medmindre
strengere krav er fastsat i anden lovgivning.
Kapitel 2
Definitioner
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Landbrugsdyr: Grise, som holdes med henblik på produktion af fødevarer, uld, skind eller med hen-
blik på andre landbrugsmæssige formål.
2)
Gris: En gris i enhver alder, uanset om den opdrættes til avl eller med henblik på slagtning.
2)3)Orne:
Et handyr efter
kønsmodning puberteten,
bestemt til avl.
3)4)Voksen
orne: Et handyr efter kønsmodning, bestemt til avl.
4)5)Gylt:
Et hundyr fra indsættelse i stald eller staldafsnit med henblik på løbning og indtil faring.
5)6)So:
Et hundyr efter første faring.
6)7)Diegivende
so: Et hundyr fra tidspunktet for faring til fravænning af pattegrisene.
7)8)Goldso:
En so efter fravænning og indtil løbning eller slagtning.
8)9)Drægtig
so: En so fra løbning og indtil faring.
1
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2008/120/EF af 18.
december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin (kodificeret udgave), EF -
Tidende 2009, nr. L 47, side 5 og Rådets direktiv 98/58/EF
om beskyttelse
af 20. juli 1998 om beskyttelse af
dyr, der holdes til landbrugsformål, EU-Tidende nr. L 221, side 23. Bekendtgørelse nr. 1043 af 16. december
1999,
dersom senest erblev
videreført ved bekendtgørelse nr.
1742 af 30. november 2020 for så vidt angår
grise607 af 25. juni 2009,
som denne bekendtgørelse afløser
for så vidt angår grise,
har som udkast været
notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproce-
duredirektivet) som ændret senest ved direktiv 98/48/EF.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Udkast til bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise og høringsbrev, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2921457_0002.png
9)10)
Pattegris: En gris fra fødsel til fravænning.
10)11)
Smågris: En gris fra fravænning og indtil den er 10 uger gammel.
11)12)
Avls- og slagtegris: En gris fra 10 uger gammel og indtil slagtning eller
for et hundyr indtil
ind-
sættelse i stald eller staldafsnit med henblik på løbning
eller for et handyr efter puberteten bestemt
til avl.
12)13)
Indkøbt avlsgris: En gris, der er indkøbt med henblik på avl, og som er født i en avls- eller op-
formeringsbesætning under en godkendt raceforening eller et godkendt avlsforetagende, der fører
henholdsvis stambøger for racerene avlsdyr eller avlsregistre for hybridavlsgrise.
13)14)
Drænet gulv: Et gulv med max. 10 % åbningsareal.
14)15)
Udendørs hold af grise: Et produktionssystem, hvor grisene holdes i hytter, hvorfra de har
adgang til udearealer i form af marker, folde eller arealer med miljøgodkendt bund.
15)16)
Hytte: En enkeltstående konstruktion som en metalhytte, en halmhytte, et telt eller lig-
nende, som grisene kan gå ind i, og som beskytter dem mod vejrliget.
16)17)
Den besætningsansvarlige:
Ejeren eller Dden
person,
som ejeren har udpeget til at varetage-
der har
det daglige ansvar for pasningen af grisene.
18)
Zooteknisk behandlingsøjemed: En individuel indgift i et dyr med henblik på brunstsynkronisering og
forudgående behandling af donor og recipient i forbindelse med embryotransplantation.
19) Beskæftigelses- og rodemateriale: Materiale, som giver grisene mulighed for at udføre undersøgel-
ses- og rodeadfærd. Materialet skal have følgende egenskaber: kunne tygges i stykker, kunne rodes i
og være manipulerbart, dvs. kunne ændre position, udseende og struktur. Materialet skal være af
naturmaterialer.
20) Mellemhandler: person eller virksomhed, som formidler handel med halekuperede grise mellem en
afsender- og modtagerbesætning.
21) Ammeso: En so, der modtager pattegrise, som ikke er soens egne.
Afsnit II
Personale, tilsyn og optegnelser
Kapitel 3
Personale og tilsyn
§ 3.
Den besætningsansvarlige skal sikre sig, at grisene passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de
relevante faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante faglige viden, så grisene kan passes vel-
færdsmæssigt forsvarligt.
Stk. 2.
Den besætningsansvarlige skal sikre sig, at de personer, der passer grisene, har modtaget instruktion
og vejledning om bestemmelserne i lovgivningen om grises velfærd.
§ 4.
Den besætningsansvarlige skal sikre sig, at alle grise tilses mindst én gang dagligt, jf. § 9, stk. 1, i dyre-
velfærdsloven. Det daglige tilsyn gælder også grise, der holdes udendørs.
Stk. 2.
Der skal være fri adgang til inspektion af hver enkelt gris.
§ 5.
Der skal være en passende fast eller mobil belysning af tilstrækkelig styrke til rådighed, så grisene til
enhver tid kan tilses nøje.
Kapitel 4
Optegnelser
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Udkast til bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise og høringsbrev, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2921457_0003.png
§ 6.
Den besætningsansvarlige skal sikre sig, at der for alle grise føres optegnelser over al medicinsk be-
handling og over antallet af døde grise, som måtte være konstateret i forbindelse med hvert enkelt tilsyn.
Stk. 2.
Hvis de i stk. 1 nævnte oplysninger kræves optegnet i anden forbindelse, er en sådan optegnelse
også tilstrækkelig til at opfylde bestemmelsen i stk. 1.
Stk. 3.
Optegnelserne nævnt i stk. 1 skal opbevares i mindst tre år og
på forlangende forevises tilsynsmyn-
digheden. stilles til rådighed for tilsynsmyndigheden i forbindelse med en kontrol eller efter anmodning.
Afsnit III
Bestemmelser for både indendørs og udendørs hold af grise
Kapitel 5
Almindelige bestemmelser for indretning af produktionssystemer og opstaldning
Generelle bestemmelser
§ 7.
Opbinding af grise er forbudt.
§ 8.
Når grise er opstaldet i grupper, skal der træffes foranstaltninger til at forhindre slagsmål, der går ud
over normal adfærd.
Stk. 2.
Grise, der udviser vedholdende aggressivitet over for andre grise, eller som er ofre for denne aggres-
sivitet, skal midlertidigt isoleres eller holdes på afstand af gruppen.
§ 9.
Når grise flyttes fra et staldsystem til et andet, skal det foregå under opsyn.
§ 10.
Stien eller hytten, hvor grise opstaldes, skal være udformet, så hver gris let kan vende sig,
medmin-
drehvis
dette
ikke
er i modstrid med specifik veterinærrådgivning.
§ 11.
Produktionssystemerne skal være indrettet, så hver gris kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden be-
svær.
Stk. 2.
Grise skal have adgang til et fysisk og temperaturmæssigt behageligt lejeareal, der er tilstrækkeligt
drænet og rent, og som gør det muligt for alle grisene at ligge ned samtidig.
Stk. 3.
Hver gris skal kunne se andre grise med undtagelse af grise, der holdes isoleret på grund af sygdom
eller tilskadekomst, jf. § 510, stk. 2, eller drægtige søer og gylte i ugen før det forventede faringstidspunkt
og under faring, jf. § 28.
§ 12.
Stalde, stier, hytter, inventar og redskaber til grise skal regelmæssigt rengøres og desinficeres for at
forebygge tilstedeværelse af sygdomsbærende organismer.
Stk. 2.
De materialer, der anvendes til opførelse af rum, hvor grise holdes, navnlig til konstruktion af bokse
samt udstyr, som grisene kan komme i kontakt med, må ikke være skadelige for grisene, herunder med
skarpe kanter eller fremspring, der kan påføre grisene skade. Materialerne skal kunne rengøres og desinfi-
ceres effektivt,
og de skal være udformet, fremstillet, installeret og vedligeholdt på en sådan måde, at gri-
sene ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse.
Stk. 3.
Gødning, urin og spildfoder skal fjernes så ofte som nødvendigt for at forhindre lugt og for at forhin-
dre, at fluer, rotter, mus og andre skadedyr tiltrækkes.
Automatiseret og mekanisk udstyr
§ 13.
Alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af betydning for grisenes sundhed og velfærd, skal ef-
terses mindst én gang om dagen. Eventuelle konstaterede fejl skal udbedres straks, og hvis dette ikke lader
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Udkast til bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise og høringsbrev, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2921457_0004.png
sig gøre, skal der træffes passende foranstaltninger til at beskytte grisenes sundhed og velfærd, indtil fejlen
er udbedret.
Beskæftigelses- og rodemateriale
§ 14.
Ud over de foranstaltninger, der normalt træffes for at forhindre halebidning og anden uønsket ad-
færd, samt for at grisenes adfærdsmæssige behov skal kunne tilfredsstilles, skal alle grise have permanent
adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet
beskæftigelses- og rodemanipulerbart
materiale,
der
kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale.
Foder, vand og andre stoffer
§ 15.
Grise over to uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde.
§ 16.
Alle grise skal have adgang til foder, der passer til deres alder, vægt, adfærdsmæssige og fysiologiske
behov af hensyn til deres velfærd og sundhed.
§ 17.
Alle grise skal fodres mindst én gang daglig. Hvis grisene opdrættes i grupper og ikke fodres efter
ædelyst eller ved hjælp af automatisk fodringssystem, der fodrer grisene individuelt, skal hver gris have ad-
gang til foder på samme tid som de andre i gruppen.
Stk. 2.
Grisene skal endvidere fodres ved hjælp af et system, der sikrer, at hver gris kan få tilstrækkeligt fo-
der, også når der er konkurrenter til foderet til stede.
§ 18.
Goldsøer, drægtige søer og drægtige gylte skal have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt
foder eller foder med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge.
§ 19.
Ingen gris må gives foder eller vand på en måde, der kan påføre den lidelse eller skade. Foder og vand
må heller ikke indeholde stoffer, der kan forårsage lidelse eller skade.
§ 20.
Udstyr til fodring og vanding skal være udformet, fremstillet, installeret og vedligeholdt på en sådan
måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og vand og for skadelige virkninger af en even-
tuel indbyrdes rivalisering mellem grisene.
§ 21.
Grise må ikke indgives andre stoffer end de stoffer, der gives med tilladte terapeutiske eller forebyg-
gende formål eller i tilladt zooteknisk behandlingsøjemed.
Aggregater mv.
§ 22.
Brug af instrumenter, der giver grise elektrisk stød er forbudt.
§ 23.
Brugen af ethvert fjernbetjent eller automatisk virkende aggregat, der hæftes på grise, og som påfører
grisen elektrisk stød eller anden væsentlig ulempe, når det aktiveres, er forbudt.
§ 24.
Halsbånd, herunder halsremme, skal være lavet af et materiale, der er velegnet til brug på grise, og
det må ikke på nogen måde skade grisen.
Kapitel 6
Særlige bestemmelser for indretning af produktionssystemer og opstaldning
Orner
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Udkast til bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise og høringsbrev, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2921457_0005.png
§ 25.
Ornestier og -hytter skal være placeret og konstrueret, så ornen kan vende sig, høre, lugte og se andre
grise.
Søer og gylte
§ 26.
Løsgående søer og gylte skal holdes i stabile grupper, og de skal blandes mindst muligt. Hvis grupper
af søer og gylte blandes, skal det foregå under opsyn.
Stk. 2.
Der skal træffes foranstaltninger til at minimere aggressioner blandt søer og gylte.
§ 27.
Drægtige søer og gylte skal om nødvendigt behandles mod eksterne og interne parasitter. Drægtige
søer og gylte skal
om nødvendigt
gøres rene, når de anbringes i farestien eller -hytten.
§ 28.
I ugen før det forventede faretidspunkt og under faring kan drægtige søer og gylte uanset § 11, stk. 3,
holdes uden for synsvidde af artsfæller.
§ 29.
Der skal være et frit areal bag ved soen eller gylten for at lette naturlig faring eller faring, hvortil der
kræves hjælp.
§ 30.
Farestier og -hytter, hvor søer holdes løse, skal være forsynet med en beskyttelsesanordning til patte-
grisene, som f.eks.
en skrå væg eller friholderbøjlerfarebøjler. Ved friholderbøjler forstås bøjler, der er pla-
ceret i lav højde over gulvet med henblik på at beskytte pattegrisene, når soen lægger sig.
Pattegrise
§ 31.
En tilstrækkelig stor del af det samlede gulvareal skal være fast gulv eller dækket med en måtte eller
strøet med halm eller andet passende materiale, så alle pattegrisene kan hvile på det samtidig. Lejet skal
endvidere være tørt og bekvemt og adskilt fra soen.
Stk. 2.
Der skal endvidere om nødvendigt være en varmekilde.
§ 32.
Hvis der anvendes en fareboks, skal pattegrisene have tilstrækkelig plads til at die uden vanskelighed.
§ 323.
Pattegrise må ikke vænnes fra soen, før de er mindst 28 dage gamle, medmindre det ellers ville gå
ud over soens eller pattegrisenes velfærd eller sundhed.
Stk. 2.
Pattegrise må dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde, der tøm-
mes og renses og desinficeres grundigt inden anbringelsen af en ny gruppe, og som er adskilte fra stalde,
hvor der holdes søer, for at minimere overførelsen af sygdomme til pattegrisene.
Smågrise og avls- og slagtegrise
§ 334.
Der skal være frit gulvareal til hver smågris eller hver avls- og slagtegris, der opdrættes i grupper, på
mindst:
1) 0,15 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på 10 kg eller derunder.
2) 0,20 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 10 kg og 20 kg.
3) 0,30 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 20 kg og 30 kg.
4) 0,40 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 30 kg og 50 kg.
5) 0,55 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 50 kg og 85 kg.
6) 0,65 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 85 kg og 110 kg.
7) 1,00 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på over 110 kg.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Udkast til bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise og høringsbrev, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2921457_0006.png
§ 345.
Smågrise, avls- og slagtegrise skal holdes i stabile grupper og blandes så lidt som muligt.
Stk. 2.
Hvis grise, der ikke kender hinanden, skal blandes, skal det ske i en så ung alder som muligt, fortrins-
vis inden eller indtil en uge efter fravænning. Når grise blandes, skal de have tilstrækkelige muligheder for
at flygte fra og skjule sig for andre grise. Sammenblanding af grise skal foregå under opsyn.
Stk. 3.
Når der viser sig tegn på alvorlige kampe, skal årsagerne hertil straks undersøges, og der skal træffes
passende foranstaltninger, f.eks. ved om muligt at give grisene rigeligt med halm eller andet
beskæftigel-
ses- og
rodemateriale.
§ 356.
Smågrise, avls- og slagtegrise må opstaldes i udleveringsvogne i højst 2 timer.
Kapitel 7
Avlsmetoder
§ 367.
Der må ikke anvendes naturlig eller kunstig avl eller avlsmetoder, der påfører eller kan påføre grise
smerte, skade, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig ulempe.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder dog ikke ved anvendelse af metoder, der kan medføre minimale eller kortvarige lidelser
eller sår, eller som kan nødvendiggøre indgreb, som ikke medfører vedvarende skade, hvis disse metoder er
tilladt i henhold til anden lovgivning.
§ 378.
Der må ikke holdes grise, hvis det ikke ud fra grisens genotype eller fænotype med rimelighed kan
forventes, at det kan ske uden at skade grisens sundhed eller velfærd.
Kapitel 8
Operative indgreb m.v.
Generelle bestemmelser
§ 389.
Alle procedurer, der har til formål at foretage indgreb med andre end terapeutiske eller diagnostiske
formål eller til identificering af grise, og som resulterer i beskadigelse eller tab af en følsom del af kroppen
eller ændring af knoglestrukturen, er forbudt, jf. dog
§§
3940
og
§§
42-48.
Isætning af ring i trynen og øremærkning
§
3940.
Der må ikke sættes ringe eller andet i trynen på grise. Dog må der sættes
éen
glat ring i trynen for
at forhindre grisen i at rode i jorden. Isætning af en ring i trynen på en gris må kun foretages af en dyrlæge
eller en person, der har modtaget instruks og vejledning heri, og som har erfaring med at isætte en ring i
trynen med passende midler og under hygiejniske forhold.
§ 401.
Øremærkning af grise må kun foretages af personer, som har de fornødne faglige forudsætninger
herfor.
Slibning af hjørnetænder
§ 42.
Klipning af grises hjørnetænder er forbudt.
§ 43.Stk.
2.
Orners hjørnetænder kan om nødvendigt slibes ensartet for at undgå beskadigelse af andre dyr
eller af sikkerhedsgrunde. Slibning må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der har modtaget in-
struks og vejledning heri, og som har erfaring med at udføre slibning af hjørnetænder med passende midler
og under hygiejniske forhold.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Udkast til bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise og høringsbrev, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2921457_0007.png
Stk.
23.
Slibning af pattegrises hjørnetænder må ikke foretages rutinemæssigt.
Stk.
34.
Pattegrises hjørnetænder
kan om nødvendigt må kun
slibes inden for grisens 4 første levedøgn, og
kun hvis der er dokumentation for, at der på bedriften er sket skader på søers patter eller på andre grises
hoveder, herunder ører, som følge af, at slibning ikke er foretaget. Hjørnetænderne skal slibes ensartet.
Stk. 5.
Slibning af hjørnetænder må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der har modtaget instruks
og vejledning heri, og som har erfaring med at udføre slibning af hjørnetænder med passende midler og
under hygiejniske forhold.
Stk.
46.
Inden slibning af pattegrises hjørnetænder foretages, skal der være forsøgt foranstaltninger for at
forhindre de i stk. 4 nævnte skader under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. Utilstrækkelige
staldforhold eller driftsledelsessystemer skal ændres.
Kastration
§ 43.
Kastration af grise, der er over 7 dage gamle, skal foretages af en dyrlæge, og grisen skal være bedø-
vet, inden kastrationen foretages. Der skal samtidig gives længerevarende smertebehandling.Grise, der er
over 7 dage gamle, må kun kastreres, hvis grisen er bedøvet, inden kastrationen foretages, og hvis der sam-
tidig gives længerevarende smertebehandling. Kastrationen skal foretages af en dyrlæge.
§ 44.
Kastration af pattegrise inden for grisens 2.
–
7. levedøgn må kun foretages af en dyrlæge eller en per-
son, der er uddannet heri, og som har erfaring med at kastrere pattegrise med passende midler og under
hygiejniske forhold. Personen skal endvidere opfylde betingelserne for at indgive lægemidler i henhold til
bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr. Kastrationen skal ske med forudgående
lokalbedøvelse af pattegrisen, og pattegrisen skal samtidig gives længerevarende smertebehandling.
Kastration af pattegrise må kun foretages uden forudgående bedøvelse af pattegrisen, hvis det sker så tid-
ligt som muligt og ikke før grisens 2.-7. levedøgn, og hvis grisen samtidig gives længerevarende smertebe-
handling. Kastration må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der har modtaget instruks og vejled-
ning heri, og som har erfaring med at kastrere pattegrise med passende midler og under hygiejniske for-
hold.
Stk. 2.
Kastration af pattegrise med forudgående lokalbedøvelse skal ske så tidligt som muligt, og ikke før
grisens 2.
–7.
levedøgn. Kastration må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og
som har erfaring med at kastrere pattegrise med passende midler og under hygiejniske forhold. Personen
skal endvidere opfylde betingelserne for at indgive lægemidler i § 7, stk. 2, og § 9, stk. 4, i bekendtgørelse
om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr. Grisen skal samtidig gives længerevarende smertebehand-
ling.
§ 45.
Kastration ved overrivning af væv må ikke foretages.
Halekupering
§ 467.
Grise må ikke halekuperes rutinemæssigt.
Stk. 2.
Pattegrise må
dogkun
halekuperes inden for grisens 2.- 4. levedøgn
og kun,
hvis der er skriftlig doku-
mentation for, at der er sket skader på haler (halebid),
og når der, inden halekupering foretages, er forsøgt
foranstaltninger i henhold til kapitel 9 for at forhindre halebidning under hensyntagen til miljøet og belæg-
ningsgraden jf. dog § 48. Den skriftlige dokumentation, jf. stk. 1, skal på forlangende forevises tilsynsmyn-
digheden.
Halen skal kuperes mindst muligt, og der må højst kuperes op til halvdelen af den.
Den skriftlige
dokumentationen skal indeholde oplysninger om
Stk. 3.
Den i stk. 2, nævnte dokumentation skal opbevares i mindst 12 måneder og på forlangende forevises
tilsynsmyndigheden og skal indeholde oplysninger om
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Udkast til bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise og høringsbrev, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2921457_0008.png
1) hvornår halebid er forekommet,
2) andelen af grise eller stier, hvor der er konstateret halebid, og
3) alvoren af skader på haler som følge af halebidning.
Stk.
43.
Halekupering efter stk. 2 må kun foretages uden forudgående bedøvelse af pattegrisen, hvis hale-
kuperingen foretages af en dyrlæge eller en person, der har modtaget instruks og vejledning heri, og som
har erfaring med at halekupere pattegrise med passende midler og under hygiejniske forhold.
§ 476.
Halekupering af gGrise,
der er over 4 dage gamle, må kun
foretages af en dyrlægehalekuperes,
hvis
det konkret er påkrævet af veterinære hensyn.
Halekuperingen skal foretages af en dyrlæge, og gGrisen
skal bedøves, inden kuperingen foretages,
og der. Grisen
skal samtidig gives længerevarende smertebe-
handling.
§ 48.
Inden halekupering, jf. § 47, stk. 2, foretages, skal der være forsøgt foranstaltninger for at forhindre
halebidning under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. De relevante foranstaltninger skal identifi-
ceres ved hjælp af en risikovurdering af forholdene i besætningen, jf. § 49.
Kapitel 9
Særlige bestemmelser om halekupering
Risikovurdering og handlingsplan m.v. i forbindelse med halekupering
§ 48.
De foranstaltninger, der er nævnt i § 46, stk. 2, skal identificeres ved hjælp af en risikovurdering af for-
holdene i de dele af en besætning, hvor der holdes smågrise eller avls- og slagtegrise.
Stk. 2.
Kravet om risikovurdering omfatter ikke avlsgrise, der er indkøbt ved en alder på 16 uger eller der-
over, og som holdes fysisk adskilt fra besætningens øvrige avls- og slagtegrise.
§ 49.
Inden pattegrise halekuperes eller inden en besætning modtager halekuperede grise, skal der foreta-
ges en risikovurdering af forholdene i besætningen.
Den besætningsansvarlige har ansvaret for, at
foretage
en
risikovurderingen.
Risikovurderingen, der
skal være skriftlig, og
som
skal afspejle
de
aktuelle forhold i
besætningen,
jf. § 48. foretages.
Risikovurderingen skal indeholde de elementer, der fremgår af bilag 1,
nr.
1.
Stk. 2.
Med afsæt i risikovurderingen har den besætningsansvarlige ansvar for, at der udarbejdes en hand-
lingsplan
med det indhold,
som
vedrører de forhold, der er omhandlet i fremgår af stk. 3 og 4bilag 1, nr. 2,
litra a eller b. Handlingsplanen skal være skriftlig og skal udarbejdes umiddelbart i forlængelse af risikovur-
deringen.
Stk. 3.
Utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer skal
udbedresændres. Handlingsplanen skal
beskrive, hvordan og hvornår forholdene udbedres.
Forhold, der ikke
kan udbedres ændres
straks, skal
fremgå af handlingsplanen,
jf. bilag 1, nr. 2, litra a,
med en rimelig frist for udbedring. Utilstrækkelige stald-
forhold, der nødvendiggør en bygningsmæssig ændring, herunder ændring af gulvudformning, fodrings-
eller ventilationssystem, skal i handlingsplanen angives med en rimelig frist for udbedringen.
Fristen, der
fastsættes ud fra bygningens eller inventarets alder og tilstand.
Stk. 4.
Hvis der ikke konstateres forhold (staldforhold eller driftsledelsessystemer), der nødvendiggør hale-
kupering, skal det fremgå af handlingsplanen, hvordan og hvornår det gradvise ophør med at halekupere
skal iværksættes, og i en modtagerbesætning skal det fremgå af handlingsplanen, hvordan og hvornår mod-
tagelsen af grise med hele haler iværksættes. Hvis der i en sobesætning holdes halekuperede grise, fordi
modtagerbesætningen ikke kan modtage grise med hele haler på grund af forholdene i modtagerbesætnin-
gen, skal dette fremgå af afsenderbesætningens handlingsplan, jf. § 50, stk. 1.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Udkast til bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise og høringsbrev, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2921457_0009.png
Stk. 3.
Kravet om risikovurdering og handlingsplan gælder både den besætning, hvori pattegrisene fødes og
halekuperes, og den besætning, hvortil disse grise senere måtte blive afsat eller på anden måde overdraget
(modtagerbesætningen).
Stk.
5.
Den besætningsansvarlige skal sikre sig, at de forhold, som skal udbedres eller gennemføres, jf. stk. 3
og 4, sker i overensstemmelse med handlingsplanen.
Stk. 6 4.
Afsender- og modtagerbesætningen skal på forlangende forevise tilsynsmyndigheden risikovur-
deringen og handlingsplanen.Risikovurdering og handlingsplan skal opbevares i besætningen og på forlan-
gende forevises tilsynsmyndigheden.
Dokumentationskrav når halekuperede grise afsættes
§ 50.
Halekuperede
grise
må kun
afsættes,
når
afsenderbesætningen
har
skriftlig dokumentation fra mod-
tagerbesætninger for, at det er nødvendigt at modtage halekuperede grise af hensyn til forholdene i mod-
tagerbesætningen.
Stk. 25.
NårHvis en
modtagerbesætningen
har behov forønsker
at modtage halekuperede grise, skal modta-
gerbesætningen over for afsenderbesætningen skriftligt dokumentere, at det er nødvendigt at modtage
halekuperede grise
af hensyn til forholdene i modtagerbesætningen. Modtagerbesætningens dokumenta-
tion over for afsenderbesætningen skal altid afspejle de aktuelle forhold i modtagerbesætningen.
Når hale-
kuperede grise afsættes, skal afsenderbesætningen have skriftlig dokumentation fra modtagerbesætninger
for, at det er nødvendigt at modtage halekuperede grise af hensyn til forholdene i modtagerbesætningen.
Stk. 3.
Afsender- og modtagerbesætningen skal
opbevare den i stk. 2, nævnte dokumentation og skal
på
forlangende forevise tilsynsmyndigheden dokumentationen nævnt i stk.
1 og 25.
Stk.
46.
Hvis halekuperede grise afsættes via en mellemhandler, skal denne indhente den i stk.
1 og 25,
nævnte dokumentation fra modtagerbesætningen. Mellemhandleren skal formidle den nævnte dokumen-
tation fra modtagerbesætningen til afsenderbesætningen i form af
1) den skriftlige dokumentation, jf. stk.
2 5, 1. pkt.,
der er udarbejdet af modtagerbesætningen, om at
det er nødvendigt at modtage halekuperede grise, eller
2) en skriftlig erklæring fra mellemhandleren, hvoraf det fremgår, at det er nødvendigt for modtager-
besætningen at modtage halekuperede grise. Mellemhandlerens erklæring skal udarbejdes på bag-
grund af skriftlig dokumentation fra modtagerbesætningen, jf. stk.
2 5, 1. pkt.,
om, at det er nød-
vendigt at modtage halekuperede grise.
Stk.
5.
Hvis halekuperede grise afsættes via flere mellemhandlere, skal hver mellemhandler sikre sig skriftlig
dokumentation fra næste mellemhandler om, at grisene kun vil blive afsat til besætninger, som har behov
for halekuperede grise. Sidste mellemhandler skal sikre sig skriftlig dokumentation fra modtager besætnin-
gen, jf. stk. 1 og 2, om, at det er nødvendigt at modtage halekuperede grise. Dokumentationen skal kunne
følges via hver mellemhandler fra modtagerbesætningen til afsenderbesætningen.
4Afsender-
og modtagerbesætningen skal på forlangende forevise tilsynsmyndigheden dokumentationen
nævnt i stk. 5.
Stk. 6.
Mellemhandleren skal
opbevare de i stk. 4 og 5, nævnte dokumenter i mindst 3 år og
på forlangende
forevise tilsynsmyndigheden erklæringen nævnt i stk.
46 eller 5
samt den eller de skriftlige dokumentatio-
ner, jf. stk.
1 og 2 5, 1. pkt.,
der ligger til grund for erklæringen.
Stk. 7.
Bestemmelserne i stk. 1 - 6 finder ikke anvendelse på:
1)
Indkøbte avlsgrise, der på tidspunktet for modtagelse i modtagerbesætningen er 16 uger eller der-
over.
2)
Flytning af grise mellem besætninger inden for samme CVR-nummer,
hvis
det af handlingsplanen,
jf. § 49, stk. 2-4, for den enkelte besætning fremgår, hvorfor halekuperede grise flyttes til eller fra
en besætning, der kan håndtere grise med hele haler.
Kapitel 10
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Udkast til bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise og høringsbrev, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2921457_0010.png
Syge og tilskadekomne grise og krav til sygestier
§ 510.
Alle grise, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling.
Hvis en gris ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal den enten aflives straks, eller også skal en
dyrlæge konsulteres hurtigst muligt.
Stk. 2.
Grise, som er syge eller skadede, skal om fornødent opstaldes midlertidigt i sygestier, herunder i in-
dividuelle stier. § 10 finder tilsvarende anvendelse.
§ 521.
Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, så der altid er mindst én
plads i
sygestien klar til brug
fortil en
grise, der er syge eller
er kommet til
skadede. Når en sygesti er fyldt op, skal den besætningsan-
svarlige sikre sig, at der straks gøres mindst én yderligere sygesti klar til brug.
Stk. 2.
Det samlede antal sygestier til søer skal udgøre mindst 2,5 pct. af det samlede antal indendørs
stipladser til løsgående drægtige søer.
Stk.
23.
Hvis søer og gylte holdes i en sygesti, skal der være mindst 2,8 m2 frit tilgængeligt stiareal pr. dyr,
dog skal der i den enkelte sti være mindst 3,5 m2 frit tilgængeligt stiareal. I sygestien må der anbringes op
til tre dyr.
Stk.
34.
Hvis smågrise, avls- eller slagtegrise holdes i en sygesti, skal der være et frit tilgængeligt stiareal på
mindst:
1) 0,36 m2 pr. gris, der vejer fra 7 kg op til 15 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 0,41 m2
frit tilgængeligt stiareal.
2) 0,58 m2 pr. gris, der vejer fra 15 kg op til 30 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 0,69 m2
frit tilgængeligt stiareal.
3) 0,91 m2 pr. gris, der vejer fra 30 kg op til 60 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 1,14 m2
frit tilgængeligt stiareal.
4) 1,29 m2 pr. gris, der vejer fra 60 kg op til 100 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 1,70 m2
frit tilgængeligt stiareal.
5) 1,53 m2 pr. gris, der vejer fra 100 kg op til 130 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 2,05
m2 frit tilgængeligt stiareal.
6) 1,69 m2 pr. gris, der vejer fra 130 kg op til 150 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 2,28
m2 frit tilgængeligt stiareal.
Stk.
45.
I sygestier skal der være afkølingsfaciliteter og varmekilde, så grisenes kropstemperatur kan regule-
res. Sygestier skal være indrettet, så træk i sygestien undgås.
Stk.
56.
I sygestier skal mindst 2/3 af det samlede minimumsgulvareal, jf. stk.
23
eller
34,
være med et blødt
underlag. Underlaget kan bestå af en
blød
gummimåtte eller strøelse i en tilstrækkelig mængde, så grisene
ikke er i direkte kontakt med gulvet.
Kapitel 11
Aflivning, herunder slagtning, af grise i besætninger
§ 532.
Den, der vil aflive en gris, skal sikre sig, at grisen aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Afliv-
ning af grise ved drukning må ikke finde sted, jf. § 25, stk. 1, i dyrevelfærdsloven.
Stk. 2.
I besætninger med grise, som opretholder besøgsregler med karantænetider fra besøg i anden be-
sætning med grise, skal den besætningsansvarlige være i besiddelse af en boltpistol til bedøvelse og udstyr
til efterfølgende afblødning eller rygmarvsstødning samt være instrueret i brugen.
Boltpistolen og udstyr til
efterfølgende afblødning eller rygmarvsstødning skal opbevares i besætningen og til enhver tid være i funk-
tionsdygtig stand.
Stk. 3.
Ved aflivning af grise over 5 kg skal der til bedøvelse anvendes en boltpistol, medmindre aflivning
foretages af en dyrlæge, af en slagter eller af en person med jagttegn. Bedøvelse med boltpistol skal umid-
delbart efterfølges af afblødning eller rygmarvsstødning.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Udkast til bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise og høringsbrev, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2921457_0011.png
Stk. 4.
Boltpistolen og udstyr til efterfølgende afblødning eller rygmarvsstødning skal opbevares i besætnin-
gen og til enhver tid være i funktionsdygtig stand.
Stk. 5.
Boltpistol og udstyr til efterfølgende afblødning eller rygmarvsstødning skal på forlangende forevises
til tilsynsmyndigheden.
§ 543.
Bestemmelserne i § 532, stk. 3, kan fraviges i fornødent omfang, når det drejer sig om grise, der på
grund af sygdom eller tilskadekomst straks skal aflives.
§ 554.
Børn under 15 år må ikke udføre bedøvelse eller aflivninger, herunder slagtninger.
§ 565.
Aflivning, herunder slagtning, af drægtige søer og gylte i den sidste tiendedel af drægtighedsperio-
den er forbudt.
§ 576.
Det i § 565 nævnte slagteforbud finder ikke anvendelse, hvis der er tale om nødslagtning, hvor soen
eller gylten aflives i besætningen, eller hvis soen eller gylten er blevet transporteret til slagteri i strid med
forbuddet om transport af dyr i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, jf. Rådets forordning (EF) Nr.
1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter.
Stk. 2.
Nødslagtning i besætningen efter stk. 1 skal udføres i henhold til bestemmelserne i bilag III, afsnit I,
kapitel VI i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser
for animalske fødevarer.
§ 587.
Det i § 565 nævnte aflivningsforbud finder ikke anvendelse, hvis aflivningen sker ved intravenøs in-
jektion af en for soen eller gylten dødelig dosis af veterinært lægemiddel godkendt til aflivning af dyr.
Stk. 2.
Hvis en drægtig so eller gylt i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden på grund af sygdom eller
tilskadekomst skal aflives straks, kan den i stk. 1 nævnte fremgangsmåde fraviges i fornødent omfang.
Afsnit IV
Bestemmelser for indendørs hold af grise
Kapitel 12
Generelle bestemmelser
§ 598.
I den del af bygningen, hvor der holdes grise, skal følgende undgås:
1) Vedvarende støjniveauer på 85 decibel og derover.
2) Konstant eller pludselig støj.
§
6059.
Grise skal holdes i en belysning, der følger en 24-timers rytme og har sammenhængende perioder
på mindst 8 timer pr. dag med henholdsvis lys og mørke. Lyset skal have en lysintensitet på mindst 40 lux.
§ 610.
Luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentration af gasarter skal hol-
des på et niveau, som ikke er skadeligt for grisene.
§ 621.
Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er risiko for, at grisene kommer til skade, og de
skal være udformet, konstrueret og vedligeholdt, så grise, der står eller ligger på dem, ikke kommer til
skade eller udsættes for lidelse. De skal være tilpasset grisenes størrelse og vægt og danne en hård, jævn
og stabil overflade.
Stk. 2.
Hvis der udlægges strøelse, skal denntte være rent, tørt og uskadeligt for grisene.
§ 632.
Hvis grisenes sundhed og velfærd afhænger af et mekanisk ventilationssystem, skal der være et pas-
sende reservesystem, der gør det muligt at sikre en udluftning, der er tilstrækkelig til at bevare grisenes
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Udkast til bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise og høringsbrev, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2921457_0012.png
sundhed og velfærd, hvis systemet svigter. Der skal endvidere være et alarmsystem, som advarer om sy-
stemsvigtet. Alarmsystemet skal testes regelmæssigt.
Kapitel 13
Særlige bestemmelser for
voksne
orner
§ 643.
Stien til en voksen orne skal have et frit gulvareal på mindst 6 m2. Hvis stien også anvendes til natur-
lig bedækning, skal det frie gulvareal for en voksen orne være på mindst 10 m2, og der må ikke være nogen
hindringer i stien.
Kapitel 14
Særlige bestemmelser for gylte, goldsøer og drægtige søer (løbe-, kontrol- og drægtighedsstald)
§ 654.
Søer skal fra fravænning og indtil 4 uger efter løbning være løsgående i løsdriftssystemer i større el-
ler mindre grupper. Tilsvarende gælder for gylte fra indsættelse i stald eller staldafsnit med henblik på løb-
ning og indtil 4 uger efter løbning. Enkelte grise, som er aggressive, er blevet angrebet af andre grise eller er
syge eller skadede, kan dog opstaldes midlertidigt i individuelle stier,
eller
i aflastningsstier
eller i sygestier,
jf. §§ 51 og 52.
Goldsøer kan i den egentlige brunstperiode opstaldes i individuelle stier eller enkeltdyrs-
bokse i højst 3 dage,
såfremt hvis
det vurderes, at soen på grund af sin adfærd kan skade sig selv eller andre
søer eller gylte.
Stk. 2.
Søer og gylte skal 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet faring være løsgående i løsdrifts-
systemer i større eller mindre grupper. Enkelte søer eller gylte, som er aggressive, er blevet angrebet af an-
dre grise eller er syge eller skadede, kan dog opstaldes midlertidigt i individuelle stier,
eller i
aflastningsstier
eller i sygestier, jf. §§ 51 og 52.
§ 665.
Når søer holdes i løsdriftssystemer, skal følgende arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt stiareal
være opfyldt:
1) Hvis der holdes til og med 17 søer, skal der for de
a) første 4 søer være mindst 2,80 m2 pr. so,
b) næstfølgende 6 søer være mindst 2,20 m2 pr. so og
c) efterfølgende 7 søer være mindst 2,00 m2 pr. so.
2) Hvis der holdes mellem 18 og 39 søer, skal der være mindst 2,25 m2 pr. so.
3) Hvis der holdes 40 eller flere søer, skal der være mindst 2,025 m2 pr. so.
Stk. 2.
Når gylte holdes i løsdriftssystemer, skal følgende arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt stiareal
være opfyldt:
1) For de første 10 gylte skal der være mindst 1,90 m2 pr. gylt.
2) For de næstfølgende 10 gylte skal der være mindst 1,70 m2 pr. gylt.
3) For hver yderligere gylt skal der være mindst 1,50 m2 pr. gylt.
Stk. 3.
I løsdriftssystemer må den enkelte sti ikke på noget sted være smallere end 3 m. Dog kan gylte, der
inden løbning holdes i grupper på færre end 6 grise, holdes i løsdriftssystemer med stier, der ikke på noget
sted er smallere end 2,4 m. Tilsvarende gælder gylte, der fra løbning og indtil 7 dage før forventet faring
holdes i grupper på færre end
6seks
gylte.
§ 676.
Hvor goldsøer holdes i enkeltdyrsbokse, jf. § 654, stk. 1, 4. pkt., skal der være mindst 90 cm fast gulv
målt fra krybbens bagkant. Boksene skal være indrettet, så hver gris kan lægge sig samt hvile og rejse sig
uden besvær.
§ 687.
Hvis gylte, goldsøer og drægtige søer holdes i individuelle stier eller aflastningsstier, jf. § 654, stk. 1,
3. pkt., og stk. 2, 2. pkt., skal der være mindst 2,8 m 2 frit tilgængeligt stiareal pr. dyr, dog skal der i den en-
kelte sti være mindst 3,5 m 2 frit tilgængeligt stiareal. I en aflastningssti må der anbringes indtil tre dyr.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Udkast til bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise og høringsbrev, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2921457_0013.png
Hver individuel sti eller aflastningssti skal være udformet, så hvert dyr let kan vende sig, hvis dette ikke er i
modstrid med specifik veterinærrådgivning.
Stk. 2.
I de stier, som er nævnt i stk. 1, og i de løsdriftssystemer, som er nævnt i § 665, skal mindst 1,3 m2
pr. so og 0,95 m2 pr. gylt være et sammenhængende areal med fast eller drænet gulv eller en kombination
heraf og med strøelse.
§ 698.
For gylte, goldsøer og drægtige søer i løsdriftssystemer skal der være installeret et overbrusnings-
anlæg eller en tilsvarende anordning, hvorved dyrenes kropstemperatur kan reguleres.
Stk. 2.
Overbrusningsanlægget eller den tilsvarende anordning skal anvendes med passende varighed og
intervaller, inden grisenes velfærd kompromitteres grundet temperaturen i stalden.
Kapitel 15
Særlige bestemmelser for drægtige søer og gylte (indsættelse i farestier og redebygningsmateriale)
§
7069.
Drægtige søer og gylte skal indsættes i farestier senest 3 dage før forventet faring.
§ 710.
I ugen før det forventede faretidspunkt skal sSøer
og gylte
skal fra indsættelse i faresti
have pas-
sende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde,
medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med
det gyllesystem, der anvendes på bedriften.
§ 72.
Søer og gylte skal være løsgående i farestien, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2.
Farestien skal være indrettet, så soen eller gylten uhindret kan vende sig. Stien skal have et gulv-
areal på mindst 6,5 m
2
, inklusiv afskærmet areal til pattegrisene. Mindst 3 m
2
af stiens gulvareal skal være
med fast eller drænet gulv.
Stk. 3.
Søers og gyltes bevægelsesfrihed kan begrænses ved brug af farebøjler i tidsrummet fra umiddelbart
før forventet faring og til højst fire dage efter faring. Ved farebøjler forstås bøjler, der benyttes til at be-
grænse soens og gyltens bevægelsesfrihed.
Stk. 4.
Bevægelsesfriheden for en so, der skal fungere som ammeso, kan, når det vurderes nødvendigt af
hensyn til pattegrisenes sikkerhed, begrænses ved brug af farebøjler i højst 3 dage efter modtagelse af pat-
tegrise, som ikke er soens egne. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel 16
Særlige bestemmelser for smågrise, avls- og slagtegrise
§ 731.
I stier til smågrise, avls- og slagtegrise skal mindst 1/3 af det til enhver tid gældende minimums-are-
alkrav være fast eller drænet gulv eller en kombination heraf.
Stk. 2.
Smågrise skal fra fravænning, og til de er mindst 10 uger gamle, holdes i stier, hvor mindst 1/2 af det
til enhver tid gældende minimumsarealkrav skal være fast eller drænet gulv eller en kombination heraf.
Dette gælder dog ikke, hvis grisene går i samme sti fra fravænning til slagtning (FRATS-stier).
§ 742.
I stier til smågrise over 20 kg, avls- og slagtegrise skal der være installeret et overbrusningsanlæg el-
ler en tilsvarende anordning, der skal bruges til at regulere grisenes kropstemperatur.
Stk. 2.
Overbrusningsanlægget eller den tilsvarende anordning skal anvendes med passende varighed og
intervaller, inden grisenes velfærd kompromitteres grundet temperaturen i stalden.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Udkast til bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise og høringsbrev, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2921457_0014.png
Afsnit V
Bestemmelser for udendørs hold af grise
Kapitel 17
Generelle bestemmelser
§ 753.
Grise, der holdes udendørs, skal være bedst muligt beskyttet mod rovdyr og smitterisici. Dyrene skal
endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov, jf. § 18, stk. 1, 3. pkt., i dyrevel-
færdsloven.
Kapitel 18
Bestemmelser om hytter
§ 764.
Hytter til drægtige søer og gylte skal have et sammenhængende lejeareal på minimum 1,3 m² pr. so
og 0,95 m² pr. gylt.
Såfremt Hvis voksne
orner også har adgang til drægtighedshytterne, skal hytterne her-
udover have mindst 2 m² sammenhængende lejeareal pr. orne.
Stk. 2.
Hytter til farende og diegivende søer og gylte skal have et sammenhængende lejeareal på minimum
3,8 m² pr. so eller gylt.
Stk. 3.
Separate hytter til
voksne
orner skal have et sammenhængende lejeareal på minimum 3 m² pr. orne.
Stk. 4.
Hytter til smågrise, avls- og slagtegrise skal have et sammenhængende lejeareal, der opfylder føl-
gende minimumsarealkrav:
1) 0,13 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på indtil 10 kg.
2) 0,17 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på mellem 10 og 20 kg.
3) 0,25 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på mellem 20 og 30 kg.
4) 0,34 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på mellem 30 og 50 kg.
5) 0,47 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på mellem 50 og 85 kg.
6) 0,55 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på mellem 85 og 110 kg.
7) 0,85 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på over 110 kg.
§ 775.
Alle hytter skal have en indvendig højde, der er tilstrækkelig til, at grisene kan stå oprejst og bevæge
hovedet uhindret, og at det er muligt at føre tilsyn med grisene.
Stk. 2.
Hytterne skal være indrettet, så det er muligt gennem åbninger, vinduer eller lignende at se alle de
grise, der opholder sig i en hytte.
§ 786.
Hvis flere søer og gylte går i samme fold, skal det sikres, at ingen af disse forhindres i at komme ind i
en hytte og få adgang til et lejeareal.
§ 797.
Hytterne skal være isolerede eller på anden måde indrettet, så grisenes temperaturkrav kan tilgode-
ses under alle vejrforhold. Ved indretning af farehytter skal der både tages hensyn til soens, gyltens og pat-
tegrisenes temperaturkrav.
§
8078.
Hytterne skal være indrettet, så der er mulighed for yderligere ventilation ud over en enkelt døråb-
ning, så luftcirkulationen i hytterne kan reguleres både i kolde og varme perioder. Antallet, dimen-sionerin-
gen og indretningen af døråbningerne og eventuelle andre åbninger skal være afpasset efter, at grisene skal
sikres bedst muligt mod vejrliget.
§
8179.
Lejearealet i hytterne skal være dækket af halm eller andet materiale, så grisene kan ligge tørt og
lunt under alle vejrforhold. I farehytter skal drægtige søer og gylte have tildelt større mængder halm eller
andre materialer, der virker isolerende og kan bruges til redebygning.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Udkast til bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise og høringsbrev, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2921457_0015.png
Kapitel 19
Aktivitetsareal og udeareal med miljøgodkendt bund
§ 820.
Ved udendørs hold af gylte, søer og
voksne
orner i systemer med miljøgodkendt bund under det
areal, som grisene har adgang til, skal følgende minimumsarealkrav være opfyldt:
1) Drægtige søer og gylte skal have adgang til et udeareal på minimum 1,1 m² pr. dyr, dog mindst 20
m².
2) Farende og diegivende søer og gylte skal have adgang til et aktivitetsareal på minimum 6,2 m² pr.
dyr, heraf mindst 2,5 m² udeareal.
3)
Voksne oOrner
skal have adgang til et udeareal på minimum 3 m² pr. orne, uanset om den holdes
alene eller sammen med andre grise. Hvis udearealet også anvendes til naturlig bedækning, skal
udearealet til en voksen orne være på mindst 10 m2, og der må ikke være nogen hindringer på are-
alet.
Stk. 2.
Ved udendørs hold af smågrise, avls- og slagtegrise i systemer med miljøgodkendt bund under det
areal, som grisene har adgang til, skal udearealet opfylde følgende minimumsarealkrav:
1) 0,20 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på indtil 10 kg, dog mindst 10 m².
2) 0,20 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på mellem 10 og 20 kg, dog mindst 10 m².
3) 0,24 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på mellem 20 og 30 kg, dog mindst 10 m².
4) 0,32 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på mellem 30 og 50 kg, dog mindst 10 m².
5) 0,40 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på mellem 50 og 85 kg, dog mindst 20 m².
6) 0,50 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på mellem 85 og 110 kg, dog mindst 20 m².
7) 0,50 m² pr. gris med en gennemsnitsvægt på over 110 kg, dog mindst 20 m².
Stk. 3.
Hvis det er veterinært begrundet, kan en gris undtagelsesvis anbringes i en enkeltdyrsfold, der ikke
opfylder arealkravene i stk. 1, nr. 1, og stk. 2. Foldens udeareal skal mindst være så stort, at grisen kan ligge
ned i udstrakt sideleje og rejse og vende sig uden besvær.
Kapitel 20
Sølehul m.v.
§ 831.
Alle grise over 20 kg skal have adgang til et sølehul, hvori de kan regulere deres kropstemperatur og
beskytte sig mod solskoldning, når den gennemsnitlige dagtemperatur overstiger 15ºC i skyggen.
Stk. 2.
Hvis grisene har adgang til et eller flere arealer med både skygge og effektiv luftudskiftning, hvor der
er plads til, at alle grise i samme fold kan ligge ned i udstrakt sideleje på samme tid i døgnets varmeste ti-
mer, kan sølehullet erstattes med et overbrusningsanlæg eller tilsvarende anordning, hvorved grisenes
kropstemperatur kan reguleres,
jf. § 69, stk. 2, og § 74, stk. 2.
Stk. 3.
Adgangen til et sølehul skal kunne lukkes for diegivende søer i op til 14 dage efter faring, hvis det er
veterinært begrundet.
Kapitel 21
Indsættelse i farehytter
§ 8432.
Drægtige søer og gylte skal indsættes i farehytter senest 7 dage før forventet faring.
Afsnit VI
Indførsel fra tredjelande
Kapitel 22
Certifikater
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Udkast til bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise og høringsbrev, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2921457_0016.png
§ 853.
For at kunne indføre grise fra tredjelande til Danmark, skal grisene ledsages af et certifikat udstedt af
den kompetente myndighed i det pågældende land, hvorved det attesteres, at grisene mindst har fået en
lige så god behandling som den, der er foreskrevet i Rådets direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008 om
fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin.
Afsnit VII
Straf, ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Kapitel 23
Straf
§ 864.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder den, der
1)
overtræder § 3, § 4, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, § 5, § 6, stk. 1 og 3, §§ 7-27, §§ 29-356, § 367, stk. 1, §§
378-521, § 532, stk. 2-53, § 565, § 576, stk. 2 eller §§ 598-8482.,
eller
2) undlader at hindre overtrædelse af § 54
Stk. 2.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde eller fængsel i indtil 4
måneder den, der
1)
indtil 1. januar 2035 overtræder bestemmelserne i §
8987, eller
1)2)
indtil 1. januar 2040 overtræder bestemmelserne i § 91.
Stk. 3.
Ved udmåling af straf efter stk. 1-2 anses det som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen
er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv, jf. § 58, stk. 12, 1. pkt., i dyrevelfærdsloven.
Stk. 4.
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter bestemmelserne i straffelo-
vens 5. kapitel.
Kapitel 24
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 875.
Bekendtgørelsen træder i kraft den
1. januar 20251. januar 2024.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr.
1742 af 30. november 2020
om
dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af
grise
ophæves.
§ 886.
Bestemmelserne i § 654, stk. 1, finder først anvendelse fra den 1. januar 2035 for hold af gylte, gold-
søer og drægtige søer i
1) bygninger, der inden den 1. januar 2015 er taget i brug til hold af gylte, goldsøer eller drægtige
søer, medmindre bygningerne undergår en større ombygning,
2) bygninger, der inden den 1. januar 2015 er taget i brug til hold af gylte, goldsøer og drægtige søer,
og som undergår ændringer, herunder tilbygninger, der sker på baggrund af en tilladelse eller god-
kendelse, jf. lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og lov om miljøbeskyttelse, der er med-
delt før den 1. januar 2015, eller en tilladelse eller godkendelse, jf. lov om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrug og lov om miljøbeskyttelse, der er meddelt eller meddeles efter den 1. januar 2015 som
følge af en ansøgning indgivet til kommunen inden den 1. januar 2015, eller
3) nyopførte eller genopførte bygninger til hold af gylte, goldsøer og drægtige søer, der opføres på
baggrund af en tilladelse eller godkendelse, jf. lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og lov
om miljøbeskyttelse, der er meddelt før den 1. januar 2015, eller en tilladelse eller godkendelse, jf.
lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og lov om miljøbeskyttelse, der er meddelt eller med-
deles efter den 1. januar 2015 som følge af en ansøgning indgivet til kommunen inden den 1. januar
2015.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Udkast til bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise og høringsbrev, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2921457_0017.png
Stk. 2.
For goldsøer, der holdes i løsdriftssystemer, samt gylte og drægtige søer, der holdes i løsdriftssyste-
mer indtil 4 uger efter løbning, finder § 698 først anvendelse fra 1. januar 2035, når dyrene holdes, i bygnin-
ger nævnt i stk. 1, nr. 1-3.
§
8987.
Når drægtige søer og gylte, der er opstaldet i de i § 886, stk. 1, nr. 1-3, nævnte bygninger, holdes i
enkeltdyrsbokse i de første fire uger efter løbning, skal der være mindst 90 cm fast gulv målt fra krybbens
bagkant. Boksene skal være indrettet således, at hver gris kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden be-
svær.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse indtil 1. januar 2035.
§ 90.
Bestemmelserne i §§ 71-72 finder først anvendelse fra den 1. januar 2040 for
1) bygninger, der er taget i brug inden den 1. januar 2025, medmindre bygningerne undergår en
større ombygning,
2) bygninger, der er taget i brug inden den 1. januar 2025, og som undergår ændringer, herunder til-
bygninger, der sker på baggrund af en tilladelse eller godkendelse, jf. lov om miljøgodkendelse m.v.
af husdyrbrug og lov om miljøbeskyttelse, der er meddelt før den 1. januar 2025, eller en tilladelse
eller godkendelse, jf. lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og lov om miljøbeskyttelse, der
er meddelt eller meddeles efter den 1. januar 2025 som følge af en ansøgning indgivet til kommu-
nen inden den 1. januar 2025, eller
3) nyopførte eller genopførte bygninger, der opføres på baggrund af en tilladelse eller godkendelse, jf.
lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og lov om miljøbeskyttelse, der er meddelt før den 1.
januar 2025, eller en tilladelse eller godkendelse, jf. lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og
lov om miljøbeskyttelse, der er meddelt eller meddeles efter den 1. januar 2025 som følge af en
ansøgning indgivet til kommunen inden den 1. januar 2025.
§ 91.
Søer og gylte, der holdes i farestier i de i § 90, nr. 1-3, nævnte bygninger, der er taget i brug før den 1.
januar 2025, skal i ugen før det forventede faretidspunkt have passende redebygningsmateriale i tilstræk-
kelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på be-
driften.
Stk. 2.
Hvis der anvendes en fareboks i de i § 90, nr. 1-3, nævnte bygninger, skal pattegrisene have tilstræk-
kelig plads til at die uden vanskelighed.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2, finder anvendelse indtil den 1. januar 2040.
Fødevarestyrelsen, den xxxxx
XX
/XX
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Udkast til bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise og høringsbrev, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2921457_0018.png
Bilag 1
Elementer i risikovurderingen
og handlingsplan
1.
Elementer i risikovurderingen
Den i § 49, stk. 1, nævnte risikovurdering skal mindst indeholde
følgende
nedenstående elementer
jf. litra
a-f.
Elementerne omfatter staldforhold eller driftsledelsessystemer, der kan udgøre en risiko for halebid-
ning.
For hvert af følgende elementer er angivet særligt relevante opmærksomhedspunkter samt de tilhørende
bestemmelser.
a) Tildelt beskæftigelses- og rodemateriale
Særlige opmærksomhedspunkter:
- Permanent adgang til en tilstrækkelig mængde
manipulerbart beskæftigelses- og rodemateriale.
- Tilgængeligheden og kvaliteten af materialet samt hvorvidt materialet er interessant for grisene.
Den tilhørende relevante bestemmelse findes i § 14:
- Alle grise skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart
materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale.Ud over de foranstalt-
ninger, der normalt træffes for at forhindre halebidning og anden uønsket adfærd, samt for at gri-
senes adfærdsmæssige behov skal kunne tilfredsstilles, skal alle grise have permanent adgang til en
tilstrækkelig mængde halm eller andet beskæftigelses- og rodemateriale.
-
b) Renhedstilstand
Særlige opmærksomhedspunkter:
- Effektiv rengøring og desinfektion.
- Rent miljø, især i fodrings- og hvileareal.
De tilhørende relevante bestemmelser findes i § 11, stk. 2, og § 12, stk. 1 og 2:
- Grise skal have adgang til et fysisk og temperaturmæssigt behageligt lejeareal, der er tilstrækkeligt
drænet og rent, og som gør det muligt for alle grisene at ligge ned samtidig.
- Stalde, stier, hytter, inventar og redskaber til grise skal regelmæssigt rengøres og desinficeres for at
forbygge tilstedeværelse af sygdomsbærende organismer.
- De materialer, der anvendes til opførelse af rum, hvor grise holdes, navnlig til konstruktion af bokse
og udstyr som grisene kan komme i kontakt med, må ikke være skadelige for grisene, herunder
med skarpe kanter og fremspring, der kan påføre grisene skade, materialerne skal kunne rengøres
og desinficeres effektivt.
c) Termisk komfort og luftkvalitet
Særlige opmærksomhedspunkter:
- Passende temperatur og luftkvalitet.
- Et fysisk og varmemæssigt behageligt lejeareal.
- Passende ventilation uden træk.
De tilhørende relevante bestemmelser findes §§ 610, 632 og 742:
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Udkast til bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise og høringsbrev, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2921457_0019.png
-
-
-
Luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentration af gasarter skal hol-
des på et niveau, som ikke er skadeligt for grisene.
Hvis grisenes sundhed og velfærd afhænger af et mekanisk ventilationssystem, skal der være et
passende reservesystem, der gør det muligt at sikre en udluftning, der er tilstrækkelig til at bevare
grisenes sundhed og velfærd, hvis systemet svigter. Der skal endvidere være et alarmsystem, som
advarer om systemsvigtet. Alarmsystemet skal testes regelmæssigt.
I stier til smågrise over 20 kg, avls- og slagtegrise skal der være installeret et overbrusningsanlæg
eller en tilsvarende anordning, der skal bruges til at regulere grisenes kropstemperatur.
Overbrus-
ningsanlægget eller den tilsvarende anordning skal anvendes med passende varighed og intervaller,
inden grisenes velfærd kompromitteres grundet temperaturen i stalden.
d) Sundhedstilstand
Særlige opmærksomhedspunkter:
- Grisenes trivsel.
- Håndtering af syge og tilskadekomne grise, herunder sikring af det nødvendige antal sygestier.
- Tilstrækkeligt personale, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer.
De tilhørende relevante bestemmelser findes i § 3, § 510 og § 521, stk. 1,
45
og
56:
- Grisene skal passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante faglige færdigheder og
kvalifikationer og den relevante faglige viden, så grisene kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt.
- Den besætningsansvarlige skal sikre sig, at de personer, der passer grisene, har modtaget instruk-
tion og vejledning om bestemmelserne i dyrevelfærdsloven og i denne bekendtgørelse.
- Alle grise, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behand-
ling. Hvis en gris ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal den enten aflives straks, eller
også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne grise
isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.
- Grise, som er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i sygestier, herunder i individuelle stier.
Stien eller hytten, hvor grisen opstaldes, skal være udformet, så hver gris let kan vende sig, hvis
dette ikke er i modstrid med specifik veterinærrådgivning.
- Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, så der altid er mindst én
plads i
sygestien klar til brug
fortil en
grise, der er syge eller
er kommet til
skadede. Når en sygesti er fyldt op, skal producenten
straks gøre mindst én yderligere sygesti klar til brug.
- I sygestier skal der være afkølingsfaciliteter og varmekilde, så grisenes kropstemperatur kan
regule-
res.
Sygestier skal være indrettet, så træk i sygestien undgås.
- I sygestier skal mindst 2/3 af det samlede minimumsgulvareal, jf. § 521, stk.
34
(arealkrav), være
med et blødt underlag. Underlaget kan bestå af en gummimåtte eller strøelse i en tilstrækkelig
mængde, så grisene ikke er i direkte kontakt med gulvet.
e) Konkurrence om foder, vand og plads
Særlige opmærksomhedspunkter:
- Tilstrækkelig plads og ressourcer for at undgå, at grisene konkurrerer unødigt med hinanden.
- Tilstrækkeligt antal ædepladser og drikkesteder.
De tilhørende relevante bestemmelser findes i §§ 17, 20 og 334:
- Alle grise skal fodres mindst én gang daglig. Hvis grisene opdrættes i grupper og ikke fodres efter
ædelyst eller ved hjælp af automatisk fodringssystem, der fodrer grisene individuelt, skal hver gris
have adgang til foder på samme tid som de andre i gruppen.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 50: Udkast til bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise og høringsbrev, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2921457_0020.png
-
-
-
Grisene skal endvidere fodres ved hjælp af et system, der sikrer, at hver gris kan få tilstrækkeligt
foder, også når der er konkurrenter til foderet til stede.
Udstyr til fodring og vanding skal være udformet, fremstillet og installeret på en sådan måde, at der
er mindst mulig risiko for forurening af foder og vand og for skadelige virkninger af en eventuel ind-
byrdes rivalisering mellem grisene.
Der skal være frit gulvareal til hver fravænnet gris eller hver avls- og slagtegris, der opdrættes i
grupper, på mindst:
1) 0,15 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på 10 kg eller derunder,
2) 0,20 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 10 kg og 20 kg,
3) 0,30 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 20 kg og 30 kg,
4) 0,40 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 30 kg og 50 kg,
5) 0,55 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 50 kg og 85 kg,
6) 0,65 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 85 kg og 110 kg, og
7) 1,00 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på over 110 kg.
f) Foder og vand
Særlige opmærksomhedspunkter:
- Foder er tilpasset grisenes ernæringsmæssige og fysiologiske behov.
- Velfungerende foder og vandingsfaciliteter.
De tilhørende relevante bestemmelser findes i §§ 13, 15 og 16:
- Alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af betydning for grisenes sundhed og velfærd, skal
efterses mindst én gang om dagen. Eventuelle konstaterede fejl skal udbedres straks, og hvis dette
ikke lader sig gøre, skal der træffes passende foranstaltninger til at beskytte grisenes sundhed og
velfærd, indtil fejlen er udbedret.
- Grise over to uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde.
- Alle grise skal have adgang til foder, der passer til deres alder, vægt, adfærdsmæssige og fysiologi-
ske behov af hensyn til deres velfærd og sundhed.
2. Handlingsplan
Den i § 49, stk. 2, nævnte handlingsplan, der skal baseres på risikovurderingen, jf. punkt 1, litra a-f, skal
adressere et af følgende punkter:
a) Hvis der konstateres utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer i forbindelse med risi-
kovurderingen, skal handlingsplanen beskrive, hvordan og hvornår forholdene udbedres.
b) Hvis der ikke konstateres forhold (staldforhold eller driftsledelsessystemer), der nødvendiggør hale-
kupering, skal handlingsplanen beskrive, hvordan besætningen gradvist vil ophøre med at haleku-
pere henholdsvis modtage grise, der ikke er halekuperede.