MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 362
Offentligt

NOTAT

Miljø- og

Ligestillingsministeriet

Miljøstyrelsen

Vandforsyning

Havnatur og Vandkemi

J.nr. 2024

85190

Ref. Maibb/majul/dbs

Februar

2025

Tekst med endelige ændringer i indsatsvejledning

Supplering af tekst i afsnit

8.3.2.

i Vejledning nr.

til bekendtgørelse om indsatsprogrammer

9210

af i8. april

2024

“8.3.2

Miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder

Administration

godkendelser og tilladelser mv. til udledning af

miljøfarlige forurenende stoffer sker i henhold til den relevante lovgivning,

jf.

blandt andet bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende

stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder. Det

følger bl.a. også heraf, at udledningen af forurenende stoffer skal begrænses

ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) og såfremt dette ikke

er nok til at overholde relevante miljøkvalitetskrav, skal der stilles strengere

vilkår i tilladelsen eller godkendelsen.

I tilknytning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende

stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder gælder

8 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Der er endnu ikke i forbindelse med vandplanlægningen gennemført

kvantitative beregninger af konkrete indsatsbehov for miljøfarlige

forurenende stoffer i overfladevandområder, ligesom der ikke er fastlagt

konkrete indsatser over for miljØfarlige forurenende stoffer. Der følger

ved siden af den øvrige generelle regulering på området af

9 dog en

generel forpligtelse til at gennemføre kildeopsporing m.v.,

jf.

afsnit 4.3.

Rammerne for at tillade udledning er først og fremmest, at udledning skal

ske i overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven eller anden relevant

sektorlovgivning. Dette krav gælder uafhængigt af

8 i bekendtgørelse om

indsatsprogramnier for vandområdedistrikter og kan selvstændigt føre til, at

en udledning ikke kan tillades.

—

8 fastlægger en yderligere ramme for at tillade udledning ved at stille krav

om, at udledning ikke må forringe berørte vandområders tilstand eller

forhindre, at målet for de berørte områder kan nås. Det betyder overordnet

for rammerne efter

8, at en udledning ikke må føre til overskridelse af

miljøkvalitetskrav eller modvirke en gennemført eller planlagt reduktion,

herunder som forudsat ved prognoser for strukturudvikling (baseline).

Ved vurdering af om en udledning forventes at ville medføre en forringelse

af berØrte vandområders tilstand gælder, at hvis miljøkvalitetskravet for et

forurenende stof allerede er overskredet, må en ny udledning ikke føre til

yderligere overskridelse af miljøkvalitetskravet for det pågældende stof ved

en stigning i koncentration af stoffet i det samlede vandområde. Der

antages at ske en stigning i koncentrationen, hvis stigningen vil kunne

Miljøstyrelsen

Tolderlundsvej

•

5000

Odense C.

Tlf.

725440 00

•

CVR 25798376

EAN 5798000860810

[email protected]. www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Er resultatet af en konkret vurdering, at der ved en udledning vil være risiko

for at der sker en forringelse af berørte vandområders tilstand, kan

forringelsen under ingen omstændigheder tillades som ubetydelig. En

udledning vil efter omstændighederne dog ikke i sig selv udgøre en

forringelse.

Ved vurdering af om en udledning forventes at ville forhindre, at målet for

de berørte områder kan nås, gælder, at udledning ikke må modvirke en

gennemført eller planlagt reduktion, herunder som forudsat ved prognoser

for strukturudvikling (baseline). Dvs, at den forudsatte forbedrende effekt,

der ved planlægningen er antaget vil sikre, at målet nås, ikke må reduceres

eller helt forhindres ved en udledning. Sker dette, vil der ikke ske den

nødvendige forbedring af tilstanden, og målet vil blive forhindret i strid

med

Det er myndigheden, der konkret skal vurdere, om betingelserne for at

kunne tillade eller opretholde en udledning er til stede, herunder ud fra

hensynet til omgivelsernes sårbarhed og belastning og i overensstemmelse

med miljøbeskyttelsesloven. Muligheden for at tillade udledninger er ikke

ubegrænset, selv om udledning ikke vurderes at ville føre til en stigning i

koncentrationen af et forurenede stof. I situationer hvor tilstanden ikke er

god, og der er et indsatsbehov for at sikre god tilstand, skal der som

altovervejende udgangspunkt ske reduktion af udledning og ikke yderligere

udledning. Det er ved vandplanlægningen forudsat, at myndigheden i

overensstemmelse med miljøbeskyttelsesloven ved revurdering af

udledningstilladelser og ved at mindske udstrækningen af blandingszoner

skal nedbringe udledninger, så miljøkvalitetskrav for forurenende stoffer

overholdes og understøtter god tilstand i de enkelte vandområder inden

udgangen af 2027. Det er nødvendigt, at oplysninger om alle kendte og

planlagte påvirkninger inddrages i grundlaget for en tilladelse til yderligere

udledning. Yderligere udledning ved fuld anvendelse af BAT bør som

altovervejende udgangspunkt kun ske ved tilsvarende reduktion af andre

kilder i det pågældende vandområde, eller i øvrigt ved anvendelse af

kompenserende foranstaltninger eller afværgeforanstaltninger, således at

effekten af udledningen neutraliseres fuldt ud. Ved vurdering af om en

udledning neutraliseres er det altid et krav, at effekt af planlagte og

forudsatte reduktioner, herunder baselineprognoser, i de enkelte

vandområder ikke modvirkes. Det er nødvendigt, at der kontinuerligt sker

den forudsatte bevægelse frem mod god tilstand, og udledninger må ikke

modvirke dette.

Selv om udledning ikke vurderes at ville føre til forringelse af tilstand eller

forhindre god tilstand, skal udledning være forenelige med beskyttelsen af

arter og naturtyper efter habitatdirektivet.

Der gøres desuden opmærksom på, at vurderingen af målopfyldelse for

miljøfarlige forurenende stoffer sker på enkeltstoffer med

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

myndighed efter en konkret vurdering anmode ansøger om at

tilvejebringe de (yderligt) nødvendige oplysninger. Se nærmere om

officialprincippet og dets anvendelse ved tilvejebringelse af nye

oplysninger på Ombudsmandens hjemmeside’.

—

Der er i sager, der behandles efter miljøvurderingslovens

20 og 24. dvs.

projekter for hvilke, der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, en

vidtgående adgang til at anmode ansøger at tilvejebringe supplerende

oplysninger, også oplysninger der kun kan tilvejebringes ved nye

undersøgelser, som forudsætning for (videre) behandling af sagen.

I alle sager gælder, at det skal vurderes konkret, om det kan kræves, at der

tilvejebringes yderligere oplysninger til sagsgrundlaget, og at et sådant krav

skal være proportionalt.

Såfremt der ikke kan indhentes anden repræsentativ data for et

overfladevandområdes tilstand, må der af hensyn til sikkerheden i

vurderingen efter

8 i indsatsbekendtgørelsen anlægges en forsigtig tilgang

og derfor tages udgangspunkt i en worst-case antagelse, dvs, at det ved

vurderingen må antages, at der er ikke-god tilstand for alle de relevante

miii

øfarlige forurenende stoffer, for hvilke repræsentativ data for tilstanden

i vandområdet ikke kunne indhentes.

I denne sammenhæng se også Miljø- og Fødevareklagenævnet i sin

afgørelse af 16. november 2022 i sagen 21/10121 (Ophævelse og

hjemvisning i sag om VVM-tilladelse til etablering og drift af

klimatilpasningsanlæg i Holstebro Kommune) har fremhævet, at “Nævnet

er af den opfattelse, at vurderingen (efter

8 i indsatsbekendtgørelsen) skal

være foretaget med en høj grad af sikkerhed og efter omstændighederne

skal forholde sig til hvert af de kvalitetselementer, som ved projektets

gennemførelse vil kunne falde et niveau. Nævnet bemærker med

henvisning til Weser-dommen herved også, at den tærskel, hvorover der

foreligger tilsidesættelse af forpligtigelsen til at forebygge forringelse efter

vandrammedirektivet til at forebygge forringelse af et vandområde er lav”.

I samme sag har Miljø- og Fødevareklagenævnet endvidere tilkendegivet,

at “såfremt det ikke er muligt at foretage specifikke og konkrete

beregninger og vurderinger af påvirkning af de enkelte kvalitetselementer

(ved en vurdering efter

8 i indsatsbekendtgørelsen), bør disse vurderes ud

fra et videnskabeligt underbygget skøn i et worst case tilfælde”.

Vejledning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende

stoffer

hffps: //www.ombudsmanden.dk/find-viden/mvndighedsguiden/generel

forvaltningsret/8-officialprincippet#headingl4

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

NOTAT

—

MUjø-og

Ligestillingsministeriet

Miljøstyrelsen

Vandforsyning

Havnatur og Vandkemi

J.nr.

2024

85190

Ref. Maibb/majul/dbs

Februar

2025

Tekst med endelige ændringer i FAQ 43 og 67

Præcisering i Spørgsmål Svar

og nr. 67 i Vejledning til

bekendtgørelse om krav

til

udledning af visse forurenende stoffer til

overfladevand og havområder med ofte stillede spørgsmål og svar,

offentliggjort

11.

marts

2024

—

FAQ 43: Ændring af “BØR” til “SKAL”

“Hvordan fastsættes kravværdierfor et givet stof i en udledning, når miljøkvalitetskravfor

stoffet iforvejen er overskredet i vandområdet”

Ved meddelelse af udledningstilladelse skal miljømyndigheden være

opmærksom på, at fremgangsmåden i FAQ 43 ikke kan stå alene i

vurderingen af, om en udledningstilladelse kan meddeles. I indledningen til

denne vejledning er de relevante regler ved regulering af udledning af visse

forurenende stoffer til vandmiljøet efter miljøbeskyttelsesloven oplistet:

httys: //mst.dk/erhverv/rent-milioe-og-sikker-forsvning/spildevand/milioefarlige-forurenende

stoffer-faci

Der kan kun tillades udledning til et målsat overfladevandområde, hvor et eller flere

miljøkvalitetskrav er overskredet, og hvor miljømålet derfor ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke

direkte eller indirekte vil kunne medføre en forringelse af overfladevandområdets tilstand og ikke

vil kunne hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål. Det følger af bekendtgørelse om

indsatsprogrammer § 8, stk. 3, der bl.a. udmønter vandrammedirektivets artikel 4, stk.

En nærmere beskrivelse

af,

hvordan Miljøministeriet forstår EU-rettens krav om at forebygge

forringelse af overfladevandområdets tilstand samt kravet om ikke at hindre mulighed for

målopfyldelse, fremgår af vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer afsnit

8.3.2.

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer gælder kun for de målsatte overfladevandområder, mens

bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer også gælder for udledninger til

overfladevand, som ikke er målsat. Miljøstyrelsen vurderer, at EU-rettens krav om at sikre, at

udledninger af visse forurenende stoffer ikke påvirker opfyldelse af relevante miljøkvalitetskrav i

de berørte overfladevande skal forstås på samme måde for målsatte overfladevandområder og for

ikke-målsat overfladevand.

Miljømyndigheden kan efter § 8 i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenede stoffer

udpege blandingszoner omkring udledningspunkter. Koncentrationerne af forurenende stoffer

kan overskride relevante miljøkvalitetskrav for stofferne inden for blandingszonen, hvis

overskridelsen ikke påvirker opfyldelse af disse krav i det øvrige overfladevand.

Miljømyndigheden fastsætter nærmere bestemmelse om hvilke miljøkvalitetskrav, der kan

overskrides, herunder i hvilket omfang. Det er ikke afgørende for muligheden for at udpege en

blandingszone for et givet forurenende stof i et overfladevandområde, om miljøkvalitetskravet for

det pågældende stof er overholdt eller ej i det eller de berørte vandområder. En bla ndingszone

Miljøstyrelsen

Tolderlundsvej 5

•

5000

Odense C.

Tlf.

72544000

•

CVR

25798376

EAN

5798000860810

[email protected]. www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

For udledninger til luft bør en beregnet koncentrationsstigning som følge af depositionen overalt

i overfladevandet være mindst mulig og ikke mere end 5 % af værdien af stoffets generelle

kvalitetskrav.

Eksempel: Hvis et stof har et generelt kvalitetskrav på

jtg/L må den beregnede

koncentrationsstigning i blandingszonens rand ikke være mere end

0,05

ig/L.

Miljømyndigheden skal derudover ved beregning sikre, at udledningen til vand eller luft ikke

medfører en stigning i koncentrationen af pågældende forurenende stof på et repræsentativt

målepunkt. I beregningen skal indgå den i forvejen forekommende koncentration af stoffet i det

modtagende overfladevand. Ved vurdering af om en beregnet stigning i koncentrationen vil være

målbar, kan miljømyndigheden tage udgangspunkt i, hvad der kan måles med de ved overvågning

af overfladevand almindeligt anvendte analysemetoder, der opfylder kravene til analysemetoder

for kemisk analyse og kontrol ved overvågning af overfladevand, sediment og biota, som fastsat i

bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger.

Miljømyndigheden kan træffe afgørelse ud fra de fortyndingsmodeller, der er henvist til i svar på

suørgsmål 68 Hvilken fortynding kan man regne med efter en udledning? Disse modeller har

dog en begrænsning i deres rækkevidde. Ansøger kan også vælge for egen regning at få udført

supplerende fortyndingsberegninger i større afstand fra udledningspunktet, hvis det

repræsentative målepunkt er placeret længere væk fra udledningspunktet end rækkevidden for

fortyndingsmodellerne, der er henvist til i svaret på spørgsmål 68.

II. Miljøkvalitetskrav for biota er overskredet i overfladevandet

Det generelle kvalitetskrav for vand er for de fleste stoffer fastsat til en værdi, der sikrer samme

Vil overholdelse

beskyttelse som miljøkvalitetskravet for biota, se eventuelt svar på syørgsmål

af det generelle kvalitetskrav for vandfor bioakkumulerende stoffer sikre samme beskyttelse

som overholdelse af miljøkvalitetskravet for biota?

Der kan dog være situationer, hvor det generelle kvalitetskrav vurderes overholdt i

overfladevandet, men hvor biotakravet vurderes overskredet. Grundet sammenhængen mellem

fastsættelse af biotakravet og det generelle kvalitetskrav kan miljømyndigheden ved fastsættelse

af udlederkrav for en udledning antage, at udledningen ikke vil give anledning til yderligere

forringelse af tilstanden af biota, hvis udledningen ikke medfører overskridelse af det generelle

kvalitetskrav i randen af en eventuel blandingszone.

Hvis både miljøkvalitetskravet for biota og det generelle kvalitetskrav for vand for et givet stof

allerede er overskredet i overfladevandet, kan myndigheden fastsætte udlederkrav for en

udledning som anført ovenfor under (I).

Hvis retningslinjen under (I) er overholdt, kan myndigheden lægge til grund, at udledningen ikke

vil medføre yderligere forringelse af tilstanden i biota og ikke hindre målopfyldelse for et målsat

overfladevandområde, samt at udledningen ikke medfører en væsentlig stigning i

koncentrationen af stoffet i biota, se eventuelt svar på sDørgsmål .‘o Hvordan sikres det, at en

udledning ikke medfører væsentlig koncentrationsstigning i biota?

Hvis miljøkvalitetskravet for biota for et givet forurenende stof, for hvilket der ikke er fastsat et

generelt kvalitetskrav for vand, fx kviksølv og hexachlorbenzen, allerede er overskredet i

overfladevandet, kan myndigheden lægge udledningens indvirkning på koncentrationsstigninger

i biota og på overskridelse af miljøkvalitetskravet for biota til grund for fastsættelse af

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

FAQ 67: Tilføjelse om foranstaltninger

til

reduktion afblandingszone

“Hvor stor kan en blandingszone være?”

Foranstaltninger til

reduktion afblandingszonens udstrækning i fremtiden

Der skal ved fastsættelse af vilkår, der baseres på udpegning af en blandingszone, indgå

foranstaltninger med henblik på at mindske udstrækningen af blandingszonen i fremtiden, jf. § 8,

stk. 3, i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer. En blandingszone skal

således reduceres over tid. Vilkår om sådanne foranstaltninger kan være krav om, at virksomheden

trinvis gennemfører yderligere tiltag til reduktion af udledningen af de forurenende stoffer ved fx

at indføre ny teknologi, substituere stofferne eller forbedre rensningen, eventuelt under

inddragelse af en teknisk økonomisk redegørelse. Et sådan vilkår kan også indeholde krav om, at

virksomheden med et fast interval overfor miljømyndigheden skal redegøre for, hvilke tiltag

virksomheden vil iværksætte for at mindske blandingszonens udstrækning.

Eksempel på vilkår:

[Virksomheden] skal hvert x. år (første gang i xxxx) inden den x-x indsende en skriftlig

redegørelse til tilsynsmyndigheden for, hvilke foranstaltninger [virksomheden] sætter i

værk med henblik på at mindske udstrækningen af de udpegede blandingszoner, og

hvornår disse implementeres, dog senest

[...].

FAQ 43: Præcisering af vejledning om udpegning af et repræsentativt målepunkt

“Hvordan fastsættes kravværdierfor et givet stof i en udledning,

når

miljokvalitetskrav for stoffet iforvejen er overskredet i vandom rådet”

Hvad forstås ved et repræsentativt målepunkt?

Vurderingen

af,

om en koncentrationsstigning er målbar, skal foretages i et punkt, som er

repræsentativ for det eller de berørte vandområder som helhed. Målepunktet kan således ikke

placeres så langt væk fra udledningen, at punktet ikke er repræsentativt for påvirkningen af

vandområdet som helhed. Placeringen af et repræsentativt målepunkt fastsættes derfor ud fra

vandområdets faktiske forhold, herunder dybde, strømforhold og eventuelle eksterne

påvirkninger, fx andre punktudledninger. Et repræsentativt målepunkt for vandområdet kan

omvendt heller ikke placeres i umiddelbar nærhed af et udledningspunkt eller blandingszonens

rand, idet den lokale påvirkning fra udledningen som oftest gør, at målepunktet ikke kan anses

som værende repræsentativt for vandområdet som helhed.

Det repræsentative målepunkt vælges eller placeres ud fra følgende:

Trin

Hvis der er en overvågningsstation, der overvåges eller har været overvåget for miljøfarlige

forurenende stoffer i det berørte overfladevand, typisk et målsat overfladevandområde, anvendes

denne som målepunkt. Hvis der er flere overvågningsstationer med målinger af miljøfarlige

forurenende stoffer i overfladevandet, vælges den station, der vurderes at være mest repræsentativ

for overfladevandet, fx stationen med flest og/eller nyeste data for miljøfarlige forurenende stoffer.

Overvågningsstationer kan fremsøges via dette link til miljødata.dk:

https: //miljoedata.miljoeportal.dk/

Og ved at filtrere under kemi (f.eks. på Miljøfarlige stoffer i vand vandløb).

—

Trin