MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 362
Offentligt

(.i

Bæredygtigt

¶,

Landbrug

Høringssvar til Udkast til ændring af vejledning om

indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og præcisering af

FAQ 43 og 67 (vejledning til udledning af miljøfarlige forurenende

stoffer)

Indledning

Mange tak for mulighed for at komme med høringssvar på “Høring over udkast til ændring af vejledning

om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og præcisering af FAQ 43 og 67 (vejledning

til

udledning

af miljøfarlige forurenende stoffer)”, jeres

nr. 2024—85190, link

til

høringsportalen:

https://hoeri ngsportalen.dk/Hearing/Details/69296

Opsummering

Vi ser meget positivitet på at det bliver præciseret i vejledningen, at der skal beregnes

koncentrationsstigninger ved blandingszonens rand, samt fremtidige reduktionsmål for zonerne og at der

skal kigges på vandområdet som helhed.

Dog finder vi det meget problematisk at der flere steder i det tilsendte FAQ nr. 43 står:

“Der vil være overfladevande, hvor den iforvejen forekommende koncentration er væsentlig højere end

stoffets miljøkvalitetskrav, og hvor udledninger med koncentrationer over miljøkvalitetskravet, allerede

derfor ikke vil medføre en beregnet koncentrationsstigning i overfladevandet. I sådanne tilfælde ska!

miljømyndigheden derfor ved godkendelsen/tilladelsen sikre, at udledningen i sig selv ikke vil hindre

overholdelse af miljøkvalitetskravet for overfladevandet (uden for en eventuel blandingszone).

Udlednin gen må derfor i sig selv ikke medføre en overskridelse af miljøkva/itetskrav i blandingszonens

rand. Til beregning heraf skal der ikke inddrages den iforvejen forekommende koncentration.”

Hvilket vil sige at hvis overfladevandet allerede er forurenet over miljøkravet, så kan man godt forurene

vandet mere UDEN at medtage eksisterende koncentrationer i sine beregninger. Dette står både under

vand, biota og sediment.

Det her står i stærk kontrast

til

teksten i afsnit 8.3.2, hvor der står på side 2 og 3:

Eksisterende påvirkninger og eventuelle øvrige, nye planlagte påvirkninger, som ikke fremgår af seneste

tilstandsvurdering, skal indgå i vurderingen af en ny udledning, idet denne udledning hverken isoleret eller

samlet set må føre til en stigning ikoncentrationen.”

“—

“Er resultatet af en konkret vurdering, at der ved en udledning vil være risiko for at der sker en forringelse

af berørte vandområders tilstand, kan forringelsen under ingen omstændigheder tillades som ubetydelig.”

GI. Tårupvej 48

—

DK-7000 Fredericia

—

T: 71 99 33 34

—

CVR. 32708218

—

E: [email protected]

—

W: blb.dk

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

(1Li’

Bæredygtigt

¶::-

Landbrug

I situationer hvor tilstanden ikke er god, og der er et indsatsbehov for at sikre god tilstand, skal der som

altovervejende udgangspunkt ske reduktion af udledning og ikke yderligere udledning.”

Der er meget stor forskel på hvordan vi forstår det første afsnit i FAQ nr 43 og teksten i afsnit 8.3.2, som

helt klart og tydeligt skriver, at der ikke må ske en forringelse af vandmiljøet og at eksisterende

koncentrationer/udledninger skal medtages.

Denne meget store forskel bør rettes eller forklares mere uddybende, så der ikke kan være tale om

forskellige fortoikningsmuligheder ude i de enkelte kommuner. Men at der bliver en ensartet tilgang, som

medtager alle nuværende udledninger også dem der stadig mangler miljøgodkendelser.

—

Med venlig hilsen og på vejen af Bæredygtigt Landbrug

Anne Smet Andersen

Faglig Specialist

GI. Trupvej 48

—

DK-7000 Fredericia

—

T: 71 99 33 34

—

CVR. 32708218

—

E: [email protected]

—

W: blb.dk

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Til Miljøstyrelsen

i.nr. 2024-85 190

SDU skal hermed takke for muligheden for at indsende bemærkninger til ovennævnte høring. Samtidig skal SDU

beklage, at fristen den 29. november 2024 ikke har været mulig at overholde.

SDU har følgende bemærkninger til høringen:

SDU kan være bekymret for de effekter, som miljøskadelige kemikalier kan have på mennesker, og SDU ser de

foreslåede ændringer og præciseringer i vejledning om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og FAQ 43 og

67 (vejledning til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer) som et skridt i den rigtige retning.

Det bemærkes dog, at der ser ud til at være en stor grad af elastik i, hvor lang tid virksomhederne har til at reducere

blandingszonerne (f.eks. hvert 8. år at redegøre for planer for reduktion). Det foreslås derfor, at dette præciseres

yderligere, så virksomhederne hurtigere bliver forpligtet til faktisk at reducere blandingszonerne og ikke kun skal

redegøre for intentioner.

Det bemærkes yderligere, at der i FAQ67 ikke ser ud til at være forslag om ændringer i teksten, der beskriver, hvor

stor en blandingszone må være. Her foreslås det, at man i teksten for vandløb, søer, og marineoverfladevande

ændrer formuleringen fra “bør” til “skal/må” for at sikre, at grænserne ikke fortolkes løst.

Det ønskes, at der også fremadrettet bliver arbejdet på at standse udledningen af miljøskadelige kemikalier for at

begrænse de utilsigtede sundhedsskadelige effekter hos mennesker.

Venlig hilsen

Jette Demuth Andersen

Kontorfuldmægtig

Juridisk Kontor, Rektorsekretariatet

T 5L1O4l

M 6L111OA7

iat@Sdudk

Syddansk Universitet

Campusvej 55

5230 Odense M

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

DAN\/A

Dansk Vand- og Spildevandsforening

Miljøstyrelsen

Att.: Maja Juncher Lind

nr. 2024 85190

DATO:

29.11.2023

PROJEKTNR.:

3004

ah/HKA

DANVA horingssvar: Ændring af FAQ 43 &

671

samt vej

ledning til indsatsbekendtgørelsen afsnit 8.3.2

DANVA har modtaget høring om ændring af FAQ 43 og 67 samt vejledningen til Ind

satsbekendtgørelsen afsnit 8.3.2. Nedenfor følger vores kommentarer til høringen.

Vejledning til indsatsbekendtgorelsen afsnit 8.3.2

I ændringen til denne vejledning fremgår det, at myndigheden kan anmode ansøger

fx et spildevandsselskab om at dokumentere tilstanden i et berørt vandomrde, hvis

denne er ukendt. Det er indledningsvist vigtigt for os at pointere, at det generelt set

er myndighedens ansvar, her Miljøstyrelsen, at dokumentere tilstanden i danske over

fladevandomrder, som en del af gennemførelsen af vandrammedirektivet.

—

Pålægges et spildevandsselskab at gennemføre disse nødvendige undersøgelser, kan

det medføre betragtelige omkostninger til monitering, prøvetagning og analyse. Vi har

i DANVA eksempler fra vores medlemmer p, at dokumentation af vandomrdetilstan

den kan koste tocifrede millionbeløb. I de situationer, hvor det pålægges et vandsel

skab at dokumentere tilstanden, er det derfor helt afgørende, at vandselskabet kan

opkræve omkostninger til disse aktiviteter over taksten.

Vi vil foreslå, at det beskrives i vejledningen, i hvilke typer af projekter myndigheden

kan anmode om denne type oplysninger, såvel som hvilke typer af oplysninger myn

digheden kan bede om.

I den sammenhæng vil vi igen understrege vigtigheden af, at revisionen af spørgsmål

55-57 i FAQ’en om krav til udledninger af miljøfarlige stoffer, der specifikt vedrører

renseanlæg og overløb, såvel som arbejdet med vejledninger vedrørende udledning af

regnvand fra separatkloak, færdiggøres hurtigst muligt. Vi forventer, at dette vejled

ningsmateriale vil hjælpe til at afklare, hvilke stoffer det er relevant at undersøge for i

forbindelse med ansøgninger om udledningstilladelser, og dermed hvad der er propor

tionelt.

I vejledning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer (FAQ)

VANDHUSET I Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg I KØBENHAVN

Vester Farimagsgade

1, 5. sal., 1606 København V

Tlf. 7021 0055 I [email protected] I www.danva.dk

Side i af 4

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

DAN\/Å

I forhold til proportionalitet mener vi i øvrigt, at det er afgørende, at der tages hensyn

til proportionalitetsprincippet, og at dette budskab bør fremst klarere i den endelige

vej led ni ngste kst.

FAQ 43: Præcisering at vejledning

om udpegning at et repræsentativt måle-

punkt

Dansk Vand- og Spildevandsforening

DANVA har ingen kommentarer til den konkrete ændring men vil i stedet spørge ind

til, hvordan det teoretiske repræsentative mlepunkt udpeges, hvor der ikke kan ud

peges et entydigt dybeste punkt eller geografiske midtpunkt. DANVA har modtaget et

eksempel fra Kalundborg Forsyning, der gennemgås i bilaget.

FAQ 67: “Foranstaltninger til reduktion af blandingszoner i

fremtiden”:

I FAQ 67 fremgår af revisionen, at myndigheden i en tilladelse skal fastsætte vilkår,

der sikrer reduktion af udstrækningen af blandingszoner i fremtiden. DANVA foreslår,

at kildesporing og reduktion af forurenende stoffer i oplandet til renseanlæg fremhæ

ves som væsentlige foranstaltninger til reduktion af blandingszoner i fremtiden.

Specifikke kommentarer til vejledningen fremgår af bilaget.

Ved behov for uddybende kommentar kan henvendelse rettes til;

Anders Hansen, ahdanva.dk, 5114 3363.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen

Side 2

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

DAN\/Å

Bilag: uddybende kommentarer

Vejledning til indsatsbekendtgørelsen afsnit 8.3.2

Af vejledningsændringen fremgår, at projekter omfattet af krav om miljøkonsekvens

med rimelig sikkerhed er omfattet, mens det ikke fremgår om andre typer projekter er

omfattet. Vi forstår fra vores dialog med Miljøstyrelsen, at der er et udredningsarbejde

i gang med dette formål, og vi ser gerne, at konklusionerne herfra skrives ind i vejled

ningen.

I en vurdering af hvad der er proportionelt, vil vi gerne gøre opmærksom p situatio

ner, hvor miljøkvalitetskravet er lavere end detektionsgrænsen for de mlemetoder,

der anvendes. Her bør myndigheden være særligt opmærksom p, hvad den vurderer

er nødvendigt at kræve af oplysninger, hvis det

praksis ikke er muligt at dokumen

tere forekomsten af de omtalte stoffer. Miljøstyrelsen anbefales at præcisere, hvad der

forventes af dokumentationskrav til ansøger ift. redegørelse af tilstanden i vandomr

det ved ansøgning om fly udledningstilladelse.

De data som spildevandsselskaberne kan blive pålagt at indsamle, er værdifuld viden

om tilstanden i vores overfladevandomrder. Vi vil opfordre til, at de indsamlede data

udstilles p en made, s de er til gavn for andre berørte og til opbygning af viden.

DANVA erfarer, at et medlem er blevet bedt om at lægge analyseresultater i VANDA

systemet. Men VANDA adskiller sig p en række væsentlige punkter fra PULS, som er

kendt for spildevandsselskaberne. For det pågældende selskab var forskellene s

store, at de ikke havde ressourcer til at levere dataene. Vi anbefaler, at systemet ret

tes til, s det er lettere for spildevandsselskaberne at levere data.

Dansk Vand- og Spildevandsforening

FAQ 43: Præcisering af vejledning om udpegning af et repræsentativt måle

punkt

Eksempel fra Kalundborg Forsyning vedr. udpegning af et teoretisk repræsentativt

m I epu n kt:

Nedenfor er vist vandomrdet for Jammerland Bugt og Musholm Bugt (ID: 204). Ka

lundborg Renseanlæg udleder spildevandet til Jammerland Bugt.

Side 3 af 4

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

DAN\/A

—

H lOooga0

God o0oga

M0d111 akoW,Iood

• R.çe

Dansk Vand- og Spildevandsforening

•

—

nn-r

r—

I*a0 a0e.kp4Ir

000140010910pc4w*.4

Ido ,,tok*iU p..dode

• Goq

DItp.,Ol.

eodoed 10. d .k. I..,

•

—----—---..

•Udledninqspunkt KCR

Ocene

Som eksempel for tilsvarende områder, hvor der ikke er et entydigt dybeste punkt el

ler geografisk midtpunkt, vil DANVA bede Miljøstyrelsen forholde sig til, hvor et repræ

sentativt mlepunkt skal placeres i forhold til udledningen fra renseanlægget. Vil dette

være i Jammerland Bugt eller Musholm Bugts dybeste punkt? Eller skal det være ud

for Reersø, der ligger midt mellem de to bugter og udgør omtrentligt det geografiske

midtpunkt af vandomrdet.

Kalundborg Forsyning bemærker, at der ligger et havbrug i Musholm Bugt. Denne p

virkning kommer måske ikke med, hvis det repræsentative mlepunkt placeres i Jam

merland Bugt.

Andre kommentarer: Situationer hvor miljøkvalitetskrav er lavere end detek

tionsg ræ nser:

Der er en række stoffer herunder flere PAH’er og fx PEOS hvor miljøkvalitetskravet

er lavere end den detektionsgrænse, de fleste analyselaboratorier kan levere. Det er

dermed vanskeligt ved målinger at påvise, om miljøkvalitetskravet overholdes. Ligele

des kan den beregnede maksimale stigning i koncentrationen

overfladevandomrdet

være mulig at overholde, hvis man kendte den konkrete koncentration i forvejen. Vi

vil derfor opfordre til, at der afsættes penge fx i MUDP-regi til at udvikle analyse-

metoder for miljøfarlige stoffer.

—

Side 4 af 4

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Høringssvar fra Aarhus, November 2024

Input til samlet DANVA-svar

Horing FAQ 43 og 67 samt vejledning om

indsatsprogrammer.

Cases:

Aarhus ReWater, 4. og 5. rensetrin

Ud leder krav og kontrol overvejelser.

—

aarh u svan d

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Høring FAQ 43 og 67

samt vejledning om

indsatsprogrammer.

aarhusvand

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Ændring af vejledning om indsatsprogrammer.

Såfremt der ikke er tilstrækkelige målinger der kan beskrive recipientens tilstand ift. den i forvejen forekommende

koncentration, bliver det ofte bygherres opgave at tilvejebringe dette datagrundlag. Omfanget af “nødvendigt

omfang/proportionalitet” er uklart. Herunder også i hvor høj grad dét, at sikre kendskabs til recipientens tilstand er en

statslig opgave. Eller en lokal bygherre-opgave, I det omfang det er en Bygherreopgave bør Bygherren også have

godtgørelse for det. Aarhus vand har brugt o. 1,5 mio. kr. på ReWater-recipientundersøgelsesprogrammet (Aarhus Bugt

og Giber

A).

Hertil kommer udgifter til vurdering og behandling af måleresultaterne.

•

Hvordan sikrer bygherre at der udtages et tilstrækkeligt antal prøver af en tilstrækkelig kvalitet, og med en tilstrækkelig

variation, således recipientens tilstand beskrives feks. ft. årstidsvariation, strømningsforhold, temp., salinitet etc.??

Såfremt et stort prøvetagningsprogram skal iværksættes, vil der kunne opstå et ulighedsforhold ift. forskellige bygherrers

finansielle formåen.

De måledata der tilvejebringes bør lagres centralt, således andre interessenter vil kunne drage nytte af de foretagne

analyser.

Det bør være et krav, at de recipientanalyser der udføres kan komme andre til gode. Hvordan data så indlæses og

gemmes er et projekt i sig selv, men der burde allerede være databaser der kan anvendes til dette.

aarhusvand

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

FAQ 43

Ingen bemærkninger.

aarhusvand

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

ReWater, 4. og 4.

rensetrin

PFAS.

En case

aarhusvand

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

En case: Rewater, udleder krav (forventede udkast 2024), nødvendig

teknologi, konsekvenser for C02 udledning i driftsfasen samt OPEX

(driftsudgifter).

—

Måleprogrammet har været nødvendigt for at kunne fastslå recipientens

tilstand (Aarhus Bugt og Giber A I Fiskbæk) og vurdere den nødvendige

teknologi (4. og 5. rensetrin).

4. rensetrin er nødvendigt for at sikre målopfyldelse i Aarhus Bugt.

5. rensetrin er nødvendigt i forhold til målopfyldelse i Giber

I Fiskbæk

da der her ikke kan udlægges blandingszoner.

—

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

ReWater

4. og 5. rensetrin

—

skitseret 2024.

Til Aarhus Bugt

AktM

kul

(Hg, PEAS.

BPA)

Aarhus Rewater

Ozon

Returpumpning til Giber

og Fiskbæk

Selektiv ionbytning

(Cu,Zn)

Anlæg til og med 3.

rensetrin

4. rensetrin

5. rensetrin

aarhusvand

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Ud lederkrav:

Parameter

Anrhus

Bugt

E’-

BOD(moebd)

Tt&-N

Aremug

Parameter

GiberA

Kontrol

type

‘1’

aspot

F,skbæk

Bemærkninger

Tranaport’

T,ascrt

T.stja

Bemærknln

ger

800(mod)

To!a-N

Nfs.N

3mg4

3rr.gfl

trg

T,porr’

2’-

OOG kØr

O25nr1

O23mr1

Tranapott

ntas

Tot-N

-4

Tor-P

Ti0

Transport’

V*dW

Sseeetnt

05—8)

85-85

kt.

2o*C

AWobt

V*dand.

4*’

sQ25mg4

transpoW

Tanipa,atuC)

pcs

2OC

A4g

mat

a7OOkØr

Transpcrr

Trs,,ic,rt

PFAo

pirinol.A

Z’r’t

kobber

V*did

Ti’

PFOS

Tipri

S.rt°FOAê

BbpIrenoM

O.1igf1

O.1pg4

Q.Ip1

nti.’

TrlapoWr

V*dand.

Vaa

Vide

Tro’rpss

Transpon’

Transport’

Trwraport’

Vadane

V*dende

V*dande

63-8S

Aboo

2ql

sZpg.l

O.75

wHaan)

Ar5en

4sp4(ma

4pgrl(marØ

007sp4

Transport

V*derde

Kndraiv

Q,O7iigr1

Forventerede

aarhusvand

JrKray

Aarhus

Bugt

Forventerede je!:kray y

og Fiskbæk

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Konsekvenser ved at indføre 4. og 5. rensetrin

IncL. PFAS

5,0008V

6.000

5.000

• Potymer

actlve

• Ballast

No PFAS removal

30,000BV

155,0008V

• Fecl3

60.000.000

70.000.000

Ind. PFAS

5,0008V

No PFAS removat

30,0008V

155,000BV

. Marntenance

• Manpower

•Fecl3

.Baflast

• Polynner adive (ind.

50.000.000

4.000

• inninerat,on PAC dodge

3.000

• Electricity

2.000

—

40.000.000

30.000.000

20.000.000

(-.)

Ooygen

10.000.000

•GAC fred,

1.000

03+GAC

I—

03.BACF

. GAC reactinated

03*GAC

Baseline with PFAS Baseline no PFAS

removal worse

remova(

case”

Baseline no PFAS

removal best

case

Baseline with Baseline no

Baseline no

PFAS

rernooal

PFAS removal PFAS ,emoval

best case”

“worse case

PAC sludge thinkening(

• inc,neration PAC

riudge

03*GAC

•CO2tao

• Electricily

BACF

•ttACfresh

• GAC react,vated

aarhusvand

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Konsekvenser (især PFAS) uddybet

•

Specielt kravene til PFAS er lave og ligger på grænsen af, hvad der teknologisk er muligt for nuværende. Rensningen for PFAS i 4.

rensetrin medfører en kraftig forøget og hyppigere udskiftning og regenerering af de aktive kul, sammenlignet med hvis der ikke var

krav til rensning af PFAS eller der ikke var PFAS

spildevandet. I nedenstående figur er der lavet sammenlignende beregninger

mellem de årlige C02- udledninger samt drifts- og vedligeholdelsesudgifter fra et 4. rensetrin, såfremt det skal fjerne PFAS eller ej.

Det fremgår således, at det at rense PFAS fra spildevandet øger den årlige C02-udledning fra regenerering af de aktive kul med ca.

5500 ton C02.

—

•

De årlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter til fjernelse af PFAS fra spildevandet beløber sig således til i størrelsesordenen 45 50

mio. kr. Eller godt 3 kr. pr. m3 på taksten. Det vil således være gavnligt, at den samlede tilledning af PFAS til spildevandet bliver

reduceret, Det vil løbende kunne reducere omkostningerne til fjernelse heraf på 4. rensetrin. Udfasning af PFAS er et lokalt

anliggende ft. kildeopsporing samt et landspolitisk og europæisk anliggende ft. at indføre lovgivning om udfasning heraf

•

På nuværende tidspunkt er 4. og 5. rensetrin baseret på et skitseprojekt. Det er for nuværende overslagsmæssigt kalkuleret til Ca. 850

mio. kr,

aarhusvand

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Udlederkrav og

kontrol.

En case

overvejelser

baseret på målinger

fra Egå Renseanlæg

aarhusvand

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Analysekvalitet

Opgørelse af målinger fra Egå Renseanlæg

Lægemiddel

[ng/I]

Amirsuiprid (1)

Carbamazepine (1)

Citaipram (1)

Clarithromycin

(1)

Diclofenac (1)

Metoprolol (1)

Venlafaxin (1)

Candesartan (2)

170

500

8.000

7.500

100

120

Detektionsgrænse

(DL)

[ng)1]

212

647

1.260

387

306

Målinger under

detektionsgrænsen

Akkrediteret

Ekspanderet

maleusikkerhed

[ng/I}

130

340

110

[ngII]

<DL

110

<DL

270

700

[ng/fJ

1%)

[%]

130

1.100

1.500

940

640

46%

49%

Note: Tabel er en opgørelse af de stoffer fra FU’s byspildevandsdirektiv, der er målt på Egå Renseanlæg i

2019/2020. Alle stoffer er målt 10 gange som flowproportionale døgnprøver under tørvejr.

aarhusvand

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Analysekvalitet

Generelle OBS punkter i forhold til analyser

Stor måleusikkerhed, (30

Krav til akkreditering

—

50 % ekspanderet måleusikkerhed)

Detektionsgrænsen kan være under/tæt på udleder kravværdi

Måleusikkerheden er større når den målte værdi er tæt på

detektionsgrænsen

Det er vigtigt, at udvælgelsen af nationale stoffer er med stor fokus

på akkreditering og detektionsgrænse i forhold til erfaringer for i

hvilke niveauer stoffer forventes at have i udløbet med en 80 %

fjernelse.

aarhusvand

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Prøvetagning og kravoverholdelse

aarhusvand

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Prøvetagning og kravoverholdelse

Generelle OBS punkter i forhold til prøvetagning

Det skal være tørvejrsprøver

Hvad gør man hvis der er regnvejr i prøveudtagningsperioden på 48

timer

Hvad gør man hvis der er regnvejr i en længere periode som i

efteråret 2023/vinter 2024

aarhusvand

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Prøvetagning og kravoverholdelse

Generelle OBS punkter i forhold til kravoverholdelse

Med krav om en 80 % fjernelse

kan udleder kravet være langt

under detektionsgrænsen hvis tilløbskoncentrationen er lav

Hvordan sikres at krav i udløbet kan eftervises

> Hvordan sikres mod ‘falsk negativ i forhold til kravoverholdelse pga.

stor måleusikkerhed og værdier tæt på detektionsgrænsen. Denne

kombination kan med stor sandsynlighed give målte værdier over

krawærdien, men den “sand& værdi er under krawærdien.

aarhusvand

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Dato: 29. november 2024

Til: Miljøstyrelsen vandforsyningmst.dk.

Danmarks

Naturfredninsforenlng

Høringssvar over udkast til ændring af vejledning om

indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og præcisering at FAQ 43

og 67 (vejledning til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer)

Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Friluftsrådet har nedenstående

bemærkninger til udkastet.

Ændring af Indsatsvejlednin gen afsnit 8.3.2.

Vi synes generelt, det er nogle fornuftige ændringer, der er

gjort

i vejledningen til indsatsbekendtgørelsen.

Vi er enige i præciseringen af, at tilladelsesmyndigheden i henhold til officialprincippet skal sikre sig de

nødvendige oplysninger, som skal ligge til grund for en afgørelse, hvilket ofte vil betyde, at ansøger skal

tilvejebringe de nødvendige oplysninger. Vi er også enige i, at hvis det ikke er muligt at tilvejebringe den

nødvendige viden om vandområdets tilstand, må myndigheden antage worst-case og tage udgangspunkt i,

at der er ikke-god kemisk tilstand for de relevante miljøfarlige stoffer.

Præcisering af og tydellggørelse af FAQ 43 i vejledning til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer

Vi mener helt overordnet, at FAQ43 strider mod bestemmelserne i EU’s Vandrammedirektiv, og det ændrer

den nye præcisering og tydeliggørelse ikke på. Det er derfor dybt beklageligt, at Miljøstyrelsen ikke har

benyttet lejligheden til at lave de fornødne ændringer til at sikre lovmedholdelighed i vejledningen.

FA043 har til formål at muliggøre udledninger til vandområder, som i forvejen er overbelastede med

miljøfarlige stoffer, hvilket desværre gælder for størstedelen af de danske kystnære farvande. Dette mener

Vi ikke er i overensstemmelse med Vandrammedirektivet eller Vandkvalitetskravdirektivet, hvis formål er at

sikre, at vandområderne opnår god kemisk og god økologisk tilstand.

Vores vurdering er, at udpegning af blandingszoner slet ikke er lovligt i vandområder, hvor der i forvejen er

for høje koncentrationer af de stoffer, der ønskes udledt. Enhver udledning af forurenende stoffer i

koncentrationer over miljøkvalitetskravene vil medføre en mertilledning, som bidrager til at hindre

målopfyldelse i vandområdet. Dette er vores fortolkning af Miljø- og Fødevareklagenavnets afgørelse af

den 23. februar 2023 (Horsensafgørelsen, 22/02461), som blandt andet inddrog Weser-dommen (sag C

461/13 Weser) i behandlingen af sagen. Ændringerne i FAQ43 ændrer ikke på dette, og vejledningen strider

fortsat mod EU lovgivningen.

FAQ43 bør derfor fjernes i sin helhed og erstattes af en vejledende tekst om, hvordan myndigheden kan

nedbringe udledninger af de pågældende stoffer tilsvarende andre steder i vandområdet for at kunne

lovliggøre en ny eller øget udledning.

Vi skal desuden pege på følgende centrale direktivstridige passager i FAQ43:

“Det er ikke afgørende for muligheden for at udpege en blandingszone for et givet forurenende stof i et

overfladevandområde, om miljøkvalitetskravet for det pågældende stof er overholdt eller ej i det eller de

berørte vandområder”.

“Det er i den sammenhæng Miljøstyrelsens vurdering, at overensstemmelse med kravet om, at en udledning

af et miljøfarligt forurenende stof ikke må påvirke opfyldelse af miljøkvalitetskravet for stoffet i

Danmarks Naturfredningsforening

•

Masnedøgade 20

•

2100 København ø

+45 39 174000

•

www.dn.dk

•

[email protected]

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Dato: 29. november 2024

Til: Miljøstyrelsen vandforsyningmstdk.

Danmarks

Naturfredningsforenlng

overfladevandet uden for den udpegede blandingszone, indebærer, at miljømyndigheden ved beregninger

skal kunne eftervise, at den påtænkt tilladte udledning kun vil indebære en koncentrationsstigning, der er

mindst muligt og udgør højst 5 % af værdien af stoffets generelle kvalitetskrav for vand i randen af den

maksimalt acceptable størrelse af en blandingszone.”

Der er efter vores opfattelse intet belæg for at indføre en sådan 5% overskridelse af kvalitetskrav i vand på

randen af en blandingszone.

Det samme gør sig gældende for den parallelle bestemmelse om en tilladt 1% overskridelse af kvalitetskrav

for sediment på blandingszoneranden.

“Der vil være overfladevande, hvor den iforvejen forekommende koncentration er væsentlig højere end

stoffets miljøkvalitetskrav, og hvor udledninger med koncentrationer over miljøkvalitetskravet, allerede

derfor ikke vil medføre en beregnet koncentrationsstigning i overflade vandet. I sådanne tilfælde skal

miljømyndigheden derfor ved godkendelsen/tilladelsen sikre, at udledningen isig selv ikke vil hindre

overholdelse af miljøkvalitetskravet for overfladevandet (uden for en eventuel blandingszone). Udlednin gen

må derfor i sig selv ikke medføre en overskridelse af miljøkvalitetskrav i blandingszonens rand. Til beregning

heraf skal der ikke inddrages den iforvejen forekommende koncentration.”

Der er efter vores opfattelse intet belæg for at individualisere den enkelte udledning og dermed se bort fra

den kumulerede tilstedeværelse af det pågældende stof. Det er indlysende miljømyndighedens pligt at

sikre vandområdets målopfyldelse og ikke tildele den enkelte udledning en sådan ret til at udlede det

pågældende stof uden hensyntagen til stoffets allerede kumulerede tilstedeværelse over gældende

kvalitetskrav.

Tilføjelse afforanstaltninger til reduktion af blandingszonen ifremtiden (FAQ 67)

Vi er enige i tilføjelsen om, at tilladelsesmyndigheden skal fastsætte vilkår om, at blandingszoner skal

minimeres og løbende reduceres over tid.

Det kunne passende tilføjes, at det ikke er muligt at udpege blandingszoner i vandområder, hvor

miljøkvalitetskrav for de pågældende stoffer allerede er overskredet.

Med venlig hilsen

Kaare Manniche Ebert, Fiskebiolog, Danmarks Sportsfiskerforbund

Rasmus Schou Christensen, Politisk konsulent, Friluftsrådet

Henning Mørk Jørgensen, Rådgiver vandmiljø, hav- og fiskeripolitik, Danmarks Naturfredningsforening

Susanne Svenné, Miljøpolitisk Rådgiver, Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening

•

Masnedøgade 20

•

2100 København ø

+4539 17 40 00

•

www.dndk

•

[email protected]

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Gentofte

København

Køge

Stevns

Kontakt: Ole Damsgaard. Telefon: 50515880

[email protected]

Danmarks

Naturfredninsforenin

Dato: 28. november 2024

Miljøstyrelsen

Vandforsyning

[email protected]

Høring: udkast til ændring af vejledning om indsatsprogrammer for vandområdedi

strikter og præcisering af FAQ 43 og 67 (vejledning til udledning af miljøfarlige

forurenende stoffer)

Miljøstyrelsen har sat udkast til ændring at Indsatsvejledningen og FAQ 43 og 67 i Vejledning

om krav til udledning at visse forurenende stoffer til overfladevand og havomrder med ofte

stillede spørgsmål og svar (71 FAQ’er) i høring.

Ministeriet har som grundlag for den nugældende vejledning henvist til et skaIdt “nabotjek”

om anvendelse af blandingszoner. Der kan herved henvises til skrivelse at 11. oktober 2023

fra Miljøministeriet til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og Miljøministeriets notat om mi

nisteriets fortolkning og håndtering at Miljø- og Fødevareklage-nævnets afgørelse at 23. febru

ar 2023 (sag 22/02461) og en PPT oversendt til Miljø- og Fødevareudvalget den 22. maj 2024

(se MOF alm. del Bilag 494).

—

En vurdering og stillingtagen til vejledningen og ændringen af vejledningen m fordre do

kumentation for indholdet af det “nabotjek”, som ministeriet således har henvist til som grund

lag for vejledningen. Dette perspektiveres at, at det tyske “Federal Ministry for the Environ

ment, Nature Conservation, Nuclear Safety and Consumer Protection” I en mail af 7. november

2024 til advokat Eskil Nielsen (vedhæftet) har meddelt: “No, we were flot involved in the

‘neighbouring country check’. The inquiry is not known to us.” og “In Germany, the designation

of mixing zones is flot used.” E-mailen er sendt c.c. til Miljøministeriet.

—

Ligeledes henvises til det svenske svar

mail af 27. august 2024 fra Swedish Agency for Mari

ne and Water Management (vedhæftet), hvoraf det fremgår “Unfortunately, we do not have

the opportunity to fill in the form. Sweden have not applied mixing zones and we have made

the analysis that Swedish permit practice with emission conditions makes mixing zones redun

dant.” E-mailen er ligeledes sendt c.c. til Miljøministeriet.

Da ministeriet har nægtet indsigt i dokumentationen, er der således efter vores opfattelse ikke

et fyldestgørende grundlag tor et høringssvar.

Allerede det således passerede rejser efter vores opfattelse en sådan tvivl om nabotjekket som

grundlag for vejledningen, at hele spørgsmlet om anvendelsen at blandingszoner bør revurde

res bl.a. p grundlag at fuldstændige og offentligt tilgængelige oplysninger om praksis om

blandingszoner i vores nabolande.

Det kan supplerende oplyses, at en Ombudsmandssag er under forberedelse om adgang til

(aktindsigt

dokumentationen.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

I Øvrigt henvises til høringssvar indsendt af Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde

med Danmarks Sportsfiskerforbund.

Med venlig hilsen

Jacob Munk, forperson for DN Gentofte

Ole Damsgaard, næstforperson DN København

Birgit Mindegaard, forperson for DN Køge

Michael Løvendal Kruse, forperson for DN Stevns og for DNs Havnetværk

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Til:

Cc:

Vandforsyning ([email protected])

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected]), Ditte Marie Reinholdt Jensen ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), [email protected] ([email protected])

Sissel Jönsson ([email protected])

Fra:

Titel: SV: Høring over udkast til ændring af vejledning om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og præcisering

af FAQ 43 og 67 (vejledning til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer)

Sendt: 29-11-2024 11:26

[EKSTERN E-MAILI Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Kære Miljøstyrelsen

Vi har gennemgået det fremsendte høringsmateriale og har følgende høringssvar:

• Vi anser ændringerne som en præcisering af hvordan lovgivningen skal tolkes og administreres og

ikke som ny praksis.

• Vi antager, at der med ændringerne fortsat ikke er hjemmel til at bede

ansøger/forsyningsselskaberne om at udtage miljøprøver af modtagerrecipienter medmindre der er

tale om WM-vurdering. Vi oplever ofte, at vores myndigheder beder om, at vi udtager

recipientprøver selvom der mangler hjemmel til det. Vi ser derfor et behov for yderligere

præcisering/vejledning om dette problem også.

• Der er brug for en præcisering af hvordan man forholder sig til de forurenende stoffer, hvor

detektionsgrænsen i vandprøver er højere end miljømålene (eks. PAH’er). Dette

gør det meget svært

at påvise, at der ikke er en risiko, når det ikke kan påvises om grænseværdierne for miljømål er

overholdt.

Med venlig hilsen

Sissel Jönsson

Miljøkonsulent

30320 Miljø

Direkte: +4534458276

E-mail: ssnhofoLdk

iii

millitti

HOFOR

HOFOR AIS

Vi skaber

bæredygtige

byer

ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon: 33 95 33 95

CVR-NR.: 1007 3022

www.hofordk

Oprindelig meddelelse

Fra: maibb@mstdk <maibb@msLdk>;

Modtaget: Mon Nov 04 2024 19:30:33 GMT+0100 (Centraleuropæisk normaltid)

Til: Steen Riber <[email protected]>; Ernst Eriksen <[email protected]>; Kelvin Thomasen

<[email protected]>; [email protected] <[email protected]>; [email protected] <[email protected]>; Claus Rind <infonccdk>;

[email protected] <[email protected]>; [email protected] <[email protected]>; dtii@dtudk <[email protected]>; [email protected]

<gus@geusdk>; Dansk Onitologisk Forening <[email protected]>; [email protected] <[email protected]>; [email protected]

<ens@ensdk>; [email protected] <[email protected]>; [email protected] <[email protected]>; vd@vddk

<vdivd.dk>; [email protected] <suni@sumdk>; [email protected] <[email protected]>; rktrkdk <[email protected]>;

info@byoghavn4k <[email protected]>; [email protected] <[email protected]>; [email protected]

<hvidovreähvidovre1k>; [email protected] <[email protected]>; [email protected]

<[email protected]>; info@nccdk <[email protected]>; cow[©cowi.com <cowi@cQwLcom>; niras(öniras.dk

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

(I..

NOTAT

KL’s høringssvar til udkast til ændring af vejledning

om indsatsprog rammer for vandom rådedistri kter og

præcisering af FAQ 43 og 67

KL sender hermed høringssvar på udkast til ændring af vejledning om

indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og præcisering af FAQ 43 og

67 (vejledning til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer).

KL har enkelte bemærkninger til ændringerne og beklager det sene svar.

KL ser en række centrale områder, hvor ændringen af vejledningen og FAQ

påvirker kommunernes ressourcer. Det gælder både den daglige

myndighedsbehandling og finansiering.

Dato. 4december2024

Sags ID: SAG-2024-04670

Dok.ID: 3519382

E-mail: JANI@kl dk

Direkte: 3370 3515

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

kl dk

Side 1 af 2

Manglende data og kommunernes ansvar

Kommunerne står ofte over for udfordringen med ukendte tilstande i

vandområderne, hvilket KL havde forstået skulle være løst gennem

Miljøstyrelsens arbejde med vandområdeplanerne.

Konsekvenser for kommunerne, når data mangler er:

• Kommunerne er nødt til at arbejde ud fra en “worst-case” antagelse,

hvilket skaber et misvisende billede af den faktiske miljøtilstand.

• Fremskaffelse af data til miljøkvalitetsvurderinger er tidskrævende,

komplekst og dyrt, hvilket fører til diskussioner mellem kommuner og

ansøgere om, hvem der skal levere hvilke data, samt omfanget og

kvaliteten heraf.

• Manglen på en gennemprøvet metode til håndtering af ukendte

tilstande skaber usikkerhed og tilbageholdenhed i

sagsbehandlingen.

KL påpegede i et tidligere høringssvar af 9. november 2023, at denne

manglende viden om den kemiske tilstand påfører kommuner og bygherrer

et stort ansvar samt betydelige udgifter til at frembringe det nødvendige data

og vidensgrundlag. KL understregede desuden, at kommunerne

jf.

vandrammedirektivet ikke kan meddele tilladelser uden først at kende

tilstanden i de berørte vandområder. Denne viden burde, ifølge KL, stilles til

rådighed fra statslig side for at undgå potentielt store økonomiske og

ressourcemæssige konsekvenser for kommunerne. NOVANA overvåger

vandmiljøets og naturens tilstand og burde levere det nødvendige data til

kommunernes myndighedsarbejde. KL mener, at staten ikke understøtter

kommunerne tilstrækkeligt, når Miljøstyrelsen (NOVANA) ikke lever op til

deres pligt til at overvåge vandområdernes tilstand, hvilket pålægger

kommunerne en opgave, de ikke har ansvar for.

Statens utilstrækkelige overvågning af vandmiljøet stiller kommunerne i en

umulig situation, hvor de ikke har det nødvendige data om den kemiske og

økologiske tilstand i vandområderne til at udarbejde udledningstilladelser.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

NOTAT

Det pålægger kommunerne en betydelig byrde ft. at fremfinde nødvendige

data. Det mener KL er et uacceptabelt skred af Miljøstyrelsen i deres

opgavevaretagelse med at monitere vandmiljøets tilstand.

Juridisk og administrativ usikkerhed

Der er ingen tvivl om, at udledningstilladelser er blevet mere komplekse at

udarbejde. Flere kommuner efterspørger en afklaring af følgende:

• Uklarhed om regler for 5 % koncentrationsstigninger og deres

anvendelse i områder, der allerede ikke opfylder miljøkvalitetskrav.

• Klagenævnsafgørelser som eksempelvis Hedensted-sagen, der

udfordrer tidligere praksis og rejser spørgsmål om hydrologiens rolle

i miljøvurderinger.

• Mangel på opsamling af viden om specifikke stoffers påvirkning,

hvilket kan skabe uigennemskuelighed i vurderingsgrundlaget.

Afsluttende bemærkninger

Den nuværende situation skaber en risiko for, at kommuner kan tvinges til at

afslå tilladelser baseret på worst-case vurderinger. En forbedret

overvågningsindsats fra Miljøstyrelsens side kombineret med klare

retningslinjer er afgørende for en effektiv håndtering af udledningstilladelser.

Med venlig hilsen

Mie Thomsen og Janne Sommer

Konsulenter

Dato: 4. december 2024

Sags ID SAG-2024-04670

Dok. ID: 3519382

E-mail:

Direkte

[email protected]

3370 3515

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

wjwkl.dk

Side 2 af 2

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Natur og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand

Miljøstyrelsen, Vandforsyning

vandforsyningmst.dk

28. november 2024

Side i af 2

Høringssvar til udkast til ændring af vejledning om indsatsprogrammer

for vandområdedistrikter og præcisering af FAQ 43 og 67

Aarhus Kommune sender hermed høringssvar til ny vejledning for indsats-

programmer.

Det er positivt at FAQ’erne opdateres, når der kommer ny viden, men Aar

hus Kommune efterspørger stadig de særskilte vejledninger til udledning at

regnvand (herunder definitionen af “almindeligt belastede separate regn

vandsudledningerjf. LBEK 1433 af 21.11 2017), frigivelse af miljøforure

nende stoffer ved klapning samt udledning af miljøforurenende stoffer fra

renseanlæg og overløb.

Aarhus Kommunes bemærkninger til vejledning om indsatsprogram

mer

Med vejledningen opstilles der kriterier (side 2) som ved minimum skal iagt

tages når kommuner skal lave en vurdering om hvorvidt en udledning fører

til en koncentrationsstigning at et givent miljøforurenende stof.

Ét

af kriteri

erne henviser til at beregninger skal udføres på baggrund af anerkendte vi

denskabelige beregningsmetoder. Aarhus Kommune anbefaler, at styrelsen

stiller metoder til rådighed, eller henviser til specifikke metoder der vurderes

korrekte at anvende. Det er uhensigtsmæssigt at myndighederne selv skal

vurdere hvilke(n) beregningsmetoder der er tilstrækkelig.

Et andet kriterie der er fremlagt ligeledes på side 2, er at eksisterende på

virkninger og eventuelle øvrige nye planlagte påvirkninger, som ikke fremgår

af seneste tilstandsvurdering, skal indgå i myndighedens vurdering. Det bør

præciseres, at det kun er de påvirkninger, som kommunerne i forvejen har

kendskab til, som skal medtages i vurderingerne.

I det nye afsnit om Vurdering af påvirkning af målsat overfladevandområde,

når området er i ukendt tilstand (side 5), præciseres det, at myndigheden

kan anmode om supplerende data for at kunne træffe en afgørelse. Det

fremgår desuden, at myndigheden skal vurdere, om et krav om supplerende

data er proportionalt. Styrelsen bør sættes guidelines ind ift. hvor mange

analyser der kan kræves ft. proportionalitet, herunder om det er rimeligt at

den der søger først, kommer til at betale for analyser, som fremtidige ansø

gere herefter får stillet gratis til rådighed gennem Vandområdeplanerne og

hvordan det stemmer overens med lighedsprincippet.

TEKNIK OG MILJØ

By og Natur

Aarhus Kommune

Natur og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Direkte telefon: 89 4040 13

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Styrelsen skriver endvidere, at der ud fra et forsigtighedsprincip kan tages

udgangspunkt i et worst-case scenarie, hvor recipienten antages at være i

ikke-god tilstand for alle relevante forurenende stoffer, hvis der ikke kan ind

hentes supplerende data fra ansøger. Aarhus Kommune er i tvivl om, hvor

dan dette gøres i praksis. Hvordan fastlægges et worst-case scenarie, når

tilstanden af recipienten er ukendt? Og hvordan vurderes det f.eks. om en

udledning medfører en målbar stigning af koncentrationen af et givet forure

nende stof, ud fra præmissen om ikke-god tilstand? Er styrelsen enige i, at

det er nødvendigt at kende den i forvejen forekommende (eller i forvejen

estimerede worst case) koncentration for at gennemføre denne vurdering?

Aarhus Kommune har ingen bemærkninger til præcisering af FAQ 43 og

FAQ 67.

28. november 2024

Side 2 af 2

Venlig hilsen

Mette Schrøder Hansen

Milj øsagsbehand ler

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

NIRS

Miljøstyrelsen

Att.: Miljøstyrelsen vandforsyning @mst.dk

28. november 2024

Høringssvar

til

udkast

til

ændring af vejledning om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter og præcisering af

FAQ 43

(vejledning

til

udledning af miljøfarlige forurenende stoffer)

Tak for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til ændringer af vejledning om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter (vejledning nr. 9210 af 18. april 2024) og præcisering af FAQ’er.

Vi håber, at vores høringssvar vil bidrage til de endelige vejledninger. Vi står meget gerne til rådighed for en

yderligere uddybning af vores høringssvar og indgår i det hele taget gerne i arbejdet med forståelse af lovgiv

ningen.

NIRAS byder ændringerne velkomne, da de er med til at præcisere flere forhold, der tidligere har givet anled

ning til tvivl i forbindelse med administration af udledningstilladelser mv.. Det er et kompliceret felt/emne, og

tydeliggørelse af forholdene og gældende regler er positivt, således regelsættet ikke bliver en stopklods for ud

viklingen og de miljøforbedrende tiltag som gøres hos virksomheder, forsyninger og øvrige bygherrer samt

myndigheder ifm. den grønne omstilling mv.

Tiltag til beskyttelse af vandmiljøet

Vandrammedirektivet bygger på beslutninger fra 1988 om at forbedre vandmiljøet, og trådte i kraft d. 23. okto

ber 20001.

Vandrammedirektivet: https://eur-Iexeuropa.eu/leçaI-content/DA/TXT/?uri=cELEX:O2000L0060-20141 120

Projekt ID: [Enter project ID]

Dokument ID: FYXADRZ4UFNA- 1433539202-42381

NIRAS A/S CVR-nr. 37295728

Sortemosevej 19

3450 Allerød

www.niras.dk

1/4

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

NIRS

Det fremgår af vandrammedirektivets præambel nr. 27, at drektivets “endelige mål er at opnå en eliminering at

prioriterede farlige stoffer og at bidrage til at opnå koncentrationer i havmiljøet, der er tæt på baggrundsværdi

erne for naturligt forekommende stoffer.”

Det fremgår af vandrammedirektivets artikel 4, pkt. a ii) at myndighederne skal udarbejde indsatsplaner, der

skal sikre god tilstand, senest 15 år efter direktivets ikrafttrædelse.

I dag har vi 2024, og der er fortsat meget store dele af det danske vandmiljø, hvor vi ikke kender tilstanden eller

der er påvirket i uacceptabel grad af forurening fra miljøfarlige forurenende stoffer, og der er tilsyneladende

meget få indsatser med henblik på at sikre god tilstand, for så vidt angår de prioriterede stoffer og de nationale

stoffer, udover den generelle regulering af stofferne (udfasning af kviksølv, PFOS, cadmium etc.). Der findes kun

få indsatser overfor punktkilder, herunder tilslutningstilladelser, og der er ikke noget samlet overblik over, hvilke

udledningskilder, der er årsag til ikke-god tilstand i de pågældende vandområder i ikke god tilstand.

For at sikre en god tilstand, ser vi et behov for bedre kendskab til recipienternes tilstand samt et samlet overblik

over indsatser for miljøfarlige forurenede stoffer, som rækker udover den generelle regulering. Dette vil også

være med til at lette sagsbehandlingen ifm. udstedelse af udledningstilladelser, som er en hindring for mange

projekters fremdrift i øjeblikket, inkl, de projekter der har miljøforbedrende tiltag.

Afsnit 8.3.2 miljøfarlige forurenende stoffer i vejledning nr. 9210

I vejledning nr. 9210 af 18. april 2024 fremgår det, et sted at: Eksisterende påvirkninger og eventuelle øvrige, nye

planlagte påvirkninger, som ikke fremgår af seneste tilstandsvurdering, skal indgå i vurderingen af en ny udled

ning, idet denne udledning hverken isoleret eller samlet set må føre til en stigning i koncentrationen.

Et andet sted i vejledningen fremgår det at: Er resultatet af en konkret vurdering, at der ved en udledning vil være

risiko for, at der sker en forringelse af berørte vandområders tilstand, kan forringelsen under ingen omstændighe

der tillades som ubetydelig. En udledning vil efter omstændighederne dog ikke i sig selv udgøre en forrin

gelse.

Dette er vanskeligt at se hvordan ovenstående skal forstås i sammenhæng, da det virker modsatrettet. Vi for

står indsatsbekendtgørelsens § 8 således, at en udledning hverken isoleret eller samlet set må føre til en stig

ning i koncentrationen.

Blandingszoner og FAQ 43

Det er en forbedring at bør ændres til skal, og det støtter vi op om.

Europakommissionen har udarbejdet vejledningsmateriale til udarbejdelse af blandingszoner: Tekniske ret

ningslinjer for udpegning af blandingszoner2 og et støttedokument: Technical Background Document on Identi

fication of Mixing Zones3. Begge dokumenter er nævnt i den nuværende FAQ nr. 66.

Tekniske retningslinjer for udpegning af blandingszoner i henhold til

art.

4, stk. 4, i direktiv 2008/105/EF.(K(2010) 9369 endelig)

https://circabc.eurojja.eu/sd/a/fe7c0991 -9432-4d6e-bed 1-1 a3be9fdf772/DA ACT C(201 O)9369doc).

httis://circabc.europa.eu/sd/a/78ce94bb-6f1 c-4379-87ac-88a i 8967c4c3/Technical%2OBackiround%2ODocument%2Oon%2Othe%2Olden-

tification%200f%2OMixing%2OZonesdoc

Dokument ID: FYXADRZ4UFNA- 1433539202-42381

2/4

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

NIRAS

Det fremgår af støttedokumentet, at såfremt der er overskridelser af miljøkvalitetskravet i et varidområde, så er

der ikke længere tale om et blandingszoneproblem. Det handler om at få nedbragt øvrige kilder, og det skal

ske i regi af vandområdeplanen. Citat fra støttedokumentets FAQ nr. 2:

What should Member States do if there is already an exceedence of the EQS in the receiving water body? This is a

consenting policy issue rather than a mixing zone question and while it is recognised as a real problem it should

be dealt with under the River Basin Management Planning process directly. In plain terms this means that in

circumstances where the upstream quality exceeds the EQS just upstream of the point of discharge a fun

damental review of alt permits above this point may be required.

Det fremgår af de nævnte tekniske retningslinjer fra Europakommissionen, at blandingszoner er områder i

umiddelbar nærhed af en udledning, hvori miljøkvalitetskravet kan overskrides.

Det tolker NIRAS, som at miljøkvalitetskravet som udgangspunkt skal overholdes uden for blandingszonen.

Det fremgår også, at (citat):

Direktiv 2008/105/EF gør det muligt for medlemsstaterne at tillade sådanne overskridelseszoner i

vandområderne, såfremt en række kriterier er opfyldt (se afsnit 2.3). Det er vigtigt at kende disse

kriterier, da det sætter den kompetente myndighed i stand til for det første at klarlægge, om dette

overskridelsesniveau er acceptabelt forud for udpegningen af en blandingszone, og derefter at fast

sætte det passende sted for overvågningspunkter.

(i den engelske version, side 9) “The Competent Authority must be satisfied that the relevant Wa

ter Framework Directive objectives for the water body set out in the River Basin Management Plan

will be met, when establishing the acceptability of the extent of a proposed mixing zone”)

Det er som nævnt indledningsvist en præmis, at der er god tilstand i vandområderne (eller at der arbejdes mål

rettet mod at opnå god tilstand), da det er hele formålet med vandrammedirektivet og de øvrige direktiver, der

skal sikre god tilstand i EUs vandområder.

Det er derfor vores opfattelse, at der ikke umiddelbart kan udlægges blandingszoner i et område, hvor der også

er overskridelser af MKK udenfor zonen.

Vores forståelse er, at myndighederne skal have en plan for, hvordan man opnår god tilstand i vandområdet.

Det betyder, at så længe, der ikke er en relevant og tilstrækkelig kildeopsporing, og efterfølgende plan for ned

bringelse af koncentrationen af det relevante stof, bør der ikke kunne meddeles tilladelse til udledning, der in

volverer udpegning af blandingszoner, og ingen udledning til vandområder, hvor miljøkvalitetskravet allerede

er overskredet.

Vi foreslår, at vejledningsmaterialet udbygges med vejledning om, at når der er ikke-god tilstand for et specifikt

stof, kan der ikke tillades merudledning af stoffet, uden der er foretaget en kildeopsporing og en konkret plan

for nedbringelse af de kilder er er årsag til den ikke gode tilstand således at sandsynlighed for opnåelse af god

tilstand er sikret. Det kan være med til at sikre, at nye udledninger som har miljøforbedrende tiltag ikke bliver

bremset, grundet tidligere forureningskilder.

Dokument I D: FYXADRZ4UFNA-1433539202-42381

3/4

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

NIRS

Repræsentative målepunkter

Præciseringen i udkast til vejledningen er et godt skridt på vejen. Overholdelse i et enkelt repræsentativt måle-

punkt virker dog fortsat forsimplet. Der bør sikres overholdelse i mere end et punkt, da kriterierne der er angi

vet for udvælgelse fortsat giver mulighed for, at punktet er placeret langt fra udledningen.

Repræsentative målepu nkter fremgår af Eu ropakommissionens tekniske retningslinjer, men nævnes specifikt

heri som målepunkter, der har til formål at sikre, at der ikke sker overskridelser uden for en evt. blandingszone,

og at der skal være overholdelse i ethvert repræsentativt målepunkt. Vejledningen bør angive at der bør sik

res overholdelse i mere end et repræsentativt målepunkt.

På vegne af NIRAS

Med venlig hilsen

Karen Søgaard Christiansen

Afdelingschef

+45 2345 3053

[email protected]

Dokument ID: FYXADRZ4UFNA-1433539202-42381

4/4

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Til:

Cc:

Maria Benavent ([email protected])

Dansk Forening for Brobygning og Bærende Konstruktioner (sgasbf.dk), Frederik Fisker ([email protected]),

[email protected] ([email protected]), Christian Henriksen ([email protected])

Claus H Dynesen ([email protected])

Fra:

Titel: SV: (Deadline 29/11-2024) VS: Høring over udkast til ændring af vejledning om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter og præcisering af FAQ 43 og 67 (vejledning til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer)

Sendt: 27-11-2024 16:40

[EKSTERN E-MAILJ Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Til Miljøstyrelsen,

Sund & Bælt har ingen bemærkninger til udkast om ændring af vejledning.

Venlig hilsen

Claus Dynesen

Projektdirektør

Bæredygtighed & Myndigheder

+45 33 41 63 04 (direkte)

+45 40 29 60 00 (mobil)

cdy@sbidk

Sund & Bælt Holding

AIS

Vester Søgade 10

•

1601 København V

+45 33 93 52 00

wwwsundobaeltdk

Fra: Maria Benavent <maibb@mstcik>

Sendt: 4. november 2024 19:30

Til: Ærø Kommune (kontaktpersoner <[email protected]>; Aabenraa Kommune (kontaktpersoner

<[email protected]>, Aalborg Kommune (kontaktpersoner <[email protected]>; Aarhus Kommune

(kontaktpersoner <[email protected]>; Albertslund Kommune (kontaktpersoner <athertlimd@a[berts[und.dk>;

Allerød Kommune (kontaktpersoner <[email protected]>; Assens Kommune (kontaktpersoner

<[email protected]>; Ballerup Kommune (kontaktpersoner <borgei@baIkdk>; Billund Kommune (kontaktpersoner

<[email protected]>; Bornholms Regionskommune (kontaktpersoner <p st@hrkdk>; Brøndby Kommune

(kontaktpersoner <[email protected]>; Brønderslev Kommune (kontaktpersoner <raadhus&99454545.dk>;

brgerseivice@gribskodk;

COWI (kontaktpersoner <[email protected]>; Dragør Kommune (kontaktpersoner

<dragoerdragoer.dk>; Esbjerg Kommune (kontaktpersoner <[email protected]>; Fanø Kommune

(kontaktpersoner <[email protected]>; Favrskov Kommune (kontaktpersoner <favrskot@fa,rskov.dk>; Faxe

Kommune (kontaktpersoner <[email protected]>; Fredensborg Kommune (kontaktpersoner

<[email protected]>, Fredericia Kommune (kontaktpersoner <[email protected]>, Frederiksberg

Kommune <raadhuset@frederiksbergjlk>; Frederikshavns Kommune (kontaktpersoner <[email protected]>;

epostfrederikssund.dk; Furesø Kommune (kontaktpersoner <[email protected]>; Faaborg-Midtfyn Kommune

(kontaktpersoner <[email protected]>; Gentofte Kommune (kontaktpersoner

<gentofte@gentoftedk>;

Gladsaxe

Kommune (kontaktpersoner <[email protected]>; Glostrup Kommune (kontaktpersoner

<gltrupkommune@gIostriipdk>; Greve Kommune (kontaktpersoner <[email protected]>; Guidborgsu nd

Kommune (kontaktpersoner <koinmijnen@gu[dbjrgsunidk>; Halsnæs Kommune (kontaktpersoner

<mai[@haisnaesdk>;

Hedensted Kommune (kontaktpersoner <maiIthedensteddk>; Helsingør Kommune

(kontaktpersoner <[email protected]>; Herlev Kommune (kontaktpersoner <heilev@her1vdk>; Herning Kommune

(kontaktpersoner <[email protected]>; Hillerød Kommune (kontaktpersoner <hil[ercidhj1IeicgLdk>; Hjørring

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

TÆNKE

TAN KEN

29.

november

2024

Tænketanken Havs høringssvar angående

MST Journalnummer

2024

85190

Høring over udkast

til

ændring afvejledning om

indsatsprogrammerfor vandområdedistrikter og præcisering

afFAQ 43 og 67 (vejledning

til

udledning afmiljofarlige

forurenende stoffer)

Tænketanken Hav finder det positivt at Miljøstyrelsen har identificeret

områder der kræver præcisering i henholdsvis vejledningen om

indsatsprogrammer og FAQ 43 og 67, men vil samtidig understrege

vigtigheden af, at enhver ændring understøtter den samlede indsats for at

beskytte og genoprette det danske marine havmiljø.

Danmarks havmiljø er i en kritisk tilstand, hvor kun 8 ud af

124

kyst- og

territorialvande opfylder kravene til god kemisk tilstand.

Vandrammedirektivets målsætninger kræver at alle vande findes i “god

kemisk tilstand” senest december

2027.

Det er derfor afgørende, at

vejledninger og praksis ikke kun overholder vandrammedirektivets krav om

at undgå

forringelser,

men også aktivt skaber rammerne for at den

kemiske tilstand i havmiljøet forbedres.

Tænketanken Hav

Læderstræde 20

1201 København K

Tel: +45 4498 8000

[email protected]

www.taenketanker,hav.dk

CVR: 42479446

—

Støttet af VELUX FONDEN

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Kommentar angående ændringer afindsatsvejledningen:

Tænketanken Hav ser generelt positivt på de foreslåede ændringer til

vejledningen, da de vurderes at styrke anvendelsen

forsigtighedsprincippet i vurderinger af vandområder med ukendt kemisk

tilstand. Dette er afgørende for at beskytte Danmarks marine miljø mod

yderligere forringelse.

Offlcialprincippet og

krav

til datagrundlaget

Tænketanken Hav ser positivt på, at de forslåede ændringer i vejledningen

lægger særlig vægt på officialprincippet sådan at myndighederne sikrer et

tilstrækkeligt og repræsentativt datagrundlag, før afgørelser træffes. Det er

afgørende, at vurderinger baseres på valide og opdaterede data for at

beskytte det marine miljø effektivt.

Dog bør dog overvejes om der skal stilles yderligere krav om, at

dataindsamlingen skal inkludere den nyeste teknologi og videnskabelige

metoder, eksempelvis avanceret overvågning og modellering af

forureningsspredning, for at sikre en mere præcis og helhedsorienteret

vurdering. Anvendelsen af data fra forskellige kilder, herunder ansøgerens

egne undersøgelser, kan rejse spørgsmål om objektivitet og kvalitet. Det er

vigtigt, at myndighederne har klare retningslinjer for vurdering og

verificering af data, og at der sikres uafhængige kontroller for at undgå

interessekonflikter.

Worst-case

antagelser som

udgangspunkt

for

ukendt tilstand

Tænketanken Hav ser meget positivt på brugen af worst-case antagelser i

tilfælde, hvor tilstrækkelig repræsentative data ikke kan fremskaffes. Dette

er i tråd med forsigtighedsprincippet og nødvendigt for at undgå utilsigtet

skade på vandområder. Samtidig opfordrer vi til, at myndighederne

systematisk arbejder for at udfylde datamangler, således at worst-case

scenarier ikke bliver normen, men snarere en undtagelse.

Tænketanken Hav foreslår, at det præciseres, hvordan worst-case

antagelser operationaliseres i praksis, og at der stilles krav om inddragelse

af uafhængige eksperter ved komplekse vurderinger.

TÆNKE

TANKEN

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Myndighederne bør sikre etablering af langsigtede

overvågningsprogrammer for vandområder med ukendt tilstand, således at

fremtidige vurderinger kan baseres på et substantielt og retvisende

datagrundlag.

Tænketanken Hav ser generelt positivt på de foreslåede ændringer til

bekendtgørelsen, da de styrker anvendelsen af forsigtighedsprincippet i

vurderinger af vandområder med ukendt kemisk tilstand. Samtidig er det

positivt, at der stilles krav om en systematisk inddragelse af relevante data

og videnskabeligt underbyggede vurderinger.

Kommentar angående præciseringer af FAQ 43 og

671

vejledningen til udledning af miljøfarlige stoffer:

Ændring fra “bør” til “skal”

Tænketanken Hav finder det positivt, at den

styrkede

ordlyd i FAQ 43

skal foretage...” fra det ellers forslåede “bør”. Desuden

vender tilbage til

er det her positivt at tydeliggøre, at denne beregning er ét ud af tre

vurderingstrin, der indgår i en samlet vurdering af udledningens påvirkning

på det samlede overfladevandområde.

“...

Repræsentative målepunkter

Tænketanken Hav anerkender vigtigheden af præciseringen i FAQ 43 om,

at repræsentative målepunkter skal afspejle vandområdet som helhed og

tage højde for faktorer som dybde, strømforhold og andre påvirkninger. Det

er essentielt, at målepunkter placeres, så de hverken er for tæt på

udledningspunktet, hvor lokale effekter dominerer, eller for langt væk, hvor

fortynding kan skjule reelle påvirkninger. Særligt i områder med kraftig

strøm bør der tages højde for spredning til flere vandområder, og der bør i

sådanne tilfælde etableres flere målepunkter for at sikre en

helhedsorienteret vurdering.

Vi anbefaler også, at målepunkternes placering evalueres regelmæssigt for

at tage højde for ændringer i hydrologi, punktudledninger samt udviklingen

i sammensætningen af lokale påvirkninger.

TÆNKE

TANKEN

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Tydeliggorelse

i forvejen forekommende koncentrationer

Tænketanken Hav Ser positivt på præciseringen om, at miljømyndigheden

skal inddrage i forvejen forekommende koncentrationer i beregninger af

udledningers påvirkning. Vi opfordrer dog til, at der samtidig lægges vægt

på kumulative effekter fra flere kilder og stoffer, da disse samlet kan have

en betydelig påvirkning, selv når individuelle udledninger opfylder

kvalitetskravene.

Foranstaltninger til reduktion afblandingszoner

Det er positivt, at der tilbydes yderligere eksemplificering og ordlyd i FAQ

67 hvad angår fremtidige reduktioner af blandingszoner. Tænketanken Hav

foreslår dog, at der tillægges et større fokus på en hyppigere opfølgning på

reduktioner, tidsfrister og målbare indikatorer for at sikre reel fremdrift og

reduktion af landets blandingszoner.

Dette skal særligt ses i sammenhæng med at opnå god kemisk tilstand i alle

landets marine vandområder, som i kraft af Vandrammedirektivets

målopfyldelse skal sikres i

2027.

Tænketanken Hav håber, at de anførte kommentarer bliver vel modtaget i

lyset af, at regeringsgrundlaget fra

2022

fastlægger, at Danmark skal leve

op til vandrammedirektivet og at Danmark fortsat er langt fra at have et

rent og sundt marint kystmiljø med en rig biodiversitet.

Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, er I meget velkommen til

at kontakte undertegnede.

Venlig hilsen

Philip Thomasen

Konsulent

Tænketanken Hav

3092 0011

[email protected]

TÆNKE

TAN KEN