MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 362
Offentligt

Oversigt over bilag

Bilag 1. Mødemateriale og referater fra styregruppen, s. 2-197

Bilag 2. Tidligere version af FAQ (gældende frem til 20. december 2021), s. 198-

221

Bilag 3. Notat om fortolkning og håndtering af Miljø- og Fødevareklagenævnets

afgørelse af 23. februar 2023 (sag 22/02461), s. 222-228

Bilag 4. Løsningsforslag til vejledning til udledning af miljøfarlige forurenende

stoffer til overfladevandområder, hvor der i forvejen er overskridelse af

miljøkvalitetskrav, s. 229-272

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

-- AKT 11294620 -- BILAG 1 -- [ Bilag 3.1 - Aktbilag, id nr 10488650: Materiale til styregruppemøde 23. marts vedr. A… --

Brevdato

Afsender

Modtagere

20-03-2020

Christina Ellegaard (Sagsbehandler, Virksomheder)

Nanna Rørbech (Sagsbehandler, Erhverv); Henrik Hagen Olesen (Kontorchef, Vandforsyning);

Jan Reisz (Kontorchef, Virksomheder); Susie Björch (Funktionsleder, Svovludledning fra

Skibe); Berit Borksted (Funktionsleder, Hav- og Vandmiljø); Jane Hansen (Kontorchef, Hav- og

Vandmiljø); Christian Bruhn Rieper (Vicedirektør, Direktionssekretariatet); Pia Andersen

([email protected]); Peter Hallenberg ([email protected]); Peter Østergård Have ([email protected]);

Lene Carpentier ([email protected]); Christian Vindahl Vind ([email protected])

Materiale til styregruppemøde 23. marts vedr. Arb. grp. for virksomheders direkte udledning af

MFS

10488650

Christina Ellegaard

Materiale til styregruppemøde 23. marts vedr. Arb. grp. for virksomheders direkte udledning af

MFS

Kommissorium for arbejdsgruppe om direkte udledning af MFS - 210220

Leverancer organisering og tidsplan - juridisk løsningsspor

Bilag 1 Leverancer og tidsplan - juridiske løsningsspor 160366

Styregruppemøde om direkte MFS-udledninger - beskrivelse af udfordringer-2

Notat til MFS styregruppemøde_teknologisporet_19_marts_2020

Oversigt fra grøn projektbank over teknologiudviklingsprojekter til særlige brancher

(MFS)_marts 2020-1

Akttitel

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

01. jul 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

-- AKT 10488650 -- BILAG 1 -- [ Materiale til styregruppemøde 23. marts vedr. Arb. grp. for virksomheders direkte ud… --

Christian Vindahl Vind ([email protected]), Pia Andersen ([email protected]), Peter Østergård Have ([email protected]),

Peter Hallenberg ([email protected]), Lene Carpentier ([email protected]), Christian Bruhn Rieper ([email protected]),

Jan Reisz ([email protected]), Jane Hansen ([email protected]), Henrik Hagen Olesen ([email protected]), Nanna Rørbech

([email protected]), Susie Björch ([email protected]), Berit Borksted ([email protected])

Christina Ellegaard ([email protected])

Cc:

Christina Ellegaard ([email protected])

Fra:

Titel:

Materiale til styregruppemøde 23. marts vedr. Arb. grp. for virksomheders direkte udledning af MFS

Sendt:

20-03-2020 16:02

Bilag:

Kommissorium for arbejdsgruppe om direkte udledning af MFS - 210220.docx; Leverancer organisering og

tidsplan - juridisk løsningsspor.docx; Bilag 1 Leverancer og tidsplan - juridiske løsningsspor 160366.docx;

Styregruppemøde om direkte MFS-udledninger - beskrivelse af udfordringer-2.docx; Notat til MFS

styregruppemøde_teknologisporet_19_marts_2020.docx; Oversigt fra grøn projektbank over

teknologiudviklingsprojekter til særlige brancher (MFS)_marts 2020-1.xlsx;

Til:

Kære styregruppe

Hermed dagsorden til styregruppemødet på mandag den 23. marts:

Kort introduktion til baggrunden for projektet og godkendelse af kommissorium (Christian Bruhn Rieper, 7

min)

Materiale: Kommissorium for arbejdsgruppe om direkte udledning af MFS – 210220.docx

Juridisk løsningsspor

Præsentation af status ift identificerede opgaver, organisering og tidsplan (Jan/Christina, 7 min)

Udfordringer (Lene, 7 min)

Materiale: Leverancer organisering og tidsplan – juridisk løsningsspor. docx, Bilag 1 Leverancer og tidsplan –

juridisk løsninsspor.docx og Styregruppemøde om direkte MFS-udledninger – beskrivelse af udfordringer-

2.docx

Teknologisk løsningsspor

Præsentation af opstart af innovations partnerskab, organisering og tidsplan (Nanna, 7 min)

Materiale: Notat til MFS styregruppemøde_teknologisporet_19_marts_2020.docx og Oversigt fra grøn

projektbank…xlsx

Mvh

Jan, Lene, Nanna og Christina

Venlig hilsen

Christina Ellegaard

Specialkonsulent | Virksomheder (Aarhus)

+45 72 54 43 98 | +45 22 46 84 70 | [email protected]

Miljø- og Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

www.mst.dk

Sådan håndterer Miljøstyrelsen Virksomheder dine personoplysninger

Sådan håndterer vi dine personoplysninger

Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af

undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i

forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

-- AKT 10488650 -- BILAG 2 -- [ Kommissorium for arbejdsgruppe om direkte udledning af MFS - 210220 ] --

NOTA T

V irksomheder

Ref. IB/JA REI/CHBRI

Den 21 . februar 2020

Sty regruppemedlem tilføjet

26. februar 2020

Mindre tekstændring v edr.

ikrafttrædelsesdato for bek.

20. marts 2020

Kommissorium for arbejde om miljøgodkendelse af

virksomheders direkte udledninger af miljøfarlige

forurenende stoffer

Problemstilling

Der har i en årrække v ist sig v anskeligheder ift. v irksomheders direkte spildevandsudledning af

miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) til v andområder, som har gjort, at der pga. et meget sv ært

lov grundlag ikke er truffet afgørelse om miljøgodkendelse.

Mål

A t opstille retningslinjer o g regler der understøtter ensartet regulering og muliggør meddelelse af

tilladelser til udledning af MFS i ov erensstemmelse med v andrammedirektivets bestemmelser .

Baggrund

MST modtager løbende ansøgninger fra v irksomheder om tilladelse til direkte udledning af spildevand

indeholdende MFS til v andområder, som i forv ejen indeholder for høje koncentrationer af MFS, f.eks.

kv iksølv. Derudover skal bilag 1 -virksomheder, som i dag har tilladelse til direkte udledning af

spildev and, have deres miljøgodkendelse og tilladelse til udledning revurderet regelmæssigt. Enten

som følge af ny e BA T-konklusioner, som skal v ære implementeret i v irksomheden inden 4 år fra

offentliggørelsen af de v edtagne BAT-konklusioner eller regelmæssigt hvert 1 0. år (første gang efter 8

år), som følge af krav ene i §§40-41 i godkendelsesbekendtgørelsen.

MST behandler således pt. 6 ansøgninger om miljøgodkendelse af direkte udledning af spildevand med

MFS i. For disse ansøgninger gælder, at de søger om at lede direkte ud til v andområder eller

tilstødende v andområder, hvor der enten er ikke-god kemisk tilstand (stoffer med EU fastsatte

miljøkv alitetskrav) eller ukendt økologisk tilstand (forurenede stoffer med nationale fastsatte

miljøkv alitetskrav).

Rev urderingen som følge af ny e BAT-konklusioner skulle have været meddelt og implementeret i 201 8

for et raffinaderi, 4 kemiske v irksomheder skal v ære implementeret i 2020, 6 kraftv ærker og 1

affaldsbehandlingsanlæg skal v ære implementeret i 2021.

Dertil kommer, at ov er 90 deponier skal v ære revurderet inden for de næste 2 år for at opfy lde 8/10

års krav et i godkendelsesbekendtgørelsen.

Efter den hidtidige fortolkning af gældende ret er det i flere sager y derst v anskeligt for MST at meddele

ny e udledningstilladelser, selvom virksomhederne anvender den bedst mulige teknologi på området,

f.eks. på grund af indhold af kv iksølv i spildevandet. Dette på trods af, at indførelse af den bedst mulige

teknologi på området i nogle tilfælde v il giv e en bedre energiudnyttelse og p å den måde v ære mere

miljø- og klimaeffektiv end de nuv ærende processer.

Mi l jøstyrelsen

•

Antvorskov Allé 139

•

4200 Sl agelse

Tl f . 7 2 54 40 00

• CV R

25798376

•

[email protected]

•

www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Departementet har analyseret de juridiske løsningsmodeller i notat af 1 0. september 2019 og der har

på den bagrund v æret afholdt statusmøde om sagen mellem DEP og MST den 30. oktober 2019, hv or

bl.a. departementschefen deltog. På mødet blev det bl.a. besluttet at søge både et juridisk og et

teknologisk løsningsspor mhp. at sikre det bedst mulige grundlag for MST’s behandling af de næv nte

ansøgninger fra v irksomhederne.

Løsning

Som opfølgning på mødet den 30. oktober 2019 mellem DEP og MST igangsættes derfor et tv ærgående

projektarbejde, der har til formål at forfølge de to ovenstående løsningsspor.

De to løsningsspor indeholder bl.a. følgende hovedopgaver:

1. Et juridisk løsningspor:

Der afklares behov og muligheder for at udarbejde en ny v ejledning eller bekendtgørelse og/eller

præcisere eksisterende v ejledninger eller bekendtgørelser, som kan fastlægge de juridiske rammer,

således at der opnås et brugbart administrationsgrundlag i konkrete godkendelsessager.

Mulige løsninger kan omfatte:

- Løsningsmuligheder beskrevet i DEP’s notat af 1 0. september 2019, herunder ændret

udpegning af blandingszoner, hensyntagen til naturlige baggrundskoncentrationer og

anv endelse af helhedsbetragtninger.

- A nvendelse af et afskæringskriterium i v andområdet for, hvornår en

merbelastning/koncentrationsforøgelse som følge af en udledning kan anses som v ærende

ubety delig fx i forhold til den samlede påvirkning/belastning med miljøfarlige forurenende

stoffer til v andområdet. Der kan f.eks. hentes inspiration i de afskæringskriterier, som DCE

har anbefalet i sin rapport om effekter af deposition.

- A nvendelse af et afskæringskriterium på v irksomheden for, hvornår en

udledningskoncentration er så lav , at udledningen kan betragtes som værende ren/uforurenet.

- Tidsbegrænsning eller faseopdeling af udledningstilladelser mhp. at godkende udledninger

midlertidigt, indtil bedre teknologi er implementeret.

- Lempelse af krav om ov erholdelse af miljøkv alitetskrav ifm revurdering af miljøgodkendelser

ev t. afhængig af udledningens størrelse ift øv rige belastninger.

- Ev t. andre løsningsspor, der måtte blive kortlagt undervejs .

Bekendtgørelsen skal ligeledes fastlægge de juridiske rammer for, at der i forbindelse med

rev urderinger kan lægges særlig v ægt på miljømæssige forbedringer, som er bedre end BAT, i forhold

til oprindelige godkendelser og overvejelser om, hvorvidt proportionalitetsbetragtninger kan inddrages

ifm. ov erholdelse og af ny e og skærpede krav, som er indført siden sidste godkendelse/revurdering .

2. Et teknologisk løsningsspor:

- Dialog med teknologivirksomheder om mulighederne for endnu bedre rensning af spildevand

for bl.a. kv iksølv.

- Undersøge mulighederne for MUDP-støtte til etablering af et innov ationspartnerskab mellem

teknologivirksomheder, v irksomheder med direkte udledning af MFS til v andmiljøet,

forskningsinstitutioner og relevante myndigheder.

- A nnoncering af tilskud til udv iklings-, test- og demonstrationsprojekter til MUDP, hv or

anv endelsen af ny teknologi kan indgå som et element i løsningen for v irksomheder, der er

udfordret.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Der v il v ære tale om et samarbejde mellem DEP og MST, hv or DEP v il v ære hovedansvarlig for

fremdrift på det juridiske løsningsspor, mens MST v il v ære ansvarlig for fremdrift på det teknologiske

løsningsspor. Opgav erne under begge løsningsspor vil blive løst af tv ærgående projektgrupper.

I forhold til det juridiske løsningsspor v il DEP med bistand fra MST v urdere muligheden for at ændre

bekendtgørelser eller v ejledninger på baggrund af et katalog, som MST udarbejder over områder, hv or

sty relsen v urderer, der er behov for yderligere regler eller præciseringer, der kan medvirke til, at der

v il kunne meddeles tilladelse til direkte udledning af spildevand med MFS. DEP er hov edansvarlig for

ændringer af bekendtgørelser (MST Erhv erv er ansvarlig for så v idt angår

godkendelsesbekendtgørelsen), og MST er hov edansvarlig for udarbejdelse af et egentligt

administrationsgrundlag/vejledning, som udførligt beskriver, hv orledes eventuelle beregninger og

v urderinger af en udledning kan foretages.

I forhold til det teknologisk spor ligger de beskrevne leverancer alene i MST, men DEP v il bliv e

løbende orienteret om fremdriften og v il blive inddraget, når det er relevant eller ønskes.

Organisering

Sty regruppe:

A rbejdet ledes af en sty regruppe, der mødes i februar, april og juni måned for at drøfte fremdrift og

lev erancer inden for de to løsningsspor.

Sty regruppen består fra DEPs side af afdelingschef Christian V ind (projektejer i DEP), kontorchef

Peter Østergård Hav e, kontorchef Peter Hallenberg og Lene Carpentier (projektleder DEP). Fra MSTs

side deltager v icedirektør Christian Bruhn Rieper (projektejer i MST), kontorchef Jan Reisz

(projektleder i MST), kontorchef Jane Hansen (V andmiljø & Friluftliv ), kontorchef X XX (Erhverv),

kontorchef Henrik Hagen Olesen (V andforsyning), Christina Ellegaard (projektleder MST

V irksomheder ift regulering) og Nanna Rørbech (projektleder MST Erhv erv ift teknologi).

Ud ov er styregruppens faste medlemmer kan relevante me darbejdere deltage efter behov.

Sty regruppemøderne kan afholdes v ia Sky pe.

Projektgrupper:

Der nedsættes ligeledes to projektgrupper, en for hv ert af sporene, bestående af medarbejdere fra både

DEP og MST. Projektgrupperne består af projektlederne fra hhv . DEP og MST samt relev ante

medarbejdere fra de to institutioner.

Projektgruppen mødes hver 1 4. dag mhp. at drøfte de faglige løsninger, sikre fremd rift og sikre

materiale til sty regruppemøderne. Projektmøderne kan holdes via Sky pe.

Tidsplan

A rbejdet med de to løsningsspor påbegyndes med et første styregruppemøde i februar måned og

forv entes afsluttet inden sommerferien. Der udarbejdes en detaljeret tidsplan til drøftelse på det første

sty regruppemøde. Ov erordnet set er det ambitionen:

A t der inden udgangen af 1 . kv artal er gennemført en tæt dialog med relevante

teknologivirksomheder og udarbejdet overbliksnotat v edr. de eksisterende teknologiske

muligheder for at rense for MFS.

A t der inden sommerferien er etableret et innovationspartnerskab under MUDP (bestyrelsen har

godkendt dette på møde d. 30 januar 2020).

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

A t ev t. bekendtgørelser/vejledninger udarbejdes eller opdateres inden sommerferien mhp.

ikrafttrædelse snarest muligt (fravigelse af de fælles ikrafttrædelsesdatoer 1. juli og 1 . januar

kræv er dispensation).

A t der giv es miljøgodkendelser til de første virksomheder p ba. ny t regel- eller

administrationsgrundlag inden udgangen af 2020, herunder evt. beslutning om MUDP tilskud til

udv ikling, test og demonstration af miljøteknologi der kan bidrage til en løsning.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

-- AKT 10488650 -- BILAG 3 -- [ Leverancer organisering og tidsplan - juridisk løsningsspor ] --

NOTAT

Virksomheder

Ref. CHELL/LECAR/JAREI

Den 20. marts 2020

Organisering samt tids- og aktivitetsplan for arbejde om

miljøgodkendelse af virksomheders direkte udledninger af

miljøfarlige forurenende stoffer

Baggrund og opgave

Der har i en årrække vist sig vanskeligheder ift. at træffe afgørelser om miljøgodkendelse af

virksomheders direkte udledning af spildevand indeholdende miljøfarlige forurenende stoffer (MFS).

Vanskelighederne med at træffe afgørelse er en følge af et svært lovgrundlag og begrænset

datamateriale.

Derfor er der igangsat et arbejde for at opstille retningslinjer og regler, der understøtter ensartet

regulering og muliggør meddelelse af godkendelse til udledning af MFS i overensstemmelse med

vandrammedirektivets bestemmelser. Arbejdet indeholder to spor, et juridisk spor og et teknologisk

spor.

Arbejdet er nærmere beskrevet i kommissorium vedtaget på styregruppemøde den

Dette dokument beskriver de leverancer, der indgår i det juridiske løsningsspor og den sammenhæng

opgaverne har til andre MFS projekter i ministeriet. Leverancerne fremgår af bilag 1.

Organisering og tidsplan

I bilag 1 og det beskrevet hvilken enhed, der har ansvaret for opstart og fremdrift på løsningen af de

enkelte leverancer. Der er ligeledes lagt en overordnet tidsplan for arbejdet.

For hver leverance er det i bilag 2 beskrevet hvilke personer fra de respektive enheder i DEP og MST,

der indgår i arbejdet. Tovholderne sørger for, at der bliver udarbejdet en detaljeret tidsplan, indkaldt

til møder, fulgt op og gjort status.

Tovholderne for hver af leverancerne danner tilsammen projektgruppen for det juridiske spor. Første

møde i projektgruppen afholdes i uge 17. Inden da har tovholderne afholdt det første møde i deres

respektive grupper.

Miljøstyrelsen

•

Antvorskov Allé 139

•

4200 Slagelse

Tlf. 72 54 40 00

• CVR

25798376

•

[email protected]

•

www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Bilag 1 Leverancer og tidsplan

Se særskilt dokument.

Bilag 2 Deltagere i arbejdet under de enkelte del-opgaver

Juridisk afklaring - leverance 1 (mulighed for merudledning), 2 (forståelse af begrebet forringelse), 3

(kviksølv) og 12 (blandingszoner)

Lene Carpentier (DEP), tovholder

Birgitte Skou Cordua (DEP)

Kristine Stubdrup (DEP Erhvervsregulering)

Berit Borksted (MST V&F)

Steen Pedersen (MST V&F)

Tina Selma Wedel Bjerregaard (MST Erhverv)

Anne Mette Granhøj Hansen (MST VFS)

Hans Sand Kristensen (MST Virk)

Louise Bjerregaard (MST Virk)

Jane Fløe (MST Virk)

Christina Ellegaard (MST Virk)

Juridisk afklaring - leverance 5 (revurderinger) og 8 (oplysninger fra virksomheder)

Tina Selma Wedel Bjerregaard (MST Erhverv), tovholder

Lene Carpentier (DEP)

Kristine Stubdrup (DEP Erhvervsregulering)

Berit Borksted (MST V&F)

Steen Pedersen (MST V&F)

Anne Mette Granhøj Hansen (MST VFS)

Hans Sand Kristensen (MST Virk)

Louise Bjerregaard (MST Virk)

Jane Fløe (MST Virk)

Christina Ellegaard (MST Virk)

Juridisk afklaring - leverance 4 (VKK sikrer beskyttelse af biota)

Lene Carpentier (DEP), tovholder

Berit Borksted (MST V&F)

Steen Pedersen (MST V&F)

Hans Sand Kristensen (MST Virk)

(Pernille Steenkær Munch (MST Kemikalier))

Vejledning og metode

–

leverance 9 (vurdering af forringelse)

Berit Borksted (MST V&F), tovholder

Steen Pedersen (MST V&F)

Lene Carpentier (DEP)

Louise Bjerregaard (MST Virk)

Henrik Møller Hestbech (MST Virk)

Vejledning og metode

–

leverance 10, 13 og 14 (ophæng i bek. 1625)

Anne Mette Granhøj Hansen (MST VFS), tovholder

Berit Borksted (MST V&F)

Steen Pedersen (MST V&F)

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

(Pernille Steenkær Munch (MST Kemikalier))

Birgitte Skou Cordua (DEP)

Louise Bjerregaard (MST Virk)

Henrik Møller Hestbech (MST Virk)

Vejledning og metode

–

leverance 11 (overholdelse BKK)

(Pernille Steenkær Munch (MST Kemikalier)), tovholder

Birgitte Skou Cordua (DEP)

Anne Mette Granhøj Hansen (MST VFS)

Berit Borksted (MST V&F)

Steen Pedersen (MST V&F)

Hans Sand Kristensen (MST Virk)

Louise Bjerregaard (MST Virk)

Vejledning/FAQ

–

leverance 15 (DHI fortyndingsmodel)

Christina Ellegaard (MST Virk), tovholder

Dorthe Holme (MST O&D)

Anne Mette Granhøj Hansen (MST VFS)

Hans Sand Kristensen (MST Virk)

Baggrundsdata

–

leverance 16, 17, 18, 19

Berit Borksted (MST V&F), tovholder

Steen Pedersen (MST V&F)

Anne Mette Granhøj Hansen (MST VFS)

Louise Bjerregaard (MST Virk)

Henrik Møller Hestbech (MST Virk)

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

-- AKT 10488650 -- BILAG 4 -- [ Bilag 1 Leverancer og tidsplan - juridiske løsningsspor 160366 ] --

Bilag 1 Leverancer og tidsplan

Nr.

Leverance

Juridisk afklaring

Mulighed for merudledning til et

overfladevandområde af MFS,

hvor miljøkvalitetskrav for vand,

biota eller sediment for det

pågældende stof er overskredet i

forvejen (se punkt 1) under

beskrivelse) og/eller den konkrete

tilstandsvurdering for

vandområdet i

vandområdeplanerne viser, at der

ikke er god tilstand for

pågældende stof (se punkt 2)

under beskrivelse).

DRØFTES PÅ STYREGRUPPEMØDE

Beskrivelse

Afklaring af:

1) om der er behov for ændring i BEK nr.

1433/2017, så det klart tydeliggøres, at

det er muligt at give tilladelse til en

merudledning i et sådant

overfladevandområde, se under

yderligere bemærkninger.

2) anvendelsen af § 8, stk. 3 i BEK nr.

449/2017 om indsatsplaner for

vandområdedistrikter, der giver

mulighed for udledning til et

overfladevandområde, hvor miljømålet

ikke er opfyldt, hvis udledningen ikke

medfører en forringelse af tilstanden, og

ikke hindrer opfyldelsen af det fastslagte

miljømål, se leverance 2.

Juridisk udlægning af, hvornår en

påvirkningen fra en merudledning er så

ubetydelig for vandområdets tilstand, at

det er foreneligt med

forringelsesbegrebet og opfyldelsen af

de fastlagte miljømål at tillade

udledning, herunder en uddybning af de

kriterier som skal lægges til grund for

vurderingen og som er beskrevet i

vejledning til indsatsbekendtgørelsen.

Vedrørende de nævnte kriterier, se

leverance 9.

Yderligere bemærkninger

Ved seneste bekendtgørelsesændring (BEK nr.

1433) blev sætningen om, at

miljøkvalitetskravene skal sikres overholdet ved

randen af en blandingszone, fjernet. Dette for

at sikre sig, at sætningen teoretisk set ikke

skulle hindre, at der kunne ske merudledning til

et overfladevandområder, hvor

miljøkvalitetskrav ikke er overholdt.

Ansvarlig

DEP

Undergruppe

DEP

MST V&F

MST Erhverv

MST Virk

MST VFS

Mar

April

Maj

2020

Juni Juli

Proces/status

Aug

Sep

Okt

MST Virk leverer

videnskatalog før mødet.

DEP udarbejder

vurdering og evt. udkast

til ændring, som sendes

til kommentering hos

MST (V&F,

Virksomheder og

Erhverv, VFS).

Produkt

BEK

Forståelse af begreberne

forringelse og ikke til hinder for

målopfyldelse i forhold til

merudledning af MFS.

Undersøgelse af mulighed for inddragelse af:

helhedsbetragtninger

planlagte indsatser (ikke en mulighed

efter 2027?)

risikovurdering

–

hvor meget bidrager

den ansøgte kilde med ift. den

samlede belastning

–

se leverance 19

detektionsgrænser

Evt. mulighed for vurderinger på flere niveauer

(væsentlighedsvurdering/konsekvensvurdering).

Tydelig reference til sammenhæng mellem

vandområdeplaner og hensyn til Natura 2000

områder.

DEP

MST V&F

MST Erhverv

MST Virk

MST VFS

MST Virk leverer

videnskatalog før mødet.

DEP udarbejder udkast

til vurdering, som sendes

mhp. evt. bemærkninger

til MST (V&F,

Virksomheder, Erhverv

og VFS).

Notat

Kviksølv

DRØFTES PÅ STYREGRUPPEMØDE

Fastsættelse af et administrativt

kriterium, der kan danne grundlag for

forvaltningsmæssige afgørelser for

udledninger af kviksølv fra virksomheder.

Fastsættelsen sker på baggrund af en faglig

indstilling og politisk beslutning som inddrager

betydningen for overholdelse af biotakravet for

kviksølv, (eventuelt fastsat inklusiv den

naturlige baggrundskoncentration af kviksølv i

biota).

Det skal vurderes, om andre medlemsstaters

tilgang kan anvendes.

For disse stoffer skal der udarbejdes en

vejledning til, hvordan det sikres, at en

udledning ikke vil medføre overskridelse af BKK

jf. spor 11.

DEP

MST V&F

MST Virk

MST VFS

Kemikalier i

nødv. omf.

Kriterie

VKK sikrer beskyttelse af biota

Overlapper med leverance i

overordnet MFS strategi

Markering i bek. 1625 for det enkelte

stof, så det fremgår, hvis overholdelse af

VKK ikke sikrer samme beskyttelse af

biota som BKK. Evt. en * og en tilhørende

fodnote.

DEP (BKG-

ændring) og

MST

(opdatering af

vejledning)

DEP

MST V&F

Kemikalier i

nødv. omf.

MST Kemikalier leverer

liste over de relevante

stoffer,

DEP udarbejder udkast

til ændring af bek. 1625,

som sendes til

kommentering hos MST.

BEK

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Revurderinger

Juridisk udlægning af, hvor meget der

kan kræves af virksomhederne i

forbindelse med en revurdering, når:

1. der er kommet skærpede MKK

2. ny viden om ikke målopfyldelse

for en række stoffer i det

modtagende vandområde

Fastlæggelse af de juridiske rammer for,

at der i forbindelse med revurderinger

kan lægges særlig vægt på miljømæssige

forbedringer, som er bedre end BAT, i

forhold til oprindelige godkendelser og

overvejelser om, hvorvidt

proportionalitetsbetragtninger kan

inddrages ifm. overholdelse og af nye og

skærpede krav, som er indført siden

sidste godkendelse/revurdering.

Det fremgår af godkendelsesbekendtgørelsens

§ 18

–

at der skal sættes skrappere krav end

BAT hvis områdets sårbarhed tilsiger det.

Det skal klarlægges, i hvor høj grad der skal

være en indsats over for den enkelte

virksomhed (indsatsplanlægning).

Indsatser over for virksomheder forudsætter

kildeopsporing og tilstandsvurderinger jf. spor

17, 18 og 19.

MST Erhverv

DEP

MST Virk

Udkast til kommentering

hos MST Virk

BEK ændring/Vejl.

Deponeringsanlæg

–

mindre

strenge miljømål

Skal koordineres med arb. Der

pågår i CØ&A (Metodik til

stedsspecifik risikovurdering ved

deponering af affald)

Opgaven bliver løftet under

vandplanarbejdet frem mod

offentliggørelse dec 2020.

DRØFTES PÅ STYREGRUPPEMØDE

Afklaring af om vandområder, der

modtager udsivende MFS fra

eksisterende deponeringsanlæg, kan

udlægges med mindre strenge miljømål

ligesom det forventes ved

jordforureninger

DEP

MST Virk

MST CØA

MST V&F (sikre

at de optages i

vandplanlægn.)

Deponeringsstrategi

Skal Danmark ændre strategi for

deponering? I dag har vi en

udvaskningsstrategi, som resulterer i

udvaskning af MFS til vandmiljøet

Opgaven bliver løftet under den

overordnede MFS strategi.

Oplysninger fra virksomheder ved

ansøgning om udledningstilladelse

Sammenfaldende med leverancer

i overordnet MFS strategi

DRØFTES PÅ STYREGRUPPEMØDE

Vejledning og metode

Kriterier for vurdering af om en

påvirkning medfører forringelse

Vejl. der beskriver hvilke kriterier, der

skal ligge til grund for vurderingen af om

en påvirkning forringer tilstanden i et

vandområde jf. leverance 2.

Juridisk afklaring af i hvilket omfang vi

skal/kan kræve, at virksomhederne

leverer vurderinger af, om den ansøgte

udledning vil medføre forringelse af

vandområdet / overskridelse af MKK?

På deponier med membran opsamles

perkolatet, og sendes til offentlige renseanlæg.

Deponierne bliver utætte med tiden og der vil

ske udsivning til vandmiljøet især hvis de

etableres kystnært. Havsedimentdepoter

anlægges uden membran.

DEP

MST Erhverv

MST Virk

MST CØ&A

Herunder fx EU-dom 461/17

MST Erhverv

DEP

MST Virk

BEK

Eksisterende vejledning til

indsatsbekendtgørelsen § 8 stk.3 skal

konkretiseres ift. hvornår en påvirkning kan

siges at være uvæsentlig og hvilke emner, der

skal inddrages.

Evt. vurderinger i flere trin

(screening/væsentlighedsvurdering)

MST V&F

DEP

MST V&F

MST Virk

Vejledningen udarbejdes

efter og på baggrund af

departementets

juridiske afklaringer

under punkt 1-3.

Vejl.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

10.

Vejledning til vurdering af

overholdelse af SKK

Vejledningsmateriale der så vidt muligt

beskriver, hvilken metode, der skal

anvendes til vurdering af overholdelse af

SKK.

Vejledningsmateriale der beskriver den

overordnede tilgang, herunder hvilke

forhold, overvejelser mv. der kan bringes

i anvendelse i de konkrete sager.

Vejledningen skal være operationel og bygge på

eksisterende data. Der findes flere eksempler

på metoder, der kan tages udgangspunkt i.

MST VFS

MST V&F

MST Virk

MST VFS

MST Kemikalier

Som input til mødet

beskriver MST Virk den

metode, der er anvendt i

et par sager.

Vejl.

11.

Vejledning til vurdering af

overholdelse af BKK, når VKK ikke

giver samme beskyttelse som BKK.

Vejledningsmateriale der så vidt muligt

beskriver, hvilken metode, der skal

anvendes til vurdering af overholdelse af

BKK.

Vejledningsmateriale der beskriver den

overordnede tilgang, herunder hvilke

forhold, overvejelser mv. der kan bringes

i anvendelse i de konkrete sager.

Vejledningen skal være operationel og bygge på

eksisterende data.

MST

Kemikalier

MST Kemikalier

MST Virk

MST VFS

MST V&F

MST Kemikalier

inddrager undergruppe i

nødv. omfang.

Undergruppe høres.

Vejl.

12.

Blandingszoner

Skal koordineres med arb. Der

pågår i CØ&A (Metodik til

stedsspecifik risikovurdering ved

deponering af affald)

En revideret vejledning til fortolkning af

hvor store blandingszonerne må være i

de forskellige typer vandområder.

Med udgangspunkt i EU’s guidance document.

DEP

MST V&F

MST Virk

MST VFS

Vejl./FAQ

13.

Generel opdatering af FAQ på

MST’s hjemmeside.

FAQen trænger til en generel

gennemgang og opdatering.

Der tages udgangspunkt i notat af xxx

udarbejdet af MST Vandf.

Nye emner i FAQen markeres.

MST VFS

MST V&F

MST Virk

DEP

MST VFS

MST V&F

MST VFS

MST Virk

MST O&D

MST VFS

MST Virk

FAQ

14.

Metode til beregning af

påvirkningen fra deposition af

luftbårne MFS på vandområder

Vejledning til beregning af

koncentrationsforøgelse i et

vandområde som følge af deposition af

luftbårne MFS.

MST værktøj til at lave en konservativ

beregning af fortyndingen af spildevand i

et vandområde. Er kun for udledning

langs de danske kyster og omfatter

derfor ikke fjorde og vandløb og søer.

15.

Sikre opretholdelse og udbygning

af DHI’s fortyndingsmodel

DCE er kommet med et bud i ”Manual for

vurdering af effekter af deposition af

forurenende stoffer fra virksomheder på Natura

2000-områder”.

Manualen er fra 2017, men

aldrig udgivet.

Modellen kan ikke anvendes på nye

udledningspunkter.

På møde i august 19 blev det aftalt at O&D står

for at undersøge muligheder for flytning af

model fra DHI-regi til MST regi og evt. drift af

model. Status er ukendt. Hvis der skal ske

udbygning, skal der findes penge til det.

MST VFS

Vejl.

MST O&D

Fortyndingsmodel

Baggrundsdata

16.

Naturlige

baggrundskoncentrationer

Sammenfaldende med leverancer

i overordnet MFS strategi

17.

Tilstandsvurderinger

Til vurdering af målopfyldelse.

MST V&F vil så vidt muligt levere en opdateret

tilstandsvurdering for et givent område, efter

anmodning fra MST Virk ifm. en ansøgning om

ny udledningstilladelse.

Det oplyses, om naturlige

baggrundskoncentrationer er inddraget ved

vurdering af biota og sediment.

MST V&F

MST Virk

Allerede i gangsat

Oplysninger

Til bestemmelse af MKK for de stoffer,

hvor MKK er + den naturlige

baggrundskonc.

MST V&F

MST Virk

Data

Overlapper med leverancer i

overordnet MFS strategi

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

18.

I forvejen forekommende

koncentrationer

Til vurdering af om en ansøgt udledning

vil resultere i overskridelse af MMK.

MST V&F

DEP

MST VFS

MST Overvågn.

MST V&F

MST VFS

MST Virk

Afhænger af afklaring under spor 8. Opgaven

beskrives endeligt på et senere tidspunkt.

Data

19.

Belastningsopgørelser og

indsatsplaner

Belastningsopgørelse er

sammenfaldende med leverancer i

overordnet MFS strategi

Belastningsopgørelser for de enkelte

vandområder (kildeopsporing)

Belastningsopgørelser for at kunne vurdere den

ansøgte udlednings relative betydning, og

hvorvidt belastningen er for nedadgående.

MST V&F

Data/BEK

20.

Evaluering

Er ovenstående data, metoder og

regelændringer tilstrækkelige til at:

der kan træffes afgørelse om

hvorvidt der kan gives

tilladelse til direkte

udledninger

der kan foretages

revurderinger af tilladelser til

både direkte udledninger og

udsivning fra

deponeringsanlæg

MST

Virksomheder

Notat

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

-- AKT 10488650 -- BILAG 5 -- [ Styregruppemøde om direkte MFS-udledninger - beskrivelse af udfordringer-2 ] --

NOTAT

Udfordringer i arbejde om miljøgodkendelse af virksomheders direkte

udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer

Særligt fire udfordringer og forslag til løsninger foreslås drøftet på styregruppemødet:

Regulering i bekendtgørelser vs. vejledning (spor 1, 2 og 9)

Vandrammedirektivet er direktivnært implementeret, bl.a. for at give størst muligt råderum.

Der vil være en stor risiko for kritik af den danske implementering EU-reglerne ved en

selvstændig fortolkning af forringelsesbegrebet i bekendtgørelser. Det vurderes mere

hensigtsmæssigt at beskrive kriterierne for vurderingen af, om en påvirkning forringer

tilstanden i et vandområde, i en vejledning. Dette vil også give en hurtigere afklaring.

Derudover skal formuleringer i gældende bekendtgørelser om godkendelse af udledninger

gennemgås med henblik på evt. opdatering. Der gøres opmærksom på, at jo mindre tydeligt

det står i bekendtgørelsen, jo større risiko er der for, at f.eks. klagenævn vil anlægge en anden

fortolkning af regelsættet.

2. Fastsættelse af et administrativt kriterium for kviksølv (spor 3)

Miljøstyrelsen vurderer, at styrelsen ikke kan tillade udledning af kviksølv, medmindre der

fastsættes et administrativt kriterium (udlederkrav) for kviksølv, der kan danne grundlag for

forvaltningsmæssige afgørelser om udledning af kviksølv fra virksomheder. Med udlederkrav

forstås den maksimale koncentration og/eller mængde i udledningen. Iflg. EU databladet for

kviksølv vil et vandkvalitetskrav for kviksølv skulle fastsættes til 22 pg/l for at sikre samme

beskyttelse af biota som det fastsatte biota kvalitetskrav. 22 pg/l er under detektionsgrænsen

og under baggrundskoncentrationen i langt de fleste af vores vandområder. Departementet

har spurgt EU-kolleger om deres tilgang. Nederlandene har fastsat et sådant udlederkrav for

kviksølv. Det vil være vanskeligt at få en faglig blåstempling af en højere grænse end 22 pg/l.

Der foreslås en politisk beslutning på baggrund af et fagligt forslag til kriterium med

beskrivelse af risici.

3. Virksomheders oplysningspligt (spor 8)

Det foreslås, at arbejdsgruppen ser på muligheden for at bede virksomheder om at levere

vurderinger af, om en ansøgt udledning vil medføre forringelse af vandområdet/overskridelse

af MKK. I forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse er der i de gældende regler

umiddelbart kun hjemmel til at bede virksomheden oplyse om spildevandets indholdsstoffer,

koncentrationer og mængder. Øvrige oplysninger, som fortyndingsberegninger og konkrete

vurderinger i forhold til vandområdet, er der ikke umiddelbart klar hjemmel til at bede

virksomheden give og kan være problematisk ift prøvetagning på tredje mands grund og store

krav til prøvetagning. Hvis hjemmel gives, vil der være behov for udførlige anvisninger for

hvilke oplysninger virksomhederne skal levere og uanset om det er virksomheder eller

myndigheder, der skal foretage vurderingerne, er der behov for et administrationsgrundlag,

vejledninger, anbefalinger af metoder, belastningsopgørelser mm.

4. Deponier

–

fastlæggelse af mindre strenge miljømål

Det foreslås, at muligheden for at anvende undtagelsesbestemmelsen om mindre strenge

miljømål for deponeringsanlæg bliver afklaret ifm. udarbejdelsen af vandområdeplanerne

2021-2027.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

-- AKT 10488650 -- BILAG 6 -- [ Notat til MFS styregruppemøde_teknologisporet_19_marts_2020 ] --

Internt notat/Nanna Rørbech, Erhverv

–

sekretariatet for MUDP, 19. marts 2020

MFS

–

teknologisporet i MST

Opstart af MUDP-Innovationspartnerskab

Indledning

En række danske produktions- og forsyningsvirksomheder har udfordringer med at få eller få fornyet

miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven, fordi de støder på Vandrammedirektivets regler for

udledning af miljøfarlige stoffer (MFS).

DEP og MST har nedsat en tværgående arbejdsgruppe 2020 og udarbejdet et kommissorium for arbejde om

miljøgodkendelse af virksomheders direkte udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer. Målet for

arbejdet er at opstille retningslinjer og regler, der understøtter ensartet regulering og muliggør meddelelse

af tilladelser til udledning af MFS i overensstemmelse med vandrammedirektivets bestemmelser.

Der er to spor; et juridisk og et teknologisk spor (fra kommissorium).

I forhold til det teknologisk spor ligger leverancer alene i MST, men DEP vil blive løbende orienteret om

fremdriften og vil blive inddraget, når det er relevant eller ønskes.

Det teknologiske spor omfatter:

Dialog med teknologivirksomheder om mulighederne for endnu bedre rensning af spildevand med

bl.a. kviksølv

Undersøge mulighederne for MUDP-støtte til etablering af et

innovationspartnerskab

mellem

teknologivirksomheder, virksomheder med direkte udledning af MFS til vandmiljøet,

forskningsinstitutioner og relevante myndigheder

(MUDP’s bestyrelse har bevilget penge til

partnerskab)

Annoncering af tilskud til udviklings-, test- og demonstrationsprojekter til MUDP, hvor anvendelsen

af ny teknologi kan indgå som et element i løsningen for virksomheder, der er udfordret

(ansøgninger med fokus på MFS er omfattet af MUDP ansøgningsrunde af 3. februar 2020)

Opstart af Innovationspartnerskab for bekæmpelse af forurening med miljøfarlige stoffer (MFS)

MUDP sekretariatets

Nanna Rørbech

kontakter indledningsvist virksomhedernes brancheorganisationer, og

hører om de er interesseret i at være med at "styre" partnerskabet. Dernæst holder vi et egentligt

”sættemøde” med de interesserede brancheorganisationer, hvor de endelige rammer for gennemførelsen

af partnerskabet lægges fast i fællesskab.

Det bør være denne fælles gruppe bestående af Miljøstyrelsen og brancheorganisationerne Dansk Industri,

Dansk Miljøteknologi [samt evt. Dansk Energi og Departementet], der står som indbyder til et opstartsmøde

i det nye partnerskab.

MST fungerer som sekretariat for partnerskabet. Vi sikre på denne måde, at det vi køre med, har opbakning

hos de relevante interessentgrupper. Det vil helt sikkert betyde, at der er flere virksomheder der er

interesseret i at deltage aktivt i partnerskabet. Deltagere i det kommende partnerskab er:



udviklere af miljøteknologiske løsninger

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren



produktions- og energiforsyningsvirksomheder og brancheorganisationer



universiteter og vidensinstitutioner,

med interesse for teknologiudvikling af løsninger på forurening med MFS i spildevand (fx fra kraftvarme

produktion, kemisk produktion, rensning af røggasser, rensning af spildevand fra depoter med slam, aske,

forurenet jord).

De teknologiske løsningerne skal søge at relatere sig til hele MFS-kredsløbet mhp. at forebygge

uhensigtsmæssig overgange fra MFS i råvarer eller dannet under processer over luftrensning til generering

af større mængder af forurenet spildevand, der skal udledes til recipient eller via slam til udbringning på

jord eller depot.

Afklaring af teknologisk stade hos virksomheder

MST Virk har indledningsvist oplyst, at der for p.t. godt 20 virksomheder er - og vil kunne komme -

udfordringer i forhold til at nedbringe udledning af miljøfarlige stoffer direkte til recipient.

Med henblik på en senere

”Match

Making” mellem relevante aktører, er det indledningsvist nødvendigt at

samle oplysninger om virksomheders konkrete udfordring med MFS:



Hvor er hovedkilder af MFS?



Kortlægning af massestømme og kilder inden sammenblanding



er der tale om kontinuerte eller batchvise processer?



hvilke kemiske parametre, hvilke mænger pr. år, hvilke koncentrationer, hvor store

væskestrømme?

A) Hvilke renseforanstaltninger (for MFS) er der etableret og hvad kan de renser ned til?

B) Hvilke renseforanstaltninger er allerede udviklet og ville kunne etableres og nedbringe MFS (BAT)?

C) Hvor er der behov for bedre & billigere teknologisk løsninger til rensning for MFS (bedre end BAT)?



Fokus for partnerskabet ligger, hvor der er behov for at udvikle teknologiske løsninger, som man ikke har i

dag, til virksomheders nedbringelse af forurening.

Data

Indledende dataindsamling står MST Virk for;

Carsten Reiter,

MST Virk. Slagelse er behjælpelig.

Med hensyn til at kortlægge B) og C) afklarer MUDPs

Jakob Lindquist

(student), hvilke projekter som MUDP

har støttet og hvor der foreligger del- eller endelige resultater.

Desuden foreslås MUDP indhyret en faglig konsulent; MUDP udsender tilbudsmateriale (april)

–

kontrakt

udarbejdes og indgås. [Koordineres evt. med gruppe/

Lone Kielberg,

som arbejder med

samfundsøkonomiske konsekvenser af lovgivning]

Der kan også være udfordringer med MFS for virksomheder med kommuner som myndighed eller for

virksomheder med udledning via kommunalt renseanlæg; dette behandles ikke yderlige på nuværende

tidspunkt, men det kan være relevant at inddrage repræsentanter fra denne gruppe i partnerskabet.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Indbydelse til informationsmøde om dannelse af partnerskab om MFS (maj/juni måned)

Når ovennævnte dialog,

”sættemøde” med brancheforeninger

samt kortlægning af teknologisk stade hos

virksomheder, er foretaget kan invitation til dannelse af partnerskab sendes ud.

I partnerskabet kan der være oplæg fx om:



Teknologi, teknologiudvikling og eksport

cases der belyser råvarers, proces- og driftsforholds indflydelse på emission af MFS

naturens tilstand og behov for nedbringelse af MFS

mulighed for støtte til teknologiudvikling

MUDP forestiller sig et indledende møde samt møder i partnerskabet 3 gange om året i størrelsesorden 6 -

7 møder. Nanna Rørbech står for partnerskabet evt. med indhyret facilitator.

Økonomi

MUDP bestyrelsen har bevilget 500.000 kr. til et partnerskab om. Pengene kan bruges til:



Facilitering af partnerskab

Udarbejdelse af notat fx om tilgængelige teknologier for rensning af MFS inden for

virksomhedsaktiviteter

Tidsplan

2020 udgangen af 1Q: afklarende notat om tilgængelige teknologier

2020 Udgangen af 2. Q: igangsætning af partnerskab

2021 afsluttende notat og konklusion på partnerskabets arbejde.

./. Vedlagt oversigt over projekter støttet af MUDP eller andre fonde

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

-- AKT 10488650 -- BILAG 7 -- [ Oversigt fra grøn projektbank over teknologiudviklingsprojekter til særlige brancher (MF… --

Virksomheder

LiqTech International; DTU Department of Energy Conversion and Storage; DuPont Nutrition & Bioscience

HALDOR TOPSØE A/S; Aarhus Universitet; UNISENSE A/S

Teknologisk Institut; KSM STOKER A/S

HALDOR TOPSØE A/S; BURMEISTER & WAIN SCANDINAVIAN CONTRACTOR A/S

LYNETTEFÆLLESSKABET I/S; Region Hovedstaden; Lunds Universitet; DHI; GRUNDFOS A/S; HVIDOVRE KOMMUNE; HERLEV KOMMU

Danmarks Tekniske Universitet; I/S REFA; JURAG SEPARATION ApS

KRÜGER A/S

Teknologisk Institut

Teknologisk Institut; AIR LIQUIDE DANMARK A/S; HERNING VAND HOLDING A/S; Region Midtjylland; Danmarks Tekniske Universite

Teknologisk Institut; FAUST ApS

CATCON A/S; Energi Vegger A M B A; HALDOR TOPSØE A/S

DALL ENERGY ApS

Teknologisk Institut; BIO-AQUA A/S

ALFA LAVAL NAKSKOV A/S; AL-2 TEKNIK A/S; SAMSØ SPILDEVAND A/S; MINOR CHANGE GROUP ApS; Teknologisk Institut

Teknologisk Institut; ENVIDAN A/S; Danmarks Tekniske Universitet; AARHUS VAND A/S; DANSAND A/S

LiqTech International

Fortum Waste Solutions A/S

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland; Region Hovedstaden; ORBICON A/S; GEO; HANS

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland; Aalborg Universitet;Aarhus Universitet; Applied Biomimetic ApS

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Adresse

Industriparken 22C, 2750 Ballerup

RE KOMMUNE; HERLEV KOMMUNE; KØBENHAVNS KOMMUNE

d; Danmarks Tekniske Universitet; AARHUS VAND A/S; KRÜGER A/S

pS; Teknologisk Institut

versitet; Applied Biomimetic ApS; SILHORKO-EUROWATER A/S; TREFOR VAND A/S; DIN FORSYNING A/S

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Titel

Energieffektiv Membranfiltrering - Produktion og anvendelse

Nitrifikationshæmmende gødningsprodukt fra svovlrensning af biogas

EcoDesign + Boiler

Avancerede katalytiske posefiltre til kombineret rensning for NOx og partikler i biomasseanlæg

Hospitalspildevand - bedst tilgængelige teknik og udvikling af forrensningsmetoder

Elektrodialytisk opgradering af røggasrensningsaffald fra farligt affald til sekundær ressource

MILjøeffektiv TEKnologi til videregående rensning af spildevand

Biobrændselskedel med ydelsestilpassende brænder

Miljøeffektiv rensning af højpotente lægemiddelstoffer i hospitalsspildevand

Primær reduktion af emissioner fra 400kW portionsfyret halmkedel

Reduktion af NOx, formaldehyd og lugtgener fra biogasfyrede gasmotorer

Fjernelse af tungmetaller fra røggaskondensat med keramiske membraner

Udvikling af teknologikoncept til opkoncentrering af højværdikomponenter fra industrielle spildevandsstrømme (FloTek)

Opkoncentrering af spildevand til biogasproduktion

Optimeret fjernelse af lægemidler i sandfiltre på renseanlæg - OptiSand

Elektrokoagulering til optimeret rensning og genbrug af spildevand fra røggasrensning

Genanvendelse af værdifulde råstoffer og dekontaminering af komplekse affaldsprodukter, ved anvendelse af o-site universel fase

CRYOREM - En ny teknologi til in situ oprensning af forurenede grunde ved brug af frysestimuleret transport af reaktanter i lavperm

MEM2BIO - Innovativ kombination af membranteknologi og biologisk filtrering til vandrensning

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Beskrivelse

Udvikling og demonstration af silicium-karbid (SiC) ultrafiltreringsmembran (100 nm Cut-Off) med reduceret energifor-brug under

Projektet vil etablere teknologi til effektiv svovlrensning af biogas under samtidig produktion af et nitrifikationshæmmende gødnin

Formålet med projekter er at udvikle to mindre (<50 kW) ultra-lavemissions-biomassekedler med forgasningsteknologi og røggasre

Dette projekt vil demonstrere katalytiske posefiltre som Best Available Technology til biomasse-fyrede anlæg. De katalytiske poser

Projektets formål er, at afklare hvilke tekniske tiltag anses som bedste tilgængelig teknik for hospitaler med henblik på at reducere

Projektets formål er at udvikle en enhed til eftermontering – miljøKAT – katalytisk rensning af røggas fra brændeovne og –

til

kedler

Formålet med projektet er at skaffe ny viden og demonstrere tre multifunktionsteknologier til rensning af overløbsvand og videreg

Det er projektets formål at udvikle en bevægelig brænder, der tilpasser sig det ønskede varmebehov med henblik på at reducere e

Rensning af spildevandet fra supersygehuse faciliteres ved udvikling af teknologi til tre relevante scenarier: 1. Specifik rensning af d

Projektet har til formål at udvikle og afprøve en portionsfyret halmkedel på 400 kW med omvendt forbrænding med særligt fokus

De gældende emissionsregler for biogasmotorer i Danmark, jf. bekendtgørelse BEK nr. 621 af 23/06/2005, tillader en NOx- og CO-e

Formålet med projektet er at demonstrere, verificere og formidle en ny teknologi, baseret på keramiske membraner, der fjerner tu

Projektet omhandler udvikling af en innovativ og robust flotations- og opkoncentreringsteknologi, som muliggør en kosteffektiv ud

Spildevand bliver traditionelt renset i biologiske rensetrin, som er energikrævende processer (beluftning) og opbruger kulstoffet i s

Projektet overordnede formål er at udvikle og optimere funktionen af sandfiltre på renseanlæg, således at miljøfremmede stoffer

Røggaskondensat fra flisfyrede fjernvarmeværker indeholder tungmetaller, som skal fjernes før udledning. Markedet for røggaskon

Forurenet jord og andet farligt affald indeholder i mange tilfælde værdifulde ressourcer, der kan erstatte råmaterialer som fx meta

Jordforurening med kræftfremkaldende klorerede opløsningsmidler er en trussel for grundvand og indeklima. Klorerede opløsning

Rent drikkevand er en begrænset ressource både i Danmark og globalt. I Danmark får vi alt vores drikkevand fra grundvand, men d

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Tilskud

Budget

2.734.515 4.943.104

3.281.897 7.934.269

2.143.274 3.612.340

947.744 3.790.975

990.000 2.118.000

928.433 1.875.096

1.200.000 4.052.000

796.606 1.623.606

4.658.578 10.398.613

1.040.812 2.259.405

814.238 1.630.000

200.000

500.000

1.130.245 2.036.033

1.160.906 2.183.388

1.047.762 2.189.840

2.280.187 4.167.385

3.948.166 10.022.915

5.195.200

10.625.399

Kilde

Færdig/ikke færdig Tilskudsprogram

MUDP

https://groenprojektbank.dk/projekter/projekt/nitrifikationshaemmende-goedningsprodukt-fra-svovlren

Ikke færdig

MUDP

https://groenprojektbank.dk/projekter/projekt/ecodesign-plus-boiler/

MUDP

Ikke færdig

https://groenprojektbank.dk/projekter/projekt/avancerede-katalytiske-posefiltre-til-kombineret-rensnin

Ikke færdig

MUDP

https://groenprojektbank.dk/projekter/projekt/hospitalspildevand-bedst-tilgaengelige-teknik-og-udviklin

Færdig

MUDP

https://groenprojektbank.dk/projekter/projekt/elektrodialytisk-opgradering-af-roeggasrensningsaffald-f

Færdig

MUDP

https://groenprojektbank.dk/projekter/projekt/miljoeeffektiv-teknologi-til-videregaaende-rensning-af-sp

Færdig

MUDP

https://groenprojektbank.dk/projekter/projekt/biobraendselskedel-med-ydelsestilpassende-braender/

Færdig

MUDP

https://groenprojektbank.dk/projekter/projekt/miljoeeffektiv-rensning-af-hoejpotente-laegemiddelstoff

Færdig

MUDP

https://groenprojektbank.dk/projekter/projekt/primaer-reduktion-af-emissioner-fra-400kw-portionsfyre

Færdig

MUDP

https://groenprojektbank.dk/projekter/projekt/reduktion-af-nox-formaldehyd-og-lugtgener-fra-biogasfy

Færdig

MUDP

https://groenprojektbank.dk/projekter/projekt/fjernelse-af-tungmetaller-fra-roeggaskondensat-med-ker

Færdig

MUDP

https://groenprojektbank.dk/projekter/projekt/udvikling-af-teknologikoncept-til-opkoncentrering-af-hoe

Færdig

MUDP

https://groenprojektbank.dk/projekter/projekt/opkoncentrering-af-spildevand-til-biogasproduktion/

Ikke færdig

MUDP

https://groenprojektbank.dk/projekter/projekt/optimeret-fjernelse-af-laegemidler-i-sandfiltre-paa-rense

Ikke færdig

MUDP

https://groenprojektbank.dk/projekter/projekt/elektrokoagulering-til-optimeret-rensning-og-genbrug-af

Ikke færdig

MUDP

https://groenprojektbank.dk/projekter/projekt/genanvendelse-af-vaerdifulde-raastoffer-og-dekontamin

Ikke færdig

MUDP

https://groenprojektbank.dk/projekter/projekt/cryorem-en-ny-teknologi-til-in-situ-oprensning-af-forure

Færdig

Innovationsfonden

https://groenprojektbank.dk/projekter/projekt/mem2bio-innovativ-kombination-af-membranteknologi-

Ikke færdig

Innovationsfonden

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

-- AKT 11294620 -- BILAG 2 -- [ Bilag 3.2 Aktbilag, id nr 6637454: Referat af møde i styregruppen den 23. marts 202… --

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

26-03-2020

Christina Ellegaard (Sagsbehandler, Virksomheder)

Lene Carpentier ([email protected])

Referat af møde i styregruppen den 23. marts 2020-2-2.docx

6637454

Christina Ellegaard

Referat af møde i styregruppen den 23. marts 2020-2-2.docx

Referat af møde i styregruppen den 23. marts 2020-2-2

Dokumenter uden PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

01. jul 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

-- AKT 6637454 -- BILAG 1 -- [ Referat af møde i styregruppen den 23. marts 2020-2-2.docx ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Lene Carpentier ([email protected])

Christina Ellegaard ([email protected])

Referat af møde i styregruppen den 23. marts 2020-2-2.docx

26-03-2020 09:06

Referat af møde i styregruppen den 23. marts 2020-2-2.docx;

Kære Lene

Hermed vores kommentarer til referatet. Lad mig høre hvad du siger til dem.

Hans har afleveret sit videnskatalog. Jeg synes det er godt og ret pædagogisk. Han retter lige nogen småting til, og så

er det klar til at blive sendt ud. Jeg forbereder en mail til alle i grupperne, som vi lige kan vende før udsendelse,

måske mandag.

Håber det går godt på hjemmearbejdet. Jeg skal have fundet mig en ny kontorstol, for jeg er godt nok ved at have

ondt et vist sted…

Vh Christina

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

-- AKT 6637454 -- BILAG 2 -- [ Referat af møde i styregruppen den 23. marts 2020-2-2 ] --

Referat af møde i styregruppen for arbejde om miljøgodkendelse af

virksomheders direkte MFS-udledninger den 23. marts 2020

Kommissoriet blev godkendt.

Arbejdet bygger ovenpå juridisk notat fra departementet af 10. september

2020 og DC møde den 30. oktober med beslutning om at køre videre med

to spor.

MST har et ønske om afklaring inden udgangen af 2020 og at have det

juridiske grundlag klar i oktober 2020.

Der er opmærksomhed på, at det er en stram tidsplan, som var lavet ud

fra, at arbejdet blev sat i gang i februar. Tidsplan kan vise sig at være for

stram, også set i lyset af corona-situationen.

Tidsplanen fastholdes indtil videre, og projektlederne orienterer

styregruppen, hvis der bliver behov for at justere den.

Der blev kvitteret for et godt samarbejde. Delopgaverne og udfordringerne

og forslag til løsninger som beskrevet i notat om udfordringer blev

gennemgået. Dette dokument vil også blive styrende for fremtidige

styregruppemøder, evt. tilføjet nye udfordringer der identificeres

undervejs.

Der var fokus på følgende:

Bekendtgørelser vs. vejledninger: Som udgangspunkt enighed om

hensynene/afvejningerne. Der forsøges så vidt muligt at regulere i

vejledninger, idet der dog er fokus på, om opgaven bliver løst.

Hvis løsning findes i opdatering af vejledninger, er der stadig

behov for at departementet udstikker de juridiske rammer. For

eksterne parter og klagenævn kan regelgrundlaget være klarere

ved regulering i bekendtgørelser.

Kviksølv: Der er behov for et

administrativt fastsat

udlederkravkriterium at måle ud fra.

Det er

fagligt set

vanskeligt

at fastsætte et kriterium

ud fra en biologisk-faglig vurdering alene.

Vurderingen kan evt. kombineres med Der er også

risikobetragtning. Der foreslås en politisk beslutning pba. et

fagligt oplæg. Der er behov for en tæt dialog om definering af den

faglige opgave.

Oplysninger fra virksomhederne: MST fremhævede behov for

tekniske anvisninger til virksomhederne.

Deponeringsanlæg: Muligheden for at fastsætte mindre strenge

miljømål for vandområder påvirket af deponeringsanlæg vil indgå

i det generelle arbejde med udarbejdelse af vandområdeplanerne.

Til slut blev orienteret om arbejdet med det teknologiske spor, hvor der

også er behov for en sammenhæng mellem de to spor som beskrevet i

bilaget samt konkret viden om, hvor virksomhederne er i dag. Ny

teknologi tager tid.

Muligheden for at give tidsbegrænsede miljøgodkendelser, vilkår om

revidering af miljøgodkendelse eller stille skrappere krav efter nogle år for

at give incitament til at udvikle ny teknologi skal undersøges.

Kommenterede [CE1]:

Jeg synes, at styregruppen tog

vores overvejelser til efterretning, og at der ikke blev

konkluderet noget på mødet. Derfor vil vi gerne have

sætningen slettet

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

-- AKT 11294620 -- BILAG 3 -- [ Bilag 3.3 - Aktbilag, id nr 1326381: VS Materiale til styregruppemøde 23. juni 2020 v… --

Brevdato

Afsender

Modtagere

Akttitel

22-06-2020

Lene Carpentier ([email protected])

Christina Ellegaard (Sagsbehandler, Virksomheder)

VS: Materiale til styregruppemøde 23. juni 2020 vedr. arbejdsgruppe for virksomheders direkte

udledning af MFS

1326381

Christina Ellegaard

VS Materiale til styregruppemøde 23. juni 2020 vedr. arbejdsgruppe for virksomheders direkte

udledning af MFS

Styregruppemøde om direkte MFS-udledninger - status juni 2020 22.06.20

Bilag 1 Leverancer og tidsplan - juridiske løsningsspor 150620

Noter til leverance 3 om kviksølv

Noter til leverance 5 - revurderinger

Noter til leverance 8 - oplysninger fra virksomheder

Kort statusnotat teknologisporet til styregruppemøde 23 juni 2020

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

01. jul 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

-- AKT 1326381 -- BILAG 1 -- [ VS Materiale til styregruppemøde 23. juni 2020 vedr. arbejdsgruppe for virksomheder… --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Christina Ellegaard ([email protected])

Lene Carpentier ([email protected])

VS: Materiale til styregruppemøde 23. juni 2020 vedr. arbejdsgruppe for virksomheders direkte udledning af MFS

22-06-2020 21:40

Styregruppemøde om direkte MFS-udledninger - status juni 2020 22.06.20.docx; Bilag 1 Leverancer og tidsplan -

juridiske løsningsspor 150620.docx; Noter til leverance 3 om kviksølv.docx; Noter til leverance 5 -

revurderinger.docx; Noter til leverance 8 - oplysninger fra virksomheder.docx; Kort statusnotat teknologisporet til

styregruppemøde 23 juni 2020.pdf;

Kære Christina

Efter forslag fra Peter har jeg til orientering flyttet beslutningspunkterne op først.

Jeg glemte desværre referatet i farten. Er det ok, at det bliver sendt ud sammen med referatet fra dette møde?

Mange tak for vurderingen fra Dorte, det var meget nyttigt. Jeg sendte den også videre til min kollega Rune. Der er

lidt forskellige opfattelser af, om det kan være forringelse at tillade en fortsat udledning.

Mvh

Lene

Fra:

Lene Carpentier

Sendt:

22. juni 2020 17:13

Til:

Christina Ellegaard <[email protected]>; Christian Vindahl Vind <[email protected]>; Peter Østergård Have

<[email protected]>; Peter Hallenberg <[email protected]>; Christian Bruhn Rieper <[email protected]>; Jan Reisz

<[email protected]>; Jane Hansen <[email protected]>; Henrik Hagen Olesen <[email protected]>; Nanna Rørbech

<[email protected]>; Susie Björch <[email protected]>; Berit Borksted <[email protected]>; Cecilie Spanner Rydeng

<[email protected]>

Cc:

Christel Kirkeby <[email protected]>; Pia Andersen <[email protected]>; Marianne Friis Iversen <[email protected]>;

Heidi Pedersen <[email protected]>; Julie Kirstine Skak Ermler <[email protected]>

Emne:

Materiale til styregruppemøde 23. juni 2020 vedr. arbejdsgruppe for virksomheders direkte udledning af MFS

Kære styregruppe vedr. virksomheders direkte udledninger af MFS

Hermed dagsorden til styregruppemødet i morgen den 23. juni 2020 kl. 15.30:

1. Juridisk løsningsspor

Orientering om status og udfordringer samt beslutning om videre proces vedr. pkt. 1 og 2

Materiale: Styregruppemøde om direkte MFS-udledninger – status juni 2020, Bilag 1 Leverancer og tidsplan –

juridisk løsningsspor, noter til leverance 3, 5 og 8

Tidsplan for det juridiske spor og næste styregruppemøde

Teknologisk løsningsspor

Orientering om status på opstart af innovationspartnerskab

Materiale: Kort statusnotat om teknologisporet

Mvh.

Christina og Lene

Venlig hilsen

Lene Carpentier

Fuldmægtig | Vand og Hav

+45 24 66 53 16 |

[email protected]

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet

| Holmens Kanal 42 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |

[email protected]

www.mfvm.dk

Facebook

Twitter

Instagram

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

-- AKT 1326381 -- BILAG 2 -- [ Styregruppemøde om direkte MFS-udledninger - status juni 2020 22.06.20 ] --

NOTAT

Status for arbejdsgruppe for miljøgodkendelse af virksomheders direkte

udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer

Følgende emner foreslås drøftet på styregruppemødet. Punkt 1 og 2 er beslutningspunkter og punkt 3-

5 er drøftelsespunkter. Punkt 6 er et orienteringspunkt.

Kriterier for udpegning af blandingszoner (leverance 12)

Det er juridisk blevet afklaret, at det er muligt at udpege blandingszoner, når

miljøkvalitetskrav i et givent vandområde på forhånd er overskredet.

Det følger af, at en bestemmelse i den forudgående bekendtgørelse om krav til udledning af

forurenende stoffer, at miljøkvalitetskravene skal sikres overholdt ved randen af en

blandingszone, er blevet ophævet. Dermed blev det sikret, at der under nærmere vilkår kan ske

merudledning til et overfladevandområde, hvor miljøkvalitetskrav ikke er overholdt i forvejen.

Derudover er det vurderet, at udsivning fra deponier overgået til passiv tilstand er at anse som

tab i vandrammedirektivets forstand og ikke kontrollerbare punktudledninger, hvor der om

udledningspunkterne kan fastlægges blandingszoner. Det er ved at blive afklaret, om dette

gælder alle former for deponeringsanlæg.

Det vurderes med udgangspunkt i EU's guidance for mixing zones muligt at udvide

blandingszonerne omkring et udledningspunkt, således at der kan opnås en større fortynding,

hvormed højere koncentrationer i udledningspunktet kan accepteres. Desuden vil der

fremadrettet anvendes en rummelig tilgang, som giver et bedre billede af den reelle

fortynding.

Med udgangspunkt i en rapport som samler information om flere landes tilgang til udpegning

af blandingszoner, vurderes det hensigtsmæssigt at genbesøge baggrunden for fastsættelsen af

størrelsen på blandingszoner i Danmark med henblik på at kunne udpege blandingszoner med

større vidde, idet der med en ny tilgang også vil blive taget stilling til dybden af vandområdet,

og dermed vil der gives et mere klart billede af den reelle opblanding.

Ved udpegning af større blandingszoner vil der kunne indberegnes en større fortynding af de

udledte kemikalier og dermed vil EQS i højere grad kunne overholdes ved udledning af

spildevand.

Danmark har ved de tidlige EU forhandlinger om blandingszoner forholdt sig konservativt til

den størrelsesorden, som kunne accepteres. Det foreslås, at den tidligere politiske tilgang

genvurderes i relation til ny faglig viden om blandingszoner, og at udpegning af

blandingszoner i Danmark lægger sig mere nært på CIS guidance - mixing zones.

Det indstilles, at

styregruppen

godkender, at arbejdsgruppen går videre med at ændre

retningslinjer for udpegning af blandingszoner mhp. udarbejdelse af ministersag.

Videre proces:

Arbejdsgruppen vil arbejde videre med at formulere nye retningslinjer for

udpegning af blandingszoner (forventeligt klar i august måned). Ligeledes skal der udarbejdes

retningslinjer/vejledning, som beskriver, hvorledes miljømyndigheden efter bekendtgørelse

om krav til udledning af visse stoffer skal sætte vilkår/kravværdier i forbindelse med

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

afgørelser om udledningstilladelser, når der i forvejen er overskridelser af miljøkvalitetskrav i

vandområdet.

2. Virksomheders oplysningspligt (leverance 8)

Status:

Der er foretaget en juridisk afklaring af, at der i forbindelse med ansøgning om

miljøgodkendelse er hjemmel til at bede virksomheden om oplysninger om:



spildevandets indholdsstoffer, koncentrationer og mængder

Der er ikke hjemmel til at bede virksomhederne om oplysninger om:



fortyndingsberegninger,

i forvejen forekommende koncentrationer i vandområdet og

vurderinger i forhold til vandområdet

med mindre, at der samtidig gennemføres en miljøvurderingsproces jf. miljøvurderingsloven

(VVM).

Styregruppen

bedes tage stilling til, om der skal arbejdes på at ændre lovgivningen, så det

bliver muligt at kræve, at virksomhederne tilvejebringer alle relevante oplysninger i en

ansøgningssituation.

Videre proces

i bekræftende fald: De økonomiske omkostninger for virksomhederne skal

afdækkes. Det skal vurderes i hvilket omfang, det kan muliggøres for virksomheder at foretage

prøvetagning på tredje mands grund. Hvis hjemmel gives, vil der være behov for udførlige

anvisninger for hvilke oplysninger virksomhederne skal levere.

3. Regulering i bekendtgørelser vs. vejledning og fortolkning af forringelse (leverance 1, 2 og 9)

Status:

Vandrammedirektivets hovedforpligtelser ift. overfladevand er 1) at undgå forringelse af

vandområdernes tilstand og 2) nå målopfyldelse. Begrebet forringelse er ikke nærmere

defineret i direktivet.

Der har været arbejdet på at afklare, om Weser-dommens forståelse af forringelse også gælder

i forhold til kemisk tilstand, og om forekomst af prioriterede stoffer skal indgå ved

klassificering af økologisk tilstand.

Direktivets bilag V og ikke-bindende EU-vejledning (CIS Guidance no. 13) synes at

understøtte, at prioriterede stoffer indgår i økologisk tilstand. Der har blandt EU

medlemslandene og i Kommissionen været den opfattelse, at forekomst af prioriterede stoffer

alene skal indgå ved klassificering af kemisk tilstand.

Hvis prioriterede stoffer skal indgå i økologisk tilstand, er der fem forskellige

tilstandskategorier med tilhørende forskellige koncentrationer for bl.a. kviksølv. Der ville

således teoretisk set, hvis der alene ses på kravet om ikke-forringelse, kunne tillades en lille

stigning i koncentrationen af et stof, så længe det ikke fører til et fald i tilstandsklasse,

medmindre vandområdet er i dårlig tilstand. Der ville ved denne fortolkning være behov for at

fastslå, hvor grænsen var mellem moderat, ringe og dårlig ift. overskridelse af

miljøkvalitetskrav. Hvis prioriterede stoffer vurderes at skulle indgå i klassificeringen af

økologisk tilstand, vil dette også få betydning for tilstandsvurderingerne i

vandområdeplanerne.

Ved siden af kravet om at undgå forringelse gælder som nævnt et krav om målopfyldelse.

Weser-dommens præmisser udstrækker dette til at gælde påvirkninger, som fører til

risiko for

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

manglende målopfyldelse. Da der ikke i tredje planperiode ikke er mulighed for

fristudsættelse, skal miljømålene være opfyldt senest i 2027. Dette krav gælder ved siden af

kravet om ikke-forringelse.

Danmark går nu ind i tredje planperiode. Jo længere væk fra målet Danmark er, des mindre

råderum er der. Det vil næppe være foreneligt med vandrammedirektivets hovedforpligtelser

at give en udledningstilladelse, hvor miljøkvalitetskravet for det pågældende stof i forvejen er

overskredet. Det bemærkes, at kviksølv er et farligt prioriteret stof, som helt skal udfases. Det

er uafklaret, hvornår dette skal være sket.

I lyset af direktivets hovedforpligtelser vurderes det forbundet med en væsentlig procesrisiko

at tillade merudledning via en ændret fortolkning af forringelsesbegrebet. Dertil kommer, at

Danmark ville skulle forklare den ændrede tilgang til reglerne i EU, hvor Danmark

umiddelbart ville gå enegang med denne fortolkning. Samtidig er det uvist, om en ændret

tilgang ville få betydning for de konkrete sager. Det vurderes ikke juridisk gangbart at tillade

merudledning med udgangspunkt i en ændret fortolkning af forringelsesbegrebet.

Det vurderes derfor fortsat, at der er behov for en administrativ løsning ift. vurdering af

udledningstilladelser til bl.a. kviksølv.

BEK. nr. 1433 nævner øget forurening og ikke forringelse af tilstanden, som er kravet efter

vandplanlægningens regler. Det skal gøres klart, hvad forpligtelsen er. I den overvejelse skal

det indgå, at det i høj grad er politisk bestemt, hvad et indsatsprogram skal indeholde, mens

bekendtgørelse nr. 1433 er mere statisk og mindre afhængig af politik. Der er behov for et klart

administrationsgrundlag for sagsbehandleren, evt. som vejledningstekst. Direktivet er pt.

tekstnært gennemført (ingen overimplementering), også i stigende grad efter krav fra

Kommissionen.

Videre proces

Kriterier for, hvornår der kan tillades merudledning: Hvornår er en udledning ”ubetydelig”,

dvs. ikke medfører en forringelse af overfladevandsområdets tilstand, og ikke hindrer

opfyldelse af det fastlagte miljømål?

Hvordan skal vilkår/acceptkriterier fastsættes?

Afklaring af,

1) om der er behov for ændring i BEK nr. 1433/2017, så begreberne stemmer overens med

bekendtgørelse om indsatsprogrammer.

2) anvendelsen af § 8, stk. 3 i BEK nr. 449/2017 om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter og mulighed for udledning til et overfladevandområde, hvor miljømålet

ikke er opfyldt, hvis udledningen ikke medfører en forringelse af tilstanden, og ikke hindrer

opfyldelsen af det fastslagte miljømål.

4. Fastsættelse af et administrativt kriterium for kviksølv (leverance 3)

Status:

Der er for kviksølv på EU niveau kun fastsat et miljøkvalitetskrav for biota. Kravet for

biota baserer sig på økotoksikologiske data (laboratorieforsøg med alger, dafnier og fisk

sammenholdt med resultater fra feltstudier). For vand er der fastsat en max koncentration på

70 pg/L, som skal beskytte mod akutte toksiske effekter i vandfasen. Ved tilladelse til

industriudledninger mangler der et generelt krav for vand således, at der kan sættes en barre

for, hvor meget en virksomhed kan udlede, uden at det afleder skader på de vandlevende

organismer.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

I EU’s datablad for kviksølv er der for vand præsenteret en værdi på 22 pg/L, som ved

overholdelse vurderes at være beskyttende for biota. Nederlandene har med udgangspunkt i

nyere data udarbejdet et bud på en vandkoncentration på 70 pg/L, som vurderes at være

beskyttende for biota (miljøkvalitetskravet for biota: max 20 µg/kg vådvægt). Der er taget

kontakt til hollænderne for mere information om anvendelse af værdien samt deres tilgang til

at godkende udledning af spildevand indeholdende kviksølv til områder med for høje

koncentrationer af kviksølv.

Der er ikke kendskab til højere værdier for kviksølv i vand, som er fagligt funderet. Derfor er

det umiddelbart ikke muligt at sætte et højere krav for kviksølv end 70 pg/L.

Rent teknisk vurderes der ikke at være metoder, som kan rense spildevandet ned til en

acceptabel koncentration under EQS på 22 pg/l.

Østrig har anvendt en tilgang, hvor der accepteres udledning af kviksølv på baggrund af, at der

anvendes BAT, og strengere krav ikke vil ændre noget ift. udledningen sammenholdt med, at

industriudledningen udgør en meget lille andel af den samlede udledning af kviksølv. Der er

en række juridiske betænkeligheder ved denne tilgang, som pt. undersøges nærmere.

Kommissionen har tidligere vist skepsis over for tilgangen i Østrig.

Revurdering af miljøgodkendelser (leverance 5)

Status:

Ud over de generelle regler for revurdering af virksomheders miljøgodkendelser (ved

nye EU-fastsatte BAT konklusioner og min hvert 10. år), så er revurderinger også omfattet af

MFS

-bekendtgørelsens bestemmelser. Det skyldes at MFS-bekendtgørelsen omfatter

tilladelser, godkendelser og påbud, og revurderinger meddeles som påbud efter § 41 i MBL. I

disse afgørelser skal myndigheden jf. MFS-bekendtgørelsen fastsætte vilkår, der bla.

sikrer,

1) at udledningen ikke medfører overskridelse af miljøkvalitetskrav

2) at udledningen ikke hindrer opfyldelse af de fastsatte miljømål

Virksomheden pålægges derved et ansvar og krav til udledningen uden, at der er taget stilling

til, om der er et rimeligt forhold mellem mål og midler, og selv om virksomheden måtte udgøre

en mindre kilde til MFS i vandområdet (proportionalitetsprincippet).

I tilknytning til MFS-bekendtgørelsen gælder

§ 8

i bekendtgørelse om indsatsprogrammer

for

vandområdedistrikter.

Af vejledningen til indsatsbekendtgørelsen

fremgår, at der ved

”afgørelse, der indebærer en

direkte eller indirekte påvirkning” i § 8, stk.

2 og 3, skal forstås:

nye tilladelser og

miljøgodkendelser,

der direkte eller indirekte kan medføre en påvirkning af et

overfladeområde eller en grundvandsforekomst.

For så vidt angår

revurderinger,

fastslår

vejledningen, at disse falder uden for § 8, stk. 2 og 3.:

”Revurdering af miljøgodkendelser og

udledningstilladelser, som på uændrede eller skærpede vilkår viderefører virksomhedens

hidtidige ret til at udlede næringsstoffer eller miljøfarlige forurenede stoffer til

Bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb,

søer, overgangsvande, kystvande og havområder (MFS-bekendtgørelsen).

Bekendtgørelse nr. 449 af 11. april 2019 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter 7. juli 2017.

https://mst.dk/service/publikationer/publikationsarkiv/2017/jul/vejledning-til-bekendtgoerelse-om-

indsatsprogrammer-for-vandomraadedistrikter/

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

vandforekomster, anses ikke for at udgøre en afgørelse omfattet af § 8, stk. 2 og 3.”

Der er således tilsyneladende en konflikt mellem de to regelsæt, da førstnævnte, som den er

formuleret i dag omfatter

revurderinger,

mens sidstnævnte alene omfatter

nye tilladelser.

Ifølge nævnspraksis skal MBL § 41 forstås på den måde,

"væsentlighedskriteriet",

som

er en forudsætning for indgreb, er knyttet til virksomhedens eget bidrag og ikke kan baseres på

en samlet vurdering af flere mulige kilder. Vurderingen af om forureningen er væsentlig må

hvile på en samlet bedømmelse af på den ene side forureningens omfang og betydning, og på

den anden side omgivelsernes beskaffenhed mv. Bedømmelsen hviler på et skøn.

Myndigheden vil således forholde sig til, om virksomheden overholder eksempelvis vejledende

krav, som er indført siden miljøgodkendelsen er meddelt eller siden sidste revurdering.

Myndigheden vil i den forbindelse anmode virksomheden om en teknisk og økonomisk

redegørelse, som belyser de tekniske muligheder, virksomheden har for at overholde kravene

helt eller delvist, og hvad de forskellige tiltag vil koste. Herudover skal tidshorisonten for

indførelse af de enkelte tiltag belyses. Når dette oplysningsgrundlag er på plads, vil

myndigheden vurdere proportionaliteten og fastsætte de endelige krav.

Der er således også konstateret en uoverensstemmelse mellem praksis for/hensigten med

revurderinger og reglerne jf. MFS-bekendtgørelsen.

Det følger af vandrammedirektivets artikel 4, herunder som fastlagt ved EU-Domstolens

afgørelse i sagen C-461/13, og lov om vandplanlægning, jf. indsatsbekendtgørelsens § 8, at

myndigheder er forpligtede til at nægte at godkende aktiviteter, hvis aktiviteterne kan medføre

forringelse af tilstanden for et overfladevandområde, eller når det indebærer risiko for, at

målet om god tilstand ikke nås inden for fristen.

Der kan således ikke bortses fra berørte vandforekomsters aktuelle tilstand, herunder øvrige

påvirkningskilder (kumulation) ved vurderingen af, om der kan meddeles tilladelse, [herunder

tilladelse til at fortsætte en eksisterende udledning

–

skal afklares].

For vandplanlægning gælder bl.a. som grundlæggende foranstaltning efter

vandrammedirektivets artikel 11, stk. 5, og lov om vandplanlægning § 21, at hvis overvågning

eller andre data viser, at målene for en vandforekomst ikke kan forventes opfyldt, skal

relevante tilladelser og godkendelser undersøges og eventuelt revideres, og der skal fastsættes

ydereligere foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde målene, herunder hvor det er

relevant, fastlæggelse af strengere miljøkvalitetskrav.

Dertil kommer forpligtelsen til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på

en progressiv reduktion af forurening med prioriterede stoffer samt standsnings og udfasning

af emissioner, udledninger og tab af prioriterede farlige stoffer.

Videre proces:



Juridisk (Dep) vurdering af forslag til ændring af MFS-bekendtgørelsen, så

revurderingsafgørelser tages ud af MFS-bekendtgørelsens anvendelsesområde.



Afklaring af samspillet mellem udpegning af indsatser iht. indsatsbek. og de generelle

regler om at myndigheder skal gribe ind over for virksomheder, der medfører

væsentlig forurening i form af uacceptabel påvirkning.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren



Vurdering af om der ifm. en revurdering skal stilles vilkår om, at virksomheden med

en vis kadence skal komme med en teknisk og økonomisk redegørelse for at reducere

virksomhedens udledning af MFS (fx ved indførsel af ny teknologi) mhp. at kunne

overholde MKK uden for blandingszonen.

6. FAQ og vejledning (leverance 13 mfl.)

80 % af de eksisterende FAQer er gennemgået. Flere nye FAQer under udarbejdelse.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

-- AKT 1326381 -- BILAG 3 -- [ Bilag 1 Leverancer og tidsplan - juridiske løsningsspor 150620 ] --

Bilag 1 Leverancer og tidsplan

Nr.

Leverance

Juridisk afklaring

Mulighed for merudledning til et

overfladevandområde af MFS,

hvor miljøkvalitetskrav for vand,

biota eller sediment for det

pågældende stof er overskredet i

forvejen (se punkt 1) under

beskrivelse) og/eller den konkrete

tilstandsvurdering for

vandområdet i

vandområdeplanerne viser, at der

ikke er god tilstand for

pågældende stof (se punkt 2)

under beskrivelse).

Beskrivelse

Afklaring af:

1) om der er behov for ændring i BEK nr.

1433/2017, så det klart tydeliggøres, at

det er muligt at give tilladelse til en

merudledning i et sådant

overfladevandområde, se under

yderligere bemærkninger.

2) anvendelsen af § 8, stk. 3 i BEK nr.

449/2017 om indsatsplaner for

vandområdedistrikter, der giver

mulighed for udledning til et

overfladevandområde, hvor miljømålet

ikke er opfyldt, hvis udledningen ikke

medfører en forringelse af tilstanden, og

ikke hindrer opfyldelsen af det fastslagte

miljømål, se leverance 2.

Yderligere bemærkninger

Ved seneste bekendtgørelsesændring (BEK nr.

1433) blev sætningen om, at

miljøkvalitetskravene skal sikres overholdet ved

randen af en blandingszone, fjernet. Dette for

at sikre sig, at sætningen teoretisk set ikke

skulle hindre, at der kunne ske merudledning til

et overfladevandområder, hvor

miljøkvalitetskrav ikke er overholdt.

Ansvarlig

DEP

Undergruppe

DEP

MST V&F

MST Erhverv

MST Virk

MST VFS

Mar

April

Maj

2020

Juni Juli

Proces/status

Aug

Sep

Okt

MST Virk leverer videnskatalog

før mødet.

DEP udarbejder vurdering og

evt. udkast til ændring, som

sendes til kommentering hos

MST (V&F, Virksomheder og

Erhverv, VFS).

21.04.2020

1. møde afholdt. Underarb grp -

juridisk. Næste møde i uge 17.

Samlet møde, hvor bud på

løsninger præsenteres 7. maj.

05.05.2020

I proces.

19.05.2020

Møde i dag pba statusnotater.

Notat med løsningsforslag på

styregruppemøde i juni.

15.06.2020

Notat med status og forslag til

politisk proces fremlægges på

styregruppemøde.

Produkt

BEK

Ref. til nr. i videnskatalog: 20, 21, 22

Forståelse af begreberne

forringelse og ikke til hinder for

målopfyldelse i forhold til

merudledning af MFS.

Juridisk udlægning af, hvornår en

påvirkningen fra en merudledning er så

ubetydelig for vandområdets tilstand, at

det er foreneligt med

forringelsesbegrebet og opfyldelsen af

de fastlagte miljømål at tillade

udledning, herunder en uddybning af de

kriterier som skal lægges til grund for

vurderingen og som er beskrevet i

vejledning til indsatsbekendtgørelsen.

Vedrørende de nævnte kriterier, se

leverance 9.

Undersøgelse af mulighed for inddragelse af:

helhedsbetragtninger

planlagte indsatser (ikke en mulighed

efter 2027?)

risikovurdering

–

hvor meget bidrager

den ansøgte kilde med ift. den

samlede belastning

–

se leverance 19

detektionsgrænser

Evt. mulighed for vurderinger på flere niveauer

(væsentlighedsvurdering/konsekvensvurdering).

Tydelig reference til sammenhæng mellem

vandområdeplaner og hensyn til Natura 2000

områder.

Ref. til nr. i videnskatalog: 25, 26, 27, 33

DEP

MST V&F

MST Erhverv

MST Virk

MST VFS

MST Virk leverer videnskatalog

før mødet.

DEP udarbejder udkast til

vurdering, som sendes mhp. evt.

bemærkninger til MST (V&F,

Virksomheder, Erhverv og VFS).

21.04.2020

1. møde afholdt. Underarb grp -

juridisk. Næste møde i uge 17.

Samlet møde, hvor bud på

løsninger præsenteres 7. maj.

05.05.2020

I proces. Forhold til Natura 2000

regler udbores særskilt.

Skriftlige spørgsmål sendes til

relevante kontorer i Dep. og

MST. MST Virk laver udkast.

19.05.2020

Møde i dag pba statusnotater.

Notat med løsningsforslag på

styregruppemøde i juni.

15.06.2020

Notat med status og forslag til

politisk proces fremlægges på

styregruppemøde.

Notat

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Kviksølv

Fastsættelse af et administrativt

kriterium, der kan danne grundlag for

forvaltningsmæssige afgørelser for

udledninger af kviksølv fra virksomheder.

Fastsættelsen sker på baggrund af en faglig

indstilling og politisk beslutning som inddrager

betydningen for overholdelse af biotakravet for

kviksølv, (eventuelt fastsat inklusiv den

naturlige baggrundskoncentration af kviksølv i

biota).

Det skal vurderes, om andre medlemsstaters

tilgang kan anvendes.

Ref. til nr. i videnskatalog: 23, 24

DEP

MST V&F

MST Virk

MST VFS

Kemikalier i

nødv. omf.

21.04.2020

1. møde afholdt. Underarb grp -

kviksølv. Louise er tovholder.

Samlet møde, hvor bud på

løsninger præsenteres 7. maj.

05.05.2020

Nabotjek foretaget. Der

arbejdes på et fagligt oplæg.

19.05.2020

Møde i dag pba statusnotater.

Notat med løsningsforslag på

styregruppemøde i juni.

15.06.2020

Notat med status og forslag til

politisk proces fremlægges på

styregruppemøde.

Kriterie

VKK sikrer beskyttelse af biota

Overlapper med leverance i

overordnet MFS strategi

Markering i bek. 1625 for det enkelte

stof, så det fremgår, hvis overholdelse af

VKK ikke sikrer samme beskyttelse af

biota som BKK. Evt. en * og en tilhørende

fodnote.

For disse stoffer skal der udarbejdes en

vejledning til, hvordan det sikres, at en

udledning ikke vil medføre overskridelse af BKK

jf. spor 11.

Ref. til nr. i videnskatalog: 3 og 4

DEP (BKG-

ændring) og

MST

(opdatering af

vejledning)

DEP

MST V&F

Kemikalier i

nødv. omf.

MST Kemikalier leverer liste

over de relevante stoffer,

DEP udarbejder udkast til

ændring af bek. 1625, som

sendes til kommentering hos

MST.

21.04.2020

Lene afventer liste fra Pernille.

05.05.2020

I gang.

19.05.2020

Pernille forventer at afslutte

opgaven i juni. Pernille laver

løbende oversigt når hun finder

stoffer, hvor VKK ikke sikrer

beskyttelse af biota.

15.06.2020

Gennemgang af stoffer afsluttet.

BEK

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Revurderinger

Juridisk udlægning af, hvor meget der

kan kræves af virksomhederne i

forbindelse med en revurdering, når:

1. der er kommet skærpede MKK

2. ny viden om ikke målopfyldelse

for en række stoffer i det

modtagende vandområde

Fastlæggelse af de juridiske rammer for,

at der i forbindelse med revurderinger

kan lægges særlig vægt på miljømæssige

forbedringer, som er bedre end BAT, i

forhold til oprindelige godkendelser og

overvejelser om, hvorvidt

proportionalitetsbetragtninger kan

inddrages ifm. overholdelse og af nye og

skærpede krav, som er indført siden

sidste godkendelse/revurdering.

Det fremgår af godkendelsesbekendtgørelsens

§ 18

–

at der skal sættes skrappere krav end

BAT hvis områdets sårbarhed tilsiger det.

Det skal klarlægges, i hvor høj grad der skal

være en indsats over for den enkelte

virksomhed (indsatsplanlægning).

Indsatser over for virksomheder forudsætter

kildeopsporing og tilstandsvurderinger jf. spor

17, 18 og 19.

MST Erhverv

DEP

MST Virk

Udkast til kommentering hos

MST Virk

21.04.2020

1. møde afholdt. Skabt overblik

over spg. Mgl. juridisk ressource

fra MST Virk. Tina tager snak

med Dorte Balle (V&F)

05.05.2020

Brug for juridisk assistance fra

Dep. ift at trække revurderinger

ud af indsatsbek. Gruppen laver

skriftligt oplæg. Tina tager i

første omgang kontakt til Steen

ift andre ændringer af

bekendtgørelsen, der er på vej.

02.06.2020

Malene Maxe Petersen fra Dep.

Ressourcer og forsyning

inddrages i arbejdet.

15.06.2020

Notat med status og forslag til

ændring af be. 1433 fremlægges

styregruppemøde.

BEK

ændring/

Vejl.

Deponeringsanlæg

–

mindre

strenge miljømål

Skal koordineres med arb. Der

pågår i CØ&A (Metodik til

stedsspecifik risikovurdering ved

deponering af affald)

Opgaven bliver løftet under

vandplanarbejdet frem mod

offentliggørelse dec 2020.

Afklaring af om vandområder, der

modtager udsivende MFS fra

eksisterende deponeringsanlæg, kan

udlægges med mindre strenge miljømål

ligesom det forventes ved

jordforureninger

DEP

MST Virk

MST CØA

MST V&F (sikre

at de optages i

vandplanlægn.)

Deponeringsstrategi

Skal Danmark ændre strategi for

deponering? I dag har vi en

udvaskningsstrategi, som resulterer i

udvaskning af MFS til vandmiljøet

Opgaven bliver løftet under den

overordnede MFS strategi.

Oplysninger fra virksomheder ved

ansøgning om udledningstilladelse

Sammenfaldende med leverancer

i overordnet MFS strategi

Juridisk afklaring af i hvilket omfang vi

skal/kan kræve, at virksomhederne

leverer vurderinger af, om den ansøgte

udledning vil medføre forringelse af

vandområdet / overskridelse af MKK?

På deponier med membran opsamles

perkolatet, og sendes til offentlige renseanlæg.

Deponierne bliver utætte med tiden og der vil

ske udsivning til vandmiljøet især hvis de

etableres kystnært. Havsedimentdepoter

anlægges uden membran.

DEP

MST Erhverv

MST Virk

MST CØ&A

Herunder fx EU-dom 461/17

MST Erhverv

DEP

MST Virk

21.04.2020

1. møde afholdt. Skabt overblik

over spg., der skal besvares.

05.05.2020

Gruppen arbejder på skriftlige

bestillinger til Dep. ift. hjemler i

relevant lovgivning.

15.06.2020

Notat med afklaring

præsenteres på

styregruppemøde.

BEK

Vejledning og metode

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Kriterier for vurdering af om en

påvirkning medfører forringelse

Vejl. der beskriver hvilke kriterier, der

skal ligge til grund for vurderingen af om

en påvirkning forringer tilstanden i et

vandområde jf. leverance 2.

Eksisterende vejledning til

indsatsbekendtgørelsen § 8 stk.3 skal

konkretiseres ift. hvornår en påvirkning

kan siges at være uvæsentlig og hvilke

emner, der skal inddrages.

Evt. vurderinger i flere trin

(screening/væsentlighedsvurdering)

Krav til analysemetoder. VKK er i nogle tilfælde

lavere end detektionsgrænser.

Krav til fortyndingsberegninger og statistiske

acceptkriterier.

MST V&F

DEP

MST V&F

MST Virk

Vejledningen udarbejdes efter

og på baggrund af

departementets juridiske

afklaringer under punkt 1-3.

21.04.2020

Afventer lev. 2

Vejl.

Ref. til nr. i videnskatalog: 25, 26, 27, 33

Nr. 14 er flyttet til lev. 16-19

Nr. 17 er flyttet til lev. 10, 13-14

05.05.2020

Afventer lev. 2

19.05.2020

Afventer lev. 2

10.

Vejledning til vurdering af

overholdelse af SKK

Vejledningsmateriale der så vidt muligt

beskriver, hvilken metode, der skal

anvendes til vurdering af overholdelse af

SKK.

Vejledningsmateriale der beskriver den

overordnede tilgang, herunder hvilke

forhold, overvejelser mv. der kan bringes

i anvendelse i de konkrete sager.

Vejledningen skal være operationel og bygge på

eksisterende data. Der findes flere eksempler

på metoder, der kan tages udgangspunkt i.

MST VFS

MST V&F

MST Virk

MST VFS

MST Kemikalier

Som input til mødet beskriver

MST Virk den metode, der er

anvendt i et par sager.

21.04.2020

Projektbeskrivelse udarbejdet

under kommentering. 1. møde

afholdt. Undergrupper nedsat.

Møde 24. april.

05.05.2020

Metoder undersøges. Vandløb

kan blive en udfordring.

Vurderingskriterier afventer lev.

19.05.2020

Brug for konsulent bistand.

Anne Mette laver

projektbeskrivelse og overslag

over forventede udgifter.

02.06.2020

Anne Mette har sendt

projektoplæg til Jan og Christina.

Der søges om penge i

forbindelse med næste

ansøgningsrunde til efteråret.

Koordineres evt. med behov fra

lev. 11, 16-19.

Vejl.

Ref. til nr. i videnskatalog: 13

11.

Vejledning til vurdering af

overholdelse af BKK, når VKK ikke

giver samme beskyttelse som BKK.

Vejledningsmateriale der så vidt muligt

beskriver, hvilken metode, der skal

anvendes til vurdering af overholdelse af

BKK.

Vejledningsmateriale der beskriver den

overordnede tilgang, herunder hvilke

forhold, overvejelser mv. der kan bringes

i anvendelse i de konkrete sager.

Vejledningen skal være operationel og bygge på

eksisterende data.

MST V&F

MST Kemikalier

MST Virk

MST VFS

MST V&F

MST Kemikalier inddrager

undergruppe i nødv. omfang.

Undergruppe høres.

21.04.2020

Ressource udfordring afklares.

05.05.2020

Leverancen behandles sammen

med leverance 16-19.

Vejl.

Ref. til nr. i videnskatalog: 5, 12

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

12.

Blandingszoner

Skal koordineres med arb. Der

pågår i CØ&A (Metodik til

stedsspecifik risikovurdering ved

deponering af affald)

En revideret vejledning til fortolkning af

hvor store blandingszonerne må være i

de forskellige typer vandområder.

Med udgangspunkt i EU’s guidance document.

DEP

MST V&F

MST Virk

MST VFS

21.04.2020

Undergruppe præsenterer bud

på løsning ved fælles møde den

7. maj.

05.05.2020

Godt i proces, linjerne kan

lægges i maj, tekst til FAQ i juni.

Inkl. afklaring ift deponiers

tab/udsivninger.

19.05.2020

Møde i dag pba statusnotater.

15.06.2020

Notat med status og forslag til

politisk proces fremlægges på

styregruppemøde.

Vejl./FAQ

Ref. til nr. i videnskatalog: 16

13.

Generel opdatering af FAQ på

MST’s hjemmeside.

FAQen trænger til en generel

gennemgang og opdatering.

Der tages udgangspunkt i notat af 2. oktober

2019 udarbejdet af MST VFS.

Nye emner i FAQen markeres.

Herunder også nr. videnskatalog: 17

MST VFS

MST V&F

MST Virk

DEP

21.04.2020

Projektbeskrivelse udarbejdet

under kommentering. 1. møde

afholdt. Undergrupper nedsat.

Afhænger af flere andre

leverancer. Deadline for input til

FAQ 1. aug. Forventer høring af

FAQ september-oktober.

05.05.2020

I proces.

19.05.2020

Kører efter planen.

02.06.2020

Forventet intern høring slut aug.

Overveje at lægge en detaljeret

tidsplan senere når vi kender

mere til tidsplan lev. 1 og 2.

FAQ

14.

Metode til beregning af

påvirkningen fra deposition af

luftbårne MFS på vandområder

Vejledning til beregning af

koncentrationsforøgelse i et

vandområde som følge af deposition af

luftbårne MFS.

DCE er kommet med et bud i

”Manual for

vurdering af effekter af deposition af

forurenende stoffer fra virksomheder på Natura

2000-områder”.

Manualen er fra 2017, men

aldrig udgivet.

MST VFS

MST V&F

MST VFS

MST Virk

21.04.2020

Indkaldt til 1. møde i maj.

05.05.2020

1. møde 5. maj.

19.05.2020

Metode fundet, skal formuleres

som FAQ. Sendes rundt i

gruppen til orientering.

02.06.2020

FAQ skal formuleres.

Vejl.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

15.

Sikre opretholdelse og udbygning

af DHI’s fortyndingsmodel

MST værktøj til at lave en konservativ

beregning af fortyndingen af spildevand i

et vandområde. Er kun for udledning

langs de danske kyster og omfatter

derfor ikke fjorde og vandløb og søer.

Modellen kan ikke anvendes på nye

udledningspunkter.

På møde i august 19 blev det aftalt at O&D står

for at undersøge muligheder for flytning af

model fra DHI-regi til MST regi og evt. drift af

model. Status er ukendt. Hvis der skal ske

udbygning, skal der findes penge til det.

Ref. til nr. i videnskatalog: 18

MST O&D

MST VFS

MST Virk

21.04.2020

1. møde afholdt.

Projektbeskrivelse under

udarbejdelse næste møde 4.

maj.

05.05.2020

I proces.

19.05.2020

I samarbejde med O&D er der

søgt om penge til at videreføre

og opdatere modellen.

15.06.2020

Tilbud fra DHI forventes i uge

25.

Fortyndin

gsmodel

Baggrundsdata

16.

Naturlige

baggrundskoncentrationer (til

fastsættelse af MKK)

Delvist sammenfaldende med

leverancer i overordnet MFS

strategi

Naturlige baggrundskoncentrationer, til

bestemmelse af MKK for de stoffer, hvor

MKK er + den naturlige baggrundskonc.

Bestemmelse af det totale og opløste

indhold.

Vejledning i begrebet biotilgængelighed.

Mulighed for at reducere

sikkerhedsfaktoren, der er anvendt ved

fastsættelse af MKK for saltvand.

MST V&F

Ref. til nr. i videnskatalog: 6, 7, 8, 9, 10, 11

MST V&F

MST Virk

21.04.2020

Afventer endelig rapport fra DHI

slut april. Forventes rundsendt

indenfor 14 dage.

Berit og Pernille gennemgår

punkter i videnskataloget og

kommer med oplæg til næste

møde om hvori opgaven består

og evt. fordeling delopgaver.

05.05.2020

Der er indkaldt til møder, hvor

punkterne i kataloget

gennemgås.

Rapport med baggrundskonc.

endnu ikke klar videregivelse.

19.05.2020

Data for

baggrundskoncentrationer er

ved at blive kvalitetssikret.

17.

Tilstandsvurderinger

Til vurdering af målopfyldelse.

MST V&F vil så vidt muligt levere en opdateret

tilstandsvurdering for et givent område, efter

anmodning fra MST Virk ifm. en ansøgning om

ny udledningstilladelse.

Det oplyses, om naturlige

baggrundskoncentrationer er inddraget ved

vurdering af biota og sediment.

Ref. til nr. i videnskatalog: 19, 29, 30, 31

MST V&F

MST Virk

Allerede i gangsat

21.04.2020

Berit indkalder til møde for

fælles forståelse af de

refererede punkter i

videnskataloget.

05.05.2020

Der er indkaldt til møder, hvor

punkterne i kataloget

gennemgås.

19.05.2020

I proces.

15.06.2020

Aftale ml. Virk. og V&F. Forslag

til flere FAQer, som behandles

inden sommerferien.

Oplysning

Data

Overlapper med leverancer i

overordnet MFS strategi

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

18.

I forvejen forekommende

koncentrationer

Til vurdering af om en ansøgt udledning

vil resultere i overskridelse af MMK.

Ref. til nr. i videnskatalog: 14, 15

Krav til analysemetoder. VKK er i nogle

tilfælde lavere end detektionsgrænser.

MST V&F

DEP

MST VFS

MST Overvågn.

Afhænger af afklaring under spor 8. Opgaven

beskrives endeligt på et senere tidspunkt.

21.04.2020

Berit indkalder til møde for

fælles forståelse af de

refererede punkter i

videnskataloget.

05.05.2020

Der er indkaldt til møder, hvor

punkterne i kataloget

gennemgås.

19.05.2020

I proces.

15.06.2020

Forslag til flere FAQer, som

behandles inden sommerferien.

Data

19.

Belastningsopgørelser og

indsatsplaner

Belastningsopgørelse er

sammenfaldende med leverancer i

overordnet MFS strategi

Belastningsopgørelser for de enkelte

vandområder (kildeopsporing)

Belastningsopgørelser for at kunne vurdere den

ansøgte udlednings relative betydning, og

hvorvidt belastningen er for nedadgående.

Ref. til nr. i videnskatalog: 28

MST V&F

MST VFS

MST Virk

21. 04.2020

Kører under overordnet MFS

strategi. Lene og Berit orienterer

om status løbende.

05.05.2020

Kildeopsporing foregår i

kommunerne

–

deadline

september (ingen mængder).

Belastningsopgørelser

(emissioner og tab) pågår ifm.

vandplanarbejdet.

Data/BEK

20.

Evaluering

Er ovenstående data, metoder og

regelændringer tilstrækkelige til at:

der kan træffes afgørelse om

hvorvidt der kan gives

tilladelse til direkte

udledninger

der kan foretages

revurderinger af tilladelser til

både direkte udledninger og

udsivning fra

deponeringsanlæg

MST

Virksomheder

Notat

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

-- AKT 1326381 -- BILAG 4 -- [ Noter til leverance 3 om kviksølv ] --

Notat af 21-6-2020

LECAR/BICOR fra departementet

og SPE/HASKR og LOBA fra Miljøstyrelsen

Kviksølv

Leverance nr. 3: Kviksølv

Problemstillinger



Hvordan skal udledning af kviksølv vurderes og reguleres, så det sikres, at der ikke sker væsentlig

koncentrationsstigning i biota, og at biotakravet i vandområdet kan overholdes.



Fastlæggelse af, hvordan udledning af kviksølv skal vurderes og reguleres, så det sikres, at der ikke

sker væsentlig koncentrationsstigning i sediment.



Hvordan påvirker det ovenstående, at overvågningsdata viser overskridelser af biotakravet for

kviksølv i fisk på op til 70-100%, og at der for de vandområder, hvor der er foretaget

tilstandsvurdering generelt ikke er målopfyldelse for god kemisk tilstand for kviksølv i biota

Afklaringer:

1. Muligheden for at fastsætte et generelt vandkvalitetskrav for kviksølv og betydning heraf

2. Fastsættelse af et emissionskrav i udledningen for kviksølv

3. Metoder til vurdering af væsentlige stigninger i biota og sediment fra udledninger med indhold af

kviksølv.

4. Betydning af detektionsgrænsen for påvisning af kviksølv i udledningen og ved kravfastsættelse

5. Udvikling af nye renseteknologier

6. Kan prioriterede stoffer inddrages i den økologiske tilstand og hvad konsekvens vil det have for

kviksølv?

7. Er Østrigs tilgang til merudledning til områder, hvor der ikke er målopfyldelse gangbar for DK?

Opsamling

1. Et generelt vandkvalitetskrav for kviksølv forventes at ligge mellem 22-70 pg/L, hvorvidt det

generelle vandkvalitetskrav kan fastsættes til tilføjet den naturlige baggrundskoncentration skal

afklares.

a. Hvis det modtagende vandområde har opfyldelse af MKK for kviksølv, så vurderes det, at

der kun kan gives tilladelse til mindre udledninger af kviksølv til de større vandområder i

Danmark, hvor vandudskiftningen er stor (giver tilstrækkelig fortynding). Konklusionerne

på, hvor stor blandingszonernes udbredelse må være, kan også have en indflydelse herpå.

2. Da det forventes, at størstedelen af de danske vandområder overskrider biotakravet for kviksølv, og

det estimerede generelle vandkvalitetskrav for kviksølv, mangler der følgende afklaringer:

a. Under hvilke forudsætninger skal blandingszoner udlægges for kviksølv, når der i forvejen

er overskridelser i det modtagende vandområder? Det anbefales at et evt. generelt

vandkvalitetskrav for kviksølv inddrages i forudsætningerne for udlægningen af

blandingszonen.

b. Det skal afklares hvordan Holland administrerer ud fra et vandkvalitetskrav på 70 pg/L og

hvordan de administrerer, hvis der i forvejen er overskridelser af MKK i det modtagende

vandområde

3. Et løsningsforslag er at fastsætte emissionskrav til udledningen som direkte kan anvendes som

kravværdier i tilladelser, evt. differentieret efter hvilken type og sårbarhed af vandområder, der

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

udledes til.

Det er ikke nødvendigvis direktivstridigt at fastsætte emissionskrav, hvis emissionskravene

fastsættes på den rigtige måde. Men fastsættes (retligt bindende i bekendtgørelsesform eller blot

som vejledende administrationsgrundlag?) et emissionskrav, som ikke sikrer overholdelse af

miljøkvalitetskrav, vil det enten ikke være i overensstemmelse med gældende lovgivning, eller også

vil lovgivningen, hvis den ændres for at rumme de nye regler, ikke længere gennemføre EU-

lovgivningen korrekt.

4. Det skal juridisk afklares, om Østrigs tilgang om ikke at kræve yderligere rensning for kviksølv, end

hvad der svarer til BAT er i overensstemmelse med vandrammedirektivet og dansk lovgivning.

Østrig vurderer, at industrien er en lille kilde til kviksølv i deres vandmiljø, hvorfor yderligere indsats

mod industriens udledninger ikke vurderes at være proportionalt. Østrig henviser til, at der er

åbnet op for mulighed for at udføre disse betragtninger i betragtning 25 til Direktiv 2013/39/EU om

prioriterede stoffer. Siden da, er Weserdommen meddelt, og denne skal derfor inddrages i

vurderingen, da dommen lægger nogen rammer for forståelse af Vandrammedirektivet.

a. Det bør undersøges, om der er mulighed for at inddrage virksomheders totale tiltag ift.

reduktion af emission af kviksølv til miljøet ift. at disse foranstaltninger medfører, at

påvirkningen til et vandområde stiger. DK skal afklare, om mulighederne i Østrigs tilgang

b. Der skal laves en kildeopsporing i forhold til kviksølv, så vi kan få belyst hvor de store kilder.

Det forventes at virksomheder er en mindre kilde.

Det skal afklares, om de prioriterede stoffer, herunder kviksølv kan inddrages i den økologiske

tilstandsvurdering. Dermed vil der blive opereret med 4 forskellige tilstandskategorier med til hørende 4

forskellige koncentrationer, hvor god tilstand vil være overholdelse af MKK. Dette emne er også adresseret

i leverance 1 og 2 omkring forringelse. Afklaringen og evt. handlinger forventes at have længere

tidshorisonter.

For uddybning se det det fulde notat ”Problemstilling kviksølv spor 3”.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

-- AKT 1326381 -- BILAG 5 -- [ Noter til leverance 5 - revurderinger ] --

Notat til leverance 5

jf. bilag 1 til leverancer og tidsplan for

Arbejdsgruppe for virksomheders direkte udledning af MFS

Erhverv, Virksomheder,

Vandmiljø & Friluftsliv.

Ref. ZOBAK, JAFLO, CHELL,

KAIWA

Den x. juni 2020

Juridisk spor

Leverance 5

–

Revurderinger

Problemstilling

Revurderinger af virksomheders miljøgodkendelser er omfattet af MFS-bekendtgørelsen,

fordi en revurdering meddeles som et påbud. Jf. bekendtgørelsen skal den godkendte

udledning af spildevand ifm. et påbud bringes i overensstemmelse med gældende MKK og

må ikke være til hinder for målopfyldelse. Virksomheden pålægges derved krav og ansvar, e

uden, at der er taget stilling til, om der er et rimeligt forhold mellem mål og midler og selv om

virksomheden udgør en mindre kilde til MFS i vandområdet.

Der er derfor behov for en juridisk udlægning af hvilke krav, der kan stilles til virksomheden

og hvilke data, der kan kræves fremskaffet af virksomheden i forbindelse med en revurdering,

når:

der er kommet skærpede MKK (miljøkvalitetskrav)

der er ny viden om ikke-målopfyldelse for en række stoffer i det modtagende

vandområde

Konklusioner

Krav

I forbindelse med revurdering af en virksomheds miljøgodkendelse kan der stilles skærpede

miljøkrav over for virksomheder. Kravene skal være baseret på et væsentlighedskriterie og

med hensyntagen til proportionalitetsprincippet.

Iflg. proportionalitetsprincippet må afgørelser ikke være mere indgribende for en borger eller

en virksomhed end opfyldelse af de konkrete ved loven fastlagte målsætninger tilsiger. Der

skal altså være et rimeligt forhold mellem mål og midler.

I proportionalitetsprincippet er indbygget et

egnethedskrav.

Hvis målet er at overholde et

bestemt miljøkvalitetskrav, så skal midlerne (vilkår/forbud mod fortsat drift) være egnede til

at opfylde formålet. Her vil der opstå et modsætningsforhold, såfremt et vandområde ikke

opfylder kravene af kumulative årsager og en virksomhed tvinges til lukning eller meget

omkostningstunge tiltag. Uanset det meget indgribende tiltag vil tiltaget ikke være egnet til at

opnå målet, såfremt virksomheden alene udgør en mindre kilde. Ligeledes vil man i den

Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000

Odense C

Tlf. 72 54 40 00

• CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

situation potentielt være i konflikt med

ligebehandlingsprincippet,

såfremt man ikke

griber ind over for de øvrige kilder i vandområdet som led i en samlet indsats

Der ligger derud over i proportionalitetsprincippet et krav om

forholdsmæssighed

mellem

indgrebets intensitet og resultaterne, der opnås

Ud over de generelle regler om revurderinger så er revurderinger også omfattet af MFS

bekendtgørelsens bestemmelser. Det følger af MFS-bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 3, at

bekendtgørelsen finder anvendelse på tilladelser, godkendelser og påbud. Påbuddene

omfatter også afgørelser om revurderinger af bilag 1-virksomheder, som udleder spildevand,

idet revurderinger meddeles som påbud. Iflg. MFS-bekendtgørelsen skal virksomheden

fastsætte vilkår, der bla.

sikrer,

1) at udledningen ikke medfører overskridelse af miljøkvalitetskrav

2) at udledningen ikke hindrer opfyldelse af de fastsatte miljømål

Dvs. at godkendt udledning ifm., at der træffes afgørelse om revurdering, skal bringes i

overensstemmelse med nye MKK eller reduceres, hvis nye målinger viser, at der ikke er mål-

opfyldelse.

I tilknytning til MFS-bekendtgørelsen gælder

§ 8

i bekendtgørelse om indsatsprogrammer

for vandområdedistrikter.

Af vejledningen

til indsatsbekendtgørelsen fremgår, at der ved

”afgørelse, der indebærer en

direkte eller indirekte påvirkning” i § 8, stk.

2 og 3, skal forstås:

nye tilladelser og

miljøgodkendelser,

der direkte eller indirekte kan medføre en påvirkning af et

overfladeområde eller en grundvandsforekomst.

For så vidt angår

revurderinger,

fastslår vejledningen, at disse falder uden for § 8, stk. 2 og

”Revurdering af miljøgodkendelser og udledningstilladelser, som på uændrede eller

skærpede vilkår viderefører virksomhedens hidtidige ret til at udlede næringsstoffer eller

miljøfarlige forurenede stoffer til vandforekomster, anses ikke for at udgøre en afgørelse

omfattet af § 8, stk. 2 og 3. Dette svarer til praksis i forbindelse med de tidligere gældende

vandplaner 2009-2015, jf. disse planers retningslinje

nr. 4.”

Når MFS-bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 3, sammenholdes med vejledningen om sigtet med

indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 2 og 3, kan der konstateres en konflikt mellem de to

regelsæt, da førstnævnte, som den er formuleret i dag omfatter

revurderinger,

mens

sidstnævnte alene omfatter

nye afgørelser.

Det er her vigtigt at fremhæve, at såfremt en eksisterende virksomhed ikke overholder krav,

eksempelvis skærpede miljøkvalitetskrav, så kan virksomheden ikke udvide eller ændre sig

Det kunne være "offentlige renseanlæg", andre virksomheder, landbrug og. lignende. Alle kilder til belastningen i

vandområdet bør kortlægges. Herefter kan sættes ind efter effekt og omkostninger i forbindelse med en indsats.

Ligeledes indgår et krav om mindstemiddelprincippet, så det mindst indgribende egnede midler, som er egnet til

at nå målet skal vælges.

Bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb,

søer, overgangsvande, kystvande og havområder (MFS-bekendtgørelsen).

Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, side 42, nederst.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

på dette område, da det kræver en miljøgodkendelse. Virksomheden vil dermed være låst

fast.

På ovenstående grundlag foreslås en ændring af MFS-bekendtgørelsen, så

revurderingsafgørelser tages ud af MFS-bekendtgørelsens anvendelsesområde ved at tilføje

den fremhævede tekst:

§ 1.

Bekendtgørelsen fastsætter krav til udledning af forurenende stoffer til

vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på

1) tilladelser efter lovens § 27, stk. 2 og 3, og § 28, stk. 1 og 2, til udledning af

forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande eller

havområder, bortset fra almindeligt belastede separate

regnvandsudledninger,

2) godkendelser efter lovens § 33 af aktiviteter, der direkte eller indirekte

medfører en tilførsel af forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande,

kystvande eller havområder, og

3) påbud efter lovens §§ 30 og 41,

medmindre påbuddet alene

viderefører eller skærper gældende vilkår for udledning.

Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på opslæmmede stoffer, stoffer,

som bidrager til eutrofiering, herunder nitrater og fosfater, og stoffer, som

har negativ indflydelse på iltbalancen og kan måles ved parametre som BOD,

COD, mv.

Forhold der foreslås afklaret i en videre proces:



Juridisk (Dep) vurdering af forslag til ændring af MFS-bekendtgørelsen, så

revurderingsafgørelser tages ud af MFS-bekendtgørelsens anvendelsesområde.



Afklaring af samspillet mellem udpegning af indsatser iht. indsatsbek. og de generelle

regler om at myndigheder skal gribe ind over for virksomheder, der medfører

væsentlig forurening i form af uacceptabel påvirkning.



Det skal diskuteres, om der ifm. en revurdering skal stilles vilkår om, at virksomheden

med en vis kadence skal komme med en teknisk—økonomisk redegørelse for indførsel

af nye teknologiske muligheder for at reducere virksomhedens udledning af MFS

mhp. at kunne overholde MKK udenfor blandingszonen.

Data

Myndigheden har i godkendelsesbekendtgørelsen hjemmel til at anmode virksomheden om

at fremlægge de informationer, der er nødvendige for at kunne revurdere virksomhedens

vilkår for godkendelse Proportionalitetsprincippet gælder også her, og det anses ikke for

proportionalt, at en virksomhed kan blive bedt om at levere flere oplysninger i en

revurderingssituation end i en ansøgningssituation, hvor oplysningskravet begrænser sig til

udledningens karakteristika (mængder, koncentration af MFS).

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Redegørelse for revurdering af virksomheder

Listevirksomheder skal have deres miljøgodkendelse og eventuelle tilladelse til direkte

udledning af spildevand revurderet regelmæssigt.

BAT

-konklusionerne, som offentliggøres ved bindende retsakter, udløser krav om, at en

virksomheds godkendelser skal revurderes. Reglerne om revurdering findes i

miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, § 41, § 41a og 41b og i godkendelsesbekendtgørelsens

kapitel 15. Afgørelser om revurdering meddeles som påbud, jf.

MBL § 41.

Nye BAT-krav, der fastsættes i afgørelsen om revurdering, skal være gennemført senest fire

år efter offentliggørelse af BAT-konklusionen. I en BAT-konklusion er der ofte fastsat

bindende udlederkrav i relation til udledning til vandmiljøet, herunder vandløb, søer eller

havet.

Revurderingstidspunktet afhænger af, om virksomheden er en bilag 1

virksomhed og

dermed underlagt EU-retlige krav

, eller om der er tale om en bilag 2 virksomhed

Udledningstilladelsen for en virksomhed er en del af miljøgodkendelsen, jf.

miljøbeskyttelseslovens § 34, stk. 5, og behandles derfor efter reglerne i lovens kapitel 5. Det

har som konsekvens, at der er 8 års retsbeskyttelse på en sådan tilladelse, jf. lovens § 41a, stk.

Udgangspunktet for revurderingen er en vurdering af, om listevirksomheden medfører

væsentlig forurening,

jf. neden for. Hvis dette er tilfældet, kan denne nedbringes ved

påbud. I yderste konsekvens kan der nedlægges forbud mod fortsat drift

Juridisk analyse

Revurderingens omfang

Revurderingen skal omfatte den samlede virksomhed og de vilkår i tilladelsen, som er

omfattet af BAT-konklusionen

. Myndigheden skal på baggrund af sit kendskab til den

enkelte virksomhed vurdere, i hvilket omfang revurderingen af virksomhedens

miljøgodkendelse skal resultere i ændrede eller nye vilkår. I vurderingen skal alle kendte

oplysninger om virksomhedens miljøforhold, herunder oplysninger fra tilsyn, egenkontrol og

indberetninger i øvrigt, inddrages. Det skal vurderes, om virksomhedens gældende

afgørelser, herunder vilkår, forudsætninger m.v., fortsat er relevante, dækkende og

tilstrækkelige til at regulere virksomhedens miljøforhold

Bedste tilgængelige teknologi.

Definitioner af bilag 1 eller bilag 2 virksomheder kan ses i godkendelsesbekendtgørelsen.

Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens §§ 40 og 41 skal første revurdering foretages efter 8 år og derefter med 10

års mellemrum. Såfremt virksomhedens hovedlistepunkt er omfattet af en BAT-konklusion tages godkendelsen op

til revurdering i forbindelse med offentliggørelse af BAT konklusionen.

Bilag 2 virksomheder kan revurderes efter 8 år jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 49

Miljøbeskyttelseslovens § 41.

Bekendtgørelse nr. 726 af 1. juni 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og

Bilag 1-virksomheder, som bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer, som stammer fra en aktivitet

omfattet af bilag 1, skal udarbejde en rapport med oplysninger om og dokumentation for jordens og grundvandets

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Ved revurdering skal vilkårene i godkendelsen gennemgås og evt. ændres ved påbud dvs.

fastholdes eller skærpes

. Omvendt skal selve vurderingsgrundlaget for miljøgodkendelsen

ikke gennemgås igen, idet selve lokaliseringen af virksomheden det pågældende sted ikke er

til revurdering. Selve miljøgodkendelsen gælder fortsat og efter revurderingen nu med

ændrede vilkår

Habitatdirektivet

og habitatbekendtgørelsen

kræver i overensstemmelse hermed heller

ikke, at der i en revurderingssagsbehandling foretages en fornyet habitatvurdering, idet

denne er gennemført i forbindelse med miljøgodkendelsen.

Der er indbygget et proportionalitetsprincip i BAT nationalt og EU-retligt. Dette princip

forudsætter, at der ikke kan forlanges af en virksomhed, at den afholder betydelige udgifter

til yderligere forureningsbegrænsende foranstaltninger, hvis den miljømæssige gevinst vil

være ubetydelig og ikke er miljømæssigt påkrævet

. Heri ligger, at der skal være en teknisk

mulighed for foranstaltninger, som nedbringer udledning/emission, og som ligeledes

vurderes proportionalt at indføre på den konkrete virksomhed.

Ifølge nævnspraksis skal MBL § 41 forstås på den måde,

"væsentlighedskriteriet",

som er en forudsætning for indgreb, er knyttet til virksomhedens eget bidrag og ikke kan

baseres på en samlet vurdering af flere mulige kilder

. Vurderingen af om forureningen er

væsentlig må hvile på en samlet bedømmelse af på den ene side forureningens omfang og

tilstand med hensyn til forurening (basistilstandsrapport) i forbindelse med godkendelse, jf.

miljøbeskyttelseslovens § 33, eller revurdering, jf. miljøbeskyttelseslovens §§ 41 a eller 41 b, jf.

godkendelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 1.

Lempelser kan ikke ske med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 41 i en revurdering, men kræver en ny

miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33.

Se også Natur- og Miljøklagenævnet: (NMK-10-00956 21. april 2016)

”….. nævnet er helt enig i, at en godkendt virksomheds legitimitet i miljøbeskyttelseslovens forstand hviler på

den eller de godkendelser, der er meddelt efter lovens § 33. Det er således kun vilkårene for godkendelsen, der

revideres over tid og med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 41, mens selve godkendelsen til drift beror på den

eller de til enhver tid meddelte godkendelser.”

Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter

Bekendtgørelse 2018-12-06 nr. 1595 om udpegning og administration af internationale

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

Miljøret, 8. udgave, 2015, side 28.

Se NMK-10-00101, 19. december 2013:

Århus Kommune ønsker at minimere den samlede lugtemission fra

virksomheder med henblik på at nedbringe den generelle lugtbelastning af boligområder i Århus.

Efter nævnets opfattelse udgør ovennævnte oplysninger ikke i sig selv et tilstrækkeligt grundlag for at meddele

påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 41, stk. 1. Natur- og Miljøklagenævnet bemærker i den forbindelse, at

nævnet er uenig i synspunktet om, at lugtbidraget fra flere tætliggende eksisterende virksomheder med samme

lugtkarakter skal adderes, når det vurderes, om den enkelte virksomhed giver anledning til væsentlig forurening.

Nævnet anerkender naturligvis, at flere kilder øger belastningen på naboområder, og at der i forbindelse med

eventuel godkendelse af nye virksomheder må tages hensyn til, om området kan bære forureningen fra flere

kilder. Tilsvarende anerkender nævnet, at der kan være et legitimt ønske om at nedbringe forureningen fra

eksisterende kilder i et erhvervsområde, men "væsentlighedskriteriet", som er forudsætningen for indgreb, er

knyttet til den enkelte virksomheds aktuelle forurening og muligheder for at nedbringe forureningen og kan ikke

baseres på en samlet vurdering af flere mulige kilder til forureningen.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

betydning, og på den anden side omgivelsernes beskaffenhed mv.

Bedømmelsen hviler på

et skøn. Dette skøn kan være normeret gennem de regulerings- og styringsmidler, som kan

bringes i anvendelse

. Hvis der ikke foreligger eller kan tilvejebringes normer der kan danne

udgangspunkt for en bedømmelse af forureningens væsentlighed, må der anlægges et

fornuftigt skøn.

Myndigheden vil således forholde sig til, om virksomheden overholder eksempelvis

vejledende krav

, som er indført siden miljøgodkendelsen er meddelt eller siden sidste

revurdering.

Myndigheden vil i den forbindelse anmode virksomheden om en teknisk og økonomisk

redegørelse, som belyser de tekniske muligheder, virksomheden har for at overholde kravene

helt eller delvist, og hvad de forskellige tiltag vil koste. Herudover skal tidshorisonten for

indførelse af de enkelte tiltag belyses. Når dette oplysningsgrundlag er på plads, vil

myndigheden vurdere proportionaliteten og fastsætte de endelige krav.

I forbindelse med indførelse af vejledende støjgrænser

skrev Miljøstyrelsen følgende om

bestående virksomheder

”Det må dog erkendes, at det i nogle tilfælde vil være rimeligt at fastsætte støjgrænser, der

ligger over de vejledende grænseværdier. Det vil således være tilfældet, hvis:

Miljømyndighedernes egne overvejelser godtgør, at de tekniske/ økonomiske

konsekvenser af et krav om overholde af grænseværdierne påfører virksomheden

urimelige udgifter eller driftsbetingelser.

Virksomheden fremlægger så veldokumenterede og tungvejende tekniske/ økonomiske

grunde, at miljømyndigheden føler sig overbevist om, at det er urimeligt at kræve

grænseværdierne overhold.

Vælger miljømyndighederne i en konkret sag at fastsætte støjgrænser, der liggere højere

end grænseværdierne, vil ikke være rimeligt at tillade værdier, der ligger mere end 5-10

db(A) højere. Tillæg til aften- og natværdierne bør kun gives, hvor det er nødvendigt for

virksomheden at arbejde i to- eller treskiftsdrift.

Såfremt miljømyndighederne finder, at et påbud om umiddelbar gennemførelse af

afhjælpende foranstaltninger, der sikrer grænseværdiernes overholdelse, medfører

urimelige tekniske/ økonomiske konsekvenser for virksomheden, bør det overvejes om det

vil være rimeligt at give påbud om en gravid nedsættelse af støjen over en nærmere fastlagt

ridsperiode.

Det er afgørende at forstå, at såfremt en eksisterende virksomhed ikke overholder vejledende

støjkrav eller kan efterleve nye mellemkommende krav, eksempelvis skærpede

Karnov note xx

Eksempelvis for lugt eller støj

Miljøstyrelsens vejledning om Ekstern støj fra virksomheder 6/1984.

Modsat nye virksomheder, som i forbindelse med miljøgodkendelsen skulle overholde de vejledende

støjgrænser

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

miljøkvalitetskrav, så kan virksomheden ikke udvide eller ændre sig, da dette kræver en

miljøgodkendelse. Virksomheden vil dermed være låst fast.

Proportionalitet

Proportionalitetsprincippet skal efterleves i dansk ret og EU-retligt

Princippet kræver, at afgørelser ikke må være mere indgribende for en borger eller

virksomhed end opfyldelse af de konkrete ved loven fastlagte målsætninger tilsiger. Der skal

altså være et rimeligt forhold mellem mål og midler.

I proportionalitetsprincippet er indbygget et

egnethedskrav.

Hvis målet er at opnå et

bestemt miljøkvalitetskrav, så skal midlerne (vilkår/forbud mod fortsat drift) være egnede til

at opfylde formålet. Her vil der opstå et modsætningsforhold, såfremt et vandområde ikke

opfylder kravene af kumulative årsager og en virksomhed tvinges til lukning eller meget

omkostningstunge tiltag. Uanset det meget indgribende tiltag vil tiltaget ikke være egnet til at

opnå målet, såfremt virksomheden alene udgør en mindre kilde. Ligeledes vil man i den

situation potentielt være i konflikt med

ligebehandlingsprincippet,

såfremt man ikke

griber ind over for de øvrige kilder i vandområdet som led i en samlet indsats

Ligeledes ligger der i proportionalitetsprincippet et krav om

forholdsmæssighed

mellem

indgrebets intensitet og resultaterne, der opnås

Der vil ofte være en begrænsning ved indførelse af nye krav for eksisterende virksomheder,

som måske er indrettet eller placeret uheldigt i forhold til nutidens standarder. Her må man

få belyst de tekniske muligheder og omkostningerne og forsøge at nå målet.

Indgreb

Hvis den enkelte listevirksomhed medfører væsentlig forurening i form af uacceptabel

påvirkning, fx at listevirksomheden i sig selv ved sin udledning er årsag til, at der opstår

problemer i et vandområde eller habitatområde, er myndigheden i vid omfang forpligtet til at

gribe ind over virksomheden. Dette bør ikke afvente en regelmæssig revurdering.

Hensynet er dog begrundet i den enkelte virksomheds væsentlige forurening og ikke i, at der i

en områdebeskyttelse er uopgjorte antal kilder, som samlet set medfører væsentlig

forurening af området.

Bekendtgørelse nr. 1433/ 2017 (MFS-bekendtgørelsen)

EU’s vandrammedirektiv fastlægger

rammerne for beskyttelsen af vandløb og søer,

overgangsvande (flodmundinger, laguner o.l.), kystvande og grundvand i alle EU-lande.

Direktivet fastlægger regler, der skal bremse forringelse af vandtilstanden i EU og opnå en

god tilstand, fastsætter en række miljømål, jf. artikel 4, og opstiller overordnede rammer for

den administrative struktur for planlægning og gennemførelse af tiltag og for overvågning af

vandmiljøet

. Miljømålene har bindende karakter. For direkte udledning af spildevand er

EU traktatens artikel 5 og protokol 2.

Det kunne være "offentlige renseanlæg", andre virksomheder, landbrug og. lignende. Alle kilder til belastningen

i vandområdet bør kortlægges. Herefter kan sættes ind efter effekt og omkostninger i forbindelse med en indsats.

Ligeledes indgår et krav om mindstemiddelprincippet, så det mindst indgribende egnede midler, som er egnet

til at nå målet skal vælges.

Lov om vandplanlægning.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

der krav om, at vandet skal være renset tilstrækkeligt. Målet er at forbedre vandkvaliteten og

forhindre forringelsen af den, jf. miljøplan I, vandrammedirektivet og direktiv 2008/15 om

miljøkvalitetsstandarder.

EU-landene er forpligtet til at reducere forureningen af vandmiljøet. Derfor er der fastsat

grænser (miljøkvalitetskrav) for en række miljøfarlige forurenende stoffer.

Miljøkvalitetskravene indgår som en del af vandrammedirektivets miljømål

, jf. oven for.

Administration af godkendelser og tilladelser til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer

(MFS) sker bl.a. i henhold til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende

stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder.

Det følger af MFS-bekendtgørelsen, at udledning af forurenende stoffer skal begrænses ved

hjælp af BAT, jf. MFS-bekendtgørelsens § 5. I det tilfælde, hvor miljøkvalitetskrav, der er

fastsat i

bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,

overgangsvande, kystvande og grundvand, jf. § 7, stk. 1,

kræver overholdelse af

strengere

vilkår end dem, som følger af anvendelse af BAT, fastsættes der i overensstemmelse hermed

strengere vilkår

i tilladelsen, godkendelsen eller påbuddet.

Det følger ligeledes af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 3, at bekendtgørelsen finder

anvendelse på:

1) tilladelser efter MBL § 27, stk. 2 og 3, og § 28, stk. 1 og 2, til udledning af forurenende

stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande eller havområder, bortset fra

almindeligt belastede separate regnvandsudledninger,

2) godkendelser efter MBL § 33 af aktiviteter, der direkte eller indirekte medfører en

tilførsel af forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande eller

havområder, og

3) påbud efter MBL §§ 30 og 41.

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (Indsatsbekendtgørelsen)

I tilknytning til MFS-bekendtgørelsen gælder

§ 8

i bekendtgørelse om indsatsprogrammer

for vandområdedistrikter.

I henhold til § 8 må tilstanden for overfladevandområder og grundvandsforekomster

ikke

forringes,

og det skal samtidigt sikres, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i

bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke

forhindres.

Det fremgår af § 8, stk. 2, at der alene kan træffes

afgørelse, der indebærer en direkte eller

indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst,

hvor

miljømålet er

opfyldt,

hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af

overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand. Af § 8, sk. 3, fremgår, at der

alene kan træffes

afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et

https://mst.dk/natur-vand/vand-i-hverdagen/spildevand/hvad-er-spildevand-og-hvorfor-renser-vi-

det/miljoekvalitetskrav-for-overfladevand/

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

overfladevandområde eller en grundvandsforekomst,

hvor miljømålet

ikke er opfyldt,

hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets eller

grundvandsforekomstens tilstand, og ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål.

Af vejledningen

fremgår, at der ved

”afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte

påvirkning” i § 8, stk.

2 og 3, skal forstås:

nye tilladelser og miljøgodkendelser,

der

direkte eller indirekte kan medføre en påvirkning af et overfladeområde eller en

grundvandsforekomst.

For så vidt angår

revurderinger,

fastslår vejledningen, at disse falder uden for § 8, stk. 2 og

”Revurdering

af miljøgodkendelser og udledningstilladelser, som på uændrede eller

skærpede vilkår viderefører virksomhedens hidtidige ret til at udlede næringsstoffer eller

miljøfarlige forurenede stoffer til vandforekomster, anses ikke for at udgøre en afgørelse

omfattet af § 8, stk. 2 og 3. Dette svarer til praksis i forbindelse med de tidligere gældende

vandplaner 2009-2015, jf. disse planers retningslinje nr. 4.”

I vandrammedirektivets art. 4, paragraf 1, litra a, subparagraf i, er det fastsat som et

miljømål, at vandforekomsternes tilstand ikke må forringes. Vejledningen stemmer overens

med direktivets målsætning om, at en forringelse kan ikke blive konsekvensen af uændrede

eller skærpede vilkår for en tilladelse til/godkendelse af belastning af et målsat vandområde.

Konflikt

Når MFS-bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 3, sammenholdes med vejledningen om sigtet med

indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 2 og 3, kan der konstateres en konflikt mellem de to

regelsæt, da førstnævnte, som den er formuleret i dag omfatter

revurderinger,

mens

sidstnævnte alene omfatter

nye afgørelser.

MFS-bekendtgørelsens § 6 kan indholdsmæssigt sidestilles med § 8, idet begge bestemmelser

har til formål at hindre forringelse af miljøet og sikre opnåelse af fastsatte miljømål, dvs. at

der er fastsat et forbud mod forringelse i begge bestemmelser. MFS-bekendtgørelsens § 6 går

videre et § 8 i indsats-bekendtgørelsen.

Afgørelser om revurderinger af bilag 1-virksomheder, som udleder spildevand, meddeles som

påbud, jf. MBL § 41.

Såfremt, anvendelsesområdet for MFS-bekendtgørelsen ikke ændres, så er revurderinger

omfattet af dens bestemmelser om vurdering af behov for fastsættelse af nye

miljøkvalitetskrav - og om fastsættelse af vilkår i afgørelser om udledning efter MFS-

bekendtgørelsens § 6, hvilket ikke er i overensstemmelse med ovenstående gennemgang ift.

indsatsbekendtgørelsen, som alene omfatter nye afgørelser.

Arbejdsgruppen foreslår på ovenstående grundlag en ændring af i MFS-bekendtgørelsen, så

revurderingsafgørelser tages ud af MFS-bekendtgørelsens anvendelsesområde:

§ 1.

Bekendtgørelsen fastsætter krav til udledning af forurenende stoffer til

vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på

Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, side 42, nederst.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

1) tilladelser efter lovens § 27, stk. 2 og 3, og § 28, stk. 1 og 2, til udledning af

forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande eller

havområder, bortset fra almindeligt belastede separate

regnvandsudledninger,

2) godkendelser efter lovens § 33 af aktiviteter, der direkte eller indirekte

medfører en tilførsel af forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande,

kystvande eller havområder, og

3) påbud efter lovens §§ 30 og 41,

medmindre påbuddet alene viderefører eller

skærper gældende vilkår for udledning.

Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på opslæmmede stoffer, stoffer,

som bidrager til eutrofiering, herunder nitrater og fosfater, og stoffer, som

har negativ indflydelse på iltbalancen og kan måles ved parametre som BOD,

COD, mv.

Oplysningskrav ved revurdering

Når en revurdering igangsættes skal virksomheden have en meddelelse herom, hvor

virksomheden oplyses om myndighedens foreløbige overvejler om revurderingens indhold,

herunder anmodes om de oplysninger, som er nødvendige for, at myndigheden kan træffe

afgørelse.

Virksomheden skal på myndighedens anmodning fremlægge alle

informationer,

der er

nødvendige

for at kunne revurdere virksomhedens vilkår for

godkendelse, herunder resultatet af emissionsovervågningen og andre data, der muliggør en

sammenligning af anlæggets drift med den bedste tilgængelige teknik beskrevet i de

gældende BAT-konklusioner og med de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste

tilgængelige teknik

Myndigheden har i godkendelsesbekendtgørelsen hjemmel til at anmode virksomheden om

at fremlægge alle nødvendige informationer, for at kunne revurdere virksomhedens vilkår for

godkendelse, herunder resultatet af emissionsovervågningen og andre data, der muliggør en

sammenligning af anlæggets drift med den bedste tilgængelige teknik beskrevet i de

gældende BAT-konklusioner og med de emissionsniveauer, der er forbundet med den bedste

tilgængelige teknik.

Proportionalitetsprincippet gælder også her, og det anses ikke for proportionalt, at en

virksomhed kan blive bedt om at levere flere oplysninger end i en ansøgningssituation, hvor

oplysningskravet begrænser sig til udledningens karakteristika (mængder, koncentration af

MFS).

Godkendelsesbekendtgørelsens § 42, stk. 2.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

-- AKT 1326381 -- BILAG 6 -- [ Noter til leverance 8 - oplysninger fra virksomheder ] --

Noter til leverance 8

jf. bilag 1 til leverancer og tidsplan for

Arbejdsgruppe for virksomheders direkte udledning af MFS

Virksomheder

J.nr. 2020-2896

Ref.

Den xxx

Arbejdsgruppen har bestået af følgende medlemmer:

Karina Iwang Hansen, Vandforsyning

Jane Fløe, Virksomheder

Louise Bjerregaard, Virksomheder

Christina Ellegaard, Virksomheder

Zohal Bakhtari Masood, Erhverv

Noterne er vedtaget på møde den XXX af følgegruppen:

Zohal Bakhtari Masood, Erhverv

Lene Carpentier, Departementet

Kristine Stubdrup, Departementet

Berit Borksted, Vandmiljø og Friluftsliv

Steen Pedersen, Vandmiljø og Friluftsliv

Anne Mette Granhøj Hansen, Vandforsyning

Hans Sand Kristensen, Virksomheder

Birgitte Cordua, Departementet

Karina Iwang Hansen, Vandforsyning

Jane Fløe, Virksomheder

Louise Bjerregaard, Virksomheder

Christina Ellegaard, Virksomheder

Leverance 8

Oplysninger fra virksomheder

Juridisk afklaring af hvilke oplysninger, der kan kræves af virksomheden ifm. be-

handling af ansøgninger om tilladelse til direkte udledning af spildevand indehol-

dende MFS. Herunder vurderinger af, om den ansøgte udledning vil medføre for-

ringelse af tilstanden.

Behovet for data og oplysninger ifm. med myndighedernes behandling af ansøg-

ninger er beskrevet i detaljer i bilag 1. Oplysninger til brug for revurderinger er

ikke omfattet af dette notat.

Virksomhedernes oplysningspligt fremgår af bestemmelser i MBL, godkendelses-

bekendtgørelsen, spildevandsbekendtgørelsen og bek. 1433/2017.

Miljøstyrelsen

•

Tolderlundsvej 5

•

5000 Odense C

Tlf. 72 54 40 00

•

CVR 25798376

•

[email protected]

•

Side 1 af 1

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Behovet for data, oplysninger og vurderinger for at myndigheden kan træffe afgø-

relse om tilladelse til udledning af MFS er i tabellen herunder sammenstillet med

hjemlen for at kunne kræve oplysningerne af virksomhederne.

Oplys-

ningstype

Udlednin-

gens ka-

rakteristika

Beskrivelse

Punkterne 1-3 i notat i bi-

lag 1. Kun virksomheden

ligger inde med oplysnin-

gerne.

Hjemmel til at

kræve oplysninger

af erhvervet

(der skal laves en

præcisering af hvilke

data, der skal leveres,

enten i godk. bek. el-

ler bek. 1433)

(bek 1433/2017 § 3

stk 2)

Udgifter for virk-

somheden

Oplysninger gives i

dag

–

ingen ekstra

omkostninger

MKK

I forvejen

forekom-

mende

koncentra-

tioner*

Beregnin-

ger og vur-

deringer

Punkt 4 i notatet. Økotok-

sikologiske data til brug

for myndighedernes fast-

sættelse af MKK, hvis

MKK ikke findes i bek

1433/2017.

Punkt 5 i notatet. I Over-

vågningen måles primært

MFS indhold i sediment

og biota, ganske få målin-

ger af MFS i vandfasen i

vandløb og søer og ingen i

vandfasen i marine områ-

der. MST V&F oplyser, at

der ikke er ressourcer til

at foretage flere målinger.

Data gemmes i off. til-

gængelige databaser.

Punkterne 6-8 i notatet.

Fortyndingsbe-

regninger

Beregning af

blandingszoners

størrelser

Vurderinger af

hvorvidt MKK er

overholdt

Vurdering af om

udledningen

medfører forrin-

gelse af tilstanden

i vandområdet

når MKK er over-

skredet i forvejen

FAQ er i færd med at

blive udbygget med meto-

der og vejl. til hvordan

Oplysninger gives i

dag

–

ingen ekstra

omkostninger

Nej

(medmindre der er

krav om udarbejdelse

af miljøkonsekvens-

rapport jf. MV loven)

Nej

(medmindre der er

krav om udarbejdelse

af miljøkonsekvens-

rapport jf. MV loven)

Det er en stor op-

gave…

min 200.000

kr??

Side 2 af 7

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

beregninger og vurderin-

ger kan foretages.

Opgaven udføres i dag af

myndighederne, medmin-

dre virksomheden har et

ønske om at fremme sags-

behandlingen.

* Det er forudsat, at MST V&F udarbejder inter-periodiske tilstandsvurderinger

baseret på nye målinger af MFS, i det omfang, at der er behov for det ifm nye an-

søgninger om tilladelse til udl. af MFS.

Side 3 af 7

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Bilag 1

Hjemmel til indhentning af data og oplysninger fra virksomheder

Miljøbeskyttelsesloven

§ 35.

Miljøministeren udfærdiger en liste over særlig forurenende virksom-

heder, anlæg og indretninger, som er omfattet af godkendelsespligten i § 33.

Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om godkendelse af listevirk-

somhed, herunder hvilke oplysninger en ansøgning om godkendelse skal inde-

holde, samt i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår en godkendelse efter § 33 kan

meddeles. Ministeren kan herunder bestemme, at der skal gælde særlige krav

for bestemte listevirksomheder, herunder krav om foranstaltninger mod forsæt-

lige skadevoldende handlinger.

Udledningens karakteristika

1. processtrømme (oprindelse, mængde pr. døgn/år og variation, årsmiddel i

l/sek og års maks i l/s, temperatur, pH, koncentrationer og

(mængder)

stoffer, mikroorganismer)

2. renseforanstaltninger (art, kapacitet, sandfang, olieudskiller, sikring af

sikker drift af anlægget)

3. rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte stoffer/mikroorga-

nismer.

Ansøgningssag efter MBL § 33:

Hjemmel til at kræve oplysninger af virksomheden, jf. godkendelsesbekendtgørel-

sen § 6, stk. 2 (bilag 1 virksomhed) jf. bilag 3 pkt. 25-26. For bilag 2 virksomhed §

6, stk. 4 jf. bilag 4, pkt. 23-24. Måske undtagen det i kursiv anførte.

§ 6.

Ansøgning om godkendelse skal indgives digitalt, jf. § 7, og indeholde

en række nærmere bestemte oplysninger, jf. stk. 2-9. Hvis en ansøgning samti-

dig omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. miljøbeskyttelseslovens §

36, skal ansøgningen tillige indeholde oplysninger, der beskriver disse udvi-

delser eller ændringer, jf. stk. 2-9.

Stk. 2. Hvis ansøgningen vedrører bilag 1-virksomhed, skal ansøgningen in-

deholde de oplysninger, der fremgår af bilag 3, jf. dog stk. 3, og bekendtgø-

relse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme på ha-

vet.

Stort set samme hjemmel efter bekendtgørelse 1433/2017 § 3. (dog ekstra tilføjelse

–

mængde af stoffet

–

se i kursiv). Heraf fremgår ligeledes, at tilladelse til udsiv-

ning fra deponeringsanlæg ligeledes skal belyses.

De eksisterende formuleringer kan med fordel konkretiseres, så det står mere

klart, hvad en ansøgning skal indeholde. I vedhæftede excelark, er der givet forslag

til uddybende punkter i søjle D. Det er bl.a.:



En tydeliggørelse af, at det er ansøger, der angiver hvilke udlederværdier, de

vil søge om tilladelse til at udlede. Det er ikke tilstrækkeligt, at de indsender

en række analyser af spildevandet, hvis de ikke forholder sig til hvilke ni-

veauer, der så vil være relevante for deres produktion, og de udsving, der kan

forekomme herfor.

Side 4 af 7

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren



De skal oplyse udledte mængder i både L/sek og m

/år og ligeledes med kon-

centrationerne.

Oplysning om spildevandets oprindelse, og hvordan der sikres sikker drift af

evt. renseanlæg.

At koncentrationer af metaller i udledningen som minimum skal oplyses for

den totale koncentration, men at det kan være fordelagtigt også at oplyse kon-

centrationen af metallerne, der er på opløst form.

Ansøgningssag efter miljøvurderingsloven:

I screeningssag vil uafklarede forhold ved et projekt, der kan forventes at få væ-

sentlige indvirkninger på miljøet medføre afgørelse om miljøvurdering. Dette gæl-

der også kumulative påvirkninger.

Er der tale om, at der skal udarbejdes miljøkonsekvensrapport af bygherre, så skal

rapporten indholdsmæssigt leve op til § 15 og bilag 7, pkt. 5 e)

kumulationen af

projektets virkninger med andre eksisterende og/eller godkendte projekter, idet

der tages hensyn til eventuelle eksisterende miljøproblemer i forbindelse med om-

råder af særlig miljømæssig betydning, som kan forventes at blive berørt, eller

anvendelsen af naturressourcer

I en sådan sag vil der derfor være vidtgående hjemmel til at få belyst påvirkninger i

vandområder fra direkte udledninger jf. også oplysninger i nedenstående punkter.

Det må dog formodes, at hjemlen

til

enhver tid er afgrænset, såfremt det er upro-

portionalt at skaffe oplysningerne, eller umuligt at skaffe disse, eller bygherre ikke

har adgang (rådighed) til at komme bestemte steder for at foretage undersøgelser.

Bekendtgørelse nr. 1433 af 21/11/17 om krav til udledning af visse forurenende

stoffer

§ 3. Ansøgning efter lovens §§ 27, 28 og 33 skal indeholde oplysning om

1) den udledte vandmængde og udledningens stofsammensætning, udtrykt i

koncentration og mængde, i spildevand og udsivning fra deponeringsanlæg,

2) økotoksikologiske data eller kvalitetskriterier for de forurenende stoffer,

som påtænkes udledt, hvis der for disse stoffer ikke i tabel 3, 4 eller 5 i bilag

2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, over-

gangsvande, kystvande og grundvand er fastlagt et miljøkvalitetskrav, og

der ikke efter § 4, stk. 3, er udarbejdet et kvalitetskriterium eller forslag

hertil.

Spildevandsbekendtgørelsen – bek. nr. 1317 af 4/12-2019

§ 17.

Ansøgning om tilladelse efter lovens § 28, stk. 1 og 2, til udledning af

spildevand til vandløb, søer eller havet skal indsendes til kommunalbestyrel-

sen.

Stk. 2. I sager efter lovens § 28, stk. 2, videresender kommunalbestyrelsen

ansøgningen ledsaget af kommunalbestyrelsens bemærkninger til Miljøstyrel-

sen.

Side 5 af 7

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Stk. 3. Virksomheder omfattet af bilag 1 og 2 i bekendtgørelse om godken-

delse af listevirksomhed, skal indgive ansøgning om tilladelse efter lovens §

28, stk. 1, ved anvendelse af den digitale selvbetjening, Byg og Miljø.

Stk. 4. Virksomheder omfattet af bekendtgørelse om virksomheder, der for-

arbejder emner af jern, stål eller andre metaller og virksomheder omfattet af

bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg skal indgive ansøg-

ning om tilladelse efter lovens § 28, stk. 1, ved anvendelse af den digitale selv-

betjening, Byg og Miljø.

Stk. 5. Hvis Miljøstyrelsen er myndighed efter lovens § 28, stk. 2, videresen-

des ansøgningen, jf. stk. 3 eller 4, automatisk til Miljøstyrelsen via den digitale

selvbetjening, Byg og Miljø.

Stk. 6. Miljøstyrelsen træffer afgørelse om, hvem der er tilladelsesmyndig-

hed i de tilfælde, hvor der er uenighed mellem kommunalbestyrelsen og Miljø-

styrelsen herom. Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndig-

hed.

Stk. 7. Tilladelsesmyndigheden afgør, hvilke oplysninger der skal foreligge i

forbindelse med ansøgningen, medmindre der er fastsat andet i denne bekendt-

gørelse eller i andre regler.

Stk. 8. Tilladelsesmyndigheden offentliggør tilladelser meddelt efter lovens §

28, stk. 1, til spildevandsforsyningsselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2,

stk. 1, på sin hjemmeside.

Stk. 9. Ved meddelelse af tilladelse efter lovens § 28, stk. 1, til fælles spilde-

vandsanlæg, der ikke er ejet af et spildevandsforsyningsselskab, skal kommu-

nalbestyrelsen navnlig påse, at følgende forudsætninger er opfyldt:

1) Gennemførelsen af projektet må ikke stride mod hensynet til en forsvarlig

og hensigtsmæssig byudvikling.

MKK

4. økotoksikologiske data eller kvalitetskriterier for de forurenende stoffer,

hvor der ikke er fastlagt et miljøkvalitetskrav og der ikke er udarbejdet kvali-

tetskriterium eller forslag.

Ansøgningssag efter MBL § 33:

Kravet er hjemlet i bekendtgørelse 1433/2017 § 3 stk. 2.

§ 3.

Ansøgning efter lovens §§ 27, 28 og 33 skal indeholde oplysning om

1) den udledte vandmængde og udledningens stofsammensætning, udtrykt i

koncentration og mængde, i spildevand og udsivning fra deponeringsanlæg,

2) økotoksikologiske data eller kvalitetskriterier for de forurenende stoffer,

som påtænkes udledt, hvis der for disse stoffer ikke i tabel 3, 4 eller 5 i bi-

lag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer,

overgangsvande, kystvande og grundvand er fastlagt et miljøkvalitetskrav,

og der ikke efter § 4, stk. 3, er udarbejdet et kvalitetskriterium eller forslag

hertil.

Beregninger og vurderinger

Side 6 af 7

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

5. tilstand for alle de stoffer, som er i udledningen (offentlig overvågning

omfatter kun et par enkelte stoffer i forhold til god kemisk tilstand). Tilstan-

den skal fastlægges både i vandfase, sediment, biota, hvis der er krav til alle

elementer i bekendtgørelsen

6. hvordan vil de udledte stoffer påvirke området (både i forhold til vand, se-

diment, biota)

–

hvilke stoffer sedimenterer eller optages i biota, hvilke stof-

fer omdannes, opløses i vandfase osv.

7. fortyndingsberegninger

8. blandingszonens fastlæggelse/størrelse

Det fremgår af bekendtgørelse 1433/2017, at der ligger en større opgave ved myn-

digheden. Der skal fastsættes vilkår i tilladelser/godkendelser/påbud, som sikrer,

at de kumulative miljøkvalitetskrav som gælder for vandområdet (inkl. andre kil-

der, inkl. i forvejen forekommende stoffer) ikke overskrides jf. § 6.

Når myndigheden fastsætter vilkår skal det ved beregning sikres, at udledningen

ikke påvirker områdernes opfyldelse af MKK jf. § 7.

Myndighederne kan udpege blandingszoner omkring udledningspunkter, så MKK

skal overholdes uden for denne zone.

Det fremgår ikke af bestemmelserne i bekendtgørelse 1433/2017, at der er hjem-

mel til at kræve disse oplysninger i hverken en godkendelses eller en revurderings-

sag. I en sag efter miljøvurderingsloven må der ligeledes antages at være visse ydre

grænser i tilfælde af umulighed, proportionalitet. Se videre ovenfor.

Side 7 af 7

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

-- AKT 1326381 -- BILAG 7 -- [ Kort statusnotat teknologisporet til styregruppemøde 23 juni 2020 ] --

Internt statusnotat/Nanna Rørbech, Erhverv

–

sekretariatet for MUDP, 22. juni 2020

MFS

–

teknologisporet i MST - Opstart af MUDP-Innovationspartnerskab

Hvad er udført

Nye ansøgninger

MUDP har april 2020 modtaget omkring fem nye ansøgninger om støtte til teknologiudvikling af metoder til

reduktion af udledning af miljøfarlige stoffer. Ansøgningerne er pt. i en sagsbehandlingsproces.

MUDPs bestyrelsen vurderer disse fem ansøgninger på møder i oktober og november med henblik på

meddelelse af tilsagn eller afslag om statsstøtte - sammen med mere end 130 andre ansøgninger.

De fem nye ansøgninger omhandler fx metaller, blødgører, alkylbenzen og olieforbindelser og vil være i

fokus til problemstillingen om at finde nye eller forbedrede metoder til reduktion af miljøfarlige stoffer i

recipienter.

Der er tidligere ydet støtte til andre teknologiudviklingsprojekter, som fremgår af tidligere fremsendt bilag

til styregruppemødet i marts 2020: Oversigt fra grøn projektbank over teknologiudviklingsprojekter.

Karakterisering af niveau for koncentration

Der er startet en mindre kortlægning af, hvilke mulige BAT-koncentrationsniveauer (emissionskon-

centrationer), der kan opnås i følge gældende BREFs; disse niveauer er opgjort for virksomheder/brancher

reguleret af MST Virk. Dette er sket med input fra MST Virksomheder i Aarhus. Nævnt i nedenstående

afsnit B Renseforanstaltninger.

Viden om teknologi

I jurasporet er der netop foretaget en undersøgelse (COWI) af erhvervsøkonomiske konsekvenser ved evt.

indførelse af 14 nye MKK (miljøkvalitetskrav). Undersøgelsen ligger i MST Erhverv. Resultatet af under-

søgelsen forventes at foreligge i uge 26 og forventes bl.a. at indeholde afsnit om teknologi og nuværende

mulige renseforanstaltninger for flere brancher. Disse resultater forventer MUDP-sekretariatet at kunne

bruge videre i dannelse af teknologisporets partnerskab om teknologiudvikling.

Hvad afventer

Dannelse af partnerskab er forsinket

Grundet Corona-situationen, der har lukket store dele af samfundet ned fra medio marts, har MST endnu

ikke taget kontakt til brancheforeninger og virksomheder m. fl.

Vi ved derfor ikke om der reelt er interesse for et nyt

innovationspartnerskab

mellem teknologivirksom-

heder, virksomheder med direkte udledning af MFS til vandmiljøet, forskningsinstitutioner og relevante

myndigheder.

MUDP sekretariatet vil i tage 3. Q tage kontakt til ovennævnte mulige deltagere; planen var at tage

kontakten i 2. kvartal.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Baggrund

DEP og MST har nedsat en tværgående arbejdsgruppe 2020 og udarbejdet et kommissorium for arbejde om

miljøgodkendelse af virksomheders direkte udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer. Målet for

arbejdet er at opstille retningslinjer og regler, der understøtter ensartet regulering og muliggør meddelelse

af tilladelser til udledning af MFS i overensstemmelse med vandrammedirektivets bestemmelser.

Der er to spor; et juridisk og et teknologisk spor (fra kommissorium).

I forhold til det teknologisk spor ligger leverancer alene i MST, men DEP vil blive løbende orienteret om

fremdriften og vil blive inddraget, når det er relevant eller ønskes.

Det teknologiske spor omfatter:

Dialog med teknologivirksomheder om mulighederne for endnu bedre rensning af spildevand med

bl.a. kviksølv

Undersøge mulighederne for MUDP-støtte til etablering af et

innovationspartnerskab

mellem

teknologivirksomheder, virksomheder med direkte udledning af MFS til vandmiljøet,

forskningsinstitutioner og relevante myndigheder

(bestyrelse har bevilget penge til partnerskab)

Annoncering af tilskud til udviklings-, test- og demonstrationsprojekter til MUDP, hvor anvendelsen

af ny teknologi kan indgå som et element i løsningen for virksomheder, der er udfordret

(er

omfattet af MUDP ansøgningsrunde af 3. februar 2020)

Opstart af Innovationspartnerskab for bekæmpelse af forurening med miljøfarlige stoffer (MFS)

MUDP sekretariatets

Nanna Rørbech

kontakter til:



udviklere af miljøteknologiske løsninger

produktions- og energiforsyningsvirksomheder og brancheorganisationer

universiteter og vidensinstitutioner,

med henblik på at finde interessenter til teknologiudvikling af løsninger på forurening med MFS i spildevand

(fx fra kraftvarme produktion, kemisk produktion, rensning af røggasser, rensning af spildevand fra depoter

med slam, aske, forurenet jord).

Løsningerne skal søge at relatere sig til hele MFS-kredsløbet mhp. at forebygge uhensigtsmæssig overgange

fra MFS i råvarer eller dannet under processer over luftrensning til generering af større mængder af

forurenet spildevand, der skal udledes til recipient eller via slam til udbringelse på jord eller depot.

Hvad snakker vi om - afklaring af teknologisk stade hos virksomheder

MST Virk har indledningsvist oplyst, at der for p.t. godt 20 virksomheder er - og vil komme - udfordringer i

forhold til at nedbringe udledning af miljøfarlige stoffer direkte til recipient.

Med henblik på en senere

”match making”

mellem relevante aktører, er det indledningsvist nødvendigt at

samle oplysninger om virksomheders konkrete udfordring med MFS:



Hvor er hovedkilder af MFS?



Kortlægning af massestømme og inden sammenblanding



er der tale om kontinuerte eller batchvise processer?



hvilke kemiske parametre, hvilke mænger pr. år, hvilke koncentrationer, hvor store

væskestrømme?

A) Hvilke renseforanstaltninger (for MFS) er der etableret og hvad renser de ned til?



MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren



B) Hvilke renseforanstaltninger er allerede udviklet og ville kunne etableres og nedbringe MFS (BAT)?

C) Hvor er der behov for bedre & billigere teknologisk løsninger til rensning for MFS (bedre end BAT)?

Fokus for partnerskabet ligger, hvor der er behov for at udvikle teknologiske løsninger, som man ikke har i

dag, til virksomheders nedbringelse af forurening.

Data

Indledende dataindsamling står MST Virk for;

Carsten Reiter,

MST Virk. Slagelse er behjælpelig.

Med hensyn til at kortlægge B) og C) afklarer MUDPs

Jakob Lindquist

(student), hvilke projekter som MUDP

har støttet og hvor der foreligger del- eller endelige resultater. Desuden foreslås indhyret en faglig

konsulent; MUDP udsender tilbudsmateriale (april - forsinket)

–

kontrakt udarbejdes og indgås (forsinket).

Der kan også være udfordringer med MFS for virksomheder med kommuner som myndighed eller for

virksomheder med udledning via kommunalt renseanlæg; dette behandles ikke yderlige på nuværende

tidspunkt, men det kan være relevant at inddrage repræsentanter fra denne gruppe.

Indbydelse til informationsmøde om dannelse af partnerskab om MFS (maj/juni måned)

Når ovennævnte dialog og kortlægning af teknologisk stade hos virksomheder, er foretaget kan invitation til

dannelse af partnerskab sendes ud.

I partnerskabet kan der være oplæg fx om:



Teknologi, teknologiudvikling og eksport

cases der belyser råvarers, proces- og driftsforholds indflydelse på emission af MFS

naturens tilstand og behov for nedbringelse af MFS

mulighed for støtte til teknologiudvikling

MUDP forestiller sig et indledende møde samt møder i partnerskabet 3 gange om året i størrelsesorden 6 -

7 møder. Nanna Rørbech står for partnerskabet evt. med indhyret facilitator.

Økonomi

MUDP bestyrelsen har bevilget 500.000 kr. til et partnerskab om. Pengene kan bruges til:



Facilitering af partnerskab

Udarbejdelse af notat fx om tilgængelige teknologier for rensning af MFS inden for

virksomhedsaktiviteter

Tidsplan (rev.)

2020 udgangen af 1Q: afklarende notat om tilgængelige teknologier

–

(er foretaget)

2020 Udgangen af 3. Q: igangsætning af partnerskab

–

(forsinket: tidligere 2.Q)

2021 afsluttende notat og konklusion på partnerskabets arbejde

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

-- AKT 11294620 -- BILAG 4 -- [ Bilag 3.4 - Aktbilag, id nr 1373110: Referat af styregruppemøde i Arb. grp. for miljøg… --

Brevdato

Afsender

Modtagere

30-06-2020

Christina Ellegaard (Sagsbehandler, Virksomheder)

Christian Vindahl Vind ([email protected]); Christian Bruhn Rieper (Vicedirektør,

Direktionssekretariatet); Peter Østergård Have ([email protected]); Peter Hallenberg

([email protected]); Lene Carpentier ([email protected]); Jan Reisz (Kontorchef, Virksomheder);

Jane Hansen (Kontorchef, Hav- og Vandmiljø); Henrik Hagen Olesen (Kontorchef,

Vandforsyning); Nanna Rørbech (Sagsbehandler, Erhverv); Susanne Ulrich (Kontorchef,

Erhverv)

Referat af styregruppemøde i Arb. grp. for miljøgodkendelse af virksomheders direkte

udledning af MFS

1373110

Christina Ellegaard

Aktdokument

Referat fra styregruppemøde om direkte MFS udledninger 23. juni 2020

Akttitel

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

01. jul 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

-- AKT 1373110 -- BILAG 1 -- [ Aktdokument ] --

Christian Vindahl Vind ([email protected]), Christian Bruhn Rieper ([email protected]), Peter Østergård Have

([email protected]), Peter Hallenberg ([email protected]), Lene Carpentier ([email protected]), Jan Reisz

([email protected]), Jane Hansen ([email protected]), Henrik Hagen Olesen ([email protected]), Nanna Rørbech

([email protected]), Susanne Ulrich ([email protected])

Susie Björch ([email protected]), Berit Borksted ([email protected]), Kristine Raunkjær Stubdrup ([email protected]),

Cc:

Birgitte Skou Cordua ([email protected])

Christina Ellegaard ([email protected])

Fra:

Titel:

Referat af styregruppemøde i Arb. grp. for miljøgodkendelse af virksomheders direkte udledning af MFS

Sendt:

30-06-2020 21:02

Bilag:

Referat fra styregruppemøde om direkte MFS udledninger 23. juni 2020.docx;

Til:

Kære styregruppe

Hermed referat fra vores møde den 23. juni i Arb. grp. for miljøgodkendelse af virksomheders direkte

udledning af MFS.

Tak for et rigtigt godt møde og rigtig god sommer til alle.

Lene og Christina

Venlig hilsen

Christina Ellegaard

Specialkonsulent | Virksomheder

+45 72 54 43 98 | +45 22 46 84 70 |

[email protected]

Miljø- og Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

| Tolderlundsvej 5 | 5000 Odense C | Tlf. +45 72 54 40 00 |

[email protected]

www.mst.dk

Sådan håndterer Miljøstyrelsen Virksomheder dine personoplysninger

Sådan håndterer vi dine personoplysninger

Miljøstyrelsen er underlagt reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven og i miljøoplysningsloven, og det er kun oplysninger omfattet af

undtagelsesbestemmelserne i disse love, som kan undtages aktindsigt og dermed holdes fortrolige. Denne vurdering vil Miljøstyrelsen foretage i

forbindelse med en konkret anmodning om aktindsigt

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

-- AKT 1373110 -- BILAG 2 -- [ Referat fra styregruppemøde om direkte MFS udledninger 23. juni 2020 ] --

Referat fra styregruppemøde for arbejdsgruppe om virksomheders direkte MFS-udledninger, den 23. juni

2020

1. Juridisk løsningsspor

Der blev kvitteret for indsatsen og lød en opfordring til at holde momentum. Styregruppen drøftede de fem

punkter, som i statusnotat var fremhævet som knaster.

1. Blandingszoner

Det var dels blevet afklaret, at det er muligt at udlægge en blandingszone i et vandområde, hvor

miljøkvalitetskravet er overskredet. Derudover var det fagligt vurderet, at der var mulighed for at ændre de

danske retningslinjer for blandingszone, bl.a. så dybden tages med. Der blev gjort opmærksom på

konklusionen ifm. DCE-rapport om, at de danske retningslinjer var i tråd med EU-retten. Dette vurderes

ikke at udelukke, at der kan være mulighed for at udvide dem. Styregruppen besluttede, at arbejdsgruppen

arbejder videre med ændret udpegning af blandingszoner. MST virksomheder oplyste, at ændringen

forventes at kunne få væsentlig betydning for muligheden for at meddele godkendelser til udledning af

nogle stoffer.

2. Virksomheders oplysningspligt

Der blev drøftet, hvad udfordringerne og fordelene ville være ved at bede virksomheder om at give

oplysninger om i forvejen forekommende koncentrationer, fortyndingsforhold og påvirkningen af

vandområder. I nogle vandområder mangler der data om de i forvejen forekommende koncentrationer

fordi NOVANA-overvågningen ikke er finmasket nok. Udfordringer er bl.a., at der er viden om tilstanden

nogle steder og ikke andre, hvilket kan give en skævhed imellem virksomhederne, ligesom det vil være en

økonomisk byrde for virksomhederne. Der blev drøftet forskellige muligheder. En mulig model kunne være,

at virksomhederne kan betale MST for at fremskaffe oplysninger om i forvejen forekommende

koncentrationer, så manglende viden ikke hindrer, at virksomheden får behandlet sin ansøgning om

godkendelse. Fordelen ved denne model er at data efterfølgende vil kunne indgå i styrelsens

tilstandsvurderinger. I dag kan virksomheder levere disse oplysninger frivilligt, og MST kan alene kræve

oplysninger i en miljøvurderingssituation. Der blev draget en parallel til egenkontrol for egen regning. Der

var bred enighed i styregruppen om, at virksomheder kan pålægges enten selv at fremskaffe eller betale

MST for at fremskaffe viden om den i forvejen forekommende koncentration i det modtagne vandområde.

Styregruppen besluttede, at arbejdsgruppen skal arbejde videre med fordele og ulemper ved forskellige

modeller for fremskaffelse af nødvendige oplysninger. Arbejdsgruppen skal udarbejde et lille notat,

herunder om hvordan det kan reguleres i bekendtgørelse og overvejelser om fordele og ulemper. Miljø og

Erhverv skal høres.

3. Forringelse.

Arbejdsgruppen havde set på, om en ændret fortolkning af forringelsesbegrebet ville muliggøre en

udledning til et vandområde, hvor miljøkvalitetskravet var overskredet. Der blev peget på en tilgang, hvor

prioriterede stoffer indgår i klassificeringen af økologisk tilstand med fem tilstandsklasser som en teoretisk

mulighed for at tillade en mindre udledning, jf. forringelsesprincippet i Weser-dommen. Dette skal holdes

op mod det generelle krav om målopfyldelse i 2027. Domstolenes kendelser, herunder i nyligt afsagt

grundvandsdom, peger på, at EU-domstolen kan forventes at være restriktive/miljøbeskyttende i deres

fortolkning. Derudover vil det kræve, at Danmark forklarer den ændrede tilgang i EU. Det blev

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

tilkendegivet, at en anden vej bør overvejes.

Her blev det særligt drøftet, hvad begrebet ”ubetydelig”

betyder. Det blev anført, at det at man ikke kan måle det ikke betyder, at stofferne ikke er der, og at nogle

stoffer er giftige i meget små mængder. Arbejdsgruppen præsenterer på næste styregruppe forskellige

modeller for, hvordan begrebet kan bruges

–

både tilgang og principperne for tilgangen og parametre,

f.eks. værdier, procentvise stigninger, periode for påvirkning eller lignende med eksempler. Procesrisikoen

ved de forskellige forslag skal fremgå.

Kviksølv

Der blev nævnt det nederlandske krav på 70 pg/L, og det blev drøftet, om det overhovedet gør en forskel.

MST vurderer ikke. at den ændrede kravværdi alene vil muliggøre tilladelse til ansøgte udl. af kviksølv. Det

undersøges hvordan Nederlandene administrerer ansøgninger om udl. af kviksølv. Derudover blev den

østrigske tilgang nævnt. Arbejdsgruppen arbejder videre med begge muligheder, herunder via kontakt til

Østrig for bl.a. at afklare, om Kommissionen har været efter dem for denne tilgang. Der skal laves et

beslutningsoplæg til næste styregruppemøde. MST skal vurdere, om de to tilgange vil gøre en forskel i de

konkrete sager.

5. Revurderinger

Arbejdsgruppen havde set på, om der ved revurderinger skal stilles samme krav som ved nye tilladelser og

foreslog, at der ikke skal det. Der var enighed om proportionalitetsprincippet. Der blev spurgt til, hvordan

det sikres, at nye miljøkrav inddrages i revurderingerne. Arbejdsgruppen arbejder videre med forslaget,

som også skal vurderes ift. forenelighed med vandplanlægningens regler. Der blev nævnt muligheden for at

revurdere virksomheders udledninger, hvor det er konstateret, at virksomhedernes udledning er årsag til

vandområdernes dårlige tilstand/overskridelse af miljøkvalitetskrav. Der blev nævnt sammenhæng til

punktkildeprojekt.

2. Tidsplan for det juridiske spor og næste styregruppemøde

Der er en stram tidsplan, og for nogle af bekendtgørelserne er der en sammenhæng med opdatering af

bekendtgørelser i vandområdeplaner. Det blev understreget, at hvis der er uklarhed på retning, skal det op

til styregruppen. De næste styregruppemøder foreslås holdt i starten af september og i november.

3. Teknologisk løsningsspor

Nanna Rørbeck gav en kort status på teknologisporet, som også var beskrevet i et kort statusnotat. Grundet

corona var der endnu ikke taget kontakt til brancheforeninger og virksomheder, men der var kommet ca. 5

relevante nye ansøgninger.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

-- AKT 11294620 -- BILAG 5 -- [ Bilag 3.5 - Aktbilag, id nr 2156853: Dagsorden og materiale til styregruppemøde om … --

Brevdato

Afsender

Modtagere

24-11-2020

Lene Carpentier ([email protected])

Peter Østergård Have ([email protected]); Christian Bruhn Rieper (Vicedirektør,

Direktionssekretariatet); Jan Reisz (Kontorchef, Virksomheder); Jane Hansen (Kontorchef,

Hav- og Vandmiljø); Berit Borksted (Funktionsleder, Hav- og Vandmiljø); Susie Björch

(Funktionsleder, Erhverv); Henrik Hagen Olesen (Kontorchef, Vandforsyning); Christina

Ellegaard (Sagsbehandler, Virksomheder); Nanna Rørbech (Sagsbehandler, Erhverv);

[email protected]; Peter Hallenberg ([email protected])

Dagsorden og materiale til styregruppemøde om miljøgodkendelse til virksomheders direkte

MFS udledninger 25. november 2020

2156853

Christina Ellegaard

Dagsorden og materiale til styregruppemøde om miljøgodkendelse til virksomheders direkte

MFS udledninger 25. november 2020

Bilag 1 - Oplysninger fra virksomheder

Bilag 1a - Metoder til tilvejebringelse af i forvejen forekommende koncentrationer

Bilag 1b. Projekt om tilvejebringelse af oplysninger om i forvejen forekommende

koncentrationer

Bilag 2 - notat om MFS og revurderinger

Bilag 2a. Baggrundsnotat om forpligtelser ifm. revurderinger

Bilag 3 - Notat om størrelse af blandingszoner

Bilag 4 - Beregningsmetoder til fastættelse af udlederkrav når miljøkvalitetskrav er overskredet

i vandområdet

Bilag 5 - Virksomheders direkte udledninger - leverance 1 og 2 om forringelse mv.

Bilag 6 - Status på teknologisporet

Covernotat til styregruppemøde den 25. november 2020

Akttitel

Identifikationsnummer

Versionsnummer

Ansvarlig

Vedlagte dokumenter

Dokumenter uden PDF-version (ikke

vedlagt)

Udskrevet

01. jul 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

-- AKT 2156853 -- BILAG 1 -- [ Dagsorden og materiale til styregruppemøde om miljøgodkendelse til virksomheders … --

Peter Østergård Have ([email protected]), Christian Bruhn Rieper ([email protected]), Jan Reisz ([email protected]), Jane

Hansen ([email protected]), Berit Borksted ([email protected]), Susie Björch ([email protected]), Henrik Hagen Olesen

([email protected]), Christina Ellegaard ([email protected]), Nanna Rørbech ([email protected]), [email protected]

([email protected]), Peter Hallenberg ([email protected])

Christina Ellegaard ([email protected]), Birgitte Skou Cordua ([email protected])

Cc:

Lene Carpentier ([email protected])

Fra:

Titel:

Dagsorden og materiale til styregruppemøde om miljøgodkendelse til virksomheders direkte MFS udledninger

25. november 2020

Sendt:

24-11-2020 10:33

Bilag:

Bilag 1 - Oplysninger fra virksomheder.docx; Bilag 1a - Metoder til tilvejebringelse af i forvejen forekommende

koncentrationer.docx; Bilag 1b. Projekt om tilvejebringelse af oplysninger om i forvejen forekommende

koncentrationer.docx; Bilag 2 - notat om MFS og revurderinger.docx; Bilag 2a. Baggrundsnotat om forpligtelser

ifm. revurderinger.docx; Bilag 3 - Notat om størrelse af blandingszoner.docx; Bilag 4 - Beregningsmetoder til

fastættelse af udlederkrav når miljøkvalitetskrav er overskredet i vandområdet.docx; Bilag 5 - Virksomheders

direkte udledninger - leverance 1 og 2 om forringelse mv..docx; Bilag 6 - Status på teknologisporet.docx;

Covernotat til styregruppemøde den 25. november 2020.docx;

Til:

Kære styregruppe

Hermed sendes dagsorden og materiale til brug for styregruppemøde den 25. november kl. 14-15 om virksomheders

direkte udledninger af MFS.

Der vedlægges et covernotat til styregruppen, som opsummerer status og løsninger for nedenstående emner.

Dagsorden:

1. Tilvejebringelse af oplysninger om den i forvejen forekommende koncentration i et vandområde, herunder

oplysninger fra virksomheder

Bilag 1 – Oplysninger fra virksomheder, bilag 1a – Metoder til tilvejebringelse af oplysninger om i forvejen

forekommende koncentrationer og bilag 1b – Projekt om tilvejebringelse af oplysninger om i forvejen

forekommende koncentrationer.

2. Revurdering af virksomheders eksisterende tilladelser til udledning af spildevand

Bilag 2 - Notat om MFS og revurderinger og 2a Baggrundsnotat om forpligtelser ifm. revurderinger

3. Blandingszoner udpeget i vandområder med målopfyldelse

Bilag 3 – Notat om størrelse af blandingszoner

4. Kriterier for udpegning af blandingszoner, hvor der ikke er opfyldelse af miljømål.

Bilag 4 – Beregningsmetoder til fastsættelse af udlederkrav, når miljøkvalitetskrav er overskredet i

vandområdet

5. Forståelsen af forringelse og ubetydelig påvirkning, hvor der er overskridelse af miljøkvalitetskrav

Bilag 5 – Virksomheders direkte udledninger – leverance 1 og 2 om forringelse mv.

6. Kviksølv

7. Tidsplan og videre proces

8. Status på teknologisporet og nedsættelse af innovationspartnerskab

Bilag 6 – Status på teknologisporet

9. Eventuelt

Mvh.

Christina og Lene

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

-- AKT 2156853 -- BILAG 2 -- [ Bilag 1 - Oplysninger fra virksomheder ] --

Noter til leverance 8

jf. bilag 1 til leverancer og tidsplan for

Arbejdsgruppe for virksomheders direkte udledning af MFS

Leverance 8

Oplysninger fra virksomheder

Virksomheder

J.nr. 2020-2896

Ref. Chell/Lomba

Den 11. september 2020

med ændringer af 19. og 23.

november 2020

For at kunne behandle en ansøgning om tilladelse til direkte udledning af spilde-

vand indeholdende miljøfarlige forurenende stoffer, er der behov for en lang række

oplysninger.

Nogle oplysninger knytter sig til spildevandets karakteristik andre til det modta-

gende vandområdes tilstand.

Dette notat beskriver behovet for yderligere oplysninger om spildevandets karak-

teristika og fordele og ulemper ved forskellige modeller for fremskaffelse af oplys-

ninger om i forvejen forekommende koncentrationer af MFS i de vandområder,

der udledes til.

Indstilling

Det indstilles at:



Krav til virksomhedens oplysningspligt vedr. spildevandets karakteristika

konkretiseres og samles i spildevandsbekendtgørelsen.

Manglende viden om i forvejen forekommende koncentrationer af MFS

fastsættes på baggrund af målinger på repræsentativt udvalgte NOVANA

stationer og en opdeling af vandområder i et antal karakteristiske typer.

Det beskrives i FAQ til bekendtgørelse om krav til udledning af visse foru-

renende stoffer, at virksomheder kan vælge, at forbedre grundlaget for be-

stemmelsen af i forvejen forekommende koncentrationer ved selv at fore-

tage målinger. Målingerne skal leve op til NOVANA retningslinjerne.



Analyse

–

nødvendige oplysninger og hjemmel

Miljøstyrelsen

•

Tolderlundsvej 5

•

5000 Odense C

Tlf. 72 54 40 00 • CVR

25798376

• [email protected] •

Side 1 af 1

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Virksomhedernes oplysningspligt fremgår af bestemmelser i Miljøbeskyttelseslo-

ven, godkendelsesbekendtgørelsen

, spildevandsbekendtgørelsen

og bekendtgø-

relse om krav til udledning af visse forurenende stoffer

Behovet for data, beregninger og vurderinger og hjemlen til at kræve oplysnin-

gerne af virksomheden er beskrevet i detaljer i notatet i bilag 1. Oplysninger til

brug for revurderinger er ikke omfattet af notatet.

En række oplysninger om udledningens karakteristika ligger virksomhederne selv

inde med, andre data som fx MKK af et givet stof i vandmiljøet er fastsat af miljø-

myndighederne i bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål (BEK. Nr.

1625/2017) og naturlige baggrundskoncentrationer estimeret af miljømyndighe-

derne . I tabellen herunder er angivet de oplysninger, som miljømyndigheden

mangler for at kunne træffe afgørelser om tilladelse til direkte udledning af MFS til

vandmiljøet.

Oplys-

ningstype

Udlednin-

gens ka-

rakteristika

Beskrivelse

Oplysninger om koncentrationer, mængder,

flow og renseteknik. Virksomheden ligger

inde med oplysningerne.

Hjemmel til at

kræve oplysninger

af virksomheder

Ja/Nej

Hjemlen udnyttes i

dag

I forvejen

forekom-

mende

koncentra-

tioner

(IFFK)

Data om den i forvejen forekommende kon-

centrationer af MFS i et vandområde er en

nødvendig faktuel oplysning, idet det er et

bekendtgørelsesfastsat krav, at de skal indgå

ved vurderingerne af, om en udledning vil

medføre overskridelse af MKK i det modta-

gende vandområde.

Nej

(medmindre der er

krav om udarbejdelse

af miljøkonsekvens-

rapport jf. MV lo-

ven

)

Udledningens karakteristika

Bekendtgørelse nr. 1534 af 9. december 2019 om godkendelse af listevirksomhed

Bekendtgørelse nr. 1317 af 4. december 2019 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslo-

vens kapitel 3 og 4

Bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer til

vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder

Bekendtgørelse af lov af 25. juni 2020 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete

projekter (VVM)

Side 2 af 12

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Krav til virksomheders (og andres) oplysningspligt ifm. ansøgning om tilladelse til

direkte udledning af spildevand er i dag beskrevet i bilag 3 og 4 i godkendelsesbe-

kendtgørelsen (for godkendelsespligtige virksomheder) samt § 3 i bekendtgørelse

om krav til udledning af visse forurenende stoffer. Det er uhensigtsmæssigt både

for ansøgere og myndigheder, at krav til oplysninger om spildevandets karakteri-

stika er beskrevet i flere bekendtgørelser og derfor foreslås kravene samlet i spilde-

vandsbekendtgørelsen. Dermed sikres det også, at virksomhederne uagtet om de

er godkendelsespligtige eller ej skal afgive samme oplysninger.

Kravene er ikke tilstrækkeligt konkrete, hvilket resulterer i, at myndighederne ofte

skal spørge flere gange for at få de nødvendige oplysninger fra ansøger.

Nedenfor er gennemgået hvilke supplerende oplysninger eller konkretiseringer af

eksisterende oplysningskrav der ønskes. Der tages udgangspunkt i de oplysnings-

krav, som fremgår af godkendelsesbekendtgørelsen i dag.

De eksisterende formuleringer i bilag 3 (bilag 1 listevirksomheder) og 4 (bilag 2 li-

stevirksomheder) i godkendelsesbekendtgørelsen kan med fordel præciseres, så

det står mere klart for ansøgeren, hvad en ansøgning skal indeholde. Punkterne i

bilag 3 og 4 i godkendelsesbekendtgørelsen gengives i Byg og Miljø som oplys-

ningsfelter.

Kravene skal omfatte de oplysninger, der fremgår af bilag 3 og 4 i godkendelsesbe-

kendtgørelsen (pkt. H vedr. spildevand) med følgende præciseringer:



Eksisterende linje:

Oplysninger om maksimal mængde af spildevand afledt

pr. døgn og pr. år samt variationen i afledningen over døgn, uge, måned el-

ler år.

Rettes til

Oplysninger om maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn, pr. år. samt

variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år. De maksimale

mængder skal suppleres med oplysninger om middel udledte vandmængder

over året i L/sek.



Eksisterende linje:

Oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af

forurenende stoffer samt oplysning om eventuelle mikroorganismer.

Rettes til:

Oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer

samt oplysninger om eventuelle mikroorganismer skal som minimum inde-

holde oplysninger om middelkoncentrationer, maksimale koncentrationer, og

maksimalt udledte mængder over året. For metaller skal ovenstående både

oplyses i forhold til den totale koncentration og den opløste fraktion af metal-

let.



Eksisterende linje:

Oplysning om art og kapacitet af renseforanstaltninger,

herunder sandfang og olieudskillere.

Rettes til

Oplysning om art og kapacitet af renseforanstaltninger herunder sandfang og

olieudskiller. Dokumentation for at renseforanstaltningernes dimensionering

lever op til evt. danske standarder og forskrifter, samt kommunens spilde-

vandsplan.

Side 3 af 12

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren



Oplysninger om hvordan ansøger sikrer sikker drift af renseanlægget både til

daglig, i weekender og ferieperioder samt ved uheld.

Forslag til præcisering af oplysningskrav vedr. virksomhedens afløbsforhold (pkt.

E i bilag 3 og 4 i godkendelsesbekendtgørelsen):



Oplysninger om hvilket vandområde der udledes til og i hvilke X; Y; Z koordi-

nater (samt oplysninger om koordinatsystem) udløbspunktet søges placeret.

Oplysninger om udformning af udløbsledning og udløbspunkt og evt. tekniske

foranstaltninger til udløbsledningen, samt ejerforhold på strækningen for rør-

ledningen.

Forslag til nyt oplysningskrav:



Oplysninger om det ansøgte afventer tilladelser fra andre instanser som f.eks.

den tilhørende kommune ift. udtrædelse af tilslutningspligten eller Kystdirek-

toratet ift. udlægning af udløbsledning.

Økonomiske konsekvenser

Virksomhederne er i besiddelse af oplysningerne. Bortset fra det sidste krav er der

tale om præciseringer af eksisterende krav, derfor er der ingen økonomiske konse-

kvenser for virksomhederne. Det sidste krav vedr. hvorvidt det ansøgte afventer

tilladelser fra andre instanser vurderes ikke, at ville medføre udgifter for virksom-

hederne, idet der er tale om viden, som virksomheden er i besiddelse af og som

kortfattet kan meddeles myndigheden.

I forvejen forekommende koncentrationer (IFFK)

Data om den i forvejen forekommende koncentrationer af MFS i et overfladevand-

område er en nødvendig faktuel oplysning, idet det er et bekendtgørelsesfastsat

krav, at de skal indgå ved vurderingerne af, om en udledning vil medføre overskri-

delse af MKK i det modtagende vandområde.

Bekendtgørelse nr. 1433 om krav til udledning af visse forurenende stoffer fastsæt-

ter nærmere regler om udledning af miljøfarlige forurenende stoffer til overflade-

vandområder og havområder. Det er bl.a. fastsat, at miljømyndigheden ved fast-

sættelse af vilkår i tilladelser, godkendelser eller påbud skal sikre ved beregning, at

udledningen af forurenende stoffer ikke påvirker berørte overfladevandområders

eller havområders opfyldelse af fastsatte miljøkvalitetskrav (§ 7, stk. 1). Det er end-

videre fastsat, at hvis stofferne i udledningen findes i forvejen i det eller de berørte

overfladevandområder eller havområder, skal koncentrationen af pågældende

stoffer i overfladevandområderne eller havområderne indgå i beregningen (§ 7,

stk. 3).

Bekendtgørelsen giver ikke hjemmel til, at ansøger pålægges at kortlægge den eksi-

sterende forureningstilstand i det modtagne vandområde. Oplysningspligten er

rettet mod, at ansøger skal give oplysninger om indholdet af stoffer i eget spilde-

vand. Det er i dag myndighederne som skal foretage beregningen for overholdelse

af miljøkvalitetskrav på baggrund af eksisterende viden om overfladevandområdet.

Side 4 af 12

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

For at oplysninger om koncentrationer kan indgå i nævnte beregning, skal de ved-

røre koncentrationer af stofferne i den eller de matricer, som beregningen foreta-

ges for, som hovedregel vand, men ofte også sediment. Det betyder særligt for

kystvande, hvor miljøfarlige forurenende stoffer under det nationale overvågnings-

program af faglige årsager ikke overvåges i vand, men kun i sediment og biota, at

der ved den konkrete sagsbehandling oftest mangler nødvendige oplysninger om

koncentrationer i vand i vandområdet af de stoffer, som påtænkes udledt. For

vandløb er problemstillingen ofte en anden, men resultatet er det samme: Her

overvåges mange miljøfarlige forurenende stoffer i vand, sediment eller biota, men

der udtages kun prøver fra omkring fem pct. af vandløbsforekomsterne, stofferne

måles kun i én af matricerne og ikke nødvendigvis dér, hvor der er behov for kend-

skab til stofkoncentrationer til brug for den konkrete sagsbehandling.

Hidtil har praksis været, at hvis virksomheden ikke selv påtager sig at udtage prø-

ver i vandområdet, forsøges data fra andre vandområder anvendt, hvilket er i over-

ensstemmelse med afsnit 8.3.2 i vejledningen til indsatsbekendtgørelsen:

Er tilstanden ukendt grundet manglende overvågningsdata for området eller

manglende miljøkvalitetskrav, må myndigheden foretage en yderligere konkret

vurdering under inddragelse af metoder og alternative vurderingskriterier, som

den finder anvendelig. Det kan fx være oplysninger fra nationale overvågnings-

rapporter.

Det er derfor ofte på et meget spinkelt datagrundlag, at der træffes afgørelse om

tilladelse til udledning af MFS. Data for de i forvejen forekommende koncentratio-

ner af MFS er sjældent fra det konkrete vandområde, og hvis det er fra det kon-

krete vandområde, så er data som regel baseret på analyser fra én enkelt station.

Der vurderes, at der er behov for tilvejebringelse af bedre data om i forvejen fore-

kommende koncentrationer til behandling af ansøgninger om udledningstilladelse.

Arbejdsgruppen har undersøgt en række forskellige metoder til fastlæggelse af i

forvejen forekommende koncentrationer. Fordele og ulemper ved metoderne er

gennemgået i Bilag 2.

Metode B vurderes at have de største fordele, den

kræver dog, at MST afsætter ressourcer til metodeudvikling, prøvetag-

ning og analyser. Metoden inkl økonomi er nærmere beskrevet i sær-

skilt notat.

Endvidere anbefales det, at der åbnes for, at virksomheder kan vælge at bestemme

i forvejen forekommende koncentrationer baseret på egne målinger, der lever op

til retningslinjerne. Data vil kunne indgå i tilstandsvurderinger jf. VRD.

Ovenstående forudsætter, at de nuværende tekniske anvisninger suppleres med en

teknisk anvisning for udtagning af vandprøver i kyster og fjorde.

Vurdering af metoder

Metode A indebærer at i forvejen forekommende koncentrationer fastsættes til

MKK. I forvejen forekommende koncentrationer kan med denne metode både

over- og underestimeres. Hvis i forvejen forekommende koncentrationer under-

Side 5 af 12

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

estimeres påføres vandmiljøet en for stor belastning. Hvis i forvejen forekom-

mende koncentrationer overestimeres, kan virksomheden påføres (unødige) udgif-

ter til øget rensning.

Metode B indebærer, at Miljøstyrelsen inddeler vandområderne i et antal karakte-

ristiske repræsentative typeområder. I forvejen forekommende koncentrationer

fastsættes for typeområderne baseret på målinger i et begrænset antal vandområ-

der. i forvejen forekommende koncentrationer kan med denne metode både over-

og underestimeres. Usikkerheden vil dog være mindre end for metode A. Udgiften

til prøvetagning, udvikling af metode mv. pålægges Miljøstyrelsen.

Metoderne C indebærer, at Miljøstyrelsen afsætter en del både tidsmæssige og

økonomiske ressourcer til at måle og analysere for i forvejen forekommende kon-

centrationer i alle vandområder. I metode D måles der i de specifikke vandområ-

der, hvor der ansøges om udledning af spildevand. Miljøstyrelsen vurderer, at det

ikke er muligt at afsætte ressourcerne til metode C og D. Metode D har yderligere

den ulempe, at der vil gå et år før data er til rådighed for sagsbehandlingen.

Metoderne E og F indebærer enten, at virksomheden selv måler eller, at virksom-

heden rekvirerer MST til at foretage målingerne for i forvejen forekommende kon-

centrationer . For at sikre, at data er valide og repræsentative skal målinger foreta-

ges ved

anvendelse af NOVANA’s tekniske anvisninger og analyser udføres

af ak-

krediterede analyseinstitutter. Herved vil data også kunne indgå i tilstandsvurde-

ringer jf. VRD. Målingerne skal gennemføres jævnt fordelt over minimum et år.

Metoderne har den store ulempe, at de vil forlænge sagsbehandlingstiden, i det

indhentning og analyse af prøver over et år skal afventes, hvilket kan være af afgø-

rende betydning fx ved mindre udledninger fra f.eks. grundvandssænkning, grund-

vandsafværge mm.

Økonomiske konsekvenser

Metode B er ikke forbundet med økonomiske omkostninger for virksomhederne

med mindre, at de vælger at tilvejebringe oplysninger om i forvejen forekommende

koncentrationer baseret på egne målinger og analyser.

Side 6 af 12

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Bilag 1

Hjemmel til indhentning af data og oplysninger fra virksomheder

Hjemmel til indhentning af oplysninger til brug for behandling af en ansøgning om

miljøgodkendelse er overordnet hjemlet i miljøbeskyttelsesloven:

§ 35.

Miljøministeren udfærdiger en liste over særlig forurenende virksom-

heder, anlæg og indretninger, som er omfattet af godkendelsespligten i § 33.

Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om godkendelse af listevirk-

somhed, herunder hvilke oplysninger en ansøgning om godkendelse skal inde-

holde, samt i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår en godkendelse efter § 33 kan

meddeles. Ministeren kan herunder bestemme, at der skal gælde særlige krav

for bestemte listevirksomheder, herunder krav om foranstaltninger mod forsæt-

lige skadevoldende handlinger.

Herunder er hjemmel til indhentning af specifikke oplysninger undersøgt.

Udledningens karakteristika

1. processtrømme (oprindelse, mængde pr. døgn/år og variation, årsmiddel i

l/sek og års maks i l/s, temperatur, pH, koncentrationer og

(mængder)

stoffer, mikroorganismer)

2. renseforanstaltninger (art, kapacitet, sandfang, olieudskiller, sikring af

sikker drift af anlægget)

3. rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte stoffer/mikroorga-

nismer.

Ansøgningssag efter MBL § 33:

Hjemmel til at kræve oplysninger af virksomheden, jf. godkendelsesbekendtgørel-

sen § 6, stk. 2 (bilag 1 virksomhed) jf. bilag 3 pkt. 25-26. For bilag 2 virksomhed §

6, stk. 4 jf. bilag 4, pkt. 23-24. Måske undtagen det i kursiv anførte.

§ 6.

Ansøgning om godkendelse skal indgives digitalt, jf. § 7, og indeholde

en række nærmere bestemte oplysninger, jf. stk. 2-9. Hvis en ansøgning samti-

dig omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. miljøbeskyttelseslovens §

36, skal ansøgningen tillige indeholde oplysninger, der beskriver disse udvi-

delser eller ændringer, jf. stk. 2-9.

Stk. 2. Hvis ansøgningen vedrører bilag 1-virksomhed, skal ansøgningen in-

deholde de oplysninger, der fremgår af bilag 3, jf. dog stk. 3, og bekendtgø-

relse om visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme på ha-

vet.

Bilag 3 vedr. spildevand:

25) Hvis der søges om tilladelse til at aflede spildevand, skal virksomheden give

følgende basisoplysninger for hver spildevandstype:

–

Oplysning om oprindelse, herunder om der f.eks. er tale om produktionsspilde-

vand, overfladevand, husspildevand, kølevand m.m.

Side 7 af 12

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

–

Oplysninger om maksimal mængde af spildevand afledt pr. døgn og pr. år samt

variationen i afledningen over døgn, uge, måned eller år.

–

Oplysning om, hvorvidt spildevandet ønsket afledt til spildevandsforsynings-

selskabets spildevandsanlæg eller udledt direkte til vandløb, søer eller havet eller

andet.

–

Oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer

samt oplysning om eventuelle mikroorganismer.

–

Oplysning om art og kapacitet af renseforanstaltninger, herunder sandfang og

olieudskillere.

–

Beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte

tilførte stoffer og mikroorganismer.

26) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning af stoffer til vandløb, søer

eller havet, kan miljømyndigheden kræve yderligere oplysninger, jf. den til en-

hver tid gældende bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til

vandløb, søer eller havet samt bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. ef-

ter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Hvis virksomheden ønsker at udlede 22 tons kvælstof eller 7,5 tons fosfor pr. år

eller derover til vandløb, søer eller havet, skal ansøgningen tillige ledsages af de

oplysninger, der fremgår af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om spil-

devandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Bekendtgørelse nr. 1433 af 21/11/17 om krav til udledning af visse forurenende

stoffer

Stort set samme hjemmel som i godkendelsesbekendtgørelsen. Heraf fremgår lige-

ledes, at tilladelse til udsivning fra deponeringsanlæg skal belyses.