MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 362
Offentligt

Undersøgelse af

arbejdet med

vejledning om

udledning af

miljøfarlige

forurenende stoffer

til overfladevand

Miljøstyrelsen

Marts 2025

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Udgiver: Miljøstyrelsen

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Indhold

1.1

1.2

1.3

2.1

2.2

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

4.1

4.2

4.3

4.4

5.1

5.1.1

5.1.2

5.1.3

5.1.4

5.1.5

5.1.6

5.1.7

5.1.7.1

5.1.7.2

5.1.7.3

5.2

5.2.1

5.2.2

5.2.3

5.2.4

5.2.4.1

5.2.4.2

Indledning

Baggrund for undersøgelsen

Metode og afgrænsning

Undersøgelsens opbygning

Konklusion

Konklusioner vedrørende FAQ 43 og 67 i 2021

Konklusioner vedrørende FAQ 43 i 2024

Den retlige ramme for FAQ 43 og 67 fra 2021 og 2024

Vandrammedirektivet

Direktiv om miljøkvalitetskrav

Miljøbeskyttelsesloven

FAQ 43 og 67

Grundsætningen om saglig forvaltning

Baggrunden for udarbejdelsen FAQ 43 og 67 (2021) og revision af FAQ

43 (2024)

Styregruppen i 2020-2021

Resultatet af arbejdet under styregruppen

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse i 2023

Revision i 2024

Undersøgelse af kritikken

Udarbejdelse af FAQ 43 og 67 i 2021: Vurdering af koncentrationsstigning

ved blandingszonens rand og blandingszonens udstrækning

Kritikken

Dialog med FMC Rønlands i forbindelse med udarbejdelse af FAQ 43 og 67 i

2021

Undersøgelse af forskellige beregningsmetoder til vurdering af udledning til

vandområder, hvor miljøkvalitetskrav i forvejen er overskredet

Brug af cases

Valg af beregningsmetode

Blandingszonens udstrækning

Miljøstyrelsens betragtninger

Miljøstyrelsens betragtninger om brug af cases

Miljøstyrelsens betragtninger om valg af beregningsmetode

Miljøstyrelsens betragtninger om blandingszonens udstrækning

Ændring af FAQ 43 i 2024 med tilføjelse om vurdering af målbar

koncentrationsstigning i et repræsentativt målepunkt

Kritikken

Tilføjelse vedr. beregning i repræsentative målepunkter

Miljøbeskyttelse i den reviderede FAQ 43 (2024)

Miljøstyrelsens betragtninger

Miljøstyrelsens betragtninger om placering af repræsentative målepunkter

Miljøstyrelsens betragtninger om miljøbeskyttelsesniveau

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

1. Indledning

1.1

Baggrund for undersøgelsen

Den 28. maj 2024 var der åbent samråd i Miljø- og Fødevareudvalget om Cheminovas (FMC

Rønlands) udledninger af miljøfremmede stoffer til vandområder. Samrådet var indkaldt efter

ønske fra Alternativet, Enhedslisten, SF, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Dan-

marksdemokraterne, Radikale Venstre og Liberal Alliance.

Forud for samrådet havde DR bragt en artikelserie i 2023-2024, hvor der blev rejst kritik af Mil-

jøministeriets vejledning fra 2021 og 2024 om udledning af miljøfarlige forurenende stoffer til

vandmiljøet.

Miljøministeren oplyste på samrådet, at Miljøministeriet ville iværksætte en undersøgelse af,

hvad ministeriet kan lære af sagen. Miljøministeren har i den forbindelse bedt om en undersø-

gelse af, om den fremsatte kritik giver anledning til at foretage ændringer i vejledninger og den

fremadrettede forvaltning i Miljøstyrelsen.

DR’s artikelserie er omfattende og i det følgende fremhæves alene de artikler, der vurderes at

have særlig relevans for forståelsen af baggrunden for undersøgelsen.

Den 8. januar 2023 udkom DR med en artikel

, der indeholdt kritik af, at Miljøministeriets vej-

ledning om udledning af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet

fra 2021 ”ikke er i over-

ensstemmelse med

gældende ret”,

og at vejledningen var ”vildledning” for så vidt angår de juri-

diske rammer for at give tilladelser til blandingszoner. Der blev i artiklen udtalt kritik af, at miljø-

myndigheder ifølge Miljøministeriets vejledning kunne udpege blandingszoner i vandområder,

hvor miljøkvalitetskrav i forvejen var overskredet. En juridisk professor udtaler således i artiklen

”Miljøstyrelsens

vejledning er ikke i overensstemmelse med gældende ret”,

og en advokat ud-

taler, at Miljøstyrelsen ”stiller

kommunerne nogle muligheder i udsigt, som efter min opfattelse

er i strid med EU-retten”.

Det fremgår også af artiklen, at Miljøstyrelsen skulle have vægtet hen-

syn til erhverv højere end miljøhensyn i strid med gældende ret. Den juridiske professor udtaler,

at ”Man

vægter økonomien højere end miljøet. Af hensyn til virksomhedernes økonomi accep-

terer man en fortsat udledning, som man ved er i strid med de gældende regler”.

Regelgrundlaget på området blev også nævnt i forbindelse med, at miljøministeren den 1. fe-

bruar 2023 oversendte en redegørelse

til Folketinget, der bl.a. beskrev den juridiske ramme for

Miljøministeriets vejledning om udledning af miljøfarlige forurenende stoffer fra 2021. Redegø-

relsen indeholdt ministeriets daværende forståelse af vandrammedirektivets

forringelsesbe-

greb, hvorefter en

ubetydelig mertilledning

ikke udgjorde en forringelse af tilstanden i et vand-

område, hvor miljøkvalitetskrav i forvejen er overskredet.

Sideløbende hermed behandlede Miljø- og Fødevareklagenævnet en klage over Horsens Kom-

munes afgørelse af 14. januar 2022 om etablering af en forbindelsesvej. Efter planen skulle

Jurister: Miljøstyrelsen blåstempler ulovlig udledning af miljøfarlige stoffer,

af Jesper Tynell, DR Indland,

den 8. januar 2023.

Vejledning nr. 9053 af 21. december 2021 med spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende

stoffer til vandmiljøet.

Orientering om import af olieholdigt spildevand til behandling og udledning af renset spildevand fra RGS

Nordic, Miljøstyrelsen, den 31. januar 2023.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme

for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

vejvandet ledes til regnvandsbassiner, hvorfra der ville blive udledt kobber til et målsat vandløb,

hvor koncentrationen af kobber i forvejen overskred det fastsatte miljøkvalitetskrav.

Den 23.

februar 2023 traf Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelse i sagen. Miljø- og Fødevareklage-

nævnets afgørelse gav Miljøministeriet anledning til at genbesøge fortolkningen af vandramme-

direktivets forringelsesbegreb.

På baggrund af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 suspenderede

Miljøstyrelsen den 6. marts 2023 dele af indsatsvejledningen

og dele af vejledningen om ud-

ledning af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet (FAQ 43 og 48 fra 2021), imens afgø-

relsen fra Miljø- og Fødevareklagenævnet blev analyseret

. Den del af vejledningen, der ved-

rørte blandingszoners udstrækning (FAQ 67 fra 2021), blev ikke suspenderet, idet Miljø- og

Fødevareklagenævnet ikke tog stilling til blandingszoner eller rammerne for blandingszoner i

øvrigt.

Miljøministeriets fortolkning af vandrammedirektivets forringelsesbegreb og håndteringen af

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 er nærmere beskrevet i notat af

6. oktober 2023, der er oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 11. oktober

2023

. Notatet er udarbejdet efter dialog med EU-Kommissionen i sommeren 2023. Det fremgår

af notatet, at

”På baggrund af ovenstående fortolkning af Klagenævnets afgørelse har Miljømi-

nisteriet nu revideret de dele af vejledningerne, som var suspenderet. Ovenstående fortolkning

er dermed udmøntet i revideret udkast til vejledning til indsatsbekendtgørelsen og til Miljøstyrel-

sens spørgsmål og svar om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandmiljøet. Det er

bl.a. præciseret, hvordan forringelsesbegrebet skal forstås, og hvilke elementer der skal inddra-

ges i den konkrete vurdering af, om en udledning vil medføre en forringelse”.

På baggrund af denne præcisering blev Miljøstyrelsens vejledning revideret. Den 1. marts 2024

offentliggjorde Miljøstyrelsen en opdateret vejledning til bekendtgørelse om krav til udledning af

visse forurenende stoffer, der indeholdt en opdatering af FAQ 43 og 48, på styrelsens hjemme-

side.

Den 29. februar 2024 offentliggjorde Miljøministeriet en opdateret indsatsvejledning

hvori ministeriet præciserede, at det afgørende for om en tilladelse til at udlede til et vandom-

råde, hvor miljøkvalitetskravet for et stof allerede er overskredet, er, om der vil kunne konstate-

res en stigning i koncentration af stoffet på et repræsentativt overvågningspunkt i vandområdet.

Miljøministeriets fortolkning af vandrammedirektivets forringelsesbegreb fremgår af notat af 6.

oktober 2023 om fortolkning og håndtering af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23.

februar 2023 (sag 22/02461), der som nævnt ovenfor blev oversendt til Folketinget den 11. ok-

tober 2023.

Miljø og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 om ophævelse og hjemvisning af § 25-

tilladelse til etablering af ny forbindelsesvej.

Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, Miljøstyrelsen, juli 2017.

Miljøstyrelsen suspenderer dele af vejledninger om udledning af miljøfarlige forurenede stoffer til vand-

miljøet,

Miljøstyrelsen, den 6. marts 2023:

https://mst.dk/nyheder/2023/marts/miljoestyrelsen-suspende-

rer-dele-af-vejledninger-om-udledning-af-miljoefarlige-forurenede-stoffer-til-vandmiljoeet.

Heunicke vender på en tallerken: Suspenderer omstridt vejledning om miljøfarlige stoffer,

af Jesper Ty-

Miljøministeriets ”Notat om fortolkning og håndtering af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23.

februar 2023 (sag 22/02461)”, der er oversendt til Folketinget den 11. oktober 2023. Se bilag 3.

nell, DR Indland, den 6. marts 2023.

Ny vejledning om udledning af miljøfarlige stoffer,

Miljøstyrelsen, den 1. marts 2024. Vejledning nr. 9183

af 11. marts 2024 til bekendtgørelse 1433 med ofte stillede spørgsmål og svar (i alt 71 FAQ’er).

Ny vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter,

Miljøministeriet, den

29. februar 2024. Vejledning nr. 9210 af 18. april 2024 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

I DR’s artikler af 28. april og 2. maj 2024 udtalte den juridiske professor og advokaten også kritik

af de opdaterede vejledninger fra 2024, og af miljøministerens udtalelse om, at de opdaterede

vejledninger udgjorde en opstramning af retningslinjerne. Kritikken gik mere konkret på, at det

målepunkt, der skal anvendes til at vurdere en udlednings påvirkning af et vandområde, var

”blevet

flyttet længere væk”,

at der derfor nu kunne tillades

”yderligere overskridelser på flere

tusind procent”,

og at miljømyndighederne efter ordlyden i den reviderede FAQ 43 fra 2024 om

udledning af miljøfarlige forurenende stoffer alene ”bør” – og ikke ”skal” - foretage en beregning

af koncentrationsstigningen i blandingszonens rand. En advokat udtalte i den forbindelse ”At

man bør se på det gamle kriterium, betyder jo dybest set, at det kan man vælge til eller fra,

afhængig af hvad man ønsker”.

En afdelingschef fra et rådgivende ingeniørfirma udtalte, at ”den

tidligere vejledning tillod fem procent på randen af det, vi kalder en blandingszone. Med den nye

vejledning er vi endnu højere oppe”

. I DR’s artikel af 5. maj 2024 hævdes det, at ”Dermed

har Miljøministeriet begået magtfordrejning […]Hvis ikke man fortolker sagligt, så begår man

grundlæggende magtfordrejning”,

herunder ved at ”skræddersy” vejledningen fra 2021 om ud-

ledning af miljøfarlige forurenende stoffer til én navngiven virksomhed, FMC Rønland.

Kritikken, angår således både en del af udarbejdelsen af Miljøstyrelsens vejledning til bekendt-

gørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandmiljøet i 2021 (specifikt FAQ

43 og FAQ 67 fra 2021) og den efterfølgende ændring af FAQ 43 i marts 2024.

1.2

Metode og afgrænsning

I juni 2024 er der iværksat en undersøgelse af udarbejdelsen af og det faglige grundlag for FAQ

43 og 67 i 2021 og den efterfølgende ændring af FAQ 43 i marts 2024.

Konkret er det undersøgt, om der er noget Miljøstyrelsen kan lære af den fremsatte kritik, og om

kritikken giver anledning til at foretage ændringer i styrelsens vejledninger og den fremadrettede

forvaltning.

Det er undersøgt, hvordan Miljøstyrelsen ved brug af cases i 2021 afdækkede forskellige be-

regningsmetoder baseret på forringelsesbegrebet og metodernes miljø- og erhvervsmæssige

konsekvenser. I undersøgelsen indgår også selve det faglige grundlag for vejledningen fra 2021,

herunder det faglige grundlag for beregningsmetoden bag en tilledning af miljøfarlige forure-

nende stoffer til vandmiljøet med op til maksimalt 5 % af værdien af stoffets generelle kvalitets-

krav for vand beregnet i blandingszonens rand og det faglige grundlag for blandingszonens ud-

strækning.

Angående ændringen af FAQ 43 i marts 2024 er det undersøgt, om den reviderede vejledning

udgør en lempelse af reglerne for herved at forholde sig kritikken i DR’s artikelserie.

For så vidt angår de juridiske aspekter af sagen bemærkes det, at den juridiske fortolkning af

EU’s vandrammedirektiv og direktiv om miljøkvalitetskrav og de love og bekendtgørelser, der

implementerer direktiverne, henhører under Miljøministeriets departement. Miljøministeriets de-

partement har udarbejdet et notat af 6. oktober 2023 om fortolkning og håndtering af Miljø- og

Cheminova pumper miljøfarlige stoffer ud i et hav, der allerede er forurenet: Miljøministeriet har i årevis

undladt at gribe ind,

af Jesper Tynell, DR Indland, den 28. april 2024.

Miljøminister kaldte retningslinjer for en 'opstramning': Men dokumenter afslører ifølge eksperter, at

virksomheder nu kan få lov til at forurene mere,

af Jesper Tynell, Marie Lagoni Pedersen, Morten Frand-

sen og Line Gertsen, DR Indland, den 2. maj 2024.

Miljøministeriet anklages for magtfordrejning: Har hjulpet Cheminova med fortsat at kunne forurene Ve-

sterhavet,

af Jesper Tynell, Marie Lagoni Pedersen, Morten Frandsen og Line Gertsen, DR Indland, den

5. maj 2024.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023, hvor de juridiske rammer er beskrevet.

Notatet af 6. oktober 2023 er udarbejdet efter dialog med EU-Kommissionen i sommeren 2023,

og det er oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 11. oktober 2023

. Undersø-

gelsen forholder sig til den faglige operationalisering af den juridiske ramme, herunder udarbej-

delsen af FAQ 43 og 67 i henholdsvis 2021 og 2024. På den baggrund er det også undersøgt,

om FAQ 43 og 67 (fra 2021 og 2024) har været og er i overensstemmelse med Miljøministeriets

departements forståelse af de juridiske rammer, herunder navnlig vandrammedirektivets forrin-

gelsesbegreb.

Undersøgelsen er gennemført med udgangspunkt i Miljøstyrelsens dokumenter, der er udarbej-

det i forbindelse med de to ændringer af vejledningen (FAQ 43 og 67 i 2021 og FAQ 43 i 2024).

Beskrivelsen af de konkrete forløb og metoder, der lå til grund for udarbejdelsen af FAQ 43 og

67 i 2021 og den efterfølgende ændring af FAQ 43 i marts 2024, er gennemgået for at afdække,

om der er handlet i strid med den offentligretlige grundsætning om saglig forvaltning (forbuddet

mod magtfordrejning)

ved at varetage usaglige hensyn til erhverv, som fremført i DR’s artikel-

serie. Der er foretaget en gennemgang af mødemateriale og referater fra den styregruppe, der

tilbage i 2020-2021 undersøgte det tekniske og juridiske grundlag for udarbejdelsen af 2021-

versionen af FAQ 43 og 67.

Idet en del af kritikken i DR’s artikelserie også knytter sig til sagsbehandlingen af Miljøstyrelsens

revurdering af FMC Rønlands miljøgodkendelse, er der også undersøgt dele af den sagsbe-

handling og korrespondance, der har været med FMC Rønland umiddelbart op til udarbejdelsen

af FAQ 43 og 67 i 2021.

I forbindelse med sagen er der meddelt aktindsigt i en lang række dokumenter. Dokumenterne

er for en stor dels vedkommende foreløbige udkast, dvs. ikke endelige dokumenter. I de fore-

løbige udkast findes en række overvejelser om de juridiske rammer og niveauet af miljøbe-

skyttelse, som løbende er blevet undersøgt og afklaret i arbejdet med vejledningen. Det er en

almindelig del af styrelsens arbejde, at sager belyses fra flere vinkler, og det har også været

tilfældet i arbejdet med de omtalte vejledninger. De endelige vurderinger og beslutninger ind-

går imidlertid i de færdige, godkendte dokumenter, hvorfor der i undersøgelsen udelukkende

tages udgangspunkt i de færdige og godkendte dokumenter.

1.3

Undersøgelsens opbygning

Undersøgelsen indledes med en konklusion (afsnit 2). Derefter redegøres der for den retlige

ramme for (afsnit 3) og baggrunden for udarbejdelsen af FAQ 43 og 67 i 2021 og den efterføl-

gende ændring af FAQ 43 i 2024 (afsnit 4). Undersøgelsen redegør for udarbejdelsen af FAQ

43 og 67 i 2021, herunder brug af cases, valg af beregningsmetode og valg af blandingszonens

udstrækning (afsnit 5). Endelig redegør undersøgelsen for ændringen af FAQ 43 i 2024 (afsnit

6).

Vedlagt til denne undersøgelse er

bilag 1-4.

Miljøministeriet igangsatte i 2020 et arbejde om miljøgodkendelse af virksomheders direkte ud-

ledninger af miljøfarlige forurenende stoffer, samt nedsatte en styregruppe for arbejdet. Møde-

materiale til styregruppen og referater fra styregruppemøderne i 2020-2021 er vedlagt som

bilag

Miljøministeriets ”Notat om fortolkning og håndtering af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af

23. februar 2023 (sag 22/02461)”, der er oversendt til Folketinget den 11. oktober 2023, se bilag 3

Højgaard Mørup m.fl.: Forvaltningsret – Almindelige emner, 7. udgave, 2022, s. 530ff.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

bilag 2

fremgår den dagældende vejledning fra 2018 med spørgsmål og svar på hyppigt

stillede spørgsmål om regulering af udledning af forurenende stoffer efter bekendtgørelse om

krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

Miljøministeriets departements notat af 6. oktober 2023 om fortolkning og håndtering af Miljø-

og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023, der er oversendt til Miljø- og Fødeva-

reudvalget den 11. oktober 2023, er vedlagt som

bilag 3.

bilag 4

er et notat om løsningsforslag til vejledning til udledning af miljøfarlige forurenende

stoffer til overfladevandområder, hvor der i forvejen er overskridelse af miljøkvalitetskrav. Nota-

tet afdækker en række faglige problemstillinger forud for Miljøstyrelsens revidering af FAQ 43 i

marts 2024.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

2. Konklusion

Der er gennemført en undersøgelse af, om den fremsatte kritik i DR’s artikelserie giver anledning

til at foretage ændringer i vejledninger og den fremadrettede forvaltning i Miljøstyrelsen. Som

led i undersøgelsen er forløbet i 2020 - 2021 omkring tilvejebringelsen af vejledningen om ud-

ledning af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet (FAQ 43 og 67 fra 2021) og baggrunden

for den senere ændring af vejledningen (FAQ 43 fra 2024) blevet undersøgt.

Det konkluderes, at der alene er varetaget saglige hensyn, har været fokus på miljøbeskyttelse

og er udøvet vejledning af miljømyndighederne, der lå inden for rammen af myndighedernes

retsopfattelse. Der er ved udarbejdelsen af FAQ 43 og 67 i 2021 lagt vægt på at afdække, hvilke

konsekvenser vejledningen ville få for samfundet, herunder for erhverv. Det er en sædvanlig

tilgang til udarbejdelse af vejledninger på samme vis som ved udarbejdelse af ny lovgivning, at

de mulige afledte konsekvenser for samfundet belyses. Det er med til at belyse de samfunds-

mæssige konsekvenser af en påtænkt vejledning.

Undersøgelsen har vist, at det er vigtigt, at Miljøstyrelsen fremover ved brug af cases til at be-

skrive de forventede konsekvenser af en given vejledning tydeliggør, hvordan de pågældende

cases er konstrueret således, at der ikke kan herske tvivl om formålet med brug af cases.

Miljøstyrelsen konstaterer, at der har været usikkerhed om, hvordan dele af FAQ 43 fra 2024

skulle forestås. Miljøstyrelsen vil derfor præcisere FAQ 43, så det klart fremgår, at det repræ-

sentative målepunkt skal være repræsentativt for vandområdet

som helhed.

Miljøstyrelsen vil

også præcisere, at alle relevante forhold, herunder dybde, strømforhold og andre punktudled-

ninger, skal tages i betragtning ved udpegning af målepunktet – og at et målepunkt ikke kan

ligge så langt væk fra udledningspunktet, at det ikke er repræsentativt for vandområdet som

helhed.

Det skal endvidere fremgå mere tydeligt af FAQ 43, at miljømyndighederne, hvis de anvender

vejledningens beregningsmetoder, ”skal” – og ikke blot ”bør” – anvende beregningsmetoden på

de maksimalt 5 % af værdien af stoffets generelle kvalitetskrav for vand beregnet i blandingszo-

nens rand, når denne er den mest restriktive tilgang.

2.1

Konklusioner vedrørende FAQ 43 og 67 i 2021

I DR’s artikelserie gives der udtryk for, at Miljøministeriet har ”begået

magtfordrejning […]Hvis

ikke man fortolker sagligt, så begår man grundlæggende magtfordrejning”,

herunder ved at

”skræddersy” vejledningen fra 2021 om udledning af miljøfarlige forurenende stoffer til én navn-

given virksomhed, FMC Rønland.

Kritikken drejer sig om, at den tilladte procentsats for beregningen af stoffets koncentration i

blandingszonens rand blev fastsat til maksimalt 5 % af det generelle miljøkvalitetskrav for vand,

at blandingszonens udstrækning i åbne kystvande blev ændret fra 100 til 350 meter, og at dette

skulle være sket for at imødekomme virksomhedens ønsker, herunder fordi der er blevet regnet

på data fra cases baseret på bl.a. denne virksomhed.

Samlet konkluderes det, at beregningsmetoden for en koncentrationsstigning på de maksimalt

5 % af et stofs generelle miljøkvalitetskriterium for vand i blandingszonens rand, og blandings-

zonens udstrækning på op til 350 meter i åbne kystvande blev fastsat på et fagligt grundlag og

Miljøministeriet anklages for magtfordrejning: Har hjulpet Cheminova med fortsat at kunne forurene Ve-

sterhavet,

af Jesper Tynell, Marie Lagoni Pedersen, Morten Frandsen og Line Gertsen, DR Indland, den

5. maj 2024.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

i overensstemmelse med Miljøministeriets departements daværende forståelse af vandramme-

direktivets forringelsesbegreb i 2021. Dermed konkluderes det også, at der i forbindelse med

vejledningen ikke er begået magtfordrejning, og at vejledningen ikke er skræddersyet til en be-

stemt virksomhed. De nærmere kritikpunkter besvares i afsnittene nedenfor om brug af cases,

valg af beregningsmetode og blandingszonens udstrækning.

Brug af cases

For at svare på kritikken om, at vejledningen fra 2021 skulle være ”skræddersyet” til en navngi-

ven virksomhed, FMC Rønland, er anvendelsen af cases i forbindelse med udarbejdelsen af

FAQ 43 og 67 undersøgt.

Miljøstyrelsen har i arbejdet under en styregruppe nedsat i 2020 undersøgt, hvilke samfunds-

mæssige konsekvenser den påtænkte vejledning kunne forventes at få, herunder for miljø og

erhverv. Der blev i den forbindelse undersøgt fire beregningsmetoder til at vurdere udledning af

forurenende stoffer, der blev testet på realistiske scenarier, altså konkrete cases, for derved at

opnå et fagligt oplyst grundlag at udarbejde en generel vejledning om udledning af visse forure-

nende stoffer til vandområder ud fra. De seks cases var konstrueret af udvalgte relevante data

om bl.a. fortynding fra seks virksomheder, som Miljøstyrelsen førte tilsyn med. De udgjorde ikke

et fuldstændigt billede af de konkrete virksomheders forhold. Testberegningerne er udført på et

objektivt og faktabaseret grundlag. Det er en sædvanlig og ofte påkrævet tilgang til udarbejdelse

af vejledninger, at de mulige konsekvenser for samfundet belyses. Det er ikke udtryk for, at der

tages hensyn til navngivne virksomheder, eller at erhvervshensyn går forud for miljøhensyn.

Der blev herudover udarbejdet et beregningseksempel på baggrund af udvalgte data fra FMC

Rønlands miljøgodkendelse for at illustrere betydningen af at anvende et maksimalt volumen i

vandområdet, og altså ikke længden alene. FMC Rønland var på daværende tidspunkt en af de

få virksomheder med udledninger til åbent kystvand, hvor Miljøstyrelsen var i besiddelse af in-

formation om de fysiske forhold i det modtagende vandområde og derfor kunne foretage en

beregning på baggrund af konkrete data. Beregningseksemplet havde ingen betydning for val-

get af beregningsmetode for udstrækningen af blandingszoner, der beskrives nærmere neden-

for.

Det konkluderes på den baggrund, at der udelukkende er ageret ud fra saglige hensyn i valg af

cases til at undersøge beregningsmetoden i FAQ 43 (2021).

Undersøgelsen har vist, at det er vigtigt, at Miljøstyrelsen fremover, ved brug af cases til at

beskrive de forventede konsekvenser af en given vejledning, tydeliggør, hvordan de pågæl-

dende cases er konstrueret således, at der ikke kan herske tvivl om formålet med brug af cases.

Valg af beregningsmetode

Det fremgik af kritikken i DR’s artikelserie, at den tilladte procentsats for beregning af stoffets

koncentration i blandingszonens rand skulle være blevet fastsat til maksimalt 5 % af miljøkvali-

tetskravet for vand, fordi det var det, ”der

skulle til, for at Cheminova og en række andre virk-

somheder kunne få tilladelse til at fortsætte med at udlede miljøfarlige stoffer som hidtil”

. For

at svare på denne kritik, er det undersøgt, hvad baggrunden var for at fastsætte denne procent-

sats til 5.

Miljøministeriet anklages for magtfordrejning: Har hjulpet Cheminova med fortsat at kunne forurene Ve-

sterhavet,

af Jesper Tynell, Marie Lagoni Pedersen, Morten Frandsen og Line Gertsen, DR Indland, den

5. maj 2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Det blev i arbejdet under styregruppen i 2020 - 2021 undersøgt, hvor stor en procentdel af stof-

fets generelle miljøkvalitetskrav en forhøjelse kunne være

uden

at udgøre en betydelig mertil-

ledning i overensstemmelse med departementets daværende forståelse af vandrammedirekti-

vets forringelsesbegreb. På baggrund af arbejdet blev det vurderet, at en koncentrationsstigning

i blandingszonens rand på henholdsvis 1, 2,5 og 5 % af stoffets generelle kvalitetskrav var inden

for rammen af forståelsen af en ubetydelig mertilledning, som ikke ville give anledning til yderli-

gere forringelse af tilstanden i et vandområde. En mertilledning i den størrelsesorden viste for

de oftest forekommende stoffer, at den beregnede koncentrationsstigning ved randen af en ac-

ceptabel blandingszone ville være under detektionsgrænsen og inden for den daværende for-

ståelse af vandrammedirektivet.

Det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip

indebærer, at hvor

”forvaltningen har et valg

mellem flere typer af indgreb til opnåelse af et ønskeligt resultat, følger det af princippet, at

forvaltningen er forpligtet til at vælge det mindst indgribende, som er tilstrækkeligt til opnåelse

af formålet, dvs. der ligger i proportionalitetsprincippet et krav om, at et indgreb af den påtænkte

art er nødvendigt”

. Valget af beregningsmetoden på de maksimalt 5 % af værdien af stoffets

generelle kvalitetskrav for vand beregnet i blandingszonens rand (FAQ 43 fra 2021) er det

mindst indgribende tiltag, som sikrer et tilstrækkeligt og ensartet miljøbeskyttelsesniveau.

Det konkluderes på den baggrund, at der udelukkende er ageret ud fra saglige hensyn i arbejdet

med vejledningen om beregningsmetoden på de maksimalt 5 % af værdien af stoffets generelle

kvalitetskrav for vand beregnet i blandingszonens rand i FAQ 43 (2021). Dermed konkluderes

det, at der ikke i forbindelse med arbejdet med beregningsmetoden i FAQ 43 fra 2021 er udøvet

magtfordrejning

eller på anden måde udarbejdet vejledning, der er

skræddersyet

til bestemte

virksomheder.

Blandingszonens udstrækning

Det fremgik af kritikken i DR’s artikelserie, at blandingszonens udstrækning i åbne kystvande i

2021 blev ændret fra 100 til 350 m, fordi en navngiven virksomhed, FMC Rønland, havde hen-

vendt sig til og givet udtryk for ”at

virksomheden havde et ”behov”. Nemlig, at virksomheden

havde ”brug for [en] større opblandingszone”, så den kunne få tilladelse til at fortsætte udled-

ningen af forhøjede koncentrationer af en række miljøfarlige stoffer

”

For at svare på denne

kritik er det undersøgt, hvad baggrunden var for ændringen af vejledningen om blandingszoners

udstrækning.

Undersøgelsen viser, at udstrækningen af blandingszoner i åbne kystvande blev fastsat under

iagttagelse af EU’s tekniske retningslinjer herfor, herunder den nederlandske tilgang, der tager

udgangspunkt i volumen frem for længden alene. Betydning af en sådan udvidelse af blandings-

zonens udstrækning fra 100 meter til 350 meter blev afdækket ved brug af seks konstruerede

cases som input til styregruppens arbejde i 2020 - 2021.

Det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip

indebærer, at hvor

”forvaltningen har et valg

mellem flere typer af indgreb til opnåelse af et ønskeligt resultat, følger det af princippet, at

forvaltningen er forpligtet til at vælge det mindst indgribende, som er tilstrækkeligt til opnåelse

af formålet, dvs. der ligger i proportionalitetsprincippet et krav om, at et indgreb af den påtænkte

Højgaard Mørup m.fl.: Forvaltningsret – Almindelige emner, 7. udgave, 2022, s. 261 ff.

Højgaard Mørup m.fl.: Forvaltningsret – Almindelige emner, 7. udgave, 2022, s. 261.

Miljøministeriet anklages for magtfordrejning: Har hjulpet Cheminova med fortsat at kunne forurene Ve-

sterhavet,

af Jesper Tynell, Marie Lagoni Pedersen, Morten Frandsen og Line Gertsen, DR Indland, den

5. maj 2024

Højgaard Mørup m.fl.: Forvaltningsret – Almindelige emner, 7. udgave, 2022, s. 261 ff.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

art er nødvendigt”

. Valget af at give mulighed for at blandingszoner i åbne kystvande kan

udstrækkes til 350 meter (FAQ 67 fra 2021) er det mindst indgribende tiltag, som sikrer formålet

om et tilstrækkeligt og ensartet miljøbeskyttelsesniveau.

Det konkluderes, at der udelukkende er ageret ud fra saglige hensyn i arbejdet med at vejlede

om udstrækningen af blandingszonen i FAQ 67 (2021). Dermed konkluderes det, at der ikke i

forbindelse med arbejdet med grænsen for blandingszonens udstrækning i FAQ 67 fra 2021 er

udøvet

magtfordrejning

eller på anden måde udarbejdet vejledning, der er

skræddersyet

til be-

stemte virksomheder.

2.2

Konklusioner vedrørende FAQ 43 i 2024

I 2024 blev FAQ 43 revideret. Baggrunden for dette var, at Miljøministeriets departementet

havde præciseret sin forståelse af vandrammedirektivets forringelsesbegreb i lyset af Miljø- og

Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023

. På den baggrund var der behov for at

revidere FAQ 43, så vejledningen om beregninger, der skulle foretages i forbindelse med miljø-

myndigheders vurdering af udledninger af spildevand til vandområder, hvor miljøkvalitetskravet

allerede var overskredet, var i overensstemmelse med denne præcisering. I den forbindelse

blev det tilføjet til vejledningen, at der skulle gennemføres en beregning af, om en koncentrati-

onsstigning er målbar i et repræsentativt målepunkt.

I DR’s artikelserie er også denne beregning blevet kritiseret. Kritikken omhandler to forhold;

placeringen af det repræsentative målepunkt og miljøbeskyttelsesniveauet.

På baggrund af undersøgelsen konkluderes det, at der alene er varetaget saglige hensyn i ar-

bejdet med at ændre FAQ 43 i 2024, og at Miljøstyrelsen således ikke har udøvet magtfordrej-

ning i forbindelse hermed. De enkelte kritikpunkter er besvaret i afsnittene nedenfor om place-

ringen af det repræsentative målepunkt og miljøbeskyttelsesniveauet.

Placering af det repræsentative målepunkt

FAQ 43 fra 2024 er kritiseret for, at vejledningen om udpegningen af et repræsentativt måle-

punkt skulle kunne resultere i et målepunkt meget langt væk fra selve udledningspunktet. I DR’s

artikel hedder det, at

”målepunktet er blevet flyttet længere væk”

. For at svare på kritikken, er

det undersøgt, hvad der lægger til grund for placeringen af det repræsentative målepunkt.

Efter Miljøministeriets departements præcisering af vandrammedirektivets forringelsesbegreb

er ”det

afgørende for, om der kan tillades en udledning af et forurenende stof til et overflade-

vandområde, hvor miljøkvalitetskravet for det pågældende stof allerede er overskredet, (…) om

der vil ske en målbar stigning i koncentration af stoffet på et repræsentativt overvågningspunkt

i vandområdet”.

Hertil beskrives det, at

”Tilførsel af et forurenende stof i en koncentration i ud-

ledningen, der er højere end den koncentration, der er i forvejen i vandområdet, kan medføre

en stigning i koncentrationen, som dog ikke nødvendigvis vil være målbar i et for vandområdet

repræsentativt målepunkt.”

Højgaard Mørup m.fl.: Forvaltningsret – Almindelige emner, 7. udgave, 2022, s. 261.

Miljøministeriets ”Notat om fortolkning og håndtering af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af

23. februar 2023 (sag 22/02461)”, der er oversendt til Folketinget 11. oktober 2023. Se bilag 3

Miljøminister kaldte retningslinjer for en 'opstramning': Men dokumenter afslører ifølge eksperter, at

virksomheder nu kan få lov til at forurene mere,

af Jesper Tynell, Marie Lagoni Pedersen, Morten Frand-

sen og Line Gertsen, DR Indland, den 2. maj 2024.

Miljøministeriets ”Notat om fortolkning og håndtering af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af

23. februar 2023 (sag 22/02461)”, der er oversendt til Folketinget den 11. oktober 2023. Se bilag 3, s. 7.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Efter denne præcisering er der tale om en forringelse af et vandområdes tilstand, hvis en udled-

ning medfører en målbar koncentrationsstigning. Beregningen af koncentrationsstigningen skal

tage udgangspunkt i et målepunkt, som kan anvendes til at vurdere tilstanden i vandområdet

som helhed. Målepunktet skal således ikke repræsentere selve udledningspunktet eller den

mest følsomme placering i vandområdet.

På den baggrund blev det præciseret i FAQ 43 fra 2024, at miljømyndighederne til brug for

fastsættelse af vilkår i udledningstilladelser skal foretage en beregning af koncentrationsstignin-

gen i et repræsentativt målepunkt. Vejledningen om placering af det repræsentative målepunkt

er udarbejdet med udgangspunkt i tekniske anvisninger fra Marint Fagdatacenter og Fagdata-

center for Ferskvand (Institut for Ecoscience ved Århus Universitet)

Det er korrekt, at et målepunkt kan ligge langt væk fra udledningspunktet. Det afgørende er

imidlertid ikke afstanden mellem udledningspunktet og målepunktet, men om målepunktet er

repræsentativt for vandområdet som helhed. Hvis f.eks. de konkrete strømforhold i vandområdet

betyder, at et målepunkt i realiteten ikke er repræsentativt for vandområdet som helhed, skal

miljømyndigheden udpege et andet målepunkt.

Det konkluderes, at beskrivelsen i FAQ 43 (2024) af, hvordan det repræsentative målepunkt

udpeges, er i overensstemmelse med Miljøministeriets departements præcisering af vandram-

medirektivets forringelsesbegreb. Hertil er beskrivelsen fagligt begrundet, idet dette er udarbej-

det med udgangspunkt i tekniske anvisninger fra Marint Fagdatacenter og Fagdatacenter for

Ferskvand (Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet).

Miljøstyrelsen konstaterer, at der har været usikkerhed om, hvordan dele af FAQ 43 fra 2024

skulle forestås. Miljøstyrelsen vil derfor præcisere FAQ 43 sådan, at det fremgår mere tydeligt,

at målepunkter skal være repræsentative for vandområdet som helhed, herunder at der skal

tages stilling til dybde, strømforhold og andre udledninger.

Miljøbeskyttelsesniveauet

Kritikken af FAQ 43 fra 2024 vedrører også, at ændringen af FAQ 43 fra 2024 skulle betyde, at

”myndighederne fremover får mulighed for at tillade udledninger op til flere tusinde gange over

grænseværdierne”

. Derudover går denne kritik også på, at ændringen af FAQ 43 giver en

ringere miljøbeskyttelse end 2021-versionen af FAQ 43, idet miljømyndighederne ifølge ordly-

den fra FAQ 43 fra 2024 alene ”bør” – og ikke ”skal” foretage beregningen af de maksimalt 5 %

i blandingszonens rand

Ændringen af FAQ 43 i 2024 har ikke udvidet muligheden for virksomheders udledninger af

miljøfarlige forurenende stoffer til vandområder. Ændringen har alene haft til formål at sikre, at

vejledningen ligger inden for rammerne af den aktuelle retspraksis på området. Miljøstyrelsen

har undersøgt måleusikkerhedsmetoden og sidste ciffer-metoden, der viste sig i de fleste til-

fælde at give en ringere miljøbeskyttelse end den hidtil anvendte beregningsmetode på de mak-

simalt 5 % af værdien af stoffets generelle kvalitetskrav for vand beregnet i blandingszonens

rand. Derfor opretholdt Miljøstyrelsen beregningsmetoden på de maksimalt 5 % af værdien af

https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/fagdatacentre/marint-fagdatacenter/gaeldende-tekniske-anvis-

ninger

Miljøminister kaldte retningslinjer for en 'opstramning': Men dokumenter afslører ifølge eksperter, at

virksomheder nu kan få lov til at forurene mere,

af Jesper Tynell, Marie Lagoni Pedersen, Morten Frand-

sen og Line Gertsen, DR Indland, den 2. maj 2024.

Miljøminister kaldte retningslinjer for en 'opstramning': Men dokumenter afslører ifølge eksperter, at

virksomheder nu kan få lov til at forurene mere,

af Jesper Tynell, Marie Lagoni Pedersen, Morten Frand-

sen og Line Gertsen, DR Indland, den 2. maj 2024.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

stoffets generelle kvalitetskrav for vand beregnet i blandingszonens rand i FAQ 43 (2024) som

én ud af tre vurderinger miljømyndigheden skal foretage. Dermed medfører vejledningen ikke,

at der kan tillades ”yderligere

overskridelser på flere tusind procent”,

som det har fremgået af

kritikken i DR’s artikelserie.

Revisionen af FAQ 43 i 2024 er samlet set en skærpelse af grundlaget for myndighedernes

forvaltning og for beskyttelsen af vandmiljøet. Den i 2021-versionen af FAQ 43 beskrevne vur-

dering af, om en udledning er at betragte som en ubetydelig mertilledning (”bagatelgrænsen”)

er fjernet, og der er som noget nyt blevet indført et krav om, at myndighederne ved beregninger

skal kunne påvise, at udledningen ikke vil medføre en målbar stigning i koncentrationen af stoffet

i vandområdet som helhed. Det er også blevet beskrevet, at udledningen samtidig bør være

mindst mulig, og at det bør sikres ved beregning, at miljøkvalitetskravet ikke overskrides med

mere end 5% af stoffets generelle miljøkvalitetskrav for vand, i blandingszonens rand.

Miljømyndigheden skal således ifølge FAQ 43 fra 2024 foretage tre vurderinger for at belyse en

udlednings potentielle påvirkning af vandområdet, og i udledningstilladelsen stille vilkår efter den

af de tre vurderinger, der måtte anses for at være den mest restriktive.

De tre vurderinger er følgende:

Udledningen medfører mindst mulig koncentrationsstigning og højst 5 % af værdien af

stoffets generelle kvalitetskrav for vand beregnet i randen af den maksimalt acceptable

størrelse af en blandingszone.

Der må ikke være en målbar koncentrationsstigning i et målepunkt repræsentativt for

vandområdet som helhed. Denne beregning knytter sig til Miljøministeriets departe-

ments præciserede forståelse af forringelsesbegrebet, som er gennemført ved ændrin-

gen af indsatsvejledningen i 2024.

Udledningen må i sig selv ikke være en væsentlig kilde, der hindrer målopfyldelse.

Denne beregning knytter sig til indsatsbekendtgørelsens § 8.

Beregningsmetoden på de maksimalt 5 % af stoffets generelle miljøkvalitetskrav for vand ved

blandingszonens rand er et vigtigt element i at sikre et tilstrækkeligt og ensartet miljøbeskyttel-

sesniveau i sager, hvor miljøkvalitetskrav allerede er overskredet i vandområdet. Det viser Mil-

jøstyrelsens undersøgelse af de to beregningsmetoder; måleusikkerhedsmetoden og sidste cif-

fermetoden. Miljøstyrelsen vil derfor præcisere dette i FAQ 43 ved at ændre ordlyden fra, at

miljømyndighederne, hvis de anvender vejledningens beregningsmetoder,

bør

foretage denne

beregning, til at myndigheden

skal

foretage beregningen.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Den retlige ramme for FAQ 43

og 67 fra 2021 og 2024

3.1

Vandrammedirektivet

Vandrammedirektivet fastlægger rammer for planlægning og gennemførelse af tiltag og over-

vågning af vandmiljøet i EU’s medlemsstater. Vandrammedirektivet er bl.a. implementeret i

dansk ret ved lov om vandplanlægning

og miljøbeskyttelsesloven

Af særlig relevans for denne undersøgelse er, at vandrammedirektivet bl.a. har til formål at fo-

rebygge yderligere

forringelse

af vandområdernes tilstande.

Forringelsesbegrebet er det centrale juridiske grundlag for denne undersøgelse, idet Miljøsty-

relsens FAQ 43 og 67 er en operationalisering af Miljøministeriets departements forståelse af

vandrammedirektivets forringelsesbegreb. Dette gælder både udgaverne fra 2021 og fra 2024.

Miljøministeriet har med hjemmel i lov om vandplanlægning udstedt indsatsbekendtgørelsen

der fastlægger indsatsprogrammerne for vandområdedistrikterne med de grundlæggende, ge-

nerelle og konkrete supplerende foranstaltninger for hvert område. Lov om vandplanlægning er

efterfølgende overgået til Ministeriet for Grøn Trepart

. Miljøstyrelsen udarbejdede i 2017 en

vejledning til denne bekendtgørelse (”indsatsvejledningen”), som understøtter den praktiske

gennemførelse af Danmarks indsatsprogrammer for de fire vandområdedistrikter landet er op-

delt i.

Særligt for den retlige ramme i 2021

Som grundlag for FAQ 43 og 67 fra 2021 fremgik det af den dagældende indsatsvejledning, at

det afgørende for, om en tilledning af miljøfarlige forurenende stoffer til et overfladevandområde,

hvor miljøkvalitetskrav i forvejen var overskredet, udgjorde en forringelse af vandområdets til-

stand, var, om

tilledningen var betydelig.

Særligt for den retlige ramme i 2024

I 2024 blev en ny version af indsatsvejledningen udarbejdet af Miljøministeriets departement.

Den præciserer i lyset af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 depar-

tementets forståelse af, hvad der udgør en forringelse af et vandområdes tilstand, når miljøkva-

litetskrav i forvejen er overskredet. Efter den præciserede forståelse gælder det, at:

”Miljømyndighederne skal altid foretage en konkret vurdering af, om en udledning af et givet

forurenende stof vil medføre en stigning i koncentrationen og dermed udgøre en forringelse.

Miljøministeriet lægger til grund, at det afgørende for denne vurdering er, om der vil ske en

målbar stigning i koncentration af stoffet på et repræsentativt overvågningspunkt i vandområ-

det”.

Lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017 om vandplanlægning.

Lovbekendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2024 om miljøbeskyttelse.

Bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Ved kongelig resolution af 29. august 2024 er dele af Miljøministeriets ressortområde, herunder imple-

menteringen af vandrammedirektivet, overført til det nye Ministerium for Grøn Trepart. I det følgende be-

nævnes ressortministeriet som ”Miljøministeriet”, da denne undersøgelse vedrører en periode før den

kongelige resolution.

Pkt. 8. i Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, Miljøstyrelsen,

juli 2017.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Ministeriets forståelse fremgår af notat fra Miljøministeriets departement om fortolkning og hånd-

tering af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. oktober 2023, der er oversendt til

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den 6. oktober 2023

3.2

Direktiv om miljøkvalitetskrav

EU’s direktiv om miljøkvalitetskrav

fastsætter miljøkvalitetskrav for en række EU-prioriterede

miljøfarlige forurenende stoffer og visse andre stoffer opført på bilag I til direktivet. Direktiv om

miljøkvalitetskrav er gennemført i dansk ret ved lov om vandplanlægning, bekendtgørelse om

fastlæggelse af miljømål

og bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer.

Miljøstyrelsen fastsætter herudover også nationale miljøkvalitetskrav

. Miljøkvalitetskrav er den

koncentration af et bestemt stof i vand, som ikke må overskrides af hensyn til beskyttelsen af

menneskers sundhed og miljøet. Miljøkvalitetskravet afspejler blandt andet stoffets giftighed.

Nye miljøkvalitetskrav kommer løbende til i takt med ny viden.

Særligt relevant for denne undersøgelse er, at det fremgår af artikel 4 i direktiv om miljøkvali-

tetskrav, at ”medlemsstaterne

kan udpege blandingszoner omkring udledningspunkter. Koncen-

trationerne af et eller flere […] stoffer kan overskride relevante miljøkvalitetskrav inden for så-

danne blandingszoner, hvis de ikke påvirker det øvrige overfladevandområdes opfyldelse af

disse krav”.

Dette grundlag er relevant for FAQ 43 og 67 fra henholdsvis 2021 og 2024.

3.3

Miljøbeskyttelsesloven

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 1, at loven skal medvirke til at værne om natur og miljø,

så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår

og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Bestemmelsen afspejler, at miljøproblemer ikke blot er

lokale og veldefinerede, men globale, mangfoldige og komplekse og i høj grad integreret i hele

samfundsøkonomien

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 1, at stoffer, der kan forurene vandet, som

udgangspunkt ikke må tilføres vandløb, søer eller havet. Dog kan kommunalbestyrelsen med-

dele tilladelse til, at spildevand kan udledes til vandløb, søer eller havet. Det fremgår af miljøbe-

skyttelseslovens § 28, stk. 1.

Miljøstyrelsen kan endvidere meddele tilladelse til såkaldte listevirksomheders

udledninger af

spildevand til vandløb, søer eller havet. Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 2.

Miljøministeriets ”Notat om fortolkning og håndtering af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af

23. februar 2023 (sag 22/02461)”, der er oversendt til Folketinget den 11. oktober 2023, se bilag 3,.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav in-

den for vandpolitikken med senere ændringer.

Bekendtgørelse nr. 796 af 13. juni 2023 om fastlæggelse af miljømål.

Bekendtgørelse nr. 796 af 13. juni 2023 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande,

overgangsvande og grundvand.

Forslag nr. 74 til Lov om miljøbeskyttelse som fremsat den 23. januar 1991, bemærkninger til lovforsla-

gets enkelte bestemmelser, kapitel 1, § 1.

Endvidere fremgår det af Miljøbeskyttelseslovens § 27, at

”Stoffer, jf. stk. 1, der er aflejrede i vandløb,

søer eller havet, må ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse påvirkes, så de kan forurene vandet”

(stk. 2) og at

”Miljøministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at de stoffer, der er nævnt i stk. 1,

i særlige tilfælde kan tilføres vandløb, søer eller havet, samt om, at kommunalbestyrelsen kan træffe af-

gørelse herom, og om afgrænsningen i havet af den enkelte kommunes kompetence”

(stk. 3).

Virksomheder omfattet af godkendelsespligten i miljøbeskyttelseslovens § 33, jf. lovens § 35.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Sådanne udledningstilladelser behandles som oftest som led i den samlede miljøgodkendelse

af virksomheden efter miljøbeskyttelseslovens § 33. Det er en ganske omfattende proces at

meddele miljøgodkendelse til en virksomhed, da en sådan godkendelse skal tage højde for alle

relevante miljøforhold, herunder jord- og grundvandsforhold, risikoforhold, luftforurening, affald

og spildevandsudledning.

Dette grundlag er relevant for FAQ 43 og 67 fra henholdsvis 2021 og 2024.

3.4

FAQ 43 og 67

Med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven har Miljøministeriet udstedt en bekendtgørelse, der fast-

sætter krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kyst-

vande og havområder

. Disse krav indgår bl.a. i miljømyndighedernes meddelelse af tilladelse

til virksomheders udledning af spildevand til vandløb, søer og havet efter miljøbeskyttelseslo-

vens § 27, stk. 2 og 3, § 28, stk. 1 og 2, og § 33.

Miljøstyrelsen udarbejdede i 2021 en vejledning til denne bekendtgørelse med ofte stillede

spørgsmål og svar (såkaldte FAQ’er) med det formål at yde en praktisk vejledning til miljømyn-

dighederne om, hvilke krav, der skulle stilles i tilladelsen til udledning af miljøfarlige forurenende

stoffer

. FAQ 43 omhandler bl.a., hvordan miljømyndigheden fastsætter kravværdier for et stof

i en udledning, når indholdet af et eller flere stoffer ikke overholder miljøkvalitetskrav i udlednin-

gen og miljøkvalitetskrav for stoffet eller stofferne i forvejen er overskredet i vandområdet, og

det i den forbindelse vurderes, om der kan udlægges en blandingszone. FAQ 67 omhandler,

hvor stor en udstrækning en blandingszone kan have.

Kritikken i DR’s artikelserie vedrører FAQ 43 og 67 i denne vejledning fra 2021.

FAQ 43 er i 2024 blevet ændret som følge af Miljøministeriets departements præciserede for-

ståelse af, hvad der udgør en forringelse af et vandområdes tilstand, når miljøkvalitetskrav i

forvejen er overskredet.

. Den præciserede forståelse fremgår af notat af 6. oktober 2023 fra

Miljøministeriets departement om fortolkning og håndtering af Miljø- og Fødevareklagenævnets

afgørelse af 23. februar 2023, der er oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den

11. oktober 2023

Den rejste kritik omhandler også denne efterfølgende ændring af FAQ 43 fra 2024.

3.5

Grundsætningen om saglig forvaltning

En del af kritikken har omhandlet, hvorvidt Miljøstyrelsen i udarbejdelsen af FAQ 43 og 67 (2021)

har udøvet magtfordrejning ved at ”skræddersy” retningslinjerne til en navngiven virksomhed og

derved varetaget usaglige hensyn til erhverv frem for miljøhensyn.

En offentlig myndighed er i sit virke underlagt en række forvaltningsretlige principper og grund-

sætninger, herunder grundsætningen om saglig forvaltning (forbuddet mod magtfordrejning), og

Bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer til

vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder.

Vejledning nr. 9053 af 21. december 2021 om spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende

stoffer til vandmiljøet.

Vejledning nr. 9183 af 11. marts 2024 til bekendtgørelse 1433 med ofte stillede spørgsmål og svar.

Miljøministeriets ”Notat om fortolkning og håndtering af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af

23. februar 2023 (sag 22/02461)”, som er oversendt til Miljø- og Fødevareudvalget den 11. oktober 2023,

se bilag 3.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, som indebærer, at hvor

”forvaltningen har et valg

mellem flere typer af indgreb til opnåelse af et ønskeligt resultat, følger det af princippet, at

forvaltningen er forpligtet til at vælge det mindst indgribende, som er tilstrækkeligt til opnåelse

af formålet, dvs. der ligger i proportionalitetsprincippet et krav om, at et indgreb af den påtænkte

art er nødvendigt”.

Grundsætningen om saglig forvaltning indebærer, at en myndighed skal agere ud fra saglige

formål. De formål, hensyn eller interesser, myndigheden varetager med en konkret disposition

eller undladelse, skal være lovlige og relevante i sammenhængen. Grundsætningen om saglig

forvaltning gælder for hele myndighedens virke, herunder også i udarbejdelsen af vejledninger.

Vejledninger skal betragtes som en orientering om indholdet af den lovgivning, vejledningen

knytter sig til. Vejledninger udstedes ofte i forbindelse med nye regler, der skal administreres af

decentrale myndigheder, f.eks. kommuner.

Det forudsætter, at vejledningen udstedes på et

tilstrækkeligt oplyst grundlag, der sikrer, at vejledningen kan anvendes generelt af myndigheder

uanset, hvor i landet en sag behandles.

Det fremgår således af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet

, at (…)

de almindelige be-

mærkninger bør (red.) indeholde en række obligatoriske konsekvensvurderinger. Det drejer sig

om økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige, økonomiske

og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v., administrative konsekvenser for bor-

gerne, klimamæssige konsekvenser, miljø- og naturmæssige konsekvenser og forholdet til EU-

retten

(…).

At udarbejde en vejledning med det formål at tilgodese én bestemt virksomheds ønske om at

kunne udlede miljøfarlige forurenende stoffer er således hverken sagligt eller lovligt.

Vejledning nr. 9594 af 9. juli 2021 om administrative forskrifter.

Se afsnit 4.2.7. - 4.2.11. i Vejledning om lovkvalitet, Justitsministeriet, november 2023.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

4. Baggrunden for

udarbejdelsen FAQ 43 og 67

(2021) og revision af FAQ 43

(2024)

4.1

Styregruppen i 2020-2021

I 2020 nedsatte Miljøministeriet en styregruppe, der skulle lede arbejdet om direkte udledning

af miljøfarlige forurenende stoffer. Der var tale om et tværgående arbejde med deltagelse af

medarbejdere fra Miljøministeriets departement og Miljøstyrelsen.

Det fremgår af kommissoriet for arbejdet

, at målet var at opstille retningslinjer og regler, der

understøttede ensartet regulering og muliggjorde meddelelse af tilladelser til udledning af miljø-

farlige forurenende stoffer i overensstemmelse med vandrammedirektivets bestemmelser.

Det fremgår også af kommissoriet for arbejdet, at baggrunden herfor var, at der i en årrække

havde vist sig vanskeligheder i forhold sagsbehandlingen af virksomheders direkte spildevands-

udledning af miljøfarlige forurenende stoffer til vandområder, hvilket havde gjort, at der på grund

af et meget svært lovgrundlag ikke var blevet truffet afgørelse om miljøgodkendelse (godken-

delse eller afslag til det ansøgte).

Efter den hidtidige fortolkning af gældende ret var det i flere

sager yderst vanskeligt for Miljøstyrelsen at meddele nye udledningstilladelser, selvom virksom-

hederne anvendte den bedst mulige teknologi på området og på trods af, at indførelsen af den

bedst mulige teknologi på området i nogle tilfælde ville give en bedre energiudnyttelse og på

den måde være mere miljø- og klimaeffektiv end de daværende processer.

Miljøstyrelsen havde på daværende tidspunkt seks igangværende ansøgninger fra virksomhe-

der om miljøgodkendelser med direkte udledning af spildevand indeholdende miljøfarlige foru-

renende stoffer til vandområder eller tilstødende vandområder, hvor der enten var ikke-god ke-

misk tilstand eller ukendt økologisk tilstand. Miljøstyrelsen havde også kendskab til, at over 90

affaldsdeponier inden for to år skulle have revurderet deres miljøgodkendelser.

Hertil kom, at Miljøstyrelsen på det tidspunkt modtog en del henvendelser fra andre miljømyn-

digheder, der havde vanskeligt ved at forstå retsgrundlaget for deres sagsbehandling af udled-

ningstilladelser til virksomheder og renseanlæg. Det uklare retsgrundlag betød, at myndighe-

dernes sagsbehandling var uensartet.

Arbejdet blev organiseret med en styregruppe, to projektgrupper og en række undergrupper.

Den ene projektgruppe (benævnt Jura) skulle undersøge behovet og muligheden for at udar-

bejde en ny vejledning eller bekendtgørelse og/eller at præcisere eksisterende vejledninger

og/eller bekendtgørelser.

Kommissorium af 21. februar 2020 (godkendt af styregruppen den 23. marts 2020) for arbejde om mil-

jøgodkendelse af virksomheders direkte udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer, se bilag 1, s. 3-6.

Kommissorium af 21. februar 2020 (godkendt af styregruppen den 23. marts 2020) for arbejde om mil-

jøgodkendelse af virksomheders direkte udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer, se bilag 1, s. 3-6.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Den anden projektgruppe (benævnt Teknik) skulle undersøge mulighederne for en bedre rens-

ning af spildevand ved bl.a. at inddrage et innovationspartnerskab mellem teknologivirksomhe-

der, virksomheder, forskningsinstitutioner og relevante myndigheder.

4.2

Resultatet af arbejdet under styregruppen

På baggrund af styregruppens arbejde udarbejdede Miljøstyrelsen i 2021 en opdateret vejled-

ning (FAQ’er), herunder FAQ 43 og 67, med svar på de ofte stillede spørgsmål, som miljømyn-

dighederne havde stillet i perioden op til styregruppen påbegyndte sit arbejde i 2020.

Det fremgår af høringsbrev af 24. juni 2021

, at formålet med opdateringen var at give en bedre

understøttelse af de kommunale og statslige sagsbehandlere i deres administration af gældende

lovgivning og at give virksomhederne og andre spildevandsproducenter bedre mulighed for at

sætte sig ind i de regler og vurderinger, der indgik i sagsbehandlingen i forbindelse med udled-

ning af miljøfarlige forurenende stoffer.

De opdaterede FAQ’er udgjorde således en operationalisering af de dagældende regler, der

skulle tages i betragtning i forbindelse med meddelelse af afgørelser omfattet af bekendtgørelse

om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvand, kystvande

og havområder.

Det fremgik bl.a. af FAQ 43 (2021), at en udledning af miljøfarlige forurenende stoffer ikke måtte

medføre en forhøjelse af den i forvejen forekommende koncentration af det eller de pågældende

stoffer ved blandingszonens rand på mere end 5 % af værdien af stoffets generelle kvalitetskrav

for vand. Med andre ord var en koncentrationsstigning under 5 % at betragte som en ubetydelig

mertilledning og dermed ikke en forringelse af vandområdets tilstand efter Miljøministeriets de-

partements daværende forståelse af vandrammedirektivet. Baggrunden for beregningsmetoden

er nærmere beskrevet i afsnit 5.3 - 5.4.

FAQ 67 (2021) medførte, at blandingszoner for åbne kystvande kunne udvides fra de hidtil an-

vendte 100 meter til 350 meter. Baggrunden for udvidelsen til 350 meter er nærmere beskre-

vet i afsnit 5.5.

FAQ 43 og 67 blev offentliggjort i Retsinformation den 21. december 2021

4.3

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse i 2023

I 2024 blev FAQ 43 imidlertid tilpasset igen. Baggrunden for denne ændring var, at Miljø- og

Fødevareklagenævnet den 23. februar 2023

underkendte dele af indsatsvejledningen fra

2017. På den baggrund genbesøgte Miljøministeriets departement i 2023 den daværende for-

ståelse af vandrammedirektivets forringelsesbegreb som beskrevet i indsatsvejledningen fra

2017.

Høringsbrev af 24. juni 2021 til høring af udkast til opdatering af spørgsmål/svar (FAQ) om krav til ud-

ledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder. Hø-

ringsbrevet kan findes på høringsportalen.

Bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer til

vandløb, søer, overgangsvand, kystvande og havområder.

Vejledning nr. 9053 af 21. december 2021 ”Spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende stof-

fer”.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 om ophævelse og hjemvisning af § 25-

tilladelse til etablering af ny forbindelsesvej. Afgørelsen findes på Miljø- og Fødevareklagenævnets afgø-

relsesportal:

https://mfkn.naevneneshus.dk/.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Sagen omhandlede Horsens Kommunes afgørelse af 14. januar 2022, hvor kommunen havde

meddelt tilladelse til etablering af en forbindelsesvej. Vandet fra forbindelsesvejen skulle ledes

til fire regnvandsbassiner, hvorfra der bl.a. ville blive udledt kobber til en å, hvor koncentrationen

af kobber i forvejen overskred det fastsatte miljøkvalitetskrav. Den 23. februar 2023 traf Miljø-

og Fødevareklagenævnet afgørelse i sagen og udtalte i den forbindelse, at det ikke er i over-

ensstemmelse med forpligtigelsen til at forebygge forringelser af tilstanden af overfladevand at

tillade en mertilførsel af kobber efter en konkret væsentlighedsvurdering som anført i Miljøsty-

relses vejledning til indsatsbekendtgørelsen, når kvalitetskravet allerede er overskredet. Der-

med underkendte Miljø- og Fødevareklagenævnet den del af Miljøministeriets vejledning, som

beskrev en konkret vurdering af, om en mertilledning er ubetydelig, idet en sådan vurdering

ifølge klagenævnet ikke er i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis, herunder navnligt

Land Nordrhein-Westfalen, som fastslår, at ”enhver stigning i koncentrationen” skal anses for at

være en forringelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet tog ikke stilling til selve beregningsmetoden på de maksimalt 5

% i FAQ 43 eller udstrækningen af blandingszoner i FAQ 67, da der i sagen ikke var udpeget

en blandingszone.

På baggrund af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse suspenderede Miljøstyrelsen den 6.

marts 2023 dele af indsatsvejledningen og dele af vejledningen til bekendtgørelse om krav til

udledning af visse forurenende stoffer, herunder FAQ 43, imens der pågik analyse af afgørel-

sen.

4.4

Revision i 2024

På baggrund af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse i 2023 og et efterfølgende analyse-

arbejde af EU-Domstolens praksis og dialog med EU-Kommissionen præciserede Miljøministe-

riets departement sin forståelse af vandrammedirektivets forringelsesbegreb således, at ”det

[er] afgørende for, om der kan tillades en udledning af et forurenende stof til et overfladevand-

område, hvor miljøkvalitetskravet for det pågældende stof allerede er overskredet, (…) om der

vil ske en målbar stigning i koncentration af stoffet på et repræsentativt overvågningspunkt i

vandområdet”

. Præciseringen blev gennemført ved en ændring af indsatsvejledningen i

2024.

Miljøstyrelsen genbesøgte parallelt hermed FAQ 43 fra 2021 for at undersøge, om den

hidtil anvendte beregningsmetode (5 %-grænsen) stemte overens med departementets præci-

serede forståelse af forringelsesbegrebet (2024)

Den i 2021-versionen af FAQ 43 beskrevne vurdering af, om en udledning er at betragte som

en ubetydelig mertilledning (”bagatelgrænsen”), blev herefter fjernet.

FAQ 43 blev endvidere tilpasset, så miljømyndigheden vejledes om, at miljømyndigheden skal

foretage tre vurderinger for at belyse en udlednings potentielle påvirkning af vandområdet, og i

Nyheden herom findes på Miljøstyrelsens hjemmeside:

https://mst.dk/nyheder/2023/marts/miljoestyrel-

sen-suspenderer-dele-af-vejledninger-om-udledning-af-miljoefarlige-forurenede-stoffer-til-vandmiljoeet.

Miljøministeriets ”Notat om fortolkning og håndtering af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af

23. februar 2023 (sag 22/02461)”, der blev oversendt til Folketinget den 11. oktober 2023, se bilag 3.

Pkt. 8.3.2. i vejledning nr. 9210 af 18. april 2024 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandom-

rådedistrikter.

For nærmere, se ”Høring over udkast til ændringer i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 9053 af 21. decem-

ber 2021 ”Spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende stoffer” publiceret 12. oktober 2023:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67957

Se endvidere høring over ” Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter”

publiceret 12. oktober 2023: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/67956

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

udledningstilladelsen stille vilkår efter den af de tre vurderinger, der måtte anses for at være

den mest restriktive.

De tre vurderinger er følgende:

Udledningen medfører mindst mulig koncentrationsstigning og højst 5 % af værdien

af stoffets generelle kvalitetskrav for vand beregnet i randen af den maksimalt accep-

table størrelse af en blandingszone.

Der må ikke være en målbar koncentrationsstigning i et målepunkt repræsentativt for

vandområdet som helhed. Denne beregning knytter sig til Miljøministeriets departe-

ments præciserede forståelse af forringelsesbegrebet, som er gennemført ved æn-

dringen af indsatsvejledningen i 2024.

Udledningen må i sig selv ikke være en væsentlig kilde, der hindrer målopfyldelse.

Denne beregning knytter sig til indsatsbekendtgørelsens § 8.

De forskellige vurderinger er beskrevet i FAQ 43, afsnit 1 ”Miljøkvalitetskrav for vand er over-

skredet i overfladevandet”. Den reviderede FAQ 43 blev offentliggjort den 1. marts 2024.

Vejledning nr. 9183 af 11. marts 2024 til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stof-

fer til overfladevand og havområder med ofte stillede spørgsmål og svar.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

5. Undersøgelse af kritikken

5.1

Udarbejdelse af FAQ 43 og 67 i 2021: Vurdering af

koncentrationsstigning ved blandingszonens rand og

blandingszonens udstrækning

Kritikken

5.1.1

Som nævnt indledningsvist gives der i DR’s artikelserie udtryk for, at ”Dermed

har Miljøministe-

riet begået magtfordrejning […]Hvis ikke man fortolker sagligt, så begår man grundlæggende

magtfordrejning ”,

herunder ved at ”skræddersy” vejledningen fra 2021 om udledning af miljø-

farlige forurenende stoffer til én navngiven virksomhed, FMC Rønland.

Kritikken drejer sig om, at den tilladte procentsats for beregningen af stoffets koncentration i

blandingszonens rand blev fastsat til maksimalt 5 % af det generelle miljøkvalitetskrav for vand,

og at blandingszonens udstrækning i åbne kystvande blev ændret fra 100 til 350 meter, og at

dette skulle være sket for at imødekomme virksomhedens ønsker.

5.1.2

Dialog med FMC Rønlands i forbindelse med udarbejdelse af

FAQ 43 og 67 i 2021

Med henblik på at vurdere påstanden om, at vejledningen skulle være skræddersyet til FMC

Rønland, er dialogen med virksomheden undersøgt med fokus på, om der er sket påvirkning af

arbejdet med FAQ 43 og 67 i 2021.

FMC Rønlands gældende miljøgodkendelse (inkl. udledningstilladelse) er fra 2006

. Revurde-

ringen af FMC Rønlands miljøgodkendelse blev iværksat i 2016 og er fortsat under behandling.

Miljøstyrelsen har foreløbigt truffet én delafgørelse i 2021 og to delafgørelser i 2023 og sendt i

alt to udkast til delafgørelser i høring i 2024 og 2025 som led i den samlede revurdering.

Miljøstyrelsen er som myndighed forpligtet til at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, inden

styrelsen træffer afgørelse. Det følger af den offentligretlige grundsætning om officialprincip-

pet

Det er således en sædvanlig del af såvel Miljøstyrelsens arbejde med at meddele og revurdere

miljøgodkendelser som styrelsens almindelige tilsyn med virksomheders udledningstilladelser,

at styrelsen som led i sagsbehandlingen indhenter oplysninger om virksomhedens forhold, og

at virksomheden oplyser styrelsen om særlige forhold og udfordringer.

Miljøstyrelsen har som følge af sin vejledningspligt som godkendelses- og tilsynsmyndighed

løbende oplyst FMC Rønland om gældende lovgivning og retningslinjer. Dialogen med virksom-

heden har strakt sig over en årrække som følge af vejledningspligten. Dialogen har været både

mundtlig og skriftlig. I den forbindelse har FMC Rønland skriftligt oplyst, at virksomheden havde

brug for en blandingszone større end de 100 m, der fremgik af den dagældende vejledning (i

regionplanen var der udpeget et spildevandsnærområde med lempet målsætning omkring

Miljøministeriet anklages for magtfordrejning: Har hjulpet Cheminova med fortsat at kunne forurene Ve-

sterhavet,

af Jesper Tynell, Marie Lagoni Pedersen, Morten Frandsen og Line Gertsen, DR Indland, den

5. maj 2024.

FMC Rønlands miljøgodkendelse kan findes her:

https://cheminova.aar.mim.dk/miljogodkendelse/Mil-

jogodkendelser.asp?kapitelid=11&afsnitid=78&firsthit=1

Højgaard Mørup m.fl.: Forvaltningsret – Almindelige emner, 7. udgave, 2022, s. 536.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

FMC’s udledning med en radius på 500 m). Denne korrespondance har alene haft til formål at

sikre et oplyst grundlag at træffe afgørelse ud fra.

Der er ikke i styrelsens undersøgelse fundet korrespondance eller dokumenter, der indikerer, at

FMC Rønland har forsøgt at påvirke eller har haft indflydelse på indholdet af FAQ 43 og 67

(2021). Endvidere viser dokumenterne i materialet til styregruppen i 2020-2021 på, at indholdet

af FAQ 43 og 67 (2021) er blevet fastsat på et fagligt grundlag, der beskrives nærmere i afsnit

5.1.3 til 5.1.6.

5.1.3

Undersøgelse af forskellige beregningsmetoder til vurdering af

udledning til vandområder, hvor miljøkvalitetskrav i forvejen er

overskredet

Det fremgår af mødematerialet til styregruppemødet den 8. december 2020, at den juridiske

ramme for udviklingen af en beregningsmetode

var, at en mertilledning skulle være ubetydelig

for, at der ville kunne meddeles tilladelse til udledningen.

Det var inden for denne ramme, at

Miljøstyrelsen havde til opgave at finde frem til en beregningsmetode til brug for miljømyndighe-

dernes fastsættelse af krav til udledninger til vandområder, hvor miljøkvalitetskrav i forvejen er

overskredet.

I arbejdet under styregruppen blev i alt fire forskellige beregningsmetoder undersøgt.

Det fremgår af materialet til styregruppemødet den 8. december 2020, at styregruppen blev

præsenteret for tre beregningsmetoder og skulle drøfte de præsenterede beregningsmetoder

og godkende, at der blev arbejdet videre med en eller flere af metoderne.

Styregruppen god-

kendte, at der blev arbejdet videre med beregningsmetoderne. På styregruppemødet var der

stærkest opbakning til at arbejde videre med beregningsmetode 1 på grund af ulemperne ved

beregningsmetode 2 og 3. For metode 2 var det en ulempe, at den i forvejen forekommende

koncentration af stoffet i vandmiljøet skulle fastsættes fiktivt. For metode 3 var det en ulempe,

at der ikke var klare kriterier for, hvilken detektionsgrænse der skulle anvendes, og at detekti-

onsgrænsen for visse stoffer er højere end miljøkvalitetskravet for vand, hvorfor målbarheden

ikke repræsenterede den beskyttelse, der følger af miljøkvalitetskravet.

Miljøstyrelsen har foretaget en grundig gennemgang af sagens dokumenter. Gennemgangen

tyder på, at der ikke er blevet udarbejdet et referat fra mødet den 8. december 2020

. Gen-

nemgangen viser endvidere, at arbejdsgangen var, at referater fra styregruppemøderne blev

udarbejdet af Miljøministeriets departement, hvorefter udkast til referater blev sendt til kommen-

tering hos Miljøstyrelsen. Herefter blev det endelige referat udsendt til styregruppen. Det er i

forbindelse med denne gennemgang blevet afdækket, at indstillingerne til styregruppen på sty-

regruppemødet den 8. december blev fulgt, hvorefter der kunne arbejdes videre med FAQ’erne.

En ny beregningsmetode 4 blev sidenhen etableret som en videreudvikling af beregningsme-

tode 1, men med den forskel, at størrelsen af den acceptable merudledning er koblet sammen

med stoffets generelle kvalitetskrav for vand og ikke som ved beregningsmetode 1 den i forvejen

Dvs. en beregningsmetode til at fastsættekrav til en udledning, når miljøkvalitetskrav i forvejen er over-

skredet i vandområdet.

Notat ” Virksomheders direkte udledning – leverance 1 og 2”, se bilag 1, s. 138.

Notat ”Beregningsmetoder til fastsættelse af udlederkrav, når miljøkvalitetskrav i forvejen er overskre-

det i vandområdet”, se bilag 1, s. 128-135.

Notat ”Virksomheders direkte MFS-udledninger – status og løsninger, se bilag 1, s. 147.

Det bemærkes, at styregruppemøde blev udskudt og først afholdt den 8. december 2020, men møde-

materiale blev udarbejdet til brug for styregruppemøde den 25. november 2020, jf. bilag 1, s. 68.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

forekommende koncentration i overfladevandet. Test af beregningsmetoderne mod hinanden

viste, at beregningsmetode 4 var en smule mere restriktiv end beregningsmetode 1.

De fire beregningsmetoder, der blev undersøgt i 2021, havde følgende forskellige udgangspunk-

ter:

Beregningsmetode 1 tog udgangspunkt i, at der som følge af udledningen kan tillades

en beregningsmæssig forhøjelse af den i forvejen forekommende koncentration af stof-

fet i randen af den maksimale blandingszone. Forhøjelsen sættes som en procentdel

af den koncentration af stoffet, som findes i forvejen i vandområdet. Forhøjelsen skal

være så ubetydelig, at det ikke påvirker det øvrige vandområde som helhed.

Beregningsmetode 2 byggede på en antagelse om, at tilførslen af miljøfarlige forure-

nende stoffer fra eksisterende kilder ville blive reduceret som følge af vandområdepla-

nernes indsatprogrammer. Metoden tog derfor udgangspunkt i en begrænsning af til-

førslen af stoffet fra andre kilder, og en reduktion af den i forvejen forekommende kon-

centration blev derfor sat som en procentdel lavere end miljøkvalitetskravet for vand.

Beregningsmetode 3 tog som metode 1 udgangspunkt i, at der som følge af udlednin-

gen beregningsmæssigt kan tillades en lille forhøjelse af den i forvejen forekommende

koncentration af stoffet i randen af den maksimale blandingszone. Forhøjelsen må be-

regningsmæssigt ikke være målbar. Ved vurdering heraf inddrages de pågældende

stoffers detektionsgrænser for metoderne til måling i vandområdet. Detektionsgrænser

tager højde for, om stigningen kan måles, men ikke for stoffets giftighed.

Beregningsmetode 4 var som nævnt en videreudvikling af beregningsmetode 1 og tog

derfor også udgangspunkt i en forhøjelse af stoffets koncentration i blandingszonens

rand som en procentdel, men ikke af den i forvejen forekommende koncentration, men

derimod af stoffets generelle kvalitetskrav for vand. Kvalitetskrav tager højde for stof-

fets giftighed.

5.1.4

Brug af cases

Alle fire beregningsmetoder blev testet på realistiske scenarier, altså konkrete cases konstrueret

til formålet. I arbejdet under styregruppen blev der sammensat seks cases på baggrund af ud-

valgte data (f.eks. data om koncentrationen af enkelte stoffer fra enten før eller efter rensning)

fra de seks listevirksomheder, som Miljøstyrelsen havde data fra. Det fremgår således af Miljø-

styrelsens interne notat af 22. november 2020, at

”de 6 testcases er udvalgt i forsøg på at dække

de foreslåede beregningsmodellers betydning af store og små udledninger samt betydningen af

udledningen til små og store vandområder. Desuden om der ved anvendelse af beregningsme-

toderne risikeres at give tilladelse til uacceptable udledninger. De 6 testcases dækker udlednin-

ger til vandområdetyperne vandløb, fjorde samt kystområder.”

. Formålet med sammensæt-

ningen af cases er altså at afdække forskellige scenarier.

I arbejdet under styregruppen blev det derefter beregnet, hvilket beskyttelsesniveau af vandmil-

jøet de fire metoder ville medføre for de seks cases og hvilken metode, der gav det samme

beskyttelsesniveau uafhængig af hvilken overfladevandstype, der udledes til.

De udvalgte data for de seks cases repræsenterede ikke hele udledningen for de 6 cases. Der

blev kun anvendt udpluk af oplysninger fra udledningerne. For nogle af de seks cases blev der

lagt forskellige forsimplinger og antagelser til de anvendte data, og virksomhedernes særlige

forhold blev taget ud af undersøgelsen. Formålet var således ikke at sagsbehandle de seks

Notat ”Beregningsmetoder til fastsættelse af udlederkrav, når miljøkvalitetskrav i forvejen er overskre-

det i vandområdet”, se bilag 1, s. 129.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

virksomheders faktiske forhold, men at undersøge, hvorvidt udledningstilladelser baseret på de

fire forskellige beregningsmetoder ville være i overensstemmelse med vandrammedirektivet

5.1.5

Valg af beregningsmetode

På baggrund af beregningerne i de fire metoder godkendte styregruppen på møde den 3. marts

2021 den FAQ, der fulgte beregningsmetode 4. FAQ’en tog dermed udgangspunkt i en forhø-

jelse af stoffets koncentration i blandingszonens rand som en procentdel af stoffets generelle

miljøkvalitetskrav for vand. Den tilladte koncentrationsstigning i denne beregningsmetode var

således afhængig af miljøkvalitetskravet og tog derved højde for stoffets giftighed. Det gjorde

de øvrige tre beregningsmetodeler ikke på samme vis. Dette var baggrunden for styregruppens

valg af beregningsmetode.

FAQ’en betød endvidere, at hvis det generelle kvalitetskrav eller maksimumkoncentrationen for

et givet stof i vand allerede er overskredet i vandområdet, må udledningen ikke medføre en

forhøjelse af den i forvejen forekommende koncentration ved blandingszonens rand på mere

end de maksimalt 5 % af værdien af stoffets generelle kvalitetskrav for vand

Det blev i arbejdet under styregruppen undersøgt, hvor stor en procentdel af stoffets generelle

miljøkvalitetskrav en forhøjelse kunne være uden at udgøre en betydelig mertilledning efter de-

partementets daværende forståelse af vandrammedirektivets forringelsesbegreb. I arbejdet un-

der styregruppen blev det også undersøgt, om en mertilledning på henholdsvis 1, 2,5 og 5 % af

et givet stofs generelle miljøkvalitetskrav udgør en forringelse af et vandområde, hvor det på-

gældende stofs miljøkvalitetskrav i forvejen er overskredet. Det er bl.a. illustreret i et skema

der har været fremme i forbindelse med DR’s artikelserie.

En koncentrationsstigning i blandingszonens rand på henholdsvis 1, 2,5 og 5 % af stoffets ge-

nerelle kvalitetskrav blev alle vurderet at være inden for rammen af forståelsen af en ubetydelig

mertilledning, som ikke ville give anledning til yderligere forringelse af tilstanden i et vandom-

råde

En mertilledning i den størrelsesorden viste for de oftest forekommende stoffer, at den bereg-

nede koncentrationsstigning ved randen af en acceptabel blandingszone ville være under de-

tektionsgrænsen. Det betyder, at en sådan mertilledning ikke er målbar med de analysemetoder,

der anvendes i det nationale overvågningsprogram (NOVANA)

Det afgørende var, at en merudledning skulle være

”så ubetydelig for vandområdets tilstand, at

det er foreneligt med forringelsesbegrebet og kravet om, at afgørelsen ikke må hindre opfyldelse

af det fastlagte miljømål”

. Miljøstyrelsen lagde departementets daværende juridiske fortolk-

ning til grund for den faglige operationalisering, dvs. udarbejdelsen af beregningsmetoder til

vurdering af udledning til vandområder, hvor det generelle miljøkvalitetskrav allerede var over-

skredet.

Notat ”Beregningsmetoder til fastsættelse af udlederkrav, når miljøkvalitetskrav i forvejen er overskre-

det i vandområdet”, se bilag 1, s. 129.

Vejledning nr. 9053 af 21. december 2021 med spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende

stoffer til vandmiljøet.

Notat ” Beregningsmetoder til fastsættelse af udlederkrav, når miljøkvalitetskrav i forvejen er overskre-

det i vandområdet”, se bilag 1, s. 131.

Notat ” Beregningsmetoder til fastsættelse af udlederkrav, når miljøkvalitetskrav i forvejen er overskre-

det i vandområdet”, se bilag 1, s. 130.

Notat ”Virksomheders direkte MFS-udledninger – status og løsninger”, se bilag 1, s. 159.

Notat ”Virksomheders direkte udledning – leverance 1 og 2”, se bilag 1, s. 171.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Det fremgår af referatet fra styregruppemødet den 3. marts 2021 – i forlængelse af styregrup-

pens godkendelsen af FAQ’en – at Miljøministeriets departement ”forbereder

en sag, hvor mi-

nister præsenteres for ændret administrationspraksis, og der foreslås en proces for ordførerind-

dragelse”

. Miljøministeriets departement har i forbindelse med Miljøstyrelsens undersøgelse

oplyst, at departementet har haft forelagt en sag for den daværende minister med henblik på en

mundtlig orientering af ordførerne om ændret administrationspraksis. På den baggrund er det

lagt til grund, at den endelige beslutning om at vælge metoden, hvor der kunne tillades en kon-

centrationsstigning på de maksimalt 5 % af det generelle miljøkvalitetskrav for vand, blev truffet

at styregruppen.

5.1.6

Blandingszonens udstrækning

I arbejdet under styregruppen i 2021 blev også baggrunden for den dagældende vejledning om

blandingszoners udstrækning i vandløb, søer og kystvande gennemgået. Det fremgår af et notat

udarbejdet af Miljøministeriets departement, som blev forelagt styregruppen den 23. juni 2020,

at departementet havde forstået vandrammedirektivets forringelsesbegreb sådan, at det var mu-

ligt at udlægge en blandingszone i et overfladevand, hvor miljøkvalitetskrav i forvejen er over-

skredet

Efter den dagældende vejledning

kunne blandingszonen for åbne kystvande udstrækkes til

100 meter.

Ved at sammenligne de øvrige EU-landes retningslinjer for blandingszoners udstrækning med

den dagældende danske vejledning kunne det i arbejdet under styregruppen konstateres, at

Danmark havde anlagt en mere konservativ tilgang til blandingszonens udstrækning i åbne kyst-

vande end flere af de øvrige EU-lande, f.eks. havde visse lande blandingszoner på op til 1000

meter. Det fremgår bl.a. af et notat udarbejdet af Miljøministeriets departement, som blev fore-

lagt styregruppen den 23. juni 2020.

Dette blev understøttet af en DHI-rapport om udpegning

af blandingszoner i andre EU-lande.

Baggrunden herfor var bl.a., at de danske retningslinjer alene forholdt sig til blandingszonens

længde og ikke til dybden i åbne kystvande. Altså hvor stort et volumen stoffet opblandes i. Det

fremgår også af ovennævnte notat, at det derfor blev foreslået styregruppen at genvurdere den

tidligere tilgang i relation til ny faglig viden om blandingszoner, og at udpegning af blandingszo-

ner i Danmark fremover skulle lægge sig mere nært på EU’s tekniske retningslinjer for udpeg-

ning af blandingszoner fra 2010.

Referat fra styregruppemøde om virksomheders direkte MFS-udledninger den 3. marts 2021, kl. 15-16,

se bilag 1, s. 196.

Notat ” Status for arbejdsgruppe for miljøgodkendelse af virksomheders direkte udledninger af miljøfar-

lige forurenende stoffer”, se bilag 1, s. 29.

Tidligere version af FAQ (gældende frem til 20. december 2021), se bilag 2, s. 22

Notat ”Blandingszoners størrelse og fortynding”, se bilag 1, s. 118.

Notat ”Status for arbejdsgruppe for miljøgodkendelse af virksomheders direkte udledninger af miljøfar-

lige forurenede stoffer” fra styregruppemøde 23. juni 2020, se bilag 1, s. 29-34.

Blandingszoner i andre EU- lande, Sverige, Polen, Tyskland, Holland, England og Irland. Rapport udar-

bejdet af DHI for Naturstyrelsen – Vandplaner og Havmiljø, april 2016.

Europa-Kommissionens tekniske retningslinjer for udpegning af blandingszoner i henhold til art. 4, stk.

4, i direktiv 2008/105/EF (K (2010) 9369 (endelig). Der henvises desuden til notat ”Blandingszoners stør-

relse og fortynding, s. bilag 1, s. 113-127.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Det fremgår af EU’s tekniske retningslinjer

, at EU-landene ved beregning af en blandingszo-

nes udstrækning i kystvande netop kunne tage højde for vandets dybde. EU’s tekniske retnings-

linjer baserer sig bl.a. på Nederlandenes tilgang til at udpege blandingszoner. Den nederlandske

tilgang tog udgangspunkt i et maksimalt fastsat volumen (2 mio. m

), der bygger på en radius

på 500 meter for en halvcirkel fra udledningspunktet ved kystlinjen og en middeldybde i åbne

kystvande på 5 meter

. I Danmark er der også udledningspunkter et stykke ude i vandet (væk

fra kystlinjen). Derfor blev der i arbejdet under styregruppen også beregnet en maksimalt tilladt

udstrækning af en blandingszone for udledninger placeret væk fra kystlinjen. Beregningerne tog

udgangspunkt i samme maksimale fastsatte volumen på 2 mio. m

og en middeldybde på 5

meter, som Nederlandene anvendte, hvilket gav en radius på 350 meter for udledningspunkter

placeret væk fra kystlinjen for en helcirkel

På den baggrund ændrede Miljøstyrelsen den dagældende vejledning om blandingszonens ud-

strækning i kystvande med den nye FAQ 67 fra 2021 sådan, at udpegning af blandingszoner

fremover også tog højde for, hvor stort et volumen stoffet opblandes i, og for de forskellige typer

af kyststrækninger, der spænder fra åbne kystområder til mere lukkede kystområder som bugter

og fjorde. Det fremgår således af FAQ 67 (2021), at blandingszoners udstrækning i fjorde og

lukkede kystvande fortsat ikke bør være mere end 100 meter, hvorimod blandingszoner i åbne

kystvande kan udstrækkes til 350 meter. Det gælder uanset, om udledningspunktet er langs

kystlinjen eller et stykke ude i vand. Det betyder, at udledningspunkter ved kystlinjen med blan-

dingszone på op til 350 meter påvirker et mindre volumen end 2 mio. m

Det fremgår af et skema

i materialet til styregruppemødet den 8. december 2020, hvilken be-

tydning en blandingszone på henholdsvis 100 og 350 meter har for hver af de seks konstruerede

cases’ udledninger. Skemaet viser, at miljømyndighederne ved at anvende beregningsmetoden

på de maksimalt 5 % af værdien af stoffets generelle kvalitetskrav for vand beregnet i randen af

en blandingszone på op til 350 meter kunne opnå en miljøbeskyttelse i overensstemmelse med

Miljøministeriets departements daværende forståelse af vandrammedirektivets forringelsesbe-

greb.

Det bemærkes, at der i arbejdet under styregruppen ikke blev udført stedspecifikke test af den

nederlandske metode på eksisterende udledninger til åbne kystområder, men der blev udført et

enkelt illustrativt beregningseksempel for kystområdet ved FMC Rønland. Dette er det eneste

eksempel i det samlede styregruppemateriale, hvor FMC Rønland nævnes i et notat

. Bereg-

ningseksemplet med FMC Rønland blev lavet for at illustrere betydningen af at anvende et mak-

simalt volumen på 2 mio. m

i et kystvandsområde. Det bemærkes, at beregningen alene blev

medtaget for at give et eksempel fra den virkelige verden. FMC Rønlands udledning var på det

tidspunkt en af de få

udledninger til et åbent kystvand under behandling i Miljøstyrelsen, og

CIS Technical Background Document on Identification of Mixing Zones, December 2010

Notat ”Blandingszoners størrelse og fortynding”, se bilag 1, s. 120.

Notat ”Blandingszoners størrelse og fortynding”, se bilag 1, s. 122.

Notat ”Blandingszoners størrelse og fortynding” af november 2020, se bilag 1, s. 113-127.

Notat ” Beregningsmetoder til fastsættelse af udlederkrav, når miljøkvalitetskrav i forvejen er overskre-

det i vandområdet”, se bilag 1, s. 131.

Notat ”Blandingszoners størrelse og fortynding” af november 2020, se bilag 1, s. 120.

Det er ikke muligt at fastslå det nøjagtige antal. Miljøstyrelsen fremsendte en samlet opgørelse til Miljø-

ministeriets departement i september 2019. Det fremgår af opgørelsen, at Miljøstyrelsen på dette tids-

punkt havde syv åbne ansøgninger om miljøgodkendelse til direkte udledning af spildevand med et ind-

hold af miljøfarlige forurenende stoffer, heraf én vedrørende udledning til åbent kystvand.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

hvor Miljøstyrelsen derfor var i besiddelse af information om de fysiske forhold i det modtagende

vandområde.

Beregningseksemplet havde ingen betydning for valget af beregningsmetode for udstrækningen

af blandingszoner, der som nævnt ovenfor var baseret på EU’s tekniske retningslinjer, herunder

den nederlandske tilgang. Det fremgår således af notatet, hvor FMC Rønland nævnes, at:

”Det

valgte udstrækningskriterie, der begrænser blandingszoner til et område inden for 50 meter fra

udledningspunktet fremgår ikke af EU-vejledningen. Det er heller muligt at spore interne notater

eller dokumenter i Miljøstyrelsen, der redegøre for begrundelserne for valget at et udstræknings-

kriterie på 50-100 meter gældende generelt for alle kystvande i Danmark. EU-vejledningen åb-

ner muligheden for anvendelse af en maksimal volumenbetragtning for udpegning af blandings-

zoner i kystvande. I det Hollandske eksempel anvendes en maksimal længde af på 1000 meter,

der svarer til den anbefalede maksimale længde af en blandingszone nedstrøms et udlednings-

punkt i floder/vandløb. På den baggrund stilles forslag om, at revidere de danske retningslinjer

for fastsættelse af størrelsen af blandingszoner for kystvande, så de med udgangspunkt i Det

Hollandske eksempel bygger på tilgangen om en maksimal volumen.”

Det konkluderes på den baggrund, at der ikke er sket en sammenblanding mellem konkret sags-

behandling af miljøgodkendelse til enkeltvirksomheders direkte udledninger af miljøfarlige foru-

renende stoffer på den ene side og arbejdet i regi af styregruppen i 2020-2021 på den anden

side.

I forlængelse af ovenstående kan det oplyses, at Miljøstyrelsen fortsat ikke har udpeget en blan-

dingszone for virksomheden FMC Rønlands udledningspunkt. FMC Rønlands udledningstilla-

delse er som nævnt i afsnit 5.2. under revision.

5.1.7

Miljøstyrelsens betragtninger

5.1.7.1 Miljøstyrelsens betragtninger om brug af cases

Miljøstyrelsen skal inden for sit ressortområde yde faglig vejledning til de aktører, der skal efter-

leve de til enhver tid gældende juridiske regler i praksis. I dette konkrete tilfælde var og er det

Miljøstyrelsens opgave at yde vejledning til brug for miljømyndighederne. Som led i dette ar-

bejde er det i regi af styregruppen i 2020-2021 undersøgt, hvilke samfundsmæssige konsekven-

ser den påtænkte vejledning kunne forventes at få, herunder også for miljø og erhverv.

Det er en sædvanlig og ofte påkrævet tilgang til udarbejdelse af vejledninger, at de mulige af-

ledte konsekvenser for samfundet belyses. Det er med til at afdække den praktiske betydning

af en påtænkt vejledningsindsats. Det er ikke udtryk for, at der tages særlige hensyn til navn-

givne virksomheder eller at erhvervshensyn går forud for miljøhensyn.

Det er også en sædvanlig fremgangsmåde for Miljøstyrelsen at anvende data, som styrelsen

allerede er i besiddelse af til at undersøge, hvilke konsekvenser en vejledningsindsats må for-

ventes at få for samfundet, herunder miljø og erhverv. Det medfører ikke, at vejledningen udfor-

mes for at imødekomme bestemte aktører. Der anvendes faktiske data - frem for fiktive data –

fordi det giver et mere realistisk billede af konsekvenserne. Gennemgangen af materialet fra

styregruppen viser, at der er ikke er konstrueret cases af hensyn til navngivne virksomheder.

Dokumenterne viser, at de konkrete beslutninger om valg af beregningsmetode og blandings-

zonens udstrækning er baseret på et sagligt grundlag, jf. afsnit 5.1.7.2 om valg af beregnings-

metode og 5.1.7.3 om blandingszonens udstrækning.

Notat ”Blandingszoners størrelse og fortynding” af november 2020, se bilag 1, s. 121.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Som der er redegjort for i afsnit 5.1.4 afspejlede de seks konstruerede cases udvalgte data, der

skulle sikre realistiske scenarier til at teste beregningsmetoderne ud fra. De konstruerede cases

udgjorde ikke et fuldstændigt billede af konkrete virksomheders forhold. Caseberegningerne

blev alene foretaget for at undersøge de fire beregningsmetoder i realistiske scenarier for derved

at få et oplyst grundlag for det videre arbejde med vejledning til bekendtgørelse om krav til ud-

ledning af visse forurenende stoffer. Formålet med sammensætningen af cases er altså at af-

dække forskellige scenarier.

På den baggrund er det konklusionen, at Miljøstyrelsen udelukkende har ageret ud fra saglige

hensyn i arbejdet med valg af cases til test af beregningsmetoden i FAQ 43 (2021).

5.1.7.2 Miljøstyrelsens betragtninger om valg af beregningsmetode

I forhold til valget af beregningsmetode bemærkes det, at styregruppen valgte beregningsme-

tode 4, og at test af beregningsmetoderne mod hinanden viste, at beregningsmetode 4 var en

smule mere restriktiv end beregningsmetode 1. Den tilladte koncentrationsstigning i beregnings-

metode 4 var afhængig af miljøkvalitetskravet for det enkelte stof og tog derved højde for stoffets

problematiske egenskaber. Det gjorde de øvrige tre beregningsmetoder ikke på samme vis.

Det fremgik af undersøgelserne i arbejdet under styregruppen, at en koncentrationsstigning i

blandingszonens rand på henholdsvis 1, 2,5 og 5 % af stoffets generelle kvalitetskrav alle var

inden for rammen af forståelsen af en ubetydelig mertilledning, som ikke ville give anledning til

yderligere forringelse af tilstanden i et vandområde.

Styregruppens godkendelse af en koncentrationsstigning på maksimalt 5 % af det relevante

miljøkvalitetskrav i blandingszonens rand indebærer et erhvervshensyn, idet dette acceptkrite-

rium var lempeligere end de to øvrige undersøgte acceptkriterier (1% og 2,5%). Det konklude-

res, at der er ageret ud fra saglige hensyn, idet alle tre acceptkriterier var inden for rammen af

forståelsen af en ubetydelig mertilledning, som ikke ville give anledning til yderligere forringelse

af tilstanden i et vandområde. Det konkluderes dermed, at styregruppens godkendelse er i over-

ensstemmelse med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, hvorefter en myndighed ikke

må anvende mere indgribende foranstaltninger, hvis mindre indgribende foranstaltninger er til-

strækkelige, og at indgrebet skal som middel stå i rimeligt forhold til målet. Det konkluderes, at

styregruppen har taget saglige hensyn til de mulige konsekvenser for erhverv inden for en

ramme, der sikre et tilstrækkeligt og ensartet miljøbeskyttelsesniveau.

Det konkluderes samlet, at der udelukkende er ageret ud fra saglige hensyn i styrelsens arbejde

med beregningsmetoden i FAQ 43 (2021). Dermed konkluderes det, at der ikke i forbindelse

med arbejdet med beregningsmetoden i FAQ 43 fra 2021 er udøvet

magtfordrejning

eller på

anden måde udarbejdet vejledning, der er

skræddersyet

til bestemte virksomheder.

5.1.7.3 Miljøstyrelsens betragtninger om blandingszonens udstrækning

Miljøministeriets departement havde i 2020 afklaret juridisk, at det er muligt at udlægge en blan-

dingszone i et overfladevand, hvor miljøkvalitetskrav i forvejen er overskredet.

Det konkluderes, at FAQ 67 (2021) om blandingszonens udstrækning i åbne kystvande er fagligt

begrundet, idet FAQ 67 ligger inden for rammen af EU’s tekniske retningslinjer for udpegning af

blandingszoner, der baserer sig på den nederlandske tilgang. Af det materiale som styregruppen

skulle tage stilling til vedrørende udstrækningskriterium på op til 350 m i åbne kystvande fremgik,

Notat ”Status for arbejdsgruppe for miljøgodkendelse af virksomheders direkte udledninger af miljøfar-

lige forurenende stoffer”, bilag 1, s. 29-34.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

”Forslaget vurderes at være fagligt underbygget og ligge inden for rammen af EU-vejlednin-

gen”.

En udvidelse af blandingszonens udstrækning fra 100 meter til 350 meter fra udledningspunktet

medfører i praksis en forøget mulighed for at udlede miljøfarlige forurenende stoffer. Dette kan

dog kun ske under iagttagelse af, at der ikke sker en forringelse af vandområdets tilstand i over-

ensstemmelse med departementets forståelse af vandrammedirektivets forringelsesbegreb. Det

skal i den forbindelse understreges, at et enkelt beregningseksempel aldrig kan blive udslags-

givende for en generel vejledning.

Der er tale om saglige hensyn, når de mulige afledte konsekvenser for samfundet belyses. Pro-

portionalitetsprincippet indebærer, at der ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger,

hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige til at opnå formålet, og at indgrebet

som middel skal stå i rimeligt forhold til målet. Det konkluderes, at vejledningen om blandings-

zonens udstrækning (FAQ 67 fra 2021) er i overensstemmelse med dette princip. Det er helt

afgørende, at hensynet til erhverv ikke går videre end, hvad der er foreskrevet ved love og be-

kendtgørelser.

Det konkluderes samlet set, at grænsen for blandingszoners udstrækning i åbne kystvande

alene er fastsat ud fra saglige hensyn. Dermed konkluderes det, at der ikke i forbindelse med

arbejdet med grænsen for blandingszonens udstrækning i FAQ 67 fra 2021 er udøvet

magtfor-

drejning

eller på anden måde udarbejdet vejledning, der er

skræddersyet

til bestemte virksom-

heder

5.2

Ændring af FAQ 43 i 2024 med tilføjelse om vurdering af

målbar koncentrationsstigning i et repræsentativt

målepunkt

Kritikken

5.2.1

Beregningen af, om en koncentrationsstigning er målbar i et repræsentativt målepunkt blev til-

føjet i den ændrede FAQ 43 fra 2024. Det er denne beregning, der skal sikre, at en udledning

er i overensstemmelse med Miljøministeriets departements præcisering af vandrammedirekti-

vets forringelsesbegreb i lyset af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023.

I DR’s artikelserie er også denne beregning blevet kritiseret. Kritikken omhandler to forhold;

placeringen af repræsentative målepunkter og miljøbeskyttelsesniveauet.

Kritikken af det første forhold går på, at udpegningen af et repræsentativt målepunkt skulle

kunne resultere i et målepunkt meget langt væk fra selve udledningspunktet. I DR’s artikel hed-

der det, at

”målepunktet er blevet flyttet længere væk”

. Kritikken af det andet forhold går på,

at ændringen af FAQ 43 fra 2024 skulle betyde, at

”myndighederne fremover får mulighed for at

tillade udledninger op til flere tusinde gange over grænseværdierne”

. Denne kritik bygger på

to metoder, som Miljøstyrelsen afdækkede som led i opdateringen af FAQ 43 (2024), men som

netop blev fravalgt, fordi de ikke gav et højere miljøbeskyttelsesniveau.

Notat ”Virksomheders direkte MFS-udledninger – status og løsninger, bilag 1, s. 147.

Miljøminister kaldte retningslinjer for en 'opstramning': Men dokumenter afslører ifølge eksperter, at

virksomheder nu kan få lov til at forurene mere,

af Jesper Tynell, Marie Lagoni Pedersen, Morten Frand-

sen og Line Gertsen, DR Indland, den 2. maj 2024.

Miljøminister kaldte retningslinjer for en 'opstramning': Men dokumenter afslører ifølge eksperter, at

virksomheder nu kan få lov til at forurene mere,

af Jesper Tynell, Marie Lagoni Pedersen, Morten Frand-

sen og Line Gertsen, DR Indland, den 2. maj 2024.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Derudover går denne kritik også på, at ændringen af FAQ 43 giver en ringere miljøbeskyttelse

end 2021-versionen af FAQ 43, idet miljømyndighederne ifølge ordlyden alene ”bør” – og ikke

”skal” foretage beregningen af de maksimalt 5 % i blandingszonens rand

. Miljøstyrelsen vil

præcisere i FAQ 43, at miljømyndighederne, hvis de anvender vejledningens beregningsmeto-

der,

skal

foretage denne beregning.

5.2.2

Tilføjelse vedr. beregning i repræsentative målepunkter

Efter Miljøministeriets departements præcisering af vandrammedirektivets forringelsesbegreb

er ”det

afgørende for, om der kan tillades en udledning af et forurenende stof til et overflade-

vandområde, hvor miljøkvalitetskravet for det pågældende stof allerede er overskredet, (…) om

der vil ske en målbar stigning i koncentration af stoffet på et repræsentativt overvågningspunkt

i vandområdet”.

Hertil beskrives det, at

”Tilførsel af et forurenende stof i en koncentration i ud-

ledningen, der er højere end den koncentration, der er i forvejen i vandområdet, kan medføre

en stigning i koncentrationen, som dog ikke nødvendigvis vil være målbar i et for vandområdet

repræsentativt målepunkt.”

Og derfor skal der findes en metode til at beregne en koncentra-

tionsstigning i et repræsentativt målepunkt.

Beregningen af koncentrationsstigningen skal tage udgangspunkt i et målepunkt, som kan an-

vendes til at vurdere tilstanden i vandområdet

som helhed.

Målepunktet skal således ikke re-

præsentere selve udledningspunktet eller den mest følsomme placering i vandområdet. Der er

tale om en beregning - og ikke en måling - fordi vurderingen skal foretages før en eventuel

udledningstilladelse eller miljøgodkendelse gives, og dermed også før udledningen rent faktisk

sker.

På den baggrund har Miljøstyrelsen genbesøgt 2021-udgaven af FAQ 43 og har præciseret i

2024-udgaven, at miljømyndighederne til brug for fastsættelse af vilkår i udledningstilladelser

skal foretage en beregning af koncentrationsstigningen i et repræsentativt målepunkt. Miljømyn-

dighederne kan i sådanne beregninger anvende eksisterende fysiske målepunkter eller teoreti-

ske beregnede målepunkter

Det er en forudsætning for anvendelsen af eksisterende såvel som

teoretiske målepunkter, at de er repræsentative for vandområdet som helhed. Et målepunkt kan

hverken ligge så langt væk fra eller så tæt på udledningspunktet, at det ikke er repræsentativt

for vandområdet som helhed.

Som led i den generelle overvågning af overfladevandområderne under NOVANA

tilvejebrin-

ges analysedata om tilstanden for miljøfarlige forurenende stoffer og klassificerer tilstanden på

grundlag heraf. Disse data kommer fra eksisterende målepunkter placeret i overensstemmelse

med fremgangsmåden for overvågningsstationer i NOVANA. Fremgangsmåden er udarbejdet

med udgangspunkt i tekniske anvisninger fra Marint Fagdatacenter og Fagdatacenter for Fersk-

vand (Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet).

Placering af et fysisk repræsentativt

målepunkt fastsættes ud fra forudsætningerne i det konkrete vandområde under hensyn til bl.a.

dybde, strømforhold og eventuelle andre punktudledninger.

Miljøminister kaldte retningslinjer for en 'opstramning': Men dokumenter afslører ifølge eksperter, at

virksomheder nu kan få lov til at forurene mere,

af Jesper Tynell, Marie Lagoni Pedersen, Morten Frand-

sen og Line Gertsen, DR Indland, den 2. maj 2024.

Miljøministeriets ”Notat om fortolkning og håndtering af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af

23. februar 2023 (sag 22/02461)”, der er oversendt til Folketinget den 11. oktober 2023. Se bilag 3, s. 7.

Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur.

https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/fagdatacentre/marint-fagdatacenter/gaeldende-tekniske-anvis-

ninger.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Udpegning af teoretiske målepunkter i et vandområde, hvor der ikke er NOVANA-målestationer,

tager ligeledes udgangspunkt i disse tekniske anvisninger. I FAQ 43 fra 2024 har Miljøstyrelsen

beskrevet, hvordan et teoretisk målepunkt placeres i henholdsvis kystvande, søer og vandløb.

For kystvand fremgår det således, at det teoretiske repræsentative målepunkt placeres dér, hvor

overfladevandet er dybest. Hvis dybdeforholdene ikke kendes, placeres det teoretiske måle-

punkt i overfladevandets geografiske midtpunkt.

Udpegningen af eksisterende såvel som teoretiske målepunkter adskiller sig fra den operatio-

nelle overvågning af vandområdernes tilstand, hvor placeringen af målepunktet skal placeres

tæt på udledningen eller på den mest følsomme placering i vandområdet for at kunne udarbejde

konkrete indsatser til indsatsprogrammet. Et sådant målepunkt i den operationelle overvågning,

som placeres tæt på udledningen eller på den mest følsomme placering i vandområdet, er ikke

repræsentativt for vandområdet som helhed jf. overvågningsbekendtgørelsen, bilag 1, punkt

2.2.

5.2.3

Miljøbeskyttelse i den reviderede FAQ 43 (2024)

I lyset af Miljøministeriets departements præciserede forståelse af vandrammedirektivets forrin-

gelsesbegreb genbesøgte Miljøstyrelsen også FAQ 43 fra 2021 med det formål at undersøge,

om der kunne peges på en metode til at foretage en beregning af koncentrationsstigning i et

repræsentativt målepunkt, og om det var muligt med en sådan metode at opnå en bedre miljø-

beskyttelse end den hidtil anvendte 5 %-grænse af værdien af stoffets generelle kvalitetskrav

for vand, der skulle benyttes i blandingszonens rand. Hensigten med at undersøge dette var at

sikre, at vejledningen var i overensstemmelse med vandrammedirektivet og sikrede et tilstræk-

keligt og ensartet miljøbeskyttelsesniveau.

Miljøstyrelsen afprøvede to beregningsmetoder:

måleusikkerhedsmetoden

sidste ciffer-me-

toden.

Efter måleusikkerhedsmetoden er en koncentrationsstigning en forringelse, når den

ville kunne

måles med sikkerhed

i et repræsentativt målepunkt med en målemetode, som skal være i over-

ensstemmelse med de relevante krav fastsat i analysekvalitetsbekendtgørelsen

Sidste ciffer-metoden er beskrevet i retningslinjerne fra 2023 for klassificering af overfladevand-

områders tilstand med hensyn til forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer i forbindelse med

vandplanlægningen

100

. Efter sidste ciffer-metoden er en koncentrationsstigning en forringelse,

når koncentrationsstigningen er lig med eller større end, hvad der svarer til en stigning på 1 på

sidste ciffer i det generelle miljøkvalitetskrav for det pågældende stof.

Bekendtgørelse nr. 792 af 13. juni 2023 om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyt-

tede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområde, bilag 1, pkt. 2,

afsnit 2.2:

"For vandområder, der som følge af betydelige punktkildebelastninger er i risiko for ikke at

kunne opfylde målet om god overfladevandstilstand eller, for kunstige og stærkt modificerede vandområ-

der, godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand ved udløbet af den planperiode,

der efterfølger basisanalysen, skal der være så mange overvågningspunkter inden for hvert vandområde,

at det er muligt at vurdere omfang og konsekvenser af punktkildebelastningerne. Når et vandområde er

genstand for en række punktkildebelastninger, kan overvågningspunkterne udvælges på en sådan måde,

at omfang og konsekvenser af disse belastninger vurderes som en helhed"

Common Implementation Strategy for the Water Framework Directive (2000/60/EC), Guidance docu-

ment No. 7.

Bekendtgørelse nr. 811 af 19. juni 2024 om kvalitetskrav til miljømålinger.

Miljøministeriets departements ”Retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplaner 2021-2027”, in-

100

tern arbejdsinstruks, juni 2023:

https://edit.mst.dk/media/afanmqfw/retningslinjer-for-udarbejdelse-af-

vp3.pdf

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Metoderne blev testet i blandingszonens rand for at efterprøve, om beregninger efter de to me-

toder kunne give en bedre miljøbeskyttelse end det beskyttelsesniveau, der var i FAQ 43 fra

2021, hvor der maksimalt kunne tillades en koncentrationsstigning på 5 % af det generelle mil-

jøkvalitetskrav ved blandingszonens rand. Dette skete ud fra den antagelse, at hvis en koncen-

trationsstigning ikke vurderes at være målbar ved blandingszonens rand, kan stigningen heller

ikke måles i et repræsentativt målepunkt, da dette typisk vil være placeret længere væk fra

udledningspunktet end blandingszonens rand.

Undersøgelsen viste, at måleusikkerhedsmetoden for udvalgte miljøfarlige forurenende stoffer

ville give rum for koncentrationsstigninger i det berørte vandområde på mellem 30 og 208.000

% af miljøkvalitetskravet i blandingszonens rand. Miljøstyrelsen kom også frem til, at sidste cif-

fer-metoden for de samme stoffer ville give rum for koncentrationsstigninger på mellem 0,006

og 94 % af miljøkvalitetskravet i blandingszonens rand.

101

Det er disse beregninger, der er hen-

vist til i kritikken i pressen, hvor det fremgår at den nye vejledning ville ”tillade

yderligere over-

skridelser på flere tusind procent”.

For langt de fleste stoffer ville hverken måleusikkerhedsme-

toden eller sidste ciffer-metoden give en bedre miljøbeskyttelse, end den man opnår ved at

tillade en koncentrationsstigning ved blandingszonens rand, der er mindst mulig og maksimalt

5 % af stoffets generelle kvalitetskrav. I få tilfælde førte sidste ciffer-metoden til en bedre miljø-

beskyttelse end en koncentrationsstigning på 5 % i blandingszonens rand.

På den baggrund blev det besluttet ikke at gå videre med hverken måleusikkerhedsmetoden

eller sidste ciffer-metoden, men at opretholde vejledningen i FAQ 43 til miljømyndighederne om

at anvende beregningsmetoden på de maksimalt 5 % af værdien af stoffets generelle kvalitets-

krav for vand beregnet i blandingszonens rand, da denne metode generelt gav en bedre miljø-

beskyttelse end de to afprøvede metoder til at beregne en koncentrationsstigning i et repræsen-

tativt målepunkt

102

. DR´s kritik vedrører således bl.a. de to metoder, der er fravalgt og ikke

fremgår af FAQ 43.

Miljøstyrelsen har i 2024 gennemført et samarbejde med DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi – med henblik på at afdække om der kan udvikles en yderligere beregningsmetode, der

er mere operationel for miljømyndighederne. DCE har som led heri udarbejdet en undersøgelse

103

af metode for måling af koncentrationsstigning ved merudledning af stof . Udgivelsen er en

redegørelse for, hvad der teoretisk skal tages højde for ved en sådan beregning, og hvordan

det statistisk sandsynliggøres, at en koncentrationsstigning vil være målbar. Miljøstyrelsen ar-

bejder fortsat på at udvikle en mere operationel beregningsmetode og har inddraget DHI i dette

arbejde.

5.2.4

Miljøstyrelsens betragtninger

5.2.4.1 Miljøstyrelsens betragtninger om placering af repræsentative

målepunkter

Det konkluderes, at FAQ 43’s (2024) beskrivelse af, hvordan det repræsentative målepunkt ud-

peges, er fagligt begrundet, idet FAQ 43 er udarbejdet med udgangspunkt i tekniske anvisninger

101

Miljøstyrelsens notat ” Løsningsforslag til vejledning til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer til

overfladevandområder, hvor der i forvejen er overskridelse af miljøkvalitetskrav” af 5. juli 2023, se bilag 4,

s. 5-8.

102

Miljøstyrelsens notat ” Løsningsforslag til vejledning til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer til

overfladevandområder, hvor der i forvejen er overskridelse af miljøkvalitetskrav” af 5. juli 2023, se bilag 4,

s. 8-10.

103

Undersøgelse af metode til vurdering om en koncentrationsstigning er ikke-målbar ved udledning af

stof. Fagligt notat af 16. juli 2024 fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

fra Marint Fagdatacenter og Fagdatacenter for Ferskvand (Institut for Ecoscience ved Aarhus

Universitet).

Miljøstyrelsen er enig med kritikerne i, at et målepunkt kan ligge langt væk fra udledningspunk-

tet. Det afgørende er imidlertid ikke afstanden mellem udledningspunktet og målepunktet, men

om målepunktet er repræsentativt for vandområdet som helhed. Hvis f.eks. de konkrete strøm-

forhold i vandområdet betyder, at et målepunkt i realiteten ikke er repræsentativt for vandområ-

det som helhed, skal miljømyndigheden udpege et andet målepunkt.

Den rejste kritik har gjort det klart, at FAQ 43 (2024) ikke er tydelig nok. Miljøstyrelsen præciserer

derfor FAQ 43, så det klart fremgår, at det repræsentative målepunkt skal være repræsentativt

for vandområdet

som helhed.

Miljøstyrelsen præciserer også, at alle relevante forhold, herunder

dybde, strømforhold og andre punktudledninger, skal tages i betragtning ved udpegning af må-

lepunktet – og at et målepunkt ikke kan ligge så langt væk fra udledningspunktet, at det ikke er

repræsentativt for vandområdet som helhed.

5.2.4.2 Miljøstyrelsens betragtninger om miljøbeskyttelsesniveau

Ændringen af FAQ 43 i 2024 har ikke udvidet muligheden for virksomheders udledninger af

miljøfarlige forurenende stoffer til vandområder. Ændringen har alene haft til formål at sikre at

vejledningen ligger inden for rammerne af den aktuelle klagenævnspraksis på området. Miljø-

styrelsen har som redegjort for i afsnit 5.2.3 undersøgt måleusikkerhedsmetoden og sidste cif-

fer-metoden, der viste sig i de fleste tilfælde at give en ringere miljøbeskyttelse end den hidtil

anvendte beregningsmetode på de maksimalt 5 % af værdien af stoffets generelle kvalitetskrav

for vand beregnet i blandingszonens rand. Derfor opretholdt Miljøstyrelsen beregningsmetoden

på de maksimalt 5 % af værdien af stoffets generelle kvalitetskrav for vand beregnet i blandings-

zonens rand i FAQ 43 (2024) som én ud af tre vurderinger, som miljømyndigheden skal foretage.

Dermed medfører vejledningen ikke, at der kan tillades ”

yderligere overskridelser på flere tusind

procent”,

som det har fremgået af kritikken i DR’s artikelserie.

På den baggrund konkluderes det, at styrelsen alene har varetaget saglige hensyn i arbejdet

med at ændre FAQ 43 i 2024, og at Miljøstyrelsen således ikke har udøvet magtfordrejning i

forbindelse hermed.

Revisionen af FAQ 43 i 2024 er samlet set en skærpelse af grundlaget for myndighedernes

forvaltning og for beskyttelsen af vandmiljøet. Den i 2021-versionen af FAQ 43 beskrevne vur-

dering af, om en udledning er at betragte som en ubetydelig mertilledning (”bagatelgrænsen”),

er blevet fjernet, og der er som noget nyt indført et krav om, at myndighederne ved beregninger

skal kunne påvise, at udledningen ikke vil medføre en målbar stigning i koncentrationen af stoffet

i vandområdet som helhed. Samtidig er det beskrevet, at udledningen bør være mindst mulig,

og at det ved beregning bør sikres, at miljøkvalitetskravet ikke overskrides med mere end 5 %

af stoffets generelle miljøkvalitetskrav for vand, ved blandingszonens rand.

Beregningsmetoden på de maksimalt 5 % af stoffets miljøkvalitetskrav i blandingszonens rand

er et vigtigt element i at sikre et tilstrækkeligt og ensartet miljøbeskyttelsesniveau i sager, hvor

miljøkvalitetskrav allerede er overskredet i vandområdet. Det viser Miljøstyrelsens undersøgelse

af de to beregningsmetoder; måleusikkerhedsmetoden og sidste ciffermetoden. Miljøstyrelsen

præciserer derfor dette i FAQ 43 ved at ændre ordlyden fra, at miljømyndighederne, hvis de

anvender vejledningens beregningsmetoder, ”bør” foretage denne beregning, til, at myndighe-

den ”skal” foretage beregningen.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Miljøstyrelsen opfylder sin vejledningspligt gennem styrelsens generelle vejledningsarbejde og

FAQ’erne om miljøfarlige forurenende stoffer

104

. Samtidig ønsker Miljøstyrelsen at supplere den

eksisterende FAQ 43 (2024) med en konkret beregningsmetode, så kommunerne får et opera-

tionelt værktøj til at beregne, hvorvidt en koncentrationsstigning i et repræsentativt målepunkt

vil være målbar. Miljøstyrelsen har iværksat en undersøgelse af, hvilke elementer en sådan

beregningsmetode skal indeholde for at sikre, at beregningen af en koncentrationsstigning i et

repræsentativt målepunkt er i overensstemmelse med den præciserede forståelse af vandram-

medirektivets forringelsesbegreb. Miljøstyrelsen har som nævnt ovenfor inddraget DCE – Nati-

onalt Center for Miljø og Energi, samt DHI – i dette arbejde. Indtil der måtte blive udviklet en

anden beregningsmetode, bibeholdes den hidtidige fremgangsmåde i FAQ 43 (2024).

104

Vejledning nr. 9183 af 11. marts 2024, Vejledning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse for-

urenende stoffer til overfladevand og havområder med ofte stillede spørgsmål og svar: https://www.rets-

information.dk/eli/retsinfo/2024/9183

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 362: Materiale fra mødet 2/4-25 om status for sagen om udledninger af miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet, fra mljøministeren

Miljøstyrelsen

Tolderlundsvej 5

5000 Odense C