Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 360
Offentligt
3000404_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Præambel:
Spørgsmål AE
Vil ministeren redegøre for, om det er korrekt, at der
siden årsskiftet har været en markant nedgang i
landinger af fisk i de danske havne som følge af CO2-
afgiften, som fødevareministeren fremførte på
pressemødet om regeringens fiskeriudspil
–
samt
forholde sig til den kritik, der blev bragt i Information
den 7. februar 2025 i artiklen »Påstand om nedgang
i fiskeriet på grund af klimaafgift savner
dokumentation«?
Spørgsmål AF
Hvilke særlige forhold, mener regeringen, gør sig
gældende i fiskeriet, som nødvendiggør en
udskydelse af den CO2-afgift, som resten af
industrien er blevet pålagt at betale fra nytår, og vil
det i øvrigt være unikt for fiskeriet, hvis CO2-afgiften
både medfører en strukturtilpasning og en udvikling
af nye teknologiske løsninger, som måske ikke er klar
ved afgiftens lancering?
1
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 27/3-25 om CO2-afgift i fiskeriet
3000404_0002.png
TALEPAPIR
Spørgsmål AG
Er ministeren enig i, at man allerede ved aftalens
indgåelse vidste, at CO2-afgiften ville medføre
strukturændring i fiskeriet, og at der derfor blev afsat
en særlig pulje på 350 mio. kr. til grøn omstilling af
erhvervet?
Svar
Tak for spørgsmålene. Jeg besvarer de tre spørgsmål
samlet.
Indledning
–
dansk fiskeri skal udvikles og ikke
afvikles
Jeg vil indledningsvist gerne slå fast, at det med
fiskeriudspillet ”En ny kurs for dansk fiskeri”, som
regeringen præsenterede i sidste måned, er
regeringens erklærede mål, at dansk fiskeri skal
udvikle sig, så det bliver stadigt mere miljøskånsomt
og klimavenligt.
Jeg er meget optaget af, at fiskeriet sikres nogle
ordentlige rammer, så erhvervet kan udvikle sig i en
2
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 27/3-25 om CO2-afgift i fiskeriet
3000404_0003.png
TALEPAPIR
bæredygtig retning og i et tempo, hvor der ikke sker
unødig afvikling.
Vi har brug for fiskeriet. Fisk er en fornybar og
bæredygtig ressource, som er vigtig for vores
fødevareforsyningssikkerhed
–
ikke mindst i de
urolige tider vi lever i. Samtidigt spiller fiskeriet en
vigtig rolle for de lokale økonomier og jobskabelse i
kystsamfundene.
Balancerne
Der skal være balance mellem de indsatser, der
fremmer den grønne omstilling, og dem, der sikrer et
økonomisk bæredygtigt fiskerierhverv.
Efter
min
opfattelse
understøtter
regeringens
fiskeriudspil netop disse balancer. Initiativerne i
udspillet er blandt andet fremkommet på baggrund
af undersøgelser, analyser og input fra interessenter.
Bl.a. har anbefalingerne fra Fiskerikommissionen
dannet grundlag for flere af de foreslåede indsatser.
3
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 27/3-25 om CO2-afgift i fiskeriet
3000404_0004.png
TALEPAPIR
De igangværende forhandlinger
Udspillet er netop et udspil, og de enkelte foreslåede
initiativer er regeringens bud på de byggeklodser,
som skal blive til en politisk aftale om fremtidens
fiskeri.
Hvordan den endelige aftale i sidste ende kommer til
at se ud, afhænger jo af, hvad vi i fællesskab bliver
enige om i forhandlingerne.
Både miljøministeren og jeg er glade for at være
kommet godt i gang med forhandlingerne
–
og jeg
glæder mig meget over de gode input og forslag, der
er kommet indtil nu.
Som en del af det balancerede udspil mener
regeringen bl.a., at der er brug for, at fiskerne
kompenseres for CO2-afgiften midlertidigt.
Forventninger til lækage effekt
Det er en sandsynlig udvikling, at CO2-afgiften vil
flytte landinger fra danske havne til udlandet, hvor
brændstofpriserne er lavere. Ifølge Ekspertgruppen
4
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 27/3-25 om CO2-afgift i fiskeriet
3000404_0005.png
TALEPAPIR
bag Grøn skattereform vil der forventeligt være en
betydelig lækageeffekt som følge af CO2-afgiften.
Altså, at fiskerne blandt andet vil købe deres
brændstof i andre lande.
Også Fiskerikommissionen anfører i sin rapport, at
fiskernes incitament til at tanke og lande i udlandet
vil forøges, når prisen på brændstof stiger.
(Svar på AE)
Landingsmængder
Oplysninger fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsens
landingsdatabase viser, at der har været et fald på 13
pct. i landingsmængderne, når man sammenligner de
samlede landingsmængder for januar 2025 med de
samlede landingsmængder i januar 2024.
Det samlede fald dækker over et fald i industri-
landingsmængderne på ca. 33 pct. og en stigning i
landingsmængden af konsumarter på ca. 32 pct.
Medvirkende faktorer
5
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 27/3-25 om CO2-afgift i fiskeriet
3000404_0006.png
TALEPAPIR
Mange faktorer kan spille ind i forhold til udviklingen
i landingsmængderne i de danske havne. Vejr og vind
betyder noget i forhold til, om fiskerne i det hele taget
kan fiske. Størrelsen af de tilgængelige kvoter,
forekomsten af fisk og afregningspriser har også en
betydning.
Og så er en måneds fiskeri selvsagt en kort periode i
forhold til at kunne vurdere virkningen af CO2-
afgiften, herunder afgiftens betydning for danske og
udenlandske fiskeres landingsmønstre. Men tal for
landinger kan over tid indikere en adfærdsændring i
erhvervet.
Som
bekendt
holdt
klimaministeren,
miljøministeren og jeg den 3. februar 2025 et
pressemøde
om
regeringens
udspil
til
fiskeriforhandlingerne. I udspillet indgår initiativet
om at kompensere fiskerne for CO2-afgiften, som
blev indfaset per 1. januar 2025.
6
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 27/3-25 om CO2-afgift i fiskeriet
3000404_0007.png
TALEPAPIR
På det tidspunkt havde vi ikke konsoliderede
oplysninger om landingerne i danske havne for
januar 2025. Men det ville være i overensstemmelse
med almindelige logikker at antage, at en afgift i
Danmark vil have betydning for fiskernes
adfærdsmønstre, og om de vælger at tanke og lande
deres fangst her i landet eller i udlandet. Det er
formentlig samme logikker, der har spillet en rolle i
den offentlige debat, der var i 2024 om den
forventede effekt af en afgift
–
en debat som jeg
naturligvis fulgte med i, og hvor jeg bemærkede flere
udsagn fra aktører, der udtrykte bekymring for,
hvordan afgiften ville påvirke deres levebrød.
I den forbindelse modtog jeg en række henvendelser,
hvor spørgsmålet om afgiften blev rejst. Der var også
meldinger fra fiskeriauktionerne, som fortalte, at de
oplevede faldende mængder.
Disse bekymringer for de logiske konsekvenser af en
afgift har selvsagt gjort indtryk på regeringen. Og
forventningerne til konsekvenserne er også indgået i
7
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 27/3-25 om CO2-afgift i fiskeriet
3000404_0008.png
TALEPAPIR
regeringens løbende overvejelser i tiden op til og efter
ikrafttræden af CO2-afgiften og det udspil, der blev
præsenteret på pressemødet.
Det var også afsættet for, at jeg på pressemødet den
3. februar nævnte, at der mange steder rundt
omkring i landets havne bliver landet betydeligt
færre fisk, men den formulering
kunne
nok have
været mere præcis eller nuanceret.
Og der er mange nuancer i det samlede billede af
udviklingen i landingerne, når man sammenligner
januar 2024 med januar 2025. Nogle havne oplevede
en nedgang i landingsmængder mens andre oplevede
større landingsmængder. Her har det en betydning,
at der er stor mængdemæssig forskel på landinger af
industrifisk fra de store pelagiske fartøjer og
landinger af konsumfisk fra den demersale flåde
[bundtrawl]. Få landinger fra industrifartøjer kan
altså have stor betydning for det samlede billede. Jeg
synes i den forbindelse, at det er værd at bemærke, at
der
ifølge
Landbrug-
og
Fiskeristyrelsens
8
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 27/3-25 om CO2-afgift i fiskeriet
3000404_0009.png
TALEPAPIR
landingsdatabase blev landet flere fisk i udenlandske
havne af danske fiskere i januar 2025 i forhold januar
2024.
Nyeste tal
–
fald i landingsmængderne
Men samtidig kan jeg konstatere, at de seneste tal
viser, at der også har været et fald i de samlede
landingsmængder i februar 2025 sammenlignet med
februar 2024. Faldet i de samlede landingsmængder
er på 36 pct. Landbrugs- og Fiskeristyrelsens
landingsdatabase opdateres løbende, når der
kommer indberetninger, og der kan derfor
forekomme opdateringer i takt med, at tallene
konsolideres.
Det er altså de data vi kan se på efter to måneder, men
igen
–
det er kort tid, og der er mange elementer, der
spiller ind.
Regeringens initiativ i udspillet om ”En ny kurs for
dansk fiskeri” om at kompensere for CO2-afgiften
bygger heller ikke på data om landingstal. Udspillet
9
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 27/3-25 om CO2-afgift i fiskeriet
3000404_0010.png
TALEPAPIR
bygger videre på og skal ses i forlængelse af det solide
arbejde som Ekspertgruppen for en Grøn
skattereform og Fiskerikommissionen har leveret,
herunder forventninger til effekterne af CO2-
afgiften. Det havde vi selvfølgelig i regeringen været
opmærksomme på i en periode, inden afgiften trådte
i kraft.
(Svar på AF)
Fiskeriets udledninger
Af Klimaministeriets Klimafremskrivning 2024
fremgår, at fiskeriet siden 1990 har reduceret CO2-
udledningen med 50 pct. Faldet skyldes dels en
faldende aktivitet, dels en ændring i flåden mod
færre, men større og mere energieffektive fartøjer.
Fiskeriets CO2-udledninger udgør ifølge Klimarådets
statusrapport fra 2025, hvad der betegnes som
”en
relativt
lille
del”
af
Danmarks
samlede
klimaregnskab.
Jeg har også noteret mig, at Klimarådet i deres
statusrapport fra 2025 skriver,
at ”Den foreslåede
10
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 27/3-25 om CO2-afgift i fiskeriet
3000404_0011.png
TALEPAPIR
kompensation for CO2-afgiften vil formentlig ikke
have en nævneværdig effekt på 70-procentsmålet.
Dels fordi kompensationen ophører ved udgangen af
2029, og dels fordi fiskeriet står for en relativt lille del
af Danmarks territoriale udledninger”.
Ifølge Institut for Fødevare- og ressourceøkonomis
(IFRO) rapport om CO2-udledninger fra 2023 bidrog
dansk fiskeri i 2020 med 0,6 pct. af de samlede
danske CO2-udledninger på 42 mio. ton CO2.
Hvordan rammer CO2-afgiften?
Ekspertgruppen for en Grøn skattereform forudså, at
CO2-afgiften for fiskeriet ville resultere i en række
tilpasninger
–
såsom øget grænsehandel med
brændstof, nedgang i fiskeriet og teknisk omstilling.
Omkostningseffektive omstillingsmuligheder
Det et vigtigt, at fiskerne har mulighed for at omstille
sig, uden at omkostningerne bliver så høje, at
fiskeriet ikke bliver rentabelt.
11
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 27/3-25 om CO2-afgift i fiskeriet
3000404_0012.png
TALEPAPIR
En af de største udfordringer for fiskeriet er i den
forbindelse,
at
der
endnu
ikke
findes
omkostningseffektive alternativer til diesel.
Der eksisterer ganske vist teknologiske løsninger som
optimerede
skrog,
hybridløsninger,
energibesparende fangstmetoder og ruteoptimering.
Men flere af disse tiltag kræver investeringer, som en
del af fiskerne ikke nødvendigvis har råd til.
Fiskerikommissionen vurderer for eksempel, at en
hurtig CO2-effekt kunne opnås ved brug af
biobrændstoffer. Men, problemet er, at det er
billigere at betale for CO2-afgiften end at købe
biobrændstoffer.
Som en del af det balancerede fiskeriudspil vil
regeringen derfor supplere kompensationen for
afgiften
med
en
støtteordning
til
energieffektiviserende tiltag på fiskefartøjer.
Derudover er der forventeligt et CO2-besparende
potentiale i andre af udspillets initiativer, som for
eksempel ved indførelsen af trawlfrie områder, hvor
12
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 27/3-25 om CO2-afgift i fiskeriet
3000404_0013.png
TALEPAPIR
der er et potentiale for at reducere CO2-udledningen
igennem udvikling af, og omlægning til mere
skånsomme redskaber. Et andet eksempel er
regeringens forslag til at støtte udvikling af klima- og
miljøforbedrende løsninger i akvakultur, herunder
for eksempel løsninger der reducerer CO2-aftrykket
fra foder, men også løsninger, der vedrører
anvendelsen af energikrævende teknologier til
rensning af vand i akvakulturanlæg.
Det er også vigtigt at bemærke, at der løbende gives
støtte til projekter, som har til formål at fremme den
grønne omstilling af fiskeriet. Der er som en del af
udmøntningen af EHFAF 2021-2024 for nyligt givet
50 mio. kr. til 9 projekter via tilskudspuljen
”Grøn
Omstilling: Fiskeri”.
(Svar på AG)
Forventninger til udviklingen
Ekspertgruppen for en Grøn skattereform vurderede,
at en stor del af CO2-reduktion i fiskeriet vil komme
fra øget tankning i udlandet. Det vil sige, at indførslen
13
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 27/3-25 om CO2-afgift i fiskeriet
3000404_0014.png
TALEPAPIR
af CO2-afgiften ikke alene vil føre til klimaeffekter
gennem teknisk omstilling.
Det fremgår af
Aftale om en grøn skattereform for
industri mv.,
at
– og jeg citerer: ”Fiskerierhvervet
står i en særligt udsat situation på baggrund af
andre faktorer end selve CO2-afgiften. Samtidig har
erhvervet få muligheder for at omstille sig. Det
betyder, at en høj CO2-afgift primært skønnes at
resultere i produktionsnedgang og grænsehandel -
og ikke omstilling.”
Strukturændringer var med andre ord forudset i
aftalen, og der blev afsat 350 mio. kr. til målrettet
støtte til fiskerierhvervet.
På trods af den afsatte målrettede støtte, vurderer
jeg, at den planlagte CO2-afgift vil have en for stor
negativ påvirkning af dansk fiskeri
–
og det vel at
mærke uden, at en langsigtet intention om en grøn
omstilling af fiskeriet er blevet indfriet. Regeringen
14
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 27/3-25 om CO2-afgift i fiskeriet
3000404_0015.png
TALEPAPIR
foreslår derfor i sit udspil at kompensere fiskerne for
afgiften i en overgangsperiode.
Jeg ønsker, at vi både nu og i fremtiden har et
levedygtigt og velfungerende dansk erhvervsfiskeri.
Flere fiskere skal have mulighed for at bidrage til
Danmarks
klimamål,
uden
at
deres
eksistensgrundlag bliver truet.
Afrunding
Fiskeriet skal naturligvis
–
ligesom alle andre erhverv
–
bidrage til Danmarks klimamål om en 70 procents
reduktion af CO2-udledningen inden 2030. Men for
at understøtte et levedygtigt og velfungerende dansk
erhvervsfiskeri, foreslår regeringen en midlertidig
kompensation.
Det handler ikke om at fritage fiskeriet fra sit ansvar,
men om at sikre, at vi ikke skader erhvervets
konkurrenceevne eller beskæftigelsen i vores
kystsamfund. En veltilrettelagt overgang vil give
fiskeriet den nødvendige tid til at omstille sig på en
15
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 27/3-25 om CO2-afgift i fiskeriet
3000404_0016.png
TALEPAPIR
måde, der både sikrer en klimavenlig udvikling af
fiskeriet og økonomisk bæredygtighed i erhvervet.
Og lad mig så gentage, hvad jeg sagde i starten af min
tale. Vi har brug for fiskeriet. Både fordi fiskeriet
bidrager til fødevareforsyningssikkerheden og fordi
fiskeriet er vigtigt for både jobskabelse og økonomien
i kystsamfundene.
Jeg ser frem til nu at fortsætte forhandlingerne om
fremtidens erhvervsfiskeri med jer.
Det er mit mål, at vi får et bæredygtigt fiskeri, som
tager ansvar for et sundt havmiljø og bæredygtige
fiskebestande samtidig med, at fiskerierhvervet har
de bedste betingelser for at udvikle sig og bidrage til
den grønne omstilling.
Tak for ordet.
16
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 360: Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris talepapir fra samrådet 27/3-25 om CO2-afgift i fiskeriet
3000404_0017.png
TALEPAPIR
17