Kære medlemmer af Miljø og Fødevareudvalget
Vi skriver for at gøre jer opmærksom på de mange udfordringer, der er forbundet
med hummerfiskeri i Limfjorden, og som vi også denne sommer har dokumenteret.
Hummerne er fredet i juli og august, men fordi udsætning af fangstredskaber er
tilladt i hele perioden, undermineres fredningen, og hummerne er dermed kun
beskyttet på papiret.
Her er nogle udfordringer ved den nuværende lovgivning:
1. Udsætning af redskaber følger ikke fredningsperioden.
2. Sorthummeren i Limfjorden er ikke kvotebelagt.
3. Der er ingen krav til erhvervsfiskeres brug af fangstredskaber, hvilket kan
medføre unødig lidelse for de fangede dyr.
4. Billige tejner og garn øger risikoen for misbrug og efterladte fælder.
5. Vage formuleringer ift. tilsynspligt for tejner. Den nuværende lovgivning siger, at
tejner skal tilses jævnligt, hvis vejret tillader det. Der er for stort fortolkningsrum,
hvilket ikke sikrer dyrenes ve og vel.
6. Der mangler lovgivning om selvåbnere på tejner. En stor del af tejner bliver til
spøgelsesfælder, og det er derfor vigtigt, at fælder udstyres med en
selvåbningsanordning, så fælden demonteres, og de fangede dyr kan komme ud.
7. Manglende håndhævelse af reglerne. Der er ingen kontrol med, om loven
håndhæves, og det er derfor op til den enkelte fiskers moralkodeks, om loven
følges, og om dyr og miljø lider mindst mulig skade.
Vi vil gerne anmode om et møde, hvor vi kan give en kort gennemgang af
Sea Shepherds research og overvejelser for bedre at beskytte hummerne og miljøet
i Limfjorden.
Med venlig hilsen,
Wickie Holm
Landskoordinator Sea Shepherd
Telefon Nr (DK) +45 25773310
https://wwwseashepherdscandinavia.org