MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 34
Offentligt

Plan- og Landdistriktsstyrelsen den 10. oktober 2021 – sagsnr. 2024-2871

Forslag

til

lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark

Kapitel 1

Formål og anvendelsesområde

§ 1.

Denne lov har til formål at muliggøre en modernisering af Køge Bugt

Strandpark under hensyntagen til kystlandskabet, områdets natur samt risiko

for oversvømmelse og erosion.

§ 2.

Loven finder anvendelse for de anlæg, herunder bygninger, inden for

de indtegnede områdeudpegninger, der fremgår af bilag A og bilag 1-5, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 3 og § 6, stk. 2 og 4, finder anvendelse for stier inden for Køge

Bugt Strandpark som afgrænset i bilag A.

Kapitel 2

Lov om planlægning

§ 3.

Lokalplanforslag inden for det i bilag A angivne område til realisering

af anlæg, herunder bygninger og stier, skal indeholde detaljerede bestem-

melser om beliggenhed og udformning samt eventuelle vilkår for anlægsak-

tiviteter til varetagelse af de hensyn, der følger af bekendtgørelse om udpeg-

ning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt be-

skyttelse af visse arter.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan ikke vedtage lokalplanforslaget ende-

ligt, hvis

1) kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 3, 2. pkt., viser, at de

planlagte anlæg i sig selv eller i forbindelse med andre planer og

projekter kan skade et Natura 2000-områdes integritet, eller

2) kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 4 viser, at de planlagte

anlæg kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det

naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habi-

tatdirektivets bilag IV, litra a), eller ødelægge de plantearter, som er

optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Stk. 3.

Af redegørelsen til lokalplanforslaget skal fremgå kommunalbe-

styrelsens vurdering af, om de planlagte anlæg i sig selv eller i forbindelse

med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsent-

ligt. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at anlægget kan påvirke et Natura

2000-område væsentligt, skal redegørelsen til lokalplanforslaget desuden

indeholde en nærmere konsekvensvurdering af anlæggets virkninger på Na-

tura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågæl-

dende område.

Stk. 4.

Af redegørelsen til lokalplanforslaget skal fremgå kommunalbe-

styrelsens vurdering af, om anlægget kan beskadige eller ødelægge yngle-

eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er

optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller ødelægge de plantearter,

som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier.

§ 4.

Ved kommunalbestyrelsens planlægning for de anlæg, herunder byg-

ninger, der fremgår af bilag 1-5, finder § 5 b, stk. 1, nr. 1, og § 11 f, stk. 4, i

lov om planlægning ikke anvendelse.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal ved sin planlægning sikre, at anlæg,

herunder bygninger og stier, udformes og placeres under størst mulig hen-

syntagen til kystlandskabet og områdets natur samt risikoen for oversvøm-

melse og erosion.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal for områderne A1-A8 og B1-B4, jf.

bilag 1-5, sikre, at eksisterende anlæg, herunder bygninger, fjernes senest

samtidig med etablering af nye anlæg og bygninger.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal ved sin planlægning for områderne A1,

A7, A8, B1, C2 og E1, jf. bilag 1, 2 og 3, sikre, at nye anlæg, herunder

bygninger, kun kan placeres inden for de angivne byggefelter.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen skal ved sin planlægning for områderne A2,

A3, A4, A5, A6, B2, B3 og B4, jf. bilag 1, 4 og 5, sikre, at nye anlæg, her-

under bygninger, placeres på samme areal eller i tilknytning til de anlæg og

bygninger, de erstatter.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen skal ved sin planlægning for områder, der

ikke er omfattet af stk. 3-5, sikre, at nye anlæg og bygninger placeres i til-

knytning til eksisterende anlæg og bygninger.

§ 5.

Kommunalbestyrelsen skal ved sin planlægning sikre, at anlæg, her-

under bygninger, der kan være oversvømmelsestruede, jf. denne lovs bilag

B, placeres landværts den ydre kystbeskyttelse eller inden for havnens dæk-

kende værker. Anlæg, herunder bygninger, kan bygges ind i klitten på land-

værts side under forudsætning af, at klittens minimumsbredde opretholdes,

og at anlægget ikke nedsætter kystbeskyttelsens funktion.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Stk. 2.

Inden kommunalbestyrelsens offentliggørelse af et planforslag, jf.

§ 24, stk. 1, i lov om planlægning, indhenter kommunalbestyrelsen en vej-

ledende udtalelse fra Kystdirektoratet, med henblik på at understøtte, at an-

lægsarbejde og senere drift og færdsel i området ikke skader funktionen af

diger og klitter, at byggeriet er robust, så det kan modstå oversvømmelse og

erosion, og at det fortsat er muligt at vedligeholde og udvide diger og klitter.

Kapitel 3

Lov om naturbeskyttelse

§ 6.

Miljøministerens dispensation efter § 65 b, stk. 1, jf. § 15, stk. 1, i

lov om naturbeskyttelse er ikke påkrævet til etablering af de anlæg, herunder

bygninger, der fremgår af denne lovs bilag 1-5.

Stk. 2.Miljøministeren

dispensation efter § 65 b, stk. 1, jf. § 15, stk. 1, i

lov om naturbeskyttelse er ikke påkrævet til stier, der udformes som naturs-

tier, trampestier, grusstier eller træfortove i niveau med det eksisterende ter-

ræn, når der er tale om nye stier, hvis formål er at forbinde to eller flere af

de indtegnede områdeudpegninger eller at forbinde anlæg, herunder bygnin-

ger, inden for en områdeudpegning eller ved ændring af eksisterende stier i

Køge Bugt Strandpark, jf. bilag A.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens dispensation efter § 65, stk. 1, jf. § 16, stk.

1, og § 17, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse er ikke påkrævet til etablering

af de anlæg, herunder bygninger, der fremgår af denne lovs bilag 1-5.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsens dispensation efter § 65, stk. 1, jf. § 16, stk.

1, og § 17, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse er ikke påkrævet til stier, der

udformes som naturstier, trampestier, grusstier eller træfortove i niveau med

det eksisterende terræn, når der er tale om nye stier, hvis formål er at for-

binde to eller flere af de indtegnede områdeudpegninger eller at forbinde

anlæg, herunder bygninger, inden for en områdeudpegning eller ved æn-

dring af eksisterende stier i Køge Bugt Strandpark, jf. bilag A.

Kapitel 4

Lov om kystbeskyttelse

§ 7.

Miljøministeren kan alene meddele tilladelse efter § 16 a, stk. 1, nr.

2, i lov om kystbeskyttelse m.v. til de anlæg, som fremgår af bilag 1, 2, 4 og

Stk. 2.

Kystdirektoratet kan efter anmodning fra kommunalbestyrelsen

helt eller delvist ophæve en områdeudpegning.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Stk. 3.

Stk. 1 finder anvendelse inden for den enkelte områdeudpegning,

indtil miljøministeren har meddelt tilladelse til de anlæg, der fremgår af bi-

lag 1, 2, 4 og 5, dog senest 5 år efter lovens ikrafttræden.

Kapitel 5

Ikrafttrædelse

§ 8.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

BILAG A

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

BILAG B

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Bilag 1 – Brøndby Kommune

Del af matr.nr. 128a Brøndbyvester By, Brøndby Strand.

Anlæg, herunder bygninger, der kan planlægges for:

Café, foreningslokale, udlejning af udstyr: Op til i alt 200 m

– maksimal

bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.

Helårstoiletter, omklædning, sauna: Op til i alt 120 m

– maksimal byg-

ningshøjde 5 meter over naturligt terræn.

Grejbank og lign.: Op til i alt 180 m

– maksimal bygningshøjde 5 meter

over naturligt terræn.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Terrasse ved café: Op til 200 m

Cykelparkering: Op til 100 m

Opholds- og aktivitetsareal: Op til 600 m

Anløbssted ved Maglebæk Sø og flydebro til udspring.

Bro med handicaptilgængelighed: Op til 375 m

. Kystdirektoratets tilla-

delse er påkrævet.

Del af matr.nr. 128a Brøndbyvester By, Brøndby Strand og del af matr.nr.

128b, Brøndbyvester By, Brøndby Strand.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Anlæg, herunder bygninger, der kan planlægges for:

Helårstoiletter, omklædning og foreningsfaciliteter: Op til i alt 300 m² -

maksimal bygningshøjde 8,5 meter over naturligt terræn.

Shelterplads: Op til 60 m² - maksimal bygningshøjde 3 meter over natur-

ligt terræn.

Grejbank: Op til 60 m² - maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt

terræn.

Træbro/platforme oven på molen eller på indersiden af molen: Op til i alt

600 m

. Kystdirektoratets tilladelse er påkrævet.

Svømme- og/eller dykkerbane på ydersiden af molen: Kystdirektoratets til-

ladelse er påkrævet.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Del af matr.nr. 128a Brøndbyvester By, Brøndby Strand.

Anlæg, herunder bygninger, der kan planlægges for:

Helårstoiletter, omklædning og bad: Op til i alt 90 m

– maksimal bygnings-

højde 5 meter over naturligt terræn.

Shelterplads med 1-2 shelters og bålplads: Op til i alt 60 m² - maksimal

bygningshøjde 3 meter over naturligt terræn.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Del af matr.nr. 128a, Brøndbyvester By, Brøndby Strand.

Anlæg, herunder bygninger, der kan planlægges for:

Toiletter, omklædning og bad: Op til i alt 90 m² - maksimal bygningshøjde

5 meter over naturligt terræn.

Shelterplads med 1-2 shelters og bålplads: Op til i alt 60 m² - maksimal

bygningshøjde 3 meter over naturligt terræn.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Del af matr.nr. 8s Brøndbyvester By, Brøndby Strand, del af matr.nr. 128a

Brøndbyvester By, Brøndby Strand og del af matr.nr.112 Brøndbyvester By,

Brøndby Strand.

Anlæg, herunder bygninger, der kan planlægges for:

Undervisning og naturformidling: Op til i alt 270 m

- maksimal bygnings-

højde 5 meter over naturligt terræn.

Grejbank og bådoplag: Op til i alt 80 m

– maksimal bygningshøjde 5 meter

over naturligt terræn.

Toilet, omklædning og bad: Op til i alt 90 m

- maksimal bygningshøjde 5

meter over naturligt terræn.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Broanlæg i Maglebæk Sø: Op til 375 m

. Den eksisterende bådebro øst for

området fjernes ved etablering af nyt broanlæg.

Terrasseanlæg ved brofæstet med overdækkede siddemuligheder: Op til 450

Del af matr.nr. 128a Brøndbyvester By, Brøndby Strand.

Anlæg, herunder bygninger, der kan planlægges for:

Fugletårn: Op til 50 m

i grundplan – maksimal bygningshøjde 10 meter

over naturligt terræn.

Aktivitet på søen kan begrænses ved skiltning.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Bilag 2 – Greve Kommune

Dele af matr.nr. 42a Hundige By, Kildebrønde, 42b Hundige By, Kilde-

brønde og 42c Hundige By, Kildebrønde.

Anlæg, herunder bygninger, der kan planlægges for:

Café/isbod, terrasse og maritime butikker: I alt op til 400 m

– maksimal

bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.

Køreveje og parkering: I alt op til 2.000 m² i tilknytning til den eksisterende

parkeringsplads.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

En gangbro i træ oven på molen: Kystdirektoratets tilladelse er påkrævet.

Da området indeholder registrerede fortidsminder, kan anlægsarbejde ud-

løse krav om marinarkæologisk forundersøgelse eller vilkår for anlægsar-

bejdet efter museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014.

Del af matr.nr. 42a Hundige By, Kildebrønde

Anlæg, herunder bygninger, der kan planlægges for:

Grejbank: Op til 100 m² - maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt

terræn.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Foreningsrum: Op til 60 m² - maksimal bygningshøjde 5 meter over natur-

ligt terræn.

Helårstoiletter, omklædning, bad og sauna: I alt op til 80 m² - maksimal

bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.

Overdækkede uderum/portrum: I alt op til 70 m² - maksimal bygningshøjde

5 meter over naturligt terræn.

Del af matr.nr. 42c Hundige By, Kildebrønde.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Anlæg, herunder bygninger, der kan planlægges for:

Restaurant: Op til 360 m² - maksimal bygningshøjde 8,5 meter over naturligt

terræn.

Helårstoiletter og bad: Op til i alt 110 m² - maksimal bygningshøjde 8,5

meter over naturligt terræn.

Vinterbad med sauna, omklædning, toilet og bad: Op til i alt 300 m² - mak-

simal bygningshøjde 8,5 meter over naturligt terræn.

Søsport og grejbank: Op til i alt 620 m² - maksimal bygningshøjde 8,5 meter

over naturligt terræn.

Disponibelt areal: Op til 170 m².

Terrasseanlæg: Op til 500 m².

Kørevej: Op til 1.200 m²

Parkering: Op til 900 m².

Eventplads og jolleopbevaring: Op til i alt 1.520 m².

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Bilag 3 – Hvidovre Kommune

Matr.nr. 43ex Avedøre By, Avedøre og 43fi Avedøre By, Avedøre.

Anlæg, herunder bygninger, der kan planlægges for:

Helårstoiletter: Op til 100 m² - maksimal bygningshøjde 5 meter over natur-

ligt terræn.

Foreningslokaler og omklædning: Op til i alt 400 m² - maksimal bygnings-

højde 5 meter over naturligt terræn.

Opbevaring af udstyr og læskur: Op til i alt 30 m² - maksimal bygningshøjde

5 meter over naturligt terræn.

Asfalteret pumptrack-bane til cykling: Op til 1.300 m².

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Matr.nr. 43ex Avedøre By, Avedøre.

Anlæg, herunder bygninger, der kan planlægges for:

Rekreativt, åbent naturområde med beskedne ændringer af terrænet ved ud-

gravning til mindre vandhuller og etablering af stensætninger op til 1 meter

over naturligt terræn.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Bilag 4 – Ishøj Kommune

Del af matr.nr. 112 Ishøj By, Ishøj.

Anlæg, herunder bygninger, der kan planlægges for:

Toiletter, bad, omklædning, grejbank og madpakkehus: Op til i alt 200 m² -

maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.

Café og kiosk: Op til i alt 100 m² - maksimal bygningshøjde 5 meter over

naturligt terræn.

Legeplads og borde-bænke.

Modernisering af eksisterende badebro: Kystdirektoratets tilladelse er på-

krævet.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Del af matr.nr. 43a Tranegilde By, Ishøj.

Anlæg, herunder bygninger, der kan planlægges for:

Toiletter, omklædning, grejbank: Op til i alt 100 m² - maksimal bygnings-

højde 5 meter over naturligt terræn.

Café og ishus: Op til i alt 300 m² - maksimal bygningshøjde 5 meter over

naturligt terræn.

Terrasse v. café: Op til 200 m².

Anløbsbro med bænke ved Jægersø: Op til 200 m².

Modernisering af eksisterende badebro: Kystdirektoratets tilladelse er på-

krævet.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Del af matr.nr. 43a Tranegilde By, Ishøj.

Anlæg, herunder bygninger, der kan planlægges for:

Helårstoiletter, sauna, omklædning, madpakkehus, rekreative klub- og for-

eningsaktiviteter, grejbank: Op til i alt 300 m² - maksimal bygningshøjde 5

meter over naturligt terræn.

Aktivitetsplads med siddepladser: Op til 500 m².

Kunstzone med permanent og midlertidig opstilling af værker landværts di-

get: Placering af kunstværker skal ske under størst mulig hensyntagen til det

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

omgivende kystlandskab. Kunstværker må ikke fremstå dominerende i kyst-

landskabet og må ikke have en negativ påvirkning af naturen på lokaliteten.

Oplevelsesbro/cirkelbro: Op til 1.000 m

, snorkelbane og kunstzone på sø-

territoriet: Kystdirektoratets tilladelse er påkrævet.

Udsigtspunkt på digekronen med fast belægning, rampe og afskærmende

kant: Placeres i niveau med toppen af diget, og Ishøj Kommune sikrer, at

udsigtspunktet ikke svækker funktionen af diget, og at kystbeskyttelsesan-

lægget er udformet, så adgangen til udsigtspunktet ikke svækker konstruk-

tionen.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Del af matr.nr. 112 Ishøj By, Ishøj

Anlæg, herunder bygninger, der kan planlægges for:

Toiletter: Op til i alt 90 m

- maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt

terræn.

Fornyelse af den eksisterende opholdsplads med borde, bænke, skiltning og

placering af kunst: Placering af kunstværker skal ske under størst mulig hen-

syntagen til det omgivende kystlandskab. Kunstværker må ikke fremstå do-

minerende i kystlandskabet og må ikke have en negativ påvirkning af natu-

ren på lokaliteten.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Del af matr.nr. 44b Tranegilde By, Ishøj og del af matr.nr. 43a Tranegilde

By, Ishøj.

Anlæg, herunder bygninger, der kan planlægges for:

Udvidelse af eksisterende bebyggelse til undervisning og formidling af ma-

rinbiologi med omklædningsfaciliteter, klasserum, bådopbevaring o.lign.:

Op til i alt 550 m

ny bebyggelse – maksimal bygningshøjde 5 meter over

naturligt terræn.

Anlægsbro med hyttefad og bænke: Op til i alt 100 m

. Kystdirektoratets

tilladelse er påkrævet.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Dele af matr.nr. 43a Tranegilde By, Ishøj, 43b Tranegilde By, Ishøj, 43f

Tranegilde By, Ishøj, 43g Tranegilde By, Ishøj og 7000ah Tranegilde By,

Ishøj

Anlæg, herunder bygninger, der kan planlægges for:

Museumsudvidelse mod øst: Op til 1.200 m².

Caféudvidelse med udeservering på terræn: Op til 1.200 m².

Ny bebyggelse må ikke være højere end museets nuværende højde.

Legeplads: Op til 500 m².

Terrassebro med siddepladser: Op til 200 m².

Bro fra Kunstens Ø til stien mod Stenhuse.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Forlængelse af Arkenwalk fra museet og ned til Køge Bugt.

Kunstzone med permanente og midlertidige værker: Placering af kunstvær-

ker skal ske under størst mulig hensyntagen til det omgivende kystlandskab.

Kunstværker må ikke fremstå dominerende i kystlandskabet og må ikke

have en negativ påvirkning af naturen på lokaliteten.

Del af matr.nr. 112 Ishøj By, Ishøj

Anlæg, der kan planlægges for:

Fugletårn: Op til 50 m² i grundplan – maksimal bygningshøjde 10 meter

over naturligt terræn.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Permanent placering under den sydlige bro af eksisterende træskulptur ”Os-

car under Broen” - ca. 12 m² og 3 meter høj.

Tilknyttet skiltning med oplysning om natur og kunst.

Del af matr.nr. 43a Tranegilde By, Ishøj

Anlæg, herunder bygninger, der kan planlægges for:

Opholdsplads med borde og bænke samt delvis læ-afskærmning og i tilknyt-

ning til de eksisterende stier: Op til i alt 100 m² - maksimal bygningshøjde

1,5 meter over naturligt terræn.

2-8 stk. skilte/tavler til formidling om maritime projekter.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Bilag 5 – Vallensbæk Kommune

Dele af matr.nr. 95 og 96 Vallensbæk By, Vallensbæk.

Anlæg, herunder bygninger, der kan planlægges for:

Café, foreningslokaler og undervisning: Op til i alt 200 m² - maksimal byg-

ningshøjde 5 meter over naturligt terræn.

Toiletter og omklædning: Op til i alt 125 m² - maksimal bygningshøjde 5

meter over naturligt terræn.

Udhuse, grejbank o.lign.: op til i alt 200 m² - maksimal bygningshøjde 5

meter over naturligt terræn.

Terrasser og belægning op til i alt 1.000 m².

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Dele af matr.nr. 95 og 96 Vallensbæk By, Vallensbæk.

Anlæg, herunder bygninger, der kan planlægges for:

Grejskur: Op til 25 m² - maksimal bygningshøjde 2,5 meter over naturligt

terræn.

Formidlingsbro ned til vandkanten af havnebassinet: Kystdirektoratets tilla-

delse er påkrævet.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Dele af matr.nr. 95 og 96 Vallensbæk By, Vallensbæk.

Anlæg, herunder bygninger, der kan planlægges for:

Toiletter, opbevaring m.v.: Op til i alt 100 m² - maksimal bygningshøjde 5

meter over naturligt terræn.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning.............................................................................................. 33

2. Lovforslagets baggrund ......................................................................... 34

3. Lovforslagets hovedpunkter .................................................................. 36

3.1. Lov om planlægning....................................................................... 36

3.1.1. Gældende ret ........................................................................... 36

3.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning .............................................................................................. 41

3.2. Lov om naturbeskyttelse ................................................................ 48

3.2.1. Gældende ret ........................................................................... 48

3.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriet samt Ministeriet for Grøn

Treparts overvejelser og den foreslåede ordning .............................. 52

3.3. Lov om kystbeskyttelse m.v. .......................................................... 57

3.3.1. Gældende ret ........................................................................... 57

3.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning ............................................................................. 59

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige ................................................................................................... 62

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ... 62

6. Administrative konsekvenser for borgerne ........................................... 62

7. Klimamæssige konsekvenser ................................................................ 62

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser .................................................. 62

9. Forholdet til EU-retten .......................................................................... 63

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ......................................... 64

11. Sammenfattende skema ....................................................................... 64

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

1. Indledning

Forslaget har til formål at udmønte et element af aftalen af 15. juni 2022

mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative

Folkeparti om opfølgning på evaluering af planloven m.v. Af aftalen frem-

går et ønske om at skabe mulighed for modernisering af Køge Bugt Strand-

park. Aftalen er efterfølgende tiltrådt af Moderaterne.

Aftaleparterne er enige om, at der skal udarbejdes en lov, som muliggør en

modernisering og klimasikring af Køge Bugt Strandpark under hensyntagen

til kystlandskabet og områdets natur, og at loven bl.a. skal åbne mulighed

for planlægning for helt specifikke formål, som fastlægges i loven. Moder-

niseringen skal sikre gode og attraktive faciliteter til brug for det almene

friluftsliv og andre rekreative formål. Det forudsættes i aftalen, at et lov-

forslag skal udarbejdes på baggrund af en principaftale med kommunerne i

Køge Bugt Strandpark.

På baggrund af aftalen indgik den daværende indenrigs- og boligminister i

september 2022 en principaftale med Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og

Vallensbæk Kommuner, som uddyber rammerne for modernisering af Køge

Bugt Strandpark. Det fremgår af principaftalen, at loven skal sikre, at de fem

kommuner kan modernisere strandparkens faciliteter og stiforbindelser til

brug for det almene friluftsliv og andre rekreative formål i den udstrækning,

det ikke er muligt inden for gældende lovgivning.

Forslaget har derfor til formål at muliggøre, at kommunalbestyrelserne på et

antal nærmere afgrænsede arealer kan modernisere Køge Bugt Strandpark

under hensyntagen til kystlandskabet og områdets natur samt risiko for over-

svømmelse og erosion. Med forslaget kan nye anlæg og bygninger m.v. til

brug for det almene friluftsliv og andre rekreative formål etableres på trods

af, at arealerne er omfattet af regler i naturbeskyttelsesloven – navnlig

strandbeskyttelseslinjen.

Under hensyntagen til kystlandskabet og områdets natur fastsætter forslaget,

hvilke anlæg og bygninger, herunder deres størrelse og omfang, der mulig-

gøres på arealer på land, og hvordan kommunernes planlægning skal tage

højde for risikoen for oversvømmelse og kysterosion. Endelig giver lov-

forslaget mulighed for, at der reserveres områder på søterritoriet til brug for

visse anlæg, der er omfattet af kystbeskyttelsesloven. Lovforslaget omfatter

moderniseringen af Køge Bugt Strandpark i sin helhed, herunder også de

dele, som ikke forudsætter en lovændring.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Kommunernes efterfølgende planlægning for modernisering af arealerne vil

blive koordineret med kommunernes samarbejde om udbygning af kystbe-

skyttelse og naturbeskyttelse i Køge Bugt Strandpark.

2. Lovforslagets baggrund

Køge Bugt Strandpark i den nordlige del af Køge Bugt er et syv km langt

strandområde kun 15 km fra Københavns centrum. Strandparken er særegen

ved, at den blev kunstigt anlagt ved opfyld på søterritoriet i slutningen af

1970’erne. Formålet var dels at sikre et stort rekreativt område for oplandet

med sandstrande, flere lagunesøer og anden natur, dels blev der bygget indre

og ydre diger for at beskytte baglandet mod stormflod og havvandsstignin-

ger.

Strandparken strækker sig gennem Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Val-

lensbæk Kommuner med tilsammen cirka 175.000 indbyggere og varetager

med sine natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken

en central funktion som et rekreativt område af regional betydning. Med op

til 100.000 besøgende på varme sommerdage har Køge Bugt Strandpark stor

rekreativ værdi for især Københavns Vestegn.

Alle strandparkens arealer er offentligt ejede. De fleste arealer ejes af det

fælleskommunale selskab Strandparken I/S, der bl.a. står for drift og vedli-

gehold af kystbeskyttelsesanlæggene og for naturplejen i strandparken. De

resterende arealer ejes af de respektive kommuner.

Strandparken blev indviet i 1980 og rummer en række faciliteter til brug for

det almene friluftsliv og andre rekreative formål. Området har udviklet sig

til at rumme en række særlige naturtyper som strandeng, fersk eng, overdrev

og søer, som udgør vigtige yngle-, fouragerings- og rasteområder. I dag –

godt fire årtier efter indvielsen i 1980 – er der behov for både at modernisere

strandparken med mere tidssvarende faciliteter, fremtidssikre kystbeskyttel-

sen og sikre fortsat beskyttelse og videreudvikling af naturen i strandparken.

Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner har i flere år

ønsket at fremtidssikre den nuværende kystbeskyttelse og modernisere faci-

liteterne i Køge Bugt Strandpark. De fem kommuner fik med en revision i

2019 af Fingerplanen (bekendtgørelse nr. 312 af 28. marts 2019 om hoved-

stadsområdets planlægning) mulighed for at lokalplanlægge for mindre by-

mæssige fritidsanlæg og større, midlertidige bymæssige fritidsanlæg på

nærmere afgrænsede områder. Det var en forudsætning, at ændringerne

skulle ske inden for gældende lovgivning.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Det viste sig imidlertid vanskeligt at realisere kommunernes ønsker om mo-

dernisering af strandparken, da ønskerne i en vis udstrækning ikke kunne

gennemføres på grund af bindinger i naturbeskyttelsesloven. På den bag-

grund foreslog den daværende regering i maj 2021 i udspillet ”Tættere på -

Grønne byer og en hovedstad i udvikling”, at der udarbejdes en lov, som

muliggør en modernisering af Køge Bugt Strandpark under hensyntagen til

kystlandskabet og områdets natur.

Udspillet blev den 15. juni 2022 fulgt op af aftalen om opfølgning på eva-

luering af planloven m.v.

Som opfølgning på planlovsaftalen indgik den daværende indenrigs- og bo-

ligminister i september 2022 en principaftale med Brøndby, Greve, Hvid-

ovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner, som uddyber rammerne for moder-

nisering af Køge Bugt Strandpark.

Principaftalen omhandler dels principper for kommunernes samarbejde om

kystbeskyttelse, naturbeskyttelse og modernisering af faciliteter til brug for

det almene friluftsliv og andre rekreative formål, dels principper for rege-

ringens udarbejdelse af et lovforslag, som skal muliggøre den ønskede mo-

dernisering af faciliteter i Køge Bugt Strandpark. Det fremgår af principaf-

talen, at loven skal fastlægge placering og afgrænsning af et antal arealer,

hvor modernisering kan ske, og for hvert areal fastlægge maksimal byg-

ningshøjde og grundareal, og at dette skal ske under størst mulig hensynta-

gen til kystlandskabet og områdets natur samt de i kommuneplanerne udpe-

gede landskaber.

De fem kommuner har siden indgåelsen af principaftalen hver især afholdt

arrangementer og høringer m.v. med inddragelse af borgere, brugere og in-

teressenter, og kommunalbestyrelserne har ad flere omgange behandlet øn-

skerne. Kommunerne afleverede i oktober 2023 en fælles, samlet visions-

plan med ønsker om anlæg og bygninger m.v. fordelt på afgrænsede lokali-

teter i strandparken. Ved udarbejdelsen af lovforslaget er der foretaget en

tilpasning i forhold til de ønsker, som kommunerne har fremlagt i visions-

planen, og derved er det ikke alle ønsker, der imødekommes fuldt ud med

lovforslaget.

I den fælles visionsplan oplyser kommunerne, at det skal sikres, at moder-

niseringen af strandparkens rekreative anlæg og faciliteter ikke kommer til

at modarbejde en effektiv kystbeskyttelse eller væsentlige hensyn til beskyt-

telse af naturen. Kommunerne oplyser, at de er opmærksomme på, at pro-

jekterne for modernisering, kystbeskyttelse og naturbeskyttelse skal drives

fremad i parallelle, sammentænkte spor.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Lov om planlægning

3.1.1. Gældende ret

Kommune- og lokalplanlægning

Lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024 (herefter

”planloven”), indeholder regler om det nødvendige plangrundlag for større

bygge- og anlægsarbejder m.v. Efter planloven skal der for hver kommune

foreligge en kommuneplan. Kommuneplanen skal bl.a. indeholde retnings-

linjer for arealanvendelsen i kystnærhedszonen i overensstemmelse med be-

stemmelserne i § 5 a, stk. 1, og § 5 b, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 21.

Kommuneplanen skal endvidere efter planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 11, led-

sages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder om den frem-

tidige udvikling i kystnærhedszonen.

En kommuneplan fastlægger en direkte bindende, retlig ramme for kommu-

nalbestyrelsens lokalplanlægning. Det følger således af planlovens § 13, stk.

1, nr. 1, at en lokalplan ikke må stride mod kommuneplanen. Efter planlo-

vens § 13, stk. 2, skal der tilvejebringes en lokalplan, før der bl.a. gennem-

føres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder. Det afgø-

rende kriterium for, om et projekt er lokalplanpligtigt efter § 13, stk. 2, er,

om projektet vil medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø.

Lokalplaner udarbejdes og vedtages af kommunalbestyrelsen og skal inde-

holde oplysninger om planens formål og retsvirkninger, jf. planlovens § 15.

Lokalplanen skal ledsages af en redegørelse for, hvorledes planen forholder

sig til kommuneplanen og øvrig planlægning for området, jf. planlovens §

16. Redegørelsen skal angive, om lokalplanens virkeliggørelse er afhængig

af tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder end kommunalbe-

styrelsen.

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med overholdelse af lokalplaner, jf.

planlovens § 51.

Kystnærhedszonen og de kystnære dele af byzonerne

Kystnærhedszonen omfatter kystområderne i ca. tre kilometers afstand fra

kysten i landzone og sommerhusområder. Den nærmere afgrænsning af zo-

nen fremgår af bilag 1 til planloven. Det overordnede formål med kystnær-

hedszonen er at friholde kystområderne for bebyggelse og anlæg, som ikke

er afhængige af kystnærhed, jf. planlovens § 5 a, stk. 1. Kystnærhedszonen

er ikke en forbudszone, men der stilles særlige krav til planlægningen i disse

områder. Planlovens § 5 b, stk. 1, indeholder således en række regler, der

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

begrænser kommunernes planlægning i kystnærhedszonen. Det drejer sig

bl.a. om planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, hvorefter der i kystnærhedszonen kun

må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, så-

fremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for

kystnær lokalisering.

For de kystnære dele af byzonerne skal kommunalbestyrelsen vurdere de

fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på,

1) at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed, 2) at der tages

hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på

de omgivende arealer, 3) at der tages hensyn til nødvendige infrastrukturan-

læg, herunder havne, og 4) at offentligheden sikres adgang til kysten, jf.

planlovens § 11 f, stk. 4.

I redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i kystnærheds-

zonen skal der oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne, og der

skal ved bygningshøjder over 8,5 m anføres en begrundelse for den større

højde. Herudover skal redegørelsen omfatte eventuelle andre forhold, der er

væsentlige for varetagelsen af natur- og friluftsmæssige interesser, jf. plan-

lovens § 16, stk. 4.

I redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære

dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, skal der gøres rede for

påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen

fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse

herfor, jf. planlovens § 16, stk. 5.

Nationale interesser i kystområderne

Det fremgår af planlovens § 5 a, stk. 2, at ministeren for byer og landdistrik-

ter skal følge udviklingen og anvende beføjelserne i §§ 3, 29 og 59 til at

sikre, at nationale planlægningsinteresser i kystområderne varetages efter

denne lov.

Efter planloven er det kommunalbestyrelsen, der forestår kommune- og lo-

kalplanlægning. Det er således normalt kommunerne, som fastlægger de

nødvendige planlægningsmæssige rammer for arealanvendelsen.

Planloven indeholder beføjelser til at gøre indsigelse mod kommunalbesty-

relsens offentliggjorte forslag til kommune- og lokalplaner. Det følger af

planlovens § 29, stk. 1, at ministeren for byer og landdistrikter skal frem-

sætte indsigelse over for et forslag til kommuneplan og ændringer til en

kommuneplan (kommuneplantillæg), der ikke er i overensstemmelse med

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

de nationale interesser vedrørende vækst og erhvervsudvikling, natur- og

miljøbeskyttelse, klimabeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse og

hensyn til nationale og regionale anlæg, eller ikke er i overensstemmelse

med regler og beslutninger efter planlovens § 3. Pligten gælder dog ikke,

hvis forholdet er af underordnet betydning. Indsigelsesbeføjelsen efter plan-

lovens § 29, stk. 1, er delegeret til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, jf. be-

kendtgørelse nr. 470 af 8. maj 2023 om henlæggelse af visse opgaver og

beføjelser til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Beføjelsen i § 29, stk. 1, kan eksempelvis anvendes til at gøre indsigelse

mod kommuneplanlægning for anlæg i kystnærhedszonen, hvor det vurde-

res, at planlægningen er i strid med den nationale interesse i at bevare de

åbne kyster og friholde landets kystområder for bebyggelse og anlæg, som

ikke er afhængig af kystnærhed.

Ifølge planlovens § 29, stk. 2, skal ministeren for byer og landdistrikter

fremsætte indsigelse mod forslag til lokalplaner, der er i strid med regler i

planloven om planlægning i kystnærhedszonen. Pligten gælder dog ikke,

hvis forholdet er af underordnet betydning i forhold til de nationale plan-

lægningsinteresser i kystområderne.

Ifølge planlovens § 29, stk. 3, kan en minister fremsætte indsigelse mod et

lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som ministeren varetager. Det

fremgår af forarbejderne til § 29, stk. 3, at det som udgangspunkt er den

pågældende minister, der fremsætter indsigelse, da det dermed sikres, at de

forhold, der gøres indsigelse mod, er af væsentlig national interesse, jf. Fol-

ketingstidende 2016-17, tillæg A, L 121 som fremsat, side 15. Det er således

forudsat i lovens forarbejder, at en indsigelse efter planlovens § 29, stk. 3,

1. pkt., skal være motiveret i varetagelse af de nationale interesser, den på-

gældende minister varetager.

En indsigelse efter planlovens § 29 har den retsvirkning, at kommunalbe-

styrelsen ikke kan vedtage det pågældende planforslag endeligt, jf. planlo-

vens § 28, stk. 1. Planforslaget kan først vedtages, når der er opnået enighed

mellem parterne, eller hvis indsigelsen i øvrigt frafaldes.

Efter planlovens § 2 a offentliggør ministeren for byer og landdistrikter

hvert fjerde år en oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægnin-

gen, herunder de interesser, der er fastlagt i medfør af planloven og lovgiv-

ningen i øvrigt. Oversigten er ikke udtømmende, men den sammenfatter de

på offentliggørelsestidspunktet gældende, juridiske krav til kommunernes

planlægning, der følger af lovgivningen, og som kan forventes at blive va-

retaget ved, at staten fremsætter indsigelse.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Planlægning af hensyn til risiko for oversvømmelse og kysterosion

Planlovens regler gælder som udgangspunkt for landarealer og ikke for

planlægning på vandområder, der er omfattet af statens højhedsret over sø-

territoriet. I henhold til planloven kan kommunalbestyrelsen dog fastsætte

kommuneplanrammer og lokalplanbestemmelser om anvendelsen af og ud-

formningen af anlæg på vandområder inden for en havns dækkende værker,

herunder bl.a. inddæmning og opfyldning, etablering af faste anlæg og an-

bringelse af faste eller forankrede indretninger eller genstande. Kommunal-

bestyrelsen har dermed mulighed for at planlægge samlet for landarealer og

vandområder inden for en havns dækkende værker.

Alle kommuner skal tage højde for oversvømmelse og kysterosion i den fy-

siske planlægning, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 18 og 19. Det er en nati-

onal interesse, som staten fører tilsyn med, at kommunerne i deres kommu-

neplanlægning nedbringer risikoen i forbindelse med oversvømmelser fra

regn, grundvand, vandløb, søer, havet, fjorde og andre dele af søterritoriet.

Det samme gælder for kysterosion.

Kystdirektoratet fører tilsyn med, at kommuneplaner indeholder retnings-

linjer med tilhørende udpegninger på kort over områder, der kan blive udsat

for oversvømmelse og/eller erosion fra havet. Derudover fører Kystdirekto-

ratet tilsyn med, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for etab-

lering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse og/eller

kysterosion, når der planlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg,

ændret arealanvendelse m.v. i områder, hvor der er en oversvømmelses-

og/eller erosionsfare. Kommuneplaner skal også indeholde en redegørelse

for, at planlægningen er i overensstemmelse med den kommunale risikosty-

ringsplan, jf. oversvømmelsesloven, i de tilfælde, hvor det er relevant.

Køge Bugt Strandpark ligger inden for et risikoområde, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 72 af 18. januar 2024 af lov om vurdering og styring af oversvøm-

melsesrisikoen fra vandløb og søer og bekendtgørelse nr. 894 af 21. juni

2015 om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde

eller andre dele af søterritoriet. Begge regelsæt kaldes samlet for oversvøm-

melsesloven og gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for

oversvømmelse. Det indebærer bl.a., at kommunerne skal udarbejde en risi-

kostyringsplan. Risikostyringsplanerne skal fastsætte passende mål og tiltag

for styring af oversvømmelsesrisici i de udpegede områder og skal tage

højde for forebyggelse, beskyttelse og beredskab. Risikostyringsplanen er

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

det centrale redskab for kommunen til styring af risikoen, da den sætter ret-

ning for, hvordan risikoen bør reduceres. Kommunens risikostyring skal ske

med særligt fokus på at mindske de negative følger ved oversvømmelse for

menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet. Forebyggelse

af nye risici før en oversvømmelse skal forstås sådan, at man hindrer, at

sårbarheden i et udsat område øges. Her menes alle former for værdier, der

er sårbare i forhold til oversvømmelse. Det vil sige, at alle former for vær-

dier, herunder nyopførte anlæg og bygninger, skal være modstandsdygtige

over for oversvømmelse ved f.eks. at være opført i materialer, der kan tåle

vand og med skodder til at spærre døre, vinduer og lign., eller opført med

høje sokkelkoter. Kommuneplaner og lokalplaner må ikke være i modstrid

med risikostyringsplaner og EU’s oversvømmelsesdirektiv.

I forbindelse med revurdering af risikostyringsplanerne skal kommunerne

redegøre for, om de opfylder mål og tiltag i den seneste plan, herunder for-

klare, hvorfor de evt. ikke opfylder mål og tiltag. De revurderede planer,

herunder status på opfyldelse af mål og tiltag, afrapporteres af Kystdirekto-

rat til EU-Kommissionen. Hvis risikoen for oversvømmelse i de udpegede

områder øges i modstrid med risikostyringsplaner og formålet med direkti-

vet, kan konsekvensen være, at kommunen skal udarbejde en redegørelse

for den manglende målopfyldelse, som staten kan afrapportere til Kommis-

sionen.

Miljøvurdering af planlægningen

Udarbejdelse af kommune- og lokalplaner er omfattet af lov om miljøvur-

dering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023 (herefter miljøvurderingsloven). Ved

planlægning, som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til

projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 og 2, skal der efter lo-

vens § 8, stk. 1, nr. 1, udarbejdes en miljøvurdering. Hvis planen fastlægger

anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene angiver mindre

ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis gennemførel-

sen af planen må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. § 8, stk.

2, nr. 1. Efter miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 3, skal der endvidere

udarbejdes en miljøvurdering af andre planer, som i øvrigt fastlægger ram-

merne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, når myndigheden vur-

derer, at planen kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Derudover skal der gennemføres en miljøvurdering, hvis planen medfører

krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelses-

område under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætning, jf. lovens §

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

8, stk. 1, nr. 2. Ifølge lovens § 9 skal myndigheden snarest muligt gennem-

føre en miljøvurdering, hvor dette er påkrævet efter § 8, stk. 1. Formålet

med bestemmelsen er at sikre, at integreringen af miljøhensyn foretages i

forbindelse med udarbejdelsen af planen og dermed på et tidligt tidspunkt i

processen, således at der kan tages hensyn til den miljømæssige indvirkning

på et tidspunkt, hvor det fortsat er muligt at inddrage de miljømæssige

aspekter i planens udformning. Ved den endelige vedtagelse af en plan skal

kommunen bl.a. inddrage miljørapporten, jf. miljøvurderingslovens § 13,

stk. 1.

Planlægning i forbindelse med Natura 2000-områder og bilag IV-arter

Af § 3, stk. 1, i planhabitatbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr.1383 af

26. november 2016 om administration af planloven i forbindelse med inter-

nationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, fremgår,

at i redegørelsen til planforslag i medfør af lov om planlægning, der ikke er

direkte forbundet med eller nødvendige for et Natura 2000-områdes forvalt-

ning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter

kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal indgå en vurdering af

forslagets virkninger på området under hensyn til områdets bevaringsmål-

sætninger.

Af § 3, stk. 2, fremgår, at hvis vurderingen viser, at det ikke kan udelukkes,

at projektet kan skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integri-

tet, kan planen ikke vedtages.

Det fremgår endvidere af planhabitatbekendtgørelsens § 7, at et planforslag

ikke kan vedtages efter lov om planlægning, hvis en habitatvurdering viser,

at gennemførelse af planen kan beskadige eller ødelægge yngle- eller raste-

områder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i

habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller kan ødelægge de plantearter, som

er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier.

3.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Planloven

By-, Land- og Kirkeministeriet finder det hensigtsmæssig at muliggøre

kommunernes planlægning for anlæg, herunder bygninger og stier i Køge

Bugt Strandpark ved at fravige naturbeskyttelseslovens krav om dispensa-

tion fra strandbeskyttelseslinjen, sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbygge-

linjen. I lovforslaget tages der således stilling til de hensyn, der normalt va-

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

retages i forbindelse med en dispensation fra de nævnte bygge- og beskyt-

telseslinjer – dog med undtagelse af de krav om en vurdering af anlæggenes

mulige påvirkning af naturen, der følger af bekendtgørelse om udpegning

og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyt-

telse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Da de anlæg m.v., der mulig-

gøres med lovforslaget, ikke er detailplanlagt, kan der først foretages en vur-

dering i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsens regler, når der fo-

religger detaljerede projektbeskrivelser for anlæggene til brug for et lokal-

planforslag.

Det foreslås, at lokalplanforslag inden for det i bilag A angivne område til

realisering af anlæg, herunder bygninger og stier, skal indeholde detaljerede

bestemmelser om beliggenhed og udformning samt eventuelle vilkår for an-

lægsaktiviteter til varetagelse af de hensyn, der følger af bekendtgørelse om

udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder

samt beskyttelse af visse arter.

Forslaget medfører, at kommunalbestyrelsen af hensyn til overholdelsen af

habitatreglerne, i alle tilfælde, herunder ved kendskab til forekomst af habi-

tatnaturtyper eller -arter, skal sørge for, at lokalplanen indeholder oplysnin-

ger om beliggenhed og udformning af anlæg m.v. på et detaljeringsniveau

svarende til det, der normalt kræves for at kunne behandle en ansøgning om

dispensation fra henholdsvis strandbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen eller

sø- og åbeskyttelseslinjen i naturbeskyttelsesloven, og at kommunalbesty-

relsen foretager en vurdering af projektets eventuelle påvirkninger af Natura

2000-områder eller bilag IV-arter. Forslaget medfører endvidere, at lokal-

planen skal indeholde bestemmelser om de vilkår, der i givet fald måtte være

nødvendige for at afværge påvirkning af et Natura 2000-område eller af bi-

lag IV-arter.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen ikke kan vedtage lokalplan-

forslaget endeligt, hvis kommunalbestyrelsens vurdering viser, at anlægget

i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan skade et Na-

tura 2000-område eller kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteom-

råder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i

habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller ødelægge de plantearter, som er

optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier.

Desuden foreslås, at kommunalbestyrelsens vurdering af, om anlægget i sig

selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura

2000-område væsentligt, skal fremgå af redegørelsen til lokalplanforslag.

Af redegørelsen skal tillige fremgå kommunalbestyrelsens vurdering af, om

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

anlægget kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det na-

turlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirekti-

vets bilag IV, litra a), eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habi-

tatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier.

Endelig foreslås, at hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at anlægget kan på-

virke et Natura 2000-område væsentligt, skal kommunalbestyrelsens konse-

kvensvurdering af anlæggets virkninger på Natura 2000-området under hen-

syn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område fremgå af rede-

gørelsen. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at anlægget kan beskadige

eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde

for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller

ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b)

i alle livsstadier, skal det fremgå af redegørelsen.

Forslagene har samlet til formål at sikre, at de hensyn efter habitatbekendt-

gørelsens regler, som normalt ville blive varetaget i forbindelse med dispen-

sationer fra de nævnte bygge- og beskyttelseslinjer til brug for realisering af

et konkret projekt i stedet varetages af kommunalbestyrelsen i lokalplanen.

Der henvises i øvrigt til forslagets § 3 og bemærkningerne hertil.

Det meste af Køge Bugt Strandpark ligger i kystnær byzone. En mindre del

ligger i landzone og inden for kystnærhedszonen. Med lovforslaget tages

der stilling til placering af anlæg m.v. i forhold til de kystlandskabelige hen-

syn, som normalt varetages efter planlovens regler herom. Det er By-, Land-

og Kirkeministeriets vurdering, at de kystlandskabelige hensyn varetages

med lovforslagets indhold, og der vurderes derfor ikke at være behov for at

stille krav til kommunerne om at redegøre for den kystnære placering i for-

bindelse med kommune- og lokalplanlægning efter planlovens almindelige

regler.

Det foreslås på den baggrund at fravige kravet i planlovens § 5 b, stk. 1, nr.

1, om den særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse for

kystnær placering.

Forslaget medfører, at kravet i planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, om, at der kun

må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, så-

fremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for

kystnær lokalisering, ikke finder anvendelse ved planlægning for realisering

af anlæg, herunder bygninger, i medfør af lov om modernisering af Køge

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Bugt Strandpark. Det vil sige, at der ikke skal være en særlig planlægnings-

mæssig eller funktionel begrundelse ved planlægning for de af lovforslaget

omfattede arealer i kystnærhedszonen.

For så vidt angår de kystnære dele af byzonen foreslås det, at planlovens §

11 f, stk. 4, ikke finder anvendelse ved planlægning efter lov om moderni-

sering af Køge Bugt Strandpark.

Forslaget medfører, at der ved kommuneplanlægning for anlæg, herunder

bygninger, som er omfattet af lovens bilag 1-5, ikke skal foretages en vur-

dering af de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med

henblik på at varetage de hensyn, som er oplistet i § 11 f, stk. 4, om bl.a.

indpasning af ny bebyggelse i kystlandskabet, idet der med lovforslaget ta-

ges stilling til placering af anlæg m.v. i forhold til kystlandskabelige hensyn.

Etablering af anlæg, herunder bygninger, i Køge Bugt Strandpark - inden

for eller uden for de i dette lovforslag afgrænsede arealer - der ikke fremgår

af denne lovs bilag 1-5, vil kun kunne lade sig gøre under overholdelse af

planlovens almindelige regler.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen ved sin planlægning skal sikre, at an-

læg, herunder bygninger, udformes og placeres under størst mulig hensyn-

tagen til kystlandskabet og områdets natur samt risikoen for oversvømmelse

og erosion.

Forslaget vil medføre, at Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk

Kommuner i deres planlægning for de anlæg, herunder bygninger, der mu-

liggøres med denne lov, skal tage størst muligt hensyn til kystlandskabets

og områdets natur og til risikoen for oversvømmelse og erosion.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen for nærmere bestemt om-

råder i strandparken (områderne A1-A8 og B1-B4) skal sikre, at de eksiste-

rende anlæg, herunder bygninger, i disse områder fjernes senest samtidig

med etablering af nye anlæg og bygninger.

Forslaget vil medføre, at de eksisterende og utidssvarende byggerier i de

nævnte områder i strandparken fjernes for at blive erstattet af de byggerier

m.v., som kommunerne har ønsket mulighed for som led i moderniseringen

af strandparken.

Det foreslås også, at kommunalbestyrelsen ved sin planlægning for nærmere

bestemte områder i strandparken (områderne A1, A7, A8, B1, C2 og E1)

skal sikre, at nye anlæg, herunder bygninger, kun kan placeres inden for de

angivne byggefelter.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Forslaget vil medføre, at i de nævnte områder, hvor kommunerne mere præ-

cist i form af et byggefelt har angivet den ønskede placering af det ønskede

byggeri inden for rammerne af det afgrænsede område, skal kommunalbe-

styrelsen i sin planlægning fastholde denne placering.

Endvidere foreslås, at kommunalbestyrelsen ved sin planlægning for nær-

mere bestemte områder i strandparken (områderne A2, A3, A4, A5, A6, B2,

B3 og B4) skal sikre, at nye anlæg, herunder bygninger, placeres på samme

areal, som de anlæg og bygninger, de erstatter, eller i tilknytning hertil.

Forslaget vil medføre, at kommunerne i deres planlægning for de nævnte

områder skal tage størst muligt hensyn til kystlandskabet ved at placere de

nye anlæg og bygninger samlet for at undgå spredt bebyggelse i kystland-

skabet.

Endelig foreslås, at kommunalbestyrelsen ved sin planlægning for områder,

hvor eksisterende anlæg, herunder bygninger kan bevares, skal sikre, at nye

anlæg og bygninger placeres i tilknytning til de eksisterende anlæg og byg-

ninger.

Forslaget vil medføre, at i de områder, hvor eksisterende anlæg og bygnin-

ger i henhold til denne lov kan bevares, skal nye anlæg, herunder bygninger,

placeres i tilknytning til de byggerier m.v., der bevares, for at undgå spredt

bebyggelse i kystlandskabet.

Som konsekvens af lovforslaget vil ministeren for byer og landdistrikter

ikke i medfør af planlovens § 29, stk. 1, eller stk. 2, kunne gøre indsigelse

mod et forslag til kommune- eller lokalplan, der skal realisere loven med

henvisning til, at planforslaget ikke er i overensstemmelse med planlovens

§ 5 b, stk. 1, nr. 1. Det vil være en forudsætning herfor, at planforslaget skal

muliggøre anlæg, herunder bygninger og stier, inden for de rammer, der føl-

ger af loven. Bestemmelsen vil ikke indebære, at kystnærhedszonen ophæ-

ves for det område, der er omfattet af loven, men alene, at der i forbindelse

med planlægning ikke stilles krav om en særlig planlægningsmæssig eller

funktionel begrundelse, der følger af planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1.

Lovforslaget vil endvidere betyde, at en minister som udgangspunkt ikke vil

gøre indsigelse efter planlovens § 29, stk. 3, over for lokalplanforslag, der

udmønter loven, med henvisning til de særlige hensyn, ministeren varetager,

hvis planforslaget er i overensstemmelse med denne lovs bilag 1-5, da der

allerede i forbindelse med lovens vedtagelse er foretaget en vurdering og

afvejning af nationale interesser.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Lovforslaget vil dog ikke udelukke, at der kan være grundlag for at gøre

indsigelse efter planlovens § 29 mod planforslag, der har til formål at reali-

sere anlæg, herunder bygninger, efter loven. En indsigelse vil typisk forud-

sætte, at indsigelsen er begrundet i helt særlige forhold, som ikke er indgået

i den samlede afvejning af berørte nationale interesser ved lovens vedta-

gelse, og ikke er udtryk for en anden afvejning af de nationale interesser end

den afvejning, der er foretaget i forbindelse med lovforslaget.

F.eks. vil der fortsat kunne gøres indsigelse mod konkrete forslag til nær-

mere planlægning efter § 29, stk. 1, hvis planforslaget ikke i tilstrækkelig

grad varetager natur- eller miljøhensyn, der følger af EU-lovgivning eller

andre internationale forpligtelser, jf. Oversigt over nationale interesser i

kommuneplanlægningen.

Forslaget ændrer ikke ved, at øvrige regler i planloven gælder uændret.

Det bemærkes endvidere, at § 18 a om grøn kystkile ved Køge Bugt Strand-

park i Fingerplan 2019, jf. bekendtgørelse nr. 312 af 28. marts 2019 om

hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019 - landsplandirektiv for

hovedstadsområdets planlægning) forventes ophævet ved en kommende re-

vision af bekendtgørelsen. Køge Bugt Strandpark vil i øvrigt fortsat være

omfattet af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om hovedstadsom-

rådets planlægning (Fingerplanen) for så vidt angår evt. planlægning, der

ikke er omfattet af lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark.

Kommunerne skal som hidtil føre tilsyn med overholdelse af lokalplaner

efter de almindelige bestemmelser i planlovens § 51.

Kommunernes planlægning, herunder kommunalbestyrelsens miljø- og ha-

bitatvurdering af det konkrete projekt og de deri indeholdte vilkår, vil kunne

påklages til Planklagenævnet efter de almindelige bestemmelser herom i

planlovens kapitel 14.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.

Planlægning af hensyn til risiko for oversvømmelse og kysterosion

Brøndby, Greve, Ishøj og Vallensbæk Kommuner har i fællesskab taget

første skridt i processen for en udbygning af den eksisterende kystbeskyt-

telse i Køge Bugt Strandpark. Udbygningen skal ske ved forhøjelse af de

eksisterende klitter og diger. De fire kommuner har fået udarbejdet en ind-

ledende screening, som indeholder tre forskellige scenarier/sikringsni-

veauer for kystbeskyttelsen. Den indledende screening er i december 2023

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

sendt til Kystdirektoratet til udtalelse, jf. den procedure, der følger af kyst-

beskyttelsesloven. Kystdirektoratet har afgivet sin såkaldte § 2-udtalelse til

kommunerne i foråret 2024. § 2-udtalelsen er Kystdirektoratets vejledende

udtalelse, der kan lægges til grund i den videre behandling af det kommu-

nale fællesprojekt. Hvidovre Kommune indgår ikke i kystbeskyttelsespro-

jektet, da kommunen ikke er kystbeskyttelsesmyndighed i strandparken,

men indgår i et nordligere projekt sammen med bl.a. Københavns Kom-

mune.

Køge Bugt Strandpark ligger inden for et risikoområde for oversvømmelse

fra primært hav og vandløb, jf. oversvømmelsesloven. Det indebærer bl.a.,

at kommunerne skal udarbejde en risikostyringsplan, og at planlægning for

faciliteter i strandparken skal være i overensstemmelse med målene i de

kommunale risikostyringsplaner.

De fem kommuner har hver især vedtaget en ajourført risikostyringsplan i

2021. Bortset fra Hvidovre Kommunes risikostyringsplan, hvor målene

primært er at koordinere sikringsniveau med andre kommuner i strandpar-

ken, fremgår det af de øvrige fire risikostyringsplaner, at der er planer om

at udvikle strandparken. Vallensbæk, Brøndby, Greve og Ishøj Kommune

har også mål for byggeri. Brøndby Kommune vil arbejde med at tilpasse

byggeri, så det kan modstå oversvømmelser, og i forbindelse med udvik-

ling af Brøndby Strand skal risikohåndtering inddrages i forhold til den

fremtidig planlægning. Af Ishøj Kommunes risikostyringsplan fremgår

bl.a., at der i forbindelse med udviklingen af Ishøj Havn skal udarbejdes en

ny lokalplan, hvor det vil være relevant at indarbejde krav i forhold til sik-

ring mod stormflod. Vallensbæk Kommunes risikostyringsplan omtaler

brug af sokkelkoter i forbindelse med byggeri.

By-, Land- og Kirkeministeriet finder det hensigtsmæssigt at muliggøre en

modernisering af Køge Bugt Strandpark, som ikke skader funktionen af di-

ger og klitter, og som kan modstå oversvømmelse og erosion. Modernise-

ringen af strandparken skal ske i sammenhæng med den kystbeskyttelses-

indsats, som kommunerne i øvrigt varetager i området.

Områdeudpegninger, som kan være oversvømmelsestruede, fremgår af

denne lovs bilag B. Der er tale om områder med anlæg, der evt. integreres

i klitten samt anlæg, hvor det på nuværende tidspunkt ikke er konkretiseret

i områdeudpegningen, om disse anlæg bygges tæt på kystbeskyttelsen.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsens planlægning skal sikre, at anlæg,

herunder bygninger, der kan være oversvømmelsestruede, jf. denne lovs

bilag B, skal placeres landværts den ydre kystbeskyttelse eller inden for

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

havnens dækkende værker, og i visse tilfælde kan bygges ind i klitten på

landværts side under forudsætning af, at klittens minimumsbredde opret-

holdes, og at anlægget ikke nedsætter kystbeskyttelsens funktion.

Forslaget vil medføre, at det undgås at placere nye værdier i udsatte områ-

der og derved øge risikoen for oversvømmelse og/eller kysterosion fra ha-

vet. Anlæg, der ligger søværts, kan under storm løsrives og skade klitten,

hvilket kan svække klitten og kan medføre gennembrud af klitten. Derud-

over kan byggeri søværts kystbeskyttelsen betyde, at den nødvendige klit-

bredde ikke kan opretholdes, og at byggerierne kan påvirke den naturlige

kystdynamik med negative konsekvens for nabostrækningerne til følge.

Under særlige omstændigheder kan et anlæg dog bygges ind i klitten på

landværts side under forudsætning af, at klittens minimumsbredde opret-

holdes, og at anlægget ikke nedsætter kystbeskyttelsens funktion.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen inden offentliggørelse af

et planforslag, jf. § 24, stk. 1, i lov om planlægning, indhenter en vejle-

dende udtalelse fra Kystdirektoratet, med henblik på at understøtte, at an-

lægsarbejde og senere drift og færdsel i området ikke skader funktionen af

diger og klitter, at byggeriet er robust, så det kan modstå oversvømmelse

og erosion, og at det fortsat er muligt at vedligeholde og udvide diger og

klitter.

Forslaget medfører, at Kystdirektoratets vejledende udtalelse om det på-

tænkte byggeri er indhentet og modtaget i kommunalbestyrelsen inden et

planforslag sendes i offentlig høring.

Forslaget forudsætter, at kommunalbestyrelsen forud for sin planlægning

for sådanne byggerier over for Kystdirektoratet oplyser om det påtænkte

anlægsarbejde og senere driften og færdslen i områderne. Kystdirektoratet

kan i udtalelsen anvise evt. tilpasninger af det påtænkte byggeri. Herved

kan Kystdirektoratet vejlede kommunalbestyrelsen om, hvordan det kan

sikres, at de ønskede byggerier ikke modarbejder den eksisterende kystbe-

skyttelse og det kommende kystbeskyttelsesprojekt og ikke øger risikoen

for oversvømmelse i risikoområdet i modstrid med risikostyringsplanen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.

3.2. Lov om naturbeskyttelse

3.2.1. Gældende ret

EU’s naturdirektiver - beskyttede naturtyper og beskyttede arter

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

I henhold til Rådets direktiv 1992/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af

naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) og Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyt-

telse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet) (samlet EU’s naturdirekti-

ver) påhviler det EU's medlemsstater at beskytte og bevare en række natur-

typer og arter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Områdebeskyttelsen i EU’s naturdirektiver

Habitatdirektivet pålægger EU-medlemsstaterne at sikre levesteder for en

række beskyttede dyre- og plantearter, jf. habitatdirektivets artikel 12 og 13

samt naturtyper, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 2 og 3. Det sker bl.a. ved

udpegning af internationale habitatområder for de pågældende arter og na-

turtyper.

Fuglebeskyttelsesdirektivet pålægger EU-medlemsstaterne at sikre opret-

holdelse af tilstrækkeligt store levesteder for vilde fugle, jf. fuglebeskyttel-

sesdirektivets artikel 3. Det sker ved udpegning af internationale fuglebe-

skyttelsesområder, der udgør sikre levesteder for de vilde fugle.

De internationale habitatområder og fuglebeskyttelsesområder udgør til-

sammen Natura 2000-områder.

Artsbeskyttelsen i EU’s naturdirektiver

En række dyre- og plantearter er efter habitatdirektivets artikel 12 og 13

strengt beskyttede, uanset om de forekommer inden for eller uden for Natura

2000-områder. De strengt beskyttede arter fremgår af direktivets bilag IV

(bilag IV-arter). Beskyttelsen indebærer bl.a., at der ikke må vedtages planer

eller gives tilladelse, godkendelse eller dispensation til projekter, som vil

kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige ud-

bredelsesområde for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV

a eller ødelægge de plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV b.

Fuglebeskyttelsesdirektivet beskytter på tilsvarende vis alle vilde fugle, der

er naturligt forekommende i EU, jf. fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 1.

Implementering af EU’s naturdirektiver i dansk ret

Naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje, sø- og åbeskyttelseslinje

og skovbyggelinje medvirker til Danmarks implementering af habitatdirek-

tivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, der er er implementeret i dansk lovgiv-

ning i bl.a. naturbeskyttelsesloven, habitatbekendtgørelsen og artsfrednings-

bekendtgørelsen.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Det indebærer bl.a., at de kompetente myndigheder – henholdsvis Kystdi-

rektoratet (fsva. strandbeskyttelseslinjen) og kommunalbestyrelsen (fsva.

sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen) – ikke kan dispensere fra de

nævnte bygge- og beskyttelseslinjer i strid med disse to direktiver. Det be-

tyder bl.a., at myndigheden – før der kan træffes afgørelse om dispensation

fra bygge- og beskyttelseslinjerne – skal vurdere, om det ansøgte kan på-

virke Natura 2000-områder og bilag IV-arter, og at vurderingen skal fremgå

af afgørelsen, jf. habitatbekendtgørelsens § 6 og § 10.

Strandbeskyttelseslinjen

Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, at der ikke må foretages

ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mel-

lem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen, jf. stk. 2. De fleste kyst-

strækninger er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, der afgrænser en zone,

der som hovedregel omfatter strandbredden og arealet op til 300 meter bag

strandbredden. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller

terrænændringer, etableres hegn eller placeres campingvogne og lign., og

der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvor-

ved der fastlægges skel.

Formålet med beskyttelsen er at bevare de åbne kyster så uberørte som mu-

ligt og beskytte de landskabelige og naturmæssige værdier, der er knyttet til

kysterne, herunder hensynet til offentlighedens frie og lige adgang til kysten

og strandene og mulighed for at færdes i uforstyrrede kystområder.

Det fremgår af lovens § 65 b, stk. 1, at miljøministeren i særlige tilfælde kan

meddele dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun di-

spenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et

nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse,

og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det

generelle formål med reglerne. Bestemmelsen administreres i praksis meget

restriktivt. Loven indeholder dog en række undtagelser fra kravet om di-

spensation, jf. lovens §§ 15 a og 15 b, samt visse lempeligere dispensations-

adgange, som enten er lovbestemte eller fastlagt ved langvarig klagenævns-

praksis.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, er det i en række tilfælde muligt

at fravige forbuddet i § 15, stk. 1, selv om der ikke er tale om et særligt

tilfælde, som f.eks. kommunalbestyrelsens etablering af træfortove og lign.

på strande med mange besøgende for at lette offentlighedens adgang til ky-

sten, jf. § 65 b, stk. 3, nr. 6.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 5, har miljøministeren mulighed

for at dispensere fra strandbeskyttelseslinjen til mindre faciliteter langs

stranden for klubber, foreninger og institutioner som f.eks. omklædningsfa-

ciliteter, skure til opbevaring af udstyr, bålhytter, sheltere og lign., på betin-

gelse af, at de nævnte faciliteter opføres i tilknytning til eksisterende anlæg

som for eksempel en parkeringsplads eller vejnedkørsel, og at arealet er om-

fattet af en lokalplan, der giver mulighed for opførelse af et nærmere bestemt

antal bygninger og anlæg.

Ved en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994, jf. Folketingstidende

1993-94 (L 191), Tillæg A, side 6481 og Tillæg B side 949 og 1677, og

Folketingstidende 1998-99 (L 95), Tillæg A side 2476 og Tillæg B side 480

og 614, blev strandbeskyttelsen udvidet således, at strandbeskyttelseslinjen

i stedet for som hovedregel at ligge 100 meter bag strandbredden nu – med

visse undtagelser – ligger 300 meter bag strandbredden. I forarbejderne for-

udsættes det, at der i overensstemmelse med hidtidig praksis vil blive tilladt

opsat oplysningstavler, skilte, toiletbygninger og andre beskedne opholds-

faciliteter til brug for friluftslivet og turismen. Herved forstås efter admini-

strativ praksis mindre parkeringsarealer og stier til eller langs med kysten,

mindre toiletbygninger, naturformidlings- og miljøinformation som f.eks.

blå flag, skilte og informationstavler samt beskedne opholdsfaciliteter for

friluftslivet, som placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende

natur.

Miljøministeren kan træffe afgørelse om en eventuel dispensation jf. § 65 b,

stk. 1, jf. § 15, stk. 1. Beføjelsen er delegeret til Kystdirektoratet, hvis afgø-

relser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. § 78, stk. 4. Kred-

sen af klageberettigede fremgår af lovens § 86, stk. 1.

Sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen

Bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven §§ 16 og 17 regulerer sø- og åbe-

skyttelseslinjen og skovbyggelinjen. Bygge- og beskyttelseslinjerne har til

formål at regulere, hvor tæt på søer og åer samt skove der må placeres be-

byggelse, foretages tilstandsændringer m.v.

Naturbeskyttelseslovens § 16 omhandler sø- og åbeskyttelseslinjen, og § 17

omhandler skovbyggelinjen.

Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 16, at der med visse undtagelser

ikke må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages be-

plantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer

med en vandflade på mindst 3 ha og visse vandløb.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Det fremgår af naturbeskyttelsesloven § 17, at der med visse undtagelser

ikke må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en af-

stand af 300 m fra skove.

Begge bestemmelser har således til formål at regulere, hvor tæt på søer, åer

og skove der må placeres bebyggelse, foretages tilstandsændringer m.v. Be-

skyttelsen indebærer, at der som udgangspunkt er forbud mod forskellige

aktiviteter inden for de enkelte bygge- og beskyttelseslinjer. Kommunalbe-

styrelsen kan dispensere fra forbuddet under visse omstændigheder, jf. na-

turbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, mens ministeren for grøn trepart kan re-

ducere bygge- og beskyttelseslinjerne for nærmere angivne områder, jf. na-

turbeskyttelseslovens § 69, stk. 1.

Ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensation fra §§ 16 og 17, er

det afgørende, om formålet med det ansøgte er så væsentligt, at den gene-

relle beskyttelsesinteresse bør vige. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan

påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. § 78, stk. 1. Kredsen af kla-

geberettigede fremgår af naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1.

Ministeren for grøn trepart kan bestemme, at reglerne i naturbeskyttelseslo-

vens §§ 16-17 ikke skal gælde for nærmere angivne områder, jf. lovens §

69, stk. 1. Beføjelsen er delegeret til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og

Vandmiljø, der efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen kan træffe afgø-

relse om at reducere bygge-og beskyttelseslinjerne for et bestemt område.

Ministeren for grøn treparts afgørelse kan ikke påklages til anden admini-

strativ myndighed.

Friluftsreklamer

Naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 1, fastlægger et forbud mod opsætning af

plakater, afbildninger, fritstående skilte, lysreklamer og andre indretninger

i det åbne land, når dette sker i reklame- og propagandaøjemed. Der er ikke

tale om opsætning af skilte i reklame- og propagandaøjemed i de tilfælde,

hvor der er opsat skilte om servicevejvisning og turismeoplysningstavler af

myndighederne efter vej- og færdselslovgivningen. Bestemmelsen i natur-

beskyttelseslovens § 21, stk. 2, oplister en række tilfælde, hvor forbuddet i

stk. 1 ikke gælder, herunder bl.a. skiltning i forbindelse med lokale og en-

keltstående arrangementer, når disse vedrører aktiviteter af højst 1 uges va-

righed.

3.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriet samt Ministeriet for Grøn Treparts

overvejelser og den foreslåede ordning

Strandbeskyttelseslinjen, sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Arealerne i Køge Bugt Strandpark er med ganske få undtagelser omfattede

af naturbeskyttelseslovens § 15 om strandbeskyttelse, der som hovedregel

indebærer et forbud mod tilstandsændringer. Nogle af kommunernes ønsker

til modernisering af strandparken vil der efter gældende administrativ prak-

sis kunne meddeles dispensation til, mens en række andre af kommunernes

ønsker ikke vil kunne opnå dispensation efter gældende praksis.

Søerne i Køge Bugt Strandpark er omfattet af søbeskyttelseslinjen, jf. natur-

beskyttelseslovens § 16, stk. 1. I den sydlige del af strandparken ved Greve

er et mindre område tillige omfattet af skovbyggelinjen, jf. naturbeskyttel-

sesloven § 17, stk. 1. Bygge- og beskyttelseslinjerne har til formål at be-

skytte arealerne mod bebyggelse m.v.

Det er hensigten, at lovforslaget skal muliggøre kommunernes planer for

modernisering af Køge Bugt Strandpark med bedre muligheder for vand-,

kultur- og landskabsaktiviteter. Moderniseringen skal ske under hensynta-

gen til kystlandskabet og områdets natur og skal åbne mulighed for plan-

lægning for helt specifikke formål. Det skal være muligt for kommunerne at

planlægge for etablering af nye anlæg og bygninger m.v. til brug for det

almene friluftsliv og andre rekreative formål på trods af at arealerne i Køge

Bugt Strandpark er omfattet af bygge- og beskyttelseslinjer i naturbeskyt-

telsesloven.

Det er hensigten, at lovforslaget skal muliggøre kommunalbestyrelsens

planlægning for alle de anlæg, herunder bygninger og stier, der fremgår af

lovforslaget, uanset, at nogle anlæg m.v. enkeltvis ville have kunnet opnå

en dispensation efter gældende administrativ praksis, mens andre anlæg

m.v. ikke ville kunne opnå en dispensation efter gældende administrativ

praksis.

Det foreslås, at miljøministerens dispensation fra strandbeskyttelseslinjen

ikke er påkrævet til etablering af de anlæg, herunder bygninger, der fremgår

af denne lovs bilag 1-5. Det foreslås ligeledes, at miljø og ligestillingsmini-

sterens dispensation fra strandbeskyttelseslinjen ikke er påkrævet til stier,

der udformes som naturstier, trampestier, grusstier eller træfortove i niveau

med det eksisterende terræn, når der er tale om nye stier, hvis formål er at

forbinde to eller flere af de indtegnede områdeudpegninger eller at forbinde

anlæg, herunder bygninger, inden for en områdeudpegning, og hvis der er

tale om ændring af eksisterende stier i Køge Bugt Strandpark.

Forslaget medfører, at kommunalbestyrelserne i Brøndby, Greve, Hvidovre,

Ishøj og Vallensbæk Kommuner får mulighed for at planlægge for de

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

nævnte anlæg, herunder bygninger og stier, uden krav om, at der skal fore-

ligge dispensation fra naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje.

Det bemærkes, at efter administrativ praksis i henhold til naturbeskyttelses-

lovens regler om strandbeskyttelseslinjen betragtes stier som anlæg. Ved

eventuelle planer om etablering af stier med andre forløb eller typer af be-

lægning end de nævnte, vil der således skulle ansøges om dispensation efter

de almindelige regler i naturbeskyttelsesloven.

Da loven også har til formål at muliggøre kulturaktiviteter, indeholder lo-

vens bilag 4 mulighed for, at Ishøj Kommune kan planlægge for udvidelse

af Kunstmuseet Arken og for kunstzoner til brug for permanent og midler-

tidig opstilling af værker inden for strandbeskyttelseslinjen. Placering af

kunstværker skal ske under størst mulig hensyntagen til det omgivende kyst-

landskab. Kunstværker må ikke fremstå dominerende i kystlandskabet og

må ikke have en negativ påvirkning af naturen på lokaliteten.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsens dispensation fra sø- og

åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen ikke er påkrævet til etablering af de

anlæg, herunder bygninger, der fremgår af denne lovs bilag 1-5. Det foreslås

ligeledes, at kommunalbestyrelsens dispensation fra sø- og åbeskyttelseslin-

jen og skovbyggelinjen ikke er påkrævet til stier, der udformes som naturs-

tier, trampestier, grusstier eller træfortove i niveau med det eksisterende ter-

ræn, når der er tale om nye stier, hvis formål er at forbinde to eller flere af

de indtegnede områdeudpegninger eller at forbinde anlæg, herunder bygnin-

ger, inden for en områdeudpegning, og ved ændring af eksisterende stier i

Køge Bugt Strandpark.

Forslaget medfører, at kommunalbestyrelserne i Brøndby, Greve, Hvidovre,

Ishøj og Vallensbæk Kommuner får mulighed for at planlægge for de

nævnte anlæg, herunder bygninger og stier, uden krav om, at kommunalbe-

styrelsen skal meddele dispensation fra naturbeskyttelseslovens sø- og åbe-

skyttelseslinje eller skovbyggelinje.

Lovforslaget ændrer ikke ved, at arealer i Køge Bugt Strandpark er omfattet

af såvel strandbeskyttelseslinjen som sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyg-

gelinjen. Som ovenfor nævnt er det hensigten med lovforslaget at fravige

naturbeskyttelseslovens krav om, at der skal foreligge en dispensation fra de

nævnte bygge- og beskyttelseslinjer til de anlæg, herunder bygninger og

stier, som lovforslaget omhandler.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Lovforslaget kan dog ikke varetage de krav om en vurdering af de konkrete

anlæg, herunder bygninger og stiers, mulige påvirkning af naturen, der føl-

ger af bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale na-

turbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørel-

sen).

Da de anlæg m.v., der muliggøres med lovforslaget, ikke er detailplanlagt,

kan der først foretages en vurdering i henhold til habitatbekendtgørelsens

regler, når kommunalbestyrelsen har udarbejdet detaljerede projektbeskri-

velser for anlæggene til brug for et lokalplanforslag.Med lokalplanen tages

der således stilling til de habitathensyn, der normalt varetages af henholds-

vis Kystdirektoratet og kommunalbestyrelsen i forbindelse med en dispen-

sation fra de nævnte bygge- og beskyttelseslinjer.

Det betyder, at lokalplanen for de anlæg, der omfattes af nærværende lov,

for så vidt angår vurderinger og vilkår med henblik på iagttagelse af habi-

tathensyn træder i stedet for dispensationer fra de nævnte bygge- og beskyt-

telseslinjer, og at lokalplanen derfor skal indeholde de oplysninger, den de-

taljeringsgrad og de vurderinger, der efter gældende ret (naturbeskyttelses-

loven og habitatbekendtgørelsen) skal være indeholdt i dispensationer fra

disse bygge- og beskyttelseslinjer.

Lokalplanen træder i stedet for en dispensation efter naturbeskyttelseslovens

§ 65, stk. 1 (sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen) og § 65 b, stk.

1 (strandbeskyttelseslinjen) i forhold til at sikre de krævede vurderinger ef-

ter EU’s naturdirektiver. Vurderingerne skal således være indeholdt i lokal-

planen, hvor planlægning af de nævnte anlæg m.v. muliggøres. Det medfø-

rer således også, at lokalplanen er underlagt de samme krav til indhold som

en almindelig dispensation efter naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 1, og § 65

b, stk. 1, i det omfang, det er nødvendigt for at kunne foretage de krævede

vurderinger efter EU’s naturdirektiver. Det skal bemærkes, at etablering af

anlæg efter denne lovs § 6 ikke kan muliggøres, hvis placering af anlæggene

er i strid med naturdirektiverne.

Vurderingen på projektniveau vil – for så vidt angår anlæg omfattet af denne

lov – fremgå af lokalplanen, og det skal derfor fremgå af lokalplanen, hvad

der bliver muliggjort med lokalplanen, herunder eventuelle vilkår for an-

lægget, og at der er foretaget en begrundet vurdering af, at den konkrete

lokalplan er i overensstemmelse med EU-retten, herunder både i forhold til

område- og artsbeskyttelsen.

Lokalplanen skal indeholde oplysning om, hvordan de bagvedliggende reg-

ler i habitatdirektivets artikel 6, stk. 2 og 3, sikres overholdt, når lovforslaget

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

fritager for krav om dispensation efter naturbeskyttelseslovens §§ 15-17, jf.

habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 2, nr. 1, jf. § 6 og § 10. Herved sikres, at

lovforslaget varetager beskyttelsen i henhold til naturdirektiverne.

Etablering af anlæg, herunder bygninger, inden for eller uden for de i denne

lov afgrænsede områder, der ikke fremgår af denne lovs bilag 1-5, vil fortsat

forudsætte dispensation efter naturbeskyttelseslovens almindelige regler.

Ved kommunalbestyrelsens planlægning for anlæg, herunder bygninger og

stier, jf. lovforslagets bilag 1-5 inden for de nævnte beskyttelseslinjer vil der

ikke blive truffet en afgørelse om dispensation efter naturbeskyttelseslovens

regler, og der vil derfor ikke være klageadgang til Miljø- og Fødevarekla-

genævnet.

Kommunernes planlægning, herunder kommunalbestyrelsens miljø- og ha-

bitatvurdering af det konkrete projekt, vil kunne påklages til Planklagenæv-

net efter de almindelige bestemmelser herom i planlovens kapitel 14. Der

henvises i øvrigt til lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.

En del af arealerne i Køge Bugt Strandpark indeholder beskyttede naturty-

per, der efter naturbeskyttelseslovens § 3 er beskyttede mod tilstandsæn-

dringer. Det drejer sig navnlig om strandparkens søer og strandenge og

nogle få steder om fersk eng og overdrev. Det fremgår af naturbeskyttelses-

lovens § 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024, at der ikke må

foretages ændring i tilstanden af beskyttede naturtyper, herunder bl.a. natur-

lige søer over 100 m

, strandenge og strandsumpe, ferske enge og biologiske

overdrev, når disse naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med

de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 2.500 m

i sammenhængende

areal. Gældende ret efter naturbeskyttelseslovens § 3 videreføres uændret

med nærværende lovforslag.

Det fremgår af lovforslagets bilag 1-5, at der kan opsættes skilte/tavler til

bl.a. begrænsning af aktivitet på Holme Sø, oplysning om natur og kunst

samt formidling af maritime projekter. Det er en forudsætning herfor, at op-

sætningen af de skilte/tavler, der er omfattet af denne lovs bilag 1-5, sker i

overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 1, hvoraf det

fremgår, at der ikke må opsættes plakater, afbildninger, fritstående skilte,

lysreklamer og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed i det

åbne land.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

3.3. Lov om kystbeskyttelse m.v.

3.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 16 a, stk. 1, i lov om kystbeskyttelse m.v., jf. lovbekendt-

gørelse nr. 73 af 18. januar 2024, at på søterritoriet må der til andre formål

end kystbeskyttelse kun efter tilladelse fra miljøministeren 1) foretages ind-

dæmning eller opfyldning, 2) udføres anlæg eller anbringes faste eller for-

ankrede indretninger eller genstande, 3) anbringes fartøjer, der agtes an-

vendt til andet end sejlads, eller 4) foretages uddybning eller gravning.

Havnemoler er beliggende på søterritoriet og er omfattede af lovens regler.

Miljøministerens kompetence er delegeret til Kystdirektoratet. Når Kystdi-

rektorat har modtaget en fuldt oplyst ansøgning om tilladelse til et projekt,

sendes ansøgningen i høring hos bl.a. Søfartsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Plan-

og Landdistriktsstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, Fiskeristyrelsen, For-

svarets Ejendomsstyrelse, marinarkæologiske museer, Trafikstyrelsen og de

relevante kommuner. Via høringen klarlægges eventuelle problemstillinger

vedrørende projektet i forhold til andre myndigheders ansvarsområder. Det

kunne f.eks. være projektets forhold til eksisterende eller kommende rørled-

ninger, kabler på havbunden m.v. De enkelte myndigheder gør også i deres

høringssvar opmærksom på eventuelle tilladelser eller dispensationer, som

skal indhentes efter anden lovgivning eller informationer, som skal indsen-

des til den enkelte myndighed i forbindelse med projektet. Det kan f.eks.

være krav om marinarkæologiske forundersøgelser eller vilkår for anlægs-

arbejdet efter museumsloven.

I forbindelse med Kystdirektoratets afgørelse efter kystbeskyttelseslovens §

16 a træffer direktoratet også afgørelse efter bl.a. kysthabitatbekendtgørel-

sen, jf. bekendtgørelse nr. 654 af 19. maj 2020 om administration af inter-

nationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt

angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse

anlæg på søterritoriet.

Af kysthabitatbekendtgørelsen fremgår, at før der træffes afgørelse efter

kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, skal der foretages en vurdering af, om

projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre projekter, herunder tidli-

gere gennemførte projekter, væsentligt kan påvirke et internationalt natur-

beskyttelsesområde eller visse arter, som er udpeget i medfør af lov om mil-

jømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven).

Endvidere fremgår, at også alle planer eller projekter, der ikke er direkte

forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområ-

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

des forvaltning, omfattes af kravet om en sådan vurdering. Hvis en væsent-

lig påvirkning ikke kan afvises, skal der udarbejdes en konsekvensvurde-

ring.

Der kan som udgangspunkt ikke gives tilladelse, dispensation, godkendelse

m.v., hvis det ansøgte kan 1) beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteom-

råder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i

habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller 2) ødelægge de plantearter, som er

optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier. Dette gælder,

uanset om de pågældende arter forekommer inden for et internationalt na-

turbeskyttelsesområde eller ej.

De konkrete anlæg og deres eventuelle påvirkninger på et internationalt na-

turbeskyttelsesområde eller visse arter vil blive vurderet i forbindelse med

Kystdirektoratets sagsbehandling.

I forbindelse med Kystdirektoratets afgørelse efter kystbeskyttelseslovens §

16 a, stk. 1, nr. 2, skal der endvidere foretages en vurdering i forhold til

vandrammedirektivet. EU’s vandrammedirektiv (direktiv 2000/60/EF) fast-

lægger rammerne for beskyttelse af overfladevand og grundvand. Et af di-

rektivets centrale formål er at forebygge forringelser af og forbedre overfla-

devandets og grundvandets tilstand. EU’s medlemsstater skal fastlægge mil-

jømål for afgrænsede overfladevandområder og grundvandsforekomster og

indsatsprogrammer, der skal muliggøre opnåelse og fastholdelse af disse

miljømål for vandforekomsterne. Medlemsstaterne skal udarbejde vandom-

rådeplaner for hvert vandområdedistrikt.

Vandrammedirektivets bestemmelser er i Danmark gennemført ved lov om

vandplanlægning samt en række tilhørende bekendtgørelser, herunder be-

kendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsfore-

komster og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrik-

ter.

Det fremgår af § 8, stk. 1 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vand-

områdedistrikter, jf. bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023, at statslige

myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrelsen ved administration af

lovgivningen i øvrigt skal forebygge forringelse af tilstanden for overflade-

vandområder og grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljø-

mål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder

og grundvandsforekomster, ikke forhindres.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

De konkrete anlæg og deres eventuelle påvirkninger på overfladeforekom-

ster m.v. vil blive vurderet i forbindelse med Kystdirektoratets sagsbehand-

ling.

3.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det er hensigten med lovforslaget at gøre det muligt for kommunerne med

arealer i Køge Bugt Strandpark at realisere en række af deres forslag om

anlæg og faste eller forankrede indretninger på søterritoriet. Det drejer sig

om forskellige broanlæg, baner til sportsaktiviteter, en snorkelbane,

ang-

broer og platforme på havnemoler og en kunstzone.

Med henblik på at muliggøre kommunernes ønsker om en modernisering af

Køge Bugt Strandpark for at fremme vand-, kultur- og landskabsaktiviteter,

er der foretaget en indledende høring af relevante myndigheder for at ind-

hente deres bemærkninger på det foreliggende grundlag til de foreløbige

områder på søterritoriet, som kommunerne har foreslået udpeget til brug for

de ønskede faciliteter og som fremgår af kort i denne lovs bilag 1, 2, 4 og 5.

Høringen havde til formål at afklare, om der er umiddelbare hindringer for

anlæggenes placering på grund af andre myndigheders godkendte eller kom-

mende projekter.

Det foreslås, at miljøministeren alene kan meddele tilladelse efter § 16 a,

stk. 1, nr. 2, i lov om kystbeskyttelse m.v. til de anlæg, som fremgår af bilag

1, 2, 4 og 5.

Forslaget vil medføre, at Kystdirektoratet inden for områderne ikke kan

meddele tilladelse til andre anlæg omfattet af kystbeskyttelseslovens § 16 a,

stk. 1, nr. 2, i en 5-årig periode.

Idet anlæggene placeres på søterritoriet, vil der være en risiko for, at de un-

der en storm kan lide en skade. Efter gældende praksis er etablering af anlæg

på søterritoriet anlægsejers eget ansvar.

Det er i overensstemmelse med gældende ret Kystdirektoratet, der har kom-

petencen til at varetage sagsbehandlingen efter kystbeskyttelseslovens § 16

Nogle af kommunernes ønsker om anlæg på søterritoriet er kun sparsomt

beskrevet, og den allerede foretagne indledende høring af relevante myndig-

heder om de af kommunerne foreslåede områder på søterritoriet er sket på

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

det foreliggende grundlag. Der tages derfor først i forbindelse med Kystdi-

rektoratets sagsbehandling endelig stilling til, i hvilket omfang kommuner-

nes ønsker kan imødekommes.

Det bemærkes, at kommunernes ønsker overvejende ligger inden for den

praksis, hvor der normalt vil kunne blive meddelt tilladelse, men den ende-

lige vurdering vil blive foretaget i forbindelse med den konkrete sagsbe-

handling, herunder om eventuelle ønsker om f.eks. belysning, afskærmning

og kunst eller andre elementer på eller ved anlæggene kan imødekommes.

I forbindelse med Kystdirektoratets sagsbehandling vil der endvidere skulle

træffes afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen. På baggrund af de kon-

krete ansøgninger, hvor kommunerne blandt andet vil skulle beskrive an-

læggenes endelige udformning, anlægsmetode, anlægsperiode og materia-

levalg skal der således træffes afgørelse om, hvorvidt de konkrete anlæg vil

kunne have en påvirkning på Natura 2000-områder eller bilag IV-arter.

De konkrete anlæg kan endvidere kræve tilladelse fra andre myndigheder

som f.eks. Slots- og Kulturstyrelsen i henhold til museumsloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, eller Fiskeristyrelsen, jf. bekendtgø-

relse nr. 1456 af 24. juni 2021 om opdræt af muslinger og østers i vandsøj-

len.

Forslaget vil medføre, at områderne på søterritoriet i en kortere eller længere

årrække muligvis ikke kan anvendes til eventuelle andre anlæg omfattet af

kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2. Inden for områderne vil det fort-

sat være muligt for andre myndigheder at meddele tilladelse eller dispensa-

tion til andre anlæg eller aktiviteter. Det kan eksempelvis være ledninger og

kabler omfattet af Energistyrelsens kompetence, bundgarnspæle og muslin-

geopdrætsanlæg m.v. omfattet af Fiskeristyrelsens kompetence eller sejlads-

afmærkninger omfattet af Søfartsstyrelsens kompetence. Opremsningen er

ikke udtømmende.

Det foreslås endvidere, at Kystdirektoratet efter anmodning fra kommunal-

bestyrelsen helt eller delvist kan ophæve en områdeudpegning.

Forslaget vil medføre, at Kystdirektoratet kan ophæve en områdeudpegning,

f.eks. i tilfælde af, at kommunalbestyrelsen beslutter ikke at indgive en an-

søgning om tilladelse. Kommunalbestyrelsen kan meddele dette til Kystdi-

rektoratet, som herefter vil kunne gives tilladelse til anlæg i det pågældende

område, som ikke er omfattet af lovens bilag 1, 2, 4 eller 5.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Endelig foreslås det, at bestemmelsen om, at miljøministeren alene kan

meddele tilladelse efter § 16 a, stk. 1, nr. 2, i lov om kystbeskyttelse m.v. til

de anlæg, som fremgår af bilagene, kun finder anvendelse inden for den en-

kelte områdeudpegning, indtil miljøministeren har meddelt tilladelse, dog

senest 5 år efter lovens ikrafttræden.

Forslaget vil medføre, at kommunalbestyrelsen har en frist på 5 år fra lovens

ikrafttræden til at indhente Kystdirektoratets tilladelse, jf. § 16 a, stk. 1, nr.

2, til de anlæg på søterritoriet, som lovens bilag 1, 2, 4 og 5 muliggør. Det

er kommunernes ansvar at ansøge om tilladelse i rimelig tid, inden fristen

på 5 år udløber.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke indhenter Kystdirektoratets tilladelse til ét

eller flere anlæg, jf. lovens bilag 1, 2, 4 og 5, inden for 5 år efter lovens

ikrafttræden, vil Kystdirektoratet kunne meddele tilladelse til andre anlæg.

Det bemærkes, at efter Kystdirektoratets praksis fastsættes der som ud-

gangspunkt et vilkår i tilladelsen om, at anlægsarbejde skal være afsluttet

inden for 5 år fra udstedelse af tilladelsen.

Samlet set indebærer forslaget således, at anlægsarbejde for de anlæg på

søterritoriet, som er omfattet af dette lovforslag, som udgangspunkt vil

skulle være afsluttet senest 10 år efter lovens ikrafttræden.

Af Kystdirektoratets tilladelse vil fremgå den præcise lokalisering af det på-

gældende anlæg på søterritoriet. Når Kystdirektorat inden for et område har

truffet afgørelse om et konkret anlæg, vil det reserverede område ikke læn-

gere være omfattet af denne lov.

Lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 1. februar 2024, omfat-

ter danske havområder, herunder havbund og undergrund, på søterritoriet

og i de eksklusive økonomiske zoner. Dog finder loven ikke anvendelse i

kystvande i det omfang de særlige miljøaspekter af havmiljøet er omfattet

af vandrammedirektivet, naturdirektiverne eller anden EU-lovgivning. Lo-

ven har til formål at opnå god miljøtilstand i havets økosystemer. God mil-

jøtilstand vurderes i forhold til 11 forskellige parametre, herunder marint

affald, undervandsstøj og havbundens integritet. Med henblik på at opnå god

miljøtilstand udarbejdes havstrategier, der bl.a. indeholder miljømål og ind-

satsprogrammer, som er bindende for offentlige myndigheder. Det vurderes,

at lov om havstrategi ikke finder anvendelse for lovforslaget.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller implementeringskonse-

kvenser for staten.

Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller implementeringskonse-

kvenser for regionerne.

Forslaget har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser eller implemente-

ringskonsekvenser for de fem involverede kommuner. I det omfang kom-

munerne vælger at planlægge for og realisere faciliteter, som lovforslaget

muliggør, tilvejebringes finansieringen af de involverede kommuner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget har ikke positive eller negative økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have væsentlige konsekvenser for

miljø og natur. Vurderingen er foretaget på lovens overordnede planniveau.

Lovforslaget har til formål at lempe visse bindinger i planloven og naturbe-

skyttelsesloven for at muliggøre modernisering af Køge Bugt Strandpark,

selvom de nye anlæg ønskes placeret inden for bl.a. strandbeskyttelseslinjen

og søbeskyttelseslinjen.

I det omfang kommunerne vælger at realisere de faciliteter, som lovforsla-

get muliggør, vil forslaget medføre øget påvirkning af kystlandskabet, den

omkringliggende natur og søterritoriet som følge af etablering af yderli-

gere anlæg og bebyggelse og dermed forøget aktivitet i området. De miljø-

mæssige konsekvenser vil blive belyst i forbindelse med den miljøvurde-

ring og habitatvurdering af forslag til lokalplaner, kommunerne er forplig-

tede til at gennemføre i henhold til lov om miljøvurdering af planer og pro-

grammer og af konkrete projekter (VVM) og i henhold til lovforslagets §

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Loven giver ikke i sig selv tilladelse til de anlæg m.v., der er omfattet af

lovens bilag 1-5, og til stier, og etablering forudsætter kommunal planlæg-

ning efter denne lovs § 3 eller en konkret ansøgning og tilladelse efter

kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1. Der er på nuværende tidspunkt ikke

viden om eller sikkerhed for det konkrete omfang eller karakteren af an-

læg, herunder stier. Det er derfor ikke muligt at gennemføre en konkret

vurdering på projektniveau af de konkrete projekters eventuelle påvirkning

af Natura 2000-områder og bilag IV-arter. Denne vurdering foretages ef-

terfølgende af kommunalbestyrelsen i lokalplanen for de konkrete projek-

ter.

Det nærmeste Natura 2000-område (Natura 2000-område nr. 143, Vest-

amager og havet syd for) ligger i en afstand på mellem 3 km og 9 km fra

Køge Bugt Strandpark.

Der er registreret forekomst af bilag IV-arter på arealer i strandparken, li-

gesom der er kendskab til forekomst af bilag IV-arten marsvin i havet. Da

den præcise placering og udformning af de anlæg, som lovforslaget mulig-

gør planlægning for, og idet anlægsmetoder og -perioder ikke er beskrevet,

kan det ikke afvises, at udmøntningen af den konkrete planlægning kan

medføre påvirkninger på Natura 2000-området og/eller på bilag IV-arter.

Mulige påvirkninger vil blive undersøgt og vurderet i forbindelse med

miljø- og habitatvurdering af kommune- og lokalplanerne, samt i forbin-

delse med Kystdirektoratets sagsbehandling af anlæg på søterritoriet.

9. Forholdet til EU-retten

Naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje, skovbyggelinje og sø- og

åbeskyttelseslinje bidrager til implementering af habitatdirektivets bestem-

melser om beskyttelse af henholdsvis områder og arter, jf. artikel 6, stk. 2

og 3, samt artikel 12 og 13.

Habitatdirektivets bestemmelser om habitatvurdering af fravigelser fra

bygge- og beskyttelseslinjerne, jf. artikel 16, er implementeret i naturbeskyt-

telseslovens krav om en konkret dispensation som betingelse for fravigelse

af naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer, jf. §§ 65, stk. 1 og

65 b, stk. 1 samt habitatbekendtgørelsens §§ 9 og 11.

Med lovforslaget fraviges kravet om dispensation efter naturbeskyttelses-

lovens §§ 15-17 for så vidt angår de anlæg, der er omfattet af lovforslaget.

Lovforslagets § 3 implementerer forpligtelsen efter habitatdirektivet til i for-

bindelse med behandlingen af et konkret projekt at vurdere om yngle- eller

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

rasteområder for bilag IV-arter kan blive beskadiget eller ødelagt af de an-

læg, herunder bygninger, som lovforslaget muliggør. Derudover implemen-

terer lovforslagets § 3 områdebeskyttelsen i habitatdirektivets artikel 6, stk.

2 og 3, hvorefter der ikke må vedtages planer eller iværksættes projekter,

der kan skade et Natura 2000-områdes integritet.

Da lovforslaget ikke følger af en EU-retlig (eller folkeretlig) forpligtelse, og

dermed ikke indgår i et normativt hierarki, skal der efter Miljø- og Ligestil-

lingsministeriet samt Ministeriet for Grøn Treparts vurdering ikke gennem-

føres en miljøvurdering eller screening af lovforslaget i henhold til miljø-

vurderingsloven. Lovforslaget giver ikke i sig selv tilladelse til anlæg, men

forudsætter lokalplanlægning, og det er derfor vurderet, at lovforslaget ikke

er omfattet af kravet om habitatvurdering.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/min- Negative konsekvenser/merudgifter

dreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

(hvis ja, angiv om-

før »Ingen«)

fang/Hvis nej, anfør »In-

gen«)

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regi-

oner

Implementeringskonse-

kvenser for stat, kommuner

og regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for erhvervslivet

Ingen

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Administrative konsekven-

ser for borgerne

Klimamæssige konsekven-

ser

Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslagets § 3 implementerer forpligtelsen efter habitatdirek-

tivet til i forbindelse med behandlingen af et konkret projekt at

vurdere, om yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter kan

blive beskadiget eller ødelagt af de anlæg, herunder bygninger,

som lovforslaget muliggør. Derudover implementerer lovforsla-

gets § 3 områdebeskyttelsen i habitatdirektivets artikel 6, stk. 2

og 3, hvorefter der ikke må vedtages planer eller iværksættes

projekter, der kan skade et Natura 2000-områdes integritet.

Da lovforslaget ikke følger af en EU-retlig (eller folkeretlig) for-

pligtelse, og dermed ikke indgår i et normativt hierarki, skal der

efter Miljø- og Ligestillingsministeriet samt Ministeriet for Grøn

Treparts vurdering ikke gennemføres en miljøvurdering eller

screening af lovforslaget i henhold til miljøvurderingsloven.

Er i strid med de fem prin-

cipper for implementering

af erhvervsrettet EU-regu-

lering/går videre end mini-

mumskrav i EU-regulering

(sæt X)

X Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter gældende ret er der ikke mulighed for en modernisering af Køge Bugt

Strandpark med den retsvirkning, der er forudsat i aftale af 15. juni 2022 om

opfølgning på evaluering af planloven m.v.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Det foreslås i

stk. 1,

at loven har til formål at muliggøre en modernisering

af Køge Bugt Strandpark under hensyntagen til kystlandskabet, områdets

natur samt risiko for oversvømmelse og erosion.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at selvom loven har til formål at

muliggøre en lempeligere administration af visse regler i planloven og na-

turbeskyttelsesloven, vil rammerne for en modernisering af Køge Bugt

Strandpark, som fastlægges i loven, tage hensyn til kystlandskabet, naturen

og forebyggelse af risiko for oversvømmelse og erosion.

Der er tale om hensyn, der varetages af lovens øvrige bestemmelser og her-

under af den detaljerede angivelse af kommunernes muligheder for planlæg-

ning, der fremgår af lovforslagets bilag 1-5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 1 og 2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven finder anvendelse for de anlæg, herunder byg-

ninger, inden for de indtegnede områdeudpegninger, der fremgår af bilag A

og bilag 1-5, jf. dog stk. 2.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Køge Bugt Strandpark omfatter

de arealer, der fremgår af lovens bilag A. Bilaget angiver de arealer, der

tilsvarende fremgår af Fingerplanen, jf. bekendtgørelse nr. 312 af 28. marts

2019 om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019 – landsplandi-

rektiv for hovedstadsområdets planlægning).

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at loven finder anven-

delse inden for den enkelte områdeudpegning og kun for de anlæg og byg-

ninger, der fremgår af lovens bilag 1-5, hvor bilag 1 omhandler Brøndby

Kommune, bilag 2 Greve Kommune, bilag 3 Hvidovre Kommune, bilag 4

Ishøj Kommune og bilag 5 Vallensbæk Kommune.

De respektive kommuner kan således inden for rammerne af denne lov alene

planlægge for anlæg, herunder bygninger, inden for den i bilag 1-5 angivne

afgrænsning af de konkrete områder i strandparken, den angivne maksimale

størrelse i m

, den angivne maksimale højde over naturligt terræn og den

angivne påtænkte anvendelse.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Det foreslås i

stk. 2,

at lovforslagets § 3 og § 6, stk. 2 og stk. 4, finder an-

vendelse for stier inden for Køge Bugt Strandpark som afgrænset i bilag A.

Efter administrativ praksis i henhold til naturbeskyttelseslovens regler om

strandbeskyttelseslinjen anses stier for at være omfattet af begrebet anlæg.

Med lovforslaget foreslås i stedet særskilte bestemmelser om stier i Køge

Bugt Strandpark såvel inden for som uden for de i bilag 1-5 afgrænsede

områder.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at stier i Køge Bugt Strandpark

vil være omfattet af lovforslagets § 3, der blandt andet stiller krav om, at

lokalplanforslag skal indeholde detaljerede bestemmelser om anlæg, byg-

ningers og stiers præcise udformning og placering i lokalplanområdet, der

gør det muligt at foretage en vurdering af, om der er risiko for at skade et

Natura 2000-område eller dyre- eller plantearter omfattet af habitatdirekti-

vets bilag IV.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at stier i Køge Bugt

Strandpark vil være omfattet af lovforslagets § 6, der fraviger naturbeskyt-

telseslovens krav om dispensation efter § 65 b, stk. 1, jf. § 15, stk. 1, (strand-

beskyttelseslinjen) og efter § 65, stk. 1, jf. § 16, stk. 1, (sø- og åbeskyttel-

seslinjen) og § 17, stk. 1, (skovbyggelinjen).

Der henvises i øvrigt til pkt. 1 og 2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at lokalplanforslag inden for det i bilag A angivne om-

råde til realisering af anlæg, herunder bygninger og stier, skal indeholde de-

taljerede bestemmelser om beliggenhed og udformning samt eventuelle vil-

kår for anlægsaktiviteter til varetagelse af de hensyn, der følger af bekendt-

gørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelses-

områder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen).

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at ved planlægning for de anlæg,

herunder bygninger og stier, lovforslaget muliggør, skal lokalplanforslaget

indeholde detaljerede bestemmelser om anlæg, bygningers og stiers præcise

udformning og placering i lokalplanområdet, der gør det muligt at foretage

en vurdering af, om der er risiko for at skade et Natura 2000-omåde eller

dyre- eller plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at kommunalbestyrel-

sen af hensyn til overholdelsen af habitatreglerne, i alle tilfælde, herunder

ved kendskab til forekomst af habitatnaturtyper eller -arter, , skal sørge for,

at lokalplanen indeholde oplysninger om beliggenhed og udformning af an-

læg m.v. på et detaljeringsniveau svarende til det, der kræves for at kunne

behandle en ansøgning om dispensation fra naturbeskyttelseslovens bygge-

og beskyttelseslinjer.

En sådan vurdering forudsætter, at lokalplanforslaget beskriver de enkelte

anlægs udformning med samme deltaljeringsgrad, som normalt ville være

indeholdt i en konkret ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslin-

jen, sø- og åbeskyttelseslinjen eller skovbyggelinjen.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at lokalplanen skal in-

deholde bestemmelser om de vilkår, der i givet fald måtte være nødvendige

for at afværge påvirkning af et Natura 2000-område eller af bilag IV-arter.

Det foreslås i

stk. 2,

at kommunalbestyrelsen ikke kan vedtage lokalplanfor-

slaget endeligt, hvis kommunalbestyrelsens vurdering viser, at anlægget i

sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan skade et Natura

2000-område eller kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i

det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdi-

rektivets bilag IV, litra a), eller ødelægge de plantearter, som er optaget i

habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier.

Det foreslås i stk.

at af redegørelsen til lokalplanforslaget skal fremgå

kommunalbestyrelsens vurdering af, om anlægget i sig selv, eller i forbin-

delse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område

væsentligt. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at anlægget kan påvirke et

Natura 2000-område væsentligt, skal redegørelsen til lokalplanforslaget

desuden indeholde en nærmere konsekvensvurdering af anlæggets virknin-

ger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det

pågældende område.

Det foreslås i stk.

at af redegørelsen til lokalplanforslaget skal fremgå

kommunalbestyrelsens vurdering af, om anlægget kan beskadige eller øde-

lægge yngle- eller raste-områder i det naturlige udbredelsesområde for de

dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller ødelægge

de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livs-

stadier.

Det følger af de i

stk. 2-4

foreslåede bestemmelser, at de samlet har til formål

at sikre, at de hensyn efter bekendtgørelse om udpegning og administration

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter

(habitatbekendtgørelsen), som normalt ville blive varetaget i forbindelse

med dispensationer fra de nævnte bygge- og beskyttelseslinjer og til brug

for realisering af et konkret projekt, i stedet varetages af kommunalbestyrel-

sen i lokalplanen. De i stk. 2-4 foreslåede bestemmelser afspejler habitatbe-

kendtgørelsens § 6 om varetagelse af hensynet til beskyttelse af Natura

2000-områder og § 10 om beskyttelse af visse arter.

Forslagene i § 3, stk. 1-4, har således samlet til formål at sikre, at selvom

lovforslaget generelt fritager kommunerne i Køge Bugt Strandpark fra na-

turbeskyttelseslovens krav om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, sø-

og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen, skal der fortsat kunne foretages

en habitatvurdering af lokalplanforslag, som overholder kravene i habitat-

bekendtgørelsens §§ 6 og 10.

Kommunernes planlægning, herunder kommunalbestyrelsens miljø- og ha-

bitatvurdering af det konkrete projekt og de deri indeholdte vilkår, vil kunne

påklages til Planklagenævnet efter de almindelige bestemmelser herom i

planlovens kapitel 14.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1,

at ved planlægning efter denne lov finder § 5 b, stk. 1,

nr. 1, og § 11 f, stk. 4, i lov om planlægning ikke anvendelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at kravet i planlovens § 5 b, stk.

1, nr. 1, om, at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for

anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funkti-

onel begrundelse for kystnær lokalisering, ikke vil finde anvendelse ved

planlægning for realisering af anlæg, herunder bygninger, i medfør af lov

om modernisering af Køge Bugt Strandpark. Det vil sige, at der ikke vil

være krav om at redegøre for en særlig planlægningsmæssig eller funktionel

begrundelse i forbindelse med planlægning for de af lovforslaget omfattede

arealer i kystnærhedszonen.

Det følger desuden af den foreslåede bestemmelse, at der ved kommune-

planlægning for anlæg, herunder bygninger, som er omfattet af lovens bilag

1-5, ikke vil skulle foretages en vurdering af de fremtidige bebyggelsesfor-

hold, herunder bygningshøjder, med henblik på at varetage de hensyn i de

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

kystnære dele af byzonen, som er oplistet i planlovens § 11 f, stk. 4, om bl.a.

indpasning af ny bebyggelse i kystlandskabet, idet der med lovforslaget vil

være taget stilling til placering af anlæg m.v. i forhold til de kystlandskabe-

lige hensyn.

Det vil være kommunalbestyrelsen, der beslutter, i hvilket omfang og i hvil-

ken takt den ønsker at udnytte de planlægningsmuligheder, loven åbner for.

Med lovforslaget muliggøres nogle mindre anlæg og byggerier, der isoleret

set ikke ville kræve lokalplanlægning efter planlovens almindelige regel

herom, jf. planlovens § 13, stk. 2. Lovforslaget har til formål at muliggøre

anlæg, herunder byggerier, der ellers ikke ville være mulige efter de sæd-

vanligvis gældende regler i planloven og naturbeskyttelsesloven. Det forud-

sættes med lovforslagets § 3, at hver kommune vil foretage planlægning in-

den for rammerne af lovens bilag 1-5, hvorefter anlæg, herunder bygninger,

udformes og placeres under størst mulig hensyntagen til kystlandskabet og

områdets natur samt risikoen for oversvømmelse og erosion. Lovforslaget

vil derfor medføre, at også anlæg og byggerier, der ellers ikke i sig selv ville

være lokalplanpligtige, vil skulle fremgå af kommunens samlede planlæg-

ning for området.

Forslaget ændrer ikke ved, at øvrige regler i planloven gælder uændret og

skal iagttages ved planlægning for anlæg, herunder bygninger, i Køge Bugt

Strandpark.

Køge Bugt Strandpark vil fortsat være omfattet af den til enhver tid gæl-

dende bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplanen),

jf. bekendtgørelse nr. 312 af 28. marts 2019 om hovedstadsområdets plan-

lægning (Fingerplan 2019 - landsplandirektiv for hovedstadsområdets plan-

lægning) for så vidt angår eventuel planlægning, der ikke er omfattet af lov

om modernisering af Køge Bugt Strandpark.

Etablering af anlæg, herunder bygninger, i Køge Bugt Strandpark - inden

for eller uden for de i denne lov afgrænsede arealer - der ikke fremgår af

denne lovs bilag 1-5, vil kun kunne lade sig gøre under overholdelse af plan-

og naturbeskyttelseslovgivningen almindelige regler. Dog kan de i § 6, stk.

2, nævnte stiforbindelser etableres uden dispensation fra naturbeskyttelses-

lovens § 15, stk. 1 (strandbeskyttelseslinjen), og de i § 6, stk. 4, nævnte sti-

forbindelser kan etableres uden dispensation fra naturbeskyttelseslovens §

16, stk. 1 (sø- og åbeskyttelseslinjen) og § 17, stk. 1 (skovbyggelinjen).

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Det foreslås i stk.

at kommunalbestyrelsen ved sin planlægning skal sikre,

at anlæg, herunder bygninger, udformes og placeres under størst mulig hen-

syntagen til kystlandskabet og områdets natur samt risikoen for oversvøm-

melse og erosion.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Brøndby, Greve, Hvidovre, Is-

høj og Vallensbæk Kommuner i deres planlægning for de anlæg, herunder

bygninger, der muliggøres med denne lov, skal tage størst muligt hensyn til

kystlandskabets og områdets natur og til risikoen for oversvømmelse og ero-

sion. Kommunerne skal således ved planlægningen bl.a. iagttage oversvøm-

melsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 18. januar 2024 af lov om vur-

dering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer, samt be-

kendtgørelse nr. 894 af 21. juni 2015 om vurdering og risikostyring for over-

svømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.

Det foreslås i stk.

at kommunalbestyrelsen for områderne A1-A8 og B1-

B4, jf. bilag 1-5, skal sikre, at eksisterende anlæg, herunder bygninger, fjer-

nes senest samtidig med etablering af nye anlæg og bygninger.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at de eksisterende anlæg, herun-

der bygninger i de nævnte afgrænsede områder fjernes senest samtidig med

etablering af nye anlæg og bygninger.

Det foreslås i

stk. 4,

at kommunalbestyrelsen ved sin planlægning for områ-

derne A1, A7, A8, B1, C2 og E1, jf. bilag 1, 2 og 3, skal sikre, at nye anlæg,

herunder bygninger, kun kan placeres inden for de angivne byggefelter.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at i de nævnte områder, hvor

kommunerne mere præcist i form af et byggefelt har angivet den ønskede

placering af det ønskede byggeri m.v. inden for rammerne af det afgrænsede

område, jf. bilag 1, 2 eller 3, skal kommunalbestyrelsen i sin arealplanlæg-

ning fastholde denne placering.

Det foreslås i

stk. 5,

at kommunalbestyrelsen ved sin planlægning for områ-

derne A2, A3, A4, A5, A6, B2, B3 og B4, jf. bilag 1, 4 og 5, skal sikre, at

nye anlæg, herunder bygninger, placeres på samme areal, som de anlæg og

bygninger, de erstatter, eller i tilknytning hertil.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at kommunalbestyrelsen i sin

planlægning for de nævnte afgrænsede områder, jf. bilag 1, 4 og 5, skal tage

størst muligt hensyn til kystlandskabet og placere de nye anlæg og bygnin-

ger samlet for at undgå spredt bebyggelse i kystlandskabet.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Det foreslås i

stk. 6,

at kommunalbestyrelsen ved sin planlægning for de

områder, hvor eksisterende anlæg, herunder bygninger, kan bevares, skal

sikre, at nye anlæg og bygninger placeres i tilknytning til de eksisterende.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at i de områder, hvor eksisterende

anlæg og bygninger i henhold til denne lov kan bevares, skal nye anlæg,

herunder bygninger, placeres i tilknytning til de byggerier m.v., der bevares,

for at undgå spredt bebyggelse i kystlandskabet. Den foreslåede bestem-

melse omhandler de områder, der ikke er omfattet af de ovenfor foreslåede

bestemmelser i § 4, stk. 3-5.

Kommunerne skal som hidtil føre tilsyn med overholdelse af lokalplaner

efter de almindelige bestemmelser i planlovens § 51.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Det foreslås i

stk. 1,

at kommunalbestyrelsen ved sin planlægning skal sikre,

at anlæg, herunder bygninger, der kan være oversvømmelsestruede, jf.

denne lovs bilag B, placeres landværts den ydre kystbeskyttelse eller inden

for havnens dækkende værker, og kan bygges ind i klitten på landværts side

under forudsætning af, at klittens minimumsbredde opretholdes, og at an-

lægget ikke nedsætter kystbeskyttelsens funktion.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at det undgås, at kommunerne i

Køge Bugt Strandpark vil kunne placere nye værdier i udsatte områder og

derved vil kunne øge risikoen for økonomiske tab ved oversvømmelse og/el-

ler kysterosion fra havet. Under særlige omstændigheder vil et anlæg dog

kunne bygges ind i klitten på landværts side under forudsætning af, at klit-

tens minimumsbredde opretholdes, og at anlægget ikke nedsætter kystbe-

skyttelsens funktion.

Det foreslås i

stk. 2,

at kommunalbestyrelsen inden offentliggørelse af et

planforslag, jf. § 24, stk. 1, i lov om planlægning, indhenter en vejledende

udtalelse fra Kystdirektoratet, med henblik på at understøtte, at anlægsar-

bejde og senere drift og færdsel i området ikke skader funktionen af diger

og klitter, at byggeriet er robust, så det kan modstå oversvømmelse og ero-

sion, og at det fortsat er muligt at vedligeholde og udvide diger og klitter.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at for de lokaliteter og potentielle

anlæg, herunder byggerier, i Køge Bugt Strandpark, der er oversvømmel-

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

sestruede, jf. lovens bilag B, skal kommunalbestyrelsen forud for sin plan-

lægning indhente en vejledende udtalelse fra Kystdirektoratet. Udtalelsen

vil således skulle indhentes på et tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har

et konkret udformet projekt, som Kystdirektoratet kan vejlede om den nær-

mere udformning og gennemførelse af.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at kommunalbestyrel-

sen først kan sende et vedtaget planforslag i offentlig høring, når Kystdirek-

toratets vejledende udtalelse om det påtænkte, oversvømmelsestruede anlæg

i det konkrete område af Køge Bugt Strandpark foreligger. Herved vil det

kunne undgås, at kommunalbestyrelsen offentliggør sit planforslag uden at

offentligheden i forbindelse med høringen over planforslaget får kendskab

til de fornødne oplysninger om, hvordan det kan sikres, at anlægsarbejde og

senere drift og færdsel i området ikke skader funktionen af diger og klitter,

at byggeriet er robust, så det kan modstå oversvømmelse og erosion, og at

det fortsat er muligt at vedligeholde og udvide diger og klitter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Det foreslås i

stk.

1, at miljøministerens dispensation efter § 65 b, stk. 1, jf.

§ 15, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse ikke er påkrævet til etablering af de

anlæg, herunder bygninger, der fremgår af denne lovs bilag 1-5.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at kommunalbestyrelserne i

Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner vil få mulighed

for at planlægge for de anlæg, herunder bygninger, der fremgår af denne

lovs bilag 1-5, uden krav om, at miljøministeren (Kystdirektoratet) medde-

ler dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, stk. 1,

om strandbeskyttelseslinjen.

Det foreslås i

stk. 2,

at miljøministerens dispensation efter § 65 b, stk. 1, jf.

§ 15, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse ikke er påkrævet til stier, der udformes

som naturstier, trampestier, grusstier eller træfortove i niveau med det eksi-

sterende terræn, når der er tale om nye stier, hvis formål er at forbinde to

eller flere af de indtegnede områdeudpegninger eller at forbinde anlæg, her-

under bygninger, inden for en områdeudpegning eller ved ændring af eksi-

sterende stier i Køge Bugt Strandpark, jf. bilag A.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at kommunalbestyrelserne i

Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner - uden krav

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

om, at miljøministeren (Kystdirektoratet) meddeler dispensation efter natur-

beskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, stk. 1, om strandbeskyttelseslinjen

- vil få mulighed for at planlægge for etablering af nye stier, hvis formål er

at forbinde to eller flere af de indtegnede områdeudpegninger, som fremgår

af bilag 1-5, eller at forbinde anlæg, herunder bygninger, inden for en om-

rådeudpegning og at ændre forløbet af eksisterende stier i Køge Bugt Strand-

park, som afgrænset i lovforslagets bilag A. Det forudsættes med bestem-

melsen, at de nævnte stier udformes som naturstier, trampestier, grusstier

eller træfortove i niveau med det eksisterende terræn.

Det foreslås i

stk. 3,

at kommunalbestyrelsens dispensation efter § 65, stk.

1, jf. § 16, stk. 1, og § 17, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse ikke er påkrævet

til etablering af de anlæg, herunder bygninger, der fremgår af denne lovs

bilag 1-5.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at kommunalbestyrelserne i

Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner vil få mulighed

for at planlægge for de anlæg, herunder bygninger, der fremgår af denne

lovs bilag 1-5, uden krav om, at kommunalbestyrelsen skal meddele dispen-

sation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, jf. § 16, stk. 1, og § 17, stk.

1, om henholdsvis sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen.

Det foreslås i

stk. 4,

at kommunalbestyrelsens dispensation efter § 65, stk.

1, jf. § 16, stk. 1, og § 17, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse ikke er påkrævet

til stier, der udformes som naturstier, trampestier, grusstier eller træfortove

i niveau med det eksisterende terræn, når der er tale om nye stier, hvis formål

er at forbinde to eller flere af de indtegnede områdeudpegninger eller at for-

binde anlæg, herunder bygninger, inden for en områdeudpegning eller ved

ændring af eksisterende stier i Køge Bugt Strandpark, jf. bilag A.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at kommunalbestyrelserne i

Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner – uden krav

om, at kommunalbestyrelsen skal meddele dispensation efter naturbeskyt-

telseslovens § 65, stk. 1, jf. § 16, stk. 1, og § 17, stk. 1, om henholdsvis sø-

og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen – vil få mulighed for at plan-

lægge for etablering af nye stier, hvis formål er at forbinde to eller flere af

de indtegnede områdeudpegninger, som fremgår af bilag 1-5, eller at for-

binde anlæg, herunder bygninger, inden for en områdeudpegning og at æn-

dre forløbet af eksisterende stier i Køge Bugt Strandpark, som afgrænset i

lovforslagets bilag A. Det forudsættes med bestemmelsen, at de nævnte stier

udformes som naturstier, trampestier, grusstier eller træfortove i niveau med

det eksisterende terræn.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Det fremgår af lovforslagets bilag 1-5, at der kan opsættes skilte/tavler til

bl.a. begrænsning af aktivitet på Holme Sø, oplysning om natur og kunst

samt formidling af maritime projekter. Det er en forudsætning herfor, at op-

sætningen af de skilte/tavler, der er omfattet af denne lovs bilag 1-5, sker i

overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 1, hvoraf det

fremgår, at der ikke må opsættes plakater, afbildninger, fritstående skilte,

lysreklamer og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed i det

åbne land.

Ønsker om etablering af anlæg, herunder bygninger og stier, der ikke er om-

fattet af bestemmelserne i § 6, inden for de nævnte beskyttelseslinjer vil

fortsat forudsætte miljøministerens dispensation fra strandbeskyttelseslinjen

henholdsvis kommunalbestyrelsens dispensation fra sø- og åbeskyttelseslin-

jen og skovbyggelinjen.

Ved kommunalbestyrelsens planlægning for anlæg, herunder bygninger og

stier, jf. lovforslagets bilag 1-5, inden for de nævnte beskyttelseslinjer vil

der ikke blive truffet en afgørelse om dispensation efter naturbeskyttelses-

lovens regler, og der vil derfor ikke være klageadgang til Miljø- og Fødeva-

reklagenævnet.

Kommunernes planlægning, herunder kommunalbestyrelsens miljø- og ha-

bitatvurdering af det konkrete projekt, vil kunne påklages til Planklagenæv-

net efter de almindelige bestemmelser herom i planlovens kapitel 14.Der

henvises i øvrigt til pkt. 3.1 og 3.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 7

Det foreslås i

stk. 1,

at miljøministeren alene kan meddele tilladelse efter §

16 a, stk. 1, nr. 2, i lov om kystbeskyttelse m.v. til de anlæg, som fremgår af

bilag 1, 2, 4 og 5.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Kystdirektoratet ikke kan med-

dele tilladelse til andre anlæg efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr.

2, end de anlæg, som fremgår af bilagene. Kommunalbestyrelsen vil fortsat

skulle ansøge Kystdirektoratet om en tilladelse til de konkrete anlæg på bi-

lag 1, 2, 4 og 5, jf. kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2.

De konkrete anlæg kan endvidere kræve tilladelse fra andre myndigheder

som f.eks. Slots- og Kulturstyrelsen i henhold til museumsloven, jf. lovbe-

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

kendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, eller Fiskeristyrelsen, jf. bekendtgø-

relse nr. 1456 af 24. juni 2021 om opdræt af muslinger og østers i vandsøj-

len.

Det bemærkes, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at andre myndigheder

vil kunne meddele tilladelse efter anden lovgivning til etablering af anlæg

m.v. inden for områderne.

Det foreslås i

stk. 2,

at Kystdirektoratet efter anmodning fra kommunalbe-

styrelsen helt eller delvist kan ophæve en områdeudpegning.

Forslaget vil medføre, at Kystdirektoratet kan ophæve en områdeudpegning,

f.eks. i tilfælde af, at kommunalbestyrelsen beslutter ikke at indgive en an-

søgning om tilladelse. Kommunalbestyrelsen kan meddele dette til Kystdi-

rektoratet, som herefter vil kunne gives tilladelse til anlæg i det pågældende

område, som ikke er omfattet af lovens bilag 1, 2, 4 eller 5.

Det foreslås i

stk. 3,

at stk. 1 finder anvendelse inden for den enkelte områ-

deudpegning, indtil miljøministeren har meddelt tilladelse til de anlæg, der

fremgår af bilag 1, 2, 4 og 5, dog senest 5 år efter lovens ikrafttræden.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at kommunalbestyrelsen har en

frist på 5 år fra lovens ikrafttræden til at søge at opnå Kystdirektoratets til-

ladelse, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2, i kystbeskyttelsesloven til de anlæg på søter-

ritoriet, der efter § 6, stk. 1, er reserveret områder til. Kommunalbestyrelsen

skal således i god tid inden fristen på 5 år udløber, fremsende en fuldt oplyst

ansøgning, der kan danne grundlag for Kystdirektoratets afgørelse om,

hvorvidt der kan meddeles en tilladelse til det ansøgte.

Når kommunens ansøgning er modtaget, vil Kystdirektoratet igangsætte sin

sagsbehandling, hvor der blandt andet foretages en konkret vurdering af,

hvorvidt det ansøgte kan rummes inden for gældende praksis, ligesom der

skal foretages en vurdering af anlæggets eventuelle påvirkninger på natur

og miljø. Det vil også blive vurderet, om eventuelle ønsker om f.eks. belys-

ning, afskærmning og kunst eller andre elementer på eller ved anlæggene

kan imødekommes.

I forbindelse med Kystdirektoratets sagsbehandling vil der endvidere skulle

træffes afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen. På baggrund af de kon-

krete ansøgninger, hvor kommunerne blandt andet vil skulle beskrive an-

læggenes endelige udformning, anlægsmetode, anlægsperiode og materia-

levalg skal der således træffes afgørelse om, hvorvidt de konkrete anlæg vil

kunne have en påvirkning på Natura 2000-områder eller bilag IV-arter.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 34: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om mordernisering af Køge Bugt Strandpark, fra miljøministeren

UDKAST

Kystdirektoratet vil i forbindelse med sin sagsbehandling i lighed med sæd-

vanlig praksis foretage en høring af Kystdirektoratets hørings- og oriente-

ringsparter samt offentligheden, således at sagen kan blive fuldt oplyst.

Hvis Kystdirektoratet meddeler afslag på en ansøgning, vil kommunalbe-

styrelsen eventuelt på baggrund af en dialog med Kystdirektoratet kunne

fremsende en ny ansøgning om et lignende anlæg med en ændret udform-

ning inden for fristen på 5 år. Det bemærkes, at det påhviler kommunen at

sikre, at ansøgningen er fuldt oplyst i rette tid til, at Kystdirektoratet kan

træffe afgørelse inden fristens udløb.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke opnår Kystdirektoratets tilladelse til ét eller

flere anlæg, jf. lovens bilag 1, 2, 4 og 5, inden for 5 år efter lovens ikraft-

træden, vil Kystdirektoratet kunne meddele tilladelse til andre anlæg inden

for det pågældende område på søterritoriet.

Det bemærkes, at efter Kystdirektoratets praksis fastsættes der som ud-

gangspunkt et vilkår i tilladelsen om, at anlægsarbejde skal være afsluttet

inden for 5 år fra udstedelse af tilladelsen.

Samlet set indebærer forslaget således, at kommunerne har en frist på op til

10 år fra lovens ikrafttræden til at etablere anlæggene.

Kystdirektoratets afgørelser efter kystbeskyttelsesloven kan påklages til

Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. kyst-

beskyttelseslovens § 18, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 8

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da det fremgår klart af lovens

indhold, at lovens territoriale gyldighedsområde udelukkende er arealer, der

er beliggende i Køge Bugt Strandpark, jf. lovens bilag A.