NOTAT
Jura
J.nr.: 2024 - 8943
Ref. BKETU
Den 8. oktober 2024
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
om intervention i Rettens sag T-294/24, Syndicat National des Artistes Tato-
ueurs et des professionnels du tatouage og Auville mod Kommissionen
1. Indledning
En fransk forening for tatovører (Syndicat National des Artistes Tatoueurs et des professionnels du ta-
touage) og en tatovør (Cyril Auville) (herefter sagsøgerne) har stævnet EU-Kommissionen og anfægtet
EU-Kommissionens forordning 2020/2081 om ændring af bilag XVII til REACH-forordningen
1
for så
vidt angår stoffer i tatoveringsblæk og permanent makeup (herefter forordning 2020/2081). Ændrings-
forordningen indfører visse restriktioner for anvendelse af stoffer i tatoveringsblæk og permanent
makeup.
EU-Kommissionen vedtog forordning 2020/2081 bl.a. på baggrund af et forslag (herefter bilag XV-dos-
sieret), som Danmark har udarbejdet sammen med Italien, Norge og Det Europæiske Kemikalieagentur
(herefter ECHA). Det tyske forbundsinstitut for risikovurdering og det tyske forbundsinstitut for sund-
hed og sikkerhed på arbejdspladsen bistod også udarbejdelsen af bilag XV-dossieret.
2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstillinger
Den 12. marts 2015 anmodede Kommissionen i overensstemmelse med REACH-forordningen ECHA
om at udarbejde et dossier med henblik på at vurdere risiciene for menneskers sundhed for visse kemi-
kalier indeholdt i blandinger, der anvendes til tatovering, og behovet for handling på EU-plan. Anmod-
ningen er en forudsætning for at ændre bilag XVII i REACH-forordningen. Bilag XVII oplister begræns-
ninger vedrørende fremstilling, markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer, kemiske produkter
og artikler i medlemsstaterne.
Bilag XV-dossieret viste, at risiciene for menneskers sundhed som følge af eksponering for visse farlige
kemikalier i blandinger, der anvendes til tatovering, ikke kontrolleres tilstrækkeligt og skal behandles
på EU-plan for at opnå en harmoniseret høj grad af beskyttelse for menneskers sundhed og fri bevæge-
lighed for varer inden for Unionen.
Herefter blev bilag XV-dossieret
behandlet i ECHA’s Udvalg for Risikovurderings (herefter RAC) og Ud-
valg for Socioøkonomisk Analyse (herefter SEAC), der bl.a. skal kontrollere, at det indsendte dossier er
i overensstemmelse med kravene til et bilag XV-dossier. RAC og SEAC tilsluttede sig begge bilag XV-
dossieret i deres udtalelser.
Derefter traf EU-Kommissionen afgørelse om ændring af bilag XVII i REACH-forordningen og vedtog
forordning 2020/2081.
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af
samt begrænsninger for kemikalier (REACH).
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
• 1220
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk