MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 328
Offentligt

RAPPORT

Værktøjskasse

for godt havmiljø

Politiske anbefalinger til

at sikre, at vi reducerer nærings-

stofudledning,

så

hurtigt og sikkert får et godt havmiljø

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

Rapporten er udarbejdet af Rådet for Grøn Omstilling. Udgivet marts 2025.

Hovedforfatter: Niklas Sjøbeck Jørgensen

Medforfattere: Trine Langhede, Lærke Kjærbye-Thygesen, Therese Holter, Christian Ege

En stor tak til: Stiig Markager, Mikael Skou Andersen, Henrik Haugaard, Iver Jakobsen, Sybille Kyed, Erik

Tang, Marie Kiersgaard Espersen

Om rapporten: RGO er en uafhængig tænke- og handletank, og rapporten er udarbejdet via desktopresearch,

indsamling af forskningsresultater, egne beregninger og drøftelser med en række eksperter.

Rapportens indhold og policy-anbefalinger er alene Rådet for Grøn Omstillings ansvar.

Rådet for Grøn Omstilling

Kompagnistræde 22, 3.

1208 København K

Danmark

[email protected]

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

ANBEFALINGER FOR ET GODT

HAVMILJØ

Dansk Vandmiljøindsats

•

Danmark bør hæve kvælstofindsatsbehovet til minimum 20.000 tons N årligt af særligt

tre

årsager:

Vi bør øge sandsynligheden for, at havmiljøet faktisk kommer i målbar god til-

stand

Der er erfaringsbaseret usikkerhed forbundet med baseline-effekten

Vi bør reducere den tid, det tager for økosystemerne at genetablere god tilstand

•

Den

danske indsats for havmiljøet, som fremsat i Trepartsaftalen, bør suppleres af

yderligere tiltag, der sikrer større sikkerhed for indfrielse af EU’s Vandrammedirektiv i

2027, øger incitamentet for lodsejere til at udtage jord samt imødekommer det nød-

vendigt

højere indsatsbehov.

Arealanvendelse

•

Ambitionen for omlægning af landbrugsjord til natur og skov bør samlet set hæves til

minimum 600.000 hektar.

•

Målet for skovrejsning bør hæves til 320.000 hektar yderligere skov i 2040. Heraf bør

140.000 hektar være urørt skov. Der bør sættes et delmål for 2030 på omkring 120.000-

160.000 afhængigt af teknisk potentiale.

•

Lavbundsjordene skal vådlægges. Derfor bør drænede lavbundsarealer ikke kunne få

hektarstøtte. Danmark bør i EU arbejde for, at det kan realiseres. Indtil da bør lavbunds-

afgiften fastsættes til 216

kr. per ton CO2e og implementeres hurtigst muligt.

•

Som akut-tiltag

bør der indføres krav om 10 m bufferzoner langs vandløb, søer og fjorde

fra 2026.

Regulering og støtte

•

Som akut-tiltag

bør kvælstofnormen sænkes med 20 pct. fra 2026.

Den ny målrettede regulering af kvælstof bør sigte mod at regulere hele det kvælstof-

indsatsbehov, der udestår i de enkelte vandområder fra 2027. Derfor bør den ny regule-

ring fastlægges således, at den juridiske og tekniske ramme udnyttes til fulde.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

•

Danmark bør fra 2026 implementere Østersø-konventionens fosforloft på 25 kg fosfor

fra husdyrgødning per hektar i områder, der afvander til Østersøen.

•

Landbrugsvirksomheder kan

pålægges en afgift på fossil kvælstofkunstgødning. Der

bør som første skridt igangsættes en undersøgelse af et omkostningseffektivt niveau

for en sådan afgift samt forventet effekt på kvælstofforbrug og

-udledning.

•

Danmark bør indføre afgifter på fosfor. Det inkluderer en afgift på anvendelsen af mine-

ralsk fosfor i foderfosfat og kunstgødning samt en afgift på fosfor fra soja i kommerci-

elle dyrefoderblandinger. Det bør undersøges, hvordan man bedst sammensætter af-

giftsstruktur for at minimere importeret fosfor.

•

Landbrugsstøtten kan for nuværende periode (2023-2027) i højere grad målrettes til-

tag, der gavner vandmiljøet. Bioordning for økologi bør styrkes, der kan oprettes ny(e)

bioordninger for agro-økologiske

og regenerative tiltag, og man bør understøtte dyrk-

ning med negativ fosforbalance.

•

Danmark bør arbejde for, at den kommende landbrugsstøttereform i EU (2028-2034)

udfaser både direkte hektarstøtte og koblet støtte til animalsk produktion, og at land-

brugsstøtten i højere grad baseres på økosystemtjenester

og dermed tilgodeser klima,

natur og (vand)miljø.

Dyrkningssystemer

•

Vi skal bevæge os væk fra intensiv animalsk produktion og i stedet producere flere

plantebaserede fødevarer. Dette skift skal understøttes politisk –

f.eks. med krav til of-

fentlige indkøb.

•

Det økologiske areal bør som minimum udgøre 510.000 hektar i 2030 og andelen af

økologisk areal bør stige kontinuerligt herefter.

•

Vi bør understøtte udbredelse af agro-økologiske principper og økologiske og regene-

rative dyrkningssystemer, herunder tiltag såsom:

Kontinuerligt plantedække

Reduceret jordbearbejdning

Varierede sædskifter

og artsdiversitet

Skovlandbrug

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

Indhold

Indledning

..............................................................................................................................................

Rapportens opbygning

............................................................................................................................

Del 1: Havmiljø og Næringsstoffer

Havmiljøets tilstand i Danmark

................................................................................................................

Danske forpligtelser til at beskytte havmiljøet

........................................................................................12

Havet og Trepartsaftalen

........................................................................................................................13

Målet for udledning af kvælstof sikrer ikke god økologisk tilstand i tide

...................................................13

Effekten på det animalske landbrug er usikker

.............................................................................................

Biokul og næringsstoffer

...............................................................................................................................

Fosforreduktioner er nødvendige

.................................................................................................................

Hvad mangler for at få havet i god økologisk tilstand?

.............................................................................16

Del 2: Værktøjskassen

Værktøjskasse til at reducere landbrugets næringsstofforurening

............................................................18

Arealanvendelse

....................................................................................................................................19

Højere ambitioner for omlægning af landbrugsjord

.....................................................................................

Accelereret skovrejsning

...............................................................................................................................

Vådlægning af lavbundsjord

..........................................................................................................................

Bufferzoner

....................................................................................................................................................

Regulering og støtte

...............................................................................................................................24

Nedsat kvælstofnorm

....................................................................................................................................

Ny kvælstofregulering

...................................................................................................................................

Østersø-konventionens fosforloft

..................................................................................................................

Afgift på fossil kvælstofkunstgødning

............................................................................................................

Afgift på fosfor

...............................................................................................................................................

Omlægning af landbrugsstøtten

....................................................................................................................

Dyrkningssystemer

.................................................................................................................................32

Tilpas fødevareproduktionen til de planteære grænser

...............................................................................

Mere økologisk areal

.....................................................................................................................................

Agro-økologisk og regenerativt landbrug

......................................................................................................

Bilag: Hvad er agro-økologi og regenerativt jordbrug?

...................................................................

Referencer

....................................................................................................................................

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

Indledning

At fremtidssikre både havmiljø og landbrug kræver mar-

kante ændringer i såvel reguleringen af landbruget som i

vores arealanvendelse og i den måde, vi driver landbrug

på.

Det danske hav er nødstedt, og ingen af vores kystvande

er i god økologisk tilstand

–

dvs. en tilstand, hvor økosy-

stemerne trives. I stadig større havområder er økosyste-

merne helt kollapsede. At genskabe havets ødelagte øko-

systemer kræver en gennemgribende, vedholdende og

helhedsorienteret indsats. De danske kystområder har i

årtier været påvirket af forskellige former for forurening,

hovedsageligt fra landbrugsaktiviteter, men også fra indu-

striudledninger og spildevand. Forurening af havet med

næringsstoffer, også kaldet eutrofiering, har haft den

mest alvorlige konsekvens i form af iltsvind og tab af bio-

diversitet. Klimaforandringerne forværrer problemerne,

fordi større nedbørsmængder øger mængden af nærings-

stoffer, der udvaskes til havet, og fordi stigende tempera-

turer hæver risikoen for iltsvind.

Siden 80’erne er forurening med næringsstoffer fra spil-

devand og industri reduceret markant. Også landbruget

har sænket forureningen, men ikke i samme grad og langt

fra tilstrækkeligt. Landbruget dækker ca. 60 pct. af det

danske land, hvor vi aldrig har længere end 50 kilometer

til kysten, og med den nuværende landbrugspraksis ender

store mængder næringsstoffer i havet. Skal vi igen have

et sundt og rent havmiljø i Danmark, skal landbruget ud-

lede langt færre næringsstoffer til havet.

En milepæl for et bedre vandmiljø er aftalen mellem Re-

geringen, SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti

og Det Radikale Venstre om implementering af et grønt

Danmark fra efteråret 2024. Denne bekræfter og imple-

menterer Aftale om et grønt Danmark indgået af bl.a. Dan-

marks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer og

Regeringen i juni 2024. Herefter benævnes de samlet

som Trepartsaftalen. Trepartsaftalen fremmer samar-

bejde mellem interessenter for at nå fælles miljømål og

afsætter milliarder til at tage landbrugsarealer ud af pro-

duktionen til gavn for bl.a. havmiljø og biodiversitet. Men

aftalens vandmiljøindsats er utilstrækkelig, når det kom-

mer til at genskabe et sundt havmiljø på sikker vis. Tre-

partsaftalen efterlader desuden spørgsmål og udeståen-

der.

Den reduktion i udledt kvælstof, man i dansk vandmiljø-

indsats sigter mod, giver kun 50 pct. chance for, at de en-

kelte vandområder faktisk opnår god tilstand, og det kan

tage årtier at genskabe økosystemerne særligt i fjordene.

Målet om god økologisk tilstand udskydes med Treparts-

aftalen med tre år og overskrider dermed den lovbe-

stemte frist i 2027 -

en frist, der er fastsat i EU’s Vandram-

medirektiv for 25 år siden. Der mangler afklaring af regu-

leringsmodellen for kvælstof, der i aftalen optegnes, og

det er fortsat frivilligt, om landbrugere vil tage deres jord

ud af landbrugsdrift, hvilket er det primære virkemiddel i

indsatsen. Aftalen har fokus på kvælstof og på klima,

mens fosfor som næringsstof ikke direkte adresseres,

selvom fosforforurening også har stor betydning for vand-

miljøet.

Trepartsaftalen er altså et vigtigt skridt i den rigtige ret-

ning, men den bringer os ikke sikkert i mål med at få gen-

skabt et godt havmiljø. Derfor bør man åbne værktøjskas-

sen for et sundt havmiljø for at supplere Trepartsaftalen,

så vi opnår større sikkerhed for igen at få et sundt hav i

god tilstand og et højere tempo mod at nå i mål. Dels så

vi ikke strider mod EU’s vandrammedirektiv,

men i særde-

leshed så vi ikke skal vente i årtier på klart vand, og så

økosystemerne i den lokale fjord med sikkerhed kommer

til at trives igen.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Rapportens opbygning

Rapportens første del giver en status på havets tilstand,

udfordringerne med landbrugets næringsstoffer, den poli-

tiske Trepartsaftale samt en status på de reduktioner i

landbrugets udledninger, der endnu udestår.

Rapportens anden del præsenterer en værktøjskasse

med en række helhedsorienterede tiltag til at forbedre

vandmiljøet i Danmark. Disse tiltag bør ifølge Rådet for

Grøn Omstilling være en del af kvælstofværktøjskassen

fremadrettet. Tiltagene falder i tre overordnede katego-

rier, nemlig Arealanvendelse, Regulering og støtte samt

Dyrkningssystemer. Denne opdeling sker for at sikre en

bedre forståelse for tiltagets karakter samt overskuelig-

hed, selvom der vil være tiltag som ville kunne falde under

flere kategorier, f.eks. er vådlægning af lavbund både et

spørgsmål om arealanvendelse, landbrugsstøtte og regu-

lering.

•

Arealanvendelse fokuserer på at genoprette og be-

vare naturlige økosystemer, som kan fungere som

bufferzoner og filtrere forurenende stoffer, før de når

vandløb og søer.

Regulering og støtte omfatter lovgivningsmæssige til-

tag, fx miljøkrav, beskatning eller støtte, som kan be-

grænse forurenende aktiviteter og understøtte skån-

somme aktiviteter.

Dyrkningssystemer retter sig mod landbrugspraksis

og sigter mod at reducere udvaskningen af nærings-

stoffer fra markerne via ændrede dyrkningssystemer,

bedre sædskifter og ændringer i gødskningsstrate-

gier.

•

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Del 1:

Havmiljø og

næringsstoffer

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Havmiljøets tilstand i Danmark

Det danske havmiljø er langt fra at være i god økologisk

tilstand

–

dvs. en tilstand, hvor økosystemerne trives. Vi

har 109 kystvandsområder, som går ud til ca. en sømil

(1,85km) fra kysten. Kun seks af disse er i god økologisk

tilstand, hvis man ser bort fra forurening med nationalt

specifikke stoffer, en påvirkning som først for nyligt er ble-

vet opgjort

. Medtages disse i vurdering, er ingen vandom-

råder i god tilstand, som vist på korter herunder.

Overvågningsdata viser, at det særligt er tilførslen af næ-

ringsstoffer fra land, der i mange danske farvande er alt

for høje til at sikre god økologisk tilstand. Dertil kommer,

at vi udleder alt for mange miljøfarlige stoffer.

Figur A

Ud af 109 vandområder er ingen i god økologisk tilstand, hvilket ses på kortet. Ser man bort fra parameteret nationalspecifikke stoffer som for

nyligt er medtaget i vurderingerne, er 6 vandområder i god økologisk tilstand. Skal vi nå i mål, så skal alle områder kunne farves grønne.

Ifølge EU’s Vandrammedirektiv fra år 2000 skal alle 109 områder være i god økologisk (og kemisk) tilstand senest i 2027. Den

økologiske

tilstand vurderes ud fra bl.a. alger, vandplanter, bunddyr, fisk og forekomst af visse kemiske stoffer.

Kilde: miljoegis.mim.dk og Genbesøg af Vandområdeplaner 2021-2027.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Kvælstof og fosfor fra landbruget skader vand-

miljøet

Vandmiljøets udfordringer drejer sig i høj grad om to

grundstoffer, nemlig kvælstof (N) og fosfor (P). I de rette

mængder er der tale om næringsstoffer, der er essentielle

for planternes vækst. Men næringsstofferne optræder i

unaturligt høje koncentrationer i miljøet, og så er der tale

om forurening. Det er tilfældet i hovedparten af havområ-

derne omkring Danmarks kyster, hvor overskuddet af næ-

ringsstofferne ender. Danmark udleder årligt i gns.

55.800-57.900 tons kvælstof (N), afhængigt af om man

følger Finansministeriets regnemetode

eller et gennem-

snit af de sidste fem års udledninger

. Forskerne bag

kvælstofmodellerne har tidligere kritiseret Finansministe-

riets tilgang

3,4

Derfor lægges et femårigt gennemsnit til grund for bereg-

ninger i denne rapport, selvom de overordnede konklusi-

oner ikke ændres af, om man anvender den ene eller an-

den fremgangsmåde. Der er uanset hvad behov for reduk-

tioner i et stort omfang.

Der udledes årligt i gennemsnit 1.670-1.860 tons fosfor

(P) til havet, afhængigt af om man følger Finansministeri-

ets regnemetode eller et gennemsnit af de sidste fem års

udledninger

. Siden 1990 har vi reduceret kvælstof- og

fosforudledningen med hhv. omkring 47 pct. og 67 pct

hvilket primært skyldes forbedret spildevandsrensning,

men også en betydeligt reduceret udvaskning fra land-

brug.

Der er dog stadig en alt for høj belastning med nærings-

stoffer.

Den primære kilde til kvælstof og fosfor i Danmark er land-

brugets anvendelse af kunstgødning og husdyrgødning.

Når gødning spredes på marken, vil en del af gødningens

næringsstoffer udvaskes fra landbrugsjorden og ende i

vandløb, søer og siden i havet. Spildevand fra byområder

bidrager også til særligt fosforudledningen især af-

hængigt af, hvor effektive de lokale rensningsanlæg er.

Derudover kommer en mindre del af kvælstoffet fra luft-

bårne kilder, såsom ammoniakfordampning fra landbru-

get og udstødning af kvælstofoxider (NOx) fra transport-

sektoren.

Som følge af årtiers udledninger af næringsstoffer, er næ-

ringsstofferne ophobet i havbunden. Det betyder, at

selvom vi sænker udledningerne, så er der en pulje af lag-

rede næringsstoffer, der løbende frigives. I nogle vandom-

råder kan det tage årtier, før puljen er frigivet, så vi kan

opnå god økologisk tilstand igen. Jo mere vi sænker den

årlige tilførsel, desto hurtigere udtømmes puljerne

Ser vi på de menneskeskabte kvælstofudledninger, altså

de kvælstofudledninger vi kan handle på, så udgør land-

brugets udledning hele 89 pct (se figur B).

Figur B

Kildeopdeling for kvælstofudledning til havet. Figuren til højre ekskluderer naturligt bidrag, og ser dermed udelukkende på de kilder, vi

som samfund kan handle på.

Kilde: baseret på NOVANA.

Baseret på NOVANA-opgørelser 2019-2023.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Når det handler om fosforudledning kommer 31 pct. fra

punktkilder som renseanlæg, hav- og dambrug og indu-

stri. Landbrugets bidrag til fosforudledning er stort. Men

det er svært at opgøre helt præcist

og ligger mellem 29

pct. og 65 pct

7,8,d

. Intervallet skal forstås sådan, at 29 pct.

af fosforudledningen kommer direkte fra landbruget. Men

en del af baggrundsbidraget, dvs. den resterende

mængde op til de 65 pct., kan også tilskrives landbruget.

Baggrundsbidraget inkluderer nemlig bl.a. fosfor, der ud-

vaskes fra åbrinker, og de er ofte fosforforurenede fra

landbruget. Mange vandløb er desuden udrettede og ud-

dybede af hensyn til landbruget, og det fører til øget ero-

sion og dermed øget udvaskning fra åbrinker

. Fosfor her-

fra er derfor også i en vis udstrækning et indirekte bidrag

fra landbruget.

Eutrofiering og iltsvind

Forurening med næringsstoffer i vandmiljøet kaldes eut-

rofiering. Ved eutrofiering fører de mange næringsstoffer

til overdreven vækst af alger, der skygger for havbundens

plantevækst, som ikke kan overleve uden lys. Lag af døde

alger på havbunden giver mudrede havbunde, hvor åle-

græsset, som er en nøgleart i de marine økosystemer,

ikke længere kan få rodfæste og vokse.

Figur C

Kilder til fosfortilførsel til havmiljøet.

Kilde: baseret på NOVANA og

Fosforkortlægning 2020, DCE nr. 397.

De døde alger nedbrydes i en iltkrævende proces. Det kan

resultere i at særligt bundvandets ilt bruges op, og så er

der tale om iltsvind. Iltsvind kan skabe døde zoner med så

lav iltkoncentration, at de fleste marine organismer ikke

kan overleve. Fisk og andre dyr søger væk fra iltsvindsom-

råderne, men i de danske fjorde, hvor iltsvind er meget

udbredt, ses det til tider, at dyrene ikke kan nå væk og

derfor kvæles.

Ved kraftigt iltsvind er der samtidig risiko for bundvendin-

ger, hvor metan og svovlbrinte, der er dannet i det iltfrie

slam på bunden, bobler op gennem vandet. Bundvendin-

ger er fatale for livet i havet, fordi svovlbrinte øjeblikkeligt

slår fisk og bundlevende dyr ihjel. Et af tegnene på, at der

er risiko for bundvendinger, er, når havbunden er dækket

af hvidligt sulfat, et såkaldt liglagen

Liglagen på havbunden. Den hvidlige overflade skyldes sulfat der

frigives ved særligt slemme tilfælde af iltsvind.

Foto: Peter Bondo Christensen, Aarhus Universitet.

På grund af usikkerhed om landbrugets bidrag til brinkerosion.

I DCE-rapporten opgøres landbrug til ca. 33 pct. og brinkerosion til ca. 32 pct. og at en ukendt del af brinkerosionsbidraget kan tilskrives landbruget

baseret på tal fra 2014-2018.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Samlet set har eutrofiering og iltsvind alvorlige konse-

kvenser for havets økosystemer, herunder tab af biodiver-

sitet.

Vind og temperatur i sommermånederne spiller en afgø-

rende rolle for algevæksten, og derfor kan man ikke for-

udsige iltsvindsbegivenhedernes omfang alene på bag-

grund af tilførslen af næringsstoffer til havet. Omvendt er

det på grund af den store tilførsel af næringsstoffer, at ilt-

svindet overhovedet kan finde sted.

De seneste 15 år er der sket en stigning i omfanget af

iltsvind, og 2023 samt 2024 havde de værste iltsvind i

over 20 år (se figur D). I september 2024 dækkede ilt-

svind et areal 11.000 km

, hvilket er større end Fyn og

Sjælland tilsammen

. Heraf var ca. en sjettedel påvirket

af kraftigt iltsvind, svarende til arealet af Lolland-Falster.

Iltsvindets udbredelse i september 2024 var næsten 50

pct. større end i september 2023 og det hidtil næststørste

registreret siden 1989, kun overgået af iltsvindet i 2002.

Figur D

Modelleret arealudbredelse af moderat (2-4 mg l-1 ) og kraftigt (0-2 mg l-1 ) iltsvind midt i september i de indre danske farvande 2010-2024 samt

den største og mindste udbredelse 1989-2024 og den gennemsnitlige udbredelse 1989-2009. Den stiplede linje angiver en statistisk signifikant

stigning siden 2010 (p=0,001).

Kilde: Hansen, J.W. & Rytter, D. 2024. Iltsvind i danske farvande 29. august

–

25. september 2024. Aarhus Universitet, DCE

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Danske forpligtelser til at beskytte

havmiljøet

Danmark er forpligtet til at beskytte havmiljøet gennem en

række internationale aftaler, herunder regler og forpligtel-

ser aftalt i EU. Her fremhæves tre aftaler, der har stor be-

tydning for kystvandområder og for landbrugets udledning

af næringsstoffer.

Vandrammedirektivet

EU’s Vandrammedirektiv blev vedtaget i år 2000 med det

mål at sikre god økologisk og kemisk tilstand i grundvand,

vandløb, søer og kystvandområder i EU. Direktivet kræver,

at medlemslandene udarbejder og implementerer planer

for at sikre, at vandmiljøet bringes i god tilstand

–

fx fast-

sætte mål for reduktion af næringsstofudledninger og de

tiltag, der skal realisere det. De såkaldte vandområdepla-

ner skal opdateres hver sjette år. Vandrammedirektivets

deadline for at opnå både god økologisk og god kemisk

tilstand i kystnære havområder, søer, vandløb og grund-

vand var oprindeligt i 2015. I direktivet er dog indskrevet

en mulighed for udsættelse til 2027, hvilket samtlige

medlemslande har benyttet sig af.

Nitratdirektivet

EU's nitratdirektiv fra 1991 har til formål at forhindre

kvælstofforurening fra landbruget. Direktivet kræver, at

medlemslandene udpeger sårbare områder, laver hand-

lingsplaner, der kan inkludere regler for opbevaring og an-

vendelse af husdyrgødning, implementerer et loft for ud-

bringning til mark på 170 kg kvælstof per hektar fra hus-

dyrgødning samt tilskynder til anvendelse af efterafgrø-

der.

Nitratdirektivet har bl.a. medført krav om, at der er over-

ensstemmelse mellem, hvor mange husdyr man har, og

hvor stort et areal man har. Det kaldes for harmonikravet

og formålet er at holde udbringningen af husdyrgødning

under 170 kg kvælstof per hektar

og at leve op til gæl-

dende fosforlofter. Frem til 2024 har Danmark imidlertid

haft dispensation, den såkaldte kvægundtagelse, hvor

kvægbønder fik dispensation til at tilføre op til 230 kg

kvælstof per hektar

Frem mod 2016 havde Danmark et harmonikrav på 140

kg N i udbragt husdyrgødning for bl.a. slagtesvin. Men

med den politiske aftale om landbrugspakken fra 2015

blev det lovligt at udbringe op til Nitratdirektivets maksi-

male grænse på 170 kg N per hektar. Denne aftale afskaf-

fede i øvrigt også randzone-loven om 10 meter dyrknings-

frier bræmmer langs vandløb og søer

HELCOM og Østersø-konventionen

HELCOM er navnet på et samarbejde, der udspringer fra

Østersø-konventionen, som Østersølandene, inklusive

Danmark, underskrev seneste version af i 1992. Samar-

bejdet fokuserer på at beskytte Østersøen mod forure-

ning, herunder reduktion af tilførslen af kvælstof og fosfor.

Da Vandrammedirektivet stiller skrappere krav end HEL-

COM, er det i praksis Vandrammedirektivet, der driver re-

duktionsbehovet.

Østersø-konventionen fastsætter også et loft for, hvor

mange næringsstoffer der tilføres marker via husdyrgød-

ning for at begrænse mængden, der udvaskes til havmil-

jøet. Som det også gælder i Nitratdirektivet er der et loft

på 170 kg kvælstof per hektar. Men derudover er der af-

talt et loft for årlig tilførsel af fosfor via husdyrgødning på

25 kg fosfor per hektar til marker, der afvander til Øster-

søen. Kravet findes i konventionens Annex III. Men der

kan gives dispensation, og Danmark har ikke implemen-

teret loftet, selvom vi har forpligtet os til det

. Det danske

fosforloft er på 29 kg per hektar fra 2025

. Danmark

kunne således opnå en større beskyttelse af vandmiljøet

ved at implementere fosforloftet fra HELCOM i dansk lov-

givning

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Havet og Trepartsaftalen

Trepartsaftalen beskriver en vandmiljøindsats baseret på

flere elementer. Det langsigtede mål er at behovet for

kvælstofregulering på dyrkningsfladen udfases, fordi are-

alomlægning fra landbrug til skov, vådområde eller anden

natur i sig selv betyder, at næringsstofudledningen til hav-

miljøet kommer på et tilstrækkelig lavt og sikkert niveau.

Der afsættes 43 mia. kr. til en grøn arealfond, der skal

omlægge 15 pct. af landbrugsjorden og rejse mere skov

til gavn for bl.a. vandmiljø.

Aftalen sigter mod at give lodsejere og landbrugere incita-

ment til frivilligt at omlægge landbrugsjord. Redskaberne

er dels en klimaafgift på lavbundsjorde og en klimaafgift

på drivhusgasudledninger fra husdyr og gødning. Dels

støtteordninger til omlægning af landbrugsjord til natur el-

ler produktionsskov og udsigt til en ny målrettet regulering

af kvælstof. Særligt den varslede nye regulering af kvæl-

stof, også kaldet markregulering, bliver et nøgle-tiltag for

at sætte skub i, at ordningerne søges og landbrugsjorden

omlægges til skov og natur. Markregulering betyder, at

der er fastsat grænser for, hvor meget kvælstof der sikkert

kan udledes til hver enkelt fjord, og at der uddeles kvæl-

stofkvoter til landbrugsbedrifter i vandoplandet. På jorde

med stor udledning og ved sårbare kystvande kan den til-

ladte udledning blive så begrænset, at jordens dyrknings-

værdi falder, og deri ligger et incitament til at omlægge

jorden til natur.

Vandmiljøindsatsen er forankret lokalt og kommunalt i lo-

kale treparter, som viderefører gode erfaringer fra de tid-

ligere Vandoplandsstyregrupper. De lokale treparter skal

bl.a. komme med en plan for, hvilke arealer der bør udta-

ges fra landbrugsdrift i 2025.

Ikke i

mål med indsatser for god økologisk til-

stand i havet

Havets problemer er dog ikke løst med Trepartsaftalen.

Aftalens konkrete kvælstofreduktioner ligger i fremtiden,

og der er usikkerheder på vejen derhen. Tidligere frivillige

indsatser har ikke virket efter hensigten, og det er uvist,

om der er tilstrækkelig kraftigt incitament til at indgå i Tre-

partsaftalens ordninger, og om processen for omlægning

af jord bliver tilstrækkeligt smidig.

Målet for

udledning

af kvælstof sikrer ikke

god økologisk tilstand i tide

For at kunne nå i mål med kvælstofreduktioner skal de

årlige udledninger sænkes fra 57.900 tons til 37.900

tons

–

dvs. med 20.000 tons svarende til 35 pct.

Trepartsaftalen fastsætter, at der skal igangsættes initia-

tiver, der reducerer med 13.780 tons. Det lavere redukti-

onsbehov i aftalen er fastsat ud fra Finansministeriets be-

regninger af kvælstoftal samt en forventning om, at kvæl-

stofudledninger vil falde af sig selv over tid, uden at vi gør

yderligere

–

den såkaldte baseline-effekt. Man har siden

2013 medregnet en baseline-effekt

, men da der ikke er

sket et fald i udledning af kvælstof de sidste ca. 15 år,

kan man sætte spørgsmålstegn ved, om baseline-effek-

ten vil indfinde sig.

Med Trepartens samlede tiltag for vandmiljøet forventes

krav fra EU’s Vandrammedirektiv at blive nået for 2/3 af

vandområderne i 2027. Det betyder, at i de vandområder

vil udledningerne være sænket til et niveau, kaldet mål-

belastning, der på sigt forventes at give god økologisk til-

stand. Det betyder ikke, at der er god økologisk tilstand i

2/3 vandområder i 2027.

For den resterende tredjedel af vandområderne forventes

udledningerne først at være sænket til et ansvarligt ni-

veau i 2030, og dermed efterlever Danmark ikke Vand-

rammedirektivet. En manglende efterlevelse af direktivet

for en tredjedel af vandområderne vil forventeligt medføre

en reaktion fra EU-Kommissionen, som også vil afgøre

eventuelle konsekvenser heraf

18,19

Målet for at reducere kvælstofforurening er

lavt sat

Indsatsbehovet beregnes med komplekse marine model-

ler, som udregner, hvor mange næringsstoffer de enkelte

vandområder kan tåle, ud fra hvor sikker man vil være på

at opnå god økologisk tilstand. Jo mere kvælstofudlednin-

gen reduceres indenfor modellens interval, jo mere sikker

kan vi være på at nå i mål. Det er i forbindelse med Dan-

marks vandmiljøplan for 2021-2027 politisk besluttet, at

indsatsbehovet skal fastsættes, så kun 50 pct. af vand-

områderne statistisk set vil komme i god økologisk til-

stand.

Det nye mål fra Trepartsaftalen har tilsvarende statistiske

sikkerhed for reelt at bringe områderne i god økologisk til-

stand, da det fastsættes ud fra samme princip.

Målbelastning jf. Finansministeriets Second Opinion Rapport.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Man udregner altså målbelastningen

–

det niveau kvæl-

stofudledningen skal nedbringes til

–

ud fra, at halvdelen

af vandområderne statistisk set vil komme i god økologisk

tilstand. Den anden halvdel vil statistisk blot opnå mode-

rat økologisk tilstand

. Se figur E.

Man går desuden i den politisk besluttede tilgang ud fra,

at nabolande lever op til en række internationale forplig-

telser, samt en forventning om, at landene vil reducere

udledninger i samme grad som Danmark

–

og derudover,

at forventede tiltag i særligt Tyskland vil reducere fosfor-

belastningen til Vadehavet yderligere. Da vi ikke er sikre

på nabolandes reduktioner, introduceres dermed endnu

en usikkerhed.

Figur E

Grafikken viser, at det kræver større kvælstofreduktioner at opnå høj statistisk sikkerhed for at havmiljøet generelt kommer i god økologisk

tilstand.

Farverne på figuren viser hhv. høj tilstand (blå), god økologisk tilstand (grøn), moderat (gul), ringe (orange) og dårlig økologisk tilstand (rød).

Pba. statistisk normalfordeling viser grafikken, at når man fastsætter nuværende målbelastning som grænsen mellem god og moderat tilstand

–

hvilket er det politisk besluttede

–

så vil der kun være 50 pct. chance for, at man opnår god økologisk tilstand. Således vil der være 50 pct.

risiko for kun at opnå moderat tilstand.

Sænkes målbelastningen, hvilket betyder større reduktion i tilført kvælstof, vil man kunne opnå større statistisk sandsynlighed for, at et vand-

område faktisk opnår god økologisk tilstand.

X-aksen er udtryk for kvælstoftilførslen til et givent område.

Nutidsbelastning er dansk belastning + andre kilder.

Målbelastninger er under antagelse af andre kilders bidrag.

Kilde: Figuren er baseret på Erichsen et al. 2021.

Application of the Danish EPA’s Marine Model Complex and Development of a Method

Applicable for the River Basin Management Plans 2021-2027. DHI, DTU, AU.

Effekten på det animalske landbrug er

usikker

Hvis en landbruger omlægger landbrugsjord til skov eller

vådområde, er der mindre areal at udbringe husdyrgød-

ning på. Det skyldes harmonikravet, som er et loft over,

hvor meget husdyrgødning der må spredes per hektar, så-

ledes at der er ”harmoni” mellem antallet

af dyr og stør-

relse på areal. At der bliver mindre areal tilgængeligt, kan

løses ved at have færre husdyr eller ved at sælge gødnin-

gen videre til andre, der har plads. Men da husdyrgødning

vejer og fylder meget, er det relativt dyrt at transportere

langt væk fra gården, så i praksis kan det være svært at

sælge det videre, da man mange steder, særligt i Jylland,

allerede udbringer op til den tilladte mængde

Husdyrgødning kan sælges til biogasanlæg, men den af-

gassede biomasse skal også spredes på marker under-

lagt samme harmonikrav.

Trepartsaftalen vil føre til en arealomlægning med mere

skov og udtagning af lavbundsjorde, og det vil føre til min-

dre areal at sprede husdyrgødning på. Samtidig bortfaldt

den førnævnte kvægundtagelse i 2024. Samlet vurderer

Rådgivningsvirksomheden Fjordland, at efterspørgslen på

harmoniareal vil stige med 17 pct. i gennemsnit for kvæg-

bedrifter alene ved bortfald af kvægundtagelsen

I bedste fald fører det til et reduceret antal husdyr og til-

svarende fald i husdyrgødning. Men der er også risiko for,

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

at efterspørgslen på areal til udbringning af husdyrgød-

ning bliver en hindring for, at landbrugere søger omlæg-

ningsordningerne. Samtidig peger flere på, at et mindre

landbrugsareal vil få jordpriserne til at stige, hvilket fordy-

rer udtagningsindsatsen

23,24

. Sidst, men ikke mindst, kan

mindre areal til foderdyrkning føre til øget foderimport i

stedet for nedgang i antallet af husdyr, så længe det er

foreneligt med det tilgængelige harmoniareal. Pyrolyse-

teknologien kan dog være en måde at overkomme harmo-

nikravet på, da man her transformerer husdyrgødning, der

er blevet behandlet i biogasanlæg til biokul. I den proces

tabes kvælstoffet til atmosfæren, og fosfor kan bindes

hårdt i biokullet. Dette er ikke fordelagtigt, da vi taber næ-

ringsstoffer fra systemet, hvor særligt fosfor er vigtig at få

recirkuleret til fulde. Derudover er der behov for at redu-

cere antallet af husdyr af hensyn til bl.a. ressourceeffekti-

vitet, arealhensyn og dyrevelfærd.

Fosforreduktioner

er nødvendige

Selvom den altoverskyggende faktor i at sikre et godt hav-

miljø er reduktioner af kvælstof, så spiller fosfor også en

rolle, særligt for visse fjorde og for Østersøen. Søernes

økologiske tilstand er i høj grad fosforpåvirket. Udlednin-

gen af fosfor skal derfor også reduceres, men fosforpro-

blemet træder ofte i baggrunden for det dominerende pro-

blem med kvælstof.

Fosfor er anderledes end kvælstof. Mens kvælstof indgår

i et kredsløb, hvor overskydende kvælstof fra markerne

frigives som gas til atmosfæren, indgår fosfor i et kreds-

løb, hvor overskydende fosfor fra markerne ophobes i jord

og sediment. Med andre ord kan kvælstof bevæge sig

mellem jord og atmosfære, mens fosfor er bundet til jor-

den, hvorfor man også udvinder fosforkunstgødning ved

minedrift.

Det betyder, at når vi importerer fosfor, øger vi mængden

af fosfor i vores system. Dermed kan der opstå fosforover-

skud, som ender i havmiljøet. Vi kan derfor ikke slippe af

med fosforoverskuddet på samme måde, som vi kan med

kvælstof, når det frigives til atmosfæren i vådområder. Vi

bør derfor, foruden at reducere udvaskningen, sætte ind

for at begrænse fosforimport til Danmark, fosforophobnin-

ger i jorden og for at recirkulere fosfor, før det ender i

vandmiljøet.

Biokul og næringsstoffer

I Trepartsaftalen er afsat 10 milliarder kroner til CO₂-lag-

ringsteknologien pyrolyse, hvor biomasse som halm eller

gylle opvarmes uden ilt. Dette producerer bl.a. biokul, som

kan bruges til CO₂-lagring i landbrugsjord. Fra 2027 skal

biokul bringes ud på danske marker, selvom der stadig er

en række ubesvarede spørgsmål angående især udvask-

ning af nitrat og tilgængelighed af næringsstoffer fra bio-

kul. Udenlandske studier tyder på, at biokul kan mindske

nitratudvaskning med op til 13 pct.

, hvilket dog vil

kræve, at der udbringes mere biokul end tilladt i Danmark

ud fra fosforlofterne. Biokuls effekt på nitratudvaskning

mangler stadig at blive undersøgt under danske forhold.

Ifølge ’Videnssyntese om biokul i dansk landbrug’ kan bio-

kul også optage næringsstoffer fra jorden, hvilket kan på-

virke mikroorganismer og planter negativt, da de ikke får

adgang til de nødvendige næringsstoffer

. Der er dermed

risiko for, at udbringning af biokul kan føre til et øget be-

hov for gødskning.

Der er igangsat en række markforsøg, der skal undersøge

biokuls langsigtede konsekvenser for miljøet, naturen og

den landbrugsmæssige praksis

. Rådet for Grøn Omstil-

lings anbefaling er at vente på resultaterne fra disse for-

søg, inden biokul bringes ud i stor skala, så det sikres, at

biokul ikke har negative effekter på havet samt jord og

afgrøder.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Hvad mangler for at få havet i god økolo-

gisk tilstand?

Skal vi have bedre sikkerhed for god tilstand i havet, skal

der reduceres mere end de aftalte 13.780 tons kvælstof.

I de vandområdeplaner, der skal meldes ind til EU, hvor

man sigter mod statistisk at opnå god tilstand i halvdelen

af områderne, er den maksimale næringsstofbelastning

på landsplan således 37.900 tons.

Hvis vi vil være sikre på at nå ned på målbelastningen på

37.900 tons om året, bør vi iværksætte indsatser, der re-

ducerer 20.000 tons kvælstof om året senest 2027

–

sva-

rende til 35 pct. af den nuværende udledning.

Men i et scenarie, hvor man sigter mod langt

højere stati-

stisk sikkerhed for at opnå god økologisk tilstand, vil den

maksimale belastning være omkring 28.000 tons

28,f

, og

dermed vil man skulle reducere ca. 29.800 tons

–

sva-

rende til 51 pct. af den nuværende årlige udledning. Det

vil resultere i, at man i nogle områder kun vil kunne tillade

landskabets naturlige udledning.

Med baggrund i ovenstående bør vi som minimum hæve

indsatsbehovet til 20.000 tons kvælstof om året.

En eventuel baseline-effekt vil i så fald give yderligere re-

duktioner og dermed bidrage til større sandsynlighed for

at opnå god tilstand.

Usikkerhederne i den måde, man opgør kvælstoftallene

på, kommer i dette tilfælde ikke havet til gode. Tværtimod

vil vi med stor sandsynlighed stå om nogle år og erkende,

at vi ikke gjorde nok, og at den gode tilstand ikke indfandt

sig i det omfang, den burde. Formålet med at reducere

kvælstofudledningen bør ikke være at minimumsimple-

mentere et direktiv, men derimod at få et rent hav med

sunde økosystemer.

Den nye kvælstofregulering, der skal drive den grønne tre-

parts arealomlægning, er ikke fastlagt. Den såkaldte

’kvælstofhammer’, dvs. den nye målrettede kvælstofregu-

lering, skal politisk forhandles på plads i 2025 og 2026.

Man bør i den forbindelse udvide værktøjskassen, så vi

faktisk får et rent hav.

Det er ikke realistisk at opnå god økologisk tilstand i de

danske kystvande i 2027. Reduktionerne i næringsstof-

forureningen har været for små og for langsomme, og som

følge af langvarig, omfattende forurening er den nuvæ-

rende tilstand for ringe til hurtig opretning. Målet for 2027

er derfor reelt at sænke næringsstofbelastningen til det

niveau, der skal til, for at økosystemerne over tid kan gen-

oprettes

. Herfra kan det tage op til årtier, før havets øko-

systemer er genoprettet. Hastigheden afhænger af, hvor

hurtig vandudskiftningen er i de enkelte vandområder. Og

jo mere vi reducerer udledningerne, desto hurtigere vil det

gå.

Når udledningerne er sænket tilstrækkeligt, kan vi ar-

bejde på at afkorte den tid, det vil tage for vandområderne

at regenerere. Det kan ske ved naturgenopretning som

genplantning af ålegræs, anlæg af stenrev og evt. udsæt-

ning af muslinger. Genopretning af havnaturen kan ikke

lade sig gøre, før udledningerne af næringsstoffer er sæn-

ket tilstrækkeligt, og kan aldrig erstatte en reduktion af

udledningerne.

Der ligger derudover stadig et arbejde foran os med at

sikre en omlægning af landbruget over mod færre husdyr,

mere skånsomme dyrkningsmetoder og større planteba-

seret produktion direkte til menneskeligt forbrug.

Scenarie WFD1a N-MAI: 28,157 tons N.

Juridisk kan det godt lade sig gøre at leve op til Vandrammedirektivet på denne måde, da der er indskrevet en undtagelse i direktivets Artikel 4, stk

4, om, at man kan udsætte opnåelse af god økologisk tilstand til efter 2027, hvis naturlige forhold, tekniske forhold eller uforholdsmæssigt store

omkostninger står i vejen for rettidig opnåelse af god tilstand. De naturlige forhold kan således tolkes som den tidsforsinkelse der er, fra man sænker

næringsstofudledningen til, at økosystemerne er genetableret. I sidste ende er det EU-kommissionen, der i 2027 og efterfølgende skal vurdere, om

de enkelte medlemslande lever op til direktivet

–

fx om landene faktisk har iværksæt veldokumenterede og effektive tiltag, som det kræves for at

kunne anvende undtagelsen om naturlige forhold.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Del 2:

Værktøjskassen

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Værktøjskasse til at reducere landbrugets

næringsstofforurening

Hvis vi gerne vil være sikre på at havet igen får det godt

–

og at det sker inden for en overskuelig fremtid

–

bør vi

reducere den årlige næringsstofbelastning med helt op

mod 29.800 tons som fastslået i tidligere afsnit. Som mi-

nimum bør vi reducere med 20.000 tons.

Regeringen arbejder med et indsatsbehov på 13.780

tons.

Der skal altså mere til. Det er ikke tilstrækkeligt med de

frivillige ordninger fra Trepartsaftalen og den af politi-

kerne ofte omtalte kvælstofhammer, altså den nye mål-

rettede regulering. Uanset hvordan forhandlingerne om

denne regulering falder ud, vil der være behov for yderli-

gere tiltag.

Derfor bør man politisk åbne værktøjskassen for kvælstof-

reduktioner samtidigt med, at man lægger sig fast på en

–

på havets vegne

–

ambitiøs udgave af den nye regule-

ring.

I Rådet for Grøn Omstilling har vi samlet en række tiltag,

der dels kan sikre, at effekten fra Trepartsaftalen realise-

res ved at give incitament til at omlægge landbrugsjord,

dels kan give yderligere reduktioner af kvælstof og dels

kan fungere som akut-tiltag.

Disse tiltag kan samtidigt være med til at sikre en grund-

læggende omstilling af landbrugssektoren mod mere

skånsomme dyrkningssystemer og -metoder, mindre på-

virkning af miljø, natur og klima, cirkulær ressourceanven-

delse og øget produktion af plantebaserede fødevarer.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Arealanvendelse

Ændringer i landskabet ved at landbrugs-

jord omlægges til natur, skov og vådområ-

der forbedrer miljøforholdene betydeligt.

Samtidigt kan der være en række positive

sideeffekter ved tage landbrugsjord ud af

drift.

Ændring i arealanvendelse er den mest hel-

hedsorienterede måde at reducere næ-

ringsstofudledning til havmiljøet på. Etable-

ring af vådområder, skovrejsning og buffer-

zoner langs vandløb reducerer effektivt

mængden af kvælstof og fosfor fra land-

brug og andre kilder, hvilket beskytter hav-

miljøet og forbedrer vandkvaliteten. Samti-

digt ophører gødskning af arealet, når man

indstiller dyrkningen, hvilket betyder at mar-

kant færre næringsstoffer tilføres arealet.

En anden arealanvendelse har ofte synergi-

effekter, da de kan øge biodiversiteten ved

at skabe levesteder for forskellige arter og

bidrage til klimaindsatsen ved at lagre kul-

stof i jord og biomasse og reducere drivhus-

gasudledninger på grund af ophørt land-

brugsdrift.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Højere ambition for omlægning af

landbrugsjord

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler:

Ambitionen for omlægning af landbrugsjord til natur og

skov øges til minimum 600.000 hektar. Målsætningen

bør være op mod 760.000 hvis man i højere grad inklu-

derer mål for biodiversitet og klima og/eller transforma-

tion af fødevareproduktionen mod plantebaserede føde-

varer. En helhedsorienteret indsats vil være samfunds-

økonomisk fordelagtig.

Der er med Trepartsaftalen sat et mål for udtagning af

390.000 hektar landbrugsjord frem mod 2045. De forde-

les på 250.000 hektar ny skov frem mod 2045 og

140.000 hektar lavbundsjorde og randarealer, der eks-

tensiveres og vådlægges inden 2030. En række beregnin-

ger viser dog, at ambitionerne bør hæves.

Klimarådet peger på, at op mod 760.000 hektar bør ud-

tages af landbrugsdrift, hvis ikke kun mål for vandmiljø,

men også mål for biodiversitet, natur og klima skal ind-

fries. Klimarådet fastslår også, at det samfundsøkono-

misk giver bedst mening at lade en helhedsorienteret ind-

sats drive prioriteringen af arealer og det resulterende ud-

tagningsbehov for landbrugsjord

I 2023 udgav ni grønne organisationer, herunder Rådet

for Grøn Omstilling, rapporten Foder til Føde II, der viser,

hvordan man med udgangspunkt i miljø- og klimamål, her-

under Vandrammedirektivet, men også mål for klima, bio-

diversitet, dyrevelfærd og drikkevand, kan opnå en land-

brugssektor, der producerer mad til 10-15 mio. menne-

sker, mens 680.000 hektar landbrugsjord omlægges til

afgræsset natur og skov

Tænketanken Hav peger på, at mellem 240.000-530.000

hektar landbrugsjord bør udtages målrettet for at indfri

mål for vandmiljø. Størrelsen afhænger af, hvor store

kvælstofreduktioner der skal realiseres ved udtagningen.

Udtagning af 240.000 hektar vil give en reduktion på

8.550 tons, og så skal den resterende indsats altså findes

med andre tiltag. Med 530.000 hektar målrettet udtag-

ning vil man ifølge tænketanken kunne reducere stort set

hele kvælstofindsatsbehovet alene ved udtagningen

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet har vurde-

ret, at man samlet bør udtage ca. 600.000 hektar land-

brugsjord med fokus på ådale, for på sikker og effektiv vis

at reducere kvælstofudledningerne tilstrækkeligt til at

opnå god økologisk tilstand i havet

De ovenstående vurderinger baseres på, at vi samlet re-

ducerer udledningen af kvælstof med 18.000-20.000

tons kvælstof og dermed statistisk sikrer, at kun halvde-

len af vandområderne opnår god tilstand. Skal vi hæve

den statistiske sikkerhed for faktisk at opnå god økologisk

tilstand jf. beregningerne i de marine modeller, skal der

altså udtages langt flere arealer eller på anden vis findes

reduktioner i udledningerne af næringsstoffer.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Accelereret skovrejsning

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler:

•

Målet for skovrejsning bør øges til 320.000 ha yderli-

gere skov i 2040

Der bør sættes et delmål for 2030 på omkring

120.000-160.000 ha.

Arealet med urørt skov skal øges med 140.000 hek-

tar inden 2040.

Det bør sikres, at den årlige skovrejsning er på mindst

12.500 ha til og med 2034, og fra 2035 skal tilvæk-

sten være mindst. 20.000 ha. Samtidigt bør det af-

dækkes, om det tekniske potentiale for årlig skovrejs-

ning kan forøges.

Der er desuden i Folketingets aftale om fordobling af skov-

arealet inden for en trægeneration, fastsat et mål om, at

20-25 pct. af Danmarks areal skal være skov inden ud-

gangen af det 21. århundrede

. Dansk skovareal var i

2022 643.000 ha eller ca. 15 pct. af det danske areal

Et mål om 20-25 pct. skovareal vil blive indfriet ved yder-

ligere rejsning af 320.000 ha, hvilket vil give et samlet

skovareal på omkring 22 pct. Det vil betyde en reduktion

i kvælstoftilførsel til havet på omkring 4.750 tons

, og at

de danske skove årligt vil suge ekstra 2,1 mio. tons CO2

ud af atmosfæren, end hvad der er tilfældet i dag

At indfri målet vil kræve en gennemsnitligt årlig tilvækst i

skovareal på 21.333 ha. Den nuværende tilvækst er ca.

1.500 ha årligt

. Ifølge Miljøstyrelsen kan der realiseres

12.500 ha skovrejsning årligt, og ved udlæg af 25 meter

bræmmer ved eksisterende skove kan der yderligere

etableres 100.000 ha skovudvidelse på landsplan

I lyset af at vi har behov for at omlægge landbrugsarealer

i stort omfang, bør der sættes delmål for skovrejsningen,

så det sikres, at der igangsættes omfattende skovrejsning

nu, der kan bidrage til de store kvælstofreduktioner, som

EU’s Vandrammedirektiv

kræver senest i 2027. Jo hurti-

gere vi indfrier målet om skovrejsning, desto hurtigere får

vi også klimaeffekten af skoven.

Med blik for 2027 skal der søges at realiseres så mange

hektar som muligt med egnede træarter og parallelt med

omlægning til urørt skov. Der bør derudover sættes et del-

mål for 2030, der fastsættes efter, hvor meget naturlig

tilgroning der kan realiseres + det tekniske potentiale for

årlig skovrejsning. Det vil give et estimeret delmål på om-

kring 120.000-160.000 ha i 2030.

•

Skov er et effektivt kvælstof- og fosforvirkemiddel med en

markant effekt på tab af næringsstoffer fra arealerne. I

gennemsnit reduceres udvaskning af kvælstof fra et

areal, der omlægges fra landbrug til skov, med 87 pct.

Skov lagrer samtidigt store mængder CO2, og skovrejs-

ning er derfor også et betydeligt klimavirkemiddel. Skov-

rejsning bør ud fra vandmiljø- og klimahensyn ske med en

vis hastighed. Rådet for Grøn Omstilling har tidligere be-

regnet, at for at kunne nå klimaneutralitet i 2040 og sam-

tidigt respektere de planetære grænser, skal der rejses

320.000 ha skov inden 2040

Af hensyn til biodiversitet bør vi øge arealet med urørt skov

med 140.000 hektar inden 2040.

I Trepartsaftalen er til sammenligning aftalt samlet skov-

rejsning på 250.000 ha i 2045, hvoraf 100.000 hektar

skal rejses som urørt skov.

Antaget gns. reduktionseffekt fra mark på 53 kg N per hektar og gennemsnitsretention på 72% baseret på GEUS 2020 kvælstofmodel.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Vådlægning af lavbundsjord

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler:

•

Drænede lavbundsjorde bør udgå som støtteberetti-

get areal under EU’s landbrugsstøtte. Lavbundsarea-

ler vil således fortsat være støtteberettiget, hvis de

vådlægges.

Alternativt, eller evt. i kombination hermed, bør lav-

bundsafgiften skrues op til mindst 216 kr. per ton

CO2e for at sikre økonomisk incitament til at lade lav-

bundsjordene udtage.

Alle drænede lavbundsarealer i omdrift

–

også de

arealer med kulstofindhold på mindre end 6 pct.

–

bør overvejes at udgå som støtteberettiget areal ift.

at skabe incitament for udtagning. Konsekvenser

heraf bør undersøges nærmere.

Klimaeffekten ved udtagning af lavbundsjorde med

kulstofindhold på mindre end 6 pct. bør undersøges

nærmere.

I maj 2024 er der realiseret 187 hektar vådlagt lavbund

siden landbrugsaftalen fra 2021, mens 9.059 hektar er

under forundersøgelse

Udtagning og vådlægning af lavbundsjorde er altså en af-

gørende indsats for både vandmiljø og klima. Derfor bør

der sikres tilstrækkelige incitamenter for lodsejere til at

lade lavbundsjorde og randarealer indgå i arealomlæg-

ning mhp. omlægning senest 2027.

EUs hektarstøtte udbetales som det er i dag til lavbunds-

jorde, der drænes og dyrkes på trods af, at disse arealer

udleder store mængder drivhusgasser, samt at lavbunds-

jorde i ådalene udleder store mængder kvælstof ved dyrk-

ning. Dette bør derfor ændres, så der ikke længere ydes

støtte til arealet, hvis det er drænet.

Beregninger fra Klimarådet

viser, at hvis en klimaafgift

overstiger 216 kr./ton CO2e, vil dyrkning af de fleste lav-

bundsjorde blive urentabel, forudsat at det hidtidige, men

overflødige, EU-krav om fortsat pleje af arealet ophæves.

Det forventes at give betydeligt incitament til, at markerne

hurtigt tages ud af produktion.

•

De kulstofrige lavbundsjorde med et kulstofindhold på

mere end 6 pct. er senest opgjort til 118.000 ha

, og

disse bør prioriteres grundet den kombinerede og veldo-

kumenterede effekt på både kvælstof- og drivhusgasud-

ledning.

Kvælstofeffekten ved etablering af vådområder på lav-

bundsjorde er betydelig. Udover den effekt, der er ved at

indstille dyrkning og gødskning, fungerer vådområder

også som et bufferareal, der omdanner nitrat (kvælstof-

gødning) fra højereliggende arealer til frit kvælstof, der fri-

gives til atmosfæren og således ikke skader vandmil-

jøet.

. Antages det, at vi udtager og vådlægger samtlige

118.000 hektar kulstofrig lavbundsjord, vil det medføre

en samlet reduktion til havmiljøet på omkring 4.720 tons

kvælstof samt en reduktion på 1,7 mio. tons CO2e

i,42,43

Effekten vil variere lokalt afhængigt af landskab og land-

brugsforhold.

Gns. effekt på udledning til havmiljø: 40 kg N pr hektar. Gns. 15 ton CO2e-effekt pr hektar, se slutnote for kilder.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Bufferzoner

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler:

Der bør som akut-tiltag implementeres 10 meter buffer-

zoner langs vandløb og søer fra 2026. Det bør undersø-

ges, hvor det lokalt kan give mening med endnu bredere

zoner

–

herunder hvad effekten vil være ved bufferzoner

langs kysten generelt.

Bufferzoner

–

også kaldet randzoner

–

er arealer langs

vandløb og søer, som ikke må dyrkes af hensyn til vand-

miljøet. Der er i dag via vandløbsloven og EU’s landbrugs-

støtte forbud mod at dyrke inden for tre meter fra vandløb

og søer. Mellem 2009 og 2015 var der krav om op til 10

meter randzoner i Danmark svarende til ca. 50.000 hek-

tar

Genindføres randzone-kravet i dag, vil i omegnen af

33.500 hektar ikke længere skulle dyrkes. Det giver, med

udgangspunkt i opgørelser for tidligere randzonekrav, en

reduktion på omkring 1.000 tons kvælstof tilført havmil-

jøet, en ukendt effekt på fosforudledning og knap

100.000 tons CO2e reduktioner

47,48

. Reduktionerne sker

som resultat af, at man ophører med at dyrke og dermed

også gøde arealet. Effekterne er dog behæftede med stor

usikkerhed. Dels fordi bufferzoners effekt er meget af-

hængig af placering, dels fordi man overordnet mangler

viden om effekten af bufferzoner.

På trods af usikkerheden om de præcise effekter kan buf-

ferzonerne

–

udover at tilbageholde næringsstoffer og pe-

sticider

–

have positive effekter på biodiversitet. Beplant-

ning med træer i randzonen kan mindske brinkerosion i

vandløb og dermed reducere fosfor-udledning til vandmil-

jøet yderligere

Et krav om bufferzoner vil hurtigt kunne implementeres,

og effekten vil kunne ses allerede i den følgende dyrk-

ningssæson. I forhold til samspil med Treparten vil det i

områder med kvælstofindsatsbehov være relevant at ud-

tage netop kyst- og vandløbsnære arealer, da disse area-

ler taber en relativt stor andel kvælstof til vandmiljøet

sammenlignet med andre arealer, og da der vil være

mange overlap med lavbundsarealer.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Regulering og støtte

Regulering og støtte kan give incitament til

at iværksætte ændringer i arealanvendelse

og til at håndhæve princippet om, at forure-

neren bør betale for den skade, der forvol-

des på de fælles goder

–

herunder havmil-

jøet.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Nedsat

kvælstofnorm

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler:

•

At kvælstofnormen sænkes med 20 pct. gældende i

2026, da havmiljøet har akut behov for kvælstofre-

duktioner.

At man indtænker generelt nedsat kvælstofnorm som

en del af kvælstofværktøjskassen, når der i 2026 skal

tages endeligt stilling til regulering af kvælstof. Dette

med blik for samspil med den ny målrettede regule-

ring.

Sænkes normen i stedet med 20 pct. vil det ifølge Mini-

steriet for Grøn Trepart føre til en estimeret effekt på

3.600 tons mindre kvælstof tilført havet

. Sænkes nor-

men med 10 pct. vurderer Aarhus Universitet, at det vil

resultere i, at der anvendes ca. 31.200 ton kvælstof min-

dre på landsplan

. Aarhus Universitet vurderer i anden

sammenhæng, at marginaludvaskningen er på 8-39 pct.

afhængigt af forhold. Marginaludvaskningen er den andel

af det tilførte kvælstof, der udvaskes fra marken og der-

med potentielt ender i havet.

Tager man udgangspunkt i Aarhus Universitets middel-

værdi for marginaludvaskning på 18 pct.

, kan det anta-

ges, at en normreduktion på 10 pct. vil føre til, at 5.600

tons mindre kvælstof udvaskes fra markerne, hvilket vil

resultere i omkring 1.500 tons mindre kvælstof til havet

Reduktioner som følge af nedsatte normer vil dog finde

sted spredt over landet og ikke nødvendigvis i de områ-

der, hvor der er størst behov for reduktion. Begge estima-

ter baseres på, at normen udnyttes til fulde. Da dette ikke

altid er tilfældet, kan den egentlige effekt i praksis være

lavere.

Ifølge Ekspertgruppen for Grøn Skattereform vil en norm-

reduktion på 7 pct. føre til en estimeret reduktion af driv-

husgasser på 0,11 mio. tons

. Antager man en lineær

sammenhæng mellem normreduktionens størrelse og ef-

fekten på drivhusgasser, vil en normreduktion på 20 eller

10 pct. reducere drivhusgasser med hhv. 0,31 eller 0,16

mio. tons.

De samfundsøkonomiske omkostninger for dette virke-

middel er estimeret til 3-88 kr. per kg reduceret kvælstof

udvasket fra mark. Til sammenligning koster vådområder

137-359 og 44-50 kr. per kg reduceret kvælstof for hen-

holdsvis minivådområder og vådområder

•

Vi har behov for at reducere anvendelsen af kvælstof-

kunstgødning på verdensplan, da vi overskrider de plane-

tære grænser for kvælstofanvendelse globalt

med et

markant europæisk bidrag

. Samtidigt produceres kvæl-

stofkunstgødning i langt de fleste tilfælde med fossil gas

–

en energikilde vi skal frigøre os fra hurtigst muligt. Des-

uden har vi behov for at omstille til mere bæredygtige

dyrkningssystemer med kvælstoffikserende arter i sæd-

skifter og til økologi, hvor man ikke anvender kunstgød-

ning. En normreduktion, dvs. normen for hvor meget kvæl-

stof afgrøder må tildeles, vil give incitament til at bevæge

os i den retning.

Samtidig vil en normreduktion have en ikke ubetydelig po-

sitiv klimaeffekt samt positiv effekt på biodiversitet og fos-

fortab, som skal tages med i betragtningen.

I Danmark gødskes ca. 2,1 mio. hektar landbrugsjord med

mineralsk kvælstofkunstgødning

. Der må anvendes en

mængde handelsgødning svarende til en årlig fastsat

kvælstofnorm, der fastsættes efter jordtype og afgrøder.

Med dette virkemiddel nedsættes denne norm med 20

pct. Det betyder kort fortalt, at husdyrgødningen skal for-

deles bedre, og landmændene kan anvende mindre

kunstgødning, hvilket medfører, at mindre kvælstof udva-

skes fra markerne. Det kan dog have en negativ effekt på

udbyttet fra markerne. Omkring 64 pct. af det samlede

danske landbrugsareal (2,55 mio. hektar) gødskes op til

det maksimalt tilladte

. Virkemidlet er ikke aktuelt for

økologer, da disse ikke anvender kunstgødning, hvorfor

de heller ikke vil opleve ændringer i udbytte fra markerne

som følge af tiltaget.

Med gns. N-retention på 72%.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

kvælstofregulering

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler:

•

At den ny markregulering så vidt muligt dækker hele

indsatsbehovet i de enkelte vandområder. I tilfælde

af et juridisk loft for reguleringstrykket bør man ud-

nytte potentialet helt op til loftet.

Man bør træffe beslutning om braklægningspunkt ef-

ter maksimal effekt på udvaskning til havmiljø. Dette

vil også give størst incitament for lodsejere til at indgå

i omlægningsordninger.

At der hurtigst muligt udredes evt. barrierer, her sær-

ligt juridiske, for fuldt reguleringstryk i den ny markre-

gulering samt et bud på, hvordan disse overkommes

bedst muligt.

At der overordnet via regulering gives betydeligt inci-

tament til at lade sin jord udtage, og at regulering

modsvarer den stigning i jordpris, der følger som kon-

sekvens af udbuddet af udtagningsordninger.

Med fuldt reguleringstryk dækker reguleringen kvælstof-

udledningen helt ned til det maksimalt tilladte, det der kal-

des målbelastningen eller MAI, for det enkelte vandom-

råde. Er der fx et vandområde, hvor den maksimale be-

lastning er 100 ton, men der årligt tilføres 150 ton, så for-

deles de 100 ton ud som kvoter knyttet til det dyrkede

areal. Dermed ved hver enkelt landbruger, hvor meget

kvælstof de må udlede fra netop deres marker og har mu-

lighed for at omlægge jord med stort kvælstoftab til våd-

områder eller skov, anvende dyrkningssystemer med la-

vere udledning, dyrke andre typer afgrøder, anvende ef-

terafgrøder og andre dyrkningstiltag, gødske mindre etc.

På den måde kan reguleringen hente reduktionsbehovet

på 50 tons for dette tænkte vandområde.

Når der udføres arealomlægning i et givent område, vil det

have betydning for omfanget af den målrettede regule-

ring. Ved omlægning af jord til vådområder og skov vil ind-

satsbehovet for et vandområde sænkes, fordi landskabet

vil kunne tilbageholde flere næringsstoffer. Det vil altså

føre til flere kvælstofkvoter på det resterende dyrkede

areal og giver derfor incitament for lodsejere/landmænd

til at indgå i omlægningsordninger.

I nogle områder er indsatsbehovet så stort, at en stor del

af jorden slet ikke ville kunne dyrkes. Det vil give incita-

ment til, at lodsejere og landbrugere indgår i aftaler om at

omlægge jorden til fx vådområder og skov mod kompen-

sation.

I Trepartsaftalen budgetterer man med, at reguleringen

skal kunne hente 6.500 tons kvælstof som også var ud-

gangspunktet i Landbrugsaftalen fra 2021.

Man har dog ikke besluttet, hvorvidt man er villig til at ud-

nytte hele den tekniske eller juridiske ramme for model-

len, hvilket der skal tages beslutning om i 2025, når der i

samarbejde med Københavns Universitet er redegjort for

det såkaldte braklægningspunkt, hvilket afgør den ende-

lige samlede kvælstofeffekt af reguleringen.

•

Som besluttet i Landbrugsaftalen fra 2021

og gentaget

i Trepartsaftalen, vil man indføre en ny markbaseret regu-

lering af kvælstof for landbruget, der tager over fra den

nuværende regulering. Den nuværende regulering base-

res i udgangspunktet på at omsætte et vandområdes re-

duktionsbehov til krav om efterafgrøder eller alternative

virkemidler på en vis procentdel af landbrugsarealet.

Denne model kan ikke hente tilstrækkelige reduktioner i

kvælstofudledning og er blevet kritiseret for rigide datoer

og besværlig kontrol.

Den nye, markbaserede regulering består af opdaterede

kort for, hvordan landskabet tilbageholder kvælstof, samt

en såkaldt NUAR-model

, der beregner det forventede

kvælstoftab fra marker, baseret bl.a. på jordtype, hvad der

dyrkes og er blevet dyrket tidligere, og hvordan der gød-

skes. Modellen estimerer altså, hvor meget kvælstof der

udledes til vandmiljøet fra den enkelte mark og dermed

også samlet fra den enkelte landbrugsbedrift.

Den ny reguleringsmodel har været under udvikling i flere

år og bør, så snart den er køreklar, implementeres på en

måde, hvor hele det resterende indsatsbehov i et vand-

område dækkes af reguleringen. Den vil således dække

den kvælstofudledning, som ikke er blevet nedbragt ved

omlægning, anden regulering eller ændringer i produktio-

nen.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Østersø-konventionens

fosforloft

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler:

Forpligtelsen under Østersø-konventionen om et fosforloft

på 25 kg fosfor per hektar fra tilført husdyrgødning bør

implementeres i den danske fosforregulering

–

også med

baggrund i, at forpligtelsen kan anses som retsligt bin-

dende

Danmark har forpligtiget sig til, sammen med de øvrige

Østersølande under Østersø-konventionen

, at indføre et

fosforloft på 25 kg fosfor per hektar fra husdyrgødning for

områder, som afvander til Østersøen. Det gælder alle dan-

ske landbrugsarealer undtagen i det vestlige Jylland, som

afvander til Nordsøen. Kattegat regnes i denne sammen-

hæng for en del af Østersø-regionen

De nuværende danske fosforlofter har de sidste mange år

ligget på mellem 30 og 35 kg fosfor per hektar. De er dog

gradvist blevet nedjusteret, og med fjernelse af kvægund-

tagelsesreglen

vil de aktuelle fosforlofter fra 2025 og

frem være 29 kg per hektar for husdyrgødning og 30 kg

for kunstgødning

Vi har behov for at begrænse udvaskning af fosfor til vand-

miljøet, da særligt søer og fjorde er hårdt belastet heraf.

Vi har samtidig behov for at reducere anvendelsen af fos-

forgødning, da vi overskrider de planetære grænser for

fosforanvendelse

. Lavere fosforlofter vil også kunne

give incitament til at udnytte de fosforpuljer, der er i jor-

den, fx via gavnlige forhold for jordens mykorrhiza-

svampe

, der i samspil med afgrøderne sørger for at ud-

nytte både tilført og lagret fosfor i jorden optimalt.

Også kaldet Helsinki- eller Helsingfors-konventionen.

Gavnlige svampe der i symbiose med planter øger fosforudnyttelsen og adgangen til jordens fosforpuljer.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Afgift på kvælstofkunstgødning

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler:

Landbrugsvirksomheder kan omfattes af en kvælstofaf-

gift på kvælstofkunstgødning. Som første skridt bør afgif-

tens niveau undersøges nærmere ift. omkostningseffekti-

vitet og forventet reduktion af kvælstofforbrug og -udled-

ning.

En afgift på kvælstofkunstgødning kan have flere positive

effekter, bl.a. et incitament til mere optimal anvendelse af

husdyrgødning, mindre forbrug af kunstgødning samt æn-

dringer i dyrkningssystemer.

Danmark har en kvælstofafgift på gødning på 5 kr. pr. kg

kvælstof, men landbruget er fritaget fra denne, hvis virk-

somheden er tilmeldt register for Gødningsregnskab

Vores naboland Sverige har haft en afgift på kvælstof-

kunstgødning, som blev ophævet i 2009 i kølvandet på

finanskrisen. Afgiften lå på ca. 1,34 danske kroner pr. kg

kvælstof. Den svenske afgift gav et fald på 6 pct. i den

totale anvendelse af kvælstofkunstgødning

Antager man, at det samme vil gælde for Danmark med

et afgiftsniveau relativt til totalomkostning pr. kg kvælstof,

der svarer til det svenske eksempel, og med et årligt

dansk forbrug på 195.500 tons kunstgødning

, vil det

med 18 pct. marginaludvaskning svare til omkring 2.100

tons reduceret udvaskning fra markerne

. Det vil have en

effekt på omkring 590 tons mindre kvælstof i havet

. En

højere afgift relativ til totalomkostningen vil føre til en

større effekt.

Det er dog ikke så ligetil at overføre effekten fra svenske

til danske forhold, bl.a. fordi kvælstofbehov og afgrødety-

per i landbruget kan være meget forskellige. De seneste

års prisudvikling på kvælstofgødning har også vist, at dan-

ske landmænd ikke nødvendigvis er prisfølsomme på

netop kvælstof

. Derfor bør man nærmere undersøge

sammenhæng mellem afgiftsniveau, prisfølsomhed og ef-

fekt på udvaskning med henblik på at finde det rette af-

giftsniveau.

Udover reduktion i udledninger, vil en kvælstofafgift

kunne tilskynde til kvælstoffikserende arter i sædskiftet

og øget plantedække. Inkorporering af kvælstoffikse-

rende arter i sædskiftet blev en måde at overkomme høje

gødningspriser på, da energipriserne steg efter Ruslands

invasion af Ukraine. Ved at bruge den tilgang sikres kvæl-

stof via sædskiftetiltag i stedet for via kunstgødning

Økologerne anvender i forvejen ikke kvælstofkunstgød-

ning, men anvender derimod husdyrgødning og kvælstof-

fikserende arter i sædskiftet. Økologer vil således ikke

rammes af en sådan afgift. Dermed ville det styrke økolo-

gien, hvilket er i tråd med den gældende målsætning om

en fordobling af økologisk areal i Danmark.

Skøn baseret på egen beregninger ud fra effekter af den svenske afgift.

Med gns. N-retention på 72%.

Samtale Mikael Skou Andersen, Aarhus Universitet.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Afgift på fosfor

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler:

Vi bør minimere den mængde fosfor, vi importerer. En im-

portafgift på fosfor er ikke en mulighed grundet EU’s han-

delspolitik.

Derfor bør fosfor afgiftsbelægges via afgifter på anvendel-

sen af:

•

Fosfor i kommercielle foderblandinger

Mineralsk fosfor i foderfosfat

Fosfor i kunstgødning

Afgifter på fosfor kan øge investeringer i teknologi til recir-

kulering og give bedre økonomiske incitamenter til at di-

stribuere fosfor over længere afstande. Fosforafgifter kan

mindske den danske import af fosfor og mindske udled-

ning af overskudsfosfor fra husdyrgødning til vandmiljøet.

Samtidigt vil en afgift på fosfor i kommercielle dyrefoder-

blandinger give øget incitament til selv at dyrke foder. En

afgift på mineralsk foderfosfat og på mineralsk fosfor i

kunstgødning vil gøre os mindre afhængige af en begræn-

set ressource, der udvindes i få, politisk ustabile områder

såsom Vestsahara, der er besat af Marokko og Rusland.

Fosforkunstgødning indeholder desuden det sundheds-

skadelige tungmetal cadmium, som vi bør undgå på vores

marker.

Der skal hverken være for lidt eller for meget fosfor i jor-

den. For lidt fosfor giver dårlig plantevækst, mens for me-

get fosfor ikke bare fører til øget udvaskning til vandmil-

jøet, men også hæmmer de gavnlige mykorrhiza-svampe

i jorden. Mykorrhizaen hjælper planter med at optage fos-

for bedre og kan give planter adgang til yderligere puljer i

jorden, som ellers ikke er plantetilgængelige. Gode for-

hold for disse svampe kan derfor resultere i et mindre be-

hov for at tilføre fosfor til markerne

Men samarbejdet mellem svampe og planter udebliver

ved overdreven fosforgødskning

–

og ved store mængder

fosfor i jorden kan svampene helt forsvinde. Mykorrhiza-

svampe påvirkes desuden negativt ved dyrkning af visse

afgrøder som monokultur samt jordbearbejdning, hvorfor

minimeret eller ingen jordbearbejdning vil styrke my-

korrhizza-effekten

Som første skridt bør der undersøges, hvordan man bedst

muligt udmønter en afgiftsstruktur, der, indenfor gæl-

dende handelspolitik, tilsigter at minimere anvendelse og

import af mineralsk fosfor samt minimerer importeret fos-

for via dyrefoder og dermed tilskynder til egenproduktion

af dyrefoder.

Fosfor er essentielt for plante- og dyrevækst, men for me-

get fosfor skader vandmiljøet. I Danmark importerer vi

store mængder fosfor via mineralsk, mineudvundet fosfor

(ca. 50.000 tons om året

) samt via dyrefoder. Sidst-

nævnte hovedsageligt via vores årlige import af 1,7 mio.

tons soja

Vi importerer meget fosfor, selvom vi regionalt i Danmark

har fosfor nok. Fordelingen blandt landbrugsbedrifter er

ulige, og der er generelt et stort fosforoverskud på marker

i Jylland og et underskud på Sjælland. Derfor er der behov

for at øge incitamenter til at distribuere fosforressourcen

på tværs af landsdele. Samtidigt bør der recirkuleres

mere fosfor, end hvad er tilfældet i dag, særligt fra spilde-

vand

Dialog med Iver Jacobsen, professor emeritus, Københavns Universitet.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Omlægning af landbrugsstøtten

Inden for den nuværende landbrugsstøtte-periode (2023-

2027) anbefaler Rådet for Grøn Omstilling følgende:

•

En større andel af den direkte hektarstøtte bør anven-

des til effektive bioordninger og til landdistriktspro-

grammet – dvs. til puljer for eksempelvis vådlægning,

skovrejsning og til biodiversitetsformål.

Bioordning for økologi bør styrkes ved at hæve støtte-

satsen, så økologer som minimum opnår samme

støtteindtægt, som konventionelle får via tilskudsord-

ninger. Støttesatsen bør tage højde for, at økologi,

sammenlignet med konventionelt landbrug, leverer

flere ønskværdige økosystemtjenester og offentlige

goder samt bedre dyrevelfærd.

Der bør indføres en bioordning til dyrkningssystemer

med permanent, levende plantedække og varierede

sædskifter. Dette kan være en del af en samlet bio-

ordning, der overordnet fremmer agro-økologiske

principper og regenerativt jordbrug.

Potentialet for en bioordning for dyrkning med nega-

tiv fosforbalance på jorde med høje fosfortal bør un-

dersøges. I undersøgelsen bør muligheder for sam-

spil med regenerative dyrkningssystemer indgå.

•

Der skal sikres samspil mellem fremtidig landbrugs-

støtte, der giver kraftige incitamenter til dyrkningssy-

stemer med lav påvirkning på klima, miljø og natur og

et fremtidigt kvotesystem for landbruget i EU.

•

Landbrugsstøtten, der årligt tilfalder de europæiske land-

brugere, udgør ca. 1/3 af EU’s samlede budget. Heraf til-

falder årligt 6,7 mia. Danmark

. Støtten er opdelt i to søj-

ler. Den største søjle (Søjle 1) udbetales per hektar. Stør-

stedelen af hektarstøtten gives i dag som en indkomst-

støtte til landmænd og jordejere, baseret på det antal hek-

tar de ejer og på basis af nogle basale krav til godt land-

mandskab. Derudover gives støtte i hektar-søjlen via bio-

ordninger (også kaldet eco-schemes) til arealer, der dyr-

kes under bestemte betingelser for at opnå en øget klima,

miljø- eller natureffekt. Bioordninger skal ifølge EU udgøre

mindst 25 pct. af denne søjle.

Den anden søjle, også kaldet landdistriktsprogrammet,

uddeles som støtteordninger og enkeltstående kompen-

sationer, fx til udtagning af lavbundsjorde, naturpleje,

skovrejsning eller som etableringsstøtte til unge landbru-

gere. Disse ordninger skal medfinansieres nationalt.

De enkelte lande har mulighed for at flytte midler fra den

direkte hektarstøtte til både bioordninger og til landdi-

striktsprogrammet og dermed bruge en større andel på

klima-, miljø- og naturtiltag. Hvert enkelt medlemsland

skal hver sjette år indsende en plan for anvendelsen af

landbrugsstøtten til EU-kommissionen, som skal god-

kende den. Der er dog god mulighed for at ændre i planen

løbende.

Med den nyeste støttereform, der trådte i kraft i 2023, er

vi stadig langt fra, at landbrugsstøtten leverer nok på

klima, miljø og natur. Klimarådet har tidligere vurderet, at

vi i Danmark ikke er ambitiøse nok i vores anvendelse af

landbrugsstøtten

Concito har vurderet, at effekten af

nuværende bioordninger kan være tvivlsom set i lyset af

første års erfaringer med bioordninger i Danmark

Trepartsaftalen lægger op til en omlægning af landbrugs-

støtten, så midlerne herfra kan understøtte ambitionerne

i aftalen. Derudover forventes EU-kommissionen i efter-

året at fremsætte et udkast til, hvordan landbrugsstøtten

skal se ud fremadrettet for perioden 2028 til 2034. Der

er derfor både mulighed for at anvende støtten bedre in-

den for den nuværende periode frem til 2027 samt at

sikre, at den næste periode i højere grad leverer på miljø,

klima og natur.

•

For den kommende periode for landbrugsstøtten (2028-

2034) anbefaler Rådet for Grøn Omstilling følgende:

•

Den direkte hektarstøtte skal udfases i perioden. I

stedet bør støtten betinges af, at et areal forvaltes

med henblik på at levere økosystemtjenester, herun-

der fødevarer, med minimal belastning af natur, miljø

og klima.

Drænede lavbundsarealer bør ikke længere være

støtteberettigede til landbrugsstøttens direkte hek-

tarstøtte. Der bør samtidigt undersøges, hvorvidt en

sådan ændring er mulig i en dansk kontekst alene in-

den for nuværende landbrugsstøtteperiode (2023-

2027).

Koblet støtte til animalsk produktion skal udfases.

EU kommissionens miljø- og klimaafdelinger (DG

ENVI og DG CLIMA) bør indgå i tilrettelæggelsen af

landbrugsstøtten sammen med den nuværende ad-

ministrative landbrugsafdeling, DG AGRI.

•

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Ændringer i EU’s landbrugsstøtte

Landbrugsstøtten bør i højere grad end i dag sikre grøn

omstilling af landbruget og grønnere arealforvaltning.

Landbrugsstøtten bør være mere instrumentel i at nå

grønne nationale og EU-mål, herunder klimamål, EU’s

Vandrammedirektiv, sikring af naturareal og fremgang i

biodiversitet. Støtten bør derfor i højere grad gå til areal-

omlægning og de indsatser og dyrkningsmetoder, som

sikrer økosystemtjenester såsom rent vand, luft, biodiver-

sitet og et stabilt klima – offentlige goder som i dag ikke

er prissat på markedet.

Inden for den nuværende periode (2023-2027) bør en

større del af den direkte hektarstøtte kanaliseres over i

bioordninger og landdistriktsprogrammer, herunder puljer

til vådlægning, skovrejsning og biodiversitetsfremme.

Disse midler skal i højere grad end nu skabe incitamenter

for landbruget til ændret arealanvendelse og til at an-

vende dyrkningssystemer, der reducerer belastningen af

natur, miljø og klima.

Økologiske marker udvasker 6-9 kg kvælstof mindre per

hektar end konventionelt dyrkede marker

. Omlægning

til økologi kan fremmes ved at styrke det nuværende bio-

ordning for økologi ved at øge støttesatsen, så økologiske

bedrifter som minimum opnår samme støtteindtægt som

det konventionelle får via tilskudsordninger. En forhøjet

støttesats kan fastsættes med baggrund i, at økologisk

dyrkning set i forhold til konventionel dyrkning som ud-

gangspunkt leverer flere ønskværdige økosystemtjene-

ster og offentlige goder samt bedre dyrevelfærd.

Der kan indføres en ny bioordning, der understøtter dyrk-

ningssystemer med permanent, levende plantedække og

varierede sædskifter, herunder associerede tiltag såsom

undersåning, samdyrkning og reduceret jordbearbejd-

ning. Dette kan bidrage til en mere regenerativ tilgang til

landbruget og styrke agro-økologiske principper.

Endelig bør man undersøge muligheden for en bioordning

for dyrkning med negativ fosforbalance på jorde med høje

fosfortal. Risiko for tab af fosfor til vandmiljøet forøges

med høje fosfortal

, og der er behov for større recirkule-

ring og mindre tab af fosfor.

Den kommende reform

På længere sigt, i den kommende støtteperiode (2028-

2034), bør den direkte hektarstøtte gradvist udfases og i

stedet betinges af, at landbrugsarealer forvaltes med fo-

kus på at levere offentlige goder

–

såsom fødevarepro-

duktion med minimal belastning af miljø og klima. Støtten

bør desuden understøtte en omstilling mod agro-økologi-

ske dyrkningssystemer, herunder økologi. Dette er i tråd

med anbefalinger fra Concito og Institute for European En-

vironmental Policy

Da der er brug for incitamenter til at udtage og vådlægge

lavbundsarealer, bør de drænede lavbundsarealer ikke

længere kunne modtage hektarstøtte, medmindre de

netop vådlægges. En sådan ændring vil skabe et stærkt

økonomisk incitament for lodsejere til at gå med i vådlæg-

ningsprojekter.

Samtidig bør koblet støtte til animalsk produktion udfa-

ses. Dette udspringer af et behov for at samfundsøkono-

miske omkostninger ved animalsk produktion i højere

grad afspejles i forbrugsprisen, samt at antallet af husdyr

bør reduceres af hensyn til klima og miljø

–

herunder med

betydelig effekt på vandmiljøet. Eventuelle dyrevelfærds-

udfordringer ved transport på grund af udfasning af slag-

tepræmier skal i stedet håndteres under anden regule-

ring.

Endelig bør EU’s administration af landbrugsstøtten æn-

dres, så miljø- og klimaafdelingerne (DG ENVI og DG

CLIMA) i højere grad involveres i tilrettelæggelsen af støt-

ten sammen med landbrugsafdelingen, DG AGRI. På den

måde kan landbrugsstøtten i højere grad understøtte køo-

systemtjenester. Samtidig bør der sikres samspil mellem

fremtidens landbrugsstøtte og et kommende kvotesystem

for landbruget i EU. Med udgangspunkt i EU’s grønne pagt

bør landbrugsstøtten understøtte den arealforvaltning og

de typer landbrug, vi skal have mere af, og kvotesystemet

begrænse den arealforvaltning og de typer landbrug, vi

skal have færre af.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Dyrkningssystemer

Mere skånsomme og helhedsorienteret

dyrkningssystemer kan give en fremtidssik-

ret og robust landbrugsproduktion inden for

de planetære grænser, der tager vare på

natur, miljø og klima.

Foto: Uffe Bregendahl/Økologisk Landsforening.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Tilpas

fødevareproduktionen

til de plante-

ære grænser

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler:

Danmark skal som landbrugsland udvikle sig i en retning

mod at producere langt flere plantebaserede fødevarer

frem for intensiv animalsk produktion. Derfor bør man po-

litisk sikre rammerne for, at fødevareproducenter bevæ-

ger sig i denne retning. Det inkluderer en reduktion i den

samlede støtte til animalsk produktion og øget støtte til

plantebaseret mad. Denne omstilling forudsætter selv-

sagt, at der også er aftagning på stigningen i konsumaf-

grøder og -produkter. Derfor bør man politisk skabe ram-

merne for, at også forbruget, og dermed efterspørgslen,

bevæger sig i denne retning både nationalt og i EU. Det

kan inkludere krav til offentlige indkøb, at indføre skatte-

mæssige fordele ved at vælge plantebaseret, fx moms-

nedsættelse eller arbejdsgiverbetalte ordninger, og at ud-

danne og vejlede fødevarebranchen og borgere.

Vi når ikke i mål med grøn omstilling af landbruget med

de nuværende politiske aftaler. Vores havmiljø vil ikke

have opnået god økologisk tilstand i 2027 i alle kyst-

vandsområder, og der vil blive behov for yderligere reduk-

tioner af kvælstof- og fosfortab. Vi vil fortsat have et mål

om klimaneutralitet i 2045. Et mål, der i øvrigt bør frem-

rykkes til 2040, hvis vi vil tage Paris-aftalens målsætning

om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader

celsius alvorligt

. Dertil kommer natur- og biodiversitets-

krisen og landbrugets tilpasning til klimaforandringerne,

som kan kræve tilpassede og nye dyrkningssystemer.

Vi når heller ikke i mål med den grønne omstilling udeluk-

kende med teknologiske tiltag inden for det nuværende

produktionssystem, der er domineret af animalsk produk-

tion. Den omfattende animalske produktion lægger be-

slag på store arealer i Danmark og påvirker natur, miljø og

klima og afhænger desuden af import af foder, særligt

soja, som dyrkes med store negative effekter på klima og

biodiversitet i bl.a. Sydamerika. Dertil kommer en betrag-

telig mængde husdyrgødning og kunstgødning til foder-

dyrkning, som påvirker havmiljøet.

Derfor er der brug for en strukturel omstilling af det dan-

ske landbrug.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Mere økologisk areal

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler:

Det økologiske areal bør som minimum udgøre 510.000

hektar i 2030, og andelen af økologisk dyrkede arealer

bør fortsat forøges efter 2030. Det vil have en markant

effekt på vandmiljø og klima.

Derudover bør der sikres midler til videreudvikling af øko-

logiske og regenerative dyrkningsmetoder. Dette med

sigte på at opnå frugtbar og sund jord, uafhængighed af

konventionel husdyrgødning og øget udbredelse af redu-

ceret jordbearbejdning og permanent plantedække.

Både på klima og vandmiljø adskiller økologi sig overord-

net set fra konventionelt landbrug. Økologi udleder i gen-

nemsnit 6-9 kg kvælstof per hektar mindre end konventi-

onelle arealer. Specifikt for kvægbedrifter er det 15 kg

mindre per hektar

. Den politiske målsætning er en for-

dobling af det økologiske areal i 2030, da man indgik

landbrugsaftalen i 2021. Med udgangspunkt i tal for øko-

logisk areal i 2020

vil det betyde, at mere end 300.000

hektar fortsat skal omlægges til økologi.

En fordobling af det økologiske areal ved omlægning fra

konventionel drift vil, på baggrund af udvaskningsestima-

ter fra Aarhus Universitet, betyde en reduktion af kvælstof

fra markerne på mellem 1.800-2.700. Hvis stigning i øko-

logisk areal også indebærer omlægning fra konventionelt

kvæg til økologisk kvæg, vil kvælstofeffekten ved virke-

midlet blive endnu større.

Vi har behov for en mindre husdyrproduktion samlet set,

hvilket en større andel af økologisk areal også vil være

ensbetydende med. Det skyldes bl.a. at økologiske husdyr

skal have betydeligt mere plads, og der skal være større

grad af selvforsyning med foder. En øget andel af økologi

vil også betyde en nedgang i importeret soja

–

og dermed

en reduktion i importeret fosfor til gavn for vandmiljøet.

Som fastslået i landbrugsaftalen fra 2021, vil omlægning

af 250.000 hektar til økologi desuden give en reduktion

på 0,5 mio. tons CO2

84,85

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Agro-økologisk

regenerativt landbrug

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler:

•

Dansk landbrug bør i langt højere grad baseres på

agro-økologiske og regenerative principper.

Der bør afsættes midler til at undersøge effekter på

næringsstofpuljer i takt med udviklingen af nye øko-

logisk regenerative dyrkningssystemer. Denne effekt

sammenholdes med effekten på kulstoflagring i jord

og biomasse, som ofte er fokusområde for disse sy-

stemer, samt med positiv betydning for biodiversitet

over og under jorden

Regenerative dyrkningssystemer bør sigte mod helt

at eliminere syntetiske inputs såsom kunstgødning

og pesticider, hvilket er i tråd med de økologiske prin-

cipper.

Dyrkningssystemer, der anvender pesticider og

kunstgødning såsom fx Conservation Agriculture,

men som sigter mod at minimere brugen af syntetisk

input, kan dog spille en rolle i udbredelsen af de re-

generative principper blandt konventionelle land-

mænd. Målet bør dog være en eliminering af synte-

tisk input, dvs. pesticider og kunstgødning.

Derudover anbefales det, som også nævnt i afsnit om

landbrugsstøtten, at regenerativ praksis såsom kon-

tinuerligt plantedække, minimal jordbearbejdning, al-

sidige sædskifter og skovlandbrug fremmes via kon-

ditionalitetskravene og/eller bioordninger.

Udbredelse af økologi, agro-økologiske principper og

regenerative tiltag forudsætter også en indsats for

styrkede værdikæder

Begge tilgange er kontekstafhængige og mangler enty-

dige definitioner, men har fælles mål om at reducere syn-

tetiske inputs og øge biomasse på landbrugsarealer. Der

er behov for mere viden om, hvordan disse metoder påvir-

ker næringsstof- og kulstofbalancer, men principperne og

associerede dyrkningssystemer og -tiltag kan begrænse

udledning af næringsstoffer og fremme en bæredygtig ud-

vikling af landbruget.

Dyrkningstiltag kan være:

•

Kontinuerligt plantedække

Reduceret jordbearbejdning

Varierede sædskifter og artsdiversitet

Skovlandbrug

•

Kontinuerligt plantedække

Kontinuerligt plantedække med fx efter- og mellemafgrø-

der reducerer udvaskningen af kvælstof og tab af fosfor,

da næringsstofferne holdes i biomassen på markerne. Le-

vende plantedække vil løbende optage næringsstoffer fra

jorden, så de ikke udvaskes. Samtidigt kan der anvendes

bælgfrugter som efterafgrøder, der fikserer kvælstof fra

luften til jorden og derfor reducerer behov for eksternt in-

put af næringsstoffer.

Efterafgrøder er i forvejen en del

af den danske kvælstofindsats og en integreret del af øko-

logiske dyrkningssystemer

. Et levende plantedække

året rundt vil også have gavnlig effekt på regnorme, be-

støvere og snyltehvepse

Rådet for Grøn Omstilling vurderer, at der er et uudnyttet

potentiale i at udbrede kontinuerligt plantedække som en

integreret del af dyrkningssystemerne på den danske

dyrkningsflade. I teorien vil efterafgrøder kunne anvendes

på stort set hele det dyrkede areal med en effekt på 12-

45 kg N per hektar

. I dag anvendes der efterafgrøder på

ca. 600.000 hektar

–

svarende til omkring 25 pct. af det

dyrkede areal. Øget integration af mellem- og efterafgrø-

der vil kunne medføre behov for sædskifte-ændringer, og

vil derfor kunne sammentænkes med mere alsidige sæd-

skifter

–

med mulighed for dyrkning af afgrøder, der imø-

dekommer en mere plantebaseret diæt.

•

Agro-økologi og regenerativt jordbrug er to tilgange, der

fremmer bæredygtig landbrugspraksis og adresserer mil-

jømæssige, sociale og økonomiske udfordringer. Agro-

økologi bygger på 13 principper, herunder biodiversitet,

dyrevelfærd og vidensdeling, og anvender metoder som

økologisk dyrkning, afgrødediversificering og pløjefri dyrk-

ning. Regenerativt jordbrug fokuserer på at forbedre jor-

dens sundhed ved minimal jordbearbejdning, levende

plantedække og integration af husdyr. Læs mere om de to

tilgange i bilag A.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning indebærer, at jorden forstyr-

res mindst muligt. Dette kan reducere tabet af fosfor fra

dyrkningsfladen grundet mindre erosionsrisiko

. Samti-

digt kan minimeret jordbearbejdning gavne forekomst af

mykorrhizasvampe, der hjælper planter med bedre at ud-

nytte fosforindhold i jorden

–

foruden at styrke jordens mi-

krobiologi overordnet set

. Dette kan være med til at re-

ducere behovet for fosforkunstgødning. Jordens vandre-

tention og -infiltration kan også forbedres og gøre dyk-

ningsfladen mere robuste overfor mere uforudsigelige

nedbørsmønstre i Danmark som følge af klimaforandrin-

ger.

Der ses ikke en effekt på kvælstoftab fra dette virkemid-

del isoleret set

. Tiltaget bør dog ses i lyset af sammen-

hæng med kontinuerligt plantedække, alsidige sædskifter

og den potentielle positive effekt på kulstoflagring og på

mikrolivet i jorden.

Varierede sædskifter og artsdiversitet

Alsidige og veltilrettelagte sædskifter med rotation af for-

skellige typer afgrøder og anvendelse af efter- og mellem-

afgrøder har en positiv effekt på næringsstofbalancen i

jorden. Et amerikansk studie har vist, at varierede sæd-

skifter kombineret med reduceret eller ingen tilførsel af

kvælstofkunstgødning kan føre til bedre næringsstofcy-

klus på marken og til mindre kvælstofudvaskning

Når man dyrker forskellige arter der komplimenterer hin-

anden, kan det føre til større udbytte, færre udfordringer

med sygdom og skadedyr, modstandsdygtighed mod

tørke og bedre jordstruktur

Varierede sædskifter og artsdiversitet står i kontrast til

det, der kaldes mono-kultur, hvor den samme afgrøde dyr-

kes år efter år. I Danmark er en vis grad af sædskifte ud-

bredt, fx rotation mellem 2-3 afgrøder

, mens økologer

bruger mere alsidige og længere sædskifter.

Skovlandbrug

Skovlandbrug er integration af træer på landbrugsarealet

og er ikke særlig udbredt i Danmark. Skovlandbrug kan se

forskelligt ud og dyrkes med forskellige formål. Fælles er

dog, at integrationen af træer har en positiv effekt på næ-

ringsstofbalancen og en betydelig positiv effekt på kulstof-

balancen

. Kvælstofeffekten på poppel og pil som ener-

giafgrøder er belyst og vurderes af Aarhus Universitet til at

være 34-51 kg N/ha. Det vil dog være mere fordelagtigt

med systemer, der anvender langsommere voksende

træer, der ikke afbrændes, men kan give fx nødde- og

frugtproduktion. Sådanne systemer, såsom

alley cropping

systemet, mangler at blive belyst yderligere. I alley crop-

ping dyrkes striber af træer som en integreret del af mark-

driften

Rådet for Grøn Omstilling er en uafhængig non-profit mil-

jøorganisation, der har rådgivet om den grønne omstilling

i mere end tre årtier. Som en grøn løsningstank vil vi le-

vere konkrete, realiserbare og ambitiøse løsningsforslag,

der kan accelerere omstillingen til et absolut bæredygtigt

samfund.

Midler fra VELUX FONDEN sikrer, at vi kan arbejde med

næringsstoffer i relation til havmiljøet.

Mere viden

Rådet for Grøn Omstilling:

Fødevarer og bioressourcer

https://rgo.dk/fokusomrade/foedevarer-og-biores-

sourcer/

Projekt: Et Rent Hav for Alle

https://rgo.dk/projekt/et-rent-hav-for-alle/

Kontakt:

Niklas Sjøbeck Jørgensen, seniorrådgiver

Fødevarer og bioressourcer

Telefon: 3318 1945

Mail:

[email protected] / [email protected]

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Bilag: Hvad er agro-økologi

og regenerativt

jordbrug?

I EU omtales ofte agro-økologi, som indbefatter økologisk

landbrug, når der snakkes om fremtidens landbrug. Her-

hjemme fylder begrebet regenerativt landbrug meget i

den offentlige debat. Derfor er det relevant at dykke ned i

begreberne for at få en bedre forståelse for disse begre-

ber og strømninger, og hvordan de er relevante for det

økologiske og konventionelle landbrug, som ofte er de to

typer landbrug, man snakker om herhjemme.

Agro-økologi

EU-kommissionens formand Ursula Von der Leyen igang-

satte en strategisk dialog om landbrugets udvikling i EU.

Med bidrag fra en række aktører, konkluderede dialogen

i den endelige rapport i efteråret 2024, at både EU og

medlemsstaterne skal støtte en omstilling mod agro-øko-

logiske dyrkningsmetoder ud fra det akutte behov for om-

stilling, som EU har

. Den strategiske dialog henviser til

agro-økologi som baseret på 13 internationalt anerkendte

principper (se figur F)

100

Figur F: 13 principper for Agro-Økologi

Kilde: Agroecology Europe

Disse adresserer landbrugspraksis, miljøhensyn, dyrevel-

færd, vidensdeling, retfærdighed, økonomi, biodiversitet,

diæter og sociale forhold. Principperne i agro-økologi er

tæt sammenvævet med den økologiske bevægelse og

den type landbrug, der kendes som økologiske.

Der findes ikke én fastlagt definition af agro-økologi, og

implementeringen af agro-økologiens principper afhæn-

ger i høj grad af den lokale kontekst

101

. Udover de 13 prin-

cipper, associeres agro-økologi med en række konkrete

dyrkningssystemer eller dyrkningstiltag, fx økologisk dyrk-

ning (herunder ingen sprøjtemidler eller kunstgødning),

afgrøderotation, plantedække, afgrødediversificering, plø-

jefri dyrkning, læhegn, integration af dyr, skovgræsnings-

systemer, skovlandbrug

102

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Regenerativt jordbrug

Begrebet har floreret siden det i 1980’erne blev taget i

brug af det amerikanske Rodale Institute. Der findes ikke

én definition af regenerativt jordbrug, men samlet kan det

betegnes som

en retning eller bevægelse inden for land-

brug, der fokuserer på at genskabe, opbygge og forbedre

jordens nuværende tilstand

103

. Der er i bevægelsen fokus

på jordens indhold af kulstof og mikrobielt liv samt at øge

biodiversitet. I 80’erne var regenerativt jordbrug tæt asso-

cieret med det, vi kender som økologisk landbrug

104

Der findes forskellige tilgange, bl.a. mest mulig reducering

af jordbearbejdning eller helt at undlade dette samt sik-

ring af levende og permanent plantedække året rundt

med stor biomasse-produktion. Der skal samtidigt være

stor afgrødediversitet og reduceret eller ingen anvendelse

af syntetiske inputs

105,106,107

Begrebet har udviklet sig over tid, og i dag kan man grund-

læggende sige, at der findes to overordnede skoler inden

for regenerativt jordbrug. Den der helt vil undgå at bear-

bejde jorden, men også anvender herbicider og kunstgød-

ning, og den der helt undgår pesticider og kunstgødning,

men accepterer en vis grad af jordbearbejdning.

Derudover er der blandt aktører forskel på opfattelsen af,

hvad det vil sige at være regenerativ. Nogle vil mene, at

det særligt er et dyrkningssystem, der udgøres af en

række forskellige dyrkningstiltag, og andre vil mene, at

det er en proces; at man fra sit udgangspunkt bevæger

sig i en retning, der er i overensstemmelse med principper

og samtidigt forbedrer jordsundhed

DCA

–

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på Aar-

hus Universitet har i en vidensyntese om regenerativt

landbrug i økologisk landbrug identificeret fem overord-

nede principper for regenerativt landbrug. Disse indebæ-

rer:

•

Minimal forstyrrelse af jorden

•

Levende plantedække året rundt

•

Maksimal artsdiversitet

•

Integration af husdyr og planteavl

•

Recirkulering af ressourcer

108

Samtidig konkluderer de, at definitionen af regenerativt

landbrug ikke er entydig, men kontekstafhængig.

Fællestrækkene for agro-økologi og regenerativt jordbrug

kan derfor overordnet siges at være:

permanent (levende) plantedække, minimal eller ingen

jordbearbejdning, afgrødediversificering, minimering (og

helst eliminering) af syntetiske inputs og øget biomasse

(herunder træer) på landbrugsareal.

I en analyse af regenerativt landbrug i Danmark fra 2024

har Tænketanken Frej identificeret en række barrierer og

muligheder for implementering og skalering af regenera-

tivt landbrug i Danmark

109

. Baseret på disse har Tænke-

tanken Frej præsenteret 15 anbefalinger, som kan læses

her.

Der mangler dog overordnet set viden om de konkrete ef-

fekter på næringsstof- og kulstofbalancer ved forskellige

regenerative tiltag og kombinationen af disse i forskellige

dyrkningssystemer.

På baggrund af samtaler med regenerative landmænd og andre aktører. Bl.a. via besøg på en række forskellige typer landbrug og i dialogfora

arrangeret af Tænketanken Frej.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

Referencer

https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/fedtemoeg-og-skadelige-stoffer-klaeber-sig-til-de-danske-kyster-og-fjorde-nu-

er-ingen-kystomraader-i-god-tilstand?SNSubscribed=true&ref=newsletter&refid=altinget-dk-miljo-

798&utm_campaign=Altinget%20DK%20-%20Milj%C3%B8&utm_content=Altinget%20DK%20-

%20Milj%C3%B8&utm_medium=e-mail&utm_source=nyhedsbrev

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/mof/bilag/672/2909893.pdf

https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/regeringen-faar-forsker-til-at-se-roedt-med-ny-rapport-om-vandmiljoe-se-

den-her

https://www.information.dk/indland/2024/09/regeringen-fremlaegger-tre-veje-sundt-havmiljoe-forskere-siger-kun-

findes?kupon=eyJpYXQiOjE3MjczNjEwNzYsInN1YiI6IjQ3OTkxMjo4MjQxMDYifQ.IThcqspzLaXdnXkQgJY95Q

Hansen et al. 2024. Vandmiljø og Natur 2023. NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning. Aarhus Univer-

sitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 88 s. - Videnskabelig rapport SR635. https://dce.au.dk/filead-

min/dce.au.dk/Udgivelser/Videnskabelige_rapporter_600-699/SR635.pdf

Stiig Markager, Aarhus Universitet, publikation under udarbejdelse.

Jung-Madsen et al. 2023. Vandmiljø og Natur 2021. NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 75 s. - Videnskabelig rapport.

http://dce2.au.dk/pub/SR532.pdf

Andersen, H. E. & Heckrath, G. 2020. Fosforkortlægning af dyrkningsjord og vandområder i Danmark. Aarhus Univer-

sitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 340 s. - Videnskabelig rapport nr. 397

http://dce2.au.dk/pub/SR397.pdf

Ibid.

https://projekter.au.dk/havet/forloeb/forloebsoversigt/naar-havet-har-aandenoed/konsekvenserne-af-

iltsvind/liglagen

Hansen, J.W. & Rytter, D. 2024. Iltsvind i danske farvande 29. august – 25. september 2024. Aarhus Universitet,

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 23 s. Rådgivningsnotat nr. 2024|53 https://dce.au.dk/filead-

min/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2024/N2024_53.pdf

https://lbst.dk/landbrug/goedning/husdyrgoedning-og-anden-organisk-goedning/harmoniregler#c51722

https://lbst.dk/media/26592/Faktaark_kvaegundtagelsen_01.pdf

https://sgavmst.dk/media/f4qpdxf0/se-aftalen-her.pdf

https://www.eca.europa.eu/lists/ecadocuments/sr16_03/sr_baltic_da.pdf

https://lbst.dk/nyheder/nyhed/nyhed/foedevareministeriet-har-udstedt-en-ny-bekendtgoerelse-om-jordbrugsvirk-

somheders-anvendelse-af-goedning

https://www.dn.dk/nyheder/nye-beregninger-kvaelstofopgaven-er-storre-end-forventet/

https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/minister-vil-gaa-eu-veje-for-at-faa-nabolande-til-at-bidrage-til-mindre-kvael-

stofudledning-men-danmark-har-ikke-en-god-sag-vurderer-ekspert

https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/eu-kommissionen-hejser-advarselsflaget-danmark-kan-ikke-bare-udskyde-

deadline-for-vandrammedirektiv

Erichsen et al. 2021. Application of the Danish EPA’s Marine Model Complex and Development of a Method Appli-

cable for the River Basin Management Plans 2021-2027. Management Scenario 2e – Land-based nutrient scenarios

(additional Wadden Sea P reductions). Technical Note, Miljø- og Fødevareministeriet. https://dce.au.dk/filead-

min/dce.au.dk/Udgivelser/Eksterne_udgivelser/ManagementScenario2e_v3.pdf

https://rgo.dk/wp-content/uploads/210305-RGO-P-scenarie-rapport.pdf

https://www.maskinbladet.dk/artikel/84003-i-gennemsnit-skal-der-findes-17-procent-ekstra-harmoniareal-i-naste-

godningsaar

https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/ny-groen-aftale-kan-presse-priserne-paa-jord-op

https://agriwatch.dk/Nyheder/Landbrug/article17255107.ece

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

https://pure.au.dk/portal/files/358820051/Notat_Biokul_og_N-effekt_1812_2023.pdf

Elsgaard et al. 2022. Knowledge Synthesis On Biochar In Danish Agriculture. DCA, Aarhus Universitet.

https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport208.pdf

https://www.folketingstidende.dk/samling/20231/aktstykke/Aktstk8/20231_aktstk8_afgjort.pdf

Erichsen et al. 2021. Application of the Danish EPA’s Marine Model Complex and Development of a Method Appli-

cable for the River Basin Management Plans 2021-2027. Scenario Summary. Technical Note, Fødevare- og Miljømin-

isteriet. https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Eksterne_udgivelser/ManagementScenario_sum-

mary_v5.pdf

https://klimaraadet.dk/sites/default/files/node/field_files/Danmarks%20fremtidige%20arealanven-

delse%20Klimar%C3%A5det%202024.pdf

https://rgo.dk/udgivelse/fra-foder-til-foede-ii-rapport/

https://cdn.sanity.io/files/bo7el0jo/production/07ce51b21b51ac5108b05323a1b1b94426b6da3f.pdf

https://www.dr.dk/nyheder/indland/professor-i-havmiljoe-iltsvind-goer-vi-skal-udtage-et-landbrugsareal-der-svarer-

til

Eriksen et al. 2020. Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA – Na-

tionalt Center for Fødevarer og Jordbrug. 452 s. – DCA rapport nr. 174 https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArap-

port174.pdf

https://rgo.dk/wp-content/uploads/Fremtidens-Energisystem_RGO.2040.rapport_enkeltsidet.pdf

https://mst.dk/media/ymnadu11/danmarks_nationale_skovprogram_2018.pdf

https://mim.dk/miljoe/natur-og-biodiversitet/skov

https://rgo.dk/wp-content/uploads/Fremtidens-Energisystem_RGO.2040.rapport_enkeltsidet.pdf

https://www.danskskovforening.dk/nyhed/skovrejsning-kan-faa-os-i-maal-i-2030-og-2050/

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/trp_-_skovrejsning.pdf

https://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/ny-rapport-viser-kraftig-reduktion-i-kulstofrige-lavbundsjorder-udtag-

ningen-haster-mere-end-nogensinde

https://fvm.dk/Media/638524862905129553/Ekspertgruppens_delrapport_2.pdf

https://klimaraadet.dk/sites/default/files/imorted-file/bilagsrapport_om_lavbundsjorder.pdf

4242

https://lbst.dk/groen-omstilling/hvad-kan-du-goere-som-landbruger/udtagning-af-lavbundsjorder/hvad-sker-der-i-

indsatsen

https://klimaraadet.dk/sites/default/files/node/field_files/Landbrugets%20omstilling%20ved%20en%20drivhus-

gasafgift.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/mof/spm/23/svar/2011399/2805242.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/mof/spm/38/svar/1990997/2770374.pdf

Eriksen et al. 2020. Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA – Na-

tionalt Center for Fødevarer og Jordbrug. 452 s. – DCA rapport nr. 174 https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArap-

port174.pdf

Katherine Richardson et al. Earth beyond six of nine planetary boundaries.

Sci. Adv.9,

eadh2458(2023). DOI:

10.1126/sciadv.adh2458

https://www.eea.europa.eu/publications/is-europe-living-within-the-planets-limits

Eriksen et al. 2020. Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA – Na-

tionalt Center for Fødevarer og Jordbrug. 452 s. – DCA rapport nr. 174 https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArap-

port174.pdf

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Blicher-Mathiesen, G. 2024. Landbrugs anvendelse af kvælstofgødning relateret til deres kvælstofkvote. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 12 s. - – Fagligt notat nr. 2024|23 https://dce.au.dk/filead-

min/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2024/N2024_23.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/mof/spm/294/svar/2109033/2972999.pdf

Blicher-Mathiesen, G. 2024. Landbrugs anvendelse af kvælstofgødning relateret til deres kvælstofkvote. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 12 s. - – Fagligt notat nr. 2024|23 https://dce.au.dk/filead-

min/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2024/N2024_23.pdf

Eriksen et al. 2020. Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA – Na-

tionalt Center for Fødevarer og Jordbrug. 452 s. – DCA rapport nr. 174 https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArap-

port174.pdf

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/mof/spm/636/svar/2042068/2855371/index.htm

Eriksen et al. 2020. Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA – Na-

tionalt Center for Fødevarer og Jordbrug. 452 s. – DCA rapport nr. 174 https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArap-

port174.pdf

https://fm.dk/media/25302/aftale-om-groen-omstilling-af-dansk-landbrug_a.pdf

Eriksen et al. 2024. Ny Udledningsbaseret Arealregulering for kvælstof (NUAR) – analyse af metode, kvotetildelings-

modeller og omkostninger. 116 sider. Rådgivningsnotat fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus

Universitet

https://pure.au.dk/ws/portalfiles/portal/379114234/NUAR-slutnotat_24._maj_2024.pdf

https://rgo.dk/wp-content/uploads/Forebyggelse-af-fosfortab-i-fremtidens-landbrug.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/KEF/bilag/205/2338497.pdf

https://mim.dk/nyheder/pressemeddelelser/2024/april/kvaegundtagelsen-ophoerer-31-juli-2024

https://lbst.dk/nyheder/nyhed/nyhed/foedevareministeriet-har-udstedt-en-ny-bekendtgoerelse-om-jordbrugsvirk-

somheders-anvendelse-af-goedning

Katherine Richardson et al. Earth beyond six of nine planetary boundaries.

Sci. Adv.9,

eadh2458(2023). DOI:

10.1126/sciadv.adh2458

https://danskelove.dk/kv pct.C3 pct.A6lstofafgiftsloven

https://ieep.eu/wp-content/uploads/2022/12/SE-Fertilizer-tax-final_REV.pdf

Blicher-Mathiesen, G. 2024. Landbrugs anvendelse af kvælstofgødning relateret til deres kvælstofkvote. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 12 s. – Fagligt notat nr. 2024|23 https://dce.au.dk/filead-

min/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2024/N2024_23.pdf

https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/planter/74484/landmaend-kan-spare-goedning-med-efterafgroe-

der.aspx

https://rgo.dk/wp-content/uploads/18-afgifter-der-goer-danmark-groennere-1.pdf

https://www.sdu.dk/da/om-sdu/fakulteterne/samfundsvidenskab/sam_nyhedsliste/kampen-om-fosfor

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/bilag_19_-_danmarks_import_og_forbrug_af_soja.pdf

Poulsen et al. 2019. Fosfor i dansk landbrug. DCE, Aarhus Universitet https://dce2.au.dk/pub/Fosfor_folder.pdf

https://frdk.dk/mykorrhiza-den-vigtige-svamp-i-jorden/

https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/de-rigeste-danske-storboender-faar-millioner-fra-eu-sf-kraever-et-loft

https://klimaraadet.dk/sites/default/files/node/field_file/statusrapport_2022_webpdf_final.pdf

https://concito.dk/udgivelser/impact-and-opportunities-of-the-2023-27-cap-reform-in-denmark

Olesen

et al. 2020. OPDATERING AF KVÆLSTOFUDVASKNING FRA ØKOLOGISKE BEDRIFTER. Aarhus Universitet,

DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. 55 s. - DCA rapport nr. 176 https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArap-

port176.pdf

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Andersen et al. 2020. Virkemidler til reduktion af fosforbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet, DCE – Nati-

onalt Center for Miljø og Energi, 284 s. - Videnskabelig rapport nr. 379 http://dce2.au.dk/pub/SR379.pdf

https://concito.dk/files/media/document/Impact%20and%20Opportunities%20of%20the%202023-

27%20CAP%20Reform%20in%20Denmark.pdf

https://rgo.dk/udgivelse/fra-foder-til-foede-ii-rapport/

Blicher-Mathiesen et al. 2023. Opdatering af baseline 2027. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi, 159 s. - Teknisk rapport nr. 295 https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Tekniske_rapporter_250-

299/TR295.pdf

https://okologi.dk/media/dosksydp/fftf-ii_bilag.pdf

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/landbrug_jorder_og_skov_kp22-scenarier_23-09-2022.pdf

https://fm.dk/media/25302/aftale-om-groen-omstilling-af-dansk-landbrug_a.pdf

https://www.bcg.com/publications/2024/potential-of-regenerative-agriculture-in-denmark

https://okologi.dk/viden-om-oekologi/landbrugsproduktion/planteavl/efterafgroeder/

Munkholm et al. 2020 Vidensyntese om Conservation Agriculture. Aarhus Universitet, DCA - Nationalt Center for

Fødevarer og Jordbrug. 134 s. - DCA rapport nr. 177 https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport177.pdf

Jørgensen et al. 2024. Regenerativ landbrug i økologisk landbrug – en vidensyntese. Rådgivningsrapport fra DCA –

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. https://pure.au.dk/ws/portalfiles/por-

tal/389057120/Vidensyntese_Regenerativt_landbrug_3008_2024.pdf

Eriksen et al. 2020. Virkemidler til reduktion af kvælstofbelastningen af vandmiljøet. Aarhus Universitet. DCA – Na-

tionalt Center for Fødevarer og Jordbrug. 452 s. – DCA rapport nr. 174 https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArap-

port174.pdf

Munkholm et al. 2020 Vidensyntese om Conservation Agriculture. Aarhus Universitet, DCA - Nationalt Center for

Fødevarer og Jordbrug. 134 s. - DCA rapport nr. 177 https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport177.pdf

https://videntjenesten.ku.dk/skov_og_natur/traemaaling_planlaegning_og_forvaltning/naturvaerdier/09.06-12/

Munkholm et al. 2020. Vidensyntese om Conservation Agriculture. Aarhus Universitet, DCA - Nationalt Center for

Fødevarer og Jordbrug. 134 s. - DCA rapport nr. 177 https://dcapub.au.dk/djfpdf/DCArapport177.pdf

Lauren C. Breza, Maria Mooshammer, Timothy M. Bowles, Virginia L. Jin, Marty R. Schmer, Bennett Thompson, A.

Stuart Grandy. 2023. Complex crop rotations improve organic nitrogen cycling, Soil Biology and Biochemistry, Volume

177. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0038071722003686

Jørgensen et al. 2024. Regenerativ landbrug i økologisk landbrug – en vidensyntese. Rådgivningsrapport fra DCA –

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. https://pure.au.dk/ws/portalfiles/por-

tal/389057120/Vidensyntese_Regenerativt_landbrug_3008_2024.pdf

https://lbst.dk/alle-nyheder/nyheder/2022/jul/nye-regler-for-saedskifte-fra-2023

Andersen

et al. 2024. Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget - 2024. Rådgivningsrapport fra DCA –

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. https://pure.au.dk/ws/portalfiles/por-

tal/380624507/Klimavirkemiddelkataloget_2024_inkl._boblerlisten_10.06.2024.pdf

https://centerforagroforestry.org/wp-content/uploads/2021/09/Chapter-3-Alley-Cropping-UMCA-AF-Training-Ma-

nual.pdf

https://agriculture.ec.europa.eu/document/download/171329ff-0f50-4fa5-946f-aea11032172e_en?fi-

lename=strategic-dialogue-report-2024_en.pdf

100

101

102

https://www.agroecology-europe.org/the-13-principles-of-agroecology/

https://agro.au.dk/forstaa-agrooekologi/agroecology-zooming-in-on-a-definition

https://agriculture.ec.europa.eu/document/download/171329ff-0f50-4fa5-946f-aea11032172e_en?fi-

lename=strategic-dialogue-report-2024_en.pdf

103

https://static1.squarespace.com/sta-

tic/5e9f416e71b003111dd6ea81/t/672e01a0a13e8c1263c3059c/1731068322257/AnalyseRegenerativt.pdf

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Giller et al. 2021. Regenerative Agriculture: An agronomic perspective.

Outlook on Agricul-

ture, 50(1).

https://doi.org/10.1177/0030727021998063

104

105

106

107

108

https://regenerativ.dk/wp-content/uploads/2023/05/De-regenerative-principper.pdf

https://www.agrovi.dk/den-bedste-raadgivning-i-regenerativt-landbrug/planteavl-regenerativ-dyrkning/

https://frdk.dk/forside/vidensbank/conservationagriculture-dk/

Jørgensen et al. 2024. Regenerativ landbrug i økologisk landbrug – en vidensyntese. Rådgivningsrapport fra DCA

– Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. https://pure.au.dk/ws/portalfiles/por-

tal/389057120/Vidensyntese_Regenerativt_landbrug_3008_2024.pdf

https://static1.squarespace.com/sta-

tic/5e9f416e71b003111dd6ea81/t/672e01a0a13e8c1263c3059c/1731068322257/AnalyseRegenerativt.pdf

109