MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 328
Offentligt

Vi skal åbne

værktøjskassen

for at sikre

vores hav

POSITIONSPAPIR

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Danmark bør hæve kvælstofindsats-

behovet til minimum 20.000 tons N

Som akut-tiltag bør kvælstofnormen

sænkes med 20 pct. fra 2026

Politikerne bør åbne værktøjskas-

sen for godt havmiljø og igangsætte

supplerende tiltag

Som akut-tiltag bør der indføres

10 m bufferzoner fra 2026

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Sæt reduktionsmål, der matcher virkeligheden

Den danske vandmiljøindsats undervurderer

kvælstofudledning, og giver kun 50 pct. chance

for, at et

havområde rent faktisk kommer i god

tilstand. Skal vi sikre tempo og sikkerhed i ind-

satsen for et sundt havmiljø, bør højere kvæl-

stofreduktioner og akut-tiltag

sættes i gang.

Når man fastsætter nuværende målbelastning (den grå kurve) som grænsen mellem god og moderat tilstand

–

hvilket er det politisk besluttede

–

vil der pga.

statistisk normalfordeling kun være 50 pct. chance for, at man opnår god økologisk tilstand. Flyttes målet (den sorte kurve), så vi reducerer mere, så vil vi

opnå større statistisk sikkerhed for at få god tilstand.

Havets tilstand er kritisk

Det danske havmiljø er langt fra at være i god økologisk

tilstand, dvs. en tilstand, hvor økosystemerne trives. Det

skyldes primært udledninger fra landbruget, der står for

89 pct. af de menneskeskabte udledninger. Ud af 109

kystvandsområder, er kun seks i god biologisk tilstand.

Medtages forurening med miljøfremmede stoffer, er ingen

vandområder i god tilstand, som EU's Vandrammedirektiv

kræver fra 2027.

Baseret på tekniske notater fra DTU, AU, DHI og DCE.

stemmelse med Vandrammedirektivet, der forpligter os

på god tilstand i alle områder.

For at give sikkerhed og sætte tempo på indsatsen for et

sundt hav, vurderer Rådet for Grøn Omstilling, at et ind-

satsbehov

–

dvs. det vi skal reducere kvælstofudledning

–

på minimum 20.000 tons kvælstof om året er nødven-

digt. Regeringens indsatsbehov er 13.780 tons.

allerede fra 2026. Disse tiltag kan justeres eller udgå, når

arealomlægning og anden kvælstofregulering bringer os i

mål.

Politikerne skal åbne værktøjskassen

Når vi ved at den indsats der er lagt for dagen ikke er til-

strækkelig til at redde havet, så bør politikerne åbne værk-

tøjskassen i samspil med Trepartsaftalens kvælstofind-

sats. Vi skal ikke stå om flere år med et hav der fortsat

ikke har det godt, se tilbage og tænke, at vi jo godt vidste,

vi skulle have gjort mere. Rådet for Grøn Omstilling præ-

senterer derfor en værktøjskasse med en række forskel-

ligartede tiltag der kan bidrage til at sikre, at vi faktisk red-

der havet med sikkerhed og med tempo.

Højere reduktionsmål er nødvendigt

Målet for kvælstofreduktioner er fastsat sådan, så kun 50

pct. af vandområderne statistisk set kommer i god økolo-

gisk tilstand. Den anden halvdel vil statistisk set kun opnå

moderat økologisk tilstand. Det er ikke i overens-

Akut-tiltag

Iltsvindsudfordringerne er ikke løst med en politisk aftale.

Vi har de seneste år set en stigende udbredelse af iltsvind

og forskerne råber op om, at det er nødvendigt at reduce-

rer nu. Derfor bør man iværksætte akut-tiltag med 20 pct.

reduktion i kvælstofnorm samt bufferzoner gældende

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 328: Henvendelse af 18/3-25 fra Rådet for Grøn Omstilling om kvælstofindsats og dansk havmiljø

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Værktøjskasse

til et bedre hav

et bedre hav

Dansk

vandmiljøindsats

Danmark bør hæve kvælstofindsatsbehovet til

minimum 20.000 tons N årligt af tre årsager:

•

Vi bør øge sandsynligheden for, at havmil-

jøet faktisk kommer i målbar god tilstand.

•

Der er erfaringsmæssig usikkerhed forbun-

det med baseline-effekten.

•

Vi bør reducere den tid, det tager for økosy-

stemerne at genetablere god tilstand.

Den danske indsats for havmiljøet, som fremsat

i Trepartsaftalen, bør suppleres af yderligere til-

tag, der sikrer større sikkerhed for indfrielse af

EU’s Vandrammedirektiv i 2027, øger incitamen-

tet for lodsejere til at udtage jord samt imøde-

kommer det nødvendigt højere indsatsbehov.

Lavbundsjordene skal vådlægges. Derfor bør

drænede lavbundsarealer ikke kunne få hektar-

støtte. Danmark bør i EU arbejde for, at det kan

realiseres. Indtil da, bør lavbundsafgiften fast-

sættes til 216 kr. per ton CO2e og implemente-

res hurtigst muligt.

Som akut-tiltag bør indføres krav om 10 m buf-

ferzoner langs vandløb, søer og fjorde fra 2026.

12.

Danmark bør fra 2026 implementere Østersø-

konventionens fosforloft på 25 kg5 fosfor fra

husdyrgødning per hektar i områder, der afvan-

der til Østersøen.

13.

Landbrugsvirksomheder bør pålægges en afgift

på fossil kvælstofkunstgødning.

14.

Danmark bør indføre afgifter på fosfor. Det in-

kluderer en afgift på anvendelsen af mineralsk

fosfor i foderfosfat og kunstgødning samt en af-

gift på fosfor fra soja i kommercielle dyrefoder-

blandinger.

15.

Landbrugsstøtten (2023-2027) skal i højere

grad målrettes tiltag, der gavner vandmiljøet.

Bioordning for økologi bør styrkes, ny(e) bioord-

ninger for agro-økologiske og regenerative tiltag

bør oprettes, og man bør understøtte dyrkning

med negativ fosforbalance.

Dyrkningssystemer

Intensiv animalsk produktion skal reduceres til

fordel for flere plantebaserede fødevarer. Skiftet

skal understøttes politisk

–

eksempelvis med

krav til offentlige indkøb.

Det økologiske areal bør som minimum udgøre

510.000 hektar i 2030 og bør herefter stige

kontinuerligt.

Vi bør understøtte udbredelse af agro-økologiske

principper og økologiske og regenerative dyrk-

ningssystemer som kontinuerligt plantedække,

minimeret jordbearbejdning, direkte såning, vari-

erede sædskifter og skovlandbrug.

16.

Danmark bør arbejde for, at den kommende

Arealanvendelse

Ambitionen for omlægning af landbrugsjord til

natur og skov bør hæves til minimum 600.000

hektar.

Målet for skovrejsning bør hæves til 320.000

hektar yderligere skov i 2040. Heraf bør

140.000 hektar være urørt skov. Der bør sættes

et delmål for 2030 på ca. 120.000 - 160.000

afhængigt af teknisk potentiale

landbrugsreform i EU (2028-2034) udfaser

både direkte hektarstøtte og koblet støtte til ani-

malsk produktion, og at landbrugsstøtten tilgo-

deser klima, natur og (vand)miljø.

Regulering og støtte

10.

Som akut-tiltag bør kvælstofnormen sænkes

med 20 pct. fra 2026.

11.

Den ny målrettede regulering af kvælstof bør

sigte mod at regulere hele det kvælstofindsats-

behov, der udestår i de enkelte vandområder fra

2027. Derfor bør den ny regulering fastlægges

således, at den juridiske og tekniske ramme ud-

nyttes til fulde.

Rådet for Grøn Omstilling er en uafhængig non-profit miljøor-

ganisation, der har rådgivet om den grønne omstilling i mere

end tre årtier. Som en grøn løsningstank vil vi levere kon-

krete, realiserbare og ambitiøse løsningsforslag, der kan ac-

celerere omstillingen til et absolut bæredygtigt samfund.

Rådet for Grøn Omstilling modtager støtte fra VELUX FON-

DEN til vores arbejde for at sikre et renere hav for alle.

Læs rapporten

HER