MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 289: EU Nyhedsbrev "Fremtidens landbrugs- og fødevarepolitik skal gå på flere ben", fra EU-konsulenten

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 289
Offentligt

Nyhedsbrev │ 2024-2025 │ 24. februar 2025

Fremtidens landbrugs- og fødevarepolitik skal gå på flere ben

Kommissionen nedtoner de grønne ambitioner i sin nye vision for EU’s landbrugs-

og fødevarepolitik.

Ursula von der Leyen præsenterede den 19. februar Kommissionens længe

ventede vision for fremtidens landbrugs- og fødevarepolitik i EU efter 2040.

Målet med udspillet er at gøre landbruget både mere attraktivt,

modstandsdygtigt og bæredygtigt. Planen skal sikre Europa den nødvendige

strategiske autonomi og fødevaresuverænitet, så vi bedre kan håndtere presset

fra de aktuelle geopolitiske spændinger og konsekvenserne af klimaforandringer,

mv. Kommissionen kalder selv planen for ambitiøs, men der blæser nye vinde i

forhold til vægtningen af den grønne dagsorden. I den nye vision for landbrugs-

og fødevaresektoren skal bæredygtighed i højere grad vejes op imod erhvervets

konkurrenceevne, fødevaresikkerhed og hensynet til landdistrikterne.

Visionen for landbrugs- og fødevaresektoren bygger på fire overordnede

prioriteter.

1. En attraktiv sektor

Det skal gøres mere attraktivt at være landmand. Ellers vil EU, ifølge

Kommissionen, mangle landmænd til at producere vores fødevarer efter 2040. En

del af forklaringen er, at en medarbejder i sektoren kun tjener omkring 60 pct. af

gennemsnitslønnen for medarbejdere i den øvrige økonomi i EU. Så for at

tiltrække unge medarbejdere til erhvervet, skal EU kunne garantere

landmændene en bedre indkomst. Kommissionen foreslår bl.a., at EU skal sikre

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 289: EU Nyhedsbrev "Fremtidens landbrugs- og fødevarepolitik skal gå på flere ben", fra EU-konsulenten

landmændene adgang til nye indtægtskilder såsom carbon-farming (se boks

nedenfor) og såkaldte naturkreditter, som kan tiltrække nye generationer af

landmænd til erhvervet.

Hvad er carbon farming?

Carbon farming

dækker over en række forskellige dyrkningstiltag, der sigter mod

at øge og bevare kulstofindholdet i jord og plantematerialer og forhindrer kulstof

i at blive udledt fra dem. Carbon farming kan være en vigtig brik i den grønne

omstilling af landbruget og reduktion af CO2-udledninger.

EU har med CRCF-forordning fra december 2024 skabt den første frivillige ramme

for certificering af kulstoffjernelse, kulstofbindende dyrkningsaktiviteter (carbon-

farming) og kulstoflagring.

I dag kommer en stor del af landmændenes indtægter gennem EU’s

landbrugsstøtte. Visionen er imidlertid helt tavs, når det handler om, hvad der

konkret skal ske med den landbrugsstøtte, som landmændene får i dag.

Kommissionen understreger dog, at støtten skal gå til dem, der har mest brug for

det, og at man overvejer muligheden for at indføre et loft over, hvor meget den

enkelte landmand kan modtage i EU-støtte. Kommissionen varsler samtidig et

skift i retning af, at støtten i højere skal grad gå til de landmænd, som aktivt

engagerer sig i fødevareproduktion, unge landbrugere og til at producere

fødevarer, som er essentielle for EU’s strategiske autonomi og bevarelse af vores

miljø.

Kommissionen lægger desuden op til styrke landmændenes stilling i

fødevareforsyningskæden og slå hårdere ned over for urimelige handelspraksisser.

Kommissionen vil bl.a. revidere

direktivet

om urimelige handelspraksis, så det

sikres, at landmændene ikke vil kunne presses til at sælge deres produkter til

priser under produktionsomkostningerne.

2. En konkurrencedygtig og modstandsdygtig sektor

EU’s landbrugere er, ifølge Kommissionen, i stigende grad bekymret over unfair

global konkurrence. Landbrugs- og fødevaresektoren skal derfor gøres mere

konkurrencedygtig over for producenter fra tredjelande. EU’s fødevareproduktion

er imidlertid sårbar, fordi den er stærkt afhængig af importeret gødning,

foderstoffer og energi fra nogle få tredjelande. Det gælder bl.a. EU’s import af

foderprotein (f.eks. soja), hvor man er meget afhængig af import fra bl.a.

Sydamerika og USA. Men også afhængigheden af gødning fra Rusland, Belarus og

Nordafrika skaber sårbarhed. EU er derfor ifølge Kommissionen nødt til at

reducere disse strategiske afhængigheder og blive mere selvforsynende. Og så

skal EU sikre en større spredning af, hvorfra man importerer disse produkter.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 289: EU Nyhedsbrev "Fremtidens landbrugs- og fødevarepolitik skal gå på flere ben", fra EU-konsulenten

En anden stor udfordring for EU’s landbrugs- og fødevaresektor er, at den i dag

bliver udsat for ulige konkurrence fra producenter i tredjelande, hvis produkter

ikke er underlagt de samme høje miljøstandarder som gælder i EU. Kommissionen

lover derfor at fremlægge en plan, som giver et bud på, hvordan EU kan sikre, at

importerede landbrugsprodukter fra tredjelande overholder de samme høje

miljøstandarder som EU’s egne produkter. Bl.a. ønsker Kommissionen helt at

forbyde importen af landbrugsprodukter fra tredjelande, som indeholder rester af

de farligste pesticider, som EU har forbudt af sundheds- eller miljømæssige

årsager.

Endelig skal EU’s landmænd lettes fra unødigt bureaukrati og

rapporteringsforpligtelser, som svækker sektorens konkurrenceevne og

innovationskraft. Kommissionen foreslår derfor, hvad den selv betegner som en

hidtil uset forenkling af den regulering, som sektoren er underlagt. Kommissionen

forventes således i fjerde kvartal 2025 at fremlægge en større forenklingspakke

for lovgivningen på landbrugsområdet. Fremtidens landbrugspolitik skal som

Ursula von der Leyen lidt sloganagtigt udtrykker det, ”i højere grad bygge på tillid

og incitamenter end på kontrol og betingelser”.

3. Fremtidssikring af landbrugs- og fødevaresektoren

EU’s fælles landbrugs- og fødevarepolitik skal også i fremtiden lægge stor vægt på

den grønne dagsorden. Klimahandling i landbrugs- og fødevaresektoren er ifølge

Kommissionen stadig helt afgørende for at nå EU’s overordnede mål om

klimaneutralitet i 2050.

Kommissionen understreger dog samtidig, at den grønne omstilling skal tage

hensyn til de økonomiske udfordringer i sektoren og behovet for en retfærdig

social omstilling. Kommissionen vil derfor gå i dialog med landbrugs- og

fødevaresektoren og medlemsstaterne om, hvordan sektoren konkret kan bidrage

til gennemføre EU’s klimamål for 2040 under hensyntagen til sektorens særlige

karakter, konkurrenceevne og EU’s fødevaresikkerhed.

Denne tilgang vil, ifølge Kommissionen, kunne genfindes i den kommende tids

evaluering af EU’s eksisterende lovgivning om reduktion af drivhusgasemissioner

-fjernelse

i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og

skovbrug. Kommissionen vurderer, at EU gennem skræddersyede og frivillige

løsninger vil kunne reducere emissionerne fra landbruget hurtigere samtidig med,

at man kan øge kulstoffjernelsen i jordsektoren, i jord og skove. Kommissionen vil

i den forbindelse bl.a. understøtte brugen af carbon-farming i EU.

Kommissionen lægger desuden op til at understøtte bioøkonomien og cirkulær

økonomi for at nå klimamålene. Kommissionen forventer i det lys at præsentere

en strategi for bioøkonomien i fjerde kvartal af 2025.

EU skal være global leder på et hastigt voksende marked for bioøkonomi, så man

kan levere sunde, billige og bæredygtige fødevarer til EU’s forbrugere. EU skal

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 289: EU Nyhedsbrev "Fremtidens landbrugs- og fødevarepolitik skal gå på flere ben", fra EU-konsulenten

derfor sætte skub i kommercialiseringen af biobaserede og cirkulære løsninger og

opskalere gennembrud på det bioteknologiske område. Kommissionen foreslår

bl.a. hurtigere procedurer for godkendelse af naturlige bekæmpelsesmidler

(biopesticider) og planter udviklet ved hjælp af nye genomteknikker (NGT).

Kommissionen håber, at NGT-planter kan bidrage til at reducere forbruget af

kunstgødning og gennem øget afkast understøtte forsyningssikkerheden.

Kommissionen fremlagde allerede i 2023 et forslag, som skulle lette godkendelsen

af NGT’er til det europæiske marked, men

forslaget

er stadig ikke vedtaget.

4. Fremme af livet i landdistrikterne

Kommissionens vision for fremtidens landbrug sigter også på at fastholde et leve-

og konkurrencedygtigt landbrug i EU’s landdistrikter. Kommissionen varsler derfor

i løbet af 2025 en ajourføring af den

gældende handlingsplan

for landdistrikterne

fra 2021. Kommissionen planlægger at gennemføre en årlig fødevaredialog med

forbrugere, landbrugere, industrien og offentlige myndigheder. Kommissionen vil i

den forbindelse søsætte en undersøgelse af konsekvenserne af forbruget af

ultraforarbejdet fødevarer.

Endelig vil Kommissionen se nærmere, hvordan man kan indrette reglerne om

offentlige indkøb, så man får incitamenter til at fremme køb af lokale

sæsonprodukter og fødevarer produceret under høje miljø og sociale standarder,

såsom økologisk mad.

Hvad kom ikke med i visionen?

Kommissionens vision for fremtidens landbrugs- og fødevarepolitik i EU rummer,

som det ses, en lang række initiativer, som skal være med til at skabe fremtidens

landbrugs- og fødevarepolitik i EU.

Alligevel har flere af anbefalingerne fra Kommissionens strategiske dialog med 29

europæiske interesseorganisationer i september 2024 ikke fundet vej til

Kommissionens vision for fremtidens landbrugspolitik.

Det gælder navnlig forslaget om at etablere to fonde med nye penge, som skal

findes uden for de eksisterende økonomiske rammer for EU’s fælles

landbrugspolitik; 1) en midlertidig fond for Retfærdig omstilling (AJTF) og 2) en

Naturgenopretningsfond, som skal kunne yde støtte til landmænd, som vil

genoprette og forvalte naturlige levesteder.

Heller ikke organisationernes opfordring om at udarbejde en handlingsplan for

fremme af plantebaserede fødevarer bliver omtalt i visionen.

Endelig kan man ikke finde organisationernes anbefaling om at ajourføre den

europæiske fødevaremærkningslovgivning, så forbrugerne kan få information om

bæredygtighed og dyrevelfærd.

Kommissionens vision for fremtidens landbrugspolitik kan

læses her.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 289: EU Nyhedsbrev "Fremtidens landbrugs- og fødevarepolitik skal gå på flere ben", fra EU-konsulenten

Produceret og skrevet af:

Morten Knudsen, EU-konsulent