MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Rapport med status på madspildsområdet fra Madspildstænketanken ONE\THIRD

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 279
Offentligt

S TAT U S R A P P O R T 2 0 2 4

ÅRETS PROJEKTER

Analyser af aktuelle

problemstillinger inden for

madspildsdagsordenen

ÅRETS TEMA

Upcycling og holdbarhed

- i kampen for mindre

madspild og fødevaretab

PORTRÆTTER

Mød tre innovations-

virksomheder, der

arbejder med upcycling

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Rapport med status på madspildsområdet fra Madspildstænketanken ONE\THIRD

INDHOLDS

FORTEGNELSE

FORORD

MADAFFALDSMÆNGDER I DANMARK

ÅRETS TEMA

MADSPILDSDAGEN

FOLKEMØDE

SPIS\BAR

PRESSE OG SOME

MADSPILD I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

MADSPILDSINITIATIVER

MEDLEMMERNES FOKUS

INDSATSER OG ANBEFALINGER

RAPPORTER VI SÆRLIGT BEMÆRKEDE

DANMARK MOD MADSPILD

ÅRETS PROJEKTER

INNOVATIONSVIRKSOMHEDER

Printet på genbrugspapir

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Rapport med status på madspildsområdet fra Madspildstænketanken ONE\THIRD

KÆRE

FØDEVAREMINISTER;

KÆRE LÆSER

Med denne statusrapport tager vi temperaturen på

madspildsområdet i Danmark og giver et overblik over

årets indsatser i regi af tænketanken ONE\THIRD.

”ONE\THIRD 2.0” – 2024 SOM OPSTARTSÅR

2024 har været opstartsår for genaktiveringen af tænketanken med en ny bestyrelse

og en ny medlemskreds. Vi har nu 39 dedikerede medlemmer, der repræsenterer

hele fødevareværdikæden, NGO’er, brancheforeninger, forskere og myndigheder. Den

brede sammensætning er afgørende for, at vi kan indfri tænketankens formål om at

styrke den samlede danske madspildsindsats ved at samle relevante aktører og skabe

grundlag for samarbejder på tværs.

Upcycling af sidestrømme i fødevareproduktionen er en tilgang, hvor affaldsprodukter

transformeres til værdifulde ressourcer. Det handler om at se muligheder frem for

begrænsninger – at betragte det, der normalt ville blive smidt ud, som en ressource,

der kan indgå i nye, innovative produkter. Som ordsproget lyder: “One man’s trash is

another man’s treasure”.

Holdbarhed har også været et centralt tema, med særligt fokus på fx korrekt

opbevaring og emballage, forståelse af datomærkninger og anvendelsen af

tilsætningsingredienser, der kan forlænge levetiden af fødevarer og reducere

mængden af mad, der kasseres.

MEDLEMMERNES FOKUS

Vores medlemmer er både engageret i tænketankens aktiviteter og har deres

egne konkrete madspildsindsatser. De fortæller os, at det, der særligt har fyldt

hos dem på madspildsområdet i år, er arbejde med målinger af madspild,

upcycling af sidestrømme fra fødevareproduktionen samt regulering som

fx madspildskonsekvenser af nye EU-begrænsninger i brug af plastik til emballering af

frugt og grønt.

Vi har også spurgt om deres råd til, hvor Fødevareministeriet med fordel kan

fokusere fremtidige madspildsindsatser. Rådene går på 1) at udnytte detailhandlens

nøgleposition til at drive forandring, 2) at prioritere innovation og lovgivning for

ENGAGEMENT OG OPMÆRKSOMHED

Vi har bl.a. deltaget i Folkemødet, afholdt innovationskonference og faciliteret faglige

samarbejder og projekter. Vi har promoveret madspildsdagsordenen gennem oplæg,

netværk og bilaterale møder. Og vi har udgivet flere nye publikationer med inspiration

og information.

Vi har generelt oplevet positiv opmærksomhed omkring madspildsdagsordenen

og tænketankens aktiviteter, som også flere medier har vist interesse for. Det er

opmuntrende at se, hvordan vores arbejde bidrager til at styrke den offentlige debat

om madspild.

cirkulære løsninger samt 3) at styrke indsatsen hjemme hos forbrugerne samt i det

offentlige, både i storkøkkener og via udbud.

FREMTIDEN ER RIG PÅ MULIGHEDER

Madspild er en udfordring, der kalder på handling fra alle samfundsaktører- og niveauer.

Men det er også en udfordring, der rummer enorme muligheder –

for økonomisk vækst, social ansvarlighed samt miljø og klima.

Vi vil fortsætte med at skubbe på for udbredelse af eksisterende

madspildsløsninger og udvikling af nye løsninger samt facilitering

af sa

mspil på tværs. Vi vil samtidig opfordre til øget ansvarlighed

UPCYCLING OG HOLDBARHED

I 2024 har vi haft et centralt fokus på at udforske og fremme erhvervsmuligheder inden

for madspild. Vi har arbejdet med temaerne upcycling og holdbarhed – to aspekter,

der er fundamentale for at mindske madspildet i stor skala.

og forpligtende engagement i fødevaresektoren. Lad os sammen

forpligte os til at mindske madspildet og skabe en fødevaresek

tor

og en forbrugskultur, der både er profitabel og respektfuld over for

vores planet og samfund.

GOD LÆSELYST – OG GOD MADSPILDSKAMP!

LOUISE GADE, BESTYRELSESFORMAND

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Rapport med status på madspildsområdet fra Madspildstænketanken ONE\THIRD

MADAFFALDSMÆNGDER

I DANMARK

Officielle data om madaffald inkl. madspild

Alle EU-lande skal hvert fjerde år kortlæg-

ge madaffald i alle fødevareværdikædeled

fra jord til bord. Miljøstyrelsen har i 2024

udgivet nye rapporter om tre af disse led

(MST2024), hvori der både indgår tal for

madaffald inkl. madspild samt for mad-

spildet alene.

I restaurationsbranchen er mængden af madaffald mere stabil og

Årets rapporter viser, at mængden af

madaffald i Danmark er steget markant på

flere områder siden den seneste kortlæg

ning. Det gælder især for primærproduktion

og forarbejdningssektoren, hvor mængden

af madaffald i primærproduktionen er steg-

et til 116.629 ton i 2022 – en fordobling i for-

hold til 2018. For forarbejdning og fremstil-

Samlet set spildes der årligt omkring 873.000 ton mad i Danmark,

hvilket sker i hele fødevarekæden fra produktion til forbrug.

blev i 2022 opgjort til 75.634 ton, hvilket stort set svarer til niveauet

i 2018. Dog ses der positive tendenser, da flere restaurationer er

begyndt at sortere madaffald korrekt. Det har øget mængden af

særskilt indsamlet madaffald, som nu bioforgasses i stedet for at

blive forbrændt.

ling er stigningen endnu mere markant med en samlet mængde

på 695.475 ton i 2022, hvilket er 166.474 ton mere end i 2018. En

væsentlig årsag til denne stigning er ophøret af minkproduktionen,

hvor madaffald tidligere blev anvendt som foder og derfor ikke

indgik i affaldsstatistikken. Derudover har en større produktion af

visse fødevarer, som kartofler, også bidraget til mere madaffald.

SIDESTRØMME

ONE\THIRD’s analyse af potentialer for upcycling af sidestrømme

har også udarbejdet en række data om mængder af sidestrømme

fra fødevareindustrien (ONE\THIRD2024). Mængderne er langt

større end de mængder af madaffald, som Miljøstyrelsen opgør. Det

skyldes, at mange af disse sidestrømme anvendes i andre brancher i

dag og derfor ikke betragtes som madaffald, men som sidestrømme

eller restprodukter.

I det omfang mange af disse sidestrømme

kan spises af mennesker og indgå i nye

fødevarer, er der dog tale om et betydeligt

fødevaretab, når de i stedet anvendes i kos-

metik eller som dyrefoder.

MÆNGDERNE I RAPPORTEN ER OPSUMMERET NEDENFOR:

SIDESTRØM

OLIEFRØ PRESSEKAGE

MASK (BSG)

KARTOFLER

SUKKERROER

FRUGT OG GRØNTSAGER:

ÆBLE/PÆRE

KILDE

Olieproduktion

Bryggerier

Fødevareproduktion

Sukkerproduktion

Juiceproduktion

Fødevareproduktion

Kødforarbejdning

Fiskeri og

forarbejdning

Ægproduktion

Mejerier

Kaffebarer og -

produktion

Bagerier

Fødevare- og

drikkevareindustri

TYPISKE

ANVENDELSER

Dyrefoder

Ukendt

Fiskemel og

dyrefoder

Gødning

Bioaffald

Ukendt

Bioaffald

Ukendt

ESTIMERET

MÆNGDE (TONS/ÅR)

533.500

124.000

98-125.000

172-381.000

4.300

104.000

500.000

150.000

2.100

249.000

100.920

2.880-5.820

Ukendt

DE SAMLEDE MÆNGDER AF MADAFFALD OG MADSPILD 2024:

I TON

PRIMÆRPRODUKTION (2022)

FØDEVAREINDUSTRI (2022)

DETAIL OG ENGROS (2019)

SERVICESEKTOR (2022)

HUSHOLDNINGER (2021)

I ALT:

MADAFFALD

(INKL. MADSPILD)

116.629

694.775

99.800

75.634

507.000

1.493.838

MADSPILD

42.984

457.172

95.858

42.000

235.000

873.014

KORN: HVEDEKLID

ANIMALSKE BIPRODUKTER

FISK OG SKALDYR

ÆGGESKALLER

MEJERI

KAFFE

BRØD

SPILDEVAND

Link til rapporter:

https://onethird.dk/mst2024

Link til rapport:

https://onethird.dk/sidestromme2024

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Rapport med status på madspildsområdet fra Madspildstænketanken ONE\THIRD

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Rapport med status på madspildsområdet fra Madspildstænketanken ONE\THIRD

ÅRETS

TEMA

ÅRETS TO OVERORDNEDE FOKUS-

EMNER FOR ONE\THIRD HAR VÆRET

’UPCYCLING’ OG ’HOLDBARHED’. DET

ER HELT CENTRALE PERSPEKTIVER

I KAMPEN FOR MINDRE MADSPILD

OG FØDEVARETAB. ONE\THIRD HAR

GENNEM OPLYSNING OG AKTIVITET-

ER ARBEJDET FOR AT GIVE BÅDE

FORBRUGERE OG VIRKSOMHEDER

VÆRKTØJER OG VIDEN TIL AT

FORVANDLE

RESTPRODUKTER

UPCYCLING

Upcycling beskriver en proces, hvor en

sidestrøm eller et restprodukt fra fødevare-

industrien, som ellers højst sandsynligt var

endt som affald, forvandles til en værdi-

fuld ressource i andre produkter, fx en ny

fødevare. Upcycling har stort potentiale

blandt primærproducenter og aktører i

fødevareindustrien,

hvor

sidestrømmene

er størst. Men upcycling har også fundet

vej ind i både restaurationsbranchen, hvor

innovative

køkkenprofessionelle

opfind-

er nye måder at anvende restfraktioner, og

i dagligvarehandlen, hvor der fx laves nye

delikatesser eller frisk juice af fødevarer,

der ikke er blevet solgt. ONE\THIRD har

i år både publiceret en analyse af mængder

og potentialer i upcycling og afholdt

SPIS\BAR’-innovationskonference med fo-

kus på upcycling.

HOLDBARHED

Holdbarhed omhandler muligheden for at

mindske mængden af madspild gennem

fx forlængede holdbarheder via tilsæt-

ningsingredienser, korrekt emballage og

opbevaring samt forståelse af fødevarers

datomærkninger. Holdbarhed er således

relevant både i produktionen og hos

forbrugerne. Fødevarestyrelsen har i

mange år arbejdet med at fremme

danskernes forståelse for, hvordan

levetiden af fødevarer forbedres, hvad

enten det er gennem bedre brug af

emballager eller viden om, hvordan

fødevarer holder sig bedst i hjem-

met. ONE\THIRD har i år understøttet

denne indsats, bl.a. gennem en kam-

pagne i forbindelse med Madspilds-

dagen samt ved at sætte emnet på

dagsordenen til årets folkemøde.

OG SIDESTRØMME TIL NYE RES-

SOURCER (UPCYCLING) OG FREM-

ME LÆNGERE HOLDBARHED AF

MADVARER.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Rapport med status på madspildsområdet fra Madspildstænketanken ONE\THIRD

MADSPILDSDAGEN:

”HOLDBARE VANER REDDER MADEN”

Hvert år den 29. september afholdes Danmarks Nationale Madspildsdag, som skal

sætte fokus på at reducere madspild og belyse de konsekvenser, som Danmarks

årlige madspild har.

ONE\THIRD benyttede i år Madspildsdagen og hele ugen op til, til at sætte fokus på

øget holdbarhed gennem fx korrekt opbevaring af madvarer og brug af sanserne til

at vurdere, hvornår en fødevare kan spises. I den sammenhæng lancerede tænke-

tanken et kampagnekit, som blev benyttet til en fælles kommunikationsindsats fra

ONE\THIRD og medlemmerne af tænketanken rettet mod danske forbrugere. Det

overordnede budskab er, at “Holdbare vaner redder maden”. Budskabet blev delt og

brugt af både tænketanken selv, dens medlemmer og øvrige interessenter samt af

flere medier, som bidrog til den vigtige dagsorden.

FOLKEMØDE: ”MINDRE MADSPILD

GENNEM LÆNGERE HOLDBARHED”

Til det årlige Folkemøde på Bornholm arrangerede ONE\THIRD debatten “Mindre

madspild gennem længere holdbarhed”, hvor bl.a. fødevareministeren deltog. De-

batten satte fokus på forskellige perspektiver i forebyggelsen af

madspild ved at sikre længere holdbarhed af fødevarer. Et ek-

sempel, der blev fremhævet, var biosolutions, som er biologiske

løsninger baseret på naturens egne værktøjer, såsom mikroor-

ganismer og enzymer.

Under debatten blev det bl.a. diskuteret, hvordan debat-

deltagerne selv arbejder med at sikre fødevarers holdbar-

hed, samt hvilke muligheder og udfordringer de ser i deres

virksomhed og branche. Derudover blev flere interessante

temaer i forbindelse med madspildsdagsordenen og

holdbarhed behandlet, herunder regulering og lovgivning,

teknologiske løsninger og adfærdsændring.

Publikum havde desuden mulighed for at smage på biosolutions, såsom ”smart-

brød” (brød tilsat enzymer) og skyr produceret med freshQ-ingredienser, som giver

forlænget holdbarhed.

ER DINE MADVANER HOLDBARE?

M \DSPILDSD \GEN

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Rapport med status på madspildsområdet fra Madspildstænketanken ONE\THIRD

SPIS\BAR’-INNOVATIONSKONFERENCE:

UPCYCLING SOM INNOVATIONSDRIVER

For anden gang afholdt ONE\THIRD den innovative madspilds-

konference SPIS\BAR’, der samler aktører fra alle dele af føde-

vareværdikæden til en dag med fokus på madspild. Formålet med

konferencen er at stille skarpt på, hvordan vi fremmer innovation og

sikrer, at flere får gavn af nye og eksisterende løsninger. Dette år var

upcycling og sidestrømme på dagsordenen.

Årets SPIS\BAR’-konference bød omkring 65 gæster velkom-

men i CPH Food Spaces´lokaler i Kødbyen i København til en dag

med præsentation af tænketankens nye studie om potentialer og

mængder af sidestrømme i Danmark, kreative workshops og spæn-

dende oplæg fra virksomheder, der alle arbejder med upcycling,

såsom 7-Eleven, Grounded, BRØL, Frankly, Lillow, Banana Cph og

Endless Food Co.

ONE\THIRD’s bestyrelse startede og afsluttede dagen med at be-

tone vigtigheden af upcycling som agenda og behovet for at komme

i gang og samarbejde om løsningerne på tværs af værdikæden.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Rapport med status på madspildsområdet fra Madspildstænketanken ONE\THIRD

“NÅR MAN LAVER EN RAMME, SOM DEN I HAR LAVET MED SPIS\BAR’, SÅ KOMMER FOLK

IND MED DET RETTE SINDELAG. DET ER KLART ET AF DE BEDSTE EVENTS, JEG HAR

VÆRET TIL I LANG TID. SPECIELT DET HER MED, AT DER VAR SÅ MANGE FOLK MED FOR-

SKELLIGE BAGGRUNDE. DET SKABER EN FORM FOR MAGISK SET-UP AF MULIGHEDER

FOR AT FINDE NYE SAMARBEJDER”

MARCUS BYRGESEN,

GROUNDED

“JEG HAVDE MEGET STORT UDBYTTE AF AT HØRE OM ANDRE

VIRKSOMHEDERS ERFARINGER OG OPLEVELSER MED UPCYC-

LING, FX HVORDAN DE MARKEDSFØRER PRODUKTER, DER ER

LAVET AF SIDESTRØMME. DET VAR SPÆNDENDE AT DELTAGE

TIL WORKSHOP MED FOKUS PÅ MASK, SOM ER DEN SIDESTRØM,

VI ARBEJDER MEGET MED, OG HØRE ALLE DE MANGE IDEER,

FOLK HAVDE OM DET, OG HVAD MAN KUNNE GØRE MED DET.”

ANDERS HERMANN JENSEN,

BRØL

“DET ER POSITIVT, NÅR MAN SAMLER DE

AKTØRER, SOM ER INDEN FOR FELTET

UNDER ÉT TAG. DET VISER, AT DER ER

EN BEVÆGELSE I GANG - AT DET IKKE ER

SMÅ ENKELTE SILOER, DER ARBEJDER

FOR SIG SELV, MEN AT DER ER NOGET

STØRRE I GANG.”

CHRISTIAN BOWALL,

ENDLESS FOOD CO

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Rapport med status på madspildsområdet fra Madspildstænketanken ONE\THIRD

PRESSE

OG SOME

SUCCESFULD PRESSEDÆKNING

I 2024 blev der gennemført to PR-aktiviteter; en med fokus på Den Nationale Mad-

spildsdag og en i forbindelse med konferencen SPIS\BAR.

Presseindsatserne resulterede i flere fine artikler, hvor de udarbejdede grafikker

blev brugt. Et helt opslag i Politiken Lørdagsliv, en online artikel samt fem artikler i

fagpressen. Ud over pressemeddelelserne gav formanden interview til tre medier,

ligesom andre bestyrelsesmedlemmer også blev interviewet.

Presseindsaten i forbindelse med SPIS\BAR resulterede desuden i et tema i

FødevareWatch med fokus på vilkår og muligheder for upcycling. De cases, der

her blev anvendt, var relateret til til SPIS\BAR.

DIREKTE OMTALE AF ONE\THIRD

CITAT FRA ONE\THIRD

GENGIVELSE AF NØGLEBUDSKABER

LINK TIL HJEMMESIDE

100 %

88%

37%

HØJ AKTIVITET PÅ LINKEDIN

HØJ

ETHY

ÆBLE

TOMATR

PÆRER R

BLOMM

FERSKN ER

BANAN E

FORS

OPBE ELLIG

TIL FO ARING

RSKE

TYPE

LLIGE

OG G FRUGT

RØNT

HAV EN

OG LAV L HØJ-ETHYLENKASSE

-ETHYL

EN-GAS -GAS

-MAD

ETHY

LEN

Over året er ONE\THIRD udkommet med 82 indlæg, svarende til mere

HOLD

SIDSTE

end 1,5 om ugen omhandlende relevant information, data og aktiviteter

YR PÅ

SPIS

IKKE

inden for madspildsområdet.

ANTAL VISNINGER

ANTAL INTERAKTIONER

160.000

2.500

LAV

ETHY

AGURK

DILD

PERSIL

ASPARGLE

PORRE S

ROSENK R

ÅL

BEDST F

ANVEND

ELSESDA

ØR - OF

TE GOD

EFTER

SKAB

/ KAS

LÆG H

OG KNO ÅRDE RODFRUG

LDEDE G

SOM KA

RØNTSATER

OG PAS RTOFLER, RØD GER

TIN

BED

MØRKT AK I ET KØLI ER

RUM

KØLESKA ELLER I

BET.

OPBE

STUE AR BRØD

I DEN EMPERAT VED

EMBA RIGTIGE UR

LLAG

BRUG

SANSER

BRØDKA

ELLE SSE

BRØDPR

OSE

MØRKT

LUFTTÆ &

MÅNE

FRYS

FØDEVA DINE

RER NED

FISK: C

RS: 1-2

IRKA 3

UGER.

RØGET

FISKEFA

KØKK

ENBO

TOMA

NEKTART, BANAN,

IN, MEL

KIWI,

ON,

UMODN CITRON OG

HAR DET AVOCADOER

STUETEM BEDST VED

PERATU

KØLE

GRØNTS

ABSSKUF

FRA VAAGER, DER KOM

DANMA RMERE LANDE MER

I KØLES RK, HAR DET END

ER FX BSSKUFFEN. DT

APPELS . CITRONER OG DET

AUBERG INER, MEN O

OG KRY INER, PEBERFRGSÅ

SIG GODERURTER HOLDGT

T I SKU

FFEN.

KØLE

NÆST SKAB

PRODUC EN AL DANSK

GRØNTB ERET FRUGT

ØR

ÆBL HOLDES PÅ

SVAMP ER,PÆRER, BÆ KØL:

E,JORDB

AGURK,G ÆR, SALA

SPINATULERØDDER, ,

OG LØG.

FARS: 2

MÅNED

ER.

FED FIS

PØLSER: K: 2-3 MÅNED

2-3 MÅ

NEDER. .

FEDT SV

INEKØD

: CIRKA

3 MÅNED

ER.

HAKKET

OKSEKØ

D: CIRK

4 MÅN

EDER.

MÅNED

ORIGI

EMBALNAL

LAGE

DU BE

SMIDEHØVER IKKE A

HVIS DEHELE FØDEVA LTID AT

R ER M

UG PÅ ED UD,

HÅRD

EN.

E OG

GRØN

MIND

DU KAN

SAGER OG E VANDHO

DET AN NØJES MED A

FRUGTER LDIGE

GREBNE

OMRÅD FJERNE

MAGER

FISK: 3

-6 MÅN

RØGET

EDER.

KØD: 4-

6 MÅN

MAGER

EDER.

T SVIN

HVIDLØ

EKØD: C

KRYDDERG, CHILI, FRIS IRKA 6 MÅN

EDER

SELLERI URTER, INGEF KE

SQUASH, BROCCOLI, PEBÆR, GULERØD

DER,

: CA 6 M

ERFRUG

TER OG

ÅNEDER

HÅRD

FJERN

E OS

+ BREDDDEN MUGRAMT

EN PÅ D

IN FING DEL

ER.

KYLLIN

NON

DEN HV

OG FJERIDE ‘PELS’ DER

NES MED

RESTER EGET MYCELIUM

AF FX.

JORD. ,

CHAM

PIG

OKSEKØ

D: CIRK

LAMMEK

ØD: CIR 10 MÅNEDER.

KA 10 M

ÅNEDER

8-10 M

ÅNEDER

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Rapport med status på madspildsområdet fra Madspildstænketanken ONE\THIRD

I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

BINDENDE NATIONALE MÅL

FOR MADSPILDSREDUKTIONER

I 2023 fremsatte EU-Kommissionen et forslag til revision af EU’s af-

faldsrammedirektiv om bl.a. madaffald, som omfatter nye og juridisk

bindende mål for reduktion af madaffald, inklusiv madspild, inden ud-

gangen af 2030. De foreslåede mål er:

• 10 % inden for forarbejdning og fremstilling

• 30 % per indbygger i detailhandelen, restaurationsbranchen og

husholdningerne

Forhandlingerne har kørt henover 2024, hvor EU-Parlamentet har

ønsket mere ambitiøse målsætninger.

Nye bindende reduktionsmål vidner om politisk fokus på at be-

kæmpe madspild og mindske miljømæssige påvirkninger fra føde-

varesektoren, men målene er også blevet kritiseret for at være util-

strækkelige i forhold til at leve op til fx EU’s Farm to Fork-strategi og

FN’s verdensmål 12.3, hvor målet er at halvere madspild på tværs

af hele forsyningskæden inden 2030. De nye bindende måltal

inkluderer ikke fødevaretab fra landbrugssektoren.

ISO/CD 20001:2024 – EN NY STANDARD FOR MADSPILD

Arbejdet med den kommende madspildsstandard ISO/CD 20001:

2024 (N092) er i fuld gang og har til formål at skabe et globalt

rammeværk for måling og reduktion af madspild. Tænketanken

ønsker at understøtte arbejdet med udvikling af en international

standard og har derfor udpeget Hørkram som repræsentant i

arbejdsgruppen. Processen involverer internationale møder og

diskussioner om centrale emner som målemetoder og krav til audi-

torers kompetencer.

Med 28 aktive medlemmer og 33 observatører er der stort fokus

på at udvikle en standard, som kan implementeres bredt og styrke

indsatsen mod madspild på tværs af sektorer. En af de væsentligste

fordele er, at standarden kan integreres med eksisterende systemer,

hvilket gør den relevant for virksomheder i hele verden. Derfor for-

ventes det, at større virksomheder hurtigt vil tilslutte sig standarden.

Det vil også medføre et større behov for certificering, og rammerne

herfor er i fokus, når den danske arbejdsgruppe mødes.

MADSPILD

MULIGE MADSPILDSKONSEKVENSER

AF NYE BEGRÆNSNINGER I PLASTIK-

EMBALLERING AF FRUGT OG GRØNT

Forhandlingerne

EU’s

emballage-

forordning, som indeholder et forslag

om begrænsning af plastikemballage til

frugt og grønt, har rejst bekymringer om

potentielle konsekvenser for øget mad-

spild. Plastik anvendes bl.a. til at forlænge

holdbarheden af friske fødevarer ved at

beskytte dem mod fugt, kontaminering og

mekaniske skader. Kritikere af forbuddet

påpeger, at hvis ikke effektive alternativer

udvikles, kan det føre til en stigning i spild

af hurtigt fordærvelige varer som salat og

agurker. Samtidig understreger fortalere

for forbuddet, at overforbrug af plastik

har alvorlige miljømæssige konsekvenser,

og at genanvendelige eller biobaserede

materialer kan erstatte plastik uden at øge

madspild, hvis de implementeres korrekt.

ONE\THIRD følger arbejdet tæt.

ONE\THIRDS ARBEJDE PÅ

DEN INTERNATIONALE ARENA

Ud over at følge med i internationale

reguleringstiltag på madspildsområdet har

året også budt på flere øvrige aktiviteter på

den internationale arena. ONE\THIRD har bl.a.

bidraget med viden til EU’s Food Loss and

Waste Prevention Hub, haft udenlandske de-

legationsbesøg og deltaget i bilateral spar-

ring med madspildsaktører fra 15 forskellige

lande samt EU.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Rapport med status på madspildsområdet fra Madspildstænketanken ONE\THIRD

2024 HAR BUDT PÅ FLERE NYE MADSPILDSINITIATIVER I DANMARK

2024

FORUDEN TÆNKETANKENS EGNE. VI FØLGER DEM MED SPÆNDING

OG SPILLER IND, HVOR DET GIVER MENING. HER UDDYBER VI NOGLE

AF DEM, VI SÆRLIGT HAR BIDT MÆRKE I.

NATIONAL MADSPILDSSTRATEGI

I marts udkom Fødevareministeriet med Danmarks første nationale

madspildsstrategi, som ONE\THIRD har anbefalet i en årrække.

Strategien dækker perioden 20242027 og er opdelt i fire arbejds

spor med i alt 15 initiativer. Arbejdssporene er: 1) inddragelse af

aktører og forenkling af regler, 2) opbygning af viden om effektive

løsninger, 3) oplysning og værktøjer til at reducere madspild samt

4) internationalt samarbejde.

Fire af initiativerne vedrører ONE\THIRD, bl.a. videreførelse af

tænketanken selv, drift af Danmark Mod Madspild og afholdelse af

årlige innovationskonferencer. Andre væsentlige initiativer er fx til-

skudsordning til transportmidler til madspildsorganisationer, der

omfordeler overskudsmad samt en særpulje til madspildsprojekter

under GUDP. Madspildsstrategien kan ses

her.

med lokale frivillige og sociale organisation-

er, fx Stop Spild Lokalt eller Wefood, som

også bliver faste MadPlus-partnere. Projek-

tet sigter mod at redde 4.000 ton fødevarer

årligt, hvilket svarer til 6,5 millioner måltider.

MadPlus repræsenterer en ny tilgang til at

samle, fordele og donere overskudsmad, hvor

frivillige organisationer for første gang får

betaling for den ydelse, de leverer i kampen

mod madspild i dagligvarehandlen. Læs

mere

her.

FØDEVARESTYRELSENS

KAMPAGNE ”TA’ MADANSVAR”:

I 2024 markerede Fødevarestyrelsen

KLUB 12.3

I kølvandet på Danmarks nye madspildsstrategi etablerede Minister

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Jacob Jensen (V), i septem-

ber madspildsklubben Klub 12.3. Klubbens medlemmer består af

topledere fra 10 store danske fødevarevirksomheder, herunder

COOP, Aarstiderne og Too Good To Go. Virksomhederne forpligter

sig hver til at engagere 20 samarbejdspartnere i madspildsarbej-

det. Det kan fx ske ved, at de bliver en del af tænketankens frivillige

reduktionsaftale ’Danmark Mod Madspild’. Selina Juul fra forening-

en Stop Spild af Mad er klubbens ambassadør, og klubben holdt sit

første møde i FN-Byen ifbm. Madspildsdagen

her.

madspildsdagen

med

kampagnen

”Ta’ Madansvar”, som både oplyser

danskerne om de enorme mængder

mad, vi smider ud i Danmark, og om,

hvor-dan man som borger selv kan

være med til at reducere sit mad-

spild

derhjemme.

Kampagnen

indeholder en række værktøjer

som ugeskemaer til mad og skilte

til køleskabet, og derudover

har Fødevarestyrelsen samlet

en række råd og guides til at

bekæmpe madspild, fx plan-

MADPLUS: NYT LANDSDÆKKENDE

INITIATIV MOD MADSPILD

FødevareBanken og Salling Group har i november lanceret Mad-

Plus, der er et partnerskab med mål om at bekæmpe madspild i

hele Danmark. Fra januar 2025 vil Salling Group’s ca. 700 butikker

enten blive koblet på FødevareBankens ruter eller samarbejde

lægning

indkøbsturen,

eller hvordan man undgår

impulskøb. Se mere

her.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Rapport med status på madspildsområdet fra Madspildstænketanken ONE\THIRD

HVAD HAR FYLDT I 2024?

VI HAR SPURGT VORES MEDLEMMER OM, HVAD DER HAR FYLDT FOR

DEM I DET FORGANGNE ÅR, SAMT HVILKE OMRÅDER DE HÅBER, VIL FÅ

ØGET OPMÆRKSOMHED FREMOVER. HER PRÆSENTERER VI ET UDPLUK

AF DERES SVAR.

GS1

”I 2024 forpligtede 22 globale dagligvare-

giganter sig til at skifte til 2D-stregkoder som

et led i indsatsen mod spild”

BUREAU VERITAS

”Vi har arbejdet fokuseret med ISO-stand-

arden for madspild og arrangeret debatter

om madspild, blandt andet sammen med

fødevareministeren.”

COMWELL

‘”Vi har implementeret et nyt madspilds-

målesystem”

REGION HOVEDSTADEN

”I år har vi særligt fokuseret på afdelings-madspild og udviklet

standarder for madspildsprocenter, som vores køkkener kan benyt-

te til målsætning.”

COMPASS GROUP

“Vi har fokuseret på registrering af madspild og arbejdet med at

reducere produktionsspild ved at inspirere til brug af hele råvaren.”

HOTEL- OG RESTAURANTSKOLEN

”Vi har igangsat upcycling-projekter, hvor skræller og rester fra bl.a.

undervisning systematisk indsamles og omdannes til innovative

produkter som marmelader og saucer.”

TEKNOLOGISK INSTITUT

“Vi har arbejdet med at styrke samarbejder på tværs af sektorer ved

at nedbryde barrierer for partnerskaber.”

HVAD HÅBER I, DER

KOMMER MERE FOKUS

PÅ FREMADRETTET?

GS1

”Fremadrettet er der behov for fokus på systemiske løsninger, hvor

detailhandlen spiller en nøglerolle som både magtindehaver og

drivkraft for forandring.”

BUREAU VERITAS

”Vi håber, at det internationale arbejde med ISO-madspildsstand-

arden bliver inkluderet, især når det gælder tekniske standarder

som målemetoder.”

COMWELL

”I Comwell håber vi, at der kommer mere fokus på, hvordan mad-

spild kan blive til nye måltider gennem fx upcycling.”

SPORA

”Vi ønsker, at processen for novel food-godkendelser bliver hur-

tigere, så vi kan fremme upcycling og udviklingen af innovative

fødevarer.”

HOTEL- OG RESTAURANTSKOLEN

”Vi ønsker, at kompetencer indenfor madspild bliver styrket ved at

integrere det i undervisningen på erhvervsskoler og lignende.”

TOO GOOD TO GO

”Fremadrettet ser vi, at der vil blive fokuseret

på forbrugeren og forbrugerens rolle i forbin-

delse med madspild.”

REGION HOVEDSTADEN

”Vi håber, at der kommer et fokus på offent-

lige køkkener i forbindelse med madspilds-

dagsordenen.”

COMPASS GROUP

”Fremadrettet ser vi et større fokus på, hvor-

dan vi reducerer madspild i private hjem og

på lokalt niveau.”

TEKNOLOGISK INSTITUT

“Fremadrettet skal der være fokus på at stille

krav til detailhandlen, da de både kan påvirke

leverandørerne og giver adgang til afgøren-

de data om forbrugsmønstre.”

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Rapport med status på madspildsområdet fra Madspildstænketanken ONE\THIRD

Jespers Torvekøkken, en af Danmarks førende cateringvirksomheder, har

gjort madspild til en kerneprioritet. De har produktion i både Søborg,

Aarhus/Aalborg og Kolding, driver 80 kantiner fordelt over hele landet og

serverer hver dag mere end 10.000 måltider. Ifølge Jespers Torvekøkkens

data (fra frokostkøkkenerne) udgør madspild 41 % af det samlede mad-

affald, hvor især buffetmad og overproduktion er store syndere. Buf-

fetspild er svært at undgå på grund af fødevaresikkerhedskrav, og

en lav pris på frokostordninger kan føre til mindre forpligtelse blandt

medarbejdere til at melde fra, hvis de ikke spiser med.

Salling Group, Danmarks største dagligvarekoncern, har de seneste år intensiveret ind-

satsen mod madspild. De har opnået et madspildsniveau på kun 2,04 % i Danmark, men

der er stadig udfordringer.

Regler om moms og donationer gør det besværligt at aflevere visse varer til velgøren-

hed eller dyrefoder, mens produktion i butikker som bagere og slagtere ofte genererer

mere affald end eksterne leverandører. En anden udfordring er korrekt affaldssorter-

ing i butikkerne. For at hjælpe medarbejdere er der bl.a. blevet eksperimenteret med

bedre placering af affaldsbeholdere og øget fokus på træning i sorteringsrutiner.

‘‘MADSPILD ER IKKE BARE ET

MILJØPROBLEM, DET ER OGSÅ

EN ØKONOMISK UDFORDRING

– OG VI TAGER DET ALVORLIGT ‘‘

– Michelle Rahbek, Bæredygtigheds og

udviklingskonsulent hos Jespers Torvekøkken.

“MADSPILD ER EN FÆLLES UDFORDRING, OG VI

ARBEJDER HVER DAG PÅ AT FINDE SMARTERE

LØSNINGER”

– Hanne Stendys, Salling Groups bæredygtighedsteam.

VEJEN FREM: UPCYCLING, DATA OG LOKAL TILPASNING

Salling Groups madspildsindsats starter i butikkerne, hvor prisnedsættelser tæt

på udløbsdato, salg via Too Good To Go og donationer til FødevareBanken og

Wefood spiller en afgørende rolle. Bagværk, der ikke sælges i butikkerne, bliver

upcyclet til produkter som rasp – et tiltag, der både reducerer spild og skaber nye

forretningsmuligheder.

En central del af strategien er kontrol og justering af varebestillinger baseret på

salgsdata. Hver butikschef modtager daglige rapporter over deres madspild

målt i økonomisk værdi. På den måde kan bestillinger justeres for at minimere

INNOVATIVE LØSNINGER, DER GØR EN FORSKEL

•

Siden 2020 har Jespers Torvekøkken arbejdet målrettet på at reducere madspild ved at kombinere

teknologi, samarbejde og kreativitet.

Jespers Torvekøkken har iværksat flere initiativer for at nedbringe madspild. I 2024 introducerede de

f.eks. deres ”madspildsscore”, der giver køkkenchefer overblik over deres indsats mod madspild og

ydermere er et konkret dialogværktøj til intern og ekstern brug.

•

Fremadrettet vil Jespers Torvekøkken fastholde indsatsen for at reducere madspild ved bl.a. at styrke

dataindsamlingen, uddanne medarbejdere og finde innovative løsninger, der gør en forskel – for både

miljøet og økonomien.

overskud, uden at hylderne bliver tomme. Salling Group arbejder kontinuerligt

med at forbedre processerne med et særligt fokus på datadrevne løsninger og

en lokal tilpasning af sortiment.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Rapport med status på madspildsområdet fra Madspildstænketanken ONE\THIRD

Scandic, Nordens største hotelkæde med 280 hoteller – heraf 27 i Danmark, har et mål om at

være førende inden for bæredygtighed i hotelindustrien. Derfor har de skabt flere målrettede

tiltag, der bl.a. omfatter en dedikeret indsats i forbindelse med reduktion af madspild, og

GRØNNE LØSNINGER

TIL OVERSKUD

For at minimere spild arbejder Nordic Greens

strategisk med robuste plantesorter, der

bedre kan modstå klimaudfordringer som

temperaturudsving.

Overskudsproduktion,

der opstår, når planterne leverer mere end

forventet, sælges videre til andre kunder,

hvilket eliminerer overproduktion. Odense

Zoo er også aftager af overproduktionen og

modtager ugentligt ca 100 kg. salatblade til

søkøerne.

Derudover laver Nordic Greens ugentlige

spildmålinger, der har givet dem en værdifuld

indsigt. Den største læring handler dog om at

finde aftagere til de grøntsager, der ellers ville

gå til spilde.

“

de har i den forbindelse opnået en reduktion på hele 25 % i madspild fra 2022 til 2024.

VI HAR ET ANSVAR FOR AT MINIMERE VORES MADSPILD OG

AFTRYK PÅ MILJØET, OG DET KRÆVER BÅDE INNOVATIVE

LØSNINGER OG DEDIKATION FRA VORES MEDARBEJDERE

- K A R S T E N F E LVA N G N I E L S E N , S C A N D I C .

De har særligt oplevet udfordringer med madspild i buffeter og blandt børnefamilier,

da børn ofte tager mere end de kan spise. Buffeter er generelt en udfordring i forbindelse

med madspild, men portionsanretninger er væsentligt dyrere i drift.

”

MÅLING OG NYE TILTAG

En hjørnesten i deres indsats mod madspild er målesystemet IO Living, som benyttes

i alle Scandics køkkener til præcist at måle madaffald inden det bliver smidt i en

biokværn. Dette har ikke kun reduceret madspild, men også gjort det muligt at omsætte

spild til økonomiske termer – en tilgang, der skaber øget bevidsthed blandt personalet.

Scandic har desuden lanceret kreative løsninger som “yesterdays heroes”, hvor

overskudsvarer genbruges i nye retter og samarbejder med producenter som

Banana Copenhagen, der genanvender overskydende bananer til kageproduktion.

Selv kaffegrums genanvendes nu til svampedyrkning, hvilket årligt sparer 5-6 ton

madaffald.

For Scandic er kampen mod madspild en kontinuerlig indsats, hvor en holistisk

tilgang er helt nødvendig for at opnå langsigtede resultater. Næste skridt i deres

indsats mod madspild er reduktion tidligere i fødevareværdikæden gennem

samarbejde med producenter.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Rapport med status på madspildsområdet fra Madspildstænketanken ONE\THIRD

MEDLEMMERNES

MADSPILDSINDSATSER

OG ANBEFALINGER

FREMADRETTET

T R E G O D E R Å D F R A M E D L E M M E R N E T I L F Ø D E VA R E M I N I S T E R E N

FOR ONE\THIRDS MEDLEMMER HAR ÅRET VÆRET PRÆGET AF FREM-

SKRIDT PÅ MADSPILDSOMRÅDET, OG DER HAR BL.A. VÆRET FOKUS

PÅ AT STYRKE SAMARBEJDER OG NETVÆRK SAMT ARBEJDET MED

MÅLING OG STANDARDISERING AF MADSPILD.

DER ER OGSÅ BLEVET ARBEJDET MED FLERE INNOVATIVE LØSNINGER

SOM KREATIV BRUG AF RÅVARER OG UPCYCLING AF SIDESTRØMME.

POLITIKKER OG REGULERINGER, SOM EU’S AFFALDSRAMMEDIREKTIV

OG EMBALLAGEFORORDNINGEN, HAR SAT ET SÆRLIGT FOKUS PÅ

REDUKTIONSMÅL OG PLASTIKFORBRUG. SAMTIDIG ER TEKNOLOGISKE

LØSNINGER BLEVET UDVIKLET FOR AT FREMME EFFEKTIVITET OG

REDUCERE SPILD.

UDNYT

DETAILHANDLENS

NØGLEPOSITION

Detailhandlen kan drive forandring ved at skærpe

krav til datovarer, fremme donationer og bruge

deres indsigt i forbrugsmønstre. De kan sætte

standarder for leverandører og støtte udviklingen

af systemiske løsninger.

FREM INNOVATION

OG CIRKULÆR LOVGIVNING

Fremskynd godkendelser for upcyclede produkter

og tilpas lovgivning til at understøtte donationer og

cirkulære løsninger. Byg på internationale stand-

arder som ISO for at sikre fælles mål og metoder.

STYRK INDSATSER I

DET OFFENTLIGE

OG HOS FORBRUGERNE

Offentlige storkøkkener og forbrugere spiller en

central rolle i madspildsreduktion. Indfør mål for

reduktion af spild i offentlige køkkener og integrér

løsninger som tallerkenspildsmålinger. Brug

madspildsreduktion som kriterium i offentlige

udbud, og frem adfærdsændringer hos forbrugerne

gennem oplysning.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Rapport med status på madspildsområdet fra Madspildstænketanken ONE\THIRD

2024 har budt på flere nye madspildsrapporter

foruden tænketankens egne. Vi følger dem med

spænding og spiller ind, hvor det giver mening. Her

uddyber vi nogle af dem, vi særligt har bidt mærke i.

RAPPORTER

VI SÆRLIGT

BEMÆRKEDE

NORDISK MINISTERRÅD: BREAKING

BARRIERS: EMPOWERING EFFECTIVE

FOOD WASTE SOLUTIONS IN THE

NORDIC COUNTRIES

I september lancerede Nordisk Ministerråd

rapporten Breaking Barriers: Empowering

Effective Food Waste Solutions in the Nor-

dic Countries. Rapporten indeholder anbe-

falinger til, hvordan vi kan mindske madspild

i Norden gennem politiske initiativer. Det står

klart, at frivillige aftaler ikke er nok, hvis vi skal

nå FN’s verdensmål 12.3 om at halvere mad-

spild inden 2030 – der er brug for mere am-

bitiøse og strammere politiske tiltag.

Rapporten fungerer som en håndbog med

praksiseksempler på madspildsreduktion i

de nordiske lande. Den er målrettet politikere,

beslutningstagere og embedsmænd og fo-

kuserer på, hvordan aktører i værdikæden

kan bidrage til at mindske madspild.

Ét eksempel er det islandske projekt 100 % Fish, ledet af Iceland

Ocean Cluster, som har opnået en 80 % udnyttelsesgrad ved at om-

danne sidestrømme som fiskehoveder, skind og ben til produkter

som kosmetik, kosttilskud og tekstiler. Teknologiske fremskridt har

været afgørende for projektets succes, men en væsentlig barriere

har været at overbevise fiskerivirksomheder om værdien af samar-

bejde. Her har Ocean Cluster Network spillet en central rolle i at

fremme samarbejdet mellem virksomheder, forskere og startups.

EU: REDUCING FOOD LOSS AND WASTE

– EXAMPLES OF VOLUNTARY AGREE-

MENTS + RAMMEDIREKTIV

Selvom Nordisk Ministerråds rapport argu-

menterer for, at frivillige aftaler alene ikke er

tilstrækkelige, spiller de stadig en afgørende

rolle i bekæmpelsen af madspild.

EU-Kommissionen (DG SANTE) udgav i juni

KU: BEKÆMPELSE AF MADSPILD

– SAMSPIL MELLEM VÆRDIER, VALG OG VANER

Forskningsprojektet Bekæmpelse af madspild – samspil mellem

værdier, valg og vaner undersøger, hvordan madspild kan redu-

ceres ved at analysere samspillet mellem værdier, valg og vaner.

Projektet fokuserer på interaktionen mellem detailhandel og for-

brugere.

En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse viser bl.a.:

• Ældre ser bekæmpelse af madspild som et individuelt ansvar,

mens yngre i højere grad betragter det som både et individuelt

og kollektivt ansvar.

• Økonomiske hensyn vægter tungere end klimahensyn hos de

fleste danskere.

• Synlighed omkring madspild i detailhandlen har begrænset

effekt på madspild i hjemmet, hvilket peger på et potentiale for

at gøre hjemligt madspild mere synligt.

• Projektet løber fra 2022-2025 og er støttet af Velux Fonden. Det

er et samarbejde mellem Københavns Universitet og aktører

som Forbrugerrådet Tænk, FødevareBanken, Stop Spild Lokalt

og Salling Group.

Rapporten kan læses her

Rapporten præsenterer syv politiske anbefalinger til at reducere

madspild i Norden:

• Indføre restriktioner på kampagner i dagligvarebutikker.

• Granske reglerne for datomærkning.

• Fremhæve emballagens betydning for at mindske madspild.

• Involvere borgerne i at måle deres madspild på den Internationale

Madspildsdag.

• Styrke det nordiske samarbejde og etablere et samarbejdsorgan.

• Sikre systematisk måling og opfølgning.

• Kræve udveksling af data og rapportering af madspild.

Rapporten kan læses her

rapporten Reducing food loss and waste –

Examples of voluntary agreements and other

forms of collaborations across Europe. Rap-

porten fremhæver erfaringer med frivillige

aftaler i forskellige medlemslande, herunder

Danmark.

Eksemplerne fra Danmark omfatter ONE\THIRD

og Danmark mod Madspild. En vigtig læring fra

sidstnævnte er betydningen af langsigtet finan-

siering for at sikre stabile og troværdige aftaler.

Rapporten nævner også Stop Spild Af Mad’s

samarbejde med Rema 1000, hvor tiltag som stop

for flerstykstilbud og salg af “grimme” grøntsager

har været i fokus.

Rapporten kan læses her

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Rapport med status på madspildsområdet fra Madspildstænketanken ONE\THIRD

MÅ

RET

DANMARK MOD MADSPILD VISER LILLE FALD

I MÆNGDEN AF MADAFFALD SIDEN 2022

Danmark mod Madspild (DKMM) er en frivillig aftale, der drives af

Tænketanken ONE\THIRD. DKMM samler aktører fra hele føde-

vareværdikæden med det fælles mål at halvere den samlede

mængde af madaffald inkl. madspild i den danske fødevarebranche.

Udviklingsrapporten for 2017-2023 kortlægger medlemmernes ind-

sats for at reducere madaffald, og bygger på medlemmernes egne

dataindberetninger og interviews med udvalgte medlemmer.

I 2023 blev der indberettet i alt ca. 600.000 ton, som dækker madaf-

fald inkl. madspild, donationer og dyrefoder fra 30 medlemmer.

Ca. 511.000 ton (86 %) af den indberettede mængde består af mad-

affald inkl. madspild, mens 80.000 ton går til dyrefoder og 1.890 ton

er donationer.

Udviklingstendensen fra 2017 til 2023 indikerer et generelt fald i den

indberettede mængde madaffald. Udviklingen i de enkelte sektorer

i DKMM viser, at fødevareindustrien oplevede et fald i mængderne

fra 2017 til 2020 og derefter en stigning frem mod 2023. Fra 2022

til 2023 viser indberetningerne en stigning på 1 % i fødevareindu-

strien. For engros- og detailhandel viser rapporten ligeledes et fald

fra 2017 til 2021. I 2022 er mængden steget

med +3 % og fra 2022 til 2023 er den ind-

berettede mængde faldet med -12 %, hvilket

er det største fald i den undersøgte periode.

Servicesektoren har ikke ændret sig særligt

meget mellem 2017 og 2022. Den indberet-

tede mængde er steget mellem 0-4 % årligt

fra 2017 til 2022. I 2023 ses en større reduk-

tion, hvor den indberettede mængde madaf-

fald inkl. madspild er faldet med 19 % fra 2022

til 2023.

VIRKSOMME VÆRKTØJER

TIL MADAFFALDSREDUKTION

Når medlemmernes skal fremhæve erfar-

inger med at reducere madaffald, er de

væsentligste der fremhæves; målrettede

målinger, bedre feedbacksystemer og øget

medarbejderinvolvering. Derudover peger

medlemmerne på værdien af fleksibilitet i

produktion, simple løsninger og samarbejde

med eksterne aktører som nøglen til frem-

tidige forbedringer.

BEDRE

FEEDBACKSYSTEMER

MEDARBEJDERINVOLV

ØGET

E R I N G.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Rapport med status på madspildsområdet fra Madspildstænketanken ONE\THIRD

2: FORBRUGERNES HOLDNINGER TIL FORLÆNGEDE

HOLDBARHEDER AF MÆLKEPRODUKTER

Et andet medlemsprojekt har fokuseret på forbrugernes hold-

ninger til forlængede holdbarheder af mælkeprodukter. Projek-

tet er blevet udført af Teknologisk Institut, og er en fortsættelse

af en tidligere ONE\THIRD-undersøgelse, som viste, at mange

forbrugere stadig undgår mælkeprodukter efter “bedst før”

-datoen, selvom produkterne vurderes som sikre og brugbare. Der

findes allerede teknologier, som kan forlænge mejeriprodukters

holdbarhed og dermed reducere madspild, men spørgsmålet er,

om forbrugerne vil acceptere disse produkter. Derfor var projek-

tets formål at undersøge, hvordan forlænget holdbarhed påvirk-

er forbrugernes accept, og hvordan man bedst kommunikerer

dette uden at produkterne opfattes som “unaturlige.” Projektets

hovedaktivitet har været en stor forbrugerundersøgelse med

fokus på at afdække forbrugernes holdning til yoghurtprodukter

med forlænget holdbarhed. Resultaterne fra projektet viste, at

information om ”teknologier til at forlænge holdbarheden” og om

“reduktion af madspild” havde en positiv indflydelse på forbrugernes

valg af yoghurt, men at det ikke ændrede forbrugernes præference

for almindelig yoghurt over UHT behandlet. Undersøgelsen viste

også at forbrugerne konsekvent tjekker datomærkningen, og at 62

% af forbrugerne ændrer deres adfærd efter udløbsdatoen, ofte

ved brug af sanserne til at vurdere madens tilstand. Projektet var et

samarbejde mellem Teknologisk Institut, Novonesis og Forbruger-

1: KORTLÆGNING AF HOSPITALS-

MÅLTIDERS VEJ FRA KØKKEN TIL

TALLERKENSPILD

Et af ONE\THIRDs medlemsprojekter fra

2024 er Region Hovedstadens projekt,

som har haft til formål at kortlægge hospi-

talsmåltiders vej fra køkken til tallerkenspild.

En analyse af to af regionens hospitaler

har nemlig vist, at 75 % af hospitalets mad-

spild er det mad, som patienten efterlader

uspist på sin tallerken og som derfor lander

i skraldespanden. Hvordan tallerkenspild re-

duceres på hospitalerne, er en kompleks op-

gave, idet serveringen involverer forskellige

fagligheder, benytter forskellige serverings-

systemer og har forskellige patientmålgrup-

per. Med dette projekt har Region Hoved-

staden ønsket at blive klogere på, hvordan tallerkenspildet opstår,

og med udgangspunkt i to forskellige hospitalskøkkener haft fokus

på krydsfeltet mellem de faggrupper, der er involveret i serveringen.

Projektet har kortlagt madens vej fra hospitalskøkken til patient og

slutteligt tallerkenspild, og leveret et idekatalog med 10 tips til at re-

ducere tallerkenspild på hospitaler, samt en metodik til kortlægning

af alle hospitalskøkkenerne i Region Hovedstaden, så løsningerne

kan overføres til andre typer af storkøkkener i Danmark. Projektets

analyse viser, at frygt for mangel på mad fører til overrekvirering og

patientmadspild, selvom reelt madunderskud sjældent forekom-

mer. Derudover kan det konkluderes, at den gode måltidsoplevelse

afhænger af korrekt tilberedning, servering og kommunikation,

og manglende feedback mellem køkken og afdelinger forhindrer

justering i bestillinger, så patienternes præferencer imødekommes.

Desuden er det tydeligt, at bedre planlægning, koordinering og

prioritering af måltider kan forbedre patientoplevelsen og dermed

reducere madspild.

3: PROTOTYPE TIL LÆRINGSPRODUKT

OM MADSPILD TIL FOLKESKOLEN

Projektet Madskundskab, Matematik & Madspild - M3 har fokus-

eret på at udvikle et digitalt baseret undervisningsmateriale tilpas-

set undervisningen i mellemtrinnet og udskolingen i STEM fagene

matematik, madkundskab og biologi med et tematisk fokus på

digital teknologiforståelse.

rådet TÆNK.

De konkrete læringsmål for undervisnings-

materialet er 1. Forstå, hvordan madspild kan

reduceres ved at reformulere skolemadsop-

skrifter. 2 Forstå, hvordan sociale normer og

sociale interaktioner kan bidrage til at redu-

cere madspild. 3. Forstå, hvordan fordeling

af overskuds fødevarer, genanvendelse og

“fødevarebanker” kan indgå i reduktions-

strategier. 4. Forstå, hvordan dialog og

sociale interaktioner kan reducere mad-

spild fra madpakker. 5. Forstå, hvordan

fødevarers

ernæringsmæssige

egen-

skaber kan udnyttes i planlægning og til-

beredning af måltider. 6. Forstå, hvordan

digital teknologi, matematik og naturviden-

skab kan være med til at mindske madspild.

7. Forstå, hvordan reduktion af madspild kan

gå hånd i hånd med en plantebaseret kost.

I foråret 2025 bliver en prototype af under-

visningsmaterialet tilgængeligt på forstå.dk.

Projektet er et samarbejde mellem Køben-

havns Universitet, Forstå.dk, Danske Skoleele-

ver, en række folkeskolelærere, og madspilds-

aktørerne Foodio, FoodOp and Innocode.

“Alle publikationer kan findes på tænke

tankens hjemmeside

her

Medlemmerne af tænketanken ONE\THIRD

udarbejder

hvert år spændende undersøgelser og analyser af aktuelle

problemstillinger indenfor madspildsdagsordenen.

ÅRETS

PROJEKTER

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Rapport med status på madspildsområdet fra Madspildstænketanken ONE\THIRD

UPCYCLING AF

RAPSOLIE-

PRESSEKAGE

I DANMARK

KUNNE GIVE

NOK TIL ALLE

VOKSNE DANSKERE

I NÆSTEN

2,5 ÅR

PROTEIN

UPCYCLING AF

ÆBLE-OG PÆRE-

SIDESTRØMME I

DANMARK KUNNE

LEVERE NOK

TIL MERE END

300.000

DANSKERE

HVERT ÅR

5: POTENTIALER I UPCYCLING FRA DANSK FØDEVAREINDUSTRI

ONE\THIRD har af Kost Studio fået analyseret og identificeret sidestrømme i den danske fødevareindustri med både en høj

volumen samt et stort potentiale til at blive upcyclet til nye fødevareprodukter, der kan skabe ny værdi. Analysen fokuserer

på 13 sidestrømme ift. fx deres volumen, næringsstoffer og økonomiske værdi. Analysen vurderer også potentialet for at

kunne anvende sidestrømmene i nye fødevareprodukter, og det potentiale konkretiseres med cases på virksomheder, der

succesfuldt allerede formår at benytte sidestrømmene til deres produkter.

Der sker stor udvikling på området, og afslutningsvis i undersøgelsen fremhæves eksempler på innovative løsninger, der

kan bidrage med nye måder, hvorpå vi kan upcycle sidestrømme og samtidig bibeholde så meget af næringen som muligt.

FIBRE

INSPIRATIONSKATALOG:

4: SMARTE TEKNOLOGIER, DER BIDRAGER TIL AT MINDSKE MADSPILD I VÆRDIKÆDEN

I april i år udgav ONE\THIRD inspirationskataloget Smarte teknologier, der bidrager til at mindske madspild i

værdikæden. Inspirationskataloget er udarbejdet af Norion Consult. Formålet med kataloget er at inspirere virksom-

heder på tværs af forskellige sektorer i den professionelle del af fødevareværdikæden i Danmark til at implemen-

tere smarte teknologier og løsninger, der kan forebygge og reducere madspild. Kataloget beskriver 16 identificere-

de teknologier og løsninger, der allerede anvendes i fødevareværdikæden i Danmark eller i udlandet. Hver teknologi

præsenteres med en kort beskrivelse, hvordan den anvendes, og dens bidrag til at mindske madspild. Derudover

indeholder kataloget oplysninger om leverandører af løsningerne, krav til implementering samt relevansen af hver

teknologi for de forskellige led i fødevareværdikæden. De 16 identificerede teknologier og løsninger omfatter blandt

andet smarte landbrugssensorer, droner, kølekædestyring, dynamisk prissætning, forbrugerapps, innovativ embal-

lage og 2Dstregkoder, og kataloget kan findes

her.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Rapport med status på madspildsområdet fra Madspildstænketanken ONE\THIRD

‘‘ ONE MAN’S TRASH IS ANOTHER MAN’S TREASURE ’’

PORTRÆTTER AF TRE INNOVATIONS-

VIRKSOMHEDER, DER ARBEJDER MED UPCYCLING

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Rapport med status på madspildsområdet fra Madspildstænketanken ONE\THIRD

” D E T G I V E R B L O D PÅ TA N D E N ,

NÅR MAN HØRER OM ANDRE

I VÆ R K S Æ T T E R E , D E R O G S Å

GERNE VIL DEN GRØNNE

O M STI L L I N G”

Marcus Byrgesen,

Grounded

TIL ONE\THIRDS KONFERENCE SPIS\BAR’ DELTOG

VIRKSOMHEDEN GROUNDED MED OPLÆG OM DERES

“EN-DAGS-KOPPER” UDVIKLET AF 50 % UPCYCLET

KAFFEGRUMS INDSAMLET FRA LOKALE VIRKSOMHED-

ER OG 50 % FERMENTERET GENBRUGT MADOLIE IND-

SAMLET FRA BL.A. RESTAURANTER OG KANTINER.

Grounded blev grundlagt i 2021 af brødrene Marcus Byrgesen og

Tinus Byrgesen med mål om at udvikle et miljøvenligt alternativ til

traditionelle engangskopper gennem upcycling af sidestrømmen

kaffegrums ud fra en vision om at tackle to store udfordringer i

kaffeindustrien; at store mængder kaffegrums dagligt kasseres

trods dets værdifulde egenskaber, og at forbruget af engangs-

kopper stiger.

I begyndelsen af Groundeds arbejde blev de mødt med en fordom

om, at produkter udviklet af upcyclede sidestrømme har en dårlig-

ere kvalitet. Denne fordom har de arbejdet hårdt på at modbevise

ved at sikre et høj-kvalitetsprodukt, der både har et lækkert design,

termiske egenskaber og kan benyttes i længere tid end den gængse

engangskop. De arbejder ud fra et princip om lokal forankring, hvor

de indsamler lokalt og materialeforarbejder

og producerer deres kopper i Danmark.

Kopperne, som Grounded har udviklet,

er derudover 100 %. komposterbare, og

forsvinder i naturen efter cirka 4 måneder.

Når kopperne er brugt, indsamles de derfor

igen, og skaber herefter ny værdi i form af

en erstatning til plantepotter og gødning på

planteskoler.

Grounded arbejder kontinuerligt på at opti-

mere deres processer og skalere deres nu-

værende produktion, og de har allerede ud-

viklet formlen til deres næste produkt, nemlig

en ølkop lavet af mask, der er en sidestrøm

fra ølproduktion. De har oplevet god respons

fra både kunder og samarbejdspartnere og

mærker, at deres fortælling om baggrunden

for produktet er noget folk kan forstå - selv

dem der ikke drikker kaffe.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Rapport med status på madspildsområdet fra Madspildstænketanken ONE\THIRD

ENDLESS FOOD CO ER EN INNOVATIV VIRKSOM

HED, DER GENNEM UPCYCLING AF FORSKELLIGE

SIDESTRØMME, SOM FX MASK FRA ØLPRODUK

TION, HAR SKABT ET SMAGFULDT ALTERNATIV TIL

CHOKOLADE – NEMLIG THIC

(THIS ISN’T CHOCOLATE).

Virksomheden blev grundlagt af Matthew Orlando, Max-

imillian Bogenmann og Christian Bach, som alle har solid

erfaring fra restaurationsbranchen. Deres passion for at

skabe gastronomiske oplevelser på højeste niveau blev

kombineret med miljømæssig ansvarlighed. De skab-

te derfor endless food co med en drøm om at forene

smag med en ansvarlig tilgang til jordens ressourcer vha.

upcycling. Her faldt deres fokus på chokolade på bag-

grund af deres viden om de sociale og miljømæssige

problematikker, der er i chokoladeproduktionen, og ud

fra en vision om, at der måtte kunne skabes et mere

lokalt alternativ.

Ved at anvende sidestrømme fra fødevareproduk-

tionen, som fx mask fra ølproduktion, og omdanne

det gennem en specialudviklet proces, har de skabt

et produkt, der både smager og kan benyttes som

traditionel chokolade. Deres chokoladeerstatning

bliver bl.a. benyttet i bagværk, is og som overtræk.

I fremtiden håber de at kunne introducere flere side-

strømme i deres produktion, og transformere endnu

mere spildmateriale om til værdi gennem et smag-

fuldt chokoladealternativ.

“S O M VI R KS O M H E D, D E R AR B E J D E R

M E D E T R E L AT I V T N I C H E - E M N E ,

S Å E R D E T V I R K E L I G T G O D T,

N Å R D E R KO M M E R N O G E T

F O K U S PÅ U P C Y C L I N G ”

Christian Bach,

endless food

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Rapport med status på madspildsområdet fra Madspildstænketanken ONE\THIRD

“ D E T VA R E N G O D Ø V E L S E

F O R M I G P E R S O N L I G T AT

SKULLE HOLDE ET OPLÆG

OG FORHOLDE MIG KRITISK

TI L VO R E S EG E N R E J S E”

Anders Hermann Jensen,

BRØL

VIRKSOMHEDEN BRØL ER ET ORGANISK OG CIRKULÆRT

BRYGGERI, DER HAR SPECIALISERET SIG I AT TRANSFOR

MERE OVERSKYDENDE BRØD TIL SMAGFULDE DRIKKE

VARER I FORM AF ØL OG SODAVAND. VIRKSOMHEDEN

BLEV GRUNDLAGT I 2017 AF MIKE PODEVIN OG SAIMON

SKURICHIN MED AFSÆT I ET MÅL OM AT UPCYCLE OVER

SKYDENDE FØDEVARER.

Produktionen startede i det små med eksperimenter med at skabe

øl af fx gamle onsdagssnegle eller skæve gulerødder. Siden da

har de videreudviklet konceptet og skaleret produktionen, så de i

dag har deres eget specialdesignede bryggeri med en kapacitet

på op til 1 million liter om året. De benytter hovedsageligt over-

skydende brød til deres produktion, men upcycler også frugtpulp

til produktion af sodavand og eksperimenterer med sidestrømme

fra kaffeindustrien.

For Brøl har det været helt afgørende, at det,

de producerer, er baseret på overskydende

fødevarer, da de brænder for at inspirere til

en mere cirkulær livsstil. De har derudover

oplevet store fordele hos indkøbere, som

viser stor interesse i at få upcyclede produk-

ter på hylderne, samt konkurrencemæssige

fordele, da de kan skabe et produkt ud fra

billige ingredienser – andres overskydende

fødevarer.

I fremtiden drømmer Brøl om, at upcyclede pro-

dukter bliver en fast del af de danske hjem. Det

vil de sikre ved at udvikle flere produkter i form

af noget så almindeligt som øl og sodavand.

P H O T O C R E D I T : N ATA L I A S K O V S Ø

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 279: Rapport med status på madspildsområdet fra Madspildstænketanken ONE\THIRD

S TAT U S R A P P O R T 2 0 2 4