Invitation til besøg hos midtjyske miljøvirksomheder
Danskernes forbrug af materialer pr. indbygger hører til blandt det højeste i verden. Det er særligt
bekymrende, i og med at Danmark kun er 4% cirkulær ifølge den såkaldte Circularity Gap Report fra
2023, som den hollandske konsulentvirksomhed Circle Economy har udarbejdet på vegne af bl.a.
Teknologisk Institut, Industriens Fond, IDA, Dansk Industri og DTU Sustain.
Hvis Danmark skal være et grønt foregangsland, skal vi blive bedre til at udnytte vores ressourcer
bæredygtigt. Her spiller danske virksomheder en nøglerolle. Derfor vil vi gerne invitere udvalget på en
inspirerende udflugt i recirkuleringens tegn bestående af to sammenhængende besøg hos vores to
virksomheder; Genan i Viborg og NewRetex i Bjerringbro.
Gennem besøgene vil vi hver især bidrage med erfaringer og indsigt i, hvordan man fra politisk side kan
styrke efterspørgslen på bæredygtige og miljørigtige løsninger, der samtidig kan bidrage til at skabe
vækst og arbejdspladser i Danmark. Ikke mindst hvilke regulatoriske benspænd, vi oplever som
miljøvirksomheder.
Genan har i over 40 år genanvendt dæk til andre materialer og er verdensledende indenfor området. I
dag genbruges cirka 95% procent af dækkene. Materialer produceret ved genvinding af udtjente dæk
er en kæmpe miljø- og klimamæssig gevinst for samfundet, da alternativet er deponi eller afbrænding
af dækkene. For hvert ton dæk, der genanvendes fra fabrikken frem for afbrændt, spares klimaet for
700 kg udledt Co2.
NewRetex arbejder med tekstiler og genanvendelse i et cirkulært loop. Virksomheden sørger for at
indsamle og sortere brugte tekstiler, så de kasserede produkter kan få nyt liv. Gennem den intelligente
og automatiske sortering af tekstilerne i farver og materialer, effektiviseres og forbedres mulighederne
for genanvendelse, så langt mere tekstilaffald kan genanvendes og blive til tøj og tekstil igen.
Vi håber, at vi med nærværende henvendelse har vækket hele eller dele af udvalgets interesse. Vi vil
naturligvis bistå med det logistiske, og vi ser frem til at aftale de nærmere detaljer.
Med venlig hilsen
Poul Steen Rasmussen
Group CEO / Koncerndirektør
Tlf.: +45 87 28 30 00
www.Genan.dk
Rikke Bech
CEO & Founder
Tlf.: +45 50 10 08 79
www.newretex.dk