Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 262
Offentligt
2975273_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 5. februar 2025
Til udvalgets orientering fremsendes hermed opdatering om den international ekspertgruppe til
vurdering af kravværdien for nitrat i drikkevand.
./.
Miljø- og Ligestillingsministeriet nedsatte i 2024 en international ekspertgruppe til vurdering af
kravværdien for nitrat i drikkevand, jf. orienteringen af Folketinget MOF Alm.del - Bilag 610 (vedlagt).
Det skete på baggrund af en opdateret dansk evaluering af kravværdien for nitrat i drikkevand, som
pegede på, at nitrat i drikkevand er en risikofaktor for udvikling af tarmkræft også i niveauer under
den nuværende kravværdi på 50 milligram per liter. Evalueringen resulterede dog ikke i et konkret
forslag til en ny kravværdi for indhold af nitrat i drikkevand, hvor risikoen vurderes som værende
ubetydelig, hvilket skyldtes opgavens kompleksitet.
Der blev derfor nedsat en international ekspertgruppe med relevant ekspertise mhp. at undersøge
behov for og evt. at udarbejde et sundhedsbaseret forslag til en lavere kravværdi for nitrat i
drikkevand.
Ekspertgruppen holdt det første møde den 12. november 2024, hvor gruppen blev konsolideret.
Ekspertgruppen består af:
Formand: Þórhallur Ingi Halldórsson, professor, Islands Universitet
Tina Kold Jensen, professor, Syddansk Universitet
Tony Fletcher, lektor, London School of Hygiene & Tropical Medicine
Antonio F. Hernandez Jerez, professor, Granadas Universitet
Laurent Bodin, ph.d., Alternative Energies and Atomic Energy Commission (CEA)
Jan Wohlfahrt, ph.d., Kræftens Bekæmpelse
Amalie Timmermann, lektor, Syddansk Universitet
To observatører fra de danske sundhedsmyndigheder, Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for
Patientsikkerhed, er også tilknyttet ekspertgruppen.
Miljøstyrelsen fungerer som sekretariat for gruppen og står for koordinering af gruppens arbejde.
Det er ekspertgruppens forventning, at den kan levere en rapport over gruppens arbejde efter et år.
Folketinget bliver orienteret om det videre arbejde, når den videnskabelige rapport foreligger.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk