5. februar 2025
Side 1 af 2
SagsID 25/937
Ref kennethg
Kommunalbestyrelsen
Kirkevej 7, DK 2791 Dragør
Transportminister Thomas Danielsen
Miljøminister Magnus Heunicke
Husk Dragør i den fælles stormflodsbeskyttelse af Københavnsområdet
Jeg skriver til jer, da jeg er blevet orienteret om, at Sund & Bælt på vegne af
Transportministeriet nu iværksætter miljøundersøgelser for en stormflodssikring bag om
Dragør, uden at der er truffet politisk beslutning om, hvilken løsning, der skal vælges.
Undersøgelserne fokuserer på de delstrækninger, der udgør en forlængelse af det
eksisterende Ullerupdige samt et dige syd om lufthavnen. Det vækker bekymring hos os i
Dragør Kommune for, om vi som kommune, bliver overset i den kommende politiske proces.
I Dragør Kommune anerkender vi fuldt ud, de statslige infrastrukturselskabers behov for at
udvise rettidig omhu for beskyttelse af den statslige infrastruktur. I Dragør arbejder vi også
fortsat med udvikling af lokale løsninger, der kan beskytte Dragørs borgere mod
oversvømmelser fra havet.
Det gør vi for at vise rettidig omhu og være sikre på, at vores borgere ikke venter længere end
højst nødvendigt på en effektiv kystbeskyttelse. De løsninger, vi arbejder med lokalt i Dragør,
kan i vid udstrækning skaleres til at matche ambitionerne for sikringsniveauet i det statslige
arbejde.
Vi har dog endnu ikke set resultaterne af den samlede afrapportering af Stormflodsplan for
København, som Transportministeriet og Miljøministeriet satte i gang i 2022, herunder forslag
til, hvordan regningen på 12-14 mia. kr. kan fordeles rimeligt.
Med informationen om igangsættelse af miljøundersøgelser på en linjeføring bagom Dragør, vil
jeg opfordre til at huske ambitionen fra det addendum, der blev lavet til hovedkommissoriet for
arbejdet, om at Dragør
”..fortsat kan indgå i den videre proces om den praktiske gennemførelse af
stormflodssikring af København, herunder miljøkonsekvensvurderinger og anlægsteknik.”
Fra Dragør Kommune har vi spillet konstruktivt og positivt ind i det omfattende arbejde, der er
gennemført i løbet af de sidste år i det statslige arbejde. Vi ønsker at Dragør, også i det
kommende arbejde, bliver en del af en fælles løsning for stormflodsbeskyttelse af hovedstaden
ved:
•
En hurtig implementering af kystbeskyttelsen med de mest udsatte strækninger først.
Her ser vi gerne, at Sund & Bælt spiller en central rolle i både anlægsfase og
myndighedsbehandlingen, herunder ift. Natura 2000 for at sikre, at vi får den
Dragør Kommune
Kirkevej 7
2791 Dragør
∙
T 32 89 01 00
∙
www.dragoer.dk