MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 260: Henvendelse af 30/1-25 fra Dansk Samtale om den grønne Trepart

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 260
Offentligt

Den 4. part:

BORGERNE

Dansk Samtale.

Januar 2025

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 260: Henvendelse af 30/1-25 fra Dansk Samtale om den grønne Trepart - borgerinddragelse

Forbemærkning:

Trepartsaftalen fra juni

lagde op til at inddrage Landbrug &

Fødevarer samt Danmarks Naturfredningsforenings baglande.

Derimod er der ingen rammer eller forslag til, hvordan kommu-

nen kan inddrage resten af sit bagland af borgere, virksomheder

og foreninger.

Det har mange kommuner erfaring med, og denne pjece bygger

blandt andet på disse erfaringer. Vi præsenterer forskellige me-

toder til borgerinvolvering, der kan varieres og kombineres efter

behov – og tilpasses de erfaringer, I allerede har.

Vi har forsøgt at tage højde for de opgaver, I står midt i – fra den

reviderede vandområdeplan til hele paletten af nye støtte- og

styringstiltag fra regeringen og trepartsministeriet: MARS,

milepælsplanen, taskforcen osv., der ovenikøbet skal løses med

en delvist ny politisk og administrativ struktur, som Naturfred-

ningsforeningen og landbruget indgår i.

Derfor har vi kun spørgsmål til overvejelse og diskussion at

tilbyde – ingen faste opskrifter og heller ikke noget at sælge.

Foreningen “Dansk Samtale” er sat i verden for at skabe bedre

og bredere samtaler om udvikling, beslutning og gennemførelse

af politik. Når det gælder trepartsaftalen, tror vi, at succesen i

høj grad afhænger af gode, lokale samtaler.

Med venlig hilsen

Dansk Samtale

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 260: Henvendelse af 30/1-25 fra Dansk Samtale om den grønne Trepart - borgerinddragelse

Indhold

Hvornår er borgerinvolvering godt?

Borgerinvolvering: Læg en tiårs plan

Den deliberative værktøjskasse

s. 5

s. 6

s. 8

Kommunikation om borgerinvolvering s. 14

Inspirationskilder og mulige hjælpere s. 15

Tak for inspiration til:

Jørgen Primdahl, Søren Ki-

elgast, Jacob Torfing, Lisbeth Knudsen, Aske Pals-

berg, Jessica Baier og Lars Klüver

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 260: Henvendelse af 30/1-25 fra Dansk Samtale om den grønne Trepart - borgerinddragelse

Hvornår er

borgerinvolvering godt?

God borgerinvolvering kan åbne for

en medleven, som styrker lokalsam-

fundet. Den kan hæve kvaliteten

af beslutningerne og tilliden til

processen bag. Den kan også skabe

en positiv forventning til det lokale

styre og til dem, der skal give køb på

noget undervejs. God borgerinvolve-

ring kan skabe god vilje, helhedssyn

og stolthed over at være med i no-

get vigtigt.

Dårlig borgerinvolvering er værre

end ingenting, så forskellen er vig-

tig.

Kvalitetskravene til borgerinvolve-

ring i treparten er særlig store, fordi

processen er teknisk kompliceret,

skal koordineres med staten og

nabokommuner og kan strække sig

over 10 år eller mere. Samtidig er

der nogle steder over 100 lodsejere

med helt forskellige interesser og

perspektiver - og en lang forhistorie.

I sådan en proces er der grobund for

masser af frustration, konspirations-

teorier, traktordemonstrationer og

almindelig forvirring.

Fundamentet

for borgerinvolvering

i trepartssammenhæng må være en

variant af det, fagfolk kalder

samar-

bejdsdreven landskabsplanlægning

hvor landskaber ses som foranderli-

ge størrelser og som helheder, som

forskellige aktører har en berettiget

interesse i. Planlægningsprocessen

skal få interessenterne til at ud-

vikle et fælles perspektiv, hvor “de

andre” ikke ses som problemet, og

hvor man sammen afsøger mulig-

hederne før man evt. går i forhand-

lingsposition. Tankegangen rimer

godt på de nationale trepartsaftaler,

hvor frivillighed og aftaler mellem

erhvervs- og naturinteresser er om-

drejningspunktet.

Inddragelsen af de øvrige borgere

skal ske på en måde, der så vidt

muligt fremmer og i hvert fald ikke

modarbejder sådan en samarbejds-

proces.

Der skal vælges processer og forma-

ter, der giver beslutningstagere og

andre aktører nogle pejlemærker,

de kan bruge - og som samtidig er

meningsfulde for de involverede

borgere.

Der skal være et fornuftigt forhold

mellem, hvad borgeren bruger af

ressourcer og muligheden for at

sætte præg. Der skal være fysiske

og tidsmæssige rammer, der passer

til. Og der skal fremfor alt være fast-

lagt nogle spørgsmål eller temaer,

som de inviterede kan danne sig

Samarbejdsdreven landskabsplanlægning - eller collaborative planning - vinder frem i mange

lande, også i Danmark. Den er beskrevet og diskuteret i en omfattende forskningslitteratur, herun-

der en helt ny artikel, ”Rurale landskaber under forandring. ”der relaterer begrebet til trepartspro-

cessen af professor Jørgen Primdahl og lektor Lone Kristensen, Københavns Universitet.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 260: Henvendelse af 30/1-25 fra Dansk Samtale om den grønne Trepart - borgerinddragelse

en begrundet mening om - og hvor

borgernes svar kan gøre en positiv

forskel for processen.

Endelig er tidsperspektivet afgøren-

de. Selvom de umiddelbare opgaver

tårner sig op, er det hensigtsmæs-

sigt at forestille sig processen i hele

dens længde og overveje de forskel-

lige roller, som menige borgere kan

spille i forskellige stadier.

Selvom produktionslandbrugene

må forholde sig til muligheden

for strammere markregulering, og

selvom barrierer ryddes af vejen, og

støttemulighederne forfines, kan

det stadig tage flere år, før omlæg-

ningsplanerne bliver helt konkrete

og operative.

Til gengæld er der kommunevalg i

alle kommuner den 19. november.

Ideelt set bør omlægningsplanen

spille en central rolle i den kommen-

de valgkamp, inden den principgod-

kendes af kommunalbestyrelsen i

årets slutning. Så vil borgerne vide,

hvad planen indebærer, og forskelli-

ge partier og kandidater kan trække

den i hver deres retning. For mange

kommuner vil arealomlægningen

være den største ændring af nær-

områdets fysiske layout i mands

minde. Ændringen vil åbne nye

muligheder og fordele for nogle og

skabe ulemper og begrænsninger

for andre.

Men det er især rigtigt, hvis indhol-

det i planen ligger nogenlunde fast

allerede i efteråret. Ellers risikerer

den politiske debat at ende i skygge-

boksning eller skræmmekampagner

– fx fra store lodsejere. Hvis planen

stadig mest består af løse skitser,

kan det være klogere at planlægge

en proces, der sikrer en betryggende

involvering på et senere tidspunkt.

Det kan være hensigtsmæssigt at

udarbejde en konkret plan for bor-

gerinvolvering tidligt i 2025, som

Borgerinvolvering:

Læg en tiårs-plan

Vi må forvente, at de tidsplaner, der

meldes ud fra ministeriet og den

politiske styregruppe, vil være grove

og fleksible.

Der skal ganske vist afleveres en

principgodkendt omlægningsplan i

slutningen af året, men alle er klar

over, at færdiggørelsesgraden vil

variere betydeligt. Selv i de treparts-

områder, hvor arbejdet går hurtigst,

vil der være mange åbne spørgsmål

ved udgangen af 2025.

Mange steder vil et længere tilløb

være nødvendigt, før realiserbare

omlægningsplaner er på plads. Na-

turstyrelsen skal måske bidrage til

at udpege arealer, hvor der er særlig

meget at vinde ved udtagning. Der

skal sonderes med forskellige kate-

gorier af lodsejere og, i visse tilfæl-

de, med naboer og andre indirekte

berørte.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 260: Henvendelse af 30/1-25 fra Dansk Samtale om den grønne Trepart - borgerinddragelse

dækker de følgende år – eller hele

omlægningsprocessen. Mange kom-

muner vil sandsynligvis informere

borgerne om trepartsarbejdet, må-

ske i form af et borgermøde. Her kan

borgerne få mulighed for at komme

med idéer, forslag og kommentarer

til processen. Et borgermøde vil også

være en god anledning til at præ-

sentere et udspil til borgerinvolve-

ring for projektets forskellige faser.

En oplagt anledning til at inddrage

borgerne kunne være principgod-

kendelsen

af omlægningsplanen

i kommunalbestyrelsen. En mulig

model kunne være at bede en bor-

gersamling eller et borgertopmøde

om råd, inden kommunalbestyrel-

sen tager stilling til planen. I næste

afsnit omtales nogle betingelser for,

at sådanne arrangementer kan blive

en succes.

Andre anledninger handler om

disponering af arealer, der skal

omlægges.

Nogle arealer vil fortsat

skulle anvendes til landbrug i eks-

tensive former, der kan tilgodese

flere formål. Andre skal bruges til

skov eller omdannes til vådområder

og naturområder, som i visse tilfæl-

de kan gå på tværs af kommuner og

muliggøre nye former for friluftsliv

eller turisme. Yderligere anvendelser

kan omfatte drikkevandsbeskyttel-

se, vildtforvaltning, forvaltning af

kulturmiljøer eller bredere landdi-

striktsudvikling, fx med

tiny houses

for unge eller dyre sommerhuse for

udlandsdanskere.

Nogle arealer kan identificeres tid-

ligt, så planprocessen ikke behøver

vente på, at den samlede omlæg-

ningsplan er klar. Lokale borgere

og virksomheder kan inddrages og

få mulighed for at sætte præg. Det

kan ske gennem en typisk kommu-

neplanproces, men også ved brug

af andre metoder, der giver bedre

muligheder for borgerinvolvering –

fx Open Space-arrangementer eller

idékonkurrencer.

En tredje vigtig borgerrolle er at

fungere som kritisk vagthund.

Processen rummer store interesser,

konfliktpotentiale og økonomiske

midler, hvilket kan føre til myter

eller mistillid, selv hvis alt forløber

korrekt.

Især da en del af forhandlingerne

(med lodsejere, borgmestre og andre

aktører) nødvendigvis må foregå

bag lukkede døre, er det vigtigt at

opretholde tillid til processen. Dette

kan gøres med en borgerfølge-

gruppe, der rapporterer til byrådet

og borgerne om budgetter, mål og

habilitet. En anden mulighed er en

såkaldt ”beskikket offentlighed”

med deltagelse af 50-100 borgere,

der løbende udskiftes. Disse model-

ler kan kombineres på forskellige

måder.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 260: Henvendelse af 30/1-25 fra Dansk Samtale om den grønne Trepart - borgerinddragelse

Den deliberative

værktøjskasse

De senere års eksperimenter i man-

ge lande har givet os en række nye

måder at mødes og samarbejde på

– fysisk, online og i blandingsformer

– der kan noget mere end det tradi-

tionelle borgermøde, hvor borgerne

sad på rad og række foran den kom-

munale talerstol.

De nye rammer og værktøjer åb-

ner for et mere raffineret samspil

med borgerne. Kommunen kan på

én gang opnå større legitimitet og

vigtig styringsinformation, så den

finder bedre løsninger, undgår fejl

og unødvendige konflikter, samtidig

med at borgernes tillid til det kom-

munale styre vokser. Derved styrkes

kommunens mulighed for at træffe

beslutninger, der kan føres ud i li-

vet –

Durchsetzungsvermögen,

som

tyskerne kalder det.

Borgerne kan engagere sig i for-

skellige former for samskabelse og

deliberation. Men det er vigtigt at

huske, at der er forskel på borgere

og borgere. Hvis borgerne fx er

naboer eller brugere af et bestemt

sted, har de sandsynligvis special-

viden og synspunkter, der kan gøre

beslutningstagerne klogere. Hvis

de er udvalgt ved lodtrækning, må

dialogen i højere grad dreje sig om

værdier og principper, som netop

ikke

fordrer specialviden, men som

ikke desto mindre er tydelige nok til

at angive en retning.

I det følgende præsenteres nogle af

de nyere rammer og procesværktø-

jer. Vi vil kun beskæftige os med de

fysiske møder – vel vidende at de

ofte kan suppleres med onlinefor-

mater, bl.a. Go Vocal/CitizensLab,

som flere kommuner allerede bru-

ger (se tekstboksen). Listen over

deliberative formater er slet ikke

udtømmende, og mange findes i

forskellige varianter.

Et fællestræk her er, at deltagerne er

med på invitation. Åbne invitationer

rummer en risiko for, at de ressour-

cestærke aktører sætter sig på det

hele. Erfaringen tyder desuden på,

at deltagerne oplever det som mere

forpligtende, hvis borgmesteren har

bedt dem om at deltage på vegne af

kommunens borgere – det opleves

som en slags borgerligt ombud.

Borgerfølgegruppen

Kommunen kan nedsætte et udvalg

af borgere, der følger kommunens

politiske og forvaltningsmæssige

aktivitet i trepartssamarbejdet, jf.

De bl.a kan studeres nærmere på websitet Action Catalogue, som EU står bag og som der linkes

til sidst i pjecen. I OECDs oversigt fra 2020 “Innovative Citizen Participation and New Democratic

Institutions” gennemgås fx også den hollandske model G1000 og det østrigske Bürgerrat (The

Citizens’ Council) som relevante i tilsvarende sammenhænge: Se i

ions_339306da-en/full-report/

component-6.html#chapter-d1e2190

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 260: Henvendelse af 30/1-25 fra Dansk Samtale om den grønne Trepart - borgerinddragelse

§ 17, stk. 4 i den kommunale styrel-

seslov.

Udvalget skal have et kommis-

sorium, der definerer dets opgaver

og rammer. Man kan i princippet

give gruppen mulighed for at tage

stilling til alle spørgsmål, men man

kan også give den en afgrænset

kontrolopgave, så gruppen ikke får

indirekte ansvar for de beslutninger,

som kun kommunalbestyrelsen kan

træffe. Opgaven er i så fald vagt-

hundens – at vurdere, hvornår der

er behov for offentlig diskussion, og

om bestemte forhold bør undersø-

ges nærmere og uafhængigt.

Udvalget kan få samme adgang

til information om trepartssamar-

bejdet som kommunalbestyrelsen

(bortset fra oplysninger, der ikke

lovligt kan deles med ikke-medlem-

mer af kommunalbestyrelsen). De

kan også få mulighed for at stille

mundtlige og skriftlige spørgsmål til

forvaltningen.

Udvalget kan være så stort eller lille,

som det ønskes – fx 8-12 medlem-

mer. Det kan bestå udelukkende af

borgere, der ikke er medlemmer af

kommunalbestyrelsen, eller blandes

med kommunalpolitikere. Det kan

nedsættes for fx to år ad gangen,

evt. med løbende udskiftning af

medlemmer.

En hel del kommuner har et grønt

råd, og det kan overvejes/drøftes

med rådet, om det kan påtage sig

en sådan kontrolopgave, og om det i

givet fald skal suppleres for at sikre

bredden.

Alternativt kan man lade lokale

foreninger indstille et medlem. Der

kan fx være tale om erhvervsorgani-

sationer, handelsforeninger, fagbe-

vægelsen samt repræsentanter for

idræts- og fritidsliv, turisme mv., der

ikke allerede er sikret indflydelse

via DN, L&F eller Kystvandrådene.

Evt. kan et par pladser besættes

efter offentligt opslag. Under alle

omstændigheder skal medlemmer-

ne være habile, sammensætningen

alsidig, og udpegningen skal foregå

på en gennemsigtig måde.

Borgersamling

Borgersamlingen er udviklet med

inspiration fra den canadiske model

Citizens Assembly,

som er en af de

mest anvendte inddragelsesmeto-

der både i Danmark og internatio-

nalt. Konceptet er ikke særlig fast

defineret.

Typisk vil en borger-

samling på kommunalt plan bestå

af 24-46 deltagere, der er udvalgt

efter en særlig metode, der gør dem

I Mandag Morgens undersøgelse af danske borgersamlinger defineres borgersamlinger simpelt-

hen som “en demokratisk inddragelsesproces, hvor en samling af repræsentativt udvalgte bor-

gere i fællesskab udvikler anbefalinger til politikere.” jf. Mandag Morgen 20. januar 2025. En mere

omfattende og krævende definition findes i OECD rapporten Innovative Citizen Participation and

New Democratic Institutions. Catching the Deliberative Wave. Report. OECD 2020.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 260: Henvendelse af 30/1-25 fra Dansk Samtale om den grønne Trepart - borgerinddragelse

repræsentative for kommunens

borgere. Borgerne mødes mindst

tre gange og mindst tyve timer i alt,

før de afleverer deres anbefaling til

kommunen. De gentagne møder

giver mulighed for at arbejde med

tilliden mellem parterne.

Arbejdet vil i denne sammenhæng

omfatte en grundig introduktion

til princip-omlægningsplanen og

forudsætningerne bag den. Det sker

gennem oplæg og plancher fra kom-

munens/trepartens fagfolk, udtag-

ningskonsulenter mv., evt. suppleret

med besigtigelse af arealerne. Der-

efter foregår en grundig drøftelse

i mindre grupper. På samlingens

sidste møde udformes en indstilling

til kommunen – evt. også en min-

dretalsindstilling.

En vidtgående model vil være at

spørge borgersamlingen, om den vil

anbefale kommunalbestyrelsen at

vedtage planen. Hvis borgerne bak-

ker op, giver det naturligvis et ryg-

stød i det videre arbejde (afhængigt

af, hvor stærk opbakningen er). Men

det er omvendt vigtigt, at kommu-

nen ved, hvad der skal ske, hvis an-

befalingen forkastes, og at det kom-

munikeres klart til både borgere og

partnere. Som minimum må planen

Go Vocal

20 kommuner bruger allerede Go Vo-

cal’s digitale platform - tidligere kendt

som CitizenLab.

Platformen kan danne grundlag for

et online-fællesskab, der udvikler sig

løbende med opdateringer om treparts-

processen, bidrag fra interessenter og

borgere - og evt. inspiration fra andre

treparter.

Informationen kan evt. emneopdeles,

så deltagerne - ud over fælles stof -

modtager materiale, der interesserer

dem særligt.

Platformen kan indsamle og behandle

impulser fra borgerne hurtigt. Der kan

åbnes for (modereret) debat i bestemte

perioder. I andre tilfælde kan hurtige

meningsmålinger eller grundigere sur-

veys hjælpe beslutningstagerne over et

dødt punkt. Platformen kan også bru-

ges til at understøtte digitale høringer.

Efterhånden som arbejdet skrider frem,

vil mængden af dokumentation vokse

og blive uoverskuelig, også for deltager-

ne. Med platformsløsningen (og doku-

mentdisciplin) kan de samles et sted og

gøres søgbare.

Når man samler kommunikationen med

borgerne på en enkelt platform, får alle

adgang til de samme informationer i

realtid, hvilket minimerer fejl og øger

gennemsigtigheden.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 260: Henvendelse af 30/1-25 fra Dansk Samtale om den grønne Trepart - borgerinddragelse

sendes til ny behandling i forvalt-

ningen, før den kan principgodken-

des af kommunalbestyrelsen. Måske

skal de øvrige trepartskommuner

også inddrages.

Uanset om man giver borgersamlin-

gen mulighed for at vende tommel-

fingeren nedad eller ej, bør deltager-

ne kunne formulere bemærkninger

eller deciderede anbefalinger, som

forsamlingen derefter kan stemme

om. Dermed får kommunalbesty-

relsen et konkret materiale at tage

hensyn til i sin principgodkendelse

og videre arbejde med planen.

Det er et vigtigt krav til en borger-

samling, at der er armslængde til

den bestillende myndighed (i dette

tilfælde kommunen). Kommuni-

kationen med borgerne, herunder

diskussionerne på borgersamlin-

gen, skal således faciliteres af en

uafhængig part, der ikke selv har

interesser i sagen, typisk et konsu-

lentfirma som fx We Do Democracy.

Borgersamlingen kan evt. også få

mulighed for at vælge en forperson

og indkalde alternativ ekspertise.

Rekrutteringen af deltagere sker

med en metode, der kaldes

civic

lottery,

udviklet af den canadiske

organisation MASS LBP og tilpasset

til danske forhold af Analyse & Tal.

Metoden er beskrevet her:

https://borgersamling.dk/guide.

Civic lottery

kan også bruges i andre

af de nævnte modeller.

Borgertopmøde

Borgertopmøde-formatet blev

udviklet i USA af organisationen

America Speaks

under betegnelsen

“Town Hall Meeting for the 21st

Century”. Det er anvendt til mange

formål og tilpasses løbende efter

omstændighederne. I Danmark er

det blandt andet brugt af Teknologi-

rådet, der i dag hedder

Democracy x.

Ved en række arrangementer, af-

holdt i samarbejde med Danske

Regioner, blev ca. 100 borgere place-

ret ved runde 8-10 personers borde

med rødternede duge, som delte en

idrætshal op i små, “køkkenbordsag-

tige” rum.

Et borgertopmøde kan fx afhol-

des en lørdag over fem timer plus

frokost. Deltagerne får normalt på

forhånd tilsendt et kort, neutralt in-

troducerende materiale om hoved-

temaet. Dette kan suppleres med

videoer eller andet digitalt materi-

ale. På selve topmødet introduceres

temaerne kort, og der præsenteres

forslag, som borgerne kan drøfte og

stemme om i slutningen af mødet.

Drøftelserne ved bordene kan

modereres af politikere eller em-

bedsmænd, der både fungerer som

ordstyrere og vidensressource. I

Teknologirådets version blev en

medhjælper udstyret med et glas

“hold-kæft-bolsjer” og kunne til-

kaldes, hvis ordstyreren fyldte for

meget. Mødet blev ledet af ansatte

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 260: Henvendelse af 30/1-25 fra Dansk Samtale om den grønne Trepart - borgerinddragelse

i Teknologirådet (nu Democracy x),

men det kunne også varetages af fx

borgmesteren.

Sammenlignet med en borgersam-

ling er deltagernes involvering i pro-

blemerne betydeligt mindre dybtgå-

ende. Normalt formulerer borgerne

ikke selv forslag til afstemning, selv-

om det kan være en mulighed.

Den hurtigere og mindre dybdegå-

ende form gør det mindre oplagt

at bede et topmøde anbefale kom-

munen at vedtage eller forkaste en

samlet plan. Den uafhængighed, der

kan give en borgersamling større le-

gitimitet, er ikke en prioritet her. Til

gengæld bringer topmødet borger-

ne tættere på kommunens ansvarli-

ge personer og giver embedsmænd

og politikere ufiltreret feedback fra

borgerne.

ting) præsenterer deltagerne deres

projektidéer og forsøger at engagere

de øvrige deltagere i at videreudvik-

le dem og evt. tage medejerskab.

De interesserede træder ind i

centrum og skriver deres navn og

projektidé på en post-it-seddel, som

de derefter hænger op på en væg.

Derefter præsenterer de kort sig selv

og idéen for forsamlingen.

Projektforslagene behøver ikke

være detaljerede, men skal blot ud-

trykke en idé eller strøtanke. Den,

der præsenterer projektet, fungerer

som ordstyrer og har ansvar for at

opsummere og evt. visualisere de

vigtigste pointer.

Når væggen er fyldt med idéer, væl-

ger deltagerne, hvilke projekter de

vil bidrage til, og der oprettes works-

hops omkring de valgte emner. Hver

workshop varer typisk 90 minutter,

og der afholdes mindst to sessioner

i forlængelse af hinanden.

Kommunen kan møde op med

fagfolk, kortmateriale og AI-base-

rede værktøjer, der kan visualisere

projektidéer.

Deltagerne kan også

trække på kommunens øvrige res-

sourcer under udviklingen.

I stedet for rekruttering via

civic

lottery

opfordres interesserede bor-

gere til at melde sig via kommunens

sociale medier. Kommunen kan

også kontakte relevante institutio-

Open Space

Open Space er en effektiv metode til

idéudvikling og kan være velegnet

til at udvikle projekter for frigjorte

arealer. Formatet er udviklet af den

amerikanske proceskonsulent Har-

rison Owen.

Det er enkelt: Deltagerne placeres i

en kreds, evt. i koncentriske cirkler

med en åben plads i midten. Efter

en kort introduktion (agenda-set-

Fx SketchUp, Planner 5D. Archigan og/eller Figma/Diagram (plugin)

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 260: Henvendelse af 30/1-25 fra Dansk Samtale om den grønne Trepart - borgerinddragelse

ner og miljøer samt sikre, at ansatte

med specialviden deltager på lige

fod med borgerne.

Ved arrangementets afslutning

præsenteres projektidéerne for

forsamlingen, som kan give tilken-

degivelser. Kommunen fastsætter

en frist for videreudviklede projekt-

forslag, som udstilles med mulighed

for borgerkommentarer, inden kom-

munalbestyrelsen vurderer deres

relevans for den videre planproces.

blev udviklet i samarbejde mellem

Dansk Arkitektur Center og DR. Bor-

gergrupper foreslog arkitektoniske

løsninger til tomme arealer, og de

fire bedste projekter modtog økono-

misk støtte og bistand fra arkitekter.

Projekterne blev realiseret i bl.a.

Slangerup og Lemvig.

Denne tilgang kan understøttes af

lokale midler eller eksterne fonde,

der tilbyder finansiering til sådanne

aktiviteter.

Idékonkurrence

En anden model er en idékonkur-

rence, hvor borgere, foreninger og

virksomheder i kommunen kan

indsende projektforslag. Dette kan

kombineres med workshopdage,

hvor sagkyndige – eventuelt sup-

pleret med AI-værktøjer – hjælper

deltagerne med at konkretisere

deres idéer.

Resultaterne af idékonkurrencen

bør vægtes i den efterfølgende plan-

lægning. Dommerpanelet bør in-

kludere kommunale ledere og sup-

pleres med fagfolk som arkitekter

og landskabsplanlæggere, der kan

vurdere bæredygtighed og design.

En spændende model,

Byg Det Op,

Beskikket Offentlighed

Beskikket Offentlighed er en model,

hvor en gruppe borgere – fx 100

personer – følger en offentlig proces

over en længere periode, typisk et

år. Gruppen sammensættes repræ-

sentativt ved lodtrækning for at

sikre, at den afspejler borgerne som

helhed.

Formålet med modellen er at fun-

gere som en ”kvalificeret vagthund.”

De udvalgte borgere får adgang til

beslutningsprocessen, hvor de kan

stille spørgsmål til de involverede

aktører og anmode om udredninger

af udfordringer og problemstillin-

ger. Dette giver dem mulighed for

at forstå komplekse fakta, forløb,

dilemmaer og sammenhænge. Der-

Lokale- og Anlægsfonden kan være en vigtig partner her. Nordea-Fonden har flere støttefacili-

teter, der kan være relevante, og som også kan søges af fx kommuner til udviklingsprojekter. Novo

Nordisk Fonden ventes i løbet af februar 25 at færdiggøre sine kriterier for, hvordan den vil støtte

landskabsudvikling under treparten.

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 260: Henvendelse af 30/1-25 fra Dansk Samtale om den grønne Trepart - borgerinddragelse

udover kan de udtrykke deres hold-

ninger over for beslutningstagere og

medier.

Sammenlignet med en borgerfølge-

gruppe har Beskikket Offentlighed

en stærkere legitimitet, da gruppen

ikke består af personer fra det lokale

establishment,

men er sammensat

repræsentativt. Modellen inddrager

desuden flere borgere, så viden om

processen spredes til og via delta-

gerne. Dette bidrager til at forebyg-

ge mistillid og misforståelser blandt

lokale opinionsdannere.

Deltagerne mødes fysisk to lørdage

i løbet af perioden, hvor de intro-

duceres til sagen og møder nøgle-

personer fra processen. Resten af

arbejdet foregår primært online via

et dedikeret website. Her kan delta-

gerne debattere, stille spørgsmål til

politikere og embedsfolk, finde op-

dateret information og dele relevant

materiale. Gruppen opfordres til at

deltage aktivt i den offentlige debat

og bringe deres viden i spil uden

andre begrænsninger end dem, der

følger af respekt for fakta og proces-

sens kompleksitet.

Fordelene ved modellen er mange.

For deltagerne giver den mulighed

for et overskueligt og meningsfuldt

engagement. De kan påvirke beslut-

ningstagere gennem kvalificerede

spørgsmål. Beslutningstagere får på

deres side adgang til et bredt spek-

trum af borgerperspektiver og kan

modvirke mistillid og misforståel-

ser i lokalsamfundet. Den hyppige

udskiftning af deltagere betyder, at

flere hundrede borgere fra alle dele

af kommunen får indsigt i proces-

sen og evt. stå på mål for den.

Det er omvendt en udfordring ved

modellen, at der løbende skal intro-

duceres nye deltagere, hvilket kræ-

ver ressourcer.

Kommunikation om

borgerinvolvering

Der skal skabes tiltro til, at politikere

og embedsfolk lytter til borgernes

synspunkter og behandler deres

inputs med respekt. Det må gerne

kommunikeres lidt demonstrativt:

En udstilling på Rådhuset, et ekstra-

ordinært kommunalbestyrelsesmø-

de eller hvad der nu passer i sam-

menhængen.

Don’t tell it - show it.

Og pas på med retorikken. Undgå

at skabe det indtryk, at kommunen

uden videre vil følge borgernes

synspunkter. Det vil folk hverken

tro på eller være særlig trygge ved.

Kommunen - og evt. konsulenter -

må ikke love mere indflydelse end

kommunen er parat til at give fra

sig.

Det behøver ikke at være særlig

meget. Det er helt legitimt at efter-

lyse ideer eller råd, også selvom man

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 260: Henvendelse af 30/1-25 fra Dansk Samtale om den grønne Trepart - borgerinddragelse

ikke følger dem - så længe der er en

rimelig balance mellem det man

beder borgerne om og den energi

kommunen selv ofrer på sagen. Folk

ved godt, at politikerne er ansvarlige

og har et helt andet mandat end

deltagerne i en borgerfølgegruppe,

borgersamling, borgertopmøde osv.

Når det er sagt, vil det naturligvis

styrke tilliden til kommunen og

engagementet i den store arealom-

lægning, hvis rigtige levende borge-

re får mulighed for at sætte synlige

spor i landskabet.

Inspirationskilder

& mulige hjælpere

Danske firmaer/organisationer, der

faciliterer borgerinddragelse:

Analyse & tal:

https://www.ogtal.dk

Center for Borgerdialog:

www.centerforborgerdialog.dk

Dansk Kommunikation:

www.konsensusmaskinen.dk

Democracy X (tidl. Fonden Teknolo-

girådet og DeltagerDanmark)

https://www.democracyx.dk/

Go Vocal, Danmark (tidl. Citi-

zensLab)

https://www.go-vocal.

com/dk/platform

We Do Democracy https:

//www.wedodemocracy.com/

Tænketanken Mandag Morgen:

https://taenketanken.mm.dk

Følgende udenlandske websider

om medborgerdemokrati er inspi-

rerende at besøge:

Action Catalogue:

http://actioncatalogue.eu/

Kettering Foundation http:

//www.kettering.org/

MASS LBP

https:

//www.masslbp.com

National Issues Forum:

http://www.nifi.org/

Everyday Democracy; http:

//www.everyday-democracy.org/

Polismodellen: https:

//compdemocracy.org/

Loomio:

https://www.loomio.com/

My Country Talks:

https://www.

mycountrytalks.org/events/

deutschland-spricht

Democracy R&D

https:

//democracyrd.org/

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 260: Henvendelse af 30/1-25 fra Dansk Samtale om den grønne Trepart - borgerinddragelse

Følgende bøger/artikler introduce-

rer og drøfter moderne inddragel-

seteknikker:

Innovative Citizen Participation

and New Democratic Institutions.

Catching the Deliberative Wave.

Report. OECD 2020

The Impacts of Democratic Innova-

tions. Vincent Jacquet et al. Down-

loades på

https://ecpr.eu/

How deliberation makes better ci-

tizens: The Danish Deliberative Poll

on the euro. Vibeke Normann An-

dersen og Kasper Møller Hansen

The Deliberative Handbook. Strate-

gies for Effective Civil Engagement

In 21st Century. Gastril og Levine.

Large Group Interventions. Barbara

B. Bunker og Billie T. Alban.

Democratic Innovations: Graham

Smith

Open Space Technology. Harrison

Owen.https://openspaceworld.org/

wp2/hho/about-harrison-owen/

Bred og god vidensbase drives af

Center for Borgerdialog:

https://

centerforborgerdialog.dk/aktu-

el-forskning-og-viden-borgerdialog/

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 260: Henvendelse af 30/1-25 fra Dansk Samtale om den grønne Trepart - borgerinddragelse

Denne pjece er skrevet af

Henrik

Hjortdal

Jacob Andersen

for

Dansk Samtale.

Henrik er tidligere chef for Statens

Center for Kompetence- og Kvali-

tetsudvikling og mangeårig hoved-

kraft bag FORUM for fremtidens

offentlig styring og ledelse. Jacob er

bestyrelsesformand i Communico,

tidligere formand for Demokratisko-

len og forfatter til bl.a. Fra folkestyre

til fællesstyre, Politik med borgere

og Tillid i Danmark 2024.

Udgiver:

Dansk Kommunikation.

Bredgade 25D, 1260 København K

Pjecen kan frit hentes på

https://drive.google.com/

file/d/110ywUYq9toSSgdm-

r0LGYxb5R3qGKurM0/vie-

w?usp=sharing

Januar 2025

ISBN: 978-87-92610-03-4

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 260: Henvendelse af 30/1-25 fra Dansk Samtale om den grønne Trepart - borgerinddragelse

Dialog med kommunen

Spørgsmål:

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Den

politiske ledelse i min kommune er som regel god til at gå i dialog

med borgerne i kommunen, når der skal træffes vigtige beslut-

ninger. Antal svar 5.725.

Kilde: Tillid i Danmark 2024. TrygFonden.