Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 26
Offentligt
2917363_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for og forholde sig til,
hvordan Miljøministeriet har reageret på, at
forvaltningen Klima og Miljø i Aalborg Kommune
har gjort Miljøstyrelsen opmærksom på, at der er
kendte asbestdeponier i Aalborg-området med
manglende tilsyn og ulovligt dumpede (herreløse)
asbestdeponier i relation hertil? Hvordan forholder
ministeren sig til, at Aalborg Kommune har fået
advokat Mads Kobberø, Codex Advokater, til at
undersøge ansvarsfordelingen mellem kommune,
region og stat, og er ministeren enig i deres vurde-
ring af, at staten er ansvarlig for at undersøge, hvor i
Limfjorden den asbest som skyller op på
kyststrækningen kommer fra?
Svar
Asbest har været brugt til en lang række formål i
byggeindustrien siden starten af 1900-tallet fx til
eternitplader. Brug og genanvendelse af asbest og
asbestholdige materialer har været forbudt i
Danmark siden 1990. Dette er skilleåret. Det
betyder så at eternitplader produceret før 1990 kan
bl.a. indeholde asbest.
Der er fortsat en stor mængde muligt asbestholdigt
materiale i bygninger og tagkonstruktioner m.m. i
dag. Ved nedbrydning, renovering eller brand i
bygninger der er bygget i den periode, kan der
frigives asbestfibre eller asbestholdigt materiale.
1
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Miljøministerens talepapir fra samrådet den 2/10-24 om kendte asbestdeponier i Aalborg-området
2917363_0002.png
TALEPAPIR
Der er særlige krav til håndtering og bortskaffelse af
asbestholdigt materiale.
Det er der af den klare årsag, at asbest udgør en
sundhedsmæssig risiko ved indånding. Derfor har
Arbejdstilsynet fastsat regler om arbejde med asbest
samt en grænseværdi for asbestfibre i luft i
arbejdsmiljøet.
Det er asbestfibrenes størrelse og form, der har
betydning for, om de er farlige ved indånding hos
mennesker.
Et miljøprojekt fra Miljøstyrelsen fra 2011 beskriver,
at frigivelse af asbest fra jord via støv reduceres, hvis
jorden er våd.
I vandet vil asbestfibre over tid binde sig til andre
partikler, så de forventeligt ikke længere vil have
samme effekt ved indånding, hvis fibrene skulle
forlade vandet igen.
Miljøstyrelsen vurdering er, at den eksisterende
viden ikke antyder samme grad af bekymring for
optag af asbest via drikkevand, som når asbest
indåndes fra luften. Vurderingen er baseret på
sundhedsvurderinger fra bl.a. det Internationale
Agentur for Kræftforskning under WHO i 2018 og
EU’s Risikovurderingskomité
i 2021. Så de her
spørgsmål er noget man følger internationalt.
2
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Miljøministerens talepapir fra samrådet den 2/10-24 om kendte asbestdeponier i Aalborg-området
2917363_0003.png
TALEPAPIR
I 2021 anbefaler WHO, at det hverken er
hensigtsmæssigt eller nødvendigt at fastsætte en
grænseværdi for asbestfibre i drikkevand.
Ifølge Miljøstyrelsen er der ikke umiddelbart noget,
der tyder på, at asbest er problematisk for
organismer, der lever i vand eller jord. Der er dog
kun få studier, der ser på denne risiko.
Miljøstyrelsens vurdering er derfor baseret på, at
indånding af asbest ikke er muligt, når asbest er i
vandet eller i jorden.
Sagen i Aalborg
Den konkrete sag om eternitaffald i Aalborg handler
om en af fortidens synder, og drejer sig bl.a. om en
fyldplads ved kysten, som kommunen fik
miljøgodkendelse til at etablere i 1977. Fyldpladsen
er placeret på et område ved Limfjorden, som
kommunen på daværende tidspunkt ønskede fyldt
op. Der blev tilført eternitaffald indtil 1985/1986, og
fyldpladsen blev lukket i 1991. Aalborg Kommune
har derudover oplyst, at der før i tiden er blevet
placeret eternitplader og andet byggeaffald flere
steder, særligt langs kysten som led i kystsikring og
opfyld.
Der er tale om et område, som regionen har kortlagt
som forurenet efter regler i jordforureningsloven,
fordi der er mistanke om forurening.
Det er regionens vurdering, at arealet
ikke
er en del
af de offentlige indsatsområder. Det vil sige, at ved
3
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Miljøministerens talepapir fra samrådet den 2/10-24 om kendte asbestdeponier i Aalborg-området
2917363_0004.png
TALEPAPIR
den aktuelle anvendelse udgør forureningerne ikke
en risiko for drikkevand, overfladevand, natur eller
menneskers sundhed.
Aalborg kommune har håndteret situationen
omkring den lukkede fyldplads blandt andet ved at
påbyde grundejeren, Aalborg Kloak
–
som også er et
offentligt selskab
–
at opsamle og bortskaffe
eternitaffald, der skyller ind på stranden. Aalborg
Kloak har på den baggrund indsamlet flere ton
eternitaffald siden 2021. Den konkrete situation er
således afhjulpet.
Aalborg Kloak, som er ejet af Kommunen, har dog
også påklaget de to påbud til hhv. Miljø- og
Fødevareklagenævnet og Ankestyrelsen, og nævn og
styrelsen har endnu ikke truffet afgørelse i sagerne.
Det vil som hovedregel være den lokale myndighed
–
i dette tilfælde Aalborg Kommune
–
som skal
foretage en konkret vurdering af det affald der
ligger: Er der en ansvarlig affaldsproducent og
udgør affaldet en akut fare for sundhed og miljø.
Miljøstyrelsen skal i en sådan situation være parat
til at vejlede kommunen i det omfang, de
efterspørger det.
Eternitten i denne sag kommer fra tidligere tiders
bortskaffelse af eternitaffald. Det har ført til, at der
har været uenighed mellem Miljøstyrelsen og
Aalborg Kommune om den juridiske læsning af, om
og i så fald hvem, der skal føre tilsyn med eller har
4
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Miljøministerens talepapir fra samrådet den 2/10-24 om kendte asbestdeponier i Aalborg-området
2917363_0005.png
TALEPAPIR
forpligtelser til at håndtere affaldet på en række
områder. Det drejer sig om 1) den miljøgodkendte
lukkede fyldplads, 2) oprydning og afdækning af
eternit, der dukker op af jorden i områder udenfor
den miljøgodkendte fyldplads, 3) oprydning af
eternitstykker fundet på stranden, og 4)
vandområdet ud for kysten.
Der skal være klarhed over, hvem der har ansvar for
hvad, fx hvem der har kompetence til at føre tilsyn
og give påbud for at afværge forurening eller
miljøpåvirkning.
Men jeg kan konstatere, at det i denne sag har taget
lang tid for Miljøstyrelsen at vejlede kommunen.
Derfor er det godt, at vi får fokus på sagen.
Første del: Redegørelse for processen
Miljøstyrelsen har bl.a. oplyst mig om, at der har
været en række møder med Aalborg Kommune, og
at der har været uenighed om, hvem der hhv. er
myndighed på områderne eller skal føre tilsyn med
disse.
Det mener jeg ikke er tilfredsstillende, at der er
brugt så meget tid på at skabe klarhed over
Miljøstyrelsens vejledning. Det handler jo om at
beskytte vores miljø. Jeg hæfter mig dog ved
1) at eternitaffaldet er blevet håndteret ved blandt
andet at være samlet op, når det kommer ind på
kysten og
5
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Miljøministerens talepapir fra samrådet den 2/10-24 om kendte asbestdeponier i Aalborg-området
2917363_0006.png
TALEPAPIR
2) at der efter det seneste møde i august mellem
Miljøstyrelsen og Aalborg Kommune har været
afklaring på nogle af de juridiske spørgsmål. Der er
dog visse afklaringer vedrørende
myndighedsforhold for nogle af områderne, som
først kan færdiggøres, når der foreligger afgørelser
fra Ankestyrelsen og Miljø- og
Fødevareklagenævnet. Det må vi afvente.
Anden del: notatet fra Codex advokaterne
Der er spurgt til, hvordan jeg forholder mig til, at
Aalborg Kommune har fået Codex Advokater til at
undersøge ansvarsfordelingen mellem kommune,
region og stat.
Her kan jeg henvise til Miljøstyrelsen, som har
vurderet den konkrete sag i Aalborg ud fra
advokaternes opdeling i fire områder i forhold til,
hvor affaldet er placeret:
1. På land med miljøgodkendelse
2. På land uden miljøgodkendelse
3. På stranden og
4. I vandet
På land med miljøgodkendelse
Det første punkt handler om affald på land
–
med
miljøgodkendelse, dvs. eternitplader på den tidligere
miljøgodkendte fyldplads. Her er advokaterne af
den opfattelse, at staten har overtaget amternes
tilsynsforpligtelse dengang amterne blev nedlagt i
2007.
6
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Miljøministerens talepapir fra samrådet den 2/10-24 om kendte asbestdeponier i Aalborg-området
2917363_0007.png
TALEPAPIR
Her taler vi altså om den miljøgodkendte fyldplads,
som er etableret af kommunen i 1977. Den har bl.a.
været brugt til at komme af med eternitaffald, som
jeg nævnte i indledningen.
Miljøstyrelsen har oplyst mig, at det ikke er staten
der er tilsynsmyndighed for denne miljøgodkendte
fyldplads. Miljøstyrelsen har bl.a. begrundet det
med, at anlægstypen i dag er under kommunernes
tilsyn, samt at området blev afdækket i 1988, og der
ikke er blevet ført tilsyn herefter. Fyldpladsen blev
endeligt lukket i 1991 og først i 1995 kom der regler
om tilsyn med forurening og forurening fra tidligere
virksomheders drift. Reglerne har ikke
tilbagevirkende kraft.
Miljøstyrelsen har senest den 6. august i år meddelt
deres vurdering til kommunen. Miljøstyrelsen vil
fortsat vejlede Aalborg kommune om sagen.
På land uden miljøgodkendelse
Det andet punkt handler om affald på land
–
uden
miljøgodkendelse, dvs. herreløst eternitaffald i
området ved Mølholm. Advokaterne vurderer i
notatet, at i disse tilfælde er det en kommunal
myndighedsopgave at håndtere denne type affald.
Miljøstyrelsen har oplyst, at på dette punkt er de
enige med advokaterne, samt at styrelsen også i
2021 har meddelt dette til Aalborg Kommune.
7
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Miljøministerens talepapir fra samrådet den 2/10-24 om kendte asbestdeponier i Aalborg-området
2917363_0008.png
TALEPAPIR
Kommunen har i 2022 meddelt Miljøstyrelsen, at de
har taget advokaternes vurdering til efterretning, og
at kommunen påtager sig dette myndighedsansvar.
På stranden
Det tredje punkt handler om det eternitaffald, der er
skyllet ind på stranden ud for den lukkede
miljøgodkendte fyldplads. Codex advokaterne
vurderer, at Aalborg Kommune her er myndighed.
Miljøstyrelsen har oplyst, at styrelsen er enig heri.
Aalborg Kommune har informeret Miljøstyrelsen
om, at de også påtager sig dette myndighedsansvar.
Affald i vandet
Det fjerde punkt handler om affald i vandet.
Advokaterne vurderer, at Aalborg Kommune ikke er
myndighed for affaldet i vandet. Men advokaterne
påpeger også, at de ikke kan forestille sig, at nogen
kommunal myndighed vil undlade at bidrage med
alt, hvad den kan, for at få afklaret, hvad en
forurening skyldes, selv om den er i vandet.
Miljøstyrelsen vurderer umiddelbart, at reglerne
omkring myndighedsforhold for affald i vand må
vurderes i den enkelte konkrete sag.
Miljøstyrelsen vurderer, at såfremt eternitpladerne
er bortskaffet ved dumpning på søterritoriet, ville
dette være i strid med havmiljøloven, der indeholder
et forbud mod dumpning af affald fra skibe. Men da
dette ikke kan påvises, og dets ophav med det
8
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Miljøministerens talepapir fra samrådet den 2/10-24 om kendte asbestdeponier i Aalborg-området
2917363_0009.png
TALEPAPIR
nuværende vidensgrundlag er ukendt, må det
vurderes, at det juridisk set er herreløst affald.
Miljøstyrelsen vurderer i denne konkrete sag, og
med baggrund i miljøbeskyttelseslovens § 45, at
kommunen er myndighed for det herreløse affald i
vandet tæt på kysten.
Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 1,
at, ”Kommunalbestyrelsen forestår håndteringen af
affald, medmindre andet er fastsat i loven eller i
regler udstedt i medfør af loven.”
Miljøstyrelsens vurdering begrundes i, at da
havmiljøloven ikke kan anvendes i dette konkrete
tilfælde, og da der ikke findes anden lovgivning som
regulerer retstilstanden for affaldshåndtering i
havet, så er reguleringen af dette konkrete tilfælde i
miljøbeskyttelsesloven.
Miljøstyrelsen er derfor på dette punkt ikke enig i
vurderingen fra Codex advokaterne. Miljøstyrelsen
har meddelt sin vurdering af affald i vandet tæt på
kysten til Kommunen.
Miljøstyrelsen oplyser, at Aalborg Kommune på et
møde i august i år har oplyst, at de har indsamlet
eternitaffald siden 2021, og at i øjeblikket finder
man kun små stykker eternit på kyststrækningen og
i vandet tæt ved den miljøgodkendte fyldplads.
9
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Miljøministerens talepapir fra samrådet den 2/10-24 om kendte asbestdeponier i Aalborg-området
2917363_0010.png
TALEPAPIR
Området ligger tæt på der, hvor den 3.
Limfjordsforbindelse skal etableres. Vejdirektoratet
står for det, og har med bistand fra Miljøstyrelsen
undersøgt sedimentet i fjorden, hvor den
kommende forbindelse skal gå, uden at finde asbest.
Hvis Vejdirektoratet støder på asbest i forbindelse
med anlægsprojektet, skal det håndteres efter
gældende regler. Det vil sige de regler jeg har
gennemgået her.
Afrunding
For at runde af vil jeg nævne, at det langtrukne
forløb ikke har været tilfredsstillende, og derfor har
jeg henstillet til, at der fremadrettet følges bedre og
hurtigere op på uafklarede spørgsmål.
I Aalborg har asbesten sat særligt store aftryk.
Befolkningens sundhed og miljøet lider stadig under
tidligere tiders eternitproduktion i byen. Jeg forstår
den bekymring, der er for, at eternitten stadig findes
rundt omkring i miljøet. Det er bl.a. også derfor, at
jeg selv som sundhedsminister i 2021, sammen med
et flertal i Folketinget, sikrede at flere ofre for asbest
kunne få godtgørelse. Det vil sige også indirekte
eksponerede personer, hvis arbejdsplads, bolig,
dagtilbud eller skole har været beliggende tæt på
kilden til eksponering. Så det er en vigtig sag
–
også
for mig.
10
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 26: Miljøministerens talepapir fra samrådet den 2/10-24 om kendte asbestdeponier i Aalborg-området
2917363_0011.png
TALEPAPIR
De faktuelle forhold er håndteret i denne konkrete
sag ved at Aalborg Kommune har taget initiativ til,
at eternitaffaldet bliver håndteret. Miljøstyrelsen vil
fortsat vejlede dem om sagen.
Tak for ordet.
11