DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT
EU-note
Til orientering af medlemmer af Miljø- og Fødevareudvalget og Europaudval-
get.
Standardmandat til regeringen i EU-komitésager om godkendelse, for-
nyet godkendelse eller afvisning af særligt problematiske stoffer opført
i REACH-forordningens bilag XIV
Regeringen foreslår, at den fremover skal kunne agere på baggrund af et
standardmandat
1
, når den i REACH-komitéen skal stemme om godkendelse,
fornyet godkendelse eller afvisning af særligt problematiske stoffer opført på
REACH-forordningens liste. Regeringen ønsker at kunne tage standardman-
dat i brug ved afstemninger i REACH-komitéen fra den 15. februar 2025.
Der afholdes gennemsnitligt seks møder om året i REACH-komitéen. I 2024
blev der behandlet i alt 88 sager om godkendelse, fornyet godkendelse eller
afvisning af anvendelser af særligt problematiske stoffer.
29. januar 2025
Det Internationale
Sekretariat
Christine Islann Farbøl
EU-konsulent
Hvad er et standardmandat?
Et standardmandat
må ikke forveksles med de ”mandater”, som
regeringen
indhenter i Europaudvalget forud for forhandlingerne om EU-sager af større
rækkevidde
–
som typisk foregår i Rådet.
Standardmandater kan alene benyttes til at fastlægge regeringens holdning
forud for afstemninger i de ansvarlige stående komiteer, som Kommissionen
rådfører sig med forud for vedtagelsen af kommissionsretsakter
2
. Kommissi-
onsretsakter er en slags europæiske bekendtgørelser, som Kommissionen
kan udstede på områder, hvor EU-lovgiverne (Rådet og Parlamentet) i en
1
Muligheden for at bruge standardmandater til behandlingen af udvalgte komitésager blev op-
rindeligt aftalt mellem Europaudvalget og Udenrigsministeriet i 2013, hvor det blev nedfældet i
Europaudvalgets beretning af 5. juli 2013.
2
Standardmandater forudsætter, at der er tale om kommissionsforslag, der vedtages i komité-
procedure eller som delegerede retsakter ud fra en række ensartede kriterier beskrevet i basis-
retsakten, og som Danmark tager stilling til ud fra ensartede principper. Komitésager, der ligger
ud over denne ramme, og andre væsentlige komitésager vil fortsat blive forelagt Europaudval-
get.
Side 1 | 4