MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Orientering om regeringens Strategi og arbejdsprogram for pyrolyse forinden lancering i dag den 7. oktober 2024, fra minister for Grøn Trepart, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 25
Offentligt

Strategi og

arbejdsprogram

for pyrolyse

MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Orientering om regeringens Strategi og arbejdsprogram for pyrolyse forinden lancering i dag den 7. oktober 2024, fra minister for Grøn Trepart, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og miljøministeren

STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE

Oktober 2024

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20, 1060 København

Tlf. : +45 33 92 28 00

E-mail: [email protected]

ISBN 978-87-92555-29-8 (digital version)

Publikationen kan hentes på www.kefm.dk

STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE

Indhold

1.Indledning og sammenfatning

Klar og enkel regulering

Styrket incitament til udbredelse

Klimaeffekt og emissionsopgørelse

Reduktionspotentiale for biokul ved pyrolyse

2.Beskrivelse af pyrolyseteknologien

2.1.Anvendelse af biokul i landbrugsjord

2.2.Anvendelse af pyrolysegas og -olie

2.3.Eksisterende anlæg i Danmark og udlandet

2.4.Modenhed

2.5.Igangsatte tiltag for at fremme udbredelsen af pyrolyse

3.CO

-effekter og omkostningsskøn

3.1.CO

-effekter ved biokul

3.2.Teknisk reduktionspotentiale

3.3.Skøn for CO

-effekter i 2030 og 2035

3.4.Omkostninger og skyggepris

4.Håndtering af barrierer og risici og indsats for teknologifremme

4.1.Indsatsområde 1: Klar og enkel regulering

4.2.Indsatsområde 2: Styrket incitament til udbredelse

4.3.Indsatsområde 3: Klimaeffekt og emissionsopgørelse

STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE

1. Indledning og sammenfatning

Danmark skal være klimaneutral i 2045 og have nedbragt drivhusgasudledningerne med 110 pct. i 2050

sammenlignet med 1990. Regeringen arbejder aktivt for at fremme nye teknologier, der kan lagre kulstof,

som er afgørende for at indfri klimamålene. Der er et stort potentiale i, at pyrolyse kan bidrage til lagring

af CO

. Ved pyrolyse er det muligt at omdanne forskellige typer biomasse til kulstofholdigt biokul, der

kan lagres i århundreder i landbrugsjord og derved reducere udledningerne i landbrugssektoren. Derfor

arbejder regeringen for, at pyrolyse hurtigst muligt kan bidrage til indfrielsen af 70 pct. målet i 2030 i

forhold til 1990, herunder sektormålet for skov- og landbrugssektoren på 55-65 pct. reduktion, samt

regeringens mål om klimaneutralitet i 2045 og 110 pct. reduktion i 2050.

Flere virksomheder i Danmark udvikler pyrolyseteknologi, og der er etableret en række anlæg til at

afprøve teknologien. Med

Strategi og arbejdsprogram for pyrolyse

vil regeringen accelerere den udvikling,

der allerede er i gang. Det er regeringens vision, at teknologien på sigt skal levere drivhusgasreduktioner

på markedsvilkår. For at opnå denne vision er der behov for at nedbryde en række eksisterende barrierer,

der hindrer en opskalering af pyrolyse, så pyrolyseteknologi i de kommende år kan få en vigtig rolle i den

grønne omstilling. Regeringen iværksætter derfor en samlet strategi og arbejdsprogram med tiltag på

tværs af tre indsatsområder, som skal gøre vision til virkelighed.

Strategi og arbejdsprogram for pyrolyse

er en opfølgning på

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

af den 4. oktober 2021 (landbrugsaftalen), hvor det blev aftalt at udarbejde strategier for indfrielsen af

de tekniske reduktionspotentialer i landbruget (udviklingssporet), herunder brun bioraffinering (fx pyro-

lyse). Pyrolyseteknologien er sidste udestående strategi i udviklingssporet.

Boks 1

Køreplan

Indsatsområde 1:

Klar og enkel

regulering

• Fastsættelse af klar og enkel

regulering indenfor EU-retten for

udbringning af biokul fra medio

2026.

•

Større klarhed over placerings-

muligheder for pyrolyseanlæg

gennem ændring af planloven fra

1. januar 2025.

•

Undersøgelse af dannelse, ind-

hold og nedbrydning af miljøska-

delige stoffer i forbindelse med

pyrolyseprocessen og produktio-

nen af biokul frem mod 2026.

•

Afdækning af evt. miljømæssige

og agronomiske effekter gennem

flerårige markforsøg.

•

Styrket vejledning af kommuner

gennem vejledende udtalelse om §

19-tilladelser fra ultimo 2024 samt

vejledning om miljøgodkendelser.

•

Etablering af en pyrolyse taskforce,

der koordinerer implementering af

regeringens indsatser og inddrager

en følgegruppe bestående af rele-

vante aktører.

Indsatsområde 2:

Styrket incitament til

udbredelse

• Etablering af tilskudsordning til

biokul, der lagres i landbrugsjord,

fra 2027.

• Prioritering af midler til forsk-

ning, udvikling og demonstration

af pyrolyseteknologien ifm. et

kommende grønt forsknings- og

innovationsudspil.

•

Vejledning om fortrængnings-

faktorer ved indberetning af

pyrolysebaserede brændstoffer

til opfyldelse af det nationale

-fortrængningskrav.

•

Støtte Europa-Kommissionens

arbejde for implementering af et

hensigtsmæssigt og troværdigt

fælleseuropæisk certificeringssy-

stem for kulstoffjernelse i EU.

•

Analyse af muligheder for at mål-

rette CAP-støtte til anvendelse af

biokul i landbruget i den næste

CAP-reformperiode.

Indsatsområde 3:

Klimaeffekt og

emissionsopgørelse

•

Udvikling af emissionsfaktor

for biokul mhp. indregning i den

danske drivhusgasopgørelse fra

2027.

•

Måling af metanudslip i 2024 og

fastsættelse af emissionsfaktor

for pyrolyseanlæg i 2025.

•

Udarbejdelse af vidensyntese om

alternative lagringsmuligheder

for biokul senest i 2025.

•

Bidrage til IPCC-metoderapport

om Carbon Dioxide Removal

Technologies og revision af

IPCC-retningslinjer for at inklu-

dere flere lagringsmuligheder i

klimaregnskabet.

STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE

Klar og enkel regulering

En central barriere på pyrolyseområdet er, at gældende regulering ikke er indrettet med biokul for øje. I

dag forudsætter udbringning af biokul

på landbrugsjord ofte en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens

§ 19. Årsagen er, at biokul indeholder stoffer, der kan være skadelige for miljøet, f.eks. stoffer der dannes

i pyrolyseprocessen eller er indeholdt i den anvendte biomasse, og anvendelsen skal i dag vurderes i

hvert enkelt tilfælde. Kommunerne træffer lokalt afgørelse om tilladelser, og der findes ikke en standar-

diseret administrativ proces.

Manglen på ensartet administrativ praksis vanskeliggør såvel udbredelse af pyrolyseteknologi som

anvendelse af biokul i større skala. Regeringen ønsker derfor at etablere grundlaget for en klar og enkel

regulering og har derfor afsat i alt 101 mio. kr. hertil med midler fra Forskningsreserven for 2023 og

2024. På den korte bane gennemføres miljøforsøg, der skal undersøge dannelse, indhold og nedbryd-

ning af miljøskadelige stoffer i forbindelse med produktion af biokul. Forsøgene vil tilvejebringe viden

frem mod medio 2025, der vil danne grundlag for fastsættelse af klare og enkle lovgivningsmæssige

rammer for anvendelse af biokul fra medio 2026, så vidt det er muligt i overensstemmelse med EU-ret-

ten. Forskningsmidlerne går også til at undersøge eventuelle langsigtede agronomiske og miljømæssige

sideeffekter af lagring af biokul på landbrugsjord under danske forhold.

Regeringen vil endvidere tilpasse planloven, så kommuner fremover skal udarbejde retningslinjer for

beliggenheden af pyrolyseanlæg og dermed skabe større klarhed over placeringsmuligheder for pyroly-

seanlæg, ligesom det allerede er tilfældet for biogasanlæg i dag.

Det er vigtigt for regeringen, at de reguleringsmæssige rammer udvikles med inddragelse af branchen

og andre relevante aktører, da et effektivt samarbejde vil understøtte kommercialiseringen af pyrolyse-

området. Regeringen etablerer derfor en tværministeriel pyrolyse taskforce, der har til formål at koordi-

nere og sikre fremdrift i implementeringen af regeringens køreplan for pyrolyseområdet samt inddrage

et NEKST-implementeringsforum for pyrolyse bestående af relevante aktører.

Styrket incitament til udbredelse

Der er i dag ikke et tilstrækkeligt økonomisk incitament til at producere og lagre biokul i landbrugsjord

og derigennem reducere drivhusgasudledningen i landbruget. Med

Aftale om et Grønt Danmark

af den

24. juni 2024 lægger regeringen og parterne i den grønne trepart op til, at der fra 2027 opstilles en til-

skudsordning med godt 10 mia. kr. til lagring af biokul produceret ved pyrolyse frem mod 2045.

Derudover vil regeringen prioritere midler til forskning, udvikling og demonstration af pyrolyseteknolo-

gien i forbindelse med et kommende grønt forsknings- og innovationsudspil for at understøtte en acce-

leration af pyrolyseteknologien frem mod 2030.

Pyrolyseteknologi kan blive mere konkurrencedygtig, når de grønne energiprodukter, der dannes ved

produktion af biokul, kan afsættes. Pyrolysegas og -olie er restprodukter, som kan forarbejdes til

højværdi-produkter, der udgør alternativer til andre højværdibrændsler. Grønne brændstoffer baseret på

pyrolysegas og -olie vil kunne anvendes mod målopfyldelsen af eksempelvis CO

e-fortrængningskravet

i vejtransporten. Nye pyrolysebaserede brændstoffer vil skulle certificeres under en af Europa-Kom-

missionens godkendte frivillige ordninger. Energistyrelsen kan yde vejledning omkring de gældende

anvendelsesmuligheder.

Der er i dag ikke klare retningslinjer for certificering af biokul eller potentialet for lagring af CO

med

biokul. Regeringen vil derfor støtte Europa-Kommissionens arbejde for et hensigtsmæssigt og trovær-

digt fælleseuropæisk certificeringssystem for kulstoffjernelse i EU, samt den efterfølgende udvikling af

metodologier.

STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE

Klimaeffekt og emissionsopgørelse

De samlede klimaeffekter ved pyrolyse afhænger af forskellige faktorer. Der er i dag ikke klarhed over

klimaeffekten ved at lagre biokul i landbrugsjord. Konkret mangler der en dansk metode til at opgøre kli-

maeffekten forbundet med anvendelse af biokul, der lagres i landbrugsjord. Derfor kan klimaeffekterne fra

lagring af biokul for nuværende ikke indregnes i den danske drivhusgasopgørelse. Regeringen har igangsat

et arbejde med at udvikle en metode til at opgøre klimaeffekten for biokul lagret i landbrugsjord. Metoden

forventes at være udviklet i 2026 og kunne indregnes i klimastatus og -fremskrivning fra 2027.

Der er en risiko for, at pyrolyseanlæg frigiver metan som led i produktionsprocessen. Regeringen har

derfor igangsat et måleprogram i 2024, hvor eventuelle metanemissioner fra pyrolyseanlæg undersøges

og dokumenteres nærmere, så der efterfølgende kan tages stilling til behovet for at fastsætte grænse-

værdier for metanudslip.

Regeringens initiativer skal implementeres over de kommende år,

jf. figur 1.

Der foretages et politisk

genbesøg i 2026/2027 for at følge op på implementeringen.

Figur 1

Tidshorisont for

implementering af

initiativer

Aktivitet

Indsatsområde 1: Klar og enkel regulering

Afklaring af dannelse af miljøskadelige stoffer

Undersøgelse af agronomiske effekter

Ensartet regulering for udbringning af biokul

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

Forsøgsdesign

Miljøforsøg

Midtvejsresultater

2. fase

Flerårige markforsøg med årlig afrapportering (1. fase)

Styrket vejledning af myndigheder mv.

Afklaring af EU-retlige rammer &

udvikling af ny regulering

Nye regler implementeret

Større klarhed over placeringsmuligheder for pyrolyseanlæg

Indsatsområde 2: Styrket incitament til udbredelse

Økonomisk incitament til anvendelse af biokul

Ændring af planlov

Nye retningslinjer for beliggenhed af pyrolyseanlæg implementeret

Grøn

Trepart

Design af støttemodel

Evt. lovproces

Evt. udmøntning af støtte

Statsstøtte: Dialog med Europa-

Kommissionen & godkendelsesproces

Klarhed om muligheder for brug af pyrolyse-brændstoffer

Hensigtsmæssig EU-ramme for klimakreditter

Indsatsområde 3: Klimaeffekt og emissionsopgørelse

Fastsættelse af emissionsfaktor for biokul

Fastsættelse af emissionsfaktor for pyrolyseanlæg

Alternative lagringsmuligheder for biokul

Pyrolysetaskforce

Scoping

Vejledning om indberetning af pyrolysebrændstoffer ift. det nationale CO

e-fortrængningskrav

Implementering af EU certificeringsramme for kulstoffjernelse, herunder certificering af biokul

Metodeudvikling

Måleprogram

Vidensyntese

Ny regulering

IPCC-metoderapport om bl.a. CCUS og CDR

Indregning i Klimastatus og -fremskrivning

Evt. revision af IPCC-retningslinjer

Koordinering af indsatser og fremdrift samt inddragelse af relevante aktører

Politisk genbesøg

Reduktionspotentiale for biokul ved pyrolyse

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

fra 2021 blev der skønnet et teknisk reduktionspotentiale

for biokul ved pyrolyse på 2 mio. ton CO

i 2030. Skønnet i aftalen er baseret på en vurdering fra Klimarå-

det, der beror på en teknisk rapport fra DTU

ud fra skøn over CO

-effekten ved at omdanne en tredjedel

af det samlede danske biomassegrundlag til biokul. Det tekniske reduktionspotentiale er genbesøgt ifm.

regeringens

Strategi og arbejdsprogram for pyrolyse

ud fra en betragtning om, at det primært vil være

omfanget af tilgængeligt areal til udbringning og gældende miljøregulering, der udgør tekniske begræns-

ninger for det langsigtede potentiale. Der skønnes på den baggrund et stort teknisk potentiale for biokul

ved pyrolyse på mellem 0,8 - 38 mio. ton CO

afhængigt af biomassetypen,

jf. afsnit 3.2.

Som det fremgår af

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

vil realisering af potentialet på kort sigt

dog bl.a. kræve udbredelse af teknologien. Som ved andre teknologier forventes det, at udbygning af

pyrolyseanlæg vil ske gradvist, i takt med at der opnås kommerciel erfaring med teknologien, hvorfor

udbredelse af teknologien skønnes at være en begrænsende faktor for realisering af effekter i 2030,

jf.

afsnit 3.3.

Det skønnes derfor med betydelig usikkerhed, at støtte til lagring af biokul kan medføre til en

udbygning af pyrolyseanlæg fra ca. 30 MW produktionskapacitet i 2024 til 120-680 MW produktionska-

pacitet i 2030 og 320-3400 MW kapacitet i 2035. Den skønnede udbygning svarer til CO

-effekter på 0,1

- 0,7 mio. ton i 2030, med et middelret skøn på 0,3 mio. ton CO

i 2030. Yderligere udbygning af kapacite-

ten frem mod 2035 skønnes at kunne lede til CO

-effekter på 0,3 - 3,5 mio. ton med et middelret skøn på

1,2 mio. ton CO

i 2035.

Klimarådet henviser til DTU’s tekniske potentiale i rapporten Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion fra 2020.

STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE

2. Beskrivelse af

pyrolyseteknologien

Pyrolyse er betegnelsen for nedbrydning af materiale gennem opvarmning under iltfrie forhold. Når

organisk materiale behandles ved tilstrækkelig høje temperaturer, bliver en del af biomassen omdannet

til biokul, som er et fast materiale med et højt indhold af kulstof. Hertil produceres en energiholdig gas,

såkaldt pyrolysegas, der ved nedkøling kan blive til pyrolyseolie. Både pyrolysegas og -olie kan karakteri-

seres som grønne energiprodukter og har potentiale til at erstatte fossile brændsler.

Biokul kan lagres i århundreder med meget begrænset afgivelse af CO

, i modsætning til den oprindelige

biomasse, der nedbrydes hurtigere. Ved udbringning af biokul på landbrugsjord kan kulstoffet lagres i

jorden og derved reducere udledningen af CO

til atmosfæren, som illustreret i figur 2.

Figur 2

Illustration af værdikæden

ved pyrolyse

Anvendelse af pyrolysegas og

-olie udleder CO

til atmosfæren

Mulighed for raffinering

til brændstof

Pyrolysegas

Pyrolyseolie

fra

atmosfæren

optages i planterne

via fotosyntese

Pyrolyseanlæg

Mulighed for anvendelse

som brændsel i industrien

Biokul

Organisk

biomasse

Andre anvendelsesmuligheder

Biokul spredes på marken

og lagrer kulstof

Pyrolyse er en fleksibel teknologi, hvilket indebærer, at stort set alle typer biomasse i princippet kan

bruges som råmateriale til pyrolyse. Muligt råmateriale kan bl.a. omfatte halm, afgasset biomasse fra

biogasproduktion, træfraktionen fra have- og parkaffald, spildevandsslam og fiberfraktionen fra bioraf-

finering af græs. Fælles for disse typer af inputmateriale er, at de kan betragtes som affalds-, rest- eller

biprodukter, hvoraf en del allerede bringes ud på landbrugsjord i dag.

STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE

2.1. Anvendelse af biokul i landbrugsjord

Pyrolyseprocessen varierer i praksis, afhængig af hvilken specifik teknologi der benyttes til fremstilling

af biokul. Ved såkaldt langsom pyrolyse skønnes omkring 30-60 procent af biomassens kulstofindhold

bundet i biokullet. En mindre del af kulstoffet i biokullet nedbrydes relativt hurtigt og frigives derved til

atmosfæren igen, men størstedelen af kulstoffet nedbrydes langsomt over århundreder. Biokullets egen-

skaber afhænger af mange faktorer såsom den anvendte type af biomasse, temperaturen og opholdsti-

den i pyrolyseanlægget.

Ved udbringning på landbrugsjord kan biokullet indarbejdes i de øvre jordlag og kulstoffet lagres lang-

varigt. Hvis restbiomasser anvendes til produktion af biokul, kan det potentielt bidrage til at recirkulere

næringsstoffer (såsom fosfor), når biokullet udbringes på marken. Hertil har nogle undersøgelser vist,

at tilførsel af biokul f.eks. kan forbedre jordens evne til at holde på vand og øge tilgængeligheden af

næringsstoffer i jorden. Biokul indeholder dog også stoffer, der er miljø- og sundhedsskadelige, og som

kan være begrænsende for anvendelsen, hvis koncentrationen er for høj. Det kan eksempelvis være

tungmetaller, der stammer fra den anvendte biomasse eller stoffer dannet i pyrolyseprocessen. Derfor er

det afgørende, at biokullet overholder relevante miljøkrav.

2.2. Anvendelse af pyrolysegas og -olie

Både pyrolysegas og -olie, der produceres på bæredygtig biomasse, karakteriseres som grønne

energiprodukter i henhold til IPCC’s retningslinjer. Såfremt anvendelsen af pyrolysegas og -olie

erstatter afbrændingen af fossile brændsler, medfører det således CO

-reduktioner som følge af

fortrængningseffekt.

Grønne brændsler er fritaget for CO

-afgift, hvilket øger tilskyndelsen til at anvende VE-brændstoffer

frem for fossile brændsler, herunder pyrolysebaserede brændsler. Gassen og olien kan anvendes til

forskellige formål, men opgradering er ofte en forudsætning for, at produkterne kan bruges til at erstatte

fossile alternativer. En del af pyrolysegassen kan blive anvendt på selve pyrolyseanlægget til at produ-

cere den nødvendige procesvarme til tørring og opvarmning af biomassen. Herefter kan overskydende

gas eller olie anvendes til andre formål, eksempelvis til at producere varme, der kan anvendes i fjernvar-

menettet til husholdninger eller procesvarme til industrien.

Pyrolysegas og -olie kan teknisk set også opgraderes til grønt brændstof, der kan anvendes i transport-

sektoren. Videreforarbejdning af pyrolyseprodukterne kræver dog stadig udvikling, demonstration og

kommercialisering. Konverteringsomkostningerne og de tekniske barrierer for anvendelse af pyrolyseo-

lie er sandsynligvis lavest i skibsfarten eller som brændsel i industrien. Markedet for anvendelse af pyro-

lysegas og -olie vurderes at have bedre forudsætninger for at blive udviklet i takt med, at der etableres

kommercielle pyrolyseanlæg og teknologien udbredes.

2.3. Eksisterende anlæg i Danmark og udlandet

Flere virksomheder i Danmark udvikler og anvender pyrolyseteknologi, og der er etableret en række test-

og demonstrationsanlæg,

jf. figur 3 og tabel 1.

Virksomhederne fokuserer på forskellige tekniske kon-

cepter og procesdesign, hvilket bl.a. har betydning for typen af biomasse, der anvendes på de enkelte

pyrolyseanlæg.

STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE

Figur 3

Oversigt over udvalgte

pyrolyseprojekter i

Danmark

Anlæggenes

størrelse varierer

fra 0,2 - 20 MW

11-20 MW

3-10 MW

0,2-2 MW

Udvikler

Aquagreen ApS

Stiesdal A/S

Dall Energy ApS

Frichs ApS

Mash Makes A/S

Organic Fuel Technology

Størrelse

0,5 MW

0,7 MW

1,4 MW

0,2 MW

2 MW

20 MW

8 MW

2 MW

6 MW

2 MW

Placering

Fårevejle

Søndersø

Lemvig

Tårnby

Risø

Brædstrup

Skive

Vrå

Esbjerg

Horsens

Vrejlev

Risø

Skive

Idriftsat/etableret

Nej (2024)

Nej (2025)

Ja (2024)

Nej (2026)

Nej (2024)

Nej (2025)

CO2 lagring (ton pr. år)

500

1.000

275

2.750

25.500

4.000

2.000

6.000

1.500

I Europa er over 170 mindre biokul-producerende anlæg i dag i drift med en samlet produktionskapacitet

på ca. 75.000 ton biokul om året

, om end markedet for salg af biokul stadig er begrænset. Biokullet

produceres dog ikke nødvendigvis med det primære formål at lagre kulstof, men som gødningsprodukt

mv. Markedet er under udvikling, og produktionskapaciteten i EU steg med ca. 50 pct. fra 2020 til 2023

Kilde: European Biochar Market Report 2023/2024.

STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE

2.4. Modenhed

Nye teknologier gennemgår typisk en række modenhedstrin som led i deres samlede udvikling. I Ener-

gistyrelsens Teknologikatalog, samt i Klimaprogrammet, bruges fire trin for at vurdere, hvor moden en

teknologi er. Pyrolyseteknologien vurderes på nuværende tidspunkt at være i overgangsfasen fra pioner

til det prækommercielle trin,

jf. boks 2.

Teknologimodenhed kan desuden vurderes ud fra IEA’s Techno-

logy Readiness Level (TRL) skala, der omfatter i alt 11 trin til at vurdere, hvor moden en teknologi er.

Pyrolyseteknologi vurderes at ligge på trin 7-9 på TRL-skalaen

Boks 2

Modenhedstrin

1 Demonstration:

Der er udviklet større prototyper og teknologien er demonstreret i et relevant

miljø. Reduktionseffekten er ikke nødvendigvis dokumenterbar. Omkostninger og effekt er for-

bundet med betydelig usikkerhed.

2 Pioner:

Teknologierne er demonstreret i begrænset skala. Reduktionseffekten er ikke nødven-

digvis dokumenterbar. Omkostninger og effektivitet er behæftet med nogen usikkerhed, idet tek-

nologiens udbredelse er begrænset og idet teknologien stadig er under udvikling og tilpasning.

3 Prækommerciel:

Teknologierne har en vis udbredelse og skala og reduktionseffekten er kendt

og dokumenterbar. Der er stadig et væsentligt udviklingspotentiale og omkostningerne forventes

at falde yderligere ved opskalering. Der er typisk usikkerhed om den fremtidige udvikling af priser

og effektivitet.

4 Moden:

Teknologierne har stor udbredelse og reduktionseffekten er kendt og dokumenterbar.

Teknologiske forbedringer ved større udbredelse er marginale.

Kilde:

Klimaprogram 2022

Energistyrelsen

Se Energistyrelsens notat for uddybning af TRL-niveauer

STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE

2.5. Igangsatte tiltag for at fremme udbredelsen af pyrolyse

Der er allerede iværksat betydelige indsatser til at understøtte udbredelsen af pyrolyse i Danmark,

jf. boks 3.

Boks 3

Allerede iværksatte tiltag

for at fremme pyrolyse og

biokul

Midler til fremme af teknologier med stort reduktionspotentiale inden for landbrugssektoren

På finansloven for 2021 er der afsat en pulje på 194 mio. kr. til udvikling og demonstration af

teknologier med stort reduktionspotentiale inden for landbrugssektoren. Puljen administreres

af Energistyrelsen og midlerne er tildelt til tre pyrolyseprojekter, der har fokus på den samlede

værdikæde for pyrolyse, således at både energiprodukter i form af pyrolyseolie og -gas og biokul

anvendes. Der vil også blive gennemført undersøgelser af biokuls miljøpåvirkning og gødnings-

værdi. Midlerne er finansieret af Den Europæiske Union under NextGenerationEU.

EU-midler til fremme af brun bioraffinering

Parterne bag Landbrugsaftalen har afsat 196 mio. kr. i 2023-24 til pyrolyseområdet, som tilveje-

bringes gennem EU-fonden Fonden for Retfærdig Omstilling, som udmøntes gennem Erhvervs-

styrelsen. Knap 38 mio. kr. går til etablering af et nordjysk projekt. Gennem projektet forventes

det, at 2 virksomheder og ét universitet modtager støtte til rådgivning og til opbygning af test- og

demonstrationsanlæg inden for brun bioraffinering. De resterende midler er genannonceret i

august 2024.

Pulje til innovative grønne energiteknologier

På finansloven for 2023 blev der reserveret 50 mio. kr. under Det Energiteknologiske Udviklings-

og Demonstrationsprogram (EUDP) til projekter inden for pyrolyseteknologi, som har til formål at

reducere udledningen af drivhusgasser i landbruget. Midlerne blev delvist udmøntet i december

2023 til et projekt, der vil demonstrere og optimere mikrobølge-cracking af biomasse til bioolie

og biokul i fuldskala. Endvidere støttes et projekt til udvikling af beton med et lavere klimaaftryk

gennem udnyttelse af biokul fra pyrolyse.

Tilskud til biokul-projekter gennem GUDP med forskellige formål:

•

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har givet støtte til projektet Grass

Biochar med 6 mio. kr. Formålet med projektet er gennem en kombineret DampTørrings- og

Pyrolyseproces (DTP) at udvinde energi fra græspulp fra græsproteinproduktion, ligesom der

skal produceres aktivt kul som et højværdiprodukt. Projektet blev afsluttet i december 2023.

Gennem tilførsel af biokul produceret af halm og træ at forbedre sandede markers evne til at

tilbageholde vand til planterne, at gøre det muligt for planterødderne at trænge dybere ned

og opbygge CO

-lager i jorden (BioAdapt, 7,9 mio. kr., afsluttes 2024)

Produktion af biokul af svinegylle med efterfølgende indarbejdning i jorden og demonstra-

tion af anvendelse, og med bestemmelse af reduktionspotentiale for klimaudledninger

(STABIL, 10,5 mio. kr., afsluttes 2025)

Udvikle teknologisk synergi mellem virksomhedens biogasanlæg og pyrolyse mhp. forbed-

ring af energiudnyttelsen og udvikle forståelse for hvilke former for biomasse, der egner sig

bedst til at tilgå pyrolysen (Udvikling af synergi mellem biogas og pyrolyse = Fordobling af

gasudvindingen fra landbrugets restprodukter, 14,5 mio. kr., afsluttes 2025)

Anvendelse af biokul produceret af husdyrgødning som fosforgødning. På denne måde

ønsker man at udjævne fosforoverskuddet mellem Øst- og Vestdanmark, da biochar er bil-

ligere at transportere end gylle, og samtidig opnå CO

-reduktioner (PiBalance, 4,2 mio. kr.,

afsluttes 2026)

•

Tilskud gennem EUDP til opgradering af pyrolyseolie og -gas

Målet med projektet er at øge modenheden ved pyrolyse ved at bringe teknologien til TRL-niveau

7 (Technology Readiness Level) og reducere de forbundene risici til pyrolyseteknologi-en. Direkte

anvendelse samt opgradering af pyrolyseolie og -gas vil blive undersøgt og testet i projektet. Der

er bevilliget 23 mio. kr., og projektet forventes afsluttet i 2024.

STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE

3. CO

-effekter og

omkostningsskøn

3.1. CO

-effekter ved biokul

Biokul kan medføre CO

-reduktioner, såfremt biokullet lagres permanent. Biokul kan i princippet produce-

res på alle typer af biomasse, men relevante biomasser til biokulproduktion er særligt halm, biogasdige-

stat, trærester og den træholdige del af haveaffald. Andre biomasser som gylle eller spildevandsslam vil

også kunne indgå i pyrolyseprocessen, men disse biomasser har et lavere potentiale for kulstoflagring,

grundet et lavere kulstofindhold. I beregning af CO

-effekten for dansk biomasse er der taget udgangs-

punkt i biomasse, der i dag anvendes til forbrænding eller udbringes på landbrugsjord.

Den danske biomasse har allerede i dag en anvendelse, der indgår i den nationale emissionsopgørelse

under LULUCF-sektoren. Halm og biogasdigestat, som i dag udbringes på dansk landbrugsjord, medfø-

rer en midlertidig kulstoflagringseffekt i jorden. Hvis samme biomasse i stedet anvendes til pyrolyse, vil

den nuværende kulstoflagringseffekt af biomassen annulleres og i stedet erstattes af kulstoflagrings-

effekten fra biokullet. Ved beregning af netto CO

-effekten af biokul modregnes derfor effekter af den

alternative anvendelse, hvor biomassen udbringes på marken.

Biomasse, der i dag anvendes til forbrænding, som træaffald, haveaffald og halm til forbrænding, indgår

i opgørelsen som CO

-neutral, da der allerede opgøres en CO

-udledning som følge af at biomassen

har forladt marken eller skoven. Derfor har biomasse til forbrænding hverken en udledning eller en

kulstoflagringseffekt i udgangspunktet, og der vil ikke skulle modregnes effekter fra den alternative

anvendelse.

Importeret biomasse indgår ikke i den danske emissionsopgørelse, men i emissionsopgørelsen for

landet hvor biomassen importeres fra. Derfor vil der heller ikke ved beregninger på importeret biomasse

skulle modregnes effekter at biomassens alternative anvendelse.

Biokullet har en markant længere nedbrydningstid i jorden end biomasse, der ikke er pyrolyseret,

jf. boks

Den præcise nedbrydningstid for biokullet er genstand for igangværende forskning. Modelleringer af

nedbrydningstiden spænder mellem flere hundrede år og ifølge visse modelleringer op til flere millioner

år. Nogle forskningsresultater tyder på, at omkring 80 pct. af kulstoffet i biokullet fortsat er bundet i

biokullet efter 100 år. Til sammenligning frigives ca. 80 pct. af kulstoffet allerede i løbet af det første år

for halm, som efterlades på marken.

Som alternativ til udbringning på landbrugsjord kan biokul teoretisk set også lagres i øvrige under- eller

overjordiske lagre, f.eks. i visse byggematerialer, og på den måde udgøre et kulstoflager. FN’s nuvæ-

rende retningslinjer for opgørelse af nationale drivhusgasudledninger understøtter imidlertid ikke, at der

kan indregnes klimaeffekter fra lagring af biokul i andet end landbrugsjord.

Biokul kan ligeledes brændes til produktion af vedvarende energi, hvor biokullet således ikke vil udgøre

et kulstoflager. Ved afbrænding vil biokullet dog kunne fortrænge fossile brændsler og ad den vej have

klimaeffekt. Ulempen ved afbrænding er dels, at biokul ikke længere fungerer som permanent kulstofla-

ger, og dermed bortfalder den del af klimaeffekten, dels at næringsstoffer typisk vil gå tabt i stedet for at

blive recirkuleret.

Biokul kan i dag ikke tælles med i den nationale emissionsopgørelse, da der endnu ikke er udviklet en

emissionsfaktor, der opgør og dokumenterer klimaeffekten ved tilførsel af biokul til landbrugsjord,

jf.

afsnit 4.3.

Indeværende beregninger bygger derfor på foreløbige skøn for CO

-effekter på baggrund af

eksisterende viden om nedbrydningstider for biokul og biomasse samt gældende opgørelsesprincipper

for Danmarks emissionsopgørelse,

jf. boks 4.

STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE

Boks 4

Kulstoflagring i

biokul afhængigt af

biomassetype

Det er lagt til grund, at 45 pct. af kulstoffet fra biomassen bindes i biokullet, mens den resterende

mængde kulstof bliver til energiprodukter fra pyrolyse, og en lille andel går til spilde. Sammenlig-

nes mængden af kulstof, der lagres i biokul med biomassens alternative anvendelse, er netto-kul-

stofbindingen over tid højest for træ og træholdigt haveaffald samt importeret biomasse, da der

tages udgangspunkt i træ og træholdigt haveaffald som i dag anvendes til forbrænding og derfor

ikke har en lagringseffekt i LULUCF-sektoren i udgangspunktet,

jf. figur 4.

Netto-kulstofbindingen af biokul ved anvendelse af halm er lidt lavere end ved anvendelse af træ

og haveaffald, da ca. 60 pct. af biomassen i dag udbringes på landbrugsjorden, hvor den bidrager

til kulstoflagring. Digestat har den laveste netto-effekt, da alt digestat i dag udbringes på land-

brugsjord og dermed i forvejen bidrager med en vis kulstoflagring. Den endelige CO

-effekt vil

desuden afhænge af den anvendte biomasses kulstofindhold.

Figur 4

Kulstoflagring i biokul

over tid afhængigt af

biomassetype

Kulstoflagring angivet i pct.

År

100

Kulstoflagring i biokul (= netto-kulstoflagring af biokul på træ og træholdigt haveaffald samt importeret biomasse)

Kulstoflagring i jord - halm

Netto-kulstoflagring i biokul - halm

Kulstoflagring i jord - digestat

Netto-kulstoflagring i biokul - digestat

Anm.: Det lægges til grund, at 45 pct. af kulstoffet i biomassen bindes i biokullet i år 1. Ved beregning af netto-kulstofbindingen er der korrigeret

for den nuværende anvendelse af biomassen, hvor biomasse udbragt på landbrugsjord bidrager til kulstoflagring i dag, mens biomasse anvendt

til forbrænding ikke bidrager med lagring i dag. Variationer de første år skyldes overgange mellem kulstofpuljer i C-TOOL modellen, som er den

anvendte model for jordens kulstofpuljer til Danmarks emissionsopgørelse, jf. Notat om indregning af effekten af biomasse i C-TOOL/den nationale

drivhusgasopgørelse, Steen Gyldenkærne, 2023.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE

3.2. Teknisk reduktionspotentiale

Det tekniske reduktionspotentiale er et skøn for øvre tekniske grænser for CO

-reduktioner, hvis der

ses bort fra økonomiske og juridiske barrierer. Det tekniske potentiale for CO

-reduktioner fra biokul

skønnes at være afgrænset af, hvor meget biokul der kan udbringes på dansk landbrugsjord i henhold

til gældende miljøregulering. CO

-effekten pr. ton biokul afhænger særligt af biomassens nuværende

anvendelse og kulstofindholdet i den oprindelige biomasse,

jf. afsnit 3.1.

Skønnet af det tekniske redukti-

onspotentiale for biokul er baseret på, at der produceres og udbringes biokul, der lever op til de til enhver

tid gældende miljøregler.

I gældende miljøregulering reguleres fosfortilførslen til marker gennem det såkaldte fosforloft, som sætter

en øvre grænse for fosfortilførsel pr. hektar i gennemsnit for en given bedrift. Da biokul indeholder fosfor,

gælder fosforloftet også for biokul, der bringes ud på landbrugsjord. Derfor lægges til grund, at fosforloftet

på sigt udgør den øvre grænse for, hvor meget biokul der samlet set kan udbringes på dansk landbrugs-

jord

. Der tages i vurderingen udgangspunkt i mængden af fosfor, der kan tilføres på landsplan, hvilket

forudsætter, at udbringningen af biokul sker der, hvor der er overskydende areal til udbringning af fosfor.

Inden for fosforloftet på landsplan skønnes det, at der årligt samlet set kan udbringes 12 mio. ton biokul,

hvis biokullet er produceret på træ, der i udgangspunktet anvendes til forbrænding, svarende til en årlig

-effekt på 38 mio. ton. Det er meget usikkert, om dette niveau er muligt at nå under hensyn til miljø-

og agronomiske forhold. Hvis biokullet er produceret på halm, skønnes der årligt samlet set at kunne

udbringes 6 mio. ton, svarende til en årlig CO

-effekt på 12 mio. ton,

jf. figur 5.

For biokul produceret på

digestat skønnes det, at der årligt kan udbringes 0,8 mio. ton biokul, svarende til en årlig CO

-effekt på

0,9 mio. ton. Det tekniske reduktionspotentiale afhænger således i høj grad af typen af biomasse, der

anvendes til at producere biokul, der påvirker biokullets kulstof- og fosforindhold. Der er tale om årlige

-effekter, så længe biokullet udbringes årligt. Der er ikke taget højde for, at der på sigt kan være en

grænse for den fysiske ophobning på arealerne ved udbringning af meget store mængder biokul.

Det tekniske potentiale for udbringning af biokul er således meget stort, når det alene lægges til grund,

at fosforreguleringen er den begrænsende faktor, og der samtidig ikke skelnes mellem dansk og impor-

teret biomasse. Hvis potentialet afgrænses til biokul produceret ved danske biomasseressourcer, der

allerede i dag enten udbringes på landbrugsjord eller går til forbrænding, vil det medføre en væsentlig

lavere mængde biokul og lavere CO

-effekter på mellem 0,1 mio. ton CO

for haveaffald og op til 2 mio.

ton CO

for halm,

jf. figur 5.

Hvis potentialet afgrænses yderligere til kun at afspejle den biomasse, der

udbringes på dansk landbrugsjord, reduceres potentialet til ca. 1 mio. ton biokul pr. år og en CO

-effekt

på 1,6 mio. ton pr. år.

Figur 5

Teknisk potentiale for

årlige CO2-reduktioner

fra biokul inden for

fosforloftet

Halm

Digestat

Træ

Haveparkaffald

Mio. ton CO

ved dansk biomasse

ved fosforloft og arealbegrænsning

Anm.: Fosforloftet udgør 30 kg fosfor pr. hektar. Fosfor fra udbringning af halm tæller ikke med ift. fosforloftet i dag, og derfor vil fosfor fra biokul

på halm tælle som en yderligere fosfortilførsel ift. fosforloftet. Fosfor, som allerede udbringes på marken i form af digestat, vil ikke tælle som en

yderligere fosfortilførsel, hvis samme fosfor udbringes som biokul.

Kilde: Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet

Yderligere forskning i biokullets egenskaber ved udbringning på landbrugsjord kan medføre en miljømæssig regulering, der er mere restriktiv end fosforloftet, ligesom

fosforloftet kan blive mere restriktivt over tid.

STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE

Der er ikke indregnet overvejelser om den optimale anvendelse af biomasse. Det er ikke muligt at skønne

over, hvilken andel af den danske biomasse der med fordel kan allokeres til pyrolyse, da biomassen også

kan anvendes til andre formål, f.eks. anvendelse af biomasse til bioraffinering og produktion af foder eller

materialer som bioplastik eller oparbejdelse af biomassen til byggesektoren. Der kan være økonomiske

såvel som forsyningsmæssige eller lovgivningsmæssige begrænsninger i at allokere alt biomasse fra land-

brugsjord og forbrændingsværker til pyrolyse. Der kan f.eks. være begrænsninger i at allokere biomasse,

der udbringes på landbrugsjord, da der kan være en risiko for at udpine jorden, hvis alt biomassen fjernes.

Endelig kan der derudover være begrænsninger i forhold til import af biomasse. Der er hermed væsentlige

usikkerheder forbundet med at skønne over potentialet for udbringing af biokul og dermed CO

-effekter.

3.3. Skøn for CO

-effekter i 2030 og 2035

Regeringen forventer, at der på baggrund af resultater fra igangsatte forskningsindsatser kan implementeres

national regulering for anvendelse af biokul i landbrugsjord fra medio 2026. Derfor skønnes biokul at kunne

udbringes i større skala fra 2027, når der er klarhed over de regulatoriske rammer.

Som ved andre teknologier forventes det, at udbygning af pyrolyseanlæg vil ske gradvist, i takt med at

der opnås kommerciel erfaring med teknologien. Til at skønne over kapacitetsudviklingen frem mod

2030 og 2035 tages udgangspunkt i udviklingen af produktionskapaciteten for VE-teknologier som

biogas og større solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion, der er sammenlignelige i forhold til tekniske

egenskaber. Biogas og solvarme ligner i sin fysiske størrelse pyrolyseanlæg, og det er ligesom ved pyro-

lyse en relativt specifik installation, hver gang et nyt anlæg skal bygges. Det er særligt relevant at sam-

menligne biogasanlæg og pyrolyseanlæg, da der både i biogasproduktion og biokulproduktion behand-

les biomasse i stor skala, og der raffineres et ønsket slutprodukt.

For både biogas og solvarme er der historisk observeret en modningstid på 20 år, før der skete en mærk-

bar kapacitetsudbygning. Det lægges dog til grund, at der ikke er behov for samme langvarige mod-

ningsfase for pyrolyseteknologi, da både internationalt og nationalt klimafokus antages at bidrage til en

hurtigere modningsfase. Det lægges derfor til grund, at biokulproduktionen accelererer fra 2027 pba.

nuværende demonstrationsprojekter og forskning. Såfremt accelerationen påbegyndes senere, vil det

medføre en tilsvarende lavere forventning til produktionskapaciteten i 2030.

Det er meget usikkert at skønne over accelerationen for nye teknologier. Til at skønne over udbygningen

af pyrolyseanlæg er der derfor taget udgangspunkt i tidligere observerede acceleration og vækstrater for

lignende teknologier. For biogas er der observeret en gennemsnitlig årlig vækstrate på ca. 25 pct. i tek-

nologiens accelerationsfase. På tværs af sammenlignelige teknologier er den højeste årlige vækstrate

observeret til at udgøre 60 pct. for solvarmeanlæg. Det antages, at accelerationen for kapacitetsudbyg-

ningen for pyrolyse vil ligge inden for dette spænd,

jf. figur 6.

Det er lagt til grund, at der er en velvilje i markedet til udbygningen af pyrolyseanlæg og en tillid til at de

identificerede barrierer er løst inden 2027, herunder klarhed om det miljøfaglige grundlag og tilhørende

miljøregulering, støttemuligheder og emissionsfaktoren. På den baggrund skønnes det med betydelig

usikkerhed, at der kan påbegyndes lagring af biokul fra 2027. Det kræver, at de første anlæg (udover

eksisterende demonstrationsprojekter) er færdigbyggede og producerer biokul i 2027, hvorfor det er lagt

til grund, at kapacitetsudbygningen påbegyndes i 2025. Det er under antagelse om, at det tager to år fra

etablering af et anlæg påbegyndes, til anlægget producerer biokul i fuld skala.

Der er en række faktorer, der kan påvirke udbygningen af pyrolyseanlæg, der både kan øge eller sænke

accelerationen og vækstraten frem mod 2030. Beregningerne er derfor baseret på et middelret skøn, og

der kan særligt på kort sigt forventes afvigelser. Endvidere bemærkes, at indregningen i emissionsopgø-

relsen og fremskrivninger forudsætter, at de igangværende forskningsprojekter dokumenterer redukti-

onseffekterne, hvilket forventes at være klar til Klimastatus- og fremskrivning 2027. Potentialet og effek-

terne genbesøges ifm. indregning i Klimastatus- og fremskrivning i 2027.

Det skønnes på den baggrund med betydelig usikkerhed, at udbygningen af pyrolyseanlæg kan udvikle

sig fra knap 30 MW produktionskapacitet i 2024 til 120-680 MW produktionskapacitet i 2030 og 320-

3400 MW kapacitet i 2035. Den skønnede udbygning svarer til CO

-effekter på 0,1-0,7 mio. ton i 2030 og

0,3-3,4 mio. ton i 2035,

jf. figur 6.

Det svarer til et middelret skøn for CO

-effekter ved lagring af biokul på

0,3 mio. ton CO

i 2030 og 1,2 mio. ton CO

i 2035.

STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE

Figur 6

Udvikling i CO2-

effekter pba. skøn for

produktionskapacitet

Mio. ton CO

MW produktionskapacitet

Mio. ton CO

3.500

3,5

3.000

2.500

2,5

2.000

1.500

1,5

1.000

500

0,5

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

Høj vækstrate alle år (udbringning fra 2026)

Årlig vækstrate følger biogas (udbringning fra 2028)

Middelret skøn (udbringning fra 2027)

Anm.: Det er forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over udvikling i produktionskapacitet for umodne teknologier

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

3.4. Omkostninger og skyggepris

Produktion og udbringning af biokul skønnes for nuværende at være forbundet med en netto-omkost-

ning, som skal dækkes, før biokul ved pyrolyse kan udbredes i større skala. I indeværende afsnit redegø-

res for omkostningsskøn og skyggepris for biokul ved pyrolyse.

Der er på nuværende tidspunkt ikke et større marked for salg af biokul eller økonomiske incitamenter til

udbringning og anvendelse af biokul på landbrugsjord. Derfor er det lagt til grund, at biokul i dag ikke har

en værdi i sig selv. Biokul kan dog potentielt have en jordforbedrende effekt og en gødningseffekt, som

endnu ikke er fastlagt, og som kan variere på baggrund af inputbiomasse og produktionsforhold.

Nettofinansieringsbehovet for produktionen og udbringning af biokul er estimeret ud fra Energistyrel-

sens Teknologikatalog for fornybare brændstoffer, herunder ift. pyrolyseanlæggets størrelse og produk-

tionsmæssige egenskaber og energibalance, samt en række øvrige forudsætninger for pris på biomasse

og energiprodukter mv., som er beskrevet i boks 5.

Produktion og udbringning af biokul skønnes med betydelig usikkerhed på baggrund af de anvendte

priser for biomasse, investerings- og driftsomkostninger til pyrolyseanlægget, omkostninger til udbring-

ning af biokul og indtægter forbundet med afsætning af energiprodukter, for nuværende at have en

marginal skyggepris på mellem ca. 1.400 og 4.000 kr. pr. ton CO

(2025-priser),

jf. figur 7.

Skyggeprisen

angiver den samfundsøkonomiske omkostning pr. ton CO

inde for Danmarks grænser, hvor der er taget

højde for den alternative CO

-lagringseffekt ved biomassens nuværende anvendelse. Skyggeprisen vari-

erer dermed langs kurven, afhængigt at hvilken biomasse der antages at tages i brug, hvilket fastlægges

af skøn for biomassernes priser. Den gennemsnitlige skyggepris over kurven skønnes at være ca. 2.500

kr. pr. ton CO

, (2025-priser).

STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE

Omkostningskurven er estimeret under en antagelse om, at der produceres biokul på den biomasse,

der giver de laveste omkostninger pr. ton CO

-reduktion i biokullet isoleret set, dvs. hvor der ikke med-

Skyggepris (faktorpriser)

tages den alternative kulstoflagringseffekt af biomassen. Omkostningerne varierer efter transport-

omkostninger for biomassen, hvorfor det skønnes at være dyrest at producere biokul på importeret

biomasse.

Efter anvendelse af ca. 8 mio. ton biomasse, svarende til knap 4 mio. ton CO

, skønnes biokul

at blive produceret på importeret biomasse, hvorfor der sker et fald i skyggeprisen, som følge af at

der ved biokul på importeret biomasse ikke skal modregnes effekten af kulstoflagring fra biomassens

nuværende anvendelse.

Figur 7

Marginale omkostninger

pr. ton CO

for biokul ved

pyrolyse (kr. pr. ton CO

2025-priser)

Kr. pr. ton CO

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

4,5

Mio. ton CO

5,0

Støttesats: Nettofinansieringsbehov pr. ton CO

i biokul, faktorpriser

Skyggepris: Omkostninger pr. ton CO

i biokul korrigeret for biomasses tidligere anvendelse, markedspriser

Omkostninger pr. ton CO

i biokul korrigeret for biomasses tidligere anvendelse, faktorpriser

Anm.: Figuren angiver den marginale skyggepris og netto-omkostning pr. ton CO

. Omkostningerne stiger afhængigt af mængden af biokul, da udgif-

terne til biomasse skønnes at stige, da der skal allokeres mere biomasse af potentielt bedre kvalitet og fra større afstande. Der kommer forskellige

biomassetyper i brug til pyrolyse langs kurven, hvilket giver spring i omkostningerne pr. ton CO

. Kurven er udglattet for at mindske disse udsving.

Der er ved korrektion for biomassens tidligere anvendelse anvendt gennemsnit for biomassens nuværende anvendelse.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Ved støttebehovet regnes forrentningen af biokul pr. ton CO

i biokullet isoleret set, da det ved støtte til

lagring af biokul ikke skønnes muligt at differentiere pba. biomassens tidligere anvendelse, hvorfor støt-

tebehovet er lavere end de samfundsøkonomiske omkostninger pr. ton CO

(skyggepris).

STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE

Boks 5

Beregningsforudsætninger

for omkostningsskøn

(2025-priser)

Baseret på Energistyrelsens teknologikatalog er der taget udgangspunkt i et 20 MW pyrolyse-

anlæg med en kapitalomkostning på ca. 160 mio. kr. Der anvendes et afkastkrav på 7 pct. for

anlægsinvesteringen baseret på estimation af det strukturelle aktieafkast.

Pyrolyseolie antages afsat i international skibsfart, hvor den kan medføre en global CO

-fortræng-

ningseffekt, når pyrolyseolien erstatter fossil olie. Det forudsættes i beregningerne, at pyrolyseolie

umiddelbart er substituerbart med fossil fuelolie (brændselsolie). Fra 2025 reguleres skibsfarten

i EU med EU’s CO

-fortrængningskrav i skibsfarten, der er fastsat i FuelEU Maritime forordningen,

og som indebærer 2 pct. fortrængning i 2025, 6 pct. i 2030 og 80 pct. i 2050. Herudover er CO

-ud-

ledningerne fra søfart over 5.000 bruttoton kvotebelagte fra 1. januar 2024, såfremt der sejles til

eller fra en EU-havn.

Det er i beregningerne derfor lagt til grund, at pyrolyseolien kan prissættes som brændselsolie

tillagt CO

-kvoteprisen, som den substituerbare pris. Hertil er der fratrukket 10 pct. af prisen, som

skønnes at dække konverteringsomkostninger, ligesom der fratrækkes omkostninger til transport

og lagring af olien. Dette resulterer i en prissætning af pyrolyseolie på ca. 420 kr. pr. MWh i 2030

stigende til 620 kr. pr. MWh i 2050.

For pyrolysegas antages det, at den erstatter brug af ledningsgas, hvor det skønnes, at bio-gas-

produktionen forventes at overstige det danske forbrug af ledningsgas fra 2030,

jf. Klimastatus og

-fremskrivning 2024,

hvorfor der ikke er en fortrængningseffekt. Værdisætningen af pyrolysegas

forudsættes at følge prisen på ledningsgas fratrukket 10 pct., som skønnes at dække omkostnin-

ger til etablering af separate rør og kedler. Dette resulterer i en prissætning af pyrolysegas på ca.

190 kr. pr. MWh.

Overskudsvarmen antages at erstatte varmeproduktion fra andre vedvarende energiformer, og

den prissættes derfor efter varmeprisen pba. skøn fra Energistyrelsen, hvor der fratrækkes 10 pct.

til konverteringsomkostninger. Dette resulterer i et prisskøn for overskudsvarme på ca. 180 kr. pr.

MWh. I pyrolyseprocessen kan der dannes metan. Det lægges dog til grund, at danske pyrolysean-

læg ikke har et nævneværdigt udslip af metan som følge af nyttiggørelse af pyrolysegassen. Ende-

lig har pyrolyseanlægget et elforbrug til drift af anlægget, som prissættes efter fremskrivninger for

elprisen pba. Klimastatus og -fremskrivning 2024 på 530 kr. pr. MWh i 2027 faldende til 430 kr. pr.

MWh i 2035.

De gennemsnitlige biomassepriser følger forudsætninger til Klimastatus og -fremskrivning 2024

og udgør gennemsnitligt 980 kr. pr. ton biomasse for halm, 170 kr. pr. ton for digestat, 1.070 kr.

pr. ton for træ og 700 kr. pr. ton for haveaffald. Priser er dog varieret for at afspejle varierende

transportomkostninger afhængig af afstand til pyrolyseanlægget og tidligere anvendelse. I de

nedre skøn er anvendt prisestimater ved decentrale værker, som er eksklusiv transportomkostnin-

ger. For øvre skøn er anvendt prisestimater for importerede træpiller omregnet til kr. pr. MWh for

den relevante biomasse, som skønnes at udgøre et øvre estimat for transportomkostninger for

biomassen.

For halm er det nedre skøn estimeret til 550 kr. pr. ton, mens det øvre skøn er estimeret til 1.690 kr.

pr. ton. For digestat er det nedre skøn estimeret til 0 kr. pr. ton, mens det øvre skøn er estimeret til

330 kr. pr. ton. For træ er det nedre skøn estimeret til 950 kr. pr. ton, mens det øvre skøn er estime-

ret til 1.300 kr. pr. ton. For haveaffald er det nedre skøn estimeret til 560 kr. pr. ton, mens det øvre

skøn er estimeret til 1.000 kr. pr. ton.

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE

4. Håndtering af barrierer og risici

og indsats for teknologifremme

Der er i dag en række barrierer for en storskalaimplementering af pyrolyseteknologi, der skal håndteres

gennem følgende indsatsområder:

Indsatsområde 1 - Klar og enkel regulering:

Der skal udvikles klare og enkle lovgivningsmæs-

sige rammer i overensstemmelse med EU-retten for at muliggøre en miljømæssig og agrono-

misk forsvarlig anvendelse af biokul på landbrugsjord i stor skala.

Indsatsområde 2 - Styrket incitament til udbredelse:

Rammevilkårene skal give de rette inci-

tamenter til drivhusgasreduktioner i land- og skovbrugssektoren, hvor pyrolyse kan spille en

vigtig rolle.

Indsatsområde 3 - Klimaeffekt og emissionsopgørelse:

Der skal udvikles en dansk metode for

at klimaeffekten ved lagring af biokul kan inkluderes i den danske drivhusgasopgørelse.

II.

III.

Strategi og arbejdsprogram for pyrolyse

iværksætter tiltag på tværs af tre indsatsområder, som skal

fjerne barriererne for udbredelse af pyrolyseteknologi og anvendelse af biokul på landbrugsjord.

4.1. Indsatsområde 1: Klar og enkel regulering

Biokuls miljø- og agronomiske effekter

Der findes i dag eksempler på, at biokul i andre lande anvendes som et gødningsprodukt og middel til

jordforbedring. Men der er ikke kendskab til effekterne af langvarig og udbredt anvendelse af biokul som

klimavirkemiddel i landbrugssektoren. I Danmark produceres biokul for nuværende primært til demon-

strations- og forskningsformål og i mindre grad som kommerciel salgsvare.

Biokul kan produceres fra mange forskellige biomasser og have forskellige egenskaber, der blandt andet

afhænger af biomassen samt procesbetingelserne under produktionen såsom pyrolysetemperatur og

opholdstid i anlægget. Både jordens fysiske egenskaber og biologien i jorden påvirkes, når man tilfører

biokul. Nogle studier har vist, at biokul kan forbedre jordens egenskaber, f.eks. jordens evne til at holde

på vand og næringsstoffer. Der mangler dog fortsat viden om og dokumentation af langsigtede miljø-

mæssige og agronomiske effekter af biokul under praksisnære dyrkningsforhold i Danmark. Ny viden

om disse forhold kan også bidrage til forståelsen af klimaeffekten af biokul samt have betydning for

landbrugernes incitament til at anvende biokul på markerne.

Biokuls potentielle gødningsværdi kan have betydning for incitamentet til at anvende biokul i landbruget.

Særligt indholdet af fosfor kan have betydning, da fosfor er en begrænset ressource, og samtidig er et

af de essentielle næringsstoffer for planters vækst. Når biokul anvendes på marken, kan det derfor have

en positiv virkning på planters vækst. Samtidig kan reglerne for tilførsel af fosfor til landbrugsarealer

udgøre en lokalt begrænsende faktor. Der mangler også afklaring af, hvor tilgængeligt fosfor tilført i

form af biokul er for optag i planterne, og om fosforen potentielt risikerer at blive udvasket til vandmil-

jøet. En stor del af kvælstoffet går derimod enten tabt eller omdannes til planteutilgængelige former i

pyrolyseprocessen. I dag indgår hele fosforindholdet i opgørelsen af fosfor, mens kvælstoffet i opgørel-

sen af kvælstofforbruget anses for utilgængeligt og derfor ikke tælles med.

STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE

Biokul indeholder miljø- og sundhedsskadelige stoffer, som i for høje koncentrationer potentielt risike-

rer at blive udvasket til grundvandet, marine miljøer eller overfladevand, eller ophobet i jorden, hvor de

muligvis kan optages i planter og mikroorganismer. Det drejer sig f.eks. om tungmetaller, som kan være

tilstede i den oprindelige biomasse eller svært nedbrydelige stoffer, som dannes i pyrolyseprocessen.

For at undgå dette, skal der fastsættes regler, der sikrer at biokullet overholder relevante kvalitetskrav,

eller tilsvarende regulering, der sikrer miljø- og agronomiske forhold. Samtidig kan nogle forurenende

stoffer, der var til stedet i inputmaterialet, f.eks. medicinrester og mikroplastik, fjernes helt eller delvist

gennem pyrolyse.

Såfremt der på et senere tidspunkt igangsættes tiltag for at fremme lagring af biokul alternativt til land-

brugsjord, vil det kræve en forudgående undersøgelse af de miljømæssige konsekvenser heraf. Efter

reglerne kan biokul i dag ikke placeres på deponi, da det ikke er deponeringsegnet affald. Det kan heller

ikke anvendes til efterbehandling af arealer, der har været anvendt til råstofgrave, bl.a. pga. risiko for

udsivning af stoffer fra biokul til overfladevand og grundvand, og dermed en forurening, som er vanske-

lig at sætte ind overfor efterfølgende.

Placering og miljøgodkendelse af pyrolyseanlæg

Pyrolyseanlæg vil typisk ønskes placeret i landzoner, da nærhed til biomasseressourcer vil begrænse

udgifter til transport af biomasse. Opførelse af pyrolyseanlæg i landzone kræver en landzonetilladelse

fra kommunalbestyrelsen, og kræver, hvis anlægget er lokalplanpligtigt, tillige tilvejebringelse af det

nødvendige plangrundlag, herunder en lokalplan. Det fremgår af planloven, at en kommuneplan skal

indeholde retningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg.

I modsætning til fælles biogasanlæg fremgår der i planloven ikke samme udtrykkelige krav om, at der

skal fastsættes retningslinjer for beliggenheden af pyrolyseanlæg. Det kan gøre ansøgningsprocessen

mere omstændig, idet projektudviklere ikke på forhånd kender retningslinjerne for beliggenheden af

pyrolyseanlæg.

Opførelse af pyrolyseanlæg kræver typisk en miljøgodkendelse, hvor det enten vil være kommunen eller

Miljøstyrelsen, der som miljømyndighed skal meddele miljøgodkendelsen. Afhængigt af anlæggets stør-

relse og en række andre miljøforhold kan der være krav om en miljøvurdering (VVM), som er en uddy-

bende vurdering af miljøforhold på og omkring anlægget. Hvorvidt der er behov herfor afhænger bl.a. af

anlæggets størrelse samt en række øvrige miljøforhold. Ved miljøgodkendelse indgår miljøvurderingen

som en del af miljøgodkendelsessagsbehandlingen. Sagsbehandlingstiden for ansøgning om godken-

delse til opførelse og drift kan variere fra projekt til projekt og i forhold til miljømyndigheden.

Regler for udbringning af biokul

I udgangspunktet er det i dag ikke tilladt at sprede biokul på marken. Det skyldes, at

biokul er omfattet

af miljøbeskyttelseslovens forureningsbegreb, da biokul indeholder stoffer, der kan forurene grundvand,

jord og undergrunden, hvis stoffernes koncentration er for høj. Visse typer biokul kan dog i dag bringes

ud på landbrugsjord med en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, som kommunerne lokalt træf-

fer afgørelse om. Biokul, der karakteriseres som affald, kan udbringes efter reglerne i

affald til jord-be-

kendtgørelsen, hvis der som input er anvendt biomasse, der er omfattet af bekendtgørelsen. Det forud-

sætter desuden en anmeldelse til kommunen forud for udbringningen. Hvis kommunen på baggrund af

anmeldelsen ikke forbyder udbringningen, kan udbringning ske otte dage efter anmeldelsen.

Selvom det med den nuværende regulering er muligt at udbringe biokul på landbrugsjord, når produktion,

markedsføring og anvendelse af biokullet lever op til gældende regler, kan det være en udfordring for

både producenter og anvendere at navigere i, hvilke regler der gælder. Behovet for klare og enkle regler

understreges af bl.a. de danske pyrolysevirksomheder, der efterspørger, at regulatoriske barrierer hurtigt

håndteres, så markedsudviklingen for pyrolyse og biokul ikke forsinkes unødigt.

De nuværende regler risikerer desuden at øge administrationsbyrden i kommunerne, hvis biokul anven-

des i større skala, da der skal foretages en individuel vurdering, hver gang kommunerne modtager en

ansøgning. Det er en proces, der i dag normalt tager flere uger. Til sammenligning kan udbringning af

spildevandsslam på marken anmeldes til kommunen, og herefter udbringes uden en forudgående tilla-

delse, hvis kommunen ikke gør indsigelse. Klare regelsæt vil derfor understøtte den administrative prak-

sis i kommunerne, og give sikre rammer for både producenter og aftagere af biokul.

STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE

Boks 6

Screening af gældende ret

for anvendelse af biokul i

landbruget

I forbindelse med udarbejdelsen af strategien og arbejdsprogrammet er der foretaget en screening

af gældende ret for anvendelse af biokul på landbrugsjord. Screeningen peger bl.a. på følgende

udfordringer:

•

Brugen af biokul på landbrugsjord forudsætter i mange tilfælde en tilladelse efter miljøbeskyttelses-

lovens § 19, hvor kommunerne lokalt træffer afgørelse om den konkrete anvendelse på baggrund af

biokullets konkrete sammensætning og det konkrete areal. § 19-tilladelser kan trækkes tilbage, hvor-

for producenter og aftagere af biokul ikke har sikkerhed for, at de kan afsætte biokullet.

•

Typen af biomasse, der anvendes til at producere biokul, er i dag afgørende for, hvilke regler

biokul er underlagt. Konkret medfører valget af biomasse, at biokullet enten klassificeres som et

produkt eller som affald, hvilket påvirker mulighederne for anvendelse i landbruget. Derfor kan

visse typer biokul i dag udbringes til jordbrugsformål efter reglerne i affald til jord-bekendtgørel-

sen, mens andre typer biokul ikke er omfattet, hvilket er uhensigtsmæssigt.

•

Biokul, som er helt eller delvist produceret på husdyrgødning, er omfattet af definitionen på fast

husdyrgødning efter husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det indebærer, at det ved oplagring skal

overdækkes med et tætsluttende og vandtæt materiale straks efter udlægning. Det kan besvær-

liggøre håndteringen af biokul i praksis.

•

Grænseværdier og nationale krav for miljø- og sundhedsskadelige stoffer er ikke samlet ét sted,

men fastsat i forskellig lovgivning, der ikke er udarbejdet med biokul for øje. Dette kan vanskelig-

gøre en ensartet administrativ praksis på biokulområdet.

Regulering, der kan være relevant for produktion og anvendelse af biokul

Affaldsforbrændingsbekendtgørelsen

Affald til jord-bekendtgørelsen

Bekendtgørelse om indhold af cadmium i fosforholdig gødning

Biproduktforordningen

Gennemførselsforordningen

Godkendelsesbekendtgørelsen

Gødskningsbekendtgørelsen

Gødningsanvendelsesbekendtgørelsen

Gødningsforordningen

Gødningsloven (Lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v.)

Gødningsbekendtgørelsen

Husdyrbrugloven

Husdyrgødningsbekendtgørelsen

Kviksølvbekendtgørelsen

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Miljøbeskyttelsesloven

OGJ-bekendtgørelsen

POP-forordningen

REACH-forordningen

Økologiforordningen

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Miljø- og Ligestillingsministeriet, Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri

Både gødningsanvendelsesbekendtgørelsen og gødskningsbekendtgørelsen er i 2023 blevet tilpasset

som følge af den gennemførte screening og høring af interessenter. Det har bl.a. medført, at biokul nu

eksplicit er defineret som gødningstype, for så vidt angår de to bekendtgørelsers anvendelsesområde.

Men ændring af disse to bekendtgørelser vurderes ikke at være tilstrækkelige til at understøtte opskale-

ringen af et marked for kulstoflagring via biokul.

STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE

Regeringens indsats

Regeringen foreslår at skabe større klarhed over, hvor der kan etableres pyrolyseanlæg ved at ændre

planloven, så der ved udarbejdelsen af kommuneplaner fremover skal fastsættes retningslinjer for belig-

genheden af pyrolyseanlæg. Regeringen vil arbejde for, at den foreslåede ændring af planloven træder i

kraft fra 1. januar 2025.

Endvidere er det vigtigt for regeringen, at der hurtigst muligt etableres klare og enkle regulatoriske

rammer for anvendelse af biokul på landbrugsjord, der bygger på et solidt videnskabeligt grundlag.

Derfor har regeringen afsat midler til miljøforsøg, som skal undersøge dannelse, indhold og nedbrydning

af miljøskadelige stoffer i forbindelse med pyrolyseprocessen og produktionen af biokul. Undersøgelsen

vil også omfatte risiko for udvaskning af kvælstof, fosfor og miljøskadelige stoffer fra biokul. Resulta-

terne skal danne grundlag for regeringens arbejde med at fastsætte regulering for anvendelse af biokul,

der implementeres medio 2026. Der er afsat 15 mio. kr. fra

Forskningsreserven 2023

og 7 mio. kr. fra

Forskningsreserven 2024

til at gennemføre undersøgelserne.

De første delresultater til brug for fastsættelse af miljøregulering for udbringning af biokul på landbrugs-

jord forventes at foreligge i 2025. Regeringen arbejder for at fastsætte klar og enkel regulering frem mod

medio 2026. Dette kræver en tostrenget indsats over de kommende år. De EU-retlige rammer skal afkla-

res og regelgrundlaget skal videreudvikles og forenkles, samtidig med at reguleringen skal fastsættes

på baggrund af resultater fra forskningsforsøgene, der genereres i de kommende år. På den baggrund

forventes, at ny biokul-regulering kan træde i kraft fra medio 2026, f.eks. i form af en biokulbekendtgø-

relse med grænseværdier for indholdsstoffer i biokul til udbringning på landbrugsjord. Der tages forbe-

hold for, at biokul-reguleringen skal være i overensstemmelse med EU-retten.

Indtil de nationale generelle regler er på plads, foretages en styrket vejledning fra ultimo 2024 af kom-

muner og interessenter med henblik på at strømline sagsbehandlingen på tværs af kommunerne.

Det er vigtigt for regeringen, at de reguleringsmæssige rammer udvikles med inddragelse af branchen

og andre relevante aktører, da et effektivt samarbejde vil understøtte kommercialiseringen af pyrolyse-

området. Regeringen etablerer derfor en pyrolyse task-force, der skal koordinere implementeringen med

henblik på at understøtte håndteringen af praksisnære barrierer.

Endvidere har regeringen valgt at igangsætte flerårige markforsøg, der skal afklare langtidseffekten af

anvendelse af biokul på dansk landbrugsjord. Der er indgået kontrakt med Aarhus Universitet og Køben-

havns Universitet herom i starten af 2024. Formålet er at klarlægge biokuls egenskaber under danske

dyrkningsforhold, så der opnås sikkerhed for, at miljøtilstanden og jordens dyrkningsegenskaber ikke

forringes. Undersøgelse og dokumentation af biokullets effekt på næringsstoftilførslen og dyrkningsev-

nen under danske forhold er også centralt, så landbrugerne har det bedste grundlag at træffe beslutning

om de vil anvende biokul. Forsøgene finansieres med 63 mio. kr. fra Forskningsreserven 2023 og 14 mio.

kr. fra Forskningsreserven 2024 og forløber i første omgang fra 2024-2028. Der foretages årlige afrap-

porteringer, og dermed kan reguleringen justeres, såfremt forskningsresultaterne giver anledning til det.

STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE

Boks 7

Indsatsområde 1

Regeringen vil:

•

Ændre planloven,

således at det fra 1. januar 2025 bliver obligatorisk for kommunerne i forbin-

delse med revision og udarbejdelse af kommuneplaner at udarbejde retningslinjer for beliggen-

heden af pyrolyseanlæg.

•

Afklare dannelse, indhold og nedbrydning

af miljøskadelige stoffer i forbindelse med produk-

tion af biokul, som grundlag for at kunne

fastsætte miljømæssigt begrundet regulering.

Arbej-

det er igangsat i december 2023 og forventes afsluttet i medio 2026. Regeringen har afsat 15

mio. kr. fra Forskningsreserven for 2023 og 7 mio. kr. fra Forskningsreserven for 2024.

•

Gennem

flerårige markforsøg

undersøge, i hvilken skala biokul kan anvendes i landbruget uden

uacceptable risici for miljøet, naturen og agronomiske forhold såsom jordbiologi, næringsstof-

tilgængelighed og indvirkning på udbytter. Dette omfatter også undersøgelser af biokuls

gød-

ningsværdi.

Undersøgelserne igangsættes i 2024 og delresultater afrapporteres årligt. Regerin-

gen har afsat 63 mio. kr. fra Forskningsreserven for 2023 og 14 mio. kr. fra Forskningsreserven

for 2024.

• Etablere

klare og enkle lovgivningsmæssige rammer

for anvendelse af biokul på baggrund

af igangsatte forskningsforsøg. Regeringen forventer, at reguleringen kan

implementeres fra

medio 2026,

så vidt det er muligt indenfor EU-retten. Reguleringen kan blive justeret såfremt

forskningsresultater tilvejebragt herefter giver anledning til det.

•

Styrke vejledningen

af kommunerne gennem en vejledende udtalelse om § 19-tilladelser fra

Miljøstyrelsen, med henblik på at

strømline sagsbehandlingen

på tværs af kommunerne samt

afholdelse af

informationsmøder

og/eller

workshops

for aktører, miljømyndigheder og øvrige

interessenter.

•

Understøtte håndteringen

af praksisnære barrierer gennem etablering af en

tværministeriel

pyrolyse task-force,

der har til formål at koordinere implementeringen af regeringens indsat-

ser og understøtte udviklingen af et fremtidigt marked for kulstoflagring via biokul. Pyrolyse

task-forcen vil i sit arbejde oprette et NEKST implementeringsforum bestående af relevante

eksterne interessenter og aktører på pyrolysemarkedet.

•

Udarbejde vejledningsmateriale

til miljømyndigheder for

at understøtte godkendelsesproces-

ser

for etablering af pyrolyseanlæg, herunder vedr. relevante listepunkter for pyrolyseanlæg i

godkendelsesbekendtgørelsen, indhentning af emissionsdata fra eksisterende pyrolyseanlæg

samt justering af den kommende reviderede luftvejledning.

•

Vurdere ultimo 2026 på baggrund af igangsatte miljøforsøg, om der er grundlag for at

lempe

nuværende

krav om overdækning af markstakke

af biokul produceret på husdyrgødning.

Regeringens indsats for at afdække miljømæssige og agronomiske effekter ved udbringning af biokul på

dansk landbrugsjord, samt fastsættelse af klar og enkel regulering på baggrund heraf, vil tage højde for

allerede igangsatte forskningsprojekter på biokulområdet.

STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE

4.2. Indsatsområde 2: Styrket incitament til udbredelse

Pyrolyseteknologi vurderes med den nuværende regulering og forventede priser på afsætning af pyroly-

seolie og -gas samt biokul ikke at være rentabel nok til at kunne konkurrere på markedsvilkår.

Kvoter og afgifter på CO

e-udledninger forbundet med afbrændingen af fossile brændsler har en stor

indvirkning på, hvor konkurrencedygtig den grønne pyrolyseolie og -gas vil være. Med

Aftale om grøn

skattereform for industri mv.

af 24. juni 2022 blev der fastlagt nye rammevilkår for industrien, der giver

virksomhederne større incitament til at skifte til ikke-fossile brændsler, såsom pyrolyseolie og -gas. Det

skyldes, at det samlede afgiftsniveau for energiprodukter i højere grad end i dag vil bestå af CO

-afgift,

som rene biobrændstoffer og -brændsler baseret på pyrolyse er fritaget fra.

For at indfri ambitionen om at gøre pyrolyse og kulstoflagring fra biokul konkurrencedygtig på markeds-

vilkår er der en række udfordringer, der skal adresseres.

For det første har landbrugere i dag ikke tilstrækkeligt incitament til at bringe biokul ud på marken, da

indtægtsmulighederne ikke opvejer omkostningerne ved anvendelse af biokul.

For det andet fastsætter VE II-direktivet standardiserede CO

e-fortrængningsværdier for en række for-

skellige VE-brændstoffer, som led i direktivets målsætninger for forbrug af vedvarende energi i transport-

sektoren. I direktivet fastsættes der dog ikke fortrængningsværdier specifikt for pyrolysegas eller –olie,

der anvendes som biobrændstof. Fortrængningsværdien skal udregnes for en given mængde pyrolyse-

gas eller –olie, hvilket blandt andre parametre kan være definerende for markedsværdien.

EU’s ramme for certificering af kulstoffjernelse

Fælles rammevilkår i EU for kulstofoptag og -lagring kan potentielt understøtte Danmarks klimamål

både på kort og på lang sigt.

De reguleringsmæssige rammer i EU-regi er på nuværende tidspunkt ikke indrettet på en hensigts-

mæssig måde, når det kommer til at fremme teknologier til kulstofoptag og -lagring som f.eks. pyro-

lyse. Fælles certificeringsstandarder kan potentielt bidrage til at skabe troværdighed om kvaliteten af

kulstofoptagsvirkemidler og kan facilitere privat finansiering. Europa-Kommissionen har i november

2022 fremsat forslag til forordning om en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse, som skal udgøre

rammen for udviklingen af et hensigtsmæssigt certificeringsværktøj med henblik på at fremme tiltag for

-fangst og -lagring. Der blev i februar 2024 indgået en foreløbig aftale mellem Europa-Parlamentet

og Rådet på Kommissionens forslag, hvilket Parlamentet senere vedtog 10. april 2024. Rådet skal nu

formelt vedtage teksten, hvorefter denne kan træde i kraft.

Regeringens indsats

Regeringen er sammen med parterne i den grønne trepart enige om, at Danmark skal være et foregangs-

land, der viser vejen til at løse klimaudfordringerne i landbrugs- og fødevaresektoren. Derfor er parterne

også enige om, at regeringen skal arbejde for at tilvejebringe de økonomiske rammer for en hurtig opskale-

ring af pyrolyseteknologien. Det betyder, at regeringen vil arbejde for at opstille en tilskudsordning fra 2027

til lagring af biokul produceret ved pyrolyse. Tilskudsordningen målrettes biokul, som lagres i dansk land-

brugsjord med støtte pr. ton lagret CO

med forbehold for godkendelse i henhold til EU’s statsstøtteregler.

Herudover vil regeringen i overensstemmelse med trepartsaftalen prioritere midler til videre demon-

stration og udvikling af pyrolyseteknologien frem mod 2030 i forbindelse med kommende grønt inno-

vations- og forskningsudspil.

Regeringen vil desuden undersøge mulighederne for, at midler fra Den Fælles Landbrugspolitik (CAP) i

den næste CAP-reformperiode kan understøtte danske landbrugere med f.eks. ibrugtagning af nye tek-

nologiske virkemidler som biokul ved pyrolyse, og herved fremme den grønne omstilling i landbruget.

Energistyrelsen yder vejledning til brændstofleverandører, der ønsker at indberette anvendelsen af pyro-

lysebaserede VE-brændstoffer imod opfyldelse af det nationale CO

e-fortrængningskrav, såfremt pro-

duktet lever op til bæredygtighedskriterierne fastsat i VE II-direktivet. I den forbindelse kan brændstofle-

verandører benytte sig af EU-godkendte frivillige ordninger. For udarbejdelse af fortrængningsværdier for

pyrolysegas og –olie kan producenten gå i dialog med de EU-godkendte frivillige ordninger og producen-

tens certificeringsorgan om at få udarbejdet fortrængningsværdier og opnå certificering.

STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE

Regeringen ønsker en ambitiøs, troværdig og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der både under-

støtter regeringens egen ambition om klimaneutralitet i Danmark i 2045 og EU’s målsætning om klima-

neutralitet i 2050. Derfor arbejder regeringen også på EU-niveau for hensigtsmæssige rammevilkår, der

understøtter, at kulstoffjernelsesaktiviteter udbredes på et bæredygtigt grundlag.

Regeringen har under forhandlingerne om en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse arbejdet for at

sikre klarere retningslinjer for certificering af biokul, herunder at det fremgår tydeligere af forordningen,

at lagring af biokul potentielt kan betragtes som permanent kulstoflagring. Regeringen bakker generelt

op om den foreløbige aftale, som vurderes at kunne øge muligheden for en troværdig og transparent cer-

tificering af kulstoffjernelsesaktiviteter, og som potentielt kan sikre øget finansiering fra private aktører.

Dette kan potentielt bidrage til klimaindsatsen i Danmark og EU, f.eks. ved at accelerere udbredelsen af

pyrolyseteknologi.

Boks 8

Indsatsområde 2

Regeringen vil:

•

Arbejde for, at der fra 2027 opstilles en

tilskudsordning til lagring af biokul

produceret ved pyro-

lyse. Tilskuddet gives til biokul, som lagres i landbrugsjord pr. ton lagret CO

•

Konkret arbejde for at afsætte 0,2 mia. kr. i 2027, 0,3 mia. kr. i 2028, 0,4 mia. kr. i 2029 samt

0,6 mia. kr. fra 2030 og frem, svarende til en

samlet pulje på godt 10 mia. kr.

frem mod 2045.

• Prioritere

midler til demonstration og udvikling

af pyrolyseteknologien frem mod 2030 i forbin-

delse med kommende grønt innovations- og forskningsudspil.

•

Undersøge mulighederne for, at midler fra Den Fælles Landbrugspolitik (CAP) i den næste

CAP-refomperiode kan anvendes til at støtte anvendelse af biokul til kulstoflagring i landbrugs-

jord, og herved

fremme teknologiomstilling ved brug af EU’s landbrugsstøtte.

• Vejlede om fortrængningsfaktor

ved indberetning af pyrolysegas eller –olie til opfyldelse af det

nationale CO

-fortrængningskrav.

•

Støtte Europa-Kommissionens arbejde for implementering af et hensigtsmæssigt og troværdigt

fælleseuropæisk certificeringssystem for kulstoffjernelse

i EU.

•

Yde en proaktiv indsats for at fastlægge

klare retningslinjer for certificering af biokul.

STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE

4.3. Indsatsområde 3: Klimaeffekt og emissionsopgørelse

I klimamæssig sammenhæng opgøres ændringer i jordenes kulstofindhold som en del af det samlede

Land Use, Land Use Change and Forestry (LULUCF) regnskab, der dækker jorde, arealer og skove.

LULUCF-regnskabet indgår i Danmarks årlige rapportering af drivhusgasemissioner til FN i overensstem-

melse med IPCC’s retningslinjer.

For nuværende er der tre udfordringer med at indarbejde klimaeffekten af biokul fra pyrolyse i den

danske drivhusgasopgørelse, som regeringen med denne strategi og arbejdsprogram sætter fokus på.

For det første kan biokul i dag ikke tælles med i den nationale drivhusgasopgørelse, da der endnu ikke

er udviklet en beregningsmetode, der kan håndtere tilførslen af biokul til landbrugsjord. Det skyldes, at

IPCC på nuværende tidspunkt ikke har fastsat nogen standardiserede metoder for beregning af klimaef-

fekten ved indarbejdning af biokul i jord, og ansvaret for at udvikle en metode dermed påhviler landene

selv.

For det andet forudsætter IPCC en høj udledning af drivhusgasser, herunder særligt metan, fra produk-

tion af biokul, som skyldes, at IPCC lægger en mere simpel produktionsproces til grund. Det er dog indtil

videre opfattelsen, at der i moderne pyrolyseanlæg under danske forhold ikke vil være nævneværdigt

udslip af metan. I fravær af en national emissionsfaktor og anlægsspecifikke data om udslip af metan

vil der skulle tages udgangspunkt i IPCC’s standardemissionsfaktor, der underestimerer den samlede

klimaeffekt ved kulstoflagring gennem biokul. Der er derfor behov for at undersøge og dokumentere, om

og i hvilket omfang produktion af biokul under danske forhold producerer drivhusgasser.

For det tredje er øvrig over- eller underjordisk lagring af biokul - f.eks. i lagerhaller, byggematerialer eller

lignende - ikke dækket af IPCC’s retningslinjer for nuværende, og en sådan anvendelse af biokullet vil

derfor ikke kunne tælle med i opfyldelsen af de danske klimamål.

Regeringens indsats

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har igangsat det forberedende arbejde for at få udviklet en

metode til at kunne tælle klimaeffekten fra biokul med i det nationale klimaregnskab. Arbejdet er påbe-

gyndt i 2024 og ventes færdigt i 2026. Når arbejdet er afsluttet, kan klimaeffekten fra udbringning af

biokul

på landbrugsjord indregnes i den danske drivhusgasopgørelse.

For at dokumentere klimaeffekten,

skal der etableres et system for måling, rapportering og verifikation (MRV), hvor landbrugere og/eller

pyrolyseproducenter kan indrapportere relevante aktivitetsdata om udbringning af biokul. Endvidere

forventes, at klimaeffekten kan bidrage til at indfri Danmarks reduktionsmål under LULUCF-forordningen.

Udledninger forbundet med forbrug af pyrolyseolie og -gas til energiformål tæller i dag med i drivhusgas-

opgørelsen ved punktkilden, hvor olien eller gassen nyttiggøres. Overjordisk lagring af biokullene – f.eks.

i byggematerialer eller lignende – vil derimod ikke kunne tælle med i opfyldelsen af de danske klimamål.

IPCC kan opdatere eller præcisere deres retningslinjer for drivhusgasopgørelser løbende. IPCC har

netop påbegyndt den syvende cyklus (2023-2030). I arbejdsprogrammet har medlemslandene besluttet,

at IPCC skal udarbejde en metoderapport for emissionsopgørelser for negative udledninger (Carbon

Dioxide Removal Technologies), som skal være færdig i 2027. Dette er således et vigtigt første skridt i

Danmarks arbejde for, at IPCC udarbejder opgørelsesmetoder for negative udledninger. Danmark arbej-

der aktivt for, at rapporten inkluderer pyrolyse og lagring af biokul. Som led i dette arbejde vil regeringen

i 2024 igangsætte en vidensyntese, der skal kaste lys over fordele og ulemper ved andre alternative

anvendelser af biokul end udbringning på landbrugsjord

For at undersøge og dokumentere om og i hvilket omfang produktion af biokul under danske forhold

producerer drivhusgasser, har regeringen afsat 1 mio. kr. fra Forskningsreserven 2023. Arbejdet ventes

færdigt i 2025. Så længe der findes få anlæg, er det forventningen, at direkte emissionsmålinger

fra de konkrete pyrolyseanlæg kan indgå i den danske drivhusgasopgørelse. I takt med at

pyrolyseproduktionen opskaleres, er det forventningen, at det vil være mest hensigtsmæssigt at udvikle

en dansk emissionsfaktor for udledning af metan i forbindelse med produktion af biokul. Med udgangs-

punkt i måleforsøgene vil regeringen tage stilling til, om der skal fastsættes regulering for drivhusgas-

udslip fra pyrolyseanlæg. Regeringen vil evaluere behovet herfor i 2025. Hvis der besluttes regulering af

metanudslip fra pyrolyseanlæg, vil reguleringen kunne træde i kraft fra 2027.

STRATEGI OG ARBEJDSPROGRAM FOR PYROLYSE

Boks 9

Indsatsområde 3

Regeringen vil:

•

Igangsætte udviklingen af en metode til at sikre, at

klimaeffekten fra biokul ved lagring i land-

brugsjord kan indgå i den danske drivhusgasopgørelse fra 2027.

Metoden skal godkendes af

DCE, der er ansvarlig for indrapporteringen af den danske drivhusgasopgørelse til FN. Dette

gøres som led i metodeudviklingen. Herefter vil klimaeffekten kunne indgå i emissionsopgørel-

sen, såfremt den accepteres af FN’s review panel.

•

Gennemføre målinger af drivhusgasemissioner i forbindelse med produktion af biokul, herunder

måling af metan, med henblik på at

undersøge og dokumentere niveauet af emissioner.

Projek-

tet, der finansieres med 1 mio. kr. fra Forskningsreserven, blev igangsat i 2023, hvor der blev ind-

gået kontrakt med en virksomhed, der skal foretage målingerne. Initiativet ventes gennemført i

2025, hvor der vil blive fulgt op på behovet for at fastsætte regulering vedrørende metantab fra

pyrolyseanlæg.

•

Aktivt arbejde for, at

IPCC udvikler en opgørelsesmetode for alternative lagringsmuligheder for

biokul.

Første skridt var beslutningen om at udarbejde en metoderapport om negative udlednin-

ger, som forventes færdig i 2027. Dernæst vil Danmark arbejde for, at medlemslandene beslut-

ter, at rapporten skal inkludere pyrolyse og lagring af biokul.

•

Udarbejde en vidensyntese i 2024, der skal belyse

fordele og ulemper ved andre alternative

anvendelser af biokul

end udbringning på landbrugsjord.

Holmens Kanal 20, 1060 København

Tlf. : +45 33 92 28 00

E-mail: [email protected]