Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
MOF Alm.del Bilag 245
Offentligt
Blomstergården
ved Viborg
www.blomstergaardenvedviborg.dk
[email protected]
Bjerringholmvej 14, Batum, 8830 Tjele.
Tlf 86 65 12 88. Villy 40 14 59 78
SE nr. DK 25 28 60 81.
23. januar 2025
Til Ministeren for Grøn Trepart Jeppe Bruus.
Erosion fra marker til vandløb – en praktikers oplevelser.
Jeg skriver til Dem fordi jeg står lidt uforstående hvorfor man især har fokus på lavbundsområder i
landbrugets CO
2
regnskab når det gælder klima og miljø. Til daglig driver jeg Blomstergården ved
Viborg.
Blomstergården ved Viborg er en turistattraktion med en 25000 kvm. stor park med sjældnere og
efterhånden gamle træer og store plantesamlinger af hosta og dagliljer m.m. I tilknytning til parken
ligger Blomstergårdens pomet, der er en samling af gamle og nye frugttræssorter. I alt er der
omkring 800 forskellige frugttræer og -buske. En stor del af den store frugttræssamling er opbygget
med landdistriktsmidler som en kopisamling (sikkerhedssamling) for NordGens samling på KU’s
Pomet i Tåstrup. Park og Pomet drives som et demonstrationsprojekt med fokus på genanvendelse,
klima og miljø, herunder begrænsning af CO
2
udledning uden brug af kemikalier.
Blomstergården er beliggende i naturskønne omgivelser i Tjele Ådal med en tørvemose øst for
parken. Mosen er et af kildevældene til det der senere bliver til Nørreå / Gudenå.
Beliggende i en ådal får vi ofte smeltevand fra højere liggende arealer. Det er vi forpligtet til at
modtage ifølge lovgivningen. I de senere år har vi fået en nye type ”vand” fra de højereliggende
arealer – noget jeg vil betragte som ”spildevand”.
I takt med at landbruget og markerne er blevet større har vi også fået nye afgrøder. Majs er nok den
værste afgrøde, som er indført i dansk landbrug via den forurening, som den medfører. Vi har 2
lodsejere nord for pometet som begge dyrker eller har dyrket majs på højereliggende arealer med
fald mod Blomstergården. Fra det østligste areal har vi flere gang fået ”spildevand” fra
majsproduktion ned igennem et lille areal med cypres og flettepil direkte ned i tørvemosen. Fra det
vestligt beliggende majsareal har Blomstergårdens Pomet flere gange fået ”spildevand” fra
majsproduktion ned mellem frugttræerne med det resultat at træernes vækst er blevet påvirket i en
sådan grad at de har fået forskellige sygdomme - i værste fald er frugttræer gået ud.
”Spildevand” fra majsproduktionen stammer fra erosion i forbindelse med dyrkning af majs.
”Spildevand” fremkommer når man i maj sår majs og kort tid efter sprøjter med ukrudtsmiddel, som
dræber og hindrer fremspiring af tokimbladet ukrudt. Fra der sprøjtes med ukrudtsmiddel og indtil
majsen er i stand til at holde på jorden imellem planterne går der et par måneder. I denne periode
har solen frit spil til at udtørre jorden. Tør jord skyr vand, når det begynder at regne. Er den første
regnbyge en lille tordenbyge på selv ganske få mm regn, flyder den nyfaldne regn af sted ovenpå
jorden og danner hurtigt kraftig erosion som medtager sandkorn og jordpartikler fra jordoverfladen.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 245: Kopi af henvendelse fra Villy Mougaard, Tjele, til ministeren for grøn trepart om erosion fra marker til vandløb
Ukrudtsmidlet der er sprøjtet ud på majsmarken hænger fast i disse jordpartikler og flyder sammen
med den tilførte gødning med strømmen videre ned over naboarealer, hvor vandet kan forvolde
uønsket skade på de planter der står her.
Første gang vi så denne afstrømning fra en majsmark var det i form af små strømme af vand ned
over et græsareal. Et par dage efter begyndte de mange tokimbladede planter langs de kortvarige
erosionsstrømme fra majsmarken at få gule blade og gik derefter ud. Det eneste som overlevede var
de enkimbladede græsser, som blev helt mørkegrønne, hvilket tyder på en kraftig tilførsel af næring.
Efterfølgende har vi fået større mængder ”spildevand” ned mellem frugttræerne, hvor især pærer
har vist sig at være meget følsomme overfor de sprøjtemidler der bruges mod ukrudt i majs.
I midten af vores pomet har vi 2 lave områder som ikke er beplantet fordi smeltevand og regnvand
samles her. Det største vandhul er efterhånden med vand hele året rundt, medens det lille vandhul er
tørlagt det meste af tiden. Det er det lille vandhul der får mest ”spildevand” fra det vestlige opland.
Her var der, før det blev oversvømmet første gang, urtehave om sommeren. Det mest
fremherskende ukrudt var ferskenpileurt. Efter den første oversvømmelse forsvandt ferskenpileurt i
hele det område, som havde været dækket af ”spildevand” og vi opgav at dyrke grøntsager her.
Siden har der kun været græs, som bliver slået et par gange hver sommer.
Mit spørgsmål til ministeren er: ’Kan det være rigtigt at det konventionelle landbrug har ret eller lov
til at lade ”spildevand” fra egne marker forurene naboens marker samt lede det direkte ud i søer og
vandløb’. Jeg har ved selvsyn flere gange set konsekvenserne af erosion fra majsmarker og har
hidtil måttet tage det tab og de omkostninger som forureningen medførte.
I debatten har der været meget fokus på lavbundsarealer, som ved omlægning frigør meget CO
2
,
men den forurening jeg nævner her er i lige så høj grad skyld i forureningen. Jeg vil derfor opfordre
til at man også ser på de kuperede arealer, der ligger tæt på vandløb og arealer, der har en direkte
afstrømning til vandløb, I praksis kan en stor del af det man mener kommer fra lavbundsarealer
nemt være gødning, kemikalierester m.m. fra højereliggende arealer, som strømmer direkte ud i
vandløb.
Det undrer i øvrigt at man har fokus på den spagnum der omsættes når landbruget dyrker
lavbundsarealer, men ikke med et eneste ord nævner de enorme mængder af spagnum der bruges i
private haver og anlæg. Bør man ikke også pålægge denne CO
2
forurening en afgift? Spagnum til
private haver kan let erstattes med kompost, en afgift på spagnum til privatbrug vil fremme lysten
til at lave sin egen kompost.
Mine spørgsmål er lige så relevante for Miljøministeren og Fødevareministeren. Jeg forventer ikke
at der i morgen bliver ændret på lovgivningen så de lavere liggende arealer skal friholdes for at
aftage regnvand eller smeltevand fra højereliggende arealer; men jeg forventer at lovgivningen
omkring forurening også kommer til at gælde for landbruget omkring det at forurene naboarealer.
Det vil i høj grad komme vores natur til gode – navnlig biodiversiteten på de lave områder der
ligger op til skrånende arealer, hvorfra der kan ske afstrømning med kemikalierester fra landbrugets
ukrudtsbekæmpelse og gødning m.m.
Vil man undgå den ovennævnte forurening bør man måske overveje at tage disse arealer ud til natur
med skovrejsning eller anden vedvarende beplantning – evt. græs.
 MOF, Alm.del - 2024-25 - Bilag 245: Kopi af henvendelse fra Villy Mougaard, Tjele, til ministeren for grøn trepart om erosion fra marker til vandløb
Jeg vil gerne invitere Ministeren og hans kollegaer på besøg til en rundvisning i et område, der har
været hårdt ramt af landbrugets forurening og hvor vi i praksis har brugt forskellige løsninger for at
modstå forureningen og dermed afstrømning til vandmiljøet.
PS: Jeg glemte lige at der har været en brønd midt mellem de 2 vandhuller. Den blev sløjfet for ca.
60 år siden og er blot fyldt op med kampesten samlet på de omkringliggende marker. Hvad sker
hvis ”spildevandet” kommer ned i den?
Med venlig hilsen
Villy Mougaard